Værdierne gør forskellen
|
|
- Lars Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Værdierne gør forskellen 1
2 Indhold Indledning: Værdierne er fundamentet Forord Danmarks Privatskoleforening ønsker med dette hæfte at fortælle, hvori det særlige ved vores skoleform består. Det er en skole fuld af livskraft, hvor mange mennesker mødes. 5 Værdi nr. 1: Fællesskab og samarbejde 6 Værdi nr. 2: Frihed under ansvar Privatskolerne er reguleret af Lov om friskoler og private grundskoler, og staten stiller meget klare faglige og økonomiske krav til skolerne. Men privat skolerne er ikke én skole, men en mangfoldighed af skoler. Forskellene i skolernes værdigrundlag betyder forskellighed i deres virksomhed. 14 Værdi nr. 3: Faglighed 26 Værdi nr. 4: Plads til alle 46 Tradition og fornyelse 57 I et frit og demokratisk samfund som det danske skal der være plads til, at forældre kan indrette deres barns skole, som de finder rigtigst. Hæftet sætter fokus på det, at vi er et holdnings- og værdibaseret undervisningstilbud og er centreret om det firkløver, som de private skoler består af: Danmarks Privatskoleforening Ny Kongensgade København K info@privatskoleforening.dk ISBN: ISBN (PDF): Tryk: Tarm Bogtryk A/S Redaktion og tekst: Konsulent: Grafisk design: Foto: Ebbe Forsberg og Simone Dalsgaard Signe Holm-Larsen Christina Bruun Olsson Omar Ingerslev fællesskab og samarbejde, frihed under ansvar, faglighed og plads til alle hæftet handler i høj grad om skolernes aktører fra elever til bestyrelse. En lang række personer har bidraget til at give beskrivelserne indhold og nuancer fra skolernes hverdag. Stor tak til jer alle. Mange af de kilder og redskaber, der her er omtalt, kan hentes fra foreningens hjemmeside eller fra andre kilder til skolernes egen tilpasning og brug. Det er vores håb, at hæftet kan være til nytte og glæde for enhver, der er interesseret i, hvad privatskolerne står for, fx forældre, der har eller overvejer at få deres barn i privatskole, nyansatte medarbejdere, der ønsker en kort introduktion til den sektor, deres skole er del af, samt til nye bestyrelsesmedlemmer. Kurt Ernst og Ebbe Forsberg 3
3 Værdierne er fundamentet Alle privatskoler og frie skoler er underlagt Lov om friskoler og private grundskoler i dag lig tale Friskoleloven. Det er den lov, der sætter rammerne for, hvad privatskolerne må og ikke må. Staten fører tilsyn med privat skolerne, som også er under lagt en lang række reguleringer. Inden for disse rammer har privatskolerne så mulighed for at drive skole på den måde, de mener og tror, er bedst. Den største forskel på de private skoler og folkeskolen er derfor, at en privatskole gerne må være en holdningspræget skole. 4 Alfa og omega for alle private, frie grundskoler er den enkelte skoles værdigrundlag. I Danmark har forældre en grundlovssikret ret til selv at vælge et holdnings- og værdibaseret undervisningstilbud til deres barn. De frie skoler er ganske enkelt et udtryk for et samfund, hvor der er plads til forskellige måder at drive skole på. Privatskolerne er som et kæmpe laboratorium, hvor der eksperimenteres med måder at lave undervisning og drive skole på. Det vi gør ude på skolerne hver eneste dag med respekt for både tradition og stabilitet og med blik for fornyelse og udvikling. Det er på basis af værdigrundlaget, at vi, de private skoler, ser vores virksomhed som både en undervisnings- og en dannelsesopgave. Fælles for den brogede gruppe af private skoler er en række almenmenneskelige visioner og mål, men mange værdier og holdninger er også forskellige. Vores skoler er holdningsskoler, med alt hvad dette indebærer. Eksempelvis bekender en række skoler sig til et bestemt religiøst tilhørsforhold, idet der foruden de mange skoler, som følger folkekirken, også er både katolske og muslimske skoler. Værdigrundlaget kan også signalere tilhørsforhold til forskellige pædagogiske retninger. Man møder hos os hele viften af pædagogiske holdninger til børns læring og udvikling, lige fra traditionsbestemt realskoleundervisning til frigørende, barnecentreret pædagogik. Valget af pædagogisk grundholdning afspejler også skolens menneskesyn. I praksis betyder det, at mange skoler i deres værdiformuleringer medtager udtryk som, at skolen formidler hensyn og respekt i omgangen med andre mennesker ved at fastholde en ordentlig sprogtone, at man er åben for, at forældrene kan være med i børnenes skoleliv, eller at man baserer sin undervisning på et kristent grundlag. En skoles værdigrundlag er ikke noget, der skriver sig selv. Det vokser ud af ønsket om at starte en ny skole på basis af en ide, ideen om den rigtige skole til ens barn. Ideen, værdien, den pædagogiske grundholdning er det, der giver motivation og ejerskab. Ejerskabet giver børn og forældre en glæde og tilfredshed. Ejerskabet skaber forældre, der påtager sig det overordnede ledelsesarbejde i bestyrelsen, forældre, der sørger for mad eller maling, slår græsset på boldbanen, gør rent og rydder op på skolen eller arrangerer den næste klassetur eller sådanne forældre flytter skolen. De største vindere er børnene. Det er det private initiativ, når det er bedst. 5
4 Fællesskab og samarbejde Begrebet fællesskab er rent sprog ligt afledt af det oldnordiske ord «fælle(d)». Fællesskab er en samling af mennesker, der bindes sammen af noget, de har til fælles. Fællesskab kan også være sammenhold. Det særegne ved privatskolen er am bitionen om at skabe et forpligtende fællesskab mellem skole og hjem om dannelse og uddannelse, så børnene rustes til at indgå i de store fælles skaber. Det unikke ved vores skoleform er netop fællesskabet i fælleskabet i fællesskabet. 6 Der gives vel ikke noget bedre grundlag for en samarbejdende skole end aktive forældre, der ved deres personlige stillingtagen har opbygget en tro på den gode skole deres gode skole! Det er netop den fælles genstand, den enkelte privatskoles holdninger og værdier, der definerer fællesskabet på skolen. Det er vores store force, at forældre har tillid til skolen og dens holdning de har selv valgt den. Skolens røde tråd er spundet af en række forpligtende fællesskaber, der giver så megen mening, at de udvikler sig til frivillige, selvvalgte fælleskaber Citat: Bestyrelsesmedlemmet Forældrene på den enkelte skole deler fælles ståsted med andre privatskoleforældre om dette at være opmærksom på, hvad man vil med sit liv og sine børn, dette at have abstrakte og konkrete værdier, dette at have en holdning til skole. Privatskoleforældre vil skolen. Vi er i privatskolesektoren enige om ikke være enige om, hvad der er den rigtige måde at holde skole på. Vi er stolte af, at skolerne er forskellige. Det er det, vi kæmper for: At sikre forældrenes ret til et frit skolevalg. I privatskolesektoren tror vi på, at netop diversitet forskellighed i holdninger og pædagogik styrker fællesskabet, og at små stærke fællesskaber styrker det store fællesskab samfundet. 7
