½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte

Transkript

1 ½ års evaluerng projekt Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte Der forelgger her en evaluerng beskrvelse projektstllngen Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte efter et halvt års vrke. Tl forskel fra 3 måneders evaluerngen forelgger der nu en del mere empr at bygge på. 1 De grundlæggende forhold som beskrevet 3 måneders evaluerngen er stadg gældende. Derfor ndledes den samlede evaluerng med beskrvelsen efter 3 måneder. Herefter følger beskrvelsen efter et halvt år, hvor der er 9 sluttede forløb danne evaluerngen ud fra. Tl slut rundes beskrvelsen med en uddybnng de konkrete udmøntnnger støttens effekt. 3 måneders evaluerng Projekt Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte. Ud fra behovet for en hurtg ndsats form funktonsstøtte hjemmet ønsket om at lave nytænknng udvklng nnovaton - blev projektet sat værk pr. 1. august 2011, hvor der blev ansat en socalpædag projektstllngen. Formålet med den praktsk pædagske funktonsstøtte er at skre barnets basale behov, så trvsel udvklng forløber alderssvarende. Desuden skal famlen støttes en konstruktv forandrngsproces ud fra en anerkendende vurderng famlens ressourcer, hvor fokus sættes på famlens kompetencer frem for deres svagheder. Støtten skal gves form hjælp tl selvhjælp over en 3 måneders perode, hvorefter famlen selv arbejder vdere med de opnåede erfarnger tager ansvar for børnenes trvsel. Arbejdsmetoden funktonsstøtten bygger på et systemsk helhedssyn med udgangspunkt de ressourcer, famlen har. Gennem samspl dal med forældrene yder pædagen hjælp tl selvhjælp ved nysgerrgt at stlle spørgsmål, anvse nye mulgheder værdsætte tltag, der skaber forandrng postv udvklng. På den måde oplever forældrene, at de gradvst får vendt udvklngen kommer tl at stå stærkere mere ansvarsfuldt deres opdragerrolle. Grundmetoden er: Observaton. Opbygnng gensdg tlld tryghed. hvor støtten skal sættes nd. (Her er forældrenes behov gørende, men så pædagens lge brefng supervson Famlehus Syd spller en væsentlg rolle). Anvsnng, vejlednng feedback tl forældrene når de står vanskelge stuatoner med barnet/børnene. Praktsk anvsnng støtte strukturerng hjemmet samt daglgdagen. Grundg vejlednng/sparrng voksen tl voksen. Rammerne omkrng funktonsstøtten bygger på et handlngsskema 2, som udarbejdes ud fra vstatonsskemaet det første besøg famlen. Tl denne første samtale er der altd en famlebehandler eller lederen Famlehuset med. Skemaet underskrves alle parter danner fælles grundlag for funktonsstøtten. Ved de fastlagte evaluernger 3-månedersperoden tages udgangspunkt skemaets formulernger. Tdspunkterne for støtten fastsættes pædagen samarbejde med famlen dækker de tdsrum, hvor der er størst behov. Enten morgen-, eftermddags- eller ten. 1 Statstsk skema. Blag 1 2 Se blagene 2 3 Opstartsskema

2 Pædagen dokumenter st arbejde gennem dagbsnotater for besøgene samt skematske notater 3. Samarbejdspartnere omkrng famlen kontaktes efter observatonsperoden. Ved møder om barnet/børnene deltager som udgangspunkt en forældrene. Ved perodens udløb laver en famlebehandler eller lederen Famlehuset et kvaltatvt ntervew med forældrene samt et telefonntervew med den vsterende nstans, begge med udgangspunkt et spørgeskema 4. Er der brug for foranstaltnnger mere varg karakter, gver funktonsstøtten samråd med forældrene besked tl rette nstans om dette. Der udarbejdes et statstsk oversgtskema over de famler, der modtager eller har modtaget funktonsstøtte. Som et supplement tl projektet, vl den praktsk pædagske funktonsstøtte lægge et opfølgnngsbesøg famlen en måned efter 3 måneders forløbets slutnng. Det gøres for at danne et efterværn omkrng den forandrngsproces, der er sat værk. Dplompædag Hennng Hermes Petersen Leder Famlehus Syd Helle Håkonsson 27. oktober Se blag 4 Funktonsstøtte. Sagsskema 4 Se blagene 5 6 Intervewskema

