Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Natur- og Miljøklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet.

Transkript

1 Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Denne fredning er endnu ikke endeligt afgjort! Mens sagen er under behandling, må man ikke foretage sig noget, som er i strid med de foreslåede fredningsbestemmelser eksisterende lovlig drift kan dog normalt fortsætte, indtil der er truffet endelig afgørelse om fredningen. Domme Taksationskommissionen Natur og Miljøklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Forslag Dispensationer: sidst i filen med den nyeste til sidst

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68 Fredningsforslag i Horsens kommune Bjergene ved Stenballe Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, december 20 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade København Ø Tlf dn@dn.dk

69 Dato: 6. december 20 Sagsbehandler: Birgitte B. Ingrisch Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig del Retten i Århus Vester Allé Århus C Forslag til fredning af Bjergene ved Stensballe Indholdsfortegnelse:. Baggrunden for forslaget side 3 2. Fredningsforslagets afgrænsning side 4 3. Beskrivelse af fredningsområdet side 4 4. Frednings og planlægningsmæssige forhold side 0 5. Forslag til fredningsbestemmelser side Bilag: Bilag : Bilag 2: Bilag 3: Areal og lodsejerliste Budgetoverslag Bemærkninger til budgetoverslaget Kortbilag : Fredningskort i :6.000 og oversigtskort i :

70 . Baggrunden for forslaget Umiddelbart uden for Stensballebydelen i Horsens Kommune på nordsiden af Horsens Fjord ligger det stærkt kuperede åbne landskab, som kaldes Bjergene. Området støder op til den eksisterende fredning, Søvind, som allerede i 974 blev pålagt en restriktiv beskyttelse på grund af de store landskabelige værdier. Bjergene omfatter en række landbrugsejendomme og få enfamiliehuse, og arealernes drift er korn og græsning. Bjergenes landskabelige værdier er overordentlig store, og fredningsværdien har da også været anerkendt gennem mange år. Således udtalte Fredningsplanudvalget i forbindelse med fredningen af Søvind, at I planlægningsmæssig henseende påregnes arealerne at skulle indgå som led i en samlet naturpark langs Horsens fjords nordside strækkende sig fra Stensballe gods i vest helt ud til Gylling Næs i øst. En sikring af området gennem fredning vil således bidrage væsentligt til dette naturparkprojekt. Desværre gik man ikke videre med fredningsplanerne om at sikre de resterende arealer fredningsmæssigt, hvilket har medført, at der inden for de seneste år blandt andet er etableret en stor golfbane ned til fjorden. Området ligger umiddelbart uden for tæt bebyggede villaområder i den fashionable Horsensbydel, Stensballe. Anledningen til, at sagen bør rejses nu er, at Stensballe i de kommende år er planlagt udbygget yderligere, og at en del af denne udbygning er planlagt i Bjergene. Horsens Kommune udlagde således i forbindelse med kommuneplan 2009 en del af Bjergene til byudvikling. Der er imidlertid ikke vedtaget lokalplan endnu for den del, som ligger i Bjergene, hvorfor fredningsforslaget lægger op til at inddrage det udlagte areal i fredningen. Det er sandsynligt at kommunen i de kommende år vil inddrage nye arealer til bymæssige formål, da områdets beliggenhed gør det særdeles attraktivt som bosætningsområde, hvilket gør behovet for fredning på dette tidspunkt presserende. En anden trussel imod det kuperede landskab er tilplantning, som vil sløre bakkernes storslåede og markante geologi. Mindre områder er da også allerede tilplantet med blandt andet juletræer. Endelig er adgangsforholdene i området meget ringe. En enkelt vej fører ind i området men ender blindt. Fredning af området vil give en tiltrængt mulighed for at udbygge adgangen, så stier i området fremover knytter an til stier uden for området og gør interessante rundture mulige. På grund af det stærkt skrånende terræn mod fjorden ses vandet mange steder fra. Foto: Birgitte B. Ingrisch Området er i dag alene beskyttet af planlovens bestemmelser. Planloven giver ingen permanent sikring imod byudvikling, diffus byspredning gennem landzonetilladelser eller beskyttelse imod juletræer, energipil og anden udsigtshæmmende beplantning. Planloven sikrer heller ikke adgang eller giver mulighed for forbedring af adgangen. På den baggrund lægger foreningen op til en fredning der sikrer, at området fastholdes åbent uden slørende beplantning, at landskabet friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg og at 3

71 offentlighedens adgang til området forbedres gennem en udbygning af det eksisterende stinet, så der bliver en sammenhæng med stier uden for området. Området er samlet på 300,5 ha. 2. Fredningsforslagets afgrænsning Området omkranses af Stensballegård golfbane, Stensballe Skov, Haldrupvej og Stensballe by. Mod øst støder området op til Søvindfredningen og mod syd og øst grænser en mindre del af området op til habitat, fuglebeskyttelses og Ramsarområder. Fredningsforslagets afgrænsning fremgår desuden af kortbilag. 3. Beskrivelse af fredningsområdet Landskabsformer og geologi Før istiderne satte ind, var Danmark helt dækket af hav. Tykke lag af kalkskaller og rester af andre havorganismer blev aflejret på havbunden, og i dag findes de under hele Horsensegnen som lag af kalk og kridt. Senere har istiderne formet landskabet og aflejret moræne. Senest var det gletchere fra nordøst og sydøst som først møblerede rundt på landskabet når gletcherne skubbede sig fremad, og senere når de smeltede og blev til smeltevandsfloder, førte sten, grus, sand og ler med sig. Det er de kuperede og karakteristiske landskaber vi i dag nyder for den store landskabelige skønhed. Det område, der foreslås fredet, ligger mellem Stensballe og Søvind, og syd for landsbyen Haldrup. Fredningsområdet er det kystnære morænelandskab nord for Horsens Fjord. Terrænet er flere steder præget af de markante randmoræner, der rejser sig i landskabet, samt det let skrånende terræn mod kysten. Landskabet omkring Stensballe er især præget af kystnærheden, de markante randmoræner øst for byen (Bjergene) samt tunneldalen nord for byen. Det skaber tilsammen et markant og varieret landskab, hvor udsigt til vand og markante bakkeformationer er væsentlig for landskabsoplevelsen. Landskabet omkring Søvind er stærkt præget af de markante randmorænepartier, der i denne del af kommunen findes parallelt med Horsens Fjord. Byen ligger delvist på randmorænen og delvist i det mere jævne terræn omkring Søvind Bæk. Allerede i forbindelse med gennemførelsen af Søvindfredningen i starten af 970 erne udtalte Fredningsplanudvalget, at I planlægningsmæssig henseende påregnes arealerne at skulle indgå som led i en samlet naturpark langs Horsens fjords nordside strækkende sig fra Stensballe gods i vest helt ud til Gylling Næs i øst. En sikring af området gennem fredning vil således bidrage væsentligt til dette naturparkprojekt. De landskabelige skønhedsværdier i området er betydelige, blandt andet på grund af beliggenheden ved Horsens Fjord. Arealerne falder mange steder nogenlunde jævnt ned mod fjorden, så den del af arealerne, hvorfra der er udsigt over fjorden, er forholdsvis stor. Mange steder i området har vindblæste træer, levende hegn og alleer fået lov og stå. De har en stor landskabelig værdi og tilfører landskabet både dybde og karakter. Desuden bliver de 4

72 med tiden gode levesteder for flagermus, og bør derfor af mange grunde ha lov at stå, til de falder om af sig selv. Fra Bjergene er der en fantastisk udsigt til alle sider. Her kigget nordpå med et forblæst træ i forgrunden, som heldigvis har fået lov at blive stående. Foto: Birgitte B. Ingrisch Natur, herunder dyre og planteliv Der er flere 3beskyttede vandløb, fire mindre moser og en eng i området. Efter naturbeskyttelsesloven må tilstanden af disse naturområder ikke ændres. Stensballe Skov afkaster bygge og beskyttelseslinjer ind over en stor del af Bjergene. Flere steder i fredningsområdet findes beskyttede sten og jorddiger, blandt andet findes der i områdets sydvestlige del en sammenhængende trækning på ca. 500 meter meget flot og velbevaret stendige ind mod golfbanen. Endelige findes der mindre parceller med skov, dels omkring Stensballe Skov og dels i fredningsområdets østlige del mod Søvind. 5

73 Et større område græsses af køer og en enkelt tyr. Foto: Birgitte B. Ingrisch Kulturspor Fredningsområdet ligger lige på kanten af et større kulturhistorisk interesseområde. Kulturlagene i jorden viser, at der i mange tusind år har været attraktivt ved Horsens fjord lige som der er ved alle de andre østjyske fjorde. Der er gennem tiden gjort meget interessante fund af skaldynger af den sjældne karakter, som er fra jernalderen altså en tid, hvor agerbrug/kvægavl var en veletableret og dominerende erhvervsform. Dyngerne består hovedsaligt af blåmusling, hjertemusling og littorinasnegle og langs nordkysten af Horsens Fjord ligger disse små skaldynger som perler på en snor. Skaldyngerne viser at vores forfædre har forstået at udnytte de specielt gunstige livsbetingelser for havets fauna i netop Horsens Fjord til at organisere en storstilet fødeindsamling og forarbejdning af skaldyr som supplement til en kost, der i øvrigt bestod af landbrugsprodukter i denne periode. Inden for fredningsområdet er der i 978 fundet en mollusksammensætning fra jernalderen, som er fra ca. 500 f.kr til 850 e.kr, mens der umiddelbart uden for området er fundet mange flere. Der er desuden fundet submarine ertebøllebopladser. Ertebøllekultur er benævnelsen på den livsform, der i jægerstenalderens yngste tid (ca f.kr ca f.kr.) udøvedes i den sydlige del af Skandinavien. 6

74 Levende hegn skaber markante skelgrænser og giver det åbne landskab karakter og dybde. Foto: Birgitte B. Ingrisch Friluftsliv og adgang Adgangen i det område, som foreslås fredet, er begrænset til ganske få stier og veje. I den centrale del af bjergene fører en vej ind, og ender blindt. Her lægges der op til at der skabes forbindelse til Haldrup Skovvej og dermed fredningsområdets østlige del. På skiltet står der; Privat vej. Al uvedkommende færdsel forbudt. I et område med så ringe adgang er det rigtig ærgerligt, at den begrænsede adgang søges forhindret yderligere af ulovlige skilte. Med fredningen bliver adgangen forbedret i området. Foto: Birgitte B. Ingrisch 7

75 Fredningsforslaget lægger desuden dels op til, at der åbnes for fladefærdsel og et trampespor rundt på kommunens areal. Endelig lægger fredningsforslaget op til at der etableres en stikvej syd på fra Bavnen, som giver adgang til fjorden i den østlige ende af fredningen i grænsen til Søvindfredningen. På en kort strækning slår denne kommende sti en bue uden om en eksisterende have af hensyn til lodsejeren, og berører dermed den eksisterende Søvindfredning. Inden for Søvindfredningen er der etableret en stikvej ned til fjorden længere østpå. Med endnu en stikvej bliver der mulighed for at bevæge sig ud ad det ene spor og tilbage af det andet, eftersom der er fri færdselsret langs alle landets kyster og strande. Desuden lægger fredningsforslaget op til, at eksisterende stier og veje inden for fredningsområdet skal fastholdes og at offentligheden fortsat har adgang. Kigget mod fjorden henover de bløde bakker er betagende. Her er udsigten foreviget fra kommunens ejendom. Foto: Birgitte B. Ingrisch Naturpleje og naturplejeaftaler Der er ingen naturplejeaftaler i området. Med fredningen gives plejemyndigheden en ret til at foretage naturpleje på private arealer uden udgift for ejeren. Dette kan f.eks. blive relevant hvis 3beskyttede arealer gror til i selvsået krat, som lodsejeren ikke selv ønsker at holde nede. Råstofindvinding og vandindvindingsinteresser Der er ingen anmeldte rettigheder til råstofindvinding i området og der er ikke vandindvinding. Natura2000interesser Det område, der foreslås fredet, er med 4,3 hektar omfattet af Habitatområde nr. 52 for Horsens Fjord, havet øst for og Endelave. Udpegningsgrundlaget er følgende: Gråsæl (Halichoerus grypus) Spættet sæl (Phoca vitulina) Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Mudder og sandflader blottet ved ebbe * Kystlaguner og strandsøer Større lavvandede bugter og vige Rev Flerårig vegetation på stenede strande 8

76 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand Strandenge * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Brunvandede søer og vandhuller Tørre dværgbusksamfund (heder) Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Rigkær Bøgeskove på morbund med kristtorn Bøgeskove på muldbund Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund Stilkegeskove og krat på mager sur bund * Skovbevoksede tørvemoser * Elle og askeskove ved vandløb, søer og væld På arealet der foreslås fredet, findes i hvert fald strandenge i udpegningsgrundlaget. Det vurderes, at fredningen enten ingen eller en positiv effekt vil have på udpegningsgrundlaget, da fredningen forbyder tilplantning og giver fredningsmyndigheden en ret til at lave naturpleje på private arealer, så de forbliver lysåbne. Det område, der foreslås fredet, er med 4,3 hektar omfattet af Fuglebeskyttelsesområde nr. 36 for Horsens Fjord og Endelave. Udpegningsgrundlaget er følgende: Klyde, hjejle, lille kobbersneppe, splitterne, havterne, dværgterne, skarv, bjergand, ederfugl, fløjlsand, hvinand og stor skallesluger. Det vurderes at fredningen enten ingen eller en positiv effekt vil have på udpegningsgrundlaget, da fredningen forbyder tilplantning og giver fredningsmyndigheden en ret til at lave naturpleje på private arealer, så de forbliver lysåbne. Landskabet syd for Søvind i fredningens østlige del er fladere end bjergene, og rigere på egentlig natur. Her et kig mod sydvest. Foto: Birgitte B. Ingrisch 9

77 4. Frednings og planlægningsmæssige forhold Eksisterende fredninger Der er ingen eksisterende fredninger inden for det område der foreslås fredet. Fredningsforslaget støder umiddelbart op til Søvindfredningen fra 974. Regionplanforhold mv. Hele området var af det daværende Vejle Amt udpeget som særlig værdifuldt landskab. Desuden var skovrejsning uønsket omkring åerne og på et udsigtspunkt i bjergene. Et mindre område var desuden udpeget med drikkevandsinteresser. Hele området lå også dengang inden for kystnærhedszonen, som er 3 km fra kysten og ind i landet. Planloven indeholder krav om, at kystområderne skal friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten. Inden for kystnærhedszonen kan der i princippet kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering. Amtet holdt indtil nedlæggelsen ved udgangen af 2006 fast i, at der ikke kunne inddrages arealer til byudvikling i Bjergene. Kommuneplanforhold Området er udpeget i Kommuneplan 2009 som særligt værdifuldt landskab. Desuden er området delvist geologisk interesseområde. Området ligger inden for kystnærhedszonen, hvorefter der i princippet kun kan placeres anlæg mv. hvis der er en begrundelse for kystnærhed. Både syd og nord for Bjergene er der udpeget store Kulturmiljøområder på grund af de betydelige fund fra sten og jernalder. Horsens Kommune udlagde i forbindelse med kommuneplan 2009 et større område (,3 ha) inden for fredningsområdet, til boligområde. Efter kommuneplanen fastlægges området til boligformål; etagebyggeri, åbenlav og tætlav med tilhørende nærrekreative arealer, butikker og kollektive anlæg til områdets forsyning; institutioner og lignende offentlige formål. Området er endnu ikke lokalplanlagt. Zonestatus Hele området ligger i landzone På billedet ses en del af det areal på ca.,3 ha, som Horsens har planlagt at inddrage til byudvikling. Foto: Birgitte B. Ingrisch 0

78 5. Forslag til fredningsbestemmelser Fredningens formål Det er fredningens formål, At sikre og forbedre de landskabelige værdier i området og herunder sikre, at området fremtræder som et overvejende åbent landskab med enkelte solitære træer og levende hegn i sammenhæng med de tilstødende fredede områder og skovområder. At sikre og forbedre områdets rekreative værdier, herunder offentlighedens adgang til området vis et stisystem. At skabe grundlag for naturpleje At medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, som området er udpeget for. I den konkrete sag gælder det udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 52 for Horsens Fjord, havet øst for og Endelave og Fuglebeskyttelsesområde nr. 36 for Horsens Fjord og Endelave. 2 Anvendelse af området Området anvendes primært til landbrugsdrift. Den hidtidige lovlige anvendelse af de enkelte arealer må fortsætte, medmindre andet er angivet nedenfor. Naturtyper, der er beskyttet via naturbeskyttelseslovens 3, må kun ændres, hvis ændringen er til gunst for plante og dyrelivet. Der må ikke på disse arealer gødskes, anvendes sprøjtemidler, kalkes eller fodres andefugle. Fredningsnævnet kan godkende frilægning af rørlagte vandløb, genskabelse af vådområder ved ophør af dræning mv. samt anlæg af mindre søer. På landbrugsejendomme må der foretages sædvanlige driftsomlægninger, og driften af dyrkede arealer kan uden tilladelse ekstensiveres. Haver, jf. den særlige signatur på fredningskortet, kan udnyttes som hidtil og herunder omlægges på sædvanlig vis, men havearealerne må ikke udvides. Arealerne må ikke benyttes til oplag og opstilling af udrangerede maskiner og lignende. Ejendommene må ikke udstykkes, og der må ikke foretages arealoverførsler, medmindre fredningsnævnet godkender dette. Sædvanlige arealoverførsler mellem landbrugsejendomme kræver dog ikke tilladelse af nævnet. 3 Terrænændringer Der må ikke foretages terrænændringer. Der må ikke fyldes op, graves af eller planeres. Råstofferne må ikke udvindes, heller ikke til eget brug. Videnskabelige, geologiske eller arkæologiske undersøgelser kan gennemføres uden fredningsnævnets tilladelse, hvis arealerne genskabes efter undersøgelsen. Fredningsnævnet kan godkende, at der sker terrænændringer som følge af naturgenopretning. 4 Bebyggelse

79 Der må ikke opføres ny bebyggelse. Fredningsnævnet kan tillade, at lovligt eksisterende bebyggelse genopføres efter brand eller anden hændelig undergang. Det er en forudsætning, at bebyggelsen har ca. samme størrelse, placering og udformning som den tidligere bebyggelse. Fredningen er ikke til hinder for, at der med fredningsnævnets godkendelse af størrelse, udformning, herunder materiale og farvevalg, samt placering kan opføres de for jordbrugsdriften erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger i tilknytning til det eksisterende bygningsareal. På landbrugsejendomme er fredningen endvidere ikke til hinder for opstilling af de for driften mindre primitive læskure til husdyr. Dog kræves hertil fredningsnævnets forudgående godkendelse af størrelse, udformning, herunder materiale og farvevalg, samt placering. Der må ikke opføres bure og bygninger til pelsdyr, svine eller fjerkræsfarme, fasanerier, dambrug, rideskoler, hestepensioner, drivhusgartnerier, planteskoler, frugtplantager eller koloni og nyttehaver. Tilbygning til og udvendig ombygning af eksisterende bygninger kræver tilladelse af fredningsnævnet med hensyn til størrelse samt udformning, inkl. materiale og farvevalg. 5 Faste konstruktioner og anlæg Der må ikke etableres faste anlæg og konstruktioner som f.eks. tårne, jagtstiger, vindmøller, tankanlæg, transformerstationer og master. Der må ikke føres luftledninger over arealerne. Der må kun etableres sædvanlig nedadrettet belysning og kun i tilknytning til boliger og driftsbygninger. Udenfor have og gårdspladsarealer må der ikke anbringes campingvogne eller lignende, og teltslagning må ikke finde sted. Etablering af sportsanlæg som golfbaner, skydebaner, motorbaner, ridebaner til erhvervsmæssig ridning, og landingsbaner for fly og helikoptere er ikke tilladt. Der må ikke opsættes hegn. Fredningsnævnet kan dog godkende almindelige landbrugshegn (trådhegn) til husdyrbrug, hvis hegnet ikke begrænser offentlighedens adgangsmuligheder. Hegnene skal holdes i afdæmpede farver. Der må ikke opsættes skilte uden tilladelse fra plejemyndigheden. Informationstavler til formidling af fredningen opsættes på foranledning af plejemyndigheden. 6 Beplantning Der må ikke etableres ny beplantning med træer, buske eller læhegn, herunder juletræer og pyntegrønt, og der må ikke etableres udsigtshæmmende afgrøder som f.eks. energipil eller majs. Eksisterende juletræer og æbleplantage kan fastholdes og genplantes i det nuværende omfang. Undtaget fra forbuddet er tilplantning i private haver. 7 Offentlighedens adgang anlæggelse af sti Offentlighedens adgangs og opholdsret i området følger af de almindelige bestemmelser i gældende love, og eksisterende veje og stier er således åbne for offentlighedens færdsel til 2

80 fods eller cykel, jf. naturbeskyttelseslovens 26. Ridning er tilladt medmindre det ved skiltning er forbudt. Eksisterende stier og veje må ikke nedlægges. Fredningsnævnet kan godkende, at stiers, vejes og markers nuværende trace kan ændres, hvis der er særlige samfundsmæssige begrundelser, og hvis den samlede stiforbindelse gennem landskabet opretholdes. Der udlægges nye stier som vist med særlig signatur på fredningskortet. Stierne skal anlægges som befæstede grusstier eller blot etableres som trampespor eller slåede meter brede stier. Plejemyndigheden skal inden for år efter fredningens gennemførelse have etableret de på kortet viste nye stier. Yderligere stier kan etableres efter aftale med lodsejeren. På privatejede arealer har plejemyndigheden ret til afmærkning af stiforløb samt til opsætning af kortborde i beskedens omfang. På det kommunalt ejede areal, matr.nr. 4g og 4h er det offentligheden tilladt at færdes frit (fladefærdsel). 8 Plejemyndigheden Plejemyndigheden, Horsens Kommune, kan, uden udgift for ejerne, foretage naturpleje af de udyrkede arealer efter en plejeplan for området. Plejeplanen skal inden vedtagelsen forhandles med lodsejerne og Danmarks Naturfredningsforening og forelægges Friluftsrådet til udtalelse. Såfremt der er uenighed mellem plejemyndigheden og Danmarks Naturfredningsforening eller i forhold til en lodsejer, træffer fredningsnævnet afgørelse i sagen. Ejeren har ret til selv at udføre plejen inden for en af kommunen fastsat frist. Ved træfældning tilfalder det fældede træ ejeren, såfremt det fjernes inden en af kommunen fastsat frist. Ejeren kan ikke stille krav om opskæring, sammenkørsel eller kørsel til fast vej. I planen kan f.eks. fastsættes bestemmelser om afgræsning, høslæt mv. med henblik på at sikre, at områderne i det væsentlige holdes åbne, og eksisterende beplantning kan fjernes, hvis dette er i overensstemmelse med planen. Hvis det er i overensstemmelse med plejeplanen, kan anden eksisterende beplantning og bevoksning (f.eks. levende hegn og selvsåede krat) efter afdrift genplantes med løv, hvis det vurderes, at det ikke har negativ slørende effekt på de sammenhængende landskabstræk og øvrige fredningsmæssige værdier. Forslag til første plejeplan skal foreligge senest år efter fredningens gennemførelse og efterfølgende revideres hvert 5. år. 9 Dispensation Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra fredningsbestemmelserne, såfremt det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål, jf. Naturbeskyttelseslovens 50, stk.. 0 Retsvirkning Midlertidig retsvirkning af forslaget træder i kraft så snart Fredningsnævnet har offentliggjort forslaget i Statstidende. Dette indebærer blandt andet at arealerne ikke kan tilplantes med udsigtshæmmende afgrøder. 3

81 Bilag. Areal og lodsejerliste 5220 Lb.nr.: Matr.nr.: Ejerlav: Ejer: Ønskes fredet: Ca.ha. Antal lodder Heraf omfattet af NBLs bestemmelser om: beskyttelse slinier omkring sø / å 6 og fortidsminder 8 ca.ha søer, vandløb, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev 3 ca.ha strandbesk. 5 og klitfredning 8 ca.ha Heraf omfattet af fredskovspligt ca.ha stenog jorddiger museumslovens 29 ca.m Tidl. fredet Sti/ vej ny/ eksistere nde ca.m Bemærkninger 3p del af 5m Haldrup By, Vær Anders Østergaard Toftumvej 42 Søvind 8700 Horsens 2,990 4,83 7, / Landbrug Landbrug 2 3o 4o 4n smst. Henning Hauge Haldrup Skovvej 2 Haldrup 8700 Horsens 5,386 4,070,645 2,0 /6 Landbrug Landbrug Landbrug 3 del af 3c smst. Harry Eskerod Brådhusvej 38B 8700 Horsens,400 Landbrug 4 del af 3h smst. Susanne Ussing Henrik Ussing Haldrupvej 37 Tyrrestrup 8700 Horsens,595 Landbrug 5 5d 33a Peter Østberg Porup Bjergene Horsens 0,82 4,37 /97 Landbrug Landbrug 34a 3,667 Landbrug 35c,498 Landbrug 34e smst. 7,222 /262 Landbrug 8a Stensballe By, Vær 6,95 34,485 0,00 263/ 259 Landbrug 4

82 Lb.nr.: Matr.nr.: Ejerlav: Ejer: Ønskes fredet: Ca.ha. Antal lodder Heraf omfattet af NBLs bestemmelser om: beskyttelse slinier omkring sø / å 6 og fortidsminder 8 ca.ha søer, vandløb, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev 3 ca.ha strandbesk. 5 og klitfredning 8 ca.ha Heraf omfattet af fredskovspligt ca.ha stenog jorddiger museumslovens 29 ca.m Tidl. fredet Sti/ vej ny/ eksistere nde ca.m 6 4e Haldrup By, Vær Pernille Haargaard Michael Haargaard Bjergene Horsens 2,292 Landbrug 7 del af 6b Blirup By, Vær Susanne Kjærgaard Groven Stig Groven Haldrupvej 39 Stensballe 8700 Horsens 2,876 /90 Landbrug 8 35a 35e Haldrup By, Vær Leif Julius Persson Bjergene Horsens 5,44,089 6,233 Landbrug 9 e Stensballe By, Vær Estate Nordic A/S v/2+2 Administration ApS Augustenborggade 8000 Århus 0,666 0 a 3c Jørgen Flemming Krog Bjergene 8700 Horsens,799 2,548 /22 /7 Landbrug Landbrug 28d smst. 2,225 6,572 Landbrug 8e 8d smst. Hanne Laurberg Pedersen Jan West Møller Bjergene Horsens,359 0,26,485 /26 /56 5

83 Lb.nr.: Matr.nr.: Ejerlav: Ejer: Ønskes fredet: Ca.ha. Antal lodder Heraf omfattet af NBLs bestemmelser om: beskyttelse slinier omkring sø / å 6 og fortidsminder 8 ca.ha søer, vandløb, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev 3 ca.ha strandbesk. 5 og klitfredning 8 ca.ha Heraf omfattet af fredskovspligt ca.ha stenog jorddiger museumslovens 29 ca.m Tidl. fredet Sti/ vej ny/ eksistere nde ca.m Bemærkninger 2 3h Stensballe By, Vær 2n Annie E Grønning Andersen Poul Erik Andersen Meldrupvej Horsens 7,604 0, m 204/ 2 Landbrug Landbrug 2m Haldrup By, Vær,84 9, m Landbrug 3 4c Stensballe By, Vær Simona Jensen Kaj Erik Jensen Bygaden 00 Stensballe 8700 Horsens, g 4h smst. del af m Ørbæk By, Søvind Teknik og Miljø Natur Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens 8,598 0,09 0,207 8, / 8/ 5 4a Stensballe By, Vær Birgitte Schwarz Hansen Flemming Romme Hanse Bygaden Horsens 2,09 6 del af 6a smst. Hans Jørgen Henriksen Bygaden 86 Stensballe 8700 Horsens 0, Landbrug 6

84 Lb.nr.: Matr.nr.: Ejerlav: Ejer: Ønskes fredet: Ca.ha. Antal lodder Heraf omfattet af NBLs bestemmelser om: beskyttelse slinier omkring sø / å 6 og fortidsminder 8 ca.ha søer, vandløb, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev 3 ca.ha strandbesk. 5 og klitfredning 8 ca.ha Heraf omfattet af fredskovspligt ca.ha stenog jorddiger museumslovens 29 ca.m Tidl. fredet Sti/ vej ny/ eksistere nde ca.m Bemærkninger 7 6c 7a Stensballe By, Vær Anders Hans Iversen Bjergene Horsens 5,664 2,328 26,992 0,00 0, Landbrug Landbrug 8 5g Haldrup By, Vær Jannik AhlefeldtLaurvig Henrik AhlefeldtLaurvig Bygaden 70 Stensballe 8700 Horsens 0, n 6o Mads Holger Bonde Hansen Troldumhøjvej Horsens,303 0,578 4 m Landbrug Landbrug 4y 2, m Landbrug del af 4a smst. 6,623 30, m/,520 Landbrug 20 3ab 6l 3n Helle Torp Ole Møller Lauritzen Haldrup Strandvej Horsens 0,534 0,786, m 66 m /55 /4 Landbrug Landbrug Landbrug 4q smst.,476 4, m 0,758 Landbrug 2 5l smst. HORSENS VAND A/S Grønlandsvej 5, 2. sal 8700 Horsens 0, m 7

85 Lb.nr.: Matr.nr.: Ejerlav: Ejer: Ønskes fredet: Ca.ha. Antal lodder Heraf omfattet af NBLs bestemmelser om: beskyttelse slinier omkring sø / å 6 og fortidsminder 8 ca.ha søer, vandløb, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev 3 ca.ha strandbesk. 5 og klitfredning 8 ca.ha Heraf omfattet af fredskovspligt ca.ha stenog jorddiger museumslovens 29 ca.m Tidl. fredet Sti/ vej ny/ eksistere nde ca.m Bemærkninger 22 6a Haldrup By, Vær PETRUS A/S Aktieselskabet Peter Mørch Administrators navn: PETRUS A/S Blirupvej 55, 8700 Horsens, m 23 7f 7e 7c smst. Peter Fredslund Hansen Møllebæk 42 Haldrup 8700 Horsens 5,095 6,86 3,06 5,07 27 m 0,653 Landbrug Landbrug Landbrug 24 4c smst. Robert Beske Haldrup Strandvej Horsens 0, m, z del af 6a smst. Jes Andreas Sørensen Troldumhøjvej Horsens,06 0,46, m/ 0,240 Landbrug 26 4s 3a Jens Ole Jo Harder Tyrrestrupvej Horsens 0,285 3,658 0, /202 Landbrug Landbrug 2k smst. 6,003 9,946 0,00 0 /38 Landbrug 27 del af 57a smst. Administrator Skov og Naturstyrelsen Søhøjlandet Vejlsøvej Silkeborg,495 8

86 Lb.nr.: Matr.nr.: Ejerlav: Ejer: Ønskes fredet: Ca.ha. Antal lodder Heraf omfattet af NBLs bestemmelser om: beskyttelse slinier omkring sø / å 6 og fortidsminder 8 ca.ha søer, vandløb, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev 3 ca.ha strandbesk. 5 og klitfredning 8 ca.ha Heraf omfattet af fredskovspligt ca.ha stenog jorddiger museumslovens 29 ca.m Tidl. fredet Sti/ vej ny/ eksistere nde ca.m Bemærkninger 28 6t 2c del af 3t Else Krag Erling Hedegård Sørensen Troldumhøjvej Horsens 3,692 0,564 0, m 46 m 0,462 Landbrug Landbrug Landbrug del af 6c Haldrup By, Vær 0,267 4,553 0,267 Landbrug 29 6d smst. Finn Børge Gerlach Hansen Troldumhøjvej 26 Haldrup 8700 Horsens 0,49 0, b smst. Rita Ellemose Honore Bavnen Horsens 0,349 7,045 7, m 0,4 3,07 55/ Landbrug Landbrug 3 del af 6ø del af 5b Jan Peter Lilleris Nielsen Blirupvej Horsens 9,795 8,368,669/ 748 m 0,77 3,873 7,926 89/ Landbrug Landbrug 20e smst. 7,573 25,736 0, / 266 Landbrug 32 del af 23l smst. Jørn Vagner Laursen Tyrrestrupvej 28 Tyrrestrup 8700 Horsens 0,009 8 m Landbrug 9

87 Lb.nr.: Matr.nr.: Ejerlav: Ejer: Ønskes fredet: Ca.ha. Antal lodder Heraf omfattet af NBLs bestemmelser om: beskyttelse slinier omkring sø / å 6 og fortidsminder 8 ca.ha søer, vandløb, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev 3 ca.ha strandbesk. 5 og klitfredning 8 ca.ha Heraf omfattet af fredskovspligt ca.ha stenog jorddiger museumslovens 29 ca.m Tidl. fredet Sti/ vej ny/ eksistere nde ca.m Bemærkninger 33 del af 3f 49b 3n del af 4o del af 4l 50c 4æ Haldrup By, Vær Jørgen Krogh Simonsen Bavnen Horsens,622 0,369 0,600 0,53 0,245 0,070 0,007 3,066 0,050 0,246 0,234 0,050 0,040 0,00 /9 Landbrug Landbrug Landbrug Landbrug Landbrug Landbrug Landbrug 34 20l 25c smst. Mai Partridge Vandborg Jensen Jens Henrik Jensen Bavnen Horsens,379 0,769 2,48 42/ 63 / n 23b 26b smst. Svend Aage Nielsen Havmarken Søvind 8700 Horsens 7,656,745 0, /327 /85 /34 Landbrug Landbrug ap Tyrrestrup Hgd., Søvind 3,408 /208 Landbrug del af 3h 3, /308 Landbrug del af 3a Ørbæk By, Søvind,59 8,766 0,3 Landbrug 20

88 Lb.nr.: Matr.nr.: Ejerlav: Ejer: Ønskes fredet: Ca.ha. Antal lodder Heraf omfattet af NBLs bestemmelser om: beskyttelse slinier omkring sø / å 6 og fortidsminder 8 ca.ha søer, vandløb, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev 3 ca.ha strandbesk. 5 og klitfredning 8 ca.ha Heraf omfattet af fredskovspligt ca.ha stenog jorddiger museumslovens 29 ca.m Tidl. fredet Sti/ vej ny/ eksistere nde ca.m Bemærkninger 36 25b Haldrup By, Vær Dorthe Lauridsen Vig Mott Palle Vig Mott Bavnen 32 Haldrup 8700 Horsens 2,27 / b 24h smst. Quistorff Nyskov Fuglereservat Tudsdamvej Hundslund,025 0,980 2, ad Tyrrestrup Hgd., Søvind Pia Juulsgaard Prip Kim Prip Gravengårdsvej, st Horsens 0,659 /22 39 del af 6b Ørbæk By, Søvind Jette Brandt Toftumvej Horsens 3,63 Landbrug 40 4h 5k Haldrup By, Vær Horsens Ledefyr Haldrup 8700 Horsens 0,00 0,00 0,002 0, Ørbæk By, Søvind Eske Molbo Eskesen Havmarken Horsens 00/ Landbrug I alt ca. 300,48 ha 2

89 Bilag 2 Dato: 6. november 20 Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch, bbi@dn.dk; Budgetoverslag for fredning af Bjergene ved Stensballe i Horsens kommune Danmarks Naturfredningsforening rejser om kort tid fredningssag for Bjergene i Horsens kommune, i alt ca. 300,5 ha, som er fordelt på 40 lodsejere. I henhold til Naturbeskyttelseslovens 36, stk. 5 skal et fredningsforslag ledsages af et overslag over de forventede omkostninger, der knytter sig til gennemførelsen af forslaget. Der tilkendes ikke erstatning for fredning af offentligt ejede arealer, medmindre den fredede ejendom er erhvervet med henblik på midlertidig besiddelse, jf. nbl. 39 stk., sidste punktum. Ca. 0,5 ha af det område, der foreslås fredet, er ejet af Horsens Kommune, Miljøministeriet, Horsens Vand og Horsens Ledefyr og dermed offentligt ejet. De resterende 290 ha er ejet af 36 forskellige private lodsejere. Budgetoverslag: Areal, ha Regulering Erstatning Bemærkninger I alt kr. eller meter 6 lodsejere 3.800/lodsejer med under ha 5 ha omfattet Forbud imod tilplantning 0 0 af nbl. 3 og udsigtshæmmende afgrøder Ca. 260 ha Forbud imod tilplantning kr./ha 2,6 mill. og udsigtshæmmende afgrøder 275 meter Ny sti 60 kr./m meter Eksisterende sti 30 kr./m I alt

90 Bilag 3 Fra: Birgitte Bang Ingrisch Sendt: 7. november 20 :05 Til: 'nst@nst.dk'; 'horsens.kommune@horsens.dk' Cc: DN Horsens; 'hko@horsens.dk'; '"Heinemeier, Jørgen"' Emne: Budgethøring vedrørende fredning af Bjergene ved Stensballe i Horsens kommune Vedhæftede filer: Fredningsforslag, Stensballe ved Horsens.docx; Fredningskort_420.jpg; Budgetoverslag.docx; Areal og lodsejerliste_sh420.pdf Til Naturstyrelsen og Horsens Kommune Danmarks Naturfredningsforening rejser om kort tid fredningssag for Bjergene ved Stensballe i Horsens kommune, i alt ca. 300 ha. I henhold til Naturbeskyttelseslovens 36, stk. 5 skal et fredningsforslag ledsages af et overslag over de forventede omkostninger, der knytter sig til gennemførelsen af forslaget. Eventuelle bemærkninger fra Naturstyrelsen og Horsens Kommune skal være Danmarks naturfredningsforening i hænde inden 4 uger fra d.d. og senest den 5. december 20. Venlig hilsen Birgitte B. Ingrisch Birgitte Bang Ingrisch Fredningsleder Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 200 Kbh Ø Direkte: , fax:

91 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade Kbh. Ø Att.: Birgitte B. Ingrisch Teknik og Miljø Naturområdet Rådhustorvet Horsens Telefon: Telefax: horsens.kommune@horsens.dk Sagsnr.: Budgethøring vedrørende fredning af Bjergene ved Stensballe i Horsens kommune 3. december 20 Danmarks Naturfredningsforening har med af 7. november 20 fremsendt forslag til fredning af Bjergene ved Stensballe i Horsens Kommune med tilhørende budgetoverslag i henhold til Naturbeskyttelseslovens 36 stk. 5. Horsens Kommune vurderer, at erstatningsbeløbene til lodsejerne for forbud imod tilplantning og udsigtshæmmende afgrøder samt udgifterne til anlæg af stier ser rimeligt ud, når der sammenlignes med lignende sager. Kommunen finder imidlertid, at der kan sås tvivl om, hvorvidt det er nødvendigt at forbyde tilplantning og udsigtshæmmende afgrøder indenfor hele det område, som fredningsforslaget vedrører for at tilgodese formålet med fredningen. Kommunen vurderer med andre ord, at der kan være en uoverensstemmelse imellem det, der opnås med fredningen og de omkostninger, fredningen medfører. Med venlig hilsen Helle Kousholt Arkitekt MAA Telefon direkte: hko@horsens.dk 24

92 Danmarks Naturfredningsforening att. fredningsleder Birgitte Bang Ingrisch sendt som til: og Det åbne land og friluftsliv J.nr. NST Ref. johei Den 5. december 20 Høringssvar vedr. budgetoverslag for fredning af Bjergene ved Stensballe i Horsens kommune Danmarks Naturfredningsforening har med mail af 7. november 20 fremsendt budgetoverslag for ovennævnte fredningsforslag, med anmodning om Naturstyrelsens bemærkninger, jf. naturbeskyttelseslovens 36, stk. 5 og 6. Fredningsforslaget omfatter efter det oplyste ca. 300 ha., hvoraf 290 ha er i privat eje. Det anslås i budgetoverslaget, at ca. 260 ha rammes af forslagets bestemmelser om forbud mod tilplantning mm. Det fremgår ikke klart, hvilke arealer (bortset fra 5 ha 3beskyttede arealer), der ikke rammes af bestemmelserne. Det fremgår således bl.a. ikke af det fremlagte udkast til fredningsbestemmelser, om disse omfatter den med særlig signatur angivne plantage under lb.nr. 6. Det må på baggrund af budgetoverslaget forudsættes, at der udformes særbestemmelser for denne ejendom, således at den hidtidige plantagedrift kan fortsætte. Bortset herfra fremstår det samlede overslag over omkostningerne ved at gennemføre fredningen med det foreslåede omfang og indhold umiddelbart som realistisk. Naturstyrelsen vil redegøre for sin holdning til fredningsforslaget, herunder dets afgrænsning og indhold, når Fredningsnævnet har offentliggjort den endelige udgave af fredningsforslaget. Med venlig hilsen Jørgen Heinemeier landinspektør Tlf. direkte: johei@nst.dk 25

93

94

95

96

97

98

99

100

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk 5. september 204 J.nr.: NMK Ref.: RTS AFGØRELSE i sag om opførelse af beboelse og maskinhus i område, der er foreslået fredet Natur og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 50, stk. (fredningsdispensation). Natur og Miljøklagenævnet stadfæster Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig dels afgørelse af 4. august 204 om afslag på dispensation til opførelse af beboelse og maskinhus på ejendommen matr.nr. 34e Haldrup By, Vær, beliggende Bjergene 6, 8700 Horsens. Natur og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 7 i lov om Natur og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens 88, stk.. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur og Miljøklagenævnet. Lovbekendtgørelse nr. 95 af 3. juli 203 af lov om naturbeskyttelse. 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 4. juni 203 om Natur og Miljøklagenævnet med senere ændringer

115 Klagen til Natur og Miljøklagenævnet Afgørelsen er ved brev af 30. august 203 påklaget af CODEX advokater på vegne af ejendommens ejer. På baggrund af fredningsnævnets vurdering af, at byggeriet forudsætter dispensation fra de foreslåede fredningsbestemmelser, gør klager gældende, at der bør meddeles en sådan dispensation. Som begrundelse er bl.a. anført, at det påtænkte byggeri ikke strider mod formålet med fredningsforslaget, men at nedrivning af de gamle bygninger og opførelse af det ansøgte byggeri derimod medfører en forbedring af områdets landskabelige værdier. Klager har nærmere bl.a. henvist til, at Horsens Kommune på tidspunktet for behandlingen af byggeansøgningen var bekendt med planerne om en fredning og har foretaget en nøje vurdering af de landskabelige forhold under hensyn hertil, at kommunen tillige har foretaget en vurdering af de naturmæssige forhold, at fredningsnævnet kan tillade genopførelse af lovlige bygninger på en anden placering end bygningernes oprindelige placering, idet genopførelse ifølge fredningsbestemmelsen skal ske med ca. samme placering, at bebyggelsen i den aktuelle sag efter en konkret vurdering bør tillades flyttet af hensyn til jordbundsforhold, samt at Danmarks Naturfredningsforening ikke i forbindelse med kommunens behandling og afgørelse havde bemærkninger til projektet. Klager har endvidere henvist til Horsens Kommune for eventuelle yderligere bemærkninger til brug for Natur og Miljøklagenævnets behandling af sagen. Sagens oplysninger Ejendommen er beliggende i et område, der er foreslået fredet, jf. Danmarks Naturfredningsforenings forslag om fredning af Bjergene ved Stensballe. Fredningsforslaget er offentligt bekendtgjort i Statstidende den 24. februar 202 og i Horsens Folkeblad den 27. februar 202. Fredningsforslaget er den 24. februar 202 tillige sendt til bl.a. de lodsejere, der er omfattet af forslaget. Fredningsforslaget omfatter et areal på ca. 305 ha. Der er tale om et stærkt kuperet, åbent landskab. Området omfatter ifølge fredningsforslaget en række landbrugsejendomme og få enfamiliehuse. Arealer i området drives med korn og græsning. Som baggrund for fredningssagen er bl.a. henvist til områdets landskabelige værdier, dets placering umiddelbart uden for Stensballe i Horsens og en risiko for byudvikling ind i området. Ifølge fredningsforslagets har fredningen bl.a. til formål at sikre og forbedre de landskabelige værdier i området og herunder sikre, at området fremtræder som et overvejende åbent landskab med enkelte solitære træer og levende hegn i sammenhæng med de tilstødende fredede områder og skovområder. I fredningens 4 om bebyggelse er bl.a. fastsat følgende: Der må ikke opføres ny bebyggelse. Fredningsnævnet kan tillade, at lovligt eksisterende bebyggelse genopføres efter brand eller anden hændelig undergang. Det er en forudsætning, at bebyggelsen har ca. samme størrelse, placering og udformning som den tidligere bebyggelse. Fredningen er ikke til hinder for, at der med fredningsnævnets godkendelse af størrelse, udformning, herunder materiale og farvevalg, samt placering kan opføre de for jordbrugsdriften erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger i tilknytning til det eksisterende bygningsareal. Matr.nr. 34e Haldrup By, Vær (Bjergene 6) hvor ejer ønsker at opføre ny bebyggelse er en del af en landbrugsejendom med et areal på i alt ca. 7,6 ha. Alle ejendommens arealer ligger inden for den foreslåede fredning. Ejendommens bebyggelse har hidtil ligget på matr.nr. 34a (Bjergene 25). 2

116 Det fremgår af sagens akter, at der tidligere har været et stuehus på 432 m 2 og erhvervsbygninger på 52 m 2, angiveligt opført i 827. Væsentlige dele af bebyggelsen, der efter det oplyste var i meget dårlig stand (benævnt ruin ), er i dag revet ned. Horsens Kommune har den 3. december 200 før fredningsforslaget blev offentligt bekendtgjort meddelt landzonetilladelse til opførelse af stuehus (396 m 2 ) og et maskinhus (500 m 2 ) på matr.nr. 34e. Det fremgår af sagens akter, at det er et vilkår for landzonetilladelsen, at bygninger beliggende på ejendommen matr.nr. 34a nedrives, og at det nye stuehus og maskinhus placeres lavt i landskabet, så bebyggelsen ikke virker dominerende på omgivelserne. Horsens Kommune har den 28. september 20 også før fredningsforslaget blev offentligt bekendtgjort givet byggetilladelse til byggeri på matr.nr. 34e. Kommunen har samme dag givet tilladelse til nedrivning af stuehus og driftsbygninger på matr.nr. 34a. Det fremgår, at den samlede bebyggelse på matr.nr. 34a har været på 953 m 2, heraf uudnyttede tagetager på 302 m 2. Blandt de fremsendte sagsakter er to sæt tegninger udarbejdet af arkitekt Peter Hougaards Tegnestue for ejendommens ejer. De to sæt tegninger, der henholdsvis er dateret 25. oktober 200, henholdsvis er påstemplet som modtaget i Horsens Kommune den 7. september 20, er ikke identiske. Fredningsnævnet har som led i behandlingen af fredningssagen afholdt offentligt møde med efterfølgende besigtigelse i området den 23. maj 202. I forbindelse med fredningsforslagets behandling besigtigede fredningsnævnet endvidere området den 30. oktober 202, hvorved det blev konstateret, at der var påbegyndt byggearbejder på ejendommen matr.nr. 34e (Bjergene 6) tilsyneladende i form af opmåling og afsætning til et fundament. Horsens Kommune meddelte den 4. december 202 påbud om lovliggørelse ved retablering eller dispensation. Forinden havde kommunen varslet påbud og foretaget partshøring samt gennemført besigtigelser på ejendommen, herunder den 3. december 202 hvor det blev konstateret, at byggeriet var fortsat, og at der tilsyneladende var etableret sandpude. Ejendommens ejer påklagede Horsens Kommunes påbud til Natur og Miljøklagenævnet og søgte samtidig om dispensation fra fredningsforslaget med henblik på at færdiggøre byggeriet i henhold til byggetilladelsen. I klagen er bl.a. gjort gældende, at det ikke fremgår af ordlyden af fredningsforslagets 4, at forbuddet indebærer et forbud mod at udnytte eksisterende byggetilladelser og at klager har haft en berettiget forventning om at byggetilladelsen stadig var gyldig. Såfremt dette ikke var tilfældet, burde det have været præciseret i fredningsbestemmelserne, og Horsens Kommune burde have underrettet klager herom. Bestemmelsen er heller ikke præciseret på det offentlige møde den 23. maj 202, selv om den efterfølgende besigtigelse af området gav anledning hertil, idet landmålerudstyr allerede var opstillet og synlig på ejendommen. Den efterfølgende dialog med Horsens Kommune bekræftede klagers opfattelse af, at byggetilladelsen stadig kunne udnyttes efter fredningsforslagets offentliggørelse. Bl.a. har ejer den 28. august 202 anmeldt byggeriets begyndelse til kommunen, og kommunen har den 0. september 202 meddelt tilladelse til etablering af ny overkørsel i forbindelse med opførelse af ny ejendom i henhold til byggetilladelsen af 28. september 20. Det må således ud fra sagens forløb antages, at Horsens Kommune ligeledes ikke har betragtet byggeri i henhold til den gyldige byggetilladelse som omfattet af fredningsforslaget før en henvendelse fra fredningsnævnet. 3

117 For så vidt angår ansøgning om dispensation er supplerende oplyst, at det ansøgte ikke er i strid med fredningens formål. Byggeriet medfører en udskiftning af de gamle landbrugsbygninger. Bygningsmæssigt sker der en visuel fornyelse af området, hvilket der ikke kan forventes at være taget højde for i forbindelse med fredningsforslagets fremsættelse. Horsens Kommune har sikret sig, at den nye ejendom ikke virker generende på omgivelserne eller på anden måde forringer natur i forhold til den tidligere landbrugsejendom. Ved afgørelse af. marts 203 afviste Natur og Miljøklagenævnet i overensstemmelse med fast praksis at behandle klagen over Horsens Kommunes påbud, jf. Natur og Miljøklagenævnet Orienterer (NoMO) nr. 88 om klager over en kommunes tilsynsafgørelser på fredningsområdet. Horsens Kommune har herefter den 5. marts 203 fremsendt ejerens ansøgning om dispensation fra fredningsforslaget til fredningsnævnet sammen med kommunens udtalelse. Af udtalelsen fremgår bl.a., at Danmarks Naturfredningsforening i april 20 bad Horsens Kommune om at indtræde som medsagsrejser, og at kommunen derfor på tidspunktet for meddelelse af byggetilladelse (28. september 20) har haft viden om fredningsforslaget. Kommunen har derfor været meget omhyggelig med sagens oplysning forud for meddelelsen af byggetilladelsen, men også forud for meddelelsen af landzonetilladelsen (3. december 200). Overordnet set er byggeriet efter kommunens opfattelse i overensstemmelse med fredningsforslaget, herunder fredningens formål. Særligt i forhold til fredningsforslagets 4 om bebyggelse anfører kommunen, at bebyggelsen ligger ca. 420 m fra det nu nedrevne byggeri. Allerede på tidspunktet for behandling af ansøgning om landzonetilladelsen var kommunen meget omhyggelig med at sikre byggeriet i forhold til de naturmæssige værdier i området. Kommunen foretog en nøje landskabelig vurdering af det påtænkte byggeri, herunder konkret bl.a. i forhold til områdets beplantning og terrænformer, udsigtspunkter samt byggeriets proportioner, farve og materialevalg. I forbindelse med vurderingen fremlagde ansøgers rådgiver flere projekter, som blev afvist med vejledning om, hvad kommunen ville kunne meddele tilladelse til, herunder betingelse om at eksisterende ældre byggeri blev nedrevet forud for nyt byggeri, at det nye byggeri blev placeret lavt i terrænet og hvorledes det nye byggeri burde udformes i forhold til byggeriets højde, taghældning, antal og størrelse på vinduer mv. I forbindelse med behandlingen af landzonetilladelse er foretaget lovmæssig offentliggørelse samt høring af Dansk Naturfredningsforening samt Horsens Museum. Ingen interesseorganisationer havde bemærkninger til det endelige projekt. Det nye bygningsanlæg samt tilkørselsvejen opføres ca.,4 km fra nærmeste Natura2000område og vurderes ikke at påvirke arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget. Arealerne, der bebygges eller befæstes, er marker i omdrift, som ikke vurderes at udgøre et egnet levested for bilag IVarter i området. Naturstyrelsen har den 3. juni 203 fremsendt en udtalelse til fredningsnævnet som led i teknisk bistand. Det fremgår bl.a., at Naturstyrelsen ikke har bemærkninger til Horsens Kommunes vurdering i forhold til Natura 2000 og bilag IVarter. Fredningsnævnet har den. juni 203 besigtiget ejendommen med deltagelse af ejendommens ejer og repræsentanter for Horsens Kommune, Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening. På besigtigelsen oplyste ejendommens ejer, at de bor på ejendommen Bjergene 24. De købte ejendommen beliggende Bjergene 25 og rev bygningen ned (matr.nr. 34a) uden at have boet på ejendommen. Bygningen var en ruin, da den blev revet ned. De købte ejendommen for at få mulighed for at opføre andre bygninger på et bedre sted i Bjergene, og det var det der skete, da de fik tilladelse 4

118 til at bygge nyt på Bjergene 6 (matr.nr. 34e) mod at rive bygningen på Bjergene 25 ned. De ville gerne have bygget med mere udsigt, men det sagde Horsens Kommune nej til. Placeringen med en større skrænt er efter kommunens anvisninger. De har sat Bjergene 24 til salg. Der er ca. 7 ha jord til hver af ejendommene Bjergene 25 og Bjergene 24. En køber må principielt købe det jordtilliggende han måtte ønske, men de vil dog beholde noget jord til kreaturer. De regner dog med, at den økonomiske afmatning betyder, at en køber ikke vil købe meget jord, og i så fald vil der fremover være en stor del af jorden tilknyttet Bjergene 6. De tegninger, der er i fredningssagen, er et oprindeligt projekt og ikke de tegninger, kommunen har godkendt. Fredningsnævnet har efterfølgende modtaget de aktuelle tegninger. Ejer oplyste desuden, at der under besigtigelsen den 23. maj 202 var opsat landmålerudstyr, og at der blev talt om, at han skulle bygge. Fredningsnævnets medlemmer oplyste, at de ikke den 23. maj 202 havde set landmålerudstyr opsat i forbindelse med, at man ved besigtigelsen gik forbi ejendommen, der ikke blev særskilt besigtiget, og at de ikke havde deltaget i en samtale om byggeri på ejendommen. Fredningsnævnet henviste til, at nævnet ved en besigtigelse den 30. oktober 202 havde konstateret, at der var påbegyndt byggearbejder i området, tilsyneladende i form af opmåling og afsætning til et fundament. Fredningsnævnets medlem Ole Pilgaard Andersen bekræftede, at bygningen på ejendommen Bjergene 25 under besigtigelsen den 23. maj 203 synede som og blev betegnet som en ruin. Fredningsnævnet har herefter truffet den påklagede afgørelse af 4. august 204 om afslag på dispensation. Fredningsnævnet har i afgørelsen bemærket, at det fremgår af naturbeskyttelseslovens 37, stk. 2, at der efter offentlig bekendtgørelse af en sags rejsning ikke må foretages noget i strid mod de foreslåede fredningsbestemmelser, og at dette i øvrigt endvidere blev udtrykkeligt anført i det brev, der den 24. februar 202 med fredningsforslaget blev sendt til ejendommens ejer. Fredningsnævnet bemærker, at det efter sagens oplysninger kan lægges til grund, at der var meddelt de nødvendige kommunale tilladelser til byggeriet, inden fredningsforslaget blev fremsat og offentliggjort, men at byggearbejderne ikke var påbegyndt den 24. februar 202, hvor der skete offentlig bekendtgørelse af fredningsforslaget. Der er således ikke tale om en dispensationsansøgning til færdiggørelse af et byggeri, der er iværksat før fredningssagens offentlige bekendtgørelse, men derimod til færdiggørelse af et byggeri, der er iværksat efter den offentlige bekendtgørelse. Det er Fredningsnævnets opfattelse, at naturbeskyttelseslovens 37, stk. 2, ikke kan forstås på anden vis, end at en sådan bebyggelse er i strid med fredningsforslagets forbud mod opførelse af ny bebyggelse, uanset om de øvrige for et byggeri nødvendige tilladelser er meddelt inden fredningsforslagets retsvirkninger indtræder. Der er tale om opførelse af bygninger, der efter oplysninger fra Horsens Kommune skal opføres ca. 420 meter fra de bygninger, der blev nedrevet. Bygningerne har således ikke ca. samme placering som de bygninger, der er revet ned. En gennemførelse af projektet kræver herefter fredningsnævnets dispensation fra fredningsforslagets bestemmelse om, at der ikke må opføres ny bebyggelse, jf. naturbeskyttelseslovens 50, stk., hvorefter fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål. Fredningsnævnet finder ikke at kunne meddele dispensation til opførelse af et byggeri på en åben mark i kernen af den natur, som fredningen tilsigter at beskytte. Fredningsnævnet finder i den forbindelse ikke heroverfor at det kan tillægges betydning, om Horsens Kommune forvaltningsretligt har handlet som om, at byggeriet kunne påbegyndes efter fredningsforslagets offentliggørelse, eller at 5