Indhold. Noter En tak

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Noter... 187 En tak... 191"

Transkript

1 Indhold Forord En adopteret søns bekendelser Passionsspillet Fra amen til aha Jagten på den vilde gås Da forskellighed var noget godt Det er måden man bruger den på Mærkværdig medicin Sammen igen Deroppe og derude Hernede og herinde Vidunderligt skabt Sådan har det altid været Men hvad så med dommeren? Bag de blå øjne Jøden jeg ikke kendte Så du vil ha revolution? Jeg kunne ikke skelne ham fra Adam Himmel på jord Noter En tak

2 Forord FOR NYLIG spurgte min ven Brunsy mig, om jeg ville smage den lækreste frugt jeg nogensinde ville sætte tænderne i. Jeg sagde selvfølgelig ja og så frem til at smage en moden, sød og perfekt frugt. Du kan nok forestille dig min skuffelse, da han fortalte, at frugten var en pluot. Han forklarede, at det er en blanding mellem en blomme og en abrikos, og det fik overhovedet ikke mine tænder til at løbe i vand. Jeg har aldrig helt forstået konceptet med at krydse forskellige frugter med hinanden. Jeg forstår ikke, hvordan man gør det, og jeg forstår ikke hvorfor. Er vi så sultne efter nye og spændende frugter, at vi forlanger genetiske frugteksperimenter? Men Brunsy ved faktisk en ting eller to om havearbejde, så jeg tog tøvende en bid. Den var fantastisk! Hvem kunne vide, at der ville komme noget så godt ud af en så mærkelig blanding? Pluoten er ikke nogen dårlig metafor for denne bog. Bogen er én del erindring og én del teologisk afhandling en forhåbentlig smagfuld blanding af to forskellige skrivestile. Og jeg tror faktisk, at al tro, al overbevisning, er resultatet af en blanding af erfaring, studie, historie og erkendelse. Mine tanker om kristendommen er baseret både på, hvad jeg har lært gennem årene, og de erfaringer jeg har gjort mig. Når du læser bogen, vil du opdage, at jeg bevæger mig mellem mærkværdige, små historier fra mit eget liv og et større billede af kristendommens historie. Ikke alle vil bryde sig om denne blanding (selvom jeg ikke kan forestille mig nogen, der ikke vil elske pluoten), men jeg håber, at den, der søger efter en beretning om tro, som har sit udspring i det virkelige liv, i et eller andet omfang vil finde den tilfredsstillende. 6

3 Pluoten er ikke bare en fin måde at tale om denne bogs struktur på, den er også er god måde at forstå indholdet på. Pluoten er et tegn på, at vi lever i mulighedernes verden. Et eller andet sted og på en eller anden måde var der et menneske, som forestillede sig en ny slags frugt med en ny smag og en ny farve. Hvem det end var, der fiflede med blommerne og abrikoserne, så var det sandsynligvis ikke vedkommendes intention at udrydde blommer og abrikoser fra jordens overflade. Meningen var nok snarere at tilbyde noget andet et alternativ til det, der allerede fandtes. Jeg tror, pluoten kan lære os, at livets muligheder aldrig helt kan udtømmes. Der er altid plads til en ny idé, en ny tanke, en ny frugt. På samme måde er denne bog alt andet end en altomfattende, klar og urokkelig beskrivelse af en tro, som vil fungere for alle mennesker til alle tider. Det er ikke meningen, at den skal give de endelige svar på vores spørgsmål om tro, og den kan heller ikke tilbyde nogle en gang for alle svar til sine læsere. Bogen er i stedet mit personlige, til tider bævende, udtryk for en tro, der føles levende, bæredygtig og meningsfuld i vores tid. Den er resultatet af årtiers læsning og studier, samtaler og erfaringer, undren og lytten, engagement, diskussioner og genovervejelser. Den er ikke et overblik over enhver teologisk tanke, der har været før, og den skal heller ikke læses som en afsluttet afhandling om Gud og spiritualitet. Det er ikke en sådan-får-du-en-tro-sommig -bog. Det er snarere en kom-med-mig-på-en-rejse-for-atudforske-mulighederne -bog. Og den er helt sikkert ikke enden på denne rejse. Der er så meget mere at sige og lære om ethvert af bogens emner, og der er mange flere, man kunne sige en masse om. For mig handler tro i høj grad om mulighed. Det er håbet om, at vi er skabt til noget bedre, end vores begrænsede menneskelige forestillingsevne ofte lader os ane. Det er troen på, at vi er en del af Guds fantastiske virke i verden, og at vores hænder og vores intellekt, ja, hele vores eksistens, er forbundet med Gud på måder, der langt overgår vores forstand. Det er visionen om, at Guds dagsorden bliver levende lige nu, lige her. Det er en sådan tro, jeg udforsker i denne bog. Jeg håber, du vil nyde denne tro- 7

