Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler

Transkript

1 Virksomhedstilfredshed 04 Erhvervsskoler KVU & MVU - Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på besvarelser fra i alt 129 samarbejdende virksomheder Deltagende skoler: Århus Tekniske Skole Odense Tekniske Skole Randers Tekniske Skole Den jydske Haandværkerskole

2 Indledning Om undersøgelsen Indledning En vigtig brik i erhvervsskolernes uddannelsesprogram er vekselvirkningen mellem opholdet på skolebænken og arbejdet i virksomheden som praktikant eller projektløser. Da perioden i praktik bærer en så markant del af uddannelsesforløbet, er der behov for konstant at arbejde med og videreforbedre denne ordning. Via systematisk arbejde og ved hele tiden at søge nye muligheder og indsatsområder kan uddannelsen som helhed vedblive et højkvalitets uddannelsesmodul for både de studerende og virksomhederne tilknyttet erhvervsskolerne. Virksomhedernes tilfredshed med praktikken spiller en væsentlig rolle for, hvordan erhvervsskolerne opfattes, hvordan de evner at tiltrække nye samarbejdspartnere samt evner at fastholde de eksisterende. Virksomhedernes tilfredshed er en forudsætning for et godt forløb, og for at man får veluddannede studerende ud i samfundet efter endt uddannelse for uden tilfredse virksomheder vil der ikke være grundlag for en virksomhedsorienteret uddannelse. Fastholdelsen af de eksisterende virksomhedskontakter er ydermere vigtige i en tid, hvor der generelt er mangel på egnede praktikpladser. Måling af og redegørelse for, hvad der driver virksomhedernes tilfredshed er her et vigtigt skridt på vejen til at skabe mere tilfredse og loyale samarbejdspartnere (og derigennem også tilfredse studerende). Målet er, gennem rapportens anbefalinger at skabe de rammer, der efterspørges af virksomhederne, for derigennem at gøre samarbejdet mellem virksomhed, studerende og erhvervsskolerne så givtigt som overhovedet muligt. Formålene med benchmarkingrapporten De overordnede formål med denne benchmarkingrapport er: Sammenligning af de enkelte skolers resultater afledte muligheder for læring og forbedringstiltag. Dokumentering af systematisk og validt arbejde med virksomhedstilfredshed overfor relevante interessenter. Benchmarkingrapporten skal tydeliggøre, hvor de enkelte skoler adskiller sig mest fra hinanden. Dette giver tilmed input til, hvor man kan lære af hinanden. Dette er værdifuld information, som kan understøtte de tiltag, de enkelte skoler vælger at forfølge på baggrund af resultaterne. Datagrundlag Dataindsamlingen er gennemført i uge 41-45, 04. Denne undersøgelse bør ses som en pilotundersøgelse, idet man på baggrund af indsamlingsperiodens svarafkast må konkludere, at indsamling af data til denne undersøgelse ikke kan begrænses til en kortere periode. Grunden hertil skal formentlig findes i det løsere tilknytningsforhold til virksomheden, som kendetegner en stor del af de projekter der gennemføres i samarbejde mellem virksomhed og studerende. Herudover er der for de fleste skolers vedkommende heller ikke så stor en population at tage svarene fra, hvilket stiller ekstraordinære høje krav til svarprocenten. For netop at højne antallet af svar vil der derfor i fremtiden blive foranstaltet en løbende indsamling af data, sådan et datagrundlaget bliver større i næste afrapporterings-periode. 4 skoler har indsamlet tilstrækkelig med data til at kunne få afrapporteret selvstændige resultater. Den jydske Haandværkerskole og Randers Tekniske skoles resultater indgår grundet det lave antal besvarelser kun i det samlede resultat for skolerne. Resultaterne På grund af det lave antal besvarelser har det ikke været muligt at beregne den betydningsdimension, som ellers kendetegner denne type af analyser hertil er datagrundlaget for lille. Man skal således være varsom med at konkludere hvor indsatserne i det fremtidige arbejde skal lægges, da der ikke foreligger konkret viden om, hvor en indsats vil have størst betydning for tilfredshed og loyalitet. I næste rapport vil dette være muligt, da man her må forvente et markant større datagrundlag. Man kan dog stadig få en brugbar pejling på om der er forskelle i niveauet skoler og uddannelser imellem, og dermed er der også et godt fundament for samarbejde og dialog indtil næste måling. Projektdeltagelse De medvirkende skoler har selv varetaget dataindsamlingen på skolerne. MarkedsConsult har varetaget analyse og rapportering. Skole Antal svar /Svar-% 29/37% Randers TS Den jydske Haandværkerskole 28/27% /38% 2/10% 2/17% 38/57% 129/36% Virksomhedstilfredshed 04 - Side [2]

3 Konklusioner Tilfredshed & Loyalitet Faglige kvalifikationer Image Virksomhedstilfredshed 04 - Side [3] Analysen viser samlet set et godt niveau i den overordnede tilfredsheden blandt virksomhederne (indeks ), hvor især skiller sig ud med imponerende resultater. er imidlertid dem, der er bedst til at skabe den rette forventnings-afstemning, hvor indeks 77 er et godt resultat. På uddannelsesniveau tyder resultaterne på, at der skal sættes ind overfor det samarbejde der vedrører uddannelsen, da denne uddannelse med indeks er et stykke under niveauet på den samlede tilfredshed. Når man studerer Loyalitetsspørgsmålene ses virkeligt imponerende resultater. Virksomhederne vil i stor grad fortsætte samarbejdet og endnu bedre så anbefaler virksomhederne samarbejdet til andre. Dette gælder også uddannelsen, der med et resultat over indeks indikerer, at der stadig er velvillighed hos virksomhederne til at fortsætte samarbejdet trods den lave tilfredshed. Information & Administration Vedrørende Information & Administration er der to forhold der skiller sig markant negativt ud med indeks under det vurderes ikke, at skolerne er særligt synlig i praktikperioden og evalueringen er også mangelfuld. De to resultater tegner et billede af en praktikordning, hvor kontakten primært foregår gennem de studerende. Billedet er mere positivt når det gælder indikatorer på belastningen af virksomheden i forbindelse med praktikken. på spørgsmålet vedrørende passende længde af samarbejdet må betegnes som problemfrit. Ud fra spørgeskemaet har det været muligt at tegne den faglige profil, som de studerende besidder. På IT-siden opfattes de studerende meget kompetente, hvor indeks er et virkeligt godt resultat. Ligeledes fremstår de studerende som tilstrækkeligt kompetente når det gælder deres teoretisk viden, formidlingsevner og fremmedsprogskundskaber (alle over indeks ). Fagligheden vurderes lavest på evnen til at bidrage med ny faglig viden (indeks ) og på innovationen (indeks ). Personlige kvalifikationer Der er også blevet spurgt ind til de studerendes personlige kvalifikationer. Billedet, der her tegnes, er meget betryggende i det samtlige forhold (selvstændighed, engagement, adfærd på arbejdspladsen og samarbejde) opnår indeks over. De studerende opleves med indeks i særklasse som engagerede. Alt i alt er der mange positive historier i analysen af profilen på de studerende der møder virksomhederne som repræsentanter for erhvervsskolerne. Dog er der en tendens til, at scorer lavere på de fleste af disse dimensioner, mens udmærker sig positivt. Kigger man på tværs af uddannelserne bør der på både de faglige og personlige kvalifikationer sættes ind overfor uddannelsen og uddannelsen som IT- og elektronikteknolog, da disse ligger på et noget lavere niveau end de øvrige uddannelser. Der er også blevet bedt om en vurdering af skolernes image set med virksomhedernes øjne. Her ligger skolerne generelt på et middelniveau, dog med de højeste vurderinger indenfor faglig kompetence og kvalitetsbevidstheden (hhv. indeks og ). Kundeorienteringen og evnen til at være på forkant med udvikling bør kunne forbedres, da indeks her er på hhv. 62 og. uddannelsen skiller sig i særlig grad negativt ud på Image dimensionen mens ingeniøruddannelserne er et niveau over de øvrige uddannelser på de fleste forhold. Hvorfor praktiksamarbejde? Slutteligt er det søgt at få information omkring hvorfor virksomhederne samarbejder med skolerne omkring praktik. Her er der bred enighed om, at samarbejdet er vigtigt i forhold til fagenes overlevelse dvs. en slags socialt ansvar. Dette opleves i særlig grad på uddannelsen hvor indeks 92 er et ekstremt højt resultat. Herudover opleves samarbejdet også interessant i forhold til senere rekruttering, hvor især ingeniøruddannelser gør sig bemærket med indeks. Der er ikke en udpræget opfattelse af de studerende som økonomisk fordelagtig arbejdskraft, men ingeniøruddannelserne har dog en tilstrækkelig høj indeksværdi til at motivet indenfor dette segment ikke kan afvises.

4 Resultater

5 Tilfredshed Benchmarking - Skoler Tilfredshed alt i alt Hvor langt fra eller tæt på ideal Lever op til forventninger Tilfredshed Virksomhedstilfredshed 04 - Side [5] Tilfredshed alt i alt 62 Hvor langt fra eller tæt på ideal Lever op til forventninger

6 Loyalitet Benchmarking - Skoler Vil anbefale samarbejde til andre Vil samarbejde igen Loyalitet Vil anbefale samarbejde til andre Vil samarbejde igen Virksomhedstilfredshed 04 - Side [6]

7 Information & Administration I Info om regler og formelle krav Synlig i praktikperioder Ved hvem man skal henvende mig til ved behov Information & Administration I Virksomhedstilfredshed 04 - Side [7] Info om regler og formelle krav Synlig i praktikperioder Ved hvem man skal henvende mig til ved behov

8 Information & Administration II Fremskaffer efter ønske relevante studerende til praktik/projektopgaver Evaluering af praktikken/ projektopgaverne (inkl. feedback) Praktikken/ Ressourcemæssige belastning projektforløbet har passende (lav = høj belastning) længde Information & Administration II Fremskaffer efter ønske relevante studerende til praktik/projektopgaver Evaluering af praktikken/ projektopgaverne (inkl. feedback) 52 Praktikken/ Ressourcemæssige belastning projektforløbet har passende (lav = høj belastning) længde Virksomhedstilfredshed 04 - Side [8]

9 Faglige kvalifikationer I Teoretiske viden Formidling af arbejdet Fremmedsprog IT-kundskaber Faglige kvalifikationer I Virksomhedstilfredshed 04 - Side [9] Teoretiske viden 56 Formidling af arbejdet Fremmedsprog IT-kundskaber

10 Faglige kvalifikationer II Virksomhedorienterede Bidrager med ny viden Innovative Faglige kvalifikationer II Virksomhedorienterede Bidrager med ny viden Innovative Virksomhedstilfredshed 04 - Side [10]

11 Personlige kvalifikationer Udviser selvstændighed Engagerede Ved hvordan man skal begå sig på en arbejdsplads Samarbejdsevner Personlige kvalifikationer Virksomhedstilfredshed 04 - Side [11] Udviser selvstændighed Engagerede 85 Ved hvordan man skal begå sig på en arbejdsplads 62 Samarbejdsevner

12 Image Samlede image På forkant med udviklingen Fagligt kompetent Kvalitetsbevidst Kundeorienteret Image 57 Samlede image 41 På forkant med udviklingen Fagligt kompetent Kvalitetsbevidst Kundeorienteret Virksomhedstilfredshed 04 - Side [12]

13 Hvorfor have studerende i praktik/projektforløb? Interessant i forhold til senere rekruttering Nødvendigt i forhold til fagets overlevelse Giver "et friskt pust" Økonomisk fordelagtig arbejdskraft Hvorfor have studerende i praktik/projektforløb? Virksomhedstilfredshed 04 - Side [13] 59 Interessant i forhold til senere rekruttering Nødvendigt i forhold til fagets overlevelse Giver "et friskt pust" Økonomisk fordelagtig arbejdskraft 33