3 ½års evaluerng på baggrund empr fra 9 sluttede forløb At gå hurtgt nd med støtten Det er en stor fordel for såvel borgere som Assens Kommune at funktonsstøtten kan gå hurtgt nd en sag. Funktonsstøtten kommer på den måde på forkant med en uheldg udvklng blver proaktv forhold tl fejludvklng, hæmmende relatoner mellem forældre børn samt kke mndst vanrøgt børnene. Efter at forældrene har godkendt vstatonen tl funktonsstøtten, blver støtten gangsat ndenfor en måned. Forældrene får derved en følelse, at blve taget alvorlgt at hjælpen kommer, når de har allermest brug for den. Arbejdsmetoden Det er stadg som beskrevet ovenfor 3 måneders evaluerngen. Tlgangen er systemsk, værdsættende med stor fokus på at anerkende forældrene, der hvor de er, så der opnås en ærlg holdbar dal, som grundlag for samarbejdet.. De får en tro på at Jeg kan godt. De opnår tro tlld tl egne kræfter, evner kompetencer. Forældrene blver taget alvorlgt, set, hørt forstået ud fra hvor de står hvem de er. Grundtanken er, at de gør deres bedste vl det bedste for deres børn ud fra hvor den vden, de forudsætnnger, kompetencer evner, de aktuelt har. Dette er en gørende forudsætnng for lærng gamle handlemønstre samt ndlærng mplementerng nye handlemønstre. Arbejdsmetoden, dalen samarbejdet gør, at løsnngerne blver tlpasset tl netop den pågældende famle. De får derved ejerskab tl forandrngsprocessen får lettere ved at mplementere det hverdagen. Derved mndskes behovet for hjælp støtte fremover betydelgt, så der opnås en gvtg forebyggende effekt. Empren fra evaluerngsntervewene vser, at der ved denne tlgang tl støtten opnås stor tlfredshed hos forældrene. De ser hurtgt resultater famlen, frem for uoverskuelgt kaos, tlbagegang eller underdrejnng. Daglgdagen blver nemmere at håndtere. De vgtgste forandrnger processen er styrkelse forældrerollen form tydelghed synlghed større ndsgt større forståelse større bevdsthed mere ansvar mere nærhed mere opmærksomhed. at sætte grænser fastholde dem overfor børnene. Tl gavn for børnenes trvsel udvklng. større forudsgelghed for børnene dermed o færre konflkter o mndre stress o mere tryghed o mere ro o mere trvsel.

4 Funktonsstøtten som kommunkatonsfremmende kontaktformdler koordnator Det har flere tlfælde vst sg gvtgt at funktonsstøtten er gået nd har formdlet kontakt tl andre kommunale nstanser været koordnator med famlens problematkker udvklngsmulgheder fokus. Det har været eksempler på: Dal mellem o Forældre sagsbehandler o forældre skole eller dagnsttuton o Forældre fyso- eller ergoterapeut o Udrednng hæmmet eller msforstået kommunkaton. Det har resulteret Samordnng hjælp støtte. Samarbejde forståelse for fremtdens planer for handlng. Bedre nkluson børnene skole dagtlbud. Hurtgere sagsgang vej tl at klare sg uden hjælp. Effekt støtten Generelt kan det udledes at ndsatsen med Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte hjemmet gver: Akut støtte Bedre overblk målrettethed for famlen de nvolverede nstanser Styrkelse forældrerollen Bedre udvklngsmulgheder for famlen som helhed Mndre behov for fremtdg støtte hjælp fra Børn Unge Forvaltnngen dermed ressourcebesparende Eventuel efterfølgende støtte hjælp tl famlen blver endnu mere samordnet hurtgere værksat dermed mere målrettet effektv Der kommer flg. effekt: Forebyggelse massv ndsats overfor famlen på sgt. Problematkkerne famlen er blevet adsklt enten løst eller vsteret vdere tl yderlgere hjælp støtte. Forældrene værdsættes opnår tro tlld tl egne kræfter, evner kompetencer. Bedre relatoner mellem forældre barn, mellem forældrene ndbyrdes mellem børnene. Bedre struktur daglgdagen. Bedre overblk. Ikke kun for forældrene, men så for børnene. Større overskud. Postv stemnng. Mere glæde. Implementerng de forandrede processer famlen. Spralen trækker postv retnng stedet for negatv retnng. Hvs funktonsstøtten hjemmet kke var værksat, vlle der opstå et tomrum, hvor famlen vlle føle sg underdrejet frustreret. De vlle kke opleve den opng deres kompetencer ressourcer, som blver nkluderet relatonerne, kke alene famlen, men så ud de dagnsttutoner skoler, børnene har deres hverdag. Konkret har Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte udmøntet sg : 1. Behov for lastnng blev uaktuelt fravalgt forældrene 2. 12årg dreng er kke længere ude Assens by om tenen efter kl Grundge observatoner etnsk famle tl brug for fremtdg støtte handlng 4. Ændrng arbejdsforhold har gvet mere plads tl omsorg forældrerollen. Bekymrng for børnenes udvklng er derved mndsket betydelgt 5. Bedre behandlng hudldelse hos barn 6. Anbrngelse udenfor hjemmet/lastnng værget

5 Ad 1. Ad 2. Ad 3. Ad 4. Ad 5. Ad 6. Forældrene havde store vanskelgheder med at få deres 4årge barn tl ro om tenen. Det tærede så meget på deres ressourcer, at de havde bedt Børn Unge forvaltnngen om lastnng tl barnet. Efter funktonsstøtteperoden havde forældrene kke net lastnngsbehov, da barnet sov meget tdlgere hurtgere. Stuatonen omkrng putnng barnet var stablseret det var den grad ressourcegvende for forældrene. Ved møder med børnehaven opstod et bedre samarbejde mellem forældre pædager barnet blev bedre nkluderet børnehaven. Den enlge far med yderlgere to yngre børn fk støtte tl strukturerng ne mellem form et skema. Samtdg gk støtten nd gav opbaknng værdsættelse faderen tl fastholdelse tderne strukturen overfor børnene. Der blev så ydet støtte forbndelse med faderens massve ordblndhed ved læsnng paprer arbejde på pc omkrng økonomske forhold samt kontakt tl skole andre offentlge nstanser. Støtten var tl stede famlen på forskellge tder dagen kunne på den måde dække famlens daglge struktur den enlge forældres ressourcer. Der kunne efter slutnngen støtteperoden fremlægges en skematsk oversgt over, hvor forældreomsorgen fungerede hvor den kke fungerede. Det kunne bruges tl vurderng fremtdg støtte hjælp. To børn på 8 10 år var alene de morgener, hvor den enlge mor var taget tdlgt på arbejde. Funktonsstøtten gk nd frat det ældste barn ansvaret for, at han lllebroderen kom godt sted skole/sfo. Funktonsstøtten kom om morgenen sørgede for at børnene fk morgenmad kom godt skole. Det frat såvel moderen som skolen/sfo en for bekymrng for børnene. Mod slutnngen forløbet erkendte moderen, at hun måtte fnde en anden beskæftgelse, som højere grad varet børnenes behov sammen med en famlebehandler, blev dette skfte værksat. Samtdg blev der, gennem møder med skolen, skabt en bedre dal med moderen en bedre nkluson børnene skolereg. Gennem anvsnng sparrng med moderen, blev behandlngen børneeksem hos barnet mere kontnuerlg mndre konflktfyldt. Moderen lærte at gå nd tage ansvar for behandlngen. I et endnu kke sluttet forløb, er påtænkt anbrngelse/lastnng 2 ud 3 børn værget, mens funktonsstøtten arbejder med famlen. Begge børn lder knlesygdom. Den yngste har deforme fødder hænder. Den ældste har deforme fødder, Skolose, stft knæ det ene ben hofteskred. Hun har stort behov for personlg hjælp pleje daglgdagen. Der arbejdes på målrettet, ntensveret hjælp tl den enlge far omkrng de to nævnte børn samt på at faderen får bedre struktur eget famlens lv økonom. Dplompædag Hennng Hermes Petersen Leder Famlehus Syd Helle Håkonsson Marts 2012

6 Blag 1 Fam Start Slut Vsterende nstans Børnehave 5 0 Påtage sg voksenansvar. Opbygge struktur gode rutner 2 x 3 4 Intervew Bedre natnng. Styrke forældrerollen. Gode måltdsrutner Forældrene yderst tlfredse. Langt færre konflkter. Mor tror på sg selv gen. Far føler sg som en bedre far. De kan bruge støtten på langt sgt da løsnngerne er tlpasset netop dem Formål Delmål Omfang Evaluerng Postve, motverede lærevllge. Der opnås hurtgt postve vedvarende resultater. Bl.a. voksentd om tenen bedre struktur daglgdagen Effekt Ikke behov for lastnng. Bedre relatoner mellem famlemedlem merne kke mndst mor barn. Mere motorsk ro hos barnet Socalforvaltnng Sammenhæng, struktur stabltet. Tydelg voksenrolle. Samlet tensmåltd. God madpakke. Passende tøj. Stabl skolegang. Lektelæsnng. Hente/brnge yngste 4 5 x 2 4 Ikke mulgt pga. vsnng Der opnås god kontakt. Madpakker, hente/brnge yngste, passende tøj fungerer. Resterende punkter fungerer kke. Kontakten blver rngere støttefunktonen vses helt. Grundge observatoner tl brug for fremtdg støtte handlng famlen Børnehave _ Styrkelse forældrerollen. Grænsesætnng konflkthåndterng Genkendelghed struktur samspllet. Vejlednng forældre Stor tlfredshed. Færre konflkter. Mere ro. Bedre leg. Mndre skæld ud, Postv udvklng generelt. Kun mndre problemer at støtte vejlede far Mere ro stabltet pga. færre konflkter mellem

7 Børnehave Socalforvaltnng Dagpleje, børnehave, fysoterapeut rollen Styrkelse forældrerollen. Grænsesætnng konflkthåndterng Genkendelghed struktur samspllet. Vejlednng forældrerollen Stablserng morgener, så børnene kommer godt sted. Støtte forældre kontakt tl skole/sfo samt tl legekontakter frtdsaktvteter Øge børnenes trvsel selvværd. Fratage storesøsken voksenansvar. Støtte forældrerollen. Orentere socalforvaltnng mhp. vdere foranstaltnnger støtte Vejlede hjælpe omkrng motorsk uro koncentratonsbesvær. Indarbejde struktur legeaktvteter. samarbejde med børnehave, fysoterapeut PPR. Opbygnng koncentraton hos barnet. Indarbejde genkendelg ½ ½ - 3 lednng stedet. Større tydelghed. Meget stor tlfredshed. Konflktnveauet er dalet. Mors forståelse ndsgt er blevet større. Evnen tl grænsesætnng fastholdelse er bedre. Værdfuld støtte. Skabt tryghed ro. Mor er mere tydelg synlg opdragelsen. Mor har følt sg taget alvorlgt forstået. God brugbar støtte. Glad for støtten. Styrket forældrerollen. Mere ansvar, nærvær opmærksomhed overfor barnet. Større ndsgt barnets problema-. Velfungerende daglgdag Stor postv udvklng. Mor har lært at være klar tydelg sn kontakt med børnene Mor er startet på uddannelse. Det har gvet ro plads tl omsorgen for drengene, så de kke skal stå op selv om morgenen eller passes om tenen weekends Mere nærvær kontakten med barnet. Mndre motorsk uro. Mere glæde famlen. Mere aktvtet om eftermddagen børnene. Far mere tydelg Langt rolgere stabl daglgdag hjemmet. Bedre relatoner de voksne børnene mellem Mor har fået ndsgt at drage bedre omsorg for sne drenge. Har skftet stllng, så der er plads tl omsorgen Motorsk uro taget betydelgt. Større ndsgt, opmærk somhed nærvær tl barnet.