4 ens pluot, at du vil opdage spørgsmål, du ikke troede, du kunne stille, ideer du ikke troede, du kunne forfølge, og en tro, du ikke troede, du kunne fastholde. Jeg håber, du vil finde en kristendom, der er værd at tro på. 8

5 1 En adopteret søns bekendelser JEG ER kristen en teologisk uddannet, menighedsplantende, evangeliserende, Jesus-elskende kristen. Jeg tror på opstandelsen, og jeg søger samvær med Gud her i verden. Men jeg har et problem, en indre konflikt, der kun er blevet værre i løbet af de tyve år, jeg har haft denne tro. Det er et problem af den slags, jeg indvier andre i med stor forsigtighed og ikke så lidt nervøsitet. Jeg er kristen, men jeg tror ikke på kristendommen. I hvert fald tror jeg ikke på de udgaver af kristendommen, der har været fremherskende i de seneste 1500 år, udgaver, der passede fint til deres tid, men ikke rigtig giver mening i vores tid. De besvarer spørgsmål, som vi ikke længere stiller, men ænser ikke de aktuelle spørgsmål, vi ikke længere kan ignorere. Det er udgaver af kristendommen, der ikke sammenholder, hvad vi ved om Gud, med det, vi i dag ved om verden og vores plads i den. Lad mig sige det lige ud: Mit problem er ikke, at jeg kæmper med at tro. Mit problem er, at jeg ønsker at tro på en anden måde. Jeg kan ikke lide at være på kant med den tro, der betyder så meget for mig. Men jeg er nået til den erkendelse, at den slags kampe er en del af det at være adopteret ind i en familie, der har eksisteret i generationer. Og jeg ved på førstehånd, hvor fuld af konflikter en adoptionsproces kan være. For syv år siden adopterede min kone Shelley og jeg vores sønner, Ruben og Chico. De sluttede sig til vores biologiske børn, Michon og Taylor, og gjorde os til en familie med seks medlemmer. Vi fandt hurtigt ud af, at tilføjelsen af disse to ikke bare gjorde os en tredjedel større og en tredjedel latin-amerikansk det gjorde os til en ny familie. Vi er alle seks blevet sårede, vi har alle seks udviklet os, og vi har alle seks forandret os på grund af 9

6 vores nye familiesituation. Og jeg synes, vi er en bedre familie med Ruben og Chico, end vi var uden dem. Ruben og Chico var en del af familiepleje-systemet og boede hos vores naboer, før de blev en del af vores familie. Før det boede de hos deres biologiske forældre. Gennem adoptionen blev deres familie og vores familie forenet. Det betød, at vi var nødt til at lære hinandens historier at kende. Vi måtte fortælle dem vores historier og lytte til deres. Vi kunne ikke tvinge dem til at blive Pagitts fra dag 1, men måtte give dem lov til at være sig selv. Vi har brugt de seneste syv år på at finde ud af, hvordan vi kan rumme hinanden og blive en ny familie. En sådan proces kræver en hel del mere end bare at tilpasse sig et andet familiemønster sætte grænser, etablere autoritet og omdefinere roller. Det har haft utallige konsekvenser at åbne vores familie for at inkludere andre menneskers historie, minder, mønstre, vaner og holdninger. Ruben og Chico har med deres unikke erfaringer, historier, smerter og lidenskaber ændret, hvem vi er her og nu. Men de har også ændret, hvem vi vil blive. Jeg tænker af og til over, hvordan det vil blive, hvis Ruben og Chico gifter sig med mexicanske kvinder og får børn, der gør det samme. I løbet af få generationer vil navnet Pagitt for mange mennesker være et mexicansk navn. Disse to børn er nu en del af Pagitthistorien, og de vil for altid ændre denne histories kurs. Adoption kan være hårdt for adoptionsfamilien, men det er sandsynligvis endnu hårdere for de børn, der bliver adopteret. De første par måneder, efter Ruben og Chico blev en del af vores familie, var særligt intense. Da vi var deres plejefamilies naboer, kendte drengene os allerede temmelig godt, men at flytte ind og blive familie for altid var noget fuldstændigt andet end de lejlighedsvise overnatninger. Nu var det alvor. Vores hjem var ikke længere et sted at hænge ud, men stedet hvor de boede. De var ikke på besøg hos vores familie; de omskabte vores familie. De taler stadig om, hvor mærkeligt det var for dem at se på os og tænke over, at vi ikke længere var naboerne men Mor og Far. Drengene har også fortalt os, at det mest levende minde fra denne mærkelige overgangsperiode var alle de nye lugte. Enhver 10

