Redaktionelt. I dette nummer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redaktionelt. I dette nummer"

Transkript

1

2 På næste side starter vi med en oversættelse af Srila Prabhupadas Light of the Bhagavata, en af hans mindre kendte bøger, der aldrig er udkommet på dansk. Vi har givet den den danske titel I Bhagavatams lys. Vi håber, I vil nyde den. Læser du bøger, du ikke kan lide? Det gør en amerikansk professor, Dr. Benjamin Wiker, der har skrevet en bog om bøger, der ikke blot var elendige, men ligefrem har været med til at ødelægge verden. Lalitanatha omtaler den på side 10 til skræk og advarsel. For nylig havde vi besøg af en af Prabhupadas disciple Narayani Mataji, der holdt en række foredrag i templet og i Kalkis sommerhus i Nordsjælland. Jatayu bringer et interview med hende på side 7. Samtidig med Narayani Devi var Hare Krishna Prabhu fra Italien på besøg for hjælpe de hengivne med at lave harinama i København. Det blev til et par smukke bhajans på Strøget med uddeling af hjemmebagte italienske prasadam-småkager og masser af interessante og interesserede menneskesker, der stoppede op for at høre mere. Den juni aflagde Bir Krishna Goswami besøg i templet, hvor han blandt andet viste lysbilleder fra Govardhana og fortalte om Sandipani Muni School i Vrindavana, hvor fattige Brijbasi-børn får en enestående mulighed for at gå i skole og samtidig blive trænet i den Krishna-bevidste kultur og livsstil. På grund af sommerferien bliver august-bladet forsinket nogle dage og kan først forventes Redaktionelt Af Lalitanatha Dasa og Dandaniti Devi Dasi fremme den 5. august. Det er ikke os, men vores trykker, der holder sommerferie. Vi holder nemlig aldrig ferie. Eller også laver vi ikke andet. Det er vi aldrig blevet helt kloge på endnu, for tjeneste til Krishna er ikke som et arbejde eller noget, som man vil holde fri fra. Apropos ferie har vi lige holdt, hvad der nok er vores sommerferie for i år, nemlig en uge i Helsinki, hvor vi deltog i indvielsen af den finske afdeling af Bhaktivedanta College efterfulgt af et seminar med Bhakti Vidya Purna Maharaja og en række lærere fra Mayapurs dagskoler. Flere artikler er inspireret heraf, deriblandt en artikel om, hvad der foregår i den finske yatra, køkkensiden og en artikel om den ædle kunst at servere prasadam. Husk som omtalt i de forrige blade, at der er Ratha-yatra og Festival of India på Rådhuspladsen i København lørdag den 4. juli. Blandt de mange hengivne, der kommer for at hjælpe til med festivalen, er Mahavishnu Swami fra England. I dette nummer Redaktionelt 2 Vi håber så mange som muligt vil Srila møde op og gøre Prabhupadas side 3 dagen til endnu en uforglemmelig oplevelse og modtage Narayani Devi Dasi 7 Herren Jagannatha, Baladeva og Lokanath Goswami 9 Subhadra-devis Ideer, der barmhjertighed. forskruede verden 10 Nyt fra Hare Krishna udgives af Det Internationale Samfund for Krsnabevidsthed (ISKCON) i Danmark, grundlægger-acarya A.C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada. Copyright 2009, alle rettigheder forbeholdes. ISSN Redaktion: Lalitanatha Dasa/Leif Asmark Jensen (ansvarshavende) Dandaniti Devi Dasi/Dorte Skou Jensen Layout: Ananta Sri Dasa/Anders Grønlund Adresse: Sørningevej 39, Skamstrup, 4440 Mørkøv Tlf.: Girokonto Bankkonto: Den Danske Bank reg. 3534, konto Alle indlæg, kommentarer, spørgsmål osv. er velkomne. Kontakt redaktionen for næste deadline. -2- ISKCON-universitet åbner i Finland 15 Prasadam-seva 17 Ordliste & notitser 20 Børneside 21 Ekadasi-lasagne 22

3 Srila Prabhupadas side I Bhagavatams lys Light of the Bhagavata er titlen på en bog, Srila Prabhupada skrev i 1961 til en verdenskonference i Japan, The Congress for Cultivating the Human Spirit, hvis arrangører havde bedt ham stå for en udstilling om Srimad-Bhagavatam. Prabhupada valgte at basere udstillingen på 10. Bogs tyvende kapitel, der er en beskrivelse af efteråret i Vrindavana. Samtidigt var hans plan at få en dygtig orientalsk maler til at lave illustrationer til hans kommentarer. Desværre løb projektet ud i sandet. Srila Prabhupada kom ikke til