5 man kan derfor nok betegne privatskolernes forældre kreds som lidt stærkere. Forældrene er enige om, hvordan man skal opføre sig, alle er enige om, at børnene er der for at lære noget Citat: Forælderen Samarbejdet mellem skole og hjem Forældres svar på hvad der glæder dem i forbindelse med deres børns skolegang på privatskole: Når skolen giver ens barn en varm og festlig velkomst ved skolestart Når skolen er god til at udfordre hver enkelt af eleverne, der hvor de står 8 Når udfordringerne afpasses efter den enkeltes evner og muligheder, så det er sjovt at lære mere Når skolen sætter aktivt ind over for klikedannelse og mobning, så ens barn går glad og tryg i skole hver dag. På vores skoler er forskelligheden stor, og hver enkelt skole har sin måde at fortolke den gode skole og hver sin måde at udmønte det på i praksis. Eksempelvis har Klostermarksskolen i Aalborg i sin målformulering fastsat, at den vil være en levende og spændende skole, der bygger på traditioner og forpligtende fællesskab, så eleverne udvikler sig til selvstændige og harmoniske personer, der kan påtage sig ansvaret for egen læring og for løsningen af fælles opgaver i et demokratisk samfund. For at barnet skal udvikle sig bedst muligt, må der være åbenhed. Den ene part må vide, hvad den anden gør. Det er derfor vigtigt for os, at forældrene føler sig velkomne på skolen og ind imellem ønsker at overvære undervisningen. Kommunikationen mellem skole og hjem skal føles tilgængelig og naturlig. Det løses bl.a. ved fast telefontid for lærerne og besvarelse af mails på Skoleintra. En mere formel del af skole/ hjem-samarbejdet gælder nyhedsbreve, forældremøder og forældresamtaler. Forskning viser, at det netop er børnenes oplevelse af skoledagen og de holdninger og værdier, der kommer på plads via arbejdet i skolen, der har den altafgørende betydning for, at barnet får et godt liv. Mange privatskolers aktive skole/hjemsamarbejde betyder i praksis, at forældre ved skolens særlige arrangementer deltager alle mand af hus. Man kan sige, at forældrene, når de melder deres børn ind i en privatskole, også melder sig selv ind i skolens fællesskab med mødepligt til forældremøder og arrangementer som sommerfest og sensommermarked o.l. Aktiv deltagelse er ikke noget, man som forældre eller elever vælger fra, for fællesskabet omkring skolen, og ikke mindst fællesskabet om klassen som enhed, forudsætter vi, at alle deltager i. Den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling spiller altså nøje sammen med fællesskabets indhold. Det nære samarbejde om børnenes læring, udvikling og trivsel er skole/ hjem-samarbejdets vigtigste dimension. 9
6 Det er en stor styrke, at forældrene har valgt skolen. Der er fx ingen forældre, der bliver væk, når jeg ind kalder til møde Citat: Læreren Fællesskabet om klassen Vi forventer, at forældrene er villige til at samarbejde om klassefælleskabet. Dette hænger i høj grad sammen med vores skolers faglige profil. Forskningen viser, at den gode trivsel har særdeles stor indflydelse på, hvor dygtige eleverne bliver. Det sociale klima er dybt afhængigt af de mennesker, der omgiver klassen, herunder i særdeleshed forældrene. Forældrenes evne og vilje til at stå sammen om klassen og bruge hinanden som netværk er alt afgørende. Et godt forældrenetværk tager ansvar for hinandens børn, vil samarbejde omkring hinandens børn, tager rygter alvorligt og reagerer hurtigt og klogt på dem, reagerer hurtigt og klogt på akutte problemer og tager gerne andre forældre med på råd. I et godt forældrenetværk går man ikke alene med sine bekymringer. goger, en konsekvent pædagogik og differentieringsmuligheder, så undervisningen kan tilrettelægges efter den enkelte elevs behov og forudsætninger alt i alt særdeles rimelige ønsker. Forældre er et meget stærkt aktiv for vores skoler, fordi forældrene er parate til at lægge både engagement, tid og kræfter i aktiviteter, der kommer skolen og dermed børnene til gode. Til gengæld har forældrene den forventning til skolen, at der skal være gode faciliteter og dygtige lærere og pæda- Vi har fællesskab i klassen. Det bedste er, når vi alle er sammen, men vi kan også være sammen med andre Citat: Eleven 10 11
7 Det vigtigste for mig er, at børnene er glade for deres skole, at de går glade derhen og kommer glade hjem Citat: Forælderen Et gensidigt forpligtende samarbejde Der kan være mange grunde til, at man som forælder foretrækker privatskolen. Måske endda en bestemt privatskole. Det kan være, man selv har gået i privatskole, eller måske har man allerede valgt ved at flytte en ældre broder eller søster til skolen. Det kan også være, at venner og bekendte har talt godt om en bestemt skoles læringsmiljø, eller måske har skolen et særligt ry for, at eleverne opnår gode resultater, fx i idræt, billedkunst og musik, eller opnår gode resultater ved folkeskolens afgangsprøver. Det er forskelligt, hvad der er afgørende for den enkelte familie. Som forældre kan og skal man forvente, at vores skoler kan noget særligt. Det kan være, at skolen har en særlig pædagogisk profil, fx med vægt på kreative fag, eller at undervisningen hviler på et bestemt menneskesyn og fx er forankret i en kristen livsholdning. Fælles for det store flertal af privatskoler er en fagligt stærk undervisning og et trygt undervisningsmiljø. På de fleste skoler er der et vedtaget elevtalsloft, som ikke over- 12 skrides, og der tilstræbes en harmonisk klassedannelse, bl.a. med god balance mellem piger og drenge. Som forældre tilvælger man altså skolen, og samtidig vælger man at indgå i et forpligtende samarbejde, når man indskriver sit barn i en privatskole. Man kan kalde det en form for kontrakt mellem barnet, forældrene og skolen en kontrakt, hvis indgåelse bl.a. markeres festligt den første skoledag for de små nye skolebørn, og hvis gennemførelse dokumenteres på sidste skoledag og ved dimissionsfesten for de elever, der har gennemført skoleforløbet. Kontrakten er grundlaget for samarbejdet om eleven gennem hele hans eller hendes skoletid. Kontrakten må holdes. Det er et af de afgørende træk ved vores skolers skole/ hjem-samarbejde. Forskelle med hensyn til forventninger, holdninger og handlemåder må derfor afklares og afstemmes, så snart de dukker op. Samarbejdet mellem forældre og skolen For at eleverne kan få en god og harmonisk skolegang, for venter vi, at forældrene sørger for, at eleven: møder hver dag til tiden, veludhvilet har fået morgenmad hjemmefra og har frokostpakke med i skole medbringer alle nødvendige bøger/materialer til skole dagens arbejde aktivt bliver opfordret til at lave lektier Og vi forventer, at forældrene: følger aktivt med i elevens skolegang og deltager i alle skole/hjem arrangementer kontakter klasselæreren an gående sager omkring eleven aldrig omtaler skolen negativt i elevens påhør opdrager eleven til at tage hensyn og udvise ansvarlig social opførsel samt at tiltale alle i et høfligt og pænt sprog gør eleven bekendt med, hvad der er almindelig praktisk påklædning inde som ude Kilde: Skanderborg Realskoles hjemmeside 13
8 Frihed under ansvar Vi er nødt til at adskille os gennem det, som vi tror på, at eleverne får med sig nemlig en stor bunke viden; at lære på for skellige måder, at lære selv og at lære sammen med andre, få deres opgaver løst, kunne se flere forskellige vinkler på en sag og lære videre i de uddannelser, de fortsætter i Citat: Skolelederen 14 Hvad betyder det at være en fri skole? Et bud kunne være, at man udnytter retten til at være ander ledes, samtidig med at man tilpasser sig omverdenens krav og forventninger. Frihedens følgesvend er ansvarlighed. Ingen er fritaget fra at tage ansvar for egne handlinger. Alter nativet er, at der er nogen, der blander sig i, hvordan man opfører sig. Dette beskriver meget godt de frie skolers vilkår. At fastholde frihedsgraderne for privatskolerne er væsentligere end alt andet. Især friheden til at tilrette lægge undervisningen ud fra egne principper. At have friheden til at være original er væsentligt, men originaliteten opstår ikke nødvendigvis i et rum, hvor alt er muligt! Naturlovene hindrer os i at flyve med armene, men de gør det muligt at bygge fly! Enhver privatskole har frihed til at angribe sine opgaver kreativt, så længe det sker uden at bryde statens og samfundets tillid. Det er vores påstand, at privatskolerne arbejder på at opfylde fællesskabets og samfundets målsætninger, så længe vi får spillerum til at løse opgaverne på vores måde. 15