7 familie har sin egen duft. Hvem ved, hvordan det sker, men tilsyneladende hænger den ved familiens hus, deres tøj og selv deres hud. Og lugte, der for én familie er almindelige, ja, ligefrem ubemærkede, kan selvfølgelig opleves stærke og mærkelige af andre. Særligt Chico siger, at da han kom til vores hus med bevidstheden om, at det skulle være hans hus, lagde han mærke til, hvor anderledes der lugtede og det skræmte ham. Som adopterede børn måtte Ruben og Chico lære mange nye ting at kende: vores lugte, vores regler, vores vaner, vores humor. De blev introduceret til nye bedsteforældre og venner. De var nødt til at omstille sig til meget nyt. Og de bragte deres familiemønstre med sig, men vores mønster var allerede fastlagt, og vi var flere end dem. Efterhånden som Ruben og Chico begyndte at føle sig hjemme i vores familie, tænkte jeg over, hvordan deres liv mindede om min egen erfaring med kristendommen. Da jeg voksede op, vidste jeg så godt som ingenting om kristendommen eller dens hovedpersoner. Jeg vidste ikke, at påske og jul havde noget med hinanden at gøre, og havde ingen anelse om, at disse højtider var religiøse. Jeg voksede op i en familie, der bevidst undgik kirken. Der var en kirke på næsten hvert gadehjørne, og helt bevidst kom vi der ikke. Jeg blev aldrig bebrejdet, at jeg sov længe søndag morgen, og lærte aldrig at slå bibelvers op eller synge sange til og om Gud. Jeg tilbragte aldrig sommeren på kristne sommerlejre eller bare en uge af min ferie på en bibelskole. Det tætteste jeg var på at sætte min fod i en kirke var, da jeg som elleveårig sammen med min ven Danny brød ind i den nærliggende katolske skole for at stjæle bolde, og vi på vej til gymnastiksalen gik forbi kirken. Min far lagde linjen for familiens bevidste manglende engagement i kristendommen. Han havde aldrig været interesseret i et religiøst liv. Hans forældre blev skilt i 1930 erne dengang skilsmisse var ensbetydende med udstødelse af kirken. Som dreng oplevede min far smerten ved ikke at høre til den for kirken rigtige slags mennesker. Bitterheden over at være blevet afvist bar han med sig resten af sit liv. 11

8 Min mor var imidlertid opdraget i et vækkelses-baptistisk hjem, men min far fik hende til at love, at hun aldrig ville tvinge os til at gå i kirke. Og det gjorde hun ikke. Min søster og jeg var helt på herrens mark, når det handlede om religion. Jeg var overhovedet ikke opmærksom på kristendommen, før min pludselige omvendelse som sekstenårig. Jeg kunne ikke have ønsket mig en varmere velkomst til kristendommen. Jeg blev rummet, undervist og elsket af vidunderlige mennesker. Som den adopterede søn i trosfamilien gjorde jeg mit bedste for at vænne mig til lugtene, huske familiemedlemmernes navne og følge familiens regler. Det var en fantastisk begyndelse. Jeg blev bedt om at være med i det hele, at tage alle mine evner, ideer og erfaringer med mig og blive en del af familiens liv. Men mine evner, ideer og erfaringer har af og til ført mig ad veje, som mange i min familie ikke gerne rejser ad. Sagen er, at jeg kom ind i kristendommen med mit eget familiemønster, min egen måde at leve, interagere, bearbejde og skabe på. Mine adoptivsønner er indfødte mexicanere. Jeg er en født Rasmus Modsat. Jeg har altid været den, der så sagen fra den anden side, og som gik ind i samtalen fra det modsatte perspektiv. Jeg vælger ikke bevidst at være Rasmus Modsat; sådan er jeg bare. Jeg mener, at jeg er genetisk disponeret for at være positiv oppositionel, selvom jeg (endnu) ikke kan bevise det. Lige efter min fars død i 2001 kontaktede hans grandfætters familie mig for at udtrykke deres deltagelse. Jeg havde kun en vag fornemmelse af at have hørt min far nævne disse mennesker, da jeg var barn, men jeg tænkte, at det nok ikke kunne skade at komme i kontakt med dem. I 2005 rejste vi, familien Pagitt, derfor fra Minnesota en tur sydpå til Missouri for at møde en anden del af Pagitt-familien. Det var en dejlig, men også en utrolig mærkelig oplevelse at møde dem. De lignede mig på en måde og lød endda lidt som mig, på trods af deres let nasale Missouri-dialekt. Mine børn, der ikke har fætre eller kusiner, mødte nu en hel familie med en mængde af dem. Men det mest mærkelige øjeblik var, da min fars fætter viste mig nogle af resultaterne fra sin slægtsforskning. Han 12

9 viste mig en planche med familien Pagitts stamtræ. Vores navn kunne spores tilbage til 1623, og nederst på planchen stod der: Det gamle familiemotto for dette distingverede navn var: Per Il Suo Contratio. Det var ikke nødvendigt for mig at studere italiensk for at genkende ordet contrario. Jeg var mildest talt forbløffet. Var det muligt, at min familie helt tilbage fra begyndelsen af 1600-tallet havde været Rasmus Modsat er? Denne ret nærliggende mulighed føltes som en bekræftelse på, at min oppositionelle natur på en eller anden måde var indbygget i mig. Så snart vi kom hjem, begyndte jeg at søge efter betydningen af dette motto. En tilnærmet oversættelse er De, der er kontrære eller For det er modsat. En Rasmus Modsat bliver ofte anset for at være kynisk, men jeg mener, vi er præcis det modsatte. Vi bliver beskyldt for at spille djævelens advokat eller for at provokere bare for at provokere. For mig er det at være i opposition imidlertid at holde håbet oppe, når andre har opgivet håbet. Det betyder at se ud over begrænsningerne og forestille sig mulighederne. Og det betyder at genoverveje ideer, der tidligere er blevet ignoreret eller afvist. Jeg så på den oversættelse og vidste, at jeg ikke bare var en tilfældig Rasmus Modsat jeg var en Rasmus Modsat, der videreførte min families arv: at undre sig, stille spørgsmål og få øje på nye muligheder. Disse Rasmus Modsat-tendenser bliver ikke altid godt modtaget i min trosfamilie. Religion er af natur konservativ, ikke bare i den politiske eller teologiske betydning af ordet, men i ordets egentligste forstand: at konservere noget. Religion anvendes ofte som et redskab til at konservere dvs. bevare og fastholde holdninger, ideer og adfærd, og denne konservering nødvendiggør, at man beskytter sig mod alt, der truer og udfordrer det bestående. I den forstand er kristendommen ikke nogen særlig god religion. Den er nemlig ikke en tro, der konserverer og bevarer. Nej, her er der tale om en tro, der er afhængig af nyskabelse, deltagelse, bevægelse og forandring. Hvis man konserverer, bliver man nødt til at stoppe en udviklingsproces. Man begrænser no- 13

10 get i at udfolde sig, dvs. der er noget, man forsøger at undgå. Dette noget, som vi gerne vil begrænse eller kontrollere, er som oftest Guds evige, ubegrænsede virke i verden, som vi umuligt kan stoppe. Det er grunden til, at tingene ofte bliver besværlige for en kristen Rasmus Modsat, for han er en, der finder liv i håbefulde muligheder. Sådan nogen som os har en tendens til at betragte det, der kunne være, som langt mere interessant end det, der har været. Det er naturligt for os at række hånden op, efter det sidste amen har lydt. Vi er overbevist om, at når vi holder op med at stille spørgsmål, når vi vender os væk fra fakta eller en idé, der skriger på at blive overvejet, så falder tingene fra hinanden. Vi forsøger virkelig ikke at skabe problemer; vi forsøger at undgå dem. Den etablerede kristendom har, som andre familier, særlige måder at tale, spise og feste på. Den har historie, minder, mønstre og holdninger, der har givet den en bestemt kurs. Og ligesom en familie har sine skøre tanter, som man ikke taler om, har kirkens familie nogle uudtalte det-taler-vi-ikke-om -regler, der lader alle vide, hvad man kan og ikke kan diskutere. Kirken har et sæt regler, der bestemmer, hvem der får lov til at tale, og hvem der skal lytte. På grund af min personlighed kom jeg i karambolage med disse regler stort set på samme tid, som jeg blev en del af familien. Jeg var som barnet, der buser ud med familiehemmelighederne til bedstemors og bedstefars guldbryllup. Misforstå mig ikke: jeg elsker min tro. Jeg tror, at et liv i efterfølgelse af Jesus er menneskets vej til fred, retfærdighed, barmhjertighed, nåde og kærlighed. Jeg har set medkristne, der uselvisk og barmhjertigt har taget sig af de mindste blandt os. Jeg har set kristne, der har fundet måder, hvorpå de kan leve i fred med hinanden og i harmoni med Gud. Jeg har set kristne følge Jesus befaling om, at vi skal elske andre, som vi elsker os selv selv når denne kærlighed kræver store ofre. Men selv om kristendommen har givet meget til verden, er den lidt for ofte bærer af et budskab, et trossystem, det kan være svært at have tillid til. Ofte skaber kristendommen en kultur, der uforvarende sårer mange mennesker. Jeg har en tendens til at ride 14

11 mine kæpheste og komme med udsagn, der antyder (og nogle gange uden omsvøb), at kristendommen er en stagnerende, eksklusiv klub for dem, der er tilfredse med ubrugelige svar på en anden tids spørgsmål. Men når jeg tænker efter, er jeg overbevist om, at hvis jeg nogensinde skal føle mig hjemme i denne familie, hvis jeg skal leve den tro, jeg bekender mig til, ud på en ærlig måde, så er det mit ansvar at bryde det-taler-vi-ikke-om - reglerne og sige, hvad jeg tror, de gode nyheder altid har handlet om. Jeg har et lige så stort ansvar for den tro, jeg bekender, som enhver anden kristen. Hvis jeg vil deltage fuldt ud i kristendommen, må jeg holde op med at beklage mig over andres måde at formulere troen på og i stedet komme med mit eget bidrag. Kun ved at gøre det, er jeg tro mod denne families sande arv. Kristendommen har altid været en levende tro, der op gennem tiden er blevet præsenteret på hundreder, ja, tusinder, af måder over hele verden. Den har altid været det dynamiske samspil mellem Guds Ånd og menneskers liv og kulturer. Det er meningen, at den skal være en rejse i det virkelige liv, fuld af opdagelser, undren, spørgsmål og svar. Denne bog er ment som et udtryk for den proces. Den er et udtryk for min længsel efter en kristendom, der giver mening i den verden, vi lever i. En kristendom, der ikke er bange for spørgsmål, og som ikke vil afvise svarene uanset hvor de fører hen. Bogen er mit forsøg på at gribe en tro, der er vidtfavnende, voksende og smuk. En tro, hvor Gud er aktiv og levende og involveret i alle livets facetter. Jeg tror nemlig på en kristendom, hvor intet er udeladt og ingen bliver ladt tilbage; hvor mennesket deltager i Guds projekt med at frelse denne verden; hvor synd er mere end et juridisk problem, der skal dømmes, men et relationelt problem, der kan helbredes; hvor vi søger efter harmoni med Jesus, Messias, som omdrejningspunkt, jøden, hvis liv, død og opstandelse gør os i stand til at leve godt sammen med Gud; hvor Bibelen drager os ind i en historie om liv og helbredelse; hvor vi finder håb for dette liv og det kommende liv; hvor kærlighed er levende, hvor kærlighed driver frygten ud, hvor kærlighed driver os mod et liv, der bliver levet til bedste for hele verden. 15

12 Den kristne familie vil altid både bestå af mennesker, der er tilfredse med tingenes tilstand, og mennesker, der ønsker at se nye muligheder blive vakt til live. Det er godt for os alle, at der er denne blanding. Ingen skal udelukkes af familien, blot fordi de ønsker de fordele, der følger af konservering. Og ingen skal udelukkes for deres ønske om at bevæge sig fremad, som det altid har været en del af kristendommens væsen. Det er således min hensigt, at denne bog bliver et kald eller et genkald til dem, der tror, at Jesus evangelium er en invitation til alle mennesker, en invitation til at udleve en dynamisk tro som fuldgyldige medlemmer af familien, en invitation til at tage del i Guds håb, drømme og ambitioner for verden, og det uanset hvilken slags familie vi hver især kommer fra. 16

13 2 Passionsspillet DA JEG var barn, havde min familie sine egne søndagsmorgenritualer: Min far spillede golf, og min søster og jeg så fjernsyn, mens vi spiste min mors arme riddere. (Årtier før arme riddere blev en hjertestoppende favorit på Burger Kings menukort, havde min mor perfektioneret retten ved at stege en bestemt slags brød i en frituregryde.) Om vinteren var vi nødt til at spise hurtigt, så vi ikke kom for sent til bowling. Kombinationen af fjernsyn, bowling og friturestegt brød gjorde søndag morgen til ugens næstbedste dag næstbedst, fordi intet kunne slå lørdag, hvor der var professionel showbrydning. De fleste børn i Minnesota vidste, at der lørdag morgen var professionel showbrydning i fjernsynet, men os velsignede, der boede i Golden Valley få kilometer fra Channel 9 s studier, kunne hoppe på vores bmx-cykler og se Vern Gagne, Hulk Hogan, The Crusher og the High Flyers i levende live. Udover brydningen og min mors arme riddere havde jeg rigeligt at lave i weekenden selv uden kirke. Jeg havde ingen anelse om, at andre mennesker brugte deres weekendmorgener på at sidde stille i deres bedste tøj og spise små stykker usyret brød. Det var ikke sådan, at jeg valgte ikke at gå i kirke. Kirken kom simpelthen ikke ind på min radar, og jeg tænkte aldrig over det. Jeg vidste bogstaveligt talt ikke, hvad jeg gik glip af. Selvom jeg ikke havde nogen forbindelse til kristendommen, havde jeg tanker om og endda tro på Gud. Jeg ved ikke, hvor denne bevidsthed om Gud kom fra, men den lå dybt i mig. Jeg kendte ikke Guds historie, men alligevel havde jeg en mavefornemmelse, der sagde mig, at Gud var involveret og aktiv i verden og ønskede, at mennesker skulle deltage i denne aktivitet. 17

14 Jeg kan huske, at jeg som tolvårig så filmen Billy Jack og tænkte: Det må være sådan noget, Gud har gang i. Før jeg havde nogen idé om, hvem Jesus var, betragtede jeg Billy Jack som Guds udsending. Han var halvt indfødt amerikaner, halvt kaukasisk Vietnamveteran med et sort bælte i karate og en motorcykel, boede i ørkenen og kom med en hjælpende knytnæve og fod til de indfødte, som blev undertrykt af systemet. Han forsvarede de magtesløse og så totalt sej ud, mens han gjorde det. Se, det var et billede af Guds dagsorden for verden, der tiltalte mig. Jeg ville være en del af den dagsorden. Jeg ville være en fyr, der kæmpede for retfærdigheden, beskyttede de svage og rettede op på fejltagelser. Billy Jack-billedet af Gud satte sig fast i mig og blev et konkret billede på et muligt liv med Gud. Men det efterlod mig også med det indtryk, at Gud skulle man ikke komme på tværs af. Derfor lavede jeg en aftale med Gud: Hvis jeg ikke sårer, dræber eller voldtager nogen, så udsletter du mig ikke fuldstændigt. Okay? Jeg tog Guds tavshed som en underforstået bekræftelse. Min bøn var ikke særlig avanceret, men den hjalp mig til at føle, at jeg gjorde noget for at leve mit liv med Gud. Denne Gud oplevede jeg som fuldstændig virkelig. Jeg havde et stort amerikansk flag over hovedgærdet på min seng. De nætter, hvor jeg kom hjem og var påvirket af et eller andet, hvilket skete temmelig ofte, undgik jeg at se på flaget. Det virkede bare upatriotisk og forkert. Men jeg bad altid min lille bøn. Jeg troede på, at Gud var nær og til at tale med, uanset hvilken tilstand jeg var i. Det var dog stadig ikke nok for mig. Jeg vidste, at noget ikke helt var, som det skulle være. Der var en eller anden uoverensstemmelse mellem den jeg var, og den jeg ønskede at være, men jeg kunne ikke finde ud af, hvad det drejede sig om, eller hvad jeg skulle gøre ved det. Nogle gange overvejede jeg, om det ville være bedre slet ikke at tænke på Gud, end at vide at han var der og føle sig så ude af trit med ham. Jeg var i vildrede. Der var noget derude, noget jeg vidste, jeg ønskede at finde, men jeg kunne ikke nærme mig det og ikke engang sætte navn på det. 18

15 I fjerde klasse blev min ven Charlie Lyons og jeg spejdere. Før den bratte afslutning på Trop 176 (som blev en realitet, da tropsføreren blev beskyldt for at have stjålet de penge, vi havde samlet ind ved at sælge juledekorationer), tog vi på weekendture, hvor vi lærte at finde vej gennem skoven, kigge efter og efterlade spor og bruge stjernerne og et kompas for ikke at fare vild. Det stod aldrig helt klart for mig, hvad vi egentlig lavede i skoven. Da jeg ikke var noget stort naturmenneske, forekom det mig, at den bedste måde at undgå at fare vild i skoven på var helt at lade være med at gå derind. Men tilsyneladende havde vi spejdere, på trods af at vi levede midt i storbyen Minneapolis, brug for at lære disse overlevelsesmetoder. Derfor tog jeg mine duelighedstegn og lærte alle trickene til at finde vej blandt træerne. At finde vej gennem livet viste sig dog at være en helt anden historie. Jeg havde ikke et kompas for mit liv. Jeg havde ikke de nødvendige redskaber til at vandre gennem min egen skov af forvirring og frygt. Til gengæld lykkedes det mig ikke alene at fare vild, men også at forblive vildfaren. Jeg var ikke den eneste, der vandrede omkring i lige præcis denne skov. Steve og jeg var de bedste venner, da vi var børn, og han vidste lige så lidt om kristendommen som mig. Vi boede begge i lejlighedskomplekset Village Terrace og delte den vikører-selv-showet-barndom (uden opsyn), som børn fra sådanne kvarterer ofte får i fødselsgave. Steve havde et svært udgangspunkt: Hans mor forlod familien, da han var fem år, og hans far var afhængig af alle mulige stoffer. Han blev tvangsfjernet fra sin far og anbragt i familiepleje, da han var tretten. Da Steve to år senere igen flyttede ind hos sin far, var det klart for os alle i The Village, at han var blevet født på ny. Steve bar rundt på en stor bibel overalt, hvor han gik, og han talte konstant om Jesus. Hans snak om Jesus gav ikke meget mening for mig. (Min viden om Jesus begyndte og endte med omkvædet i The Ballad of John and Yoko, hvor John Lennon synger om at blive korsfæstet som Jesus, samt Bobby Bares sang Drop Kick Me Jesus Through the Goalposts of Life.) Det var dog indlysende, at Steve, der havde været den vildeste knægt, jeg kendte, havde forandret sig. I stedet for at være med på re- 19

16 sten af ungernes destruktive ideer var Steve nu ham, der hang ud af vinduet i sin lejlighed og råbte til os, at vi skulle holde op med de syndige ting, vi havde gang i. Engang i løbet af foråret, det første år jeg gik i gymnasiet, inviterede Steve mig til noget, der hed Passionsspillet. Jeg tænkte, at nu var den gamle Steve vendt tilbage. Jeg mener, når en gut på seksten år hører, der er en forestilling nede i byen, som handler om passioner, tja... Lad os bare sige, at jeg ikke havde regnet med, at det handlede om Jesus. Jeg sagde ja til at tage med, og fredag den 1. april 1983 hoppede vi ind i min bil, skruede op for John Lennon og satte kursen mod centrum. Vi satte os til rette på første række på balkonen i et gammelt teater, der var blevet lavet om til kirke. Der var en underlig lugt af gammelt papir, gammelt tøj og gamle mennesker. Det gamle fløjlssæde knirkede, da jeg spejdede ud over rækværket og ned på scenen. Efterhånden som folk fyldte rækkerne på gulvet, kunne jeg mærke forventningen i teatret stige. Det hele var så fremmed for mig. Jeg havde ingen anelse om, hvad det handlede om, og alligevel kunne jeg ikke vente med at se, hvad der ville ske. Lysene blev dæmpet, og spillet begyndte. Mens jeg så scenerne fra Jesus liv, havde jeg en følelse af déjà vu: Jeg kendte den her historie. Det, der skete på scenen, var nyt for mig, men der var noget underligt velkendt ved det hele Jesus venlighed, ensomheden i den tilsyneladende forkastelse, Gud, der står på den svages side. Så kom de til opstandelsen. Den havde jeg ikke lige set komme... Jeg troede ikke, noget kunne trumfe de utrolige og forbløffende ord: Fader, tilgiv dem, som Jesus råbte fra korset. Men så kom Jesus tilbage, og et håb eksploderede indeni mig. Her var, hvad jeg havde længtes efter, og hvad jeg havde brug for var sandt. Gud var der sammen med den torturerede og slagne Jesus. Gud var på menneskenes side og til stede med sin godhed, selv midt i alt det forfærdelige, forræderiet og kampen. Gud var der og inviterede mennesker til at deltage i altings frelse. Gud var der, og han trumfede min selvkonstruerede Billy Jack-tro med noget langt bedre. Mens jeg sad der på mit knirkende sæde, lænet ud over ræk- 20

17 værket, følte jeg min sjæl vågne. Det var denne historie, der var dybt forankret i mig. Dette var fuldendelsen af den Guds historie, der havde været i mig siden min barndom. Det stod mig lysende klart, at her var dét, der kunne udstikke min kurs mod noget. Jeg sad i det ildelugtende teater, omgivet af fremmede, og vidste, at jeg var kommet hjem. Da stykket var slut (det sluttede, en anelse unaturligt, men alligevel effektfuldt, med at Jesus fløj op mod taget og derefter bare blev siddende på gangbroen højt oppe), gik en mand op på scenen og begyndte at tale. Men jeg hørte ikke efter. Jeg var alt for optaget af det, der skete indeni mig. Jeg dukkede op til overfladen igen lige i det øjeblik, da han inviterede dem, der var interesseret i at høre mere om denne historie, til at komme om bag scenen. Jeg fangede Steves blik, og han rejste sig og gik med mig. Da vi nærmede os scenen, sagde jeg til Gud: Hvis det her virkelig er din historie, så vil jeg give mig selv til den de næste tre måneder. Det virkede som rigeligt med tid det var jo helt ind i sommerferien! På mange måder markerede den lille bøn, som jeg bad på dagen for aprilsnar, begyndelsen på min kristendom. Jeg havde alle intentioner om at gøre den historie, jeg lige havde set, til navigationssystemet i mit liv. Jeg ville leve på Jesusmåden. Jeg vidste ikke, hvad det indebar, men jeg vidste, at uanset hvad der lige var sket med mig, så ville det forandre alting. 21

18 22

19 3 Fra amen til aha MARK TWAIN sagde engang: Det er ikke det, du ikke ved, der giver dig problemer. Det er det, du tror du ved, men som alligevel bare ikke er sådan. At støde på en ting, der alligevel bare ikke er sådan, er noget, jeg kalder et aha-øjeblik. Det er det tidspunkt, hvor virkeligheden åbner sig foran en, og man enten kan træde ind i den eller løbe væk. Den aften, da jeg så passionsspillet, stødte jeg på den første af mine mange åndelige aha-oplevelser, og jeg gik ind i den med alt, hvad jeg havde. Vi har alle vores aha-øjeblikke: Du finder en knude, der ikke var der før, og livet ændres på et øjeblik; nogen siger jeg elsker dig eller jeg elsker dig ikke, og fremtiden ser helt anderledes ud. Når aha erne er sjove og rare, som nå, du vidste ikke, at din tante havde efterladt dig hele sin formue?, går vi begejstrede ind i dem. De aha er derimod, der truer vores velbalancerede liv, som nå, du vidste ikke, at din far har siddet i fængsel i fem år? dem vil vi helst undgå. Vi kan bruge alle mulige tricks for at forsøge at få dem til at forsvinde: isolation, angreb, marginalisering, benægtelse. Men det fungerer omtrent, som når en lærer sender et snakkende barn hen i hjørnet af klasselokalet i håbet om, at de andre børn vil ignorere hende. Hun vil ikke tie stille, og de andre børn finder hende så interessant, at de går over til hende og begynder at snakke med hende. Det, vi forsøger at ignorere, vores udfordrende aha er, bliver ved at dukke op, og samtidig nedbryder de vores tidligere trosopfattelse. Sådanne aha er kan opleves farlige. Jeg har haft aha-oplevelser på alle områder i mit liv i jobsituationer, i familien, i venskaber, i min selvopfattelse. Men dem, 23

20 som virkelig tager hårdt på mig, er dem, der berører min opfattelse af Gud og den kristne tro. Det er disse aha er, der går til angreb på alle mine andre veldefinerede og harmoniserede antagelser. Det er dem, der efterlader mig vaklende i årevis. Det er ironisk, at troen og aha erne så ofte bliver gjort til hinandens fjender. Disciplene, der havde set Jesus gøre mirakler, troede ikke på opstandelsen, fordi det simpelthen ikke kunne passe. Galileo blev tvunget til at afsværge sin tro på, at jorden ikke var centrum i universet, fordi det stred imod kirkens officielle version af sandheden. Barnet i søndagsskolen stiller de forkerte spørgsmål og bliver skældt ud for sin tvivl. Kvinden føler, hun ikke kan fortælle sin bibelstudiegruppe om, hvor gavnlige hendes yoga-timer er, af frygt for at blive stemplet som new age. Det ironiske er, at vi religiøse mennesker lægger så enorm vægt på de aha-oplevelser, der fører til den første omvendelse. Vi finder disse foruroligende erkendelser så forbløffende, at vi opbygger vidnesbyrd på grundlag af de aha-øjeblikke, hvor vi indså, at vi havde brug for at tro på Gud. Disse omvendelser bliver fejret, delt og fremhævet som store øjeblikke i den kristnes historie. Men når det første omvendelsesskridt er taget, har vores religiøse systemer ikke megen plads til yderligere aha-oplevelser dem, der måske udfordrer det traditionelle trossystem selvom de muligvis fører os ind i en rigere og mere bæredygtig erkendelse af Gud. Det er ulykkeligt. Hvis vi kun har plads til en-gang-for-alle-omvendelser, tilintetgør vi de dynamikker, der skabte troen til at begynde med. På sin vis er min historie et klassisk eksempel på en dramatisk en-gang-for-alle-omvendelse. Hvis man fortæller om den på den rigtige måde, er min omvendelse et perfekt eksempel på sangen Amazing Grace : Jeg var fortabt, men nu er jeg fundet. Jeg var blind, men nu kan jeg se. Jeg var anfører for gymnasiets basketballhold, fritidsalkoholiker og -stofmisbruger (og lidt mere end bare fritids-), en fuldstændig ukirkelig, angstfyldt teenager og nu er jeg prototypen på en brændende, jeg-kan-ikke-ventemed-at-fortælle-mine-venner-om-det-kristen. Mit tros-aha var så markant, at jeg ikke bare forandrede mig; 24

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

ÅÅÅ. Se gratis tilbud side 17. Alle projekter er finansieret af frivillige bidrag og sponsorater.

ÅÅÅ. Se gratis tilbud side 17. Alle projekter er finansieret af frivillige bidrag og sponsorater. Kresten Jensen, Landsleder Kære forældre Evangelisk Børnemission har i mere end 60 år samarbejdet med Folkekirken og frikirker om at give børn mulighed for at lære, hvad der står i Bibelen. Det forsøger

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

5. søndag efter påske 10. maj 2015

5. søndag efter påske 10. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (konfirmation) Tema: Faderens kærlighed Salmer: 402, 478; 192, 260, 484, 70 Evangelium: Joh. 16,23b 28 Jesus er udgået fra Faderen, og han er kommet til verden; han forlader verden

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Anvend bønnens himmelske gave

Anvend bønnens himmelske gave Ældste Richard G. Scott - De Tolv Apostles Kvorum Anvend bønnens himmelske gave Oprettet: 25. juni 2007 Bøn er vor Faders himmelske gave til enhver sjæl. Denne konference indledtes med det storslåede mormontabernakelkors

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere