Afgørelsen vedrørende udarbejdelse af miljørapport - samt dennes indhold, kan påklages vedrørende retslige forhold til Natur- og Miljøklagenævnet.

Transkript

1 Returadresse Land, By og Kultur - Sekretariat Toften Tarm Forslag til Lokalplan nr. 365 og Tillæg nr. 25 til Kommuneplan , for et område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Byrådet har på sit møde den 18. marts 2014 vedtaget at offentliggøre forslag til Lokalplan nr. 365 og forslag til Tillæg nr. 25 til Kommuneplan , for et område til teknisk anlæg (solcelleanlæg), ved Hjortmose, nord for Røgind. Baggrunden for udarbejdelse af lokalplanen, er et ønske om at etablere et solcelleanlæg i tilknytning til et nyt vindmølleområde. Solcelleanlægget forventes at få en effekt på op til 16 MWp og dækker et areal på ca. 37 ha fordelt i 2 områder. Anlægget vil bestå af solcellepaneler på piloterede stativer i østvestvendte rækker med en indbyrdes afstand på ca. 9,5 m. Lokalplan og kommuneplantillæg kan på nuværende tidspunkt ikke påklages. Først i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillægget kan disse påklages. Afgørelse vedrørende Lov om miljøvurdering af planer om programmer Ringkøbing-Skjern Kommune har på baggrund af en screening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer truffet afgørelse om, at der skal udarbejdes en miljøvurdering efter 3, stk. 1. Miljøvurderingen fremgår af den udarbejdede miljørapport. Afgørelsen vedrørende udarbejdelse af miljørapport - samt dennes indhold, kan påklages vedrørende retslige forhold til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den 21. marts Klagen skal være skriftlig og skal sendes pr. til land.by.kultur@rksk.dk eller eventuelt pr. brev til Ringkøbing-Skjern Kommune, Toften 6, 6880 Tarm. Ringkøbing-Skjern Kommune sender snarest, og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb, klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet med sagens relevante dokumenter. land.by.kultur@rksk.dk Sagsbehandler Henrik Hauge Direkte telefon E-post henrik.hauge@rksk.dk Dato 20. marts 2014 Sagsnummer TA Åbningstider Telefontider mandag onsdag mandag onsdag Hjemmeside torsdag torsdag fredag fredag Telefon Januar 2012

2 Nævnet opkræver klagegebyr på 500 kr. Gebyret tilbagebetales hvis der gives helt eller delvist medhold i klagen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Spørgsmål om planens lovlighed kan indbringes for domstolene inden 6 måneder efter den offentlige bekendtgørelse. Afgørelse vedrørende VVM Ringkøbing-Skjern Kommune har på baggrund af indsendt VVManmeldelse gennemført en VVM-screening af anlægget i henhold til VVM-bekendtgørelsen. Der er på baggrund af screeningen truffet afgørelse om, at anlægget ikke er VVM-pligtig, denne afgørelse kan påklages vedrørende retslige forhold til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den 21. marts Klagen skal være skriftlig og skal sendes pr. til land.by.kultur@rksk.dk eller eventuelt pr. brev til Ringkøbing-Skjern Kommune, Toften 6, 6880 Tarm. Ringkøbing-Skjern Kommune sender snarest, og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb, klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet med sagens relevante dokumenter. Nævnet opkræver klagegebyr på 500 kr. Gebyret tilbagebetales hvis der gives helt eller delvist medhold i klagen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Spørgsmål om planens lovlighed kan indbringes for domstolene inden 6 måneder efter den offentlige bekendtgørelse. Retsvirkning Fra tidspunktet for ovennævnte lokalplanforslags offentliggørelse må ejendomme, der er omfattet af planerne ikke bebygges, ændre anvendelse eller benyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af de endelige planer. Offentliggørelse Forslag til lokalplan og forslag til tillæg fremlægges i 8 uger fra den 21. marts 2014 til den 16. maj Indsigelsesret Klageberettiget er enhver med en væsentlig personlig/individuel interesse i sagens udfald, og har du indsigelser eller ændringsforslag til de fremlagte planforslag, skal disse være Ringkøbing-Skjern Kommune i hænde senest den 16. maj Adressen er Ringkøbing-Skjern Kommune, Land, By og Kultur, Toften 6, 6880 Tarm eller land.by.kultur@rksk.dk.

3 Planerne kan også ses i de 2 borgerservicecentre samt på Ringkøbing Bibliotek. Planerne kan også bestilles på land.by.kultur@rksk.dk. Planerne kan ses på Spørgsmål til planforslagene kan rettes til Peder Ostersen på telefon Venlig hilsen f. Peder Ostersen Planlægger I forbindelse med behandlingen af en sag kan det være nødvendigt, at Kommunen indsamler, behandler og videregiver personoplysninger, der er nødvendige for sagens behandling. Ifølge persondataloven har du og andre, der er nævnt i sagen, blandt andet ret til at bede om indsigt i disse oplysninger, ret til at gøre indsigelser mod, at oplysningerne behandles, ret til at berigtige oplysningerne samt ret til at klage over behandlingen til Datatilsynet. Forvaltningsloven og offentlighedsloven giver normalt også mulighed for at få indsigt i sagen, og du har altid ret til at udtale dig.

4

5 Forslag til Lokalplan nr. 365 for et område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind og forslag til Tillæg nr. 25 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 18. marts 2014

6 Lokalplanen er udarbejdet af Geopartner, Landinspektørgården a/s i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommunes planafdeling Lokalplan 365 er offentliggjort fra 21. marts 2014 til og med 16. maj 2014 Indsigelser, bemærkninger og nærmere oplysninger Ringkøbing-Skjern Kommune Land, By og Kultur Toften Tarm land.by.kultur@rksk.dk - Planlæggere: Peder Ostersen, tlf Forsidebilledet viser luftfoto med afgrænsning af lokalplanområdet.

7 Indholdsfortegnelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Vejledning Hvad er en lokalplan?... side 4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål... side 5 Lokalplanområdet... side 6 Lokalplanområdets omgivelser... side 6 Lokalplanens indhold... side 7 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning... side 11 Museumsloven, arkæologi og skjulte fortidsminder... side 21 Miljøvurdering... side 21 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder... side 21 Servitutter... side 22 Planbestemmelser Indledning... side Formål... side Område og zonestatus... side Arealanvendelse... side Udstykning... side Bebyggelsens placering og omfang... side Bebyggelsens udseende... side Ubebyggede arealer... side Veje, stier og parkering... side Tekniske anlæg... side Miljø... side Grundejerforening... side Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug... side Lokalplan og byplanvedtægt... side Servitutter... side Retsvirkninger... side 30 Vedtagelsespåtegning... side 32 Offentlig bekendtgørelse af lokalplanen... side 32 Matrikelkort... Bilag 1 Eksisterende forhold... Bilag 2 Arealanvendelse... Bilag 3 Illustrationsskitse... Bilag 4 Tillæg nr. 25 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune... Bilag 5 Miljørapport iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer... Bilag 6 Screening for VVM... Bilag 7 3

8 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Eksisterende forhold, der viser, hvorledes området er disponeret ved udarbejdelsen af lokalplanforslaget. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne, som er bindende. I tilfælde af at der er uoverensstemmelse mellem kort og bestemmelserne, er det teksten, der er bindende. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Kommuneplantillæg nr. 25 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Derfor ændres de eksisterende kommuneplanrammer i et tillæg til kommuneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. 4

9 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Luftfoto optaget i Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for lokalplanen er en ansøgning om at etablere et solcelleanlæg i tilknytning til et større område med 22 vindmøller. Solcelleanlægget forventes at få en effekt på ca. 16 MW. Anlægget vil bestå af solcellepaneler på piloterede stativer i østvest-vendte rækker. Ønsket om at etablere et solcelleanlæg hvor elektricitet produceres af den vedvarende energikilde solen er i overensstemmelse med Ringkøbing- Skjern Kommunes vision om at være selvforsynende med vedvarende energikilder i Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 21. oktober 2013, at der kan igangsættes udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg for et område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg. Formålet med lokalplanen er således at muliggøre etablering af et solcelleanlæg med tilhørende tekniske installationer og bygninger. Samtidig er formålet at sikre, at der friholdes et areal til beplantningsbælte, for at muliggøre afskærmende beplantning, der medvirker til, at solcelleanlægget indpasses i landskabet. 5

10 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Lokalplanområdet Lokalplanens område er ca. 37 ha og ligger i landzone nord for Røgind og sydøst for No. Solcelleanlægget vil således ligge i tilknytning til andre tekniske anlæg og i et tyndbefolket område. Lokalplanens område består af to områder, der begge fremstår som ubebyggede landbrugsarealer i omdrift. Områderne er forbundet af eksisterende veje. De omfattede ejendomme er noteret som landbrugsejendomme, og der skal søges om at få landbrugspligten ophævet. Det nordlige område ligger i kote 10 til 12 i DVR90 stigende fra vest mod øst. Det sydlige område ligger i kote 10,5 til 12,5 i DVR90 stigende fra vest mod øst. Det nordlige område er for størstedelen omgivet af læbælter, ligesom der findes læbælter indenfor område. Læbælter indenfor området forventes fjernet i forbindelse med etablering af solcelleanlægget. Områder udlagt til tekniske anlæg ved Nørhede/Hjortmose. På det sydlige område har der tidligere været opført tre vindmøller. Disse er nedtaget og erstattet af nye i umiddelbar nærhed af denne lokalplans område. Lokalplanområdets omgivelser Omgivelserne fremstår lige som lokalplanområdet som opdyrkede landbrugsarealer med flere læbælter og mindre afvandingskanaler. I tilknytning til lokalplanens område er der i løbet af 2013 etableret 22 nye vindmøller omfattet af Lokalplan nr. 283, og i tilknytning hertil opføres et besøgscenter på Herningvej 117. Mellem besøgscenteret og vindmøllerne er der udlagt et område til solcelleanlæg, som forventes opført i løbet af Dette område er omfattet af Lokalplan nr Kombinationen af at vise energiproduktion fra vind og sol indenfor samme område giver en unik mulighed for at øge Ringkøbing-Skjern Kommunes position som en kommune, der tænker i bæredygtig energiforsyning. Besøgscenteret kan medvirke til fungere både som undervisnings- og turistmål. I forbindelse med etableringen af 22 nye vindmøller, er der indført et støjkonsekvensområde. Dette har medført, at ejendomme i nærområdet er blevet opkøbt og nedlagt som beboelse. Det sydlige område set fra Novej. De tre tidligere vindmøller på dette areal er erstattet af nye som ses i fotoet. Det nordlige område set fra Hjortmosevej med eksisterende landbrugsbygning på Hjortmosevej 7 i baggrunden. 6

11 Lokalplanens indhold Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Disponering Lokalplanområdet disponeres ud fra, at der skal være områder forbeholdt hhv. solcelleanlæg samt beplantning og hegning. Området inddeles ikke i delområder. Anvendelse Med lokalplanen sikres det, at området kun må anvendes til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg samt de til formålet tilhørende tekniske installationer og bygninger. Placering og omfang Lokalplanen fastlægger, at solcelleanlægget og de for driften nødvendige installationer og bygninger skal placeres indenfor de byggefelter, som fremgår af Bilag 3. Byggefelterne sikrer, at solcelleanlægget placeres i passende afstande til den omkringliggende beplantning, vandløb, veje og skel. Udover at placeringen skal ske indenfor byggefeltet, fastlægges det, at solcellepanelerne skal opstilles i lige, parallelle linjer med samme indbyrdes afstand. Højden af anlægget ikke må overstige 3 m. Der gives mulighed for, at der kan opføres mindre bygninger, hvor arealet af den enkelte bygning ikke må overstige 10 m 2. Højden af disse bygninger må ikke overstige 2,5 m. Ydre fremtræden Solcellepanelerne skal refleksbehandles således, at solen udnyttes i panelerne fremfor at blive ledt væk fra anlægget, og for at minimere risikoen for refleksioner. Landskab og beplantning Lokalplanen udlægger et areal til beplantningsbælte i en bredde af 3 m omkring byggefeltet. Beplantningsbæltet skal bestå af beplantning, som er min. 3 m således, at det får en højde, der kan afskærme for solcellerne. Da området vil ændre karakter fra åbne, opdyrkede arealer til at fremstå som arealer med teknisk anlæg, er der følgende udarbejdet visualiseringer til at vurdere synligheden af solcelleanlægget i forhold til omgivelserne. Hjortmosevej det sydlige område: Visualisering af solcelleanlæg med beplantning i det sydlige område. Beplantningsbæltet vil medvirke til at afskærme for solcelleanlægget således, at ny beplantning nærmere end solcelleanlægget vil fremstå synligt. Desuden fastlægges det, at solcellepanelerne skal fremstå ens, hvad angår type, farve, hældning og højde. Dette vil medvirke til, at solcelleanlægget fremstår ensartet og mere harmonisk i landskabet. Teknikbygninger skal fremtræde ensartet i materiale og udformning og gives samme diskrete farve i mørkegrøn eller mørk grå. Trafik Der sikres vejadgang til området via eksisterende veje. Der kan etableres mindre interne serviceveje og vendepladser, der også skal kunne fungere som brandveje. Hjortmosevej det nordlige område: Visualisering af solcelleanlæg med beplantning i det nordlige område. Beplantningsbæltet vil medvirke til at afskærme for solcelleanlægget således, at ny beplantning nærmere end solcelleanlægget vil fremstå synligt. 7

12 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Novej 24: Visualisering af solcelleanlæg med beplantning. Beplantningsbæltet vil medvirke til at afskærme for solcelleanlægget således, at ny beplantning nærmere end solcelleanlægget vil fremstå synligt. Af miljørapporten fremgår visualiseringer af solcelleanlægget uden afskærmende beplantning og fotos af eksisterende forhold til sammenligning. På baggrund af visualiseringerne vurderes det, at solcelleanlægget kun i mindre grad vil påvirke den visuelle opfattelse af landskabet, og at beplantning medvirker til at afskærme for solcelleanlægget således, at anlægget indpasses i omgivelserne. Desuden vil solcelleanlægget blive oplevet fra et i forvejen teknisk præget landskab med vindmøller og luftledninger, som vurderes at medføre en større visuel påvirkning af omgivelserne end solcelleanlægget. Desuden findes i omgivelserne flere beplantningsbælter og større bevoksninger, og det vurderes derfor, at nye beplantningsbælter vil kunne indpasses i det eksisterende landskab. EU-naturbeskyttelsesområder Ifølge bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007) kan et planforslag ikke vedtages, hvis gennemførelse af planen kan betyde: - at planen skader Natura 2000-områder, - at yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivet (EU direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) bilag IV, litra a) kan blive beskadiget eller ødelagt, eller at de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier, kan blive ødelagt. Ringkøbing Fjord og Stadil Fjord er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder. Lokalplanområdet ligger således indenfor såkaldte Natura 2000-oplande. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer, at lokalplanen ikke i sig selv eller i sammenhæng med andre planer og programmer vil kunne medføre negative konsekvenser for Natura 2000-områderne eller bilag IV-arter. Dette skyldes delvist afstanden mellem Natura 2000-områderne og lokalplanområdet. Desuden fordi der ikke er kendskab til forekomsten af fredede eller truede plante- og dyrearter i området, og at området ikke vurderes som en god lokalitet for at leve og yngle. Endeligt medfører solcelleanlægget ikke væsentlig forurening og gener. Forholdet til kysten Lokalplanens område ligger udenfor kystnærhedszonen. Det nordlige område set fra Hjortmosevej. Omgivelserne er præget af flere læbælter. Fredning, bevaringsværdige bygninger mv. og naturbeskyttelse Inden for lokalplanområdet findes ingen fredede eller beskyttede naturområder, naturtyper eller fortidsminder. Ligeledes findes ingen fredede eller bevaringsværdige bygninger. Det nordlige delområde afgrænses delvist af 3- beskyttet og målsat vandløb udspringet af Heager Å/Hjortmose grøft. Det sydlige delområde af- 8