8 OUH Hudd Svendborg - At mor tager ansvar for behandlngen barnets børneeksem Læge. Fam.hu s Syd - Støtte vejlede enlg mor tl fre børn struktur samt legeaktvteter. Iværksætte handleplan for såvel behandlng børneeksem, som samspllet mellem mor barn Skole - Stablt fremmøde skole. Mnmere baggrund for ustabltet baggrund relatoner famlen. Handlng der ud fra Skole Støtte vejlede enlg far med tre børn forældrerollen. Støtte far med det økonomskadmnstratve pga. ordblndhed opbygnng rammer struktur. Støtte far tydelghed fastholde krav. Undersøge frtdstlbud tl de to ældste børn Struktur på måltdet. Struktur for de 1 x x ½ - 1½ tme x 1½ - 3 tk. Bedre struktur. Mndre stress. Rgtg godt. Er blevet bevdst om at være tydelg voksen sætte samt fastholde grænser. Vlle gerne have ht mere støtte tl at udvkle det. Rart at få ros bekræftelse. Har gvet tro på sg selv. Sætter fastholder grænser. Er blevet mere tydelg synlg voksen. Gver kke op længere. God rådgvnng om økonomske forhold Bedre struktur på smørngen barnet. Begyndende markerng tydelghed opdragerrollen Mere selvstændghed ansvar hos den unge. Samspl famlen dækket bearbejdet Den mere stramme struktur har gvet ro hos alle hjemmet. Der råbes kke så højt mere. Husreglerne er mplementeret. Far profterer anerkendelse. Mere bedre struktur famlen. Bedre Bedre behandlng børneeksemen. Bedre mor barn relatoner. Mere tydelghed forældrerollen Mere stablt fremmøde skole. Mere selvansvar. Bedre nkluson skolen Ældste dreng på 12 er kke ude Assens by efter kl. 20. Far er blevet styrket forældrerollen. Mor har fået redskaber tl at være en

9 Soc. forv Sundh.p l Soc. forv. forældrerollen samt omkrng adhd - Struktur famlen. Støtte, vejlede enlg far m. tre børn. Få børnene godt skole Støtte tl dal med enlg mor tl barn på 6 mdr. Brnge moderen vdere fra depresson relaton, styrker svagheder hos psyksk yngste mhp. adhd. Styrke mor hendes rolle Struktur på måltderne generelt hverdagen. Vejlede økonomske forhold Struktur for tensmåltd. Fnde td tl sg selv. Opbygnng netværk. Støtte op om relatonen. Støtte gangsætte aktvteter for 3 4 x x Ikke foretaget pga. den korte varghed fordelng mors ressourcer. Fokus på handlng på de to yngste problematkker. Afklarng bearbejdnng dal samspl Alle børn kommer stablt skole. bearbejdnng fars stuaton som msbruger, hans samspl med børnene hans økonomske forhold Mor har kke behov for støtten, som stoppes samråd m. sagsbeh. Fk støtte tl: Længde på barselsorlov, nspraton tl tensmåltd, gangsætnng ftness. T selv ntatv tl at fnde ny lejlghed bedre mor opdrager for sne fre børn Far er styrket forældrerollen lastnng/anb rngelse er kke aktuelt Afklarng bevdstgørelse egne evner behov for støtte

10 Soc. forv Soc. forv Skole - Få barn på 10 år skole. Støtte mor tydelghed opdragelsen samt adsklle egne følelser fra barnet Fam.hu s Syd - At barn på 15 år kommer skole såvel mor som datter. Støtte op om socale kompetencer netværk Styrke fars kompetencer gennem dal samarbejde praktske gøremål syg mor hendes datter på 11 år mhp. vdere støtte hjælp Fam.hus Syd Arbejde med styrke far tl 1årgt barns tlld tl andre mennesker. Opbygge et større selvværd Støtte tl struktur oprydnng. Støtte tl tydelghed forældrerollen Iværksætte oprydnng strukturerng hjemmet. Støtte forudsgelghed tydelghed overfor børnene barnets senstvtet. skolemulgheder. Relatonsarbejde mellem mor barn barnets personlghed. relatonen mellem 1 x Ikke foretaget pga. det korte forløb Teenageren vser kontakten med PPF. Efter samråd med moderen Famlehus Syd Status quo

11 Sundh.p l - At få enlg mor godt flyttet hjemmefra. Støtte tl budget, anskfelser vgtge kontakter. Mor er 16½ barnet 1 år Dagnst. - Mor er psyksk syg skal støttes forældrerollen tl barn på 1 6 år Skole - At barn på 12 år kommer godt skole Dagnst. - Støtte tl tydelghed forældrerollen. Socal tlpasnng 4årgt barn Dagnst. - Styrke enlg far tl tre mor barn Lægge budget. Lste over anskfelser. Lste over vgtge kontakter. forældrerollen mors sygdom. arbejde med relatonen mellem mor børn. Støtte forældrerollen mor barn relaton. Støtte mor opdragerrollen at være tydelg mor. famlerelatoner. Støtte forældrene opdragerrollen. Støtte barnet socal tlpasnng Stablsere yngste barns ndstlles støtten

12 børn opdragerrollen. Forbedre relatonerne samspllet ndbyrdes famlen fremmøde børnehave samt påklædnng. relatonsarbejde konflktløsnng med mellemste barn 2 3 aprl 2012

13 Blag 2 Oprettet august 2011 Skema tl opstart Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte Vedr.: Praktsk pædagsk medarbejder: Hennng Petersen Opstart fra d. tl d. Oprettet den :14:00 Kortfattet beskrvelse formålet med ndsatsen - hvlke problemstllnger /eller symptomer skal der arbejdes med? - hvad er hensgten med ndsatsen? Delmål den talte perode Indsatsens art omfang - hvordan tænker v at samarbejde for at nå målene? Hennng kommer hjemmet op tl 2 gange om ugen gver dal samarbejde vejlednng hjælp tl selvhjælp ud fra ovenstående problemstllnger. Indsatsens evaluerng - hvordan hvor ofte vl v løbende forholde os tl ndsatsen/vores samarbejde? Der evalueres løbende ud fra de oplevede problematkker hændelser. Der evalueres ud fra dette skemas problemstllnger hver anden uge.

14 Blag 3 Oprettet august 2011 Skema tl opstart Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte Sde 2 Personer der må nvolveres forløbet Skole Dagnsttuton SSP Pårørende Sundhedsplejersken Sagsbehandler Dagplejen Tværfaglgt team Andre Navn Sæt kryds Dato Underskrft Barnet under 15 år Dato Underskrft Forælder/Værge Dato Underskrft Forælder/Værge Dato Underskrft Praktsk Pædagsk medarbejder Dato Underskrft Lederen Famlehuset

15 Blag 4 DELTAGERE DATO FORMÅL OPGAVE MÅL OPFYLDELSE FREMAD RETTET....

16 Blag 5 Intervewskema tl famlen ved slutnng Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte Famle Perode Vsterende nstans Praktsk pædagsk medarbejder Yderlgere nvolverede nstanser Evt. 50 undersøgelse Dplompædag Hennng Petersen På hvlke områder har funktonsstøtten gvet en mærkbar effekt forandrng daglgdagen? for barnet for moderen for faderen for samspllet famlen for dagnsttuton/skole Overordnet set Andre områder Hvad er I blevet bedre tl? Er der ændrnger behovet forbndelse med 50 undersøgelsen? I så fald hvlke?

17 Hvordan hvlket omfang kan famlen bygge vdere på de opnåede erfarnger? Er der områder, hvor famlen har brug for yderlgere støtte? I så fald hvad hvlket omfang? Hvordan har det været, at have en funktonsstøtte eget hjem? Hvordan har funktonsstøtten levet op tl dne/jeres forventnnger? Hvad har været godt? Hvad har været mndre godt?

18 Hvordan har omfanget støtten været? For få, for mange eller tlpas antal dage om ugen? For få, for mange eller tlpas antal pr. gang? Hvordan oplever du/i strukturen omkrng funktonsstøtten? (Opstartsbesøg, Opstartsskema, Støttens samlede varghed, Dette ntervew) Hvlke forbedrnger kan du/i foreslå tl funktonsstøtten fremover? oktober 2011

19 Blag 6 Intervewskema tl vsterende nstans ved slutnng Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte Vsterende nstans Famle Perode Praktsk pædagsk medarbejder Yderlgere nvolverede nstanser Dplompædag Hennng Petersen På hvlke områder har funktonsstøtten gvet en mærkbar effekt daglgdagen? Hvordan hvlket omfang kan famlen bygge vdere på de opnåede erfarnger? Er der områder, hvor famlen har brug for yderlgere støtte? I så fald hvad hvlket omfang? oktober 2011