9 I Danmark har vi ikke skolepligt, men undervisningspligt Det betyder, at skolen eller for ældrene altid skal kunne godtgøre, at børnene bliver undervist. Når børnene bliver indskrevet på en fri grundskole, tager skolen ansvaret for undervisningen af børnene. Forældrenes ret til at vælge et alternativ til folkeskolen er sikret i grundlovens 76. Man skal gøre plads til hinanden, så alle kan være sammen. Og hvis nu der er nogen, som er anderledes, så kan de også være med Citat: Eleven Skolefriheden Privatskolerne er frie grundskoler, og friheden er en afgørende forudsætning for skolernes virksomhed. De tre grundpiller, som er afgørende for de frie skoleformer, er: Forældreretten, mindretalsretten og skolefriheden. Forældreretten kan føres tilbage til 1100-tallet. Forældreretten forstås i dag som forældrenes ret til at bestemme, hvordan deres barn skal opdrages og undervises inden for meget vide lovgivningsrammer. Oprindelig handlede forældreretten om børns religiøse opdragelse. Mindretalsretten er en del af den demokratiforståelse, som blev herskende i Danmark med Grundloven i Mindretalsretten handler om, at flertallet har bestemmelsesretten, men at der skal tages udstrakt hensyn til mindretallene og deres mulighed for at leve i overensstemmelse med deres livssyn og samfundsopfattelse. 16 Med baggrund i mindretalsretten har Danmark blandt andet undervisningspligt og ikke skolepligt. En privatskole må i modsætning til en folkeskole gerne drives ud fra bestemte værdier. Det kan fx være et religiøst, politisk eller pædagogisk værdigrundlag. Skolefriheden kommer i praksis til udtryk ved, at den enkelte privatskole selv kan vælge undervisningens indhold og metoder. Skolernes rekruttering af lærere vil også tage sit udgangspunkt i skolens værdier. De frie skoler kan frit ansætte lærere med forskellige uddannelser. Med andre ord er der ikke noget læreruddannelseskrav, men i praksis har de fleste lærere på skolerne en sådan. Skolefriheden betyder også, at skolerne selv kan bestemme elevgruppens størrelse og sammensætning uden indblanding fra offentlige myndigheder. Skolerne kan således vælge at prioritere forskellige indfaldsvinkler alt efter sko- Idémæssig frihed: De frie skoler kan frit vælge en bestemt religiøs, filosofisk, politisk eller anden idé som grundlag for skolens virke. Pædagogisk frihed: De frie skoler kan frit vælge undervisningens indhold og metode. For privatskolerne betyder det, at man kan vælge uafhængigt af fx bestemmelserne om folkeskolens formål og indhold. Skolen skal dog godtgøre, at eleverne får en undervisning, der står mål med folkeskolens. lens struktur. Mange skoler lægger vægt på at holde en lav klassekvotient og på en ligelig sammensætning af drenge og piger i hver klasse, måske i kombination med andre principper, som at søskende har 1. prioritet ved optagelse. 17
10 Hvis rammerne bliver for stramme, kommer de frie skoler i en situation, hvor de bare administrerer en pose penge, som andre bestemmer over. Det er da problematisk Den økonomiske frihed Citat: Bestyrelsesmedlemmet Vores skoler er selvejende institutioner, og alle skolens midler skal bruges til undervisning og undervisningsrelaterede aktiviteter for skolens elever. Det betyder fx, at skolerne ikke kan give medarbejderne personalegoder. Lærerne på privatskolerne er ansat på en statslig overenskomst, som regulerer løn- og ansættelsesforhold. En lærer på en privatskole tjener ikke mere end en lærer på en folkeskole. Økonomisk frihed: De frie skoler kan inden for meget vide rammer afgøre, hvordan skolens ressourcer, herunder de offentlige tilskud, skal anvendes i skolevirksomheden. Dog må skolens midler alene anvendes til undervisning, og regnskabet indsendes til Ministeriet for Børn og Undervisning. 18 Størstedelen 76 procent af privat skolernes udgifter er relaterede til undervisning, fx lærerlønninger, undervisningsmaterialer foruden udgifter til skolefritidsordninger. 8 procent af indtægterne bliver brugt til administration, og 14 procent af pengene går til udgifter til skolens bygninger og ejendom. Kigger man på den gennemsnitlige privatskoles indtægter, kommer knap tre fjerdedele af skolens penge fra et fastsat statstilskud pr. elev. En fjerdedel af midlerne kommer fra forældrebetaling og en sidste lille procentdel er indtægter fra leje, private gaver m.v. Forældre til børn i privatskolen betaler til folkeskolen via deres skat og derudover et ekstra beløb til deres børns skolegang i privatskole. Der er i øvrigt ingen skattegevinst for forældrene. Mange tror, at vores skoler koster skatteyderne flere penge, end folkeskolerne gør. Faktisk koster en privatskoleelev samfundet færre penge om året end en folkeskoleelev. Den offentlige udgift til en folkeskoleelev er kroner pr. år1, mens det statslige tilskud og dermed den offentlige udgift til en elev i de frie grundskoler er gennemsnitligt kroner om året2. En elev på privatskole koster dermed det offentlige kroner mindre om året end en folkeskoleelev. Sådan bruger privatskolerne pengene Andet (kost, renter etc.) Administration 3% 8% Ejendomme og bygninger 14% 58% Udgifter til undervisning (løn etc.) 17% Andre undervisningsudgifter herunder SFO Forestiller man sig, at samtlige privatskoleelever i Danmark i stedet skulle undervises i folkesko len, ville det betyde en mer udgift for det offent lige på mindst en milliard kroner om året3. Bruttoudgift fra De Kommunale Nøgletal noegletal.dk Statsregnskabet Analyse af Søren Serritzlew og Simon Calmar Andersen, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet I analysen er det doku-menteret, at de frie grundskoler sparer samfundet for mindst én milliard kroner årligt, når der tages højde for elevsammensætning
11 Som bestyrelsesmedlemmer er det en god idé at møde op til festlige lejligheder og repræsentere skolen, men det er ikke vores hovedopgave Citat: Bestyrelsesmedlemmet Bestyrelsens og ledelsens ansvar En privatskole er i høj grad forældrenes skole. Det betyder, at det er skolens bestyrelse som oftest består af forældre der har ansvaret for den overordnede ledelse af skolen og det økonomiske ansvar for skolen. Privatskolens leder har det pædagogiske ansvar og varetager den daglige ledelse og kontakten til hjemmene. Reglerne om bestyrelsens sammensætning, arbejdsopgaver mm. findes i vedtægts bekendtgørelsen, som beskriver statens krav til skolens budget-, regnskabs- og revisionsforhold samt kravene til forældrekredsens sammensætning og opgaver4. Bestyrelsen skal sikre, at skolen er velorganiseret, har godkendte vedtægter og opfylder tilskudsbetingelserne. Bestyrelsen er formelt arbejdsgiver for skolens ansatte, den skal fastsætte skolepengenes størrelse og har ansvar for skolens budget, regnskab og revision. Bestyrelsesmedlemmerne kan og bør i øvrigt spørge ind til alle spørgsmål, der vedrører skolen. 20 Bestyrelsen på en privatskole har flere vigtige opgaver. Først og fremmest er man som bestyrelsesmedlem en del af privatskolens overordnede ledelse. Konkret har man sammen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer det overordnede ansvar for skolens administration og økonomi samt ansættelse og eventuelt afskedigelse af skolens ledere og faste medarbejdere. Der er altid mindst to i bestyrelsen, som er valgt af og blandt skolens forældre, men på langt størsteparten af privatskolerne er flertallet af bestyrelsesmedlemmerne forældre. 4 Det er bestyrelsens opgave at sikre, at privatskolen har en kompetent og handlekraftig ledelse. Som bestyrelsesmedlem på vores skoler bør man bakke op om skolens ledelse og medvirke til, at alle spørgsmål vedrørende den daglige ledelse af skolen, herunder personaleledelsen og kontakten til forældrene, sker gennem ledelsen. Ledelsen har naturligvis en tilsvarende forpligtelse til at orientere bestyrelsen om alle væsentlige forhold, som vedrører skolens hverdag. Samarbejdet mellem skolens leder og formanden for bestyrelsen er afgørende for hele privatskolens trivsel. Skolens leder har et klart behov for at møde opbakning fra formanden, da der er store forventninger til en privatskoleleders handlekraft. Lederposten er ensom, ikke mindst i konfliktsituationer, og især formanden har en forpligtelse til at sikre sig, at lederen har det nødvendige overskud til at løse opgaverne. En privatskole er en selvejende institution. Det betyder, at det er den til enhver tid siddende bestyrelse, der har ansvaret for institutionens drift. Alle skolens midler skal gå til undervisningen, og bestyrelsen må ikke modtage honorar for arbejdet. Der er klare regler om regnskab og revision, og det er bestyrelsens ansvar, at skolen hvert år kan sikre et overskud af driften til investering i fremtidig virksomhed, bygninger og inventar. Så der også er en privatskole til næste generation. På en privatskole har bestyrelsen en helt særlig opgave i at fastholde, fortolke og udvikle skolens værdi grundlag. Bekendtgørelse nr. 182 af om vedtægter for friskoler og private grundskoler m.v. 21
12 De bedste ting ved at være skoleleder er, at man har frihed til at gøre en forskel, det er de engagerede med arbejdere, og det er børnene; de er en vidunderlig råvare. Det driver det hele, når man ser lyset i deres øjne Citat: Skolelederen En tydelig og visionær ledelse Den gode privatskoleleder er en tydelig leder og en visionær pædagog, der kan kommunikere skolens værdigrundlag til alle skolens parter, skabe en dynamisk og afbalanceret dagligdag, udfordre vaner og stimulere elevernes nysgerrighed og interesse for at lære mere. Lederen er skolens nøglefigur! Som skoleleder på en privatskole må man kende eleverne og være kendt af dem, så man kan sparre med forældre og lærere om det enkelte barns skolesituation. Forældrene føler ofte både ansvar for og medejerskab til deres barns skole. Det giver skolelederen opbakning og autoritet i forældrekredsen et engagement og en tillid, der bør værnes om. Ikke mindst i en skoles startperiode er der et stærkt drive i forældrekredsen, som i tæt samspil med skolelederen får skolen op at stå. Når skolen først kører, er det lederens opgave at fastholde kursen og sikre, at skolen med de mange engagerede forældre og lærere, som helst alle vil have en hånd med på rattet bevæger sig samme vej. Det kræver en tydelig ledelse at skabe accept om den fælles kurs. 22 Skolelederen skal som pædagogisk rollemodel og personaleleder sikre skolens udviklingsfokus. At der er overensstemmelse mellem skolelederens pædagogiske holdninger og forældrekredsens ønsker, er bestyrelsens ansvar. Skolelederen er ansvarlig over for bestyrelsen og samtidig dens vigtigste rådgiver. Skolelederen skal kunne tage beslutninger i dagligdagen i forventning om bestyrelsens opbakning. Det kræver gensidig tillid bestyrelse og skoleleder imellem en tillid, som opbygges over tid gennem løbende dialog. Ikke sjældent bliver bestyrelsesformanden derved skolelederens nærmeste sparringspartner. Nøgleord i dette samarbejde er fortrolighed, tavshedspligt og tillid og gensidig respekt for opgavedelingen mellem bestyrelsens styrings- og lederens ledelsesopgave. Som leder af en privatskole skal man kunne gå på tre ben : Man skal kunne håndtere pædagogiske problemstillinger, man skal kunne udøve lederskab, og man skal kunne klare økonomisk virksomhedsledelse. En skole har det bedst med kunder i butikken uden dem bliver også en privatskole en dårlig forretning. Den gode skoleleder skal derfor kunne udvise godt købmandskab. Ikke fordi der skal scores overskud til skolens bankkonto, for de optjente midler skal i henhold til friskoleloven forblive i virksomheden og må alene komme skole- og undervisningsvirksomhed til gode, men fordi virksomheden kræver konsolidering. Kan skolen ikke få budgettet til at nå sammen, og bliver der røde tal på bundlinjen, er der kun én vej: lukning. Skolelederen skal altså både have økonomisk indsigt, kunne formidle engagement og have lyst og energi til at bevæge sig i krydsfeltet mellem tydelig og visionær ledelse. Han eller hun må kunne se mål og succesoplevelser, have lyst til at fortælle omverdenen den gode historie om skolens virksomhed og indadtil være katalysator for udviklingen i det omgivende samfund kunne spotte fremtiden og agere i nuet. Det gør en forskel, når skolens leder er visionær, målrettet, samarbejdende og professionel! 23
13 Frihed er guld Frihed er det bedste guld hedder det i første linje af en af de velkendte sange fra Højskolesangbogen, og de frie skoler står da også vagt om skolefriheden. Skolefriheden er jævnligt under pres af politikere og debattører, som tror, at reguleringer løser alle udfordringer. Et vigtigt princip i samspillet mellem lovgiverne på Christiansborg og feltets praktikere er derfor enigheden om at overholde det såkaldte armslængdeprincip: At politikerne fastsætter rammerne, men afholder sig fra detailstyring. Armslængdeprincippet har igennem tiden spillet en stor rolle for privatskolernes virksomhed, og i praksis har det vist sig, at man lokalt får den bedste skole, jo større frihed man har til selv at bestemme skolens formål og indhold. Naturligvis i respekt for samfundets krav og forventninger. 24 De skal have en viden, og de skal danne sig en mening, og de skal komme ud over rampen med den. Det er en vigtig del af det dannelses aspekt, som eleverne må uddannes til i et globaliseret samfund. Det bør alle, der har med børn og unge at gøre, søge at realisere Citat: Skolelederen 25
14 Faglighed En høj faglighed er en værdi og et mål for de fleste privatskoler. Faglighed hos os vil sige, at der lægges vægt på at give eleverne fundamentale kund skaber inden for de humanistiske, naturfaglige og praktisk/musiske fag, således at disse gøres operationelle målet er at skabe kvalificerede og kompetente samfundsborgere. Vi ser ikke nogen skillelinje mellem fagligheden og det hele menneske. Fagligheden er udgangspunktet for selvstændighed og kreativitet. Fagligheden giver værktøjet til at tænke ud af boksen. Faglighed understøtter individets og samfundets behov. Fagligheden er med til at dæmme op for dumhed og manipulation. Grundlæggende kundskaber og færdigheder giver redskaber og ballast til at være konstruktive og til at have kritisk sans. Fagligheden står i centrum på mange privatskoler og går hånd i hånd med, at der også lægges stor vægt på dannelsesaspektet, så eleverne gennem skolens undervisning både tilegner sig viden og gennemgår en alsidig udvikling. På de fleste skoler arbejdes der mål rettet fagligt med udarbejdelse af undervisningsmål og opfølgning herpå. Ligesom ambitionsniveauet er højt på vores skoler på indsatsområder som pædagogisk ledelse og evaluerings kultur. Faktum er, at de skoler, der opnår de bedste resultater uden at det går ud over elevers og læreres trivsel er dem, hvor fagligheden er i højsædet. Lærerne synes at trives bedst på skoler, hvor der er høj faglig kultur, hvor man kan udveksle metoder med hinanden og på skoler, hvor skolelederne involverer sig mere i pædagogiske spørgsmål. En kombination af et godt fagligt lærermiljø og en skoleleder, der stiller krav til lærernes tilrettelæggelse af undervisningen, giver gode resultater og trivsel hos eleverne 26 27
15 Som lærer må man kunne se sig selv i skolens værdi grundlag kan man ikke det, og leverer man ikke varen, så svigter man sin skole. Det giver en tilfredsstillelse, at man hele tiden skal gøre sig umage Citat: Læreren Undervisningen på privatskolerne De frie skoler kan frit vælge undervisningens indhold og metode. Skolen skal dog godtgøre, at eleverne får en undervisning, der står mål med folkeskolens. At stå mål med betyder, at elever, der forlader 9. klasse efter at have gået på en af vores skoler, må have fået en uddannelse, der giver dem de samme muligheder, som hvis de havde valgt en anden skoleform. Undervisningen skal give dem de samme muligheder for at erhverve sig viden og færdigheder, og den enkelte elev skal have samme mulighed, som alle andre unge for at gå videre på en ungdomsuddannelse, fx gymnasiet. Vores skoler kan vælge at benævne fagene anderledes og lade de faglige mål indgå i anderledes kombinationer og forløb, men der stilles krav om faglige discipliner og slutmål inden for det humanistiske, det praktisk/musiske og det naturvidenskabelige område. Men disse krav kan opfyldes i overensstem- 28 melse med skolens overbevisning og ønske om tilrettelæggelse af undervisningen. Den enkelte privatskole vælger altså selv fagenes form, omfang og tilrettelæggelse og kan, hvis det ønskes, fravælge at undervise i fag og emner, hvis det strider imod skolens værdigrundlag. Mange skoler tilbyder med udgangspunkt i skolens værdigrundlag anderledes fag, fx Medborgerskab, særlige musisk-kreative fag, selvdefinerede eller nye fag som Krop og stemme, Astronomi eller Kinesisk. Ganske mange private skoler vælger at begynde undervisningen i visse fag tidligt, fx engelsk fra 1. klasse og tysk fra 5. klassetrin. En fri grundskole skal sikre, at der er en helt klar sammenhæng mellem den undervisning, der foregår på skolen hver dag, og de mål og planer, skolen har for undervisningen. Skolens praksis skal altså hænge tæt sammen med skolens mål og planer. En fri grundskole kan vælge at følge Fælles Mål. Det betyder, at den adopterer folkeskolens fagopdeling og faglige progression, og man skal, fx ved at kigge på skolens skema, kunne genkende de samme fag på samme klassetrin som i folkeskolen. Alternativt skal skolen sørge for, at den har beskrevet egne undervisningsmål for de fag, hvor den ikke følger Fælles Mål. Det er naturligvis nødvendigt, når skolen har fag, der slet ikke findes i folkeskolens fagmål. Den frie skoles slutmål skal kunne sammenlignes med folkeskolens slutmål, og man skal kunne finde de samme kundskabs- og færdighedsområder begge steder. Der stilles desuden krav om specifikke planer (delmål) for fagene dansk, regning/ matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik / kemi. I tillæg til dette, skal der udarbejdes undervisningsplaner, der gør det sandsynligt, at skolens undervisning både agter at lede og faktisk fører mod de endelige mål. 29
16 Karakteristisk for forældrenes rolle ved privatskoler er, at de både er kunder og samtidigt er ansvarlige, fordi de skal føre tilsyn med skolens virksomhed Citat: Bestyrelsesmedlemmet Tilsyn Forældrenes tilsyn er det tilsyn, der er tættest på skolens dagligdag. Forældre til elever på vores skoler er forpligtet til at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed. En ekstern tilsynsførende kan ikke overtage forældrenes tilsyn. Forældrene skal ikke føre tilsynet hver for sig, men som samlet forældrekreds. Bestyrelsen er ansvarlig for, at forældrekredsen har retningslinjer for, hvordan de skal føre tilsynet. Mange skoler udleverer retningslinjerne til nye forældre, når de melder deres børn ind på skolen. Lov om frie grundskoler: 9. Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed. Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves. Forældrene kan føre tilsynet ved fx at deltage i skole-hjemsamarbejdet, besøge skolen i undervisningstiden, deltage i generalforsamlingen, følge med i børnenes daglige skolegang, fx * 30 gennem sedler eller via Forældreintra og ved at besøge skolens hjemmeside. Ministeriet for børn og undervisning fører tilsyn med vores skoler. Den del af tilsynet, der handler om kvaliteten i undervisningen, varetages af Kvalitetsog Tilsynsstyrelsen. Ministeriets tilsyn For at få overblik over hele området kan Styrelsen vælge at se på, om en eller flere skoler kræver særlig opmærksomhed, f.eks. på grund af lave karakterer ved afgangsprøverne. Styrelsen fører altså ikke tilsyn med hver enkelt skoles undervisning hele tiden. Styrelsens første skridt vil oftest være at gennemgå de tilgængelige oplysninger om undervisningen, der skal fremgå på skolens hjemmeside: Tilsynserklæringen fra skolens (certificerede) tilsynsførende eller skolens selvevaluering Skolens resultat af den seneste evaluering jf. 1 b i friskoleloven* Skolens opfølgningsplan i forbin delse med evalueringen Skolens beskrivelser af slut- og delmål samt undervisningsplaner. Øvrige væsentlige kilder er: Undervisningens omfang på den enkelte skole Elevgennemstrømningen for de sidste to år på skolen Karakterer Overgang til ungdomsuddannelser Tilsynene kan også blive sat i gang på baggrund af henvendelser til Styrelsen fra forældre eller andre. Styrelsen behandler ikke klagesager om en enkelt lærer eller en enkelt elev. Men det kan føre til et tilsyn, hvis en forælder eller en anden giver Styrelsen oplysninger om en skole, som kan skabe bekymring for kvaliteten i skolens samlede undervisning. I nogle tilfælde får skolen at vide, at der er nogle forhold i forbindelse med undervisningen, der skal rettes op på inden for et bestemt tidsrum. Derefter føres der igen tilsyn på skolen. I ganske få tilfælde vurderes undervisningens kvalitet at være så lav, at skolen får frataget sit tilskud og retten til at være en fri grundskole. Vælger en skole selvevaluering bortfalder kravet om evaluering jf. 1 b.) 31
17 Selvevalueringen er omfattende, men også interessant, fordi man kommer omkring mange aspekter af daglig dagen og belyser, hvorfor man gør, som man gør. Man bør være i stand til at definere hvorfor og på hvilken måde, man adskiller sig fra andre skoler Tilsynet med skolens kerneydelse Citat: Læreren Skolerne skal enten vælge en eller flere eksterne tilsynsførende, eller skolen skal gennemføre en selvevaluering efter en evalueringsmodel, som er godkendt af Ministeriet. Hvis skolen vælger en ekstern tilsynsførende, er der i Lov om frie grundskoler fastsat regler om, hvad tilsynet indebærer, og nyvalgte tilsynsførende skal være certificerede. For at blive certificeret skal man have faglige og pædagogiske kvalifikationer til at kunne vurdere undervisning på grundskoleniveau. Derudover skal man deltage i et uddannelsesforløb. Den tilsynsførende fører tilsyn med undervisningens kvalitet og vurderer, om undervisningen og elevernes faglige niveau kan stå mål med folkeskolen. Hvert år skal den tilsynsførende overvære mindst en hel skoledags undervisning. Mange tilsynsførende vælger dog at aflægge flere og måske kortere tilsynsbesøg, som er fordelt ud over skoleåret. 32 Den tilsynsførende skal en gang om året aflevere en skriftlig tilsynserklæring til forældrekredsen og skolens bestyrelse om tilsynet. Det er skolens ansvar, at tilsynserklæringen bliver udleveret til skolens forældre. Tilsynserklæringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Det er skolens afgørelse, om den ønsker at benytte tilsynsførende eller selvevaluering. Selvevalueringen skal foretages på baggrund af en af Ministeriet godkendt model, men derudover er der mange måder at gribe evalueringen an på, når det kommer til rækkefølge, tidsforbrug og fordybelse. Skolerne har alle forskellige evalueringskulturer. Men selvevalueringen åbner op for, at skolen, i egen interesse, kan få et overblik over undervisningens kvalitet og skolens virksomhed i det hele taget. Selvevalueringen sikrer, at en skoles evaluering kan give skolens forældrekreds og bestyrelse samt Kvalitets- og tilsynsstyrelsen mulighed for at vur- dere, om skolen lever op til de centrale krav om undervisningen i friskoleloven og omfatter følgende: Skolens profil Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Elevens alsidige personlige udvikling Frihed og folkestyre Tilbud om undervisning i 10. klasse Specialundervisning Dansk som andetsprog Elevens videre forløb i uddan nelsessystemet Skoleledelsens kvalitetssikring og -udvikling af undervisningen Samlet vurdering og handlingsplan Selvevalueringen kan være en mulighed for at skabe et overblik, der samtidig kan være en mulighed for fordybelse. Det er ikke kun en tilsynsform, det er et udviklings redskab for skolen. 33
18 Den gode privatskolelærer er i dag ligdagen den allervigtigste kataly sator for skolens værdigrundlag Citat: Bestyrelsesmedlemmet Lærerne er skolens vigtigste aktiv Når man spørger forældre, der har valgt en af vores skoler for deres barn, hvad der så har vist sig at tælle i hverdagen, så er svaret: Lærerne er skolens vigtigste aktiv! Og det, forældrene hæfter sig ved, er, at lærerne er dygtige både fagligt og pædagogisk, at de er gode til at få eleverne til at bestille noget, uden at det bliver til terperi, og at de sikrer en god stemning kort sagt: Lærerne holder eleverne fast på, at det er både nyttigt og spændende at gå i skole lige så vigtigt, som deres forældres arbejde er. Lærerne er sammen med pædagogerne i skolens fritidsordning skolens frontpersonale og skolens ansigt over for elever og forældre. Som lærer på en privatskole forventes du at kunne forklare, hvorfor og hvordan din skole adskiller sig fra skolen længere nede ad vejen. Det er vigtigt, at man kender 34 og bruger sin skoles værdier i sit dag lige arbejde, og at man er loyal over for dem. De fleste lærere på privatskolerne un derviser i deres linjefag eller har en tilsvarende uddannelsesbaggrund. Som lærer i privatskolen kan man forvente respekt om sin faglighed. En lærers hovedopgave er at undervise. Det stiller krav om stor viden både om ens fag og om formidling. Det ene er ikke mere vigtigt end det andet. Mens lærerens faglige viden fremgår af hans eller hendes uddannelse, kan det være sværere at indkredse, hvad der ligger i pædagogisk formidling, men den er uomgængelig, når lærerens viden skal transformeres til elevens læring. Det er derfor en del af lærerens professionalitet, at han eller hun kan få øje på og erkende den enkelte elevs evner og potentialer og afpasse kravene til ham eller hende. Kontakt og interaktion mellem lærere og elever er den allervigtigste faktor for vellykket undervisning, målt på elevernes præstationer. Det er afgørende, at den enkelte elev kan forholde sig til sit eget faglige niveau, og forklare det til læreren. Det er vigtigt, at eleverne kan tage beskik af, hvilket niveau de ligger på; hvad de kan og ikke kan, og formidle det til deres lærer. Kilde: John Hattie, Auckland University 35
19 Det er vigtigt, at man har sin personlighed med sig, altså at man tør være synlig i samværet og i dialogen med eleverne Citat: Læreren Eleverne på vores skoler ønsker en fagligt stærk undervisning, vel vidende at det også er forbundet med en del lektier. Om eleverne oplever lektierne som en udfordring eller en byrde, afhænger af lektiernes omfang og sværhedsgrad. Er lektierne afstemt efter elevernes viden og modenhed, er der en vis sandsynlighed for, at de vil indgå som et træningsaspekt, hvor det lærte fæstnes. Eller som det hedder i Lyngby Private Skoles målsætning: Lektier og gode arbejdsvaner er en naturlig del af elevernes hverdag på alle klassetrin. Det er værdifuldt, at eleverne arbejder selvstændigt med gennemgået stof og individuelt afprøver deres færdigheder. Det er skolens mål at sørge for gentagen træning af færdigheder for at konsolidere indlæringen. 36 Læreren fungerer som rollemodel, når det handler om menneskelighed og gensidig respekt, og kunne tackle problemsituationer, løse konflikter og fx modvirke klikedannelse og mobning. Det er på en privatskole lærerens ansvar at sikre et undervisningsmiljø, hvor der på samme tid er plads til arbejde og leg, hvor børnene både lærer og får plads til udfoldelse. Derfor skal læreren kunne sætte grænser, så eleverne ved, hvad der er ok, og hvad der ikke er. Eleverne selv ser skolen som et seriøst tilbud om at få så meget ud af timerne som muligt, og de værdsætter, at undervisningen begynder, når læreren kommer ind i klassen, og at alle møder forberedt til timerne. Lærerkompetencer, der gennem empirisk forskning viser at øge elevlæring 1 Læreren skal i relation til den enkelte elev besidde kompetencen at indgå i en social relation. 2 Læreren skal i relation til hele klassen (alle elever) besidde kompetencen at lede klassens undervisningsarbejde, idet læreren som synlig leder gennem undervisningsforløbet gradvist overdrager til elever og klassen at udvikle regler og fremmer, at eleverne selv opstiller og opretholder reglerne. Begge disse kompetencer er af betydning for udvikling af overordnede mål som elevernes motivering og autonomi og spiller en rolle ved fremme af den faglige læring. 3 Læreren skal i relation til undervisningens indhold besidde kompetence på både det didaktiske område i almindelighed og i de specifikke undervisningsfag. Kilde: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning 37
20 Elevernes dom: Den gode lærer er... Fagligt dygtig Det kan godt være, at du er en god biolog. Men det gør dig ikke til en god biologilærer du skal kunne kommunikere. Og så skal du være velforberedt. Eleverne undrer sig, hvis du er læreren, der altid sætter en film på. Det er ikke at være velforberedt. Engageret Det nytter ikke noget, at du kommer listen de som en grå mus. Du skal overbevise eleverne om, at det nye stof er interessant. Det er en dødssejler, hvis du kommer ind og siger:»jeg ved godt, at det her er lidt kedeligt«. Interesseret i eleverne Du skal vise interesse for eleverne også som mennesker. Dog skal du ikke udfritte dem om deres privatliv. Humoristisk Du skal ikke være ung med de unge det lurer eleverne med det samme. Der må gerne være selvironi, men ironi og sarkasme, hvor du gør dig sjov på elevernes bekostning er en absolut no go. Din humor skal skabe en rar atmosfære i klassen. Troværdig Lover du at rette deres stile til på fredag, skal du også gøre det. Du accepterer jo heller ikke, når eleverne ikke overholder deres dead lines. Og så er en stærk lærer en, der kan indrømme, at han/hun ikke ved alt. Kilde: Praktisk pædagogik, Helle Bjerresgaard, Lektor i professionspædagogik. 38 De tre største værdier i mit lærerarbejde? Eleverne, ele verne, eleverne fordi de er mine! At blive mødt af de store rødder, der står om morgenen og ligner noget, der er løgn og så alligevel få noget engelsk grammatik ud af dem, og de hygger sig... Og når året er gået: Tusind tak, du vil blive savnet så tænker man: Det er fantastisk! Citat: Læreren Læreren på en privatskole skal også kunne lide at forestå arrangementer og værdsætte uformelt samvær med børn og forældre. Hyggen må dog vige for professionaliteten. Det er vigtigt som lærer at være bevidst om sin professionelle relation til både elever og forældre. Det betyder ifølge en privatskolelærer bl.a., at man fx ikke er ven med hverken sine elever eller deres forældre på Facebook, da man så bevæger sig ind i privatsfæren. Man kan være det med tidligere elever, men ikke, hvor der er tale om et aktuelt samarbejdsforhold. I forholdet til ledelsen er den korte beslutningsvej en stor fordel, idet mange beslutninger kan tages umiddelbart, når en problemstilling viser sig. Spørgsmål om undervisningen, elever og forældre løses ved direkte dialog mellem forældrene, de berørte lærere og skoleledelsen. De fleste af vores skoler har valgt at efteruddanne nogle af lærerne til særlige funktioner, fx læsevejledere og AKTvejledere (Adfærd, Kontakt og Trivsel), hvor lærerressourcer målrettes intern opkvalificering af kollegernes viden på særlige områder. Der er også mulighed for ekstern efteruddannelse til udbygning af lærernes fagligt-pædagogiske viden og kompetencer. En lærer, der er god, er en, der ikke er alt for sød en, der ikke bare siger: Det er lige meget, om I har glemt noget! Citat: Eleven, 3. klasse 39
21 Det er dejligt at være med i undervisningen, fordi eleverne tager det som en naturlig ting. Man er nødt til som leder at sikre sig, at det ikke bare er tomme ord, at man siger, at undervisningen har kvalitet Citat: Skolelederen Undervisningen skal evalueres En fri grundskole skal løbende evaluere elevernes udbytte af undervisningen. Evalueringerne danner grundlaget for, at skolen kan tilrettelægge undervisningen, så den tilgodeser den enkelte elevs behov og forudsætninger. Forældre og elever skal løbende orienteres om evalueringsresultaterne, men der er ingen krav om, at det skal foregå skriftligt. Frie grundskoler er derfor ikke forpligtet til at udarbejde elevplaner. Evalueringerne skal være alsidige, og karakterer kan ikke alene gøre det ud for evalueringer. Skolen beslutter, hvordan elevernes udbytte af undervisningen bliver evalueret. Fokus skal være på, om undervisningen har haft det resultat, skolen * 40 forventede, og om der er brug for særlig støtte fra skolen og/eller hjemmet til den enkelte elev. Valg af form og metode kan afhænge af for eksempel faget, elevgruppen, klassetrinnet eller undervisningsformen. Mange af vores skoler prioriterer, at eleverne så vidt muligt deltager i dialogen mellem skolen og hjemmet om evalueringens resultat. Vores skoler skal desuden regel mæssigt evaluere skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen. Skolen definerer selv, om andet end undervisningen i de forskellige fag og fagområder indgår i den sam- lede undervisning. På nogle skoler er for eksempel frikvarterer, lejrskoler og morgensang væsentlige dele af skolens undervisningstilbud. Skolen vælger selv evalueringsform og hvilken/hvilke evalueringsmetode /evalueringsmetoder, den bruger. Skolen skal offentliggøre resultatet af evalueringen på skolens hjemmeside. Resultatet er beskrivelsen af, om der grundlag for ændringer eller tiltag til kvalitetssikring af evalueringsom rådet. Skolen skal også udarbejde en opfølgningsplan på baggrund af eva lueringens resultat. I opfølgningsplanen skal skolen beskrive, hvad skolen har lært af evalueringen, og hvilke nye tiltag skolen vil sætte i gang på den baggrund. Vælger en skole selvevaluering bortfalder kravet om evaluering jf. 1 b. 41
22 Afgangsprøverne Et af de bærende elementer i privatskolernes virksomhed har til stadighed været, at eleverne erhvervede dokumentation for deres viden og kunnen. Traditionen for fokus på eksamen og prøver afspejler sig eksempelvis klart i skolernes valg af navn. Endnu i dag vælger en lille halv snes skoler stadig at betegne sig selv som x-bys private realskole og et større antal som realskole, også selvom realeksamen blev afholdt for sidste gang i I sektorens levetid kan man se tilbage på de private realskolers traditionsrige historie på prøveområdet, ikke mindst med hensyn til mellemskoleeksamen, almindelig forberedelseseksamen / præliminæreksamen og realeksamen. For mange privatskoler er folkeskolens afsluttende prøver altså fortsat et væsentligt slutmål for undervisningen. Det er et faktum, at børn på privatskoler får bedre resultater end børn i folkeskolen. Og det handler ikke om, at de kommer 42 fra en bedre social baggrund. UNI-C har lavet en socio-økonomisk opgørelse, der renser karakterer for den sociale baggrund, børnene har. Tallene viser, at 15,4 procent af børnene på de frie grundskoler klarer sig bedre end gennemsnittet til afgangsprøverne. I folkeskolen klarer 5,6 procent sig bedre end gennemsnittet til afgangsprøverne. Børn på de frie grundskoler har et højere karaktergennemsnit i alle fag, når man sammenligner med elever i folkeskolen. Det fremgår af statistikkerne fra Ministeriet for Børn og Undervisning. I praksis opnår mange af vores skoler altså gode resultater ved folkeskolens afsluttende prøver, hvad der kan skyldes mange forhold. En af faktorerne er formentlig et godt læringsmiljø med lavt sygefravær hos både elever og lærere; en anden, at det skaber engagement, at mange forældre lægger vægt på prøveresultaterne. En fri grundskole kan meddele Ministeriet for Børn og Undervisning, at den er prøvefri. Det skal fremgå tydeligt på skolens hjemmeside, hvis den ikke tilbyder folkeskolens afgangsprøve og skolen skal orientere nye forældre om, at skolen ikke afholder afgangsprøver. Elever fra en prøvefri skole skal til optagelsesprøve, hvis de efter 9. klasse vil fortsætte på en gymnasial ungdomsuddannelse. Elever i 9. klasse på en fri grund skole skal aflægge folkeskolens afgangsprøve, med mindre skolen har valgt at være prøvefri. En fri grundskole kan også vælge ikke at holde afgangsprøve i historie og/ eller kristendom. Afgangsprøverne på de frie skoler skal følge de samme regler, som gælder for folkeskolen. 43
Værdierne gør forskellen
Værdierne gør forskellen 1 Indhold Indledning: Værdierne er fundamentet 5 Værdi nr. 1: Fællesskab og samarbejde 6 Værdi nr. 2: Frihed under ansvar 14 Værdi nr. 3: Faglighed 26 Værdi nr. 4: Plads til alle
Læs merevedr. Haderslev Realskole, Christiansfeldvej 20, 6100 Haderslev for skoleåret
Børge Koch Teglgårdsvej 23 6100 Haderslev Tlf.: 72665250 E-mail: bfko@ucsyd.dk Haderslev, den 23. maj 2017 Tilsynserklæring vedr. Haderslev Realskole, Christiansfeldvej 20, 6100 Haderslev for skoleåret
Læs mereTilsynet er foretaget og udarbejdet på baggrund af Bekendtgørelse af lov om friskoler og private
Bjarne Møller Pedersen Møllestensparken 49 4300 Holbæk Tlf.: 61 50 14 14 E- mail: bjarnemp1@gmail.com Tilsynserklæring vedr. Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning
Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Romalt Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Romalt Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280405 Skolens navn: Romalt Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Jens Chr. Pedersen
Læs mereForventningsbrev for Vanløse Privatskole
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 101082 Skolens navn: Sankt Ansgars Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af
Læs mereTrivselslæseplan for 1. klasse. Samvær i klassen SKANDERBORG REALSKOLE
Trivselslæseplan for 1. klasse Samvær i klassen SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs mereManual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering
Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens
Læs mereLovgrundlag. Lovgrundlag:
Lovgrundlag: Lovgrundlag. Tilsynet har sit grundlag i Lov om friskoler og private grundskoler mv.. Tilsynets indhold og krav er beskrevet i lovens kap. 3. 1. Formålet med tilsynet. Tilsynets formål er
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs merevedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras
Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180
Læs mereEvaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole
Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole 2016-17 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i de af ministeriets udstukne fælles mål. Evaluering af den samlede
Læs merehvor der i 9b er beskrevet krav til og valg af tilsynsførende og i 9d om den tilsynsførendes
Ved tilsynsførende: Bjarne Møller Pedersen Tilsynserklæring vedr. Hellested Friskole og Børnehus 2017-2018 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Bjarne Møller Pedersen Grundlag Tilsynet er foretaget
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereAnti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Stenløse Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Stenløse Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 235006 Skolens navn: Stenløse Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karsten
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ådalens Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ådalens Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 183008 Skolens navn: Ådalens Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Selam Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Selam Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 751094 Skolens navn: Selam Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Britta Toft 2.
Læs mereSelvevaluering på RpR
Side 1 af 6 Selvevaluering på RpR Roskilde private Realskole er gået over til Selvevaluering. Dette erstatter det tidligere tilsyn med skolen, som en ekstern tilsynsførende har udført, og udgivet rapporter
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Lykkegårdskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Lykkegårdskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 621025 Skolens navn: Lykkegårdskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Anna-Marie H. Hansen
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Stenløse Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Stenløse Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 235006 Skolens navn: Stenløse Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karsten Møller
Læs mereBøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål
Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.
Læs mereTilsynsplan skoleåret 2011/2012
Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.
Læs merePolitik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune
Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Viborg Private Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Viborg Private Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 791014 Skolens navn: Viborg Private Realskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Tømmerup Fri- og Efterskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Tømmerup Fri- og Efterskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 323010 Skolens navn: Tømmerup Fri- og Efterskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende
Læs mereTilsynserklæring 2015/2016
Tilsynserklæring 2015/2016 Jersie Privatskole Åsvej 1, Jersie 2680 Solrød Skolekode: 280467 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Skanderborg Realskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Skanderborg Realskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 745006 Skolens navn: Skanderborg Realskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Roskilde Private Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Roskilde Private Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 265018 Skolens navn: Roskilde Private Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2.
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Friskolen i Brammingskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Friskolen i Brammingskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 557007 Skolens navn: Friskolen i Bramming 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Christel
Læs mereENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING
TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden
Læs mereVærdier som kriterier Gør vi det, vi siger, vi gør?
1 2 3 Formålet med evalueringen af kerneområdet Skolens profil og undervisningstilbud er, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, at få indblik i den kontekst som skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Billesborgskolen: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Billesborgskolen: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 259021 Skolens navn: Billesborgskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Ninna Braüner 2. Angivelse
Læs mereLykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)
Forventningsfolder Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Kirkebjerg Skoles forventningsfolder, som du her sidder med, er udarbejdet efter oplæg fra Skolebestyrelsen
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Skjern Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Skjern Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 669010 Skolens navn: Skjern Kristne Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Annemarie
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereSkolens målsætning og værdigrundlag
Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3
Læs mereBekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 6 af 03/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/12556 Senere ændringer
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs merePlan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Kalundborg Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Kalundborg Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 323013 Skolens navn: Kalundborg Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Astrid Hestbech
Læs mereBrenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed
Brenderup Realskole Kundskaber for livet læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole er en enestående skole motiverende, professionel, fagligt
Læs mereMarie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk
Marie Louise Exner www.vedsted-friskole.dk er en grundtvig-koldsk grundskole med børn fra børnehaveklasse til 10. klasse. Skolen vil give børnene et fælles skoleliv, der udover fagligheden udvikler deres
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Friskolen og Idrætsefterskolen Ubbyskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Friskolen og Idrætsefterskolen Ubbyskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 317006 Skolens navn: Friskolen og Idrætsefterskolen Ubby 1.1 Navn på den eller
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Viborg Private Realskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Viborg Private Realskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 791014 Skolens navn: Viborg Private Realskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karsten
Læs mereHovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.
Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereTrivselslæseplan for 2. klasse. Åbenhed og ærlighed SKANDERBORG REALSKOLE
Trivselslæseplan for 2. klasse Åbenhed og ærlighed SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereTrivselslæseplan for 9. klasse
Trivselslæseplan for 9. klasse Selvstændig stillingtagen SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Mentiqa-Nordjyllandskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Mentiqa-Nordjyllandskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 851087 Skolens navn: Mentiqa-Nordjylland 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Lene Thorhauge
Læs mereOverskrift: Tilsynserklæring for skoleåret 2017/18 for Bylderup-Bov Friskole
Bilag Udkast til digital tilsynserklæring Overskrift: Tilsynserklæring for skoleåret 2017/18 for Bylderup-Bov Friskole 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 539 014 Skolens navn: Bylderup-Bov Friskole
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Forlev Friskoleskole:
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Forlev Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 325007 Skolens navn: Forlev Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Helle Pia Kirkelund
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereTilsynserklæring for RYSLINGE FRISKOLE for skoleåret 2017/2018
Tilsynserklæring for RYSLINGE FRISKOLE for skoleåret 2017/2018 Skole: Graabjergvej 22, 5656 Ryslinge Skolekode: 477005 Tilsynsførende: Jette Olsen Tilsynsdatoer: 23/11, 24/11, 6/2, 7/2 Tilsyn i fag og
Læs mereLovgrundlaget for skolens selvevaluering
Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Forberedelsesskolen: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Forberedelsesskolen: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 731016 Skolens navn: Forberedelsesskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af
Læs mereSkolens navn: Vejle Privatskole
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Vejle Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280474 Skolens navn: Vejle Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Peter Jensen 2. Angivelse
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Solsideskolen: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Solsideskolen: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 851052 Skolens navn: Solsideskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer for
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereDen sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin
Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Sct. Norberts Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Sct. Norberts Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 631019 Skolens navn: Sct. Norberts Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Anna-Marie
Læs merePå enhver skole er det naturligvis hverdagen der fylder mest. Jeg vil her ikke sige så meget om hverdagen, men jeg vil starte med en lille smule.
Side 1 af 5 Skolelederens beretning for skoleåret 2011/2012 Skolens hverdag På enhver skole er det naturligvis hverdagen der fylder mest. Jeg vil her ikke sige så meget om hverdagen, men jeg vil starte
Læs mereDet grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.
Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler
Læs mereIndledning: Opgør med fordommene om privatskoler. Fakta: Privatskolernes kerne
Fordomme og fakta om privatskoler Indhold Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler Fakta: Privatskolernes kerne 5 Fordomme og fakta: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Privatskolerne koster samfundet penge Kun
Læs mereFakta. om private grundskoler
Fakta om private grundskoler Fakta om private grundskoler Udgivet marts 2019 Af Danmarks Private Skoler grundskoler og gymnasier (Stiftet 1891) Ny Kongensgade 15, 3. 1472 København K Tlf. 33 30 79 30 info@privateskoler.dk
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Idestrup Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Idestrup Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280210 Skolens navn: Idestrup Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Anne Birte
Læs mereLæringsgrundlag. Side 1 af 7
Læringsgrundlag Side 1 af 7 Indledning Roskilde private Realskoles læringsgrundlag har til formål at beskrive rammer og principper for den pædagogiske virksomhed. Læringsgrundlaget sætter fokus på de forhold,
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereSelvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus
Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden
Læs mereKorsvejens Skoles Vision
Korsvejens Skoles Vision Det er Korsvejens skole ønsker at tænke som en samlet institution anerkende og respekterer medarbejderes opgaver og kompetencer ligeværdigt alle skolens børn udvikler deres faglige,
Læs mereEksternt tilsyn med Sct. Mariæ Skole
Bestyrelsen Sct. Mariæ Skole Valdemarsgade 14 Postboks 1522 9100 Aalborg Eksternt tilsyn med Sct. Mariæ Skole 24.11.2015 Tilsynet med Sct. Mariæ Skole, skolekode 851 053, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereTrivselslæseplan for børnehaveklassen. Venner SKANDERBORG REALSKOLE
Trivselslæseplan for børnehaveklassen Venner SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes trivsel.
Læs mereHjemmesidevejledning
v Hjemmesidevejledning Ministeriets krav til informationer på frie grundskolers hjemmesider Friskoler og private grundskoler 23-02-2017 Indhold Indledning... 2 1 Lov om friskoler og private grundskoler...
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereEn god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION En god skole
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Vestbyen Friskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Vestbyen Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280928 Skolens navn: Vestbyen Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer
Læs mereTrivselslæseplan for 6. klasse. Fra barn til ung SKANDERBORG REALSKOLE
Trivselslæseplan for 6. klasse Fra barn til ung SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes
Læs mereBekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271
Læs mereEn fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.
En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereVærdigrundlag Ishøj Skole
Værdigrundlag Ishøj Skole Ishøj Skole er skolen for alle, præget af åbenhed, gensidig tillid og respekt for hinanden. Vi ønsker, at alle til stadighed skal være i en proces, der er kendetegnet ved videns-
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Al Hikma Skolenskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Al Hikma Skolenskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 101180 Skolens navn: Al Hikma Skolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende (Torben) Nick Stær
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ringe Kost- og Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ringe Kost- og Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 473014 Skolens navn: Ringe Kost- og Realskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende
Læs mere