13 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind grænses delvist af 3-beskyttede mose-, sø- og engarealer samt af 3-beskyttet og målsat vandløb udspringet af Heager Å/Hjortmose grøft. Dele af de naturbeskyttede arealer er C-målsat. De udpegede vandløb og arealer fremgår af Bilag 2. Ved vandløbene skal der friholdes et arbejdsareal på min. 8 m. Byggefelter og beplantningsbælter er derfor udlagt således, at der friholdes en bræmme. VVM-bekendtgørelsen Solcelleanlæg er omfattet af VVM-bekendtgørelsens Bilag 2, pkt. 3, litra a (BEK nr 1654 af 27/12/2013). Der er derfor udarbejdet en screening for, om det påtænkte solcelleanlæg er VVMpligtigt. Solcelleanlægget er ikke fundet VVMpligtigt, og Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse herom offentliggøres sammen med planforslagene. Statslige interesser i kommuneplanlægningen I Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 er der ikke fastlagt nærmere ang. solenergianlæg, hvorfor der som supplement i juni 2013 er udsendt Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg. Jævnfør denne bør solenergianlæg i lighed med andre tekniske anlæg, som ikke er afhængig af en placering i det åbne land, placeres i tilknytning til byområder, jævnfør by- og landzoneprincipperne. Det er dog Naturstyrelsens vurdering, at der kan være konkrete tilfælde, hvor en bynær placering ikke er mulig, hvorfor der i planforslag for tekniske anlæg, som ønskes placeret i det åbne land, skal redegøres for den foreslåede placering, herunder hvorfor en placering i tilknytning til eksisterende byområder ikke er mulig i det konkrete tilfælde. I overensstemmelse med de statslige interesser i kommuneplanlægningen fastlægges der i Tillæg nr. 22 til Kommuneplan for Ringkøbing- Skjern Kommune følgende generelle retningslinjer for placering af større tekniske (energi)anlæg: 1. Større tekniske (energi)anlæg, herunder solcelleanlæg, skal så vidt muligt placeres i eller i tilknytning til byområder. Ved placering i det åbne land skal dette så vidt muligt ske i tilknytning til eksisterende tekniske anlæg i det åbne land (f.eks. større vindmøller), gårdanlæg eller andre bebyggelser. 2. Anlæggene må som udgangspunkt ikke etableres, så de er meget synlige fra overordnede veje og stier eller fra rekreative støttepunkter som f.eks. p-pladser, friluftsfaciliteter, naturstier, overnatningspladser m.v. Retningslinje 1 sikrer, at større tekniske (energi)anlæg så vidt muligt placeres i eller i tilknytning til eksisterende byområder. Hvor dette ikke er muligt, er det af afgørende betydning for Ringkøbing- Skjern Kommune, at større tekniske (energi)anlæg placeres i tilknytning til andre tekniske anlæg. Dette for at minimere oplevelsen af et visuelt forstyrret landskab og for at sikre hel eller delvis anvendelse af allerede etablerede teknikhuse, tilslutning til elnettet mv. Med retningslinjen sikres det, at spredt bebyggelse/anlæg i det åbne land hindres. Retningslinje 2 sikrer, at større tekniske (energi)anlæg placeres således, at de ikke skæmmer udsigten eller oplevelsen fra de områder, hvor mange mennesker færdes og/eller nyder deres fritids- og rekreative interesser. Det kan dreje sig om overordnede veje, rekreative stier, rastepladser, rekreative naturområder mv. Udover de statslige interesser og kommuneplanretningslinjerne er der anden lovgivning, der spiller ind i placeringen af solenergianlæg, herunder bl.a. Natura 2000-områder, grundvandsinteresser og kystnærhedsbestemmelser. Den foreslåede placering af et ca. 37 ha stort solcelleanlæg ved Hjortmose ligger i det åbne land. Den følgende redegørelse indeholder den planlægningsmæssige begrundelse for, hvorfor en bynær placering i det konkrete tilfælde ikke er mulig ud fra en afvejning ift. kommunens byområder (bymønster) samt funktionelle, æstetiske samt miljøog naturmæssige hensyn: Afvejning ift. kommunens byområder Ringkøbing-Skjern Kommune er arealmæssigt Danmarks største kommune og en af de kommuner med den laveste befolkningstæthed. Ringkøbing- Skjern Kommune kan derfor karakteriseres som en landkommune. Kommunens største by Ringkøbing har indbyggere. De forholdsvis små bystørrelser er i sig selv en speciel udfordring i forhold til at kunne placere et solcelleanlæg på ca. 37 ha i eller i tilknyt- 9

14 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind ning til eksisterende byområder enten fordi byerne primært er bosætningsbyer, eller fordi byerne ikke rummer tilstrækkeligt med ledige arealer til erhverv eller tekniske anlæg. Desuden har mange af byerne ift. deres størrelse nået et mætningspunkt for udlæg af nye arealer i størrelsesordenen ca. 37 ha. Byerne er afhængige af anvendelser, som kan tilføre byerne liv og arbejdskraft. Derudover vil placering af solcelleanlæg på ca. 37 ha, i eksisterende byområder eller i tilknytning hertil, skabe en uhensigtsmæssig barriere mellem bymidten og andre bymidteafhængige anvendelser, som grundet en bynær placering af det påtænkte solcelleanlæg kan blive placeret i byernes periferi. Dette vil på sigt skabe en usammenhængende bystruktur præget af livløse solcelleområder og afkoblede byanvendelser. Flere af kommunens byområder er beliggende i kystnærhedszonen, herunder Hvide Sande og Ringkøbing. Kystnærhedszonen skal som udgangspunkt friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er afhængig af kystnær placering. Det påtænkte solcelleanlæg på ca. 37 ha er ikke afhængigt af kystnær placering. Kommunens byer er i kommuneplansammenhæng udpeget som hovedcenterbyer, lokalcenterbyer og landsbyer. I den følgende gennemgang af kommunens byer tager afvejningen udgangspunkt i dels omfanget af det påtænkte solcelleanlæg, dels om anvendelsen til et teknisk anlæg er forenelig med ramme- og evt. lokalplanbestemmelser for udlagte, uudnyttede områder. Området Beliggenheden af kystnærhedszonen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det foreslåede område ligger udenfor kystnærhedszonen. Området Bymønsteret i Ringkøbing-Skjern Kommune. Kortudsnit fra kommuneplanen. Overordnet skal arealforbruget til byudvikling begrænses mest muligt i henhold til de statslige udmeldinger og jævnfør Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommuneog lokalplanlægningen 4, stk. 1, nr

15 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Hovedcenterbyer I kommunen er der 4 hovedcenterbyer: Ringkøbing, Hvide Sande, Skjern-Tarm og Videbæk. Ringkøbing Ringkøbing by er en gammel købstad ved Ringkøbing Fjords nordøstlige ende. Byen har en meget velbevaret og enestående, gammel bymidte. Ringkøbing er kommunens største by med indbyggere. Byen har udviklet sig voldsomt arealmæssigt siden starten af 1970 erne og er i dag stort set udbygget inden for rammerne af Ndr. Ringvej. Ringkøbing har i nogle retninger begrænsede udviklingsmuligheder som følge af naturinteresser. Erhvervsmæssigt er byen præget af administration, handel, håndværk, uddannelsesinstitutioner, turisme og meget store erhvervsvirksomheder. Erhvervsområderne er primært lokaliseret i udkanten af byen mod øst ved overordnede færdselsårer. Erhvervsområdet øst for Ndr. Ringvej og nord for Herningvej vil udgøre det egentlige udbygningsområde til erhvervs- og industriformål i Ringkøbing i planperioden, mens erhvervsområderne langs Ndr. Ringvej og Holstebrovej primært er udlagt til mere serviceorienterede erhverv. Ringkøbing-Skjern Kommune har en forventning om, at en større del af erhvervsudviklingen vil rette sig mod mere it- og serviceorienterede erhverv (erhvervsservice) og såkaldte videnbaserede erhvervstyper. være i overensstemmelse med kommuneplanretningslinje 1 (tillæg nr. 22). Etablering af et solcelleanlæg på ca. 37 ha vil således indebære, at der skal udlægges nye arealer til formålet i tilknytning til Ringkøbings eksisterende områder til erhvervsformål eller tekniske anlæg. Dette for ikke at skabe livløse områder ved boligområder. Muligheden for udlæg af nye arealer begrænses af planerne om en omfartsvej jf. by- og infrastrukturplanen nedenfor, naturinteresser og beliggenheden af påtænkte boligområder. Det påtænkte solcelleanlæg vil ikke kunne placeres i eller i tilknytning til Ringkøbing fordi: - Ringkøbing er beliggende indenfor kystnærhedszonen. - Rammeområdernes anvendelse ikke er forenelig med solcelleanlæg. - By- og infrastrukturplanen ikke vil blive efterkommet som hensigten. - Anvendelsen vil skabe livløse områder afkoblet fra øvrige byanvendelser. - Byen har begrænsede udviklingsmuligheder som følge af naturbeskyttelsesinteresser. En gennemgang af de udlagte rammeområder til erhvervsformål i Ringkøbing viser, at der findes uudnyttede erhvervsarealer, som arealmæssigt kan rumme et solcelleanlæg på ca. 37 ha. Det drejer sig om 36er111 (ca. 40,6 ha) øst for Ndr. Ringvej. Rammeområde 36er111 er udlagt til lettere industri. Rammeområdet er ikke lokalplanlagt. Størstedelen af rammeområdet anvendes pt som udbringningsarealer for minkfarmen Elkjær. Ejeren af minkfarmen ejer den nordlige del af rammen og er ikke interesseret i at arealet anvendes til solcelleanlæg. Den sydlige del af rammeområdet anvendes pt til planteavl. Af hensyn til princippet om at byudvikle indefra og ud, vil det ikke være muligt at etablere et solcelleanlæg i den sydlige del af rammeområdet, da dette vil skabe et hul i bystrukturen. Samtidig kan det ikke afvises, at det påtænkte solcelleanlæg på ca. 37 ha vil være synligt fra Herningvej og en fremtidig omfartsvej. Placeringen vil således ikke By- og infrastrukturplan for Ringkøbing jf. Kommuneplan

16 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind størrelse til at kunne rumme et solcelleanlæg på ca. 37 ha. Det påtænkte solcelleanlæg vil ikke kunne placeres i eller i tilknytning til Hvide Sande fordi: - Hvide Sande er beliggende indenfor kystnærhedszonen. - Der ikke findes uudnyttede, udlagte erhvervsareal, som vil kunne rumme et solcelleanlæg på ca. 37 ha. - Byen ikke kan rumme udlæg af nye arealer til formålet på ca. 37 ha, da byen har begrænsede udviklingsmuligheder som følge af naturbeskyttelsesinteresser. Rammeområder i Ringkøbing. Udsnit fra Plansystem.dk. Hvide Sande Hvide Sande er en kystby, der ligger midt på landtangen Holmsland Klit mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Hvide Sande har ca indbyggere. Hvide Sande er i planlægningsmæssig henseende en samspilsramt kystby. Den samspilsramte kystby skal forstås ud fra de begrænsede muligheder for hensigtsmæssig byvækst, der følger af de mange beskyttelses- og fredningszoner og særlige planlægningszoner, der omgiver byen i forhold til havkysten, klitterne og fjordkysten. Det drejer sig om klitfredning, strandbeskyttelse og kystnærhedszone. Dertil kommer store og små områder, der er omfattet Naturbeskyttelseslovens 3. Erhvervsområderne er primært lokaliseret omkring havnen/slusen. En gennemgang af de udlagte rammeområder til erhvervsformål i Hvide Sande viser, at der ikke findes uudnyttede, udlagte erhvervsarealer, som arealmæssigt kan rumme et solcelleanlæg på ca. 37 ha. Rammeområder i Hvide Sande. Udsnit fra Plansystem.dk. Etablering af et solcelleanlæg på ca. 37 ha vil således indebære, at der skal udlægges nye arealer til formålet i tilknytning til Hvide Sandes eksisterende områder til erhvervsformål eller tekniske anlæg. Dette for ikke at skabe livløse områder ved boligområder. Muligheden for udlæg af nye arealer begrænses af naturbeskyttelsesinteresser, eksisterende sommerhusområde både nord og syd for byen samt Hvide Sandes areal- og befolkningsmæssige 12

17 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Skjern-Tarm Byerne Skjern og Tarm betragtes i kommuneplanog byudviklingssammenhæng som et samlet byområde og har tilsammen ca indbyggere. Skjern og Tarm er begge kompakte og relativt velplanlagte byer, og de ligger på kanten af de store og attraktive naturområder i Skjern Å-dalen, der er udpeget som Natura 2000-område. Skjern-Tarm er beliggende udenfor kystnærhedszonen. Skjern-Tarm skal styrkes som hovedcenter for innovation, erhvervsmæssig viden, sundhed, uddannelse, sport, handel og den kommende Nationalpark Skjern Å. Byrådet lægger også vægt på, at service og kultur fortsat skal styrkes og udbygges. I kommuneplanens strukturplan for Skjern-Tarm er der indtegnet en fremtidig omfartsvej, som vil danne en naturlig afgrænsning af byområderne mod nord, øst og syd. Erhvervsområder er primært beliggende nordøst for Skjern mellem Holstebrovej og Arnborgvej samt nord for Tarm ved Åboulevarden/Nørremarksvej. En gennemgang af de udlagte rammeområder til erhvervsformål i Skjern-Tarm viser, at der ikke findes uudnyttede, udlagte erhvervsarealer, som arealmæssigt kan rumme et solcelleanlæg på ca. 37 ha. Etablering af et solcelleanlæg på ca. 37 ha vil således indebære, at der skal udlægges nye arealer til formålet i tilknytning til Skjern-Tarms eksisterende områder til erhvervsformål eller tekniske anlæg. Dette for ikke at skabe livløse områder ved boligområder. - Byen har begrænsede udviklingsmuligheder som følge af naturbeskyttelsesinteresser og planer om en fremtidig omfartsvej. Strukturplan for Skjern-Tarm jf. Kommuneplan Muligheden for udlæg af nye arealer begrænses af planerne om en omfartsvej, naturinteresser (bl.a. Natura 2000-områder), skovrejsningsønsker og beliggenheden af eksisterende og påtænkte boligområder. Desuden vil udlæg af nye arealer til det påtænkte solcelleanlæg på ca. 37 ha i tilknytning til eksisterende områder til erhvervsformål eller tekniske anlæg skabe huller, da erhvervsområderne endnu ikke er udbyggede. Byudviklingen vil således ikke ske indefra og ud. Det påtænkte solcelleanlæg vil ikke kunne placeres i eller i tilknytning til Skjern-Tarm fordi: - Der ikke findes uudnyttede, udlagte erhvervsareal, som vil kunne rumme et solcelleanlæg på ca. 37 ha. Natura 2000-områder ved Skjern-Tarm. 13

18 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind til erhvervsformål eller tekniske anlæg. Dette for ikke at skabe livløse områder ved boligområder. Muligheden for udlæg af nye arealer begrænses af planerne om en ny omfartsvej, skovrejsningsområder og ønsket om fastholdelse af det eksisterende bystrukturelle princip. Det påtænkte solcelleanlæg vil ikke kunne placeres i eller i tilknytning til Videbæk fordi: - Der ikke findes uudnyttede, udlagte erhvervsareal, som vil kunne rumme et solcelleanlæg på ca. 37 ha. - Byen har begrænsede udviklingsmuligheder som følge af planerne om en ny omfartsvej, skovrejsningsområder og ønsket om fastholdelse af det eksisterende bystrukturelle princip. Udpegning af områder med ønsket og uønsket skovrejsning omkring Skjern-Tarm. Videbæk Videbæk er den østligste af de fire hovedcenterbyer og har ca indbyggere. Byen er omkranset af to hovedtrafikårer, der danner en naturlig afgrænsning mellem by og land. På ydersiden af disse veje findes udpegede skovrejsningsområder. Videbæks bystruktur er karakteriseret ved en overordnet opdeling i en boligbydel mod vest med tilhørende offentlig og privat service, herunder detailhandel, og en erhvervsbydel mod øst, der er afhængig af lokal arbejdskraft og derfor en bymidtenær placering. Bydelene er adskilt af den tidligere jernbane, der i dag fungerer som rekreativ stiforbindelse. Afgrænsning af byen og bystrukturen ønskes fastholdt af Byrådet, og intentionerne om en ny omfartsvej sydvest om byen vil medvirke til at understøtte denne klare afgrænsning mellem by og land. Strukturplan for Videbæk jf. Kommuneplan En gennemgang af de udlagte rammeområder til erhvervsformål i Videbæk viser, at der ikke findes uudnyttede, udlagte erhvervsarealer, som arealmæssigt kan rumme et solcelleanlæg på ca. 37 ha. Placeringen af et solcelleanlæg på ca. 37 ha vil således indebære ændring af det eksisterende plangrundlag eller indebære nye udlæg af arealer formålet i tilknytning til Videbæks eksisterende områder Udpegning af områder med ønsket og uønsket skovrejsning omkring Videbæk. 14

19 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Samlet vurdering af hovedcenterbyer Det vurderes på baggrund af ovenstående, at ingen af de 4 hovedcenterbyer vil kunne rumme det påtænkte solcelleanlæg på ca. 37 ha pga. beliggenheden indenfor kystnærhedszonen, mangel på uudnyttede erhvervsområder, behov for udlæg af nye områder til tekniske anlæg, bystrukturelle principper og/eller naturinteresser. Lokalcenterbyer Kommunen har 6 lokalcenterbyer. Lem er den største lokalcenterby både for så vidt angår indbyggere og udlagt erhvervsareal, og er den eneste lokalcenterby, som arealmæssigt vil kunne rumme et solcelleanlæg på ca. 9,1 ha. Lem Lem har ca indbyggere. Erhvervsområder er primært beliggende i den sydlige del af byen og vest for jernbanen. Der er således en klar opdeling af byens anvendelser. skabe livløse områder ved boligområder. Eftersom restrummeligheden er betragtelig i forhold til Lems størrelse, vurderes det ikke som hensigtsmæssigt at udlægge nye arealer til det påtænkte solcelleanlæg. Det påtænkte solcelleanlæg vil ikke kunne placeres i eller i tilknytning til Lem fordi: - Det vil begrænse udvidelse og vækst for en af kommunens største virksomheder, hvilket ikke er af interesse for Ringkøbing- Skjern Kommune. - Solcelleanlægget vil indebære erhvervelse af dyrebar byzonejord. - Det er uforeneligt med arealanvendelser i udlagte erhvervsområder. - Byens betragtelige restrummelighed ikke bør øges. En gennemgang af de udlagte rammeområder til erhvervsformål i Lem viser, at der er findes uudnyttede erhvervsarealer, som arealmæssigt kan rumme et solcelleanlæg på ca. 9,1 ha. Det drejer sig om del af 27er021 (41,5 ha). Rammeområde 27er021 er udlagt til erhvervsformål såsom industri-, lager- og værkstedsvirksomhed, herunder service og administration, samt særligt pladskrævende butikker og visse offentlige formål. Rammeområdet er omfattet af Lokalplan nr , hvor baggrunden var konkrete udvidelsesog beliggenhedsproblemer fra firmaerne Vestas og Hydromann. Placeringen af det påtænkte solcelleanlæg indenfor rammeområde 27er021 vil således begrænse udvidelsesmuligheder for to af kommunens største virksomheder. Samtidig vil det være nødvendigt for bygherre at erhverve arealer indenfor disse områder i modsætning til arealerne ved den påtænkte placering ved Hjortmose. Arealerne ligger i byzone, og de samlede udgifter til solcelleanlægget vil således blive fordyret ved at skulle erhverve byzonejord fremfor at anvende landzonejord. Placeringen af et solcelleanlæg på ca. 37 ha vil således indebære nye udlæg af arealer formålet i tilknytning til Lems eksisterende områder til erhvervsformål eller tekniske anlæg. Dette for ikke at Rammeområder i Lem. Udsnit fra Plansystem.dk. Øvrige lokalcenterbyer De øvrige lokalcenterbyer har ikke pt. tilstrækkeligt med udlagt, uudnyttet erhvervsareal. De vurderes derfor grundet deres størrelse både areal- og befolkningsmæssigt ikke at kunne rumme placeringen af solcelleanlæg på ca. 37 ha. Landsbyer (kommuneplanlagte) Kommunen har 31 rammelagte landsbyer. Den største landsby rent indbyggermæssigt er Borris med 803 indbyggere, mens der i denne landsby findes ca. 1,4 ha udlagt, uudnyttet erhvervsareal blandt landsbyerne. Stauning har med sine ca. 2,8 ha udlagt, uudnyttet erhvervsareal fleste ledige erhvervsarealer. Landsbyerne vurderes grundet deres stør- 15

20 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind relse ikke at kunne rumme placering af solcelleanlæg på ca. 37 ha hverken på eksisterende erhvervsarealer eller ved nyt arealudlæg i tilknytning til landsbyerne. Funktionelle hensyn Koncentration af tekniske anlæg Det påtænkte solcelleanlæg på ca. 37 ha vil blive placeret i tilknytning til et andet teknisk anlæg i form af vindmøller og på sigt et andet solcelleanlæg, når Lokalplan nr. 349 realiseres hvilket kan medføre flere synergieffekter. En koncentration af tekniske anlæg i det åbne land vil være i overensstemmelse med de overordnede land- og byzoneprincipper samt kommuneplanretningslinje 1 (se side 3) jf. Tillæg nr. 22. En koncentration af tekniske anlæg, som producerer vedvarende energi, kan medvirke til at øge bevidstheden om bæredygtig energiproduktion. I en tid hvor dette er af afgørende betydning for fremtidens energiforsyning og for kommunens Energi2020- vision, synes det at være af afgørende betydning, at bevidstheden omkring dette øges. Det påtænkte solcelleanlæg kan medvirke til at understøtte det allerede etablerede energicenter på Herningvej 117, hvor besøgende (foreninger, organisationer, skoler, institutioner, myndigheder, turister o.lign.) kan opleve en af landets største landbaserede vindmøllerparker og fremover også et større solcelleanlæg. I en tid hvor bæredygtig energiproduktion fra vedvarende energikilder er af afgørende betydning for fremtidens energiforsyning og for kommunens Energi2020-vision, synes det at være af afgørende betydning, at bevidstheden omkring dette øges, hvilket de to tekniske anlæg sammen med besøgscenteret vil medvirke til. Endeligt vil en koncentration af tekniske anlæg medvirke til at opnå mindst mulig forstyrrelse af landskabet (se argumentation nedenfor). Genanvendelse af eksisterende strømforsyningsnet Samfundsøkonomisk er placeringen af to større solcelleområder ved Hjortmose og Nørhede vurderet som optimal, idet det eksisterende strømforsyningsnet bestående af et længere 10 kv kabel er ledigt ultimo 2013 som følge af, at der etableres nyt ledningsnet til at kunne aftage strøm fra 22 nye vindmøller à 3,3 MW, herunder ny 60/10 kv transformerstation (station Hjortmose) som alene kan håndtere strømmen fra vindmøllerne. Det eksisterende strømforsyningsnet kan fremadrettet transportere ca. 1/4 af produktionen fra to solcelleanlæg à ca. 16 MW. Den eksisterende 60/10 kv transformerstation ved Dangrønt (station Nørhede) vil kunne håndtere produktion fra det ene solcelleanlæg uden væsentlig ombygning. Det vil blive nødvendigt at foretage investeringer i det overordnede net på 150/60 kv transformerstationen ved Videbæk eller Lem, men det skal der uanset, hvor i forsyningsområdet anlægget måtte blive etableret. Den foreslåede placering er således funktionel mulig, idet det er muligt delvist at anvende det eksisterende strømforsyningsnet samtidig med, at solcelleanlægget vil blive placeret i tilknytning til et nyt vindmølleområde, et andet solcelleanlæg og andre tekniske installationer. Det nye besøgscenter under opførelsen i august/september 2013, mens de tre eksisterende vindmøller i Hjortmose nedtages. Æstetiske hensyn Placering udenfor landskabelige udpegninger Den foreslåede placering ved Hjortmose ligger udenfor kystnærhedszonen. Samtidig er området på ca. 37 ha beliggende udenfor de i kommuneplanen udpegede bevaringsværdige landskaber, større uforstyrrede landskaber, kulturhistoriske bevaringsværdier og værdifulde kulturmiljøer. Solcelleanlægget vil med den foreslåede placering således blive placeret i et område uden landskabelige udpegninger. 16

21 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind placeringen ved Hjortmose er den mest optimale placering ud fra æstetiske hensyn. Udsnit af kort fra kommuneplanen. Foreslået placering af solcelleanlæg Megen beplantning, få naboer og koncentration af tekniske anlæg Rent visuelt vil landskabet ved Hjortmose ændre karakter fra landbrugsarealer i omdrift til at fremstå som arealer med et teknisk anlæg. Den foreslåede placering er dog præget af flere læbælter, som kan afskærme visuelt for anlægget på både korte og længere afstande. Lokalplanens krav om at etablere afskærmende beplantning omkring anlægget vil sammen med eksisterende beplantning understøtte, at solcelleanlægget ikke vil være meget synligt fra de overordnede veje eller fra rekreative støttepunkter i omgivelserne, hvormed der er overensstemmelse med kommuneplanretningslinje 2 (se side 3) jf. Tillæg nr. 22. Desuden vil solcelleanlægget blive oplevet fra et i forvejen teknisk præget landskab med vindmøller, luftledninger, andre solcelleanlæg o.lign. Især vindmøllerne vurderes at medføre en større visuel påvirkning af omgivelserne end det påtænkte solcelleanlæg. Koncentrationen af tekniske anlæg vil således medvirke til, at der opnås mindst mulig forstyrrelse af landskabet. Etableringen af et nyt, stort vindmølleområde har resulteret i, at området er præget af kun få nabobeboelser. Der vil således kun være få personer, som rent visuelt kan blive påvirket af det påtænkte solcelleanlæg. Det vurderes således, at det påtænkte solcelleanlæg på ca. 37 ha kan indpasses i det konkrete landsskabsrum ved Hjortmose. Det vurderes derfor, at Miljø- og naturhensyn På den foreslåede placering ved Hjortmose findes hverken internationale eller nationale naturinteresser, som vil blive påvirket væsentligt af anlægget. Det vurderes samtidig at være en fordel i forhold til de særlige drikkevandsinteresser, der er ved den foreslåede placering (i modsætning til flere af kommunens byområder), at der med en ændret anvendelse fra landbrugsformål til teknisk anlæg sker en reduktion i udledningen af pesticider, kvælstof, nitrat osv. Afvejning ift. påtænkt placering Arealinteresser ifm. Lokalplan nr. 349 område til teknisk anlæg (solcelleanlæg), Nørhede/Hjortmose Lokalplan nr. 349, vedtaget den 12. november 2013, udlægger et område på ca. 26,5 ha, som mod nord afgrænses af et større vindmølleområde med 22 vindmøller, som er opstillet. Udlæg af et nyt område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg nord for Lokalplan nr. 349 er ikke muligt, idet der i forbindelse med Lokalplan nr. 283, område til vindmøller, blev tinglyst deklarationer om vingeoverslag og arbejdsarealer (se afgrænsning af lokalplanområder på side 6). Disse indebærer, at arealerne omkring vindmøllerne skal henligge til fri færdsel, hvilket ikke vil være tilfældet, hvis der er opstillet solcelleanlæg i modsætning til, hvis arealerne henligger som landbrugsjord. En placering nord for Lokalplan nr. 349 og 283 vil desuden konflikte med beliggenheden af hedearealer beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3, og placeringen af et solcelleanlæg indenfor disse arealer vil ikke medvirke til at værne om landets natur og miljø. En placering af det påtænkte solcelleanlæg syd for Lokalplan nr. 349 begrænses desuden af besøgscenteret. Yderligere solceller vil naturligvis medvirke til at understøtte besøgscenterets formål og funktion. Omvendt vil solcellerne blive placeret, så synligheden fra besøgscenteret vil være begrænset, idet udsigtsmulighederne er mod nord. Endeligt vil en placering syd for Lokalplan nr. 349 formentlig medføre, at det påtænkte solcelleanlæg vil være væsentligt synligt fra Herningvej, selvom det afskærmes med beplantning. 17

22 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Vest for Lokalplan nr. 349 findes Røgind Bæk, som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbet vil grundet 10 m-bræmmer indebære, at det påtænkte solcelleanlæg ikke kan opstilles i et harmonisk mønster, det vil sige, at der vil fremkomme et ophold i solcelleanlægget. Lokalplan nr. 349 og dens omgivelser ligger indenfor oplande til meget sårbare Natura 2000-områder, mens dette ikke er tilfældet for arealerne omfattet af og ved Lokalplan nr storbakket morænelandskab fra næstsidste istid og et hedeslettelandskab. Mere specifikt er jorden omkring Lokalplan nr. 349 (rød afgrænsning på kortet nedenfor) en anelse bedre end arealerne, som Lokalplan nr. 365 omfatter. Af de arealer, som ansøger ejer, udlægges den ringeste jord til teknisk anlæg. Særligt det nordligste område giver generelt et lavt udbytte, da jorden her ikke kan vandes. Arealinteresser ved Lokalplan nr. 349 begrænser således muligheden for at udlægge endnu et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg i tilknytning hertil. Arealinteresser ved Lokalplan nr. 365 Lokalplan nr. 365 består af to arealer. Dette skyldes bl.a. ejerforhold. Desuden begrænses muligheden for at udvide det nordlige areal af enten ejerforhold eller et større kulturarvsareal. Desuden vil en udvidelse af det nordlige areal mod syd ikke være muligt grundet placeringen af vindmøller samt tinglyste vingeoverslag og arbejdsarealer omkring disse. Se også tidligere i redegørelsen ift. andre arealinteresser. Ejerforhold og landbrugsdrift Ansøger ejer arealerne, som Lokalplan nr. 365 omfatter. Arealerne omkring Lokalplan nr. 349 er ikke ejet af ansøger til Lokalplan nr. 365, og ejerne vil ikke nødvendigvis kunne undvære disse arealer i landbrugsdriften. I forhold til øvrige arealer ejet af ansøger, er netop disse arealer valgt, idet de ligger tættest på et andet teknisk anlæg (de 22 vindmøller) samt længst fra overordnede veje og andre naboer. Samlokalisering af tekniske anlæg og minimering af den visuelle dominans er således søgt imødekommet ved den påtænkte placering. Samtidig ligger de valgte arealer længst fra ansøgers svinebedrift på Novej 16. I forhold til udbringning af gødning og dyrkning af foder, er det mest hensigtsmæssigt af hensyn til eksempelvis transport, hvis afstanden mellem stalde og marker er så kort som muligt. Generelt er arealerne omkring Lokalplan nr. 283, 349 og 365 præget af sandede jorder, som følge af beliggenheden i et overgangslandskab mellem et Jorden er inddelt i 8 jordbundstyper, hvor grovsandet jord er den ringeste type. Det er således ikke mærkeligt, at arealerne syd og øst for Lokalplan nr. 349 i kommuneplanen er udpeget som særlig værdifuld landbrugsjord. Selvom arealer anvendt til solcelleanlæg kan tilbageføres og retableres til landbrugsformål efter endt drift, er det vurderet, at der ikke bør inddrages større arealer udpeget som særlig værdifuld landbrugsjord end højst nødvendigt. Desuden bør anvendelse af de bedre jorder til ikke jordbrugsmæssig anvendelse begrænses mest muligt af hensyn til at skabe en bæredygtig udvikling. På baggrund af ejerforhold og overordnede hensyn til jordbrugserhvervet, vurderes den påtænkte placering som værende den bedst egnede til det påtænkte solcelleanlæg. Overgangsordning for pristillæg Efter vedtagelsen af lov nr af 23. december 2012 kontaktede ansøger en solcelleforhandler med henblik på at etablere et solcelleanlæg med mulighed for pristillæg. Der blev indgået kontrakt og anmeldt solcelleanlæg til RAH den 27. februar Den 20. marts 2013 fremsatte regeringen forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, som blev endeligt vedtaget den 28. juni Loven indeholder en overgangsordning for 18