KYNDBYVÆRKET 75 ÅR JUBILÆUMSSKRIFT

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KYNDBYVÆRKET 75 ÅR JUBILÆUMSSKRIFT"

Transkript

1 KYNDBYVÆRKET 75 ÅR JUBILÆUMSSKRIFT

2 6 Overblik over anlæg Tidslinje INDHOLDSFORTEGNELSE KYNDBYVÆRKETS 75 ÅRS JUBILÆUMSSKRIFT 4 Forord 6 Overblik over anlæg 8 Oversigt over ejere 9 Oversigt over chefer 10 Tidslinje 2 Historien DONG ENERGY Tekst: Fotos: Kilder: Gitte Højgaard-Nielsen, Kyndbyværkets arkiv og diverse medarbejdere. Kyndbyværket 50 år af Svend Andersen, årsskrifter fra SK Energi, medarbejderbladet E2 eren, DONG Energys medarbejdermagasiner Respons og Strømninger og Energi i Forandring (2011) af Mogens Rüdiger.

3 DONG ENERGY 3

4 KYNDBYVÆRKET 75 ÅR KYNDBYVÆRKET FEJRER DEN 1. APRIL 2015 SIT 75 ÅRS JUBILÆUM Niels Christian Kjær Regionschef Rudi Hansen Værksansvarlig for Kyndbyværket ET STORT TILLYKKE TIL KYNDBYVÆRKET, OG DE MANGE MENNESKER, FOR HVEM VÆRKET BETYDER NOGET HELT SPECIELT. Historien om Kyndbyværket er en prægtig historie om et værk, der flere gange har opnået status som Danmarks største kraftværk og haft stor betydning for elforsyning på Sjælland. Kyndbyværket er også et lille stykke Danmarkshistorie, og det har taget del i mange begivenheder i dets levetid. Værket måtte tilpasse sig forholdene under Anden Verdenskrig, det har lagt navn til en film, det har kæmpet for at følge med i den store stigning i efterspørgslen på elektricitet i efterkrigstiden, og det har tilpasset sig internationale forhold som oliekriser og liberaliseringen af elmarkedet i EU. Ikke mindst har den hurtigt voksende teknologiske udvikling i løbet af 1900-tallet betydet mange udvidelser, forandringer, tilpasninger og teknologiske fremskridt på Kyndbyværket. Altid med de mange dygtige medarbejdere som omdrejningspunktet. Kyndbyværkets betydning for den sjællandske elforsyning har ændret karakter flere gange i løbet af de sidste mange år. Fra idriftsættelsen 1. april 1940, og de første mange år derefter, fungerede Kyndbyværket som grundlastværk med tre kulfyrede blokke. Fra midten af 1970 erne, og de næste 20 år frem, kom Kyndbyværket til at fungere som mellem- og spidslastanlæg med etableringen af de oliefyrede anlæg, og endelig har Kyndbyværket de sidste 20 år haft funktionen som spidslastanlæg og brandstation for den sjællandske elforsyning. På trods af rigtig mange ud- og afviklingsaktiviteter har skiftende medarbejdere og ledelse på Kyndbyværket formået at gennemføre en løbende tilpasning og oprydning i anlæg og omgivelser, så værket i dag både æstetisk og miljømæssigt fremstår i særdeles flot stand. Kyndbyværkets fremtid i et kommercielt marked præget af en voksende vindudbygning, samt etablering af forbindelser til udlandet, er vanskelig at forudse. Men sikkert er det, at der i perioden frem til udgangen af 2020 er indgået kontrakt på levering af ydelser fra brandstationen Kyndbyværket til Energinet.dk, og dermed er der grundlag for, at Danmarks første landsdelskraftværk også kan fejre sin 80 års fødselsdag. Medarbejderne fortjener en hyldest. Gennem samtlige 75 år har forskellige generationer af medarbejdere, på trods af mange udfordringer, arbejdet konstruktivt og loyalt for at sikre Kyndbyværkets position på det elektriske landkort, og denne indsats vil fortsætte i fremtiden. Et stort tillykke til Kyndbyværket, og til de mange mennesker for hvem værket betyder noget helt specielt. God fornøjelse med læsningen. Niels Christian Kjær Rudi Hansen 4 DONG ENERGY

5 DONG ENERGY 5

6 OVERBLIK OVER ANLÆG OPFØRELSE OG UDVIDELSER 1940 KYNDBYVÆRKET OPFØRES FØRSTE UDVIDELSE Hvad Hvornår Hvad Hvornår Kedel 1 Marts 1940 Turbine 2 Marts 1940 Turbine 1 Maj 1940 Kedel Turbine Kedel 4 Marts 1951 Kedel 2 Juli 1940 KEDEL 1-4 Brændsel: Kul/olie 145 ton/time Dampdata 40 bar 450 grader TURBINE 1-3 Nettoeffekt 30 MW ANDEN UDVIDELSE 1955 TREDJE UDVIDELSE Hvad Hvornår Hvad Hvornår Blok 11 Aug Blok Blok 13 Sept BLOK Brændsel: Kul/olie 260 ton/time Dampdata 80 bar 500 grader Nettoeffekt 60 MW 6 DONG ENERGY

7 1973 NY UDBYGNINGS- ETAPE Hvad Hvornår GT 51 Juli 1973 GT 52 Sept.1973 Diesel41 Okt Blok 21 Okt Blok 22 Juni 1976 GT Brændsel: Gasolie 63 MW DIESEL41 Brændsel: Gasolie 18 MW BLOK Brændsel: Fuelolie 72 ton/time Nettoeffekt 260 MW Dampdata 80 bar 500 grader DONG ENERGY 7

8 OVERSIGT OVER EJERE EJERSTRUKTUR FOR KYNDBYVÆRKET : Isefjordværket I/S forkortet IFV : IFV-energi : SK Energi : Energi E : DONG Energy 8 DONG ENERGY

9 OVERSIGT OVER CHEFER CHEFERNE PÅ KYNDBYVÆRKET : A. K. Mathiassen : Mathias Christophersen : Svend Andersen : Erik Dahl : Claus Albrechtsen : Bent O. Petri : Kim Ernst : Knud Brandelev : Lars Storm Petersen : Hans Bernt Jespersen : Bjarne Olsen : Regionschef: Niels Christian Kjær Værksansvarlig: Kim Hansen Regionschef: Niels Christian Kjær Værksansvarlig: Rudi Hansen DONG ENERGY 9

10 UDVALGTE BEGIVENHEDER KYNDBYVÆRKETS TIDSLINJE Før Kyndbyværket. MARTS 1939 Anlæg under opførelse. 1. APRIL 1940 Kyndbyværket bliver idriftsat Udvides første gang Arbejdere lægger tag Nyligt opført ERNE Et samfund opstår Udvides anden og tredje gang. 1940: Værket idriftsættes 1944: Byen Kyndbyværket rummer 61 huse og en købmandshandel : Endnu to kedler og en turbine føjes til værket 1951: Dokumentarfilmen Kyndbyværket instrueres af Ole Sevel : Værket gennemgår anden udvidelse med blok 11 og : Tredje udvidelse på Kyndbyværket med blok : Årsproduktionen på Kyndbyværket svarer til en tredjedel af hele Danmarks forbrug 1965: Kyndbyværkets 25 års jubilæum 1965: Elsam-Kraftimport undersøgelsen om den fremtidige kraftværksudbygning 1973: Danske Kraftimport og svenske Sydkraft etablerer sammen et 400 kv kabel mellem Sjælland og Sverige 1974: Blok 21 idriftsættes 1975: Medarbejdere får nye værkstedsog omklædningsfaciliteter 1976: Blok 22 idriftsættes DONG ENERGY

11 1993 Skrotning og bortsprængning af anlæg Periode med storproduktion Kyndbyværket udvides med gasturbiner og dieselanlæg Opgradering af faciliteterne Kyndbyværkets rolle ændrer sig i disse år til spids- og mellemlastanlæg. 1981: Black-out på Sjælland Kyndbyværket udvides med blok 21 og 22. Dengang de mest automatiserede anlæg i Danmark. 1990: Kyndbyværkets 50 års jubilæum 1987: De gamle 30 MW anlæg kører for sidste gang 1987: Isefjordværket I/S skifter navn til IFV-energi 1985: Tre stk. 300 kw vindmøller installeres ved Kyndbyværket 1985: Naturgas installeres på blok : IFV-energi bliver til SK Energi 1985 Vindmøller opføres. 1995: SK Energis produktionsområde deles op i Division Øst og Vest : De gamle anlæg bortsprænges 1992: Byen Kyndbyværket skifter navn til Kyndby Huse 2000: Energi E2 etableres og overtager Kyndbyværket 2002: Kyndby Huse frasælges og bliver andelsforening 2003: Black-out på Sjælland og i Sydsverige 2006 DONG Energy bliver den nye ejer af Kyndbyværket. 2006: Energi E2 fusionerer med Elsam, Nesa, Frederiksberg Forsyning, DONG og el-delen af Københavns forsyning. Det nye selskab, der overtager Kyndbyværket, hedder DONG Energy 2005: Energi E2 indgår aftale med Elkraft om at levetidsforlænge Kyndbyværket 2014: Havnearealet ved Kyndbyværket udlejesbyværket 2014: Bygningsmassen indskrænkes for at samle aktiviteterne rundt om blokkene 2015: Ny aftale med Energinet.dk om at levere ydelser fra Kyndbyværket DONG ENERGY 11

12 DANMARKS FØRSTE LANDSDELSVÆRK Kyndbyværket bliver idriftsat den 1. april 1940 oprindeligt under navnet Isefjordværket pga. placeringen lige ud til Isefjord. Allerede i 1942 ændrer man dog navnet til Kyndbyværket. Selvom værket skifter navn, beholder det bagvedliggende selskab navnet Isefjordværket indtil 1987, hvor det skifter navn til IFV-energi. Kyndbyværket opstår på baggrund af forhandlinger mellem de samarbejdende sjællandske forsyningsselskaber uden for København (NESA A/S, Frederiksberg Kommunes Elektricitetsforsyning, NVE A/S og SEAS A/S) ud fra et ønske om et fælles elektricitetsværk for hele Sjælland. Forhandlingerne om et nyt stort sjællandsk kraftværk ender med, at tre af selskaberne (NESA, Frederiksberg Forsyning og NVE) bliver enige om at bygge et helt nyt stort elværk på 2 x 30 MW. Til at drive og eje værket opretter forsyningsselskaberne interessentskabet Isefjordværket I/S forkortet IFV. Byggeriet starter allerede i 1937 med funderingsarbejder og inddæmning. Da værket skal placeres på en opfyldning i Isefjorden uden for den oprindelige kystlinje, anlægger man havnekajen 200 m. fra kysten. Værket bygges med to dampturbineanlæg på 30 MW hver. Ingeniørerne og entreprenørerne vælger kulstøvfyring, hvilket i 1937 er en meget fremsynet metode samt elektrostatiske askeudskillere ligeledes et meget fremsynet miljøhensyn. De to kedler er Stirling-kedler bestilt i England, og turbinerne leveres af schweiziske Brown, Boveri & Cie. Helt som planlagt lykkes det at idriftsætte værket den 1. april 1940 netop samme dag som de nævnte sjællandske elselskabers hidtidige kontrakt med at aftage strøm fra H. C. Ørstedværket udløber. De samlede omkostninger til etableringen af Kyndbyværket Danmarks første landsdelsværk beløber sig til 18 millioner kr., svarende til lidt over kr. i dag. Et samfund opstår Værket placeres på et afsidesliggende sted, hvor der ikke var asfalteret vej ud til området. Først i forbindelse med opbygningen af værket opføres en asfaltvej helt ud til vandet. Af den grund beslutter selskabet at bygge et antal boliger til ansatte til at starte med 20 stk. De resterende ansatte må gå eller cykle fra omegnen til værket. I kommer yderligere 18 huse til på Grønhøj og Strandhøj, og i 1944 når det samlede antal huse op på 61 efter tilføjelsen af 23 huse på Troldhøj og Strandhøj. I 1944 får området en købmandshandel, og så er der efterhånden et helt lille samfund. I 1948 indkøber man yderligere 22 præfabrikerede finske træhuse til at danne hjem for værkets medarbejdere Nyopført hus 2. Kyndbyværket efter idriftsættelsen 3. Model af fremtidigt værk 4. Kedel 5. Toldbetjenten 12 DONG ENERGY

13 Ansatte Ved Kyndbyværkets idriftsættelse har 38 ansatte deres daglige gang på værket: 1 værksleder, 1 laboratorieleder (senere maskiningeniør), 1 førstemester, 7 undermestre, 6 maskinassistenter (disse er også maskinmestre af uddannelse), 1 kontormand, 1 tegner, 9 håndværkere og 11 arbejdsmænd. Kyndbyværket under besættelsen Blot otte dage efter idriftsættelsen bliver Danmark besat af Tyskland. Heldigvis er alle kedel- og turbinedele allerede ankommet. Den sidste af fire kulmøller er midlertidig på vej over Nordsøen fra England. Den når i havn på Kyndbyværket den 10. april, men desværre når den engelske idriftsætter, ingeniør Dransfield fra kedelfirmaet Stirling, ikke tilbage til England, så han bliver på Kyndbyværket i hele 1940 og Her er han gemt af vejen for tyskerne lige indtil, han bliver opdaget af politiet, der internerer ham på gården St. Grunnet ved Vejle. Ingeniør Dransfield bliver senere direktør i kedelfirmaet Babcock og Wilcox. På grund af besættelsen er det meget vanskeligt at skaffe kul og allerede ved udgangen af 1940 har Kyndbyværket brændt næsten alle sine kul, men på værket får man lov til at aftage forholdsmæssigt meget stenkul i forhold til andre elværker, der kan anvende tørv og brunkul udvundet i Danmark. Situationen bliver så alvorlig, at man begynder at anvende brunkul på Kyndbyværket, hvilket aldrig bliver populært, fordi det lugter, støver og ikke mindst har en uheldig tendens til at selvantænde. Krigen mærkes på el-nettet, fordi løsrevne spærreballoner fra London af og til driver ind over Danmark. Sommetider sker det, at slæbetovet under en af ballonerne kortslutter Kyndbyværkets udgående højspændingsledninger med et mørkelagt Sjælland til følge. Under krigen holder en modstandsgruppe til på Kyndbyværket, og der er mange våbennedkastninger på egnen. I befrielsesdagene slutter mange af værkets ansatte sig til modstandsgruppen og er klar til at forsvare værket i tilfælde af, at tyskerne vil forsøge at ødelægge det under deres tilbagetrækning. Første udvidelse På grund af stigninger i elforbruget bliver det besluttet at udvide Kyndbyværket første gang lige efter krigens afslutning med endnu en turbine og to kedler magen til de to første. Den første nye kedel bliver idriftsat i 1948 og turbinen i Efterfølgende supplerer man med endnu en kedel i 1951, der også leverer damp til de nu tre turbiner Kontrolrum 7. Kedel 8. Kedel 9. Kyndbyværket efter første udvidelse 10. Turbine 30 MW DONG ENERGY 13 10

14 UDVIDELSER AF VÆRKET Anden udvidelse Efter krigen er der stor efterspørgsel på elektricitet i Europa. Mange elværker er ødelagte, og behovet for elektricitet stiger som konsekvens af flere og flere aktiviteter, der kræver strøm. Derfor beslutter selskabet at udvide Kyndbyværket for anden gang i værkets korte levetid. De to nye blokke får senere navnene blok 11 og 12, og bliver dobbelt så store som værkets allerede eksisterende blokke det vil sige 60 MW netto hver. De nye kedler kan levere 260 tons damp i timen med imponerende dampdata på 80 bar og 500 grader. Efter en del komplikationen idriftsætter man blok 11 den 17. december 1952, og blok 12 følger efter den 1. dec ember 1953 uden videre komplikationer. Kyndbyværket er allerede med denne udvidelse blevet landets største kraftværk det næststørste var dengang H. C. Ørstedværket. Som led i et af de amerikanske initiativer til at støtte europæiske lande oven på Anden Verdenskrig, den såkaldte Marshall-plan, får Kyndbyværket leveret to kedler af amerikansk fabrikat: Babcock & Wilcox. Selv om det ikke er en foræring, da pengene skal betales tilbage til den danske nationalbank, betyder det, at Kyndbyværket kan sikre de to kedelleverancer i god kvalitet og til tiden i ellers vanskelige tider. International dokumentarfilm I anledning af Kyndbyværket bliver en del af Marshallplanen, optager Nordisk Film i 1951 en dokumentarfilm med amerikansk finansiering. Ole Sevel instruerede filmen med det sigende navn Kyndbyværket, som bliver vist som forfilm i biografer verden rundt. Filmen er ganske kort og viser på dramatisk vis en opstart af anlægget på en mørk og stormfuld aften/ nat. Formålet er at vise Marshall-hjælpens positive indvirkning på Danmark. Byen vokser I 1950 udvider IFV boligantallet ved Kyndbyværket med 72 betonhuse på Jungehøj, og i 1953 afslutter man bolig byggeperioden med 14 murstenshuse på Jungehøj samt et enkelt på Troldhøj, der skal huse en toldbetjent. Dermed er det samlede antal boliger oppe på 158 alle med have. I 1950 bygger man også Folkebygningen på søjler ud over vandet mod syd. Bygningen bliver brugt helt indtil 2014 og rummer baderum og omklædning i stueetagen samt kantine, køkken og foredragssal på første sal. Tredje udvidelse Allerede i 1952 står det klart, at Kyndbyværket igen må udvides. Den nye blok får nummer 13 og kommer i drift i september Den består af kedel og turbine 13. I start halvtredserne er kraftvarmetanken stadig fremmed, og miljømæssige betragtninger går kun på flyveasken, der kommer ud af skorstenene. Værket kører som udgangspunkt på kul, men da det er svært at få tilstrækkeligt med kul, og det samtidigt ofte er af dårlig kvalitet, satser IFV stadig mere på fuelolie og indgår langtidskontrakter om levering fra Caribien og Venezuela. Samtidig opfører man på værkets grund tanke til opbevaring af olien. I brændes tons kul og tons olie på Kyndbyværket. Ud af det producerer man MWh. I sommeren 1956 står fire olietanke ved Kyndbyværket, og værket råder dermed over landets største tankanlæg for brændselsolie, hvilket gør det muligt at købe olien, når priserne er lave. Stor produktion Efter idriftsættelsen af blok 13 i 1955 følger år med hårdt slid og stor produktion på Kyndbyværket. Maksimalbelastningen i IFV s område stiger med cirka 10 % om året, og samtidig betyder en række tørår i Sverige, at Sjælland må producere el både til at dække eget forbrug og til eksport til Sverige. I regnskabsåret leverer Kyndbyværket i alt 310 GWh til Sverige, 270 GWh til SEAS og 30 GWh til København ud af en årsproduktion på GWh. Det vil sige 590 GWh til IFVs eget forsyningsområde. Årsproduktionen på Kyndbyværket modsvarer en tredjedel af hele Danmarks årsforbrug det år. 14 DONG ENERGY

15 Kyndbyværket efter tredje udvidelse 2. Turbine 60 MW 3. Nyt køkken i Folkebygningen 4. Kyndbyværket fra oven 5. Kontrolrum 6. Børn bader ved Kyndbyværket 7. Maskinsalen 8. Filmoptagelser 9. Nyt køkken i Folkebygningen med kig til kantinen DONG ENERGY 15

16 VÆRKETS ROLLE ÆNDRER SIG Manglende produktionskapacitet Elforbruget stiger voldsomt i årene , og forsyningsselskaberne oplever, at de på trods af nærmest konstant nybyggeri hurtigt kommer til at mangle produktionskapacitet. For eksempel står den første blok på Asnæsværket driftsklar i maj Blok 2 kommer til i 1961, og de to blokke kan kun lige holde trit med forbrugsstigningen men frigiver ikke reservekapacitet på Sjælland. Heller ikke udvidelsen af Masnedøværket i 1960, og idriftsættelsen af blok 1 på Stigsnæsværket i 1966 samt blok 3 på Asnæsværket i 1967 giver overskud i nettet. Først med blok 4 på Asnæsværket i 1968 og blok 2 på Stigsnæsværket i 1970 får man igen produktionsreserve på Sjælland. Kyndbyværkets nye rolle Kyndbyværkets rolle ændrer sig i disse år til spids- og mellemlastanlæg. De gamle 30 MW anlæg er efterhånden uøkonomiske, og de får reservestatus. 60 MW anlæggene får lov til at køre, men med mange start og stop. En driftsform som både 30 MW og 60 MW anlæggene er velegnede til. Efter en række driftsforstyrrelser på nettet beslutter Kraftimport, der var det østdanske elsamarbejde mellem kraftværksejere og distributionsselskaber, at indføre rullende reserver, og efterfølgende kører 60 MW anlægget drift med laveste last i mange tilfælde. Selvom værkets rolle ændrer sig, producerer Kyndbyværket stadig store mængder strøm i 1960 erne. Produktionen fra Kyndbyværket er cirka GWh årligt, og i både 1969 og 1970 leverer værket hele GWh årligt. Kyndbyværkets 25 års jubilæum 1. april 1965 fejrer Kyndbyværket sit 25 års jubilæum. I de forudgående 25 år har værket produceret GWh, brændt næsten 4 millioner tons kul og 2 millioner tons 16 DONG ENERGY

17 Kyndbyværket med røg fra én skorsten 2. Det ny dieselanlæg transporteres til Kyndbyværket 3. Elsam-Kraftimport undersøgelsen Maskinsalen olie og brugt kølevand svarende til, at hele Isefjordens vandindhold har været pumpet igennem værket to gange. Planer for fremtidens elforsyning Elsam, der varetog seks jysk-fynske kraftværker, og Kraftimport går i midt 1960 erne sammen om at bestille en analyse af en fremtidig optimal kraftværksudbygning. Analysen foreslår en inddeling af udbygningerne i højøkonomiske grundlastværker, atomkraftværker fra midt 1970 erne og værker indrettet til mellemlast (hyppige start og stop) og spidslast (hurtig start). 16 gasturbiner ender med en bestilling på blot to gasturbiner på hver 63 MW til idriftsættelse medio Gasturbinerne har de perfekte spidslastegenskaber med starttid fra kold tilstand på kun 9 minutter og opkørselsgradient 5 eller 10 MW/min. Derudover bestiller IFV et dieselgenerator-anlæg med to 18-cylindrede dieselmotorer på tilsammen 19 MW, som bliver idriftsat oktober Som en konsekvens heraf køber IFV blandt andet 114 ha skov syd for Kyndbyværket med planer om at opføre et atomkraftværk på dette område. IFV har store planer for spidslastanlæg på Kyndbyværket, men selskabets planer i 1968 om at indkøbe op til DONG ENERGY 17

18 NY UDBYGNINGSFASE I maj 1970 etablerer Kraftimport og svenske Sydkraft et endnu tættere samarbejde om udveksling af strøm mellem Danmark og Sverige. Blandt andet idriftsætter de to selskaber en 400 kv kabelforbindelse mellem Sjælland og Sverige i 1973, og de aftaler levering af 100 MW effekt fra Barsebäck til Sjælland i årene I 1974 bliver det hidtidige 120 kv net endvidere omklassificeret til et 132 kv net. I 1970 erne udvider IFV også på Kyndbyværket og årtiet er i den grad præget af udvidelserne. Udover de to gasturbiner og dieselanlægget opfører man i starten af årtiet to nye oliefyrede mellemlastblokke på området: blok 21 og 22. Imellem blokkene opføres et nyt kontrolrum, hvorfra også gasturbiner og dieselanlæg kan fjernbetjenes. Det bliver taget i brug i Åben turbine på enten blok 21 eller Blok 21 tager form 3. Gasturbinebygning under opførelse Blok 21 Da blok 21 står klar, er den det mest automatiserede anlæg i Danmark. Blokken er blandt andet udstyret med fuld automatisering af både start og drift. Starttiden på blokken når efter meget arbejde det ønskede mål på 50 minutter fra stand-by til parallelkobling og derefter 1 time til fuldlast. 3 I 1975 bygger IFV en hjælpedampkedel i bunden af den nye skorsten tilhørende blok 21 og 22 med produktionskapacitet på 70 tons damp i timen. Hjælpekedlen er en forudsætning for den korte starttid på de to nye oliefyrede blokke samt opstart af de tre store 60 MW blokke. Hjælpedampkedlen leverer også varme til store dele af Kyndbyværket og boliger i nærheden. Blok 22 Helt som planlagt kommer blok 22 i drift i juni Dermed indtager Kyndbyværket igen førstepladsen over Danmarks største kraftværker med en effekt på 940 MW netto i forhold til Asnæsværkets ca. 760 MW netto. Samtidig slutter udbygningsetapen, der blev påbegyndt tilbage i Medarbejdere På daværende tidspunkt består et vagthold af 10 maskinmestre fordelt med fem på de kulfyrede anlæg og fem på de to nye oliefyrede. Et hold på fem varetager derved driften af blok , de to gasturbiner, dieselanlægget og en masse fælles funktioner. Opgradering af faciliteter til medarbejdere 1. april 1975 tager medarbejderne en helt ny bygning i brug på Kyndbyværket. Den nyopførte bygning er ca m 2 stor, og den rummer værksteder, lagre, omklædningsfaciliteter, laboratorie og vandbehandling. De nye moderne faciliteter betyder meget for arbejdsglæden og trivslen blandt værkets medarbejdere især vedligeholdspersonalet oplever markant forbedrede forhold både pga. arkitekturen og adgangen til nye og rene rum. Bygningen står stadig i dag og udgør sammen med blok 21 og 22 meget af det nuværende Kyndbyværk. 18 DONG ENERGY

19 Opførelse af blok 21 og Det nye centrale kontrolrum 6. To færdige nye blokke 7. Hele Kyndbyværket, hvor blok 22 mangler 9 8. Model af blok 21 og Turbine 260 MW 10. Eftersyn af turbine-blade 11. Sne-panorama Olie og krig I 1970 erne udvider IFV endnu engang olielagerkapaciteten på Kyndbyværket med tre nye tanke til svær brændselsolie og en lille tank til letflydende gasolie. Herefter har Kyndbyværket en lagerkapacitet på m 3 svær brændselsolie og m 3 let olie.den 6. oktober 1973 bryder Yom Kippur-krigen, mellem på den ene side en koalition af arabiske lande anført af Egypten og Syrien og på den anden side Israel, ud med en markant stigning i oliepriserne til følge. Det betyder en ændret brændselssammensætning på Kyndbyværket, og i IFV som helhed falder olieandelen i brændselssammensætning fra 60 % i 1973 til 37 % i I 1979 står verden over for en ny oliekrise, udløst af politiske uroligheder i Iran, og for Kyndbyværkets betyder det, at 60 MW anlæggene kører fuldlast på kul. DONG ENERGY 19

20 MINDRE PRODUKTION Kyndbyværket har kun få større sammenhængende kørsler på kulanlæggene i 1980 erne, da Asnæsværkets blok 5 er kommet i drift, og der samtidig er rigeligt med vand- og atomenergi fra Sverige. Samtidig stiger energiforbruget i samfundet ikke så meget som tidligere. Værkets leverance består derfor af mellem- og spidslastkørsler med mange starter og høj effekt i korte perioder. Blackout på Sjælland Den 4. august 1981 opstår der omfattende strømafbrydelse med total blackout på Sjælland. Her er det meningen, at Kyndbyværkets dieselanlæg skal starte op fra dødt net, men anlægget er uheldigvis ude til reparation.derefter beslutter man at opføre de to små gasturbiner, der kan starte de større gasturbiner fra dødt net. De bliver idriftsat i april Medarbejder-rekord I 1982 har 280 medarbejdere deres daglige gang på det særdeles livlige og travle Kyndbyværk, hvilket er det højeste antal i værkets historie. Naturgas I 1985 installerer man naturgas på kedel 22 som led i elværkernes aftale med det daværende DONG, som kommer i stand efter pres fra regering og Folketinget. Derefter kan kedlen brænde både olie og naturgas på samme tid blot ikke samtidig i samme brænder. Kraftvarme og vindmøller I 1985 står IFV også for opførslen af et lille kulfyret kraftvarmeværk på det, der i dag hedder DTU. Værket leverer 11 MW varme og 5 MW el og er et modtryksanlæg og udviklingsforsøg i forhold til at producere varme sammen med strømproduktion. Kulstøvet til forbrændingen bliver formalet på Kyndbyværket og transporteret til DTU i tankvogne. Det lille værks drift bliver styret fra Kyndbyværkets centrale kontrolrum, og værket bliver forløber for en række decentrale kraftvarmeværker opført i 1990 erne af det nye selskab SK Energi. Ligeledes begynder udviklingen af vindmøller, hvor IFV køber og opstiller tre stk. 300 kw vindmøller på Kyndbyværkets askepladsdæmning. Møllerne står ind til Røgrensning I 1980 erne opstår nye miljøhensyn, og mange steder installeres afsvovlningsanlæg og DeNOx-anlæg. Behovet aktualiseres yderligere af klager fra vores nordiske naboer over syreregn og forsurede søer. En sidste indsats fra 30 MW anlæggene Den 12. januar 1987 gør de tre gamle 30 MW blokke fra 1940 erne deres sidste heroiske indsats. I de forudgående syv år har de ligget som yderste reserve, men i perioden den januar 1987 oplever danskerne en meget streng kulde og blæst. Pga. kortslutning på generatoren i blok 21, er det nødvendigt at køre de gamle anlæg igen. Derefter kører de ikke mere. Selskabet skifter navn 22. december 1987 er det 50 år siden, at Isefjordværket I/S blev stiftet. Det markerer man blandt andet ved at ændre selskabets navn til IFV-energi for at understrege, at IFVs forretningsgrundlag i fremtiden vil omfatte mange former for energiproduktion og energitransmission først og fremmest varme sammen med el til gavn for både økonomi og miljø. Avedøreværket I forbindelse med IFV-energis opførelse og idriftsættelse af Avedøreværkets blok 1 i slutningen af 1980 erne introducerer selskabet et nært samarbejde med Kyndbyværkets organisation. Blandt andet oplever flere medarbejdere at blive overført fra Kyndbyværket til det nye Avedøreværk, fordi der er behov for deres store ekspertise og erfaringer på det nye værk. 20 DONG ENERGY

21 Turbine 30 MW 2. Kulstøv til kraftvarmeværk på DTU 3. Testvindmølle 300 kw 4. Kyndbyværket med tre stk. vindmøller 5. Medarbejder-revy 6. Turbiner 30 MW DONG ENERGY 21

22 NYE EJERE OG DECENTRALE ANLÆG 50 års jubilæum 1. april 1990 fylder Kyndbyværket 50 år. Det fejres med sammenkomst i kantinen, reception i auditoriet og hele to fester for de ansatte. Nye ejere og decentrale anlæg I 1992 får Kyndbyværket ny ejerstruktur, da man sammenlægger IFV-energi og kraftværkerne under SEAS, der tilsammen bliver det nye SK Energi (SK = Sjællandske Kraftværker). Ud over at eje Kyndbyværket, Avedøreværket, Asnæsværket og Stigsnæsværket etablerer SK Energi en stor mængde decentrale kraftvarmeanlæg på Sjælland, hvoraf mange opføres i løbet af 1990 erne. De mange decentrale værker bliver drevet og vedligeholdt fra Kyndbyværkets organisation. Det betyder, at man ved overgangen til SK Energi begynder en større opkvalificering af serviceafdelingen på Kyndbyværket, så medarbejderne kan drive og vedligeholde de mange decentrale værker. Derudover er serviceafdelingen på Kyndbyværket en nødvendig ekstra arbejdskraft ved revisioner og lignende på bl.a. Avedøreværket og Asnæsværket. I 1993 stiftes SK Kyndby som underafdeling i SK Energi, der får ansvaret for at drive spidslast- og nødlastværket Kyndbyværket, drive decentrale kraftvarmeværker og servicere og vedligeholde energianlæg på hele Sjælland. Eksterne opgaver I første halvdel af 1990 erne udvikler SK Kyndby en afdeling for salg af arbejdsopgaver uden for organisationen, så serviceafdelingen blandt andet varetager opgaver for Gentofte Kommune, NESA og Helsingør Sygehus samt opgaver i Norge og Sverige. Som del af den eksterne service er en laboratoriebil, der kører Sjælland tyndt som rullende laboratorie til både interne og eksterne kunder. Ligeledes udvikler man et team, der tilbyder et stort kendskab til transformere. Teamet arbejder ligeledes både internt og eksternt. Kyndby Huse 1. december 1992 skifter Byen Kyndbyværket navn til Kyndby Huse, og administrationen af de 157 boliger flyttes fra SK Energi til et advokatfirma, men først i 2002 oprettes Kyndby Huse som andelsforening. Division Øst I 1995 bliver SK Energis produktionsområde delt op i to divisioner for at tilpasse organisationen bedre til den kommende liberalisering af energisektoren og for at opnå bedre koordinering internt. Først den 1. januar 1998 træder den nye danske el-lov i kraft, og det betyder, at Kyndbyværket skal konkurrere med andre produktionsselskaber om at producere strøm til de sjællandske forbrugere, men allerede inden da har ledelsen arbejdet med at tilpasse organisationen den forventede ændring. Efter opdelingen i 1995 danner Kyndbyværket, sammen med Avedøreværket, Division Øst. Samtidig beslutter man at koncentrere serviceafdelingens aktiviteter mod kraftværkerne og neddrosle det eksterne salg af serviceopgaver. På Kyndbyværket betyder det, at man efter to år med fokus på eksterne aktiviteter får mere tid til at kigge indad på egne anlæg. Ledelsen beslutter også at arbejde tættere sammen med Avedøreværket, og at samle decentrale værker under én afdelingschef. I 1996 begynder den nye opdeling i Division Øst og Vest at falde på plads, og de forskellige afdelinger bruger meget tid på teamtræning. Blandt andet et to-dages seminar på Middelgrundsfortet. I 1996 sammenlægges værkstederne til to afdelinger: M- og E-service. 22 DONG ENERGY

23 1 Uddannelse af medarbejdere I første halvdel af 1990 erne er der et stort fokus på uddannelse af medarbejdere, og det nyligt etablerede SK Energi gennemfører i forbindelse med en større omorganisering et uddannelsesprogram for medarbejderne. Mange tager bl.a. imod tilbud om aftenundervisning i fag som tysk og edb. Produktion Kyndbyværkets rolle som spidslastanlæg udleves i dén grad i 1990 erne med mange starter på blok 21 og 22 til følge. En stor del af starterne skyldes eksport til Sverige års jubilæum 2. Tavlerne overvåges 3. Ny hjælpedampkedel-bygning 2 Sidst i november 1992 får de kulfyrede 60 MW anlæg en renæssance pga. behov for el-eksport til Sverige, hvor flere atomkraftsblokke er stoppet. De gamle anlæg har sammenlagt 13 starter i 1994, hvor de fleste er planlagte prøvekørsler. I 1996 kører spidslastkedlerne ud over det sædvanlige, og blok 21 og 22 sætter den ene produktionsrekord efter den anden. Den omfattende kørsel skyldes en stor eksport til Norge og Sverige, der har exceptionel lav vandstand i deres magasiner. 3 Skrotning og bortsprængning Den gamle 30 MW maskinsal har længe ligget stille, men den syder igen af liv i 1993 fra april til september, hvor Elkraft (det tidligere Kraftimport) og SK Energi bygger og afprøver nacellen til en ny 1000 kw vindmølle. Den færdigbyggede mølle kommer siden op at stå ved Avedøreværket. I 1993 påbegynder man for alvor skrotningen af de tre 30 MW anlæg, der har kørt i perioden Anlæggene blev definitivt meldt ude af reserve allerede tilbage i januar DONG ENERGY 23

24 NYE EJERE OG DECENTRALE ANLÆG FORTSAT Den omfattende skrotnings- og ombygningsopgave løber fra , hvor hjælpeanlæggene bliver tilpasset til spidslastkedlerne 21 og 22, og hvor ikke mindst 30 MW blokkene og 60 MW blokkene skrottes og nedrives. I foråret 1997 begynder man at fjerne turbiner og generatorer fra bygningerne, og det er vemodigt for flere kraftværksfolk at se de gamle turbiner og generatorer blive slæbt bort med store gabende huller i maskinsalsgulvet til følge. I 1997 sker det meste af den omfattende nedrivning af de gamle trofaste 30 MW og 60 MW blokke, og det sidste levende anlæg blok 11 kører for sidste gang 28. august. Dagen markeres på festlig vis, og pensionerede medarbejdere, der tidligere har arbejdet med kedlerne, drikker gravøl sammen med de nuværende medarbejdere. Få dage senere bliver al strøm taget i de gamle bygninger, og nedrivningen kan begynde. I februar 1997 får Kyndbyværket ny hjælpedampkedel, der ankommer med skib til værket. Fra skibet transporteres den til sin nye bygning indrettet specielt til hjælpedampkedlen. Det er en større operation, da kedlen vejer 46 tons. Samtidig bliver endnu en skorsten føjet til værkets profil. Mens en ny skorsten kommer til, forsvinder andre, for den 15. november 1997 bortsprænges de tre Aflevering af kulstøv på DTU kraftvarmeværk 2. Ruiner efter bortsprængning af de gamle anlæg 3. Undervisning 4. Chefskifte i Nedtagning af turbine 6. De gamle anlæg før bortsprængning 24 DONG ENERGY

25 skorstene i det gamle anlæg samt hele kedel 13 med kedelhus. I starten af 1998 sørger endnu en stor mængde velplacerede sprængladninger for kedel 11 og 12s endeligt. Ligeledes bliver 1998 året, hvor den gamle oliekaj og olietankene klargøres til nedrivning, da man ikke længere har de gamle 30 og 60 MW anlæg. Ved slutningen af året 1998 nærmer det store nedrivningsarbejde på Kyndbyværket sig sin afslutning, og man går i gang med at etablere strandeng, hvor de tidligere gamle anlæg lå Bortsprængning 8. Nedtagning af gamle turbiner 9. Førstehjælpskursus 10. Sommer ved Kyndbyværket 11. Fint besøg fra Burkina Faso 12. Nedtagning af turbiner DONG ENERGY 25

26 FREMTIDEN SIKRES Energi E2 stiftes I år 2000 etableres Energi E2, som driver centrale og decentrale kraftvarmeværker i Østdanmark. Selskabet overtager Kyndbyværket efter SK Energi. Energi E2 eksisterer frem til 2006, hvor selskabet fusionerer med fem andre selskaber og bliver til DONG Energy. Sjællands el-brandstation Det er i 2000 erne, at Kyndbyværkets rolle som kraftværkernes brandstation bliver cementeret. Værket ligger som backup for el-systemet og kan uden varsel starte op og producere el, hvis Sjælland pludselig mangler strøm. Kyndbyværket er således helt central for forsyningssikkerheden. Kyndby Huse frasælges Energi E2 vælger at frasælge husene, da det ikke er en kerneaktivitet for virksomheden at udleje boliger. Beslutningen medfører mange spørgsmål og bekymringer hos beboerne, og på et informationsmøde fortæller Energi E2 om fremtidsplanerne for Kyndby Huse og besvarer spørgsmål angående salget. Beboerne undersøger muligheden for at oprette andelsforening, og 9. april 2002 er der stiftende generalforsamling, hvor lejerne i 135 ud af 156 boliger giver tilsagn om køb. Pr. 1. juli 2002 sælger Energi E2 derfor de 156 boliger i Kyndby Huse til en nystiftet andelsboligforening etableret af de nuværende lejere. Den samlede salgspris bliver 95 mio. kroner, som også dækker fælleshuse, sportsbaner og andre fællesarealer. På det tidspunkt har kun en tredjedel af beboerne i Kyndby Huse direkte tilknytning til Kyndbyværket. Det store strømsvigt 23. september 2003 er der strømsvigt på hele Sjælland og i Sydsverige pga. en række hændelser på svenske kraftværker, der medfører et spændingsfald i nettet. Desværre opstod der to uafhængige fejl på de to nødstartanlæg på Kyndbyværket, men det lykkes at spændingssætte nettet fra Sverige, og herefter kører anlæggene op et efter et. Planer om havvindmøller I marts 2004 har Energi E2 planer om at opstille testmøller på havet ved Kyndbyværket med henblik på at opføre og drive havmølleparker i fremtiden. I april 2005 får Energi E2 et ja til at opstille to havmøller på 3,6 MW hver til demonstration ved Kyndbyværket, og møllerne kan tilsammen forsyne ca husstande med strøm. Opsætningen af de to møller sker dog aldrig, og DONG Energy opgiver opsætningen ved Kyndbyværket endeligt i Fremtiden sikres Kyndbyværkets fremtid sikres i august 2005, da Energi E2 i 11. time indgår en aftale med Elkraft om en levetidsforlængelse af Kyndbyværket. Forsyningssikkerheden er Elkrafts ansvar, og de indgår en aftale med Energi E2 om at stå klar med Kyndbyværket som reserve til nettet. I 2008 kommer der for første gang EU-regler med et loft for, hvor meget det enkelte kraftværk må udlede af svovl, kvælstoffer og støv. Kyndbyværket udleder i 2005 cirka dobbelt så meget, som det må i 2008, så levetidsforlængelsen går primært på at renovere værket med henblik på at udlede væsentligt færre af de skadelige partikler. Forhandlingerne om levetidsforlængelsen foregår i samme periode, som Elkraft gennemgår en fusion med Gastra (ansvarlig for gasinfrastrukturen i Danmark) og bliver til Energinet.dk, som har ansvar for forsyningssikkerheden i dag. For Kyndbyværket betyder beslutningen om levetidsforlængelse to ting. Dels sikring af drift i de næste år, og dels at værket pga. moderniseringen bedre kan konkurrere på markedet for reserveydelser. Der laves to store ændringer af blokkene udover udskiftning, reparation og eftersyn af forskellige delanlæg. Den første er en udskiftning af brændsel, der går fra at være fuelolie til letolie. Det er en nødvendighed for at kunne leve op til de nye miljøkrav. Den anden større ændring er installationen af et helt nyt styringsog overvågningssystem til blokkene. Blok 21 levetidsforlænges i perioden august 2006 til februar 2007, og levetidsforlængelsen af blok 22 foregår i perioden januar til juni Gasturbiner og dieselanlæg levetidsforlænges i perioden frem til DONG Energy bliver den nye ejer af Kyndbyværket 1. juli 2006 sker fusionen af Energi E2, Elsam, DONG, NESA, el-delen af Københavns Energi og Frederiksberg 26 DONG ENERGY

27 Værket set fra oven 2. Chefskifte i Kyndbyværket i frøperspektiv 4. Pensionistdag 5. Kyndbyværket fra oven 5 4 DONG ENERGY 27

28 FREMTIDEN SIKRES FORTSAT Forsyning, og det nye selskab kommer til at hedde DONG Energy. Efter fusionen hører Kyndbyværket under DONG Energy Power, Generation. Med skiftet til DONG Energy bliver Kyndbyværket også en del af et meget stort energifirma med ansatte, der ikke udelukkende beskæftiger sig med el- og varmeproduktion fra kraftvarmeværker. Det nye store energiselskab har trukket flere ekspertiseområder ind under sin hætte via fusionen af de mange forskellige selskaber. Kyndbyværket bliver således en del af en virksomhed, der også beskæftiger sig med efterforskning og produktion af olie og gas, vedvarende energi i form af vindmøller på land og til havs samt vandenergi, infrastruktur til transport af el og gas, salg på energimarkeder, samt salg af elektricitet og gas til slutbrugerne. Ved fusionen bliver en del af organisationens kraftværker solgt fra til Vattenfall for at overholde konkurrenceloven. Her ryger blandt andet Amagerværket og kraftvarmeværkerne i Hillerød og Helsingør. Ved overgangen til DONG Energy ændrer medarbejdernes arbejdstøj udseende, så det fremover er de røde og grå farver, der dominerer på kraftværkerne. Sidste halvdel af 2000 erne bærer præg af, at den nye identitet som DONG Energy skal stadfæstes både internt i organisationen og eksternt. Der bliver blandt andet fokuseret på markedsføring for at gøre det nye selskab genkendeligt hos danskerne en af de mere mindeværdige var sponsoratet af det danske herrefodboldlandshold. Planlagt børsnotering I DONG Energy begynder ledelsen allerede kort efter indstiftelsen at forberede en kommende børsnotering af selskabet. Kort før den planlagte børsnotering i 2008 vælger bestyrelsen at udskyde pga. den bekymrende udvikling på finansmarkederne, der senere bliver til reel finanskrise. Fokus på ulykker I 2008 forstærker ledelsen fokus på at nedbringe antallet af ulykker især på kraftværkerne er der for mange ulykker blandt medarbejdere og i den grad også leverandører. I sammenligning med andre internationale energikoncerner, ligger man således fem gange højere på ulykkesfrekvensen i DONG Energy samlet set. Det giver anledning til nye tiltag på sikkerhedsområdet. Eksempel på produktion på Kyndbyværket 5. januar 2009 falder Asnæsværkets blok 5 ud, og blok 2 kan kun producere på halv kraft pga. en fødepumpe, der er i Tyskland til reparation. Samtidig er Avedøreværkets blok 2 og Svanemølleværkets blok 7 ude af drift. Pga. dette uheldige sammenfald kommer Energinet.dk til at mangle MW, og Kyndbyværket bliver indstillet på at gøre klar til opstart. Kort før kl. 7 om morgenen startes blok 21 og 22, og de kører tæt ved fuldlast uafbrudt resten af dagen. Derved får blokkene stor betydning for, at Energinet.dk kan levere den lovede produktion og får vist deres værd som spidslastværk. Stort fokus på miljø og socialt ansvar I det nystiftede DONG Energy har man stort fokus på miljø og bæredygtighed samt social ansvarlighed. Man stiller klare forventninger til leverandørerne om håndtering af etiske, sociale og miljømæssige forhold, og i 2000 erne opstår et stort miljømæssigt fokus på at nedbringe udledningen af CO 2. Samtidigt sætter man internt fokus på medarbejdertrivsel bl.a. med årlige klimamålinger og sundhedstjek. 28 DONG ENERGY

29 DONG ENERGY 29

30 KYNDBYVÆRKETS FORTSATTE VIRKE Kraftværkerne rolle I årene mærker man for alvor, at vindmøller producerer stadig mere el til danskerne. Kraftværkerne opererer således i et marked, hvor der kommer mere vedvarende energi i el-nettet, og Thermal Power tilpasser kraftværkerne til denne virkelighed. Selvom mængden af vindenergi stiger, er der stadig hårdt brug for kraftværkerne til at levere en sikker forsyning også når vinden ikke blæser. Derudover beslutter man at konvertere de blokke, der producerer mest, til bæredygtig biomasse. Spidslastkedlerne på Kyndbyværket beholder dog de nuværende brændsler: Olie og gas. Vindovervågning fra Kyndbyværket Medarbejderne i Kyndbyværkets kontrolrum får i denne periode et ny vigtig opgave. De skal overvåge DONG Energys havvindmølleparker i ind- og udland, og det stiller nye krav til deres kompetencer, og de får stor betydning for, at vores vindmøller også kører, som de skal. I første omgang beslutter man, at opgaven med at overvåge den stigende mængde havvindmøller skal løses internt af Wind Power, men efter en kort periode bliver opgaven lagt tilbage til kontrolrummet på Kyndbyværket, hvor man nu overvåger vindmølleparker i Danmark, England og Tyskland. Ny organisationsstruktur I 2011 gennemfører man en organisationsændring, der bl.a. medfører etablering af en fælles vedligeholdelsesorganisation (VHS) med en planlægningsafdeling og en serviceafdeling. Denne afdeling skal sikre gennemførelse af alle besluttede vedligeholdelsesopgaver, enten ved hjælp af egne medarbejdere i serviceafdelingen eller ved konkurrenceudsætning af opgaver til eksterne leverandører. I forbindelse med en yderligere organisationstilpasning i 2013 besluttes det at nedlægge serviceafdelingen på Kyndbyværket, hvilket betyder, at alle håndværksarbejder på værket i fremtiden skal udføres af eksterne leverandører. Udlejning af havneareal I 2014 bliver der indgået aftale med det lokale firma HC Handelscenter om udlejning af en del af Kyndbyværkets havn. Aftalen er indgået med udgangspunkt i en 3-årig forsøgsperiode, hvor der kan ind- og udskibes korn, foderstoffer, gødning og træpiller fra havnefaciliteten. Aftalen medfører, at der bliver etableret et nyt hegn som skalsikring tættere på Kyndbyværkets anlæg, så der er fri adgang for transport til den udlejede havn. Tilpasning af bygningsmassen Som konsekvens af, at medarbejderantallet på Kyndbyværket er faldet gennem de senere år, besluttes det at samle alle medarbejdere i lokaliteterne omkring produktionsanlæggene. Det medfører, at den gamle Folkebygning, der rummer bl.a. omklædningsrum og kantine, planlægges nedbrudt i løbet af Den beslutning medfører, at der ultimo 2014 etableres en ny kantine i det gamle laboratorie i værkstedsbygningen, og at der er ligeledes ved værkstedsbygningen indrettes et nyt motionsrum til Personaleforeningen. Desuden arbejdes der målrettet på at få solgt eller udlejet den hidtidige administrationsbygning, da der ikke længere er behov for de mange kontorpladser. Kyndbyværkets fortsatte virke Den nuværende kontrakt med Energinet.dk udløber med udgangen af 2015, men der er til stor glæde og tilfredshed indgået en ny aftale med Energinet.dk fra 1. juni 2016 gældende for en 5-årig periode. Aftalen omfatter alle anlæg med undtagelse af blok 21, men der arbejdes ihærdigt på at identificere markedsprodukter til en evt. kontrakt for denne blok. Indgåelsen af aftalen med Energinet.dk viser, at Kyndbyværket stadig har en særdeles vigtig rolle som hele Sjællands el-brandstation, der er klar til at træde til, når behovet opstår. I 2015 er der 37 ansatte på værket næsten det samme antal som ved værkets begyndelse i 1940, hvor der var DONG ENERGY

31 Græsslåning 2. Vandtanke til procesvand 3. Kontrolrum 4. Turbine 260 MW 5. Det udlejede havneareal ses til venstre for værket. 6. Dieselanlægget 6 5 Dengang sikrede medarbejderne drift og vedligehold af 30 MW i dag sikrer det samme mandskab drift og vedligehold af 734 MW! Kyndbyværket er stadig et centralt kraftværk, hvis berettigelse i de kommende år er sikret, og værket er stadig i udvikling og klar til at tilpasse sig de gældende omstændigheder og behov. Via evnen til omstilling, har Kyndbyværket formået til stadighed at gøre sig selv uundværligt og slå sin position fast som Sjællands brandstation på elområdet. DONG ENERGY 31

32 DONG Energy A/S Kraftværksvej Fredericia Denmark Tel

Den fælles, fritstående skorsten er 130 meter høj og har en diameter på 10 meter. Værket blev oprindeligt opført som Danmarks første lands-

Den fælles, fritstående skorsten er 130 meter høj og har en diameter på 10 meter. Værket blev oprindeligt opført som Danmarks første lands- Kyndbyværket DONG ENERGY KyndbyVÆRKET Sådan producerer dampkraftanlæggene elektricitet Kyndbyværket er et af DONG Energy s 10 centrale kraftværker. Værket ligger ved Isefjorden nær ved Jægerspris. Elproduktionen

Læs mere

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering

Læs mere

www.dongenergy.com Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.

www.dongenergy.com Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33. www.dongenergy.com Besøg DONG Energy A/S Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.01 DONG ENERGY SVANEMØLLEVÆRKET s produktionsanlæg, der ligger i Københavns Nordhavn, er et af DONG Energy

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Beretning 2014. Produktion

Beretning 2014. Produktion Beretning 2014 Driften af vores vindmølle er stabil og tilfredsstillende. Den kører heldigvis uden de store problemer. Møllen får sin faste service 2 gange om året, et stort og et lille eftersyn, og får

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Er kraftvarmen under afvikling i Danmark?

Er kraftvarmen under afvikling i Danmark? 1 Er kraftvarmen under afvikling i Danmark? Fjernvarme og kraftvarme har gennem næsten 100 år haft en støt voksende rolle til rumopvarmning i Danmark, men nu ser det ud til, at udviklingen er vendt. Den

Læs mere

ILLUSTRERET VIDENSKAB

ILLUSTRERET VIDENSKAB ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

Markedet for manuelle elreserver er brudt sammen

Markedet for manuelle elreserver er brudt sammen Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 187 Offentligt Foreningen for Regulerkraftanlæg i Danmark Markedet for manuelle elreserver er brudt sammen Brancheforeningen for Regulerkraftanlæg

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S April 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

DONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation

DONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation Energinet.dk C/O Sisse Carlsen Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.

Læs mere

NORDJYLLANDSVÆRKET. Verdens mest effektive kulfyrede kraftvarmeværk

NORDJYLLANDSVÆRKET. Verdens mest effektive kulfyrede kraftvarmeværk NORDJYLLANDSVÆRKET Verdens mest effektive kulfyrede kraftvarmeværk FRA DET GAMLE AALBORG TIL DET NYE EUROPA Velkommen til Nordjyllandsværket verdens mest effektive kulfyrede kraftvarmeværk. Nordjyllandsværket

Læs mere

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle Motor og generator Der er indlysende fordele ved at producere decentral kraftvarme. Hvis vi kun producerede varme eller hvis vi kun producerede elektricitet ville virkningsgraden hver især ligge på ca.:

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Teknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014

Teknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Teknologiske udfordringer for større operatører Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Anvendelse af biomasse til energi er tæt integreret med de danske energiselskaber DONG Energy

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Historien om den videnbaserede energisektor

Historien om den videnbaserede energisektor Historien om den videnbaserede energisektor Formålet med denne historiefortælling er at vise, at da elsystemet blev udviklet var sektoren kendetegnet ved en meget høj grad af tværfaglighed. Den danske

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Det seneste

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Danske elpriser på vej til himmels

Danske elpriser på vej til himmels 1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige

Læs mere

Fjernvarme Fyn - i korte træk. Ved: Torben Rosager, Chef SRO og Teknisk IT

Fjernvarme Fyn - i korte træk. Ved: Torben Rosager, Chef SRO og Teknisk IT Fjernvarme Fyn - i korte træk Ved: Torben Rosager, Chef SRO og Teknisk IT Hvem er Fjernvarme Fyn Hvem er Fjernvarme Fyn Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,

Læs mere

ENERGI TIL SAMFUNDET. Hvordan fornyer vi løbende energiforsyningen?

ENERGI TIL SAMFUNDET. Hvordan fornyer vi løbende energiforsyningen? ENERGI TIL SAMFUNDET Hvordan fornyer vi løbende forsyningen? Som forbrugere tager vi for det meste for givet. Det er der bare. Og sådan skal det være. Derfor skal vi hele tiden forny s for at sikre, at

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Kontraktperiode defineres i Aftalen fra datoen, hvor begge parter har underskrevet Aftalen til og med datoen for leveringsperiodens udløb.

Kontraktperiode defineres i Aftalen fra datoen, hvor begge parter har underskrevet Aftalen til og med datoen for leveringsperiodens udløb. Bilag 1 Aftale om køb og indløsning af RECS certifikater, Frederikshavn Mellem parterne DONG Energy El & Gas A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Tlf 99 55 11 11 Fax 99 55 55 98 www.dongenergy.dk Cvr-nr. 25 47

Læs mere

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Mange åbne ender Bedre integration mellem el-, gas-

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Ulbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015

Ulbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015 Ulbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015 Beretning til Generalforsamling varmeåret 2014/15 1. Valg af dirigent ** Kurt Johansen blev valgt 2. Beretning til generalforsamling - varmeåret 2014/15 Afslutning af varmeår

Læs mere

Vindkraft i Det Fremtidige Elsamfund

Vindkraft i Det Fremtidige Elsamfund Vindkraft i Det Fremtidige Elsamfund Henrik Stiesdal, 26.02.16 Stiesdal 2016, All Rights Reserved 1 Bonus, 1981 Stiesdal 2016, All Rights Reserved 2 Den første brochure, 1981 Stiesdal 2016, All Rights

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 Prisen på energi har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september:

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september: Markedsrapporten Nr. 12 September 6 Elmarkedet i september: Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser Septembers nedbør i Norge og Sverige kombineret med faldende priser på olie og

Læs mere

Om flyveaske Betonhåndbogen 2016

Om flyveaske Betonhåndbogen 2016 Om flyveaske Betonhåndbogen 2016 Nicolai Bech StandardConsult ApS Møde i Betonforeningen 24. februar 2016 Præsentation Betonforeningen 24 Februar, StandardConsult ApS 2 Oversigt Den historiske side af

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Biogas til balancering af energisystemet

Biogas til balancering af energisystemet Biogas til balancering af energisystemet Frank Rosager, HMN Naturgas I/S SE også : https://grongasdanmark.dk/ Slide 1 Følg med på: https://grongasdanmark.dk/ Slide 2 Energikommissionen peger på: Gassystemet

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Beretning 2015. Produktion

Beretning 2015. Produktion Beretning 2015 Produktion 2015 blev et produktionsår med en samlet produktion på 4.083.754 kwh. December blev årets bedste måned med en flot produktion på 495.535 kw. Alt i alt et tilfredsstillende år

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Energiscenarier for 2030

Energiscenarier for 2030 Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier

Læs mere

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen Til Energitilsynets sekretariat Att: Iben Hvilsted-Olsen UDKAST Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen 2. august 211 SKL-HEP/SKL I forbindelse med Energitilsynets godkendelse

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

MES A.m.b.a. s repræsentantskabsmøde torsdag, den 26. maj 2015, kl , på Diagonalkroen i Give.

MES A.m.b.a. s repræsentantskabsmøde torsdag, den 26. maj 2015, kl , på Diagonalkroen i Give. MES A.m.b.a. s repræsentantskabsmøde torsdag, den 26. maj 2015, kl. 19.00, på Diagonalkroen i Give. Planche 1: Selskabsdiagram MES Net A/S: Vor el-leverance i 2015 blev på 252,0 GWh, hvilket er lidt lavere

Læs mere

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Gasprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Efter længere tids nedafgående

Læs mere

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale

Læs mere

Ordinær generalforsamling 2008

Ordinær generalforsamling 2008 Ordinær generalforsamling 2008 Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren Dagsorden 1. Bestyrelsens beretning om selskabets og dets datterselskabers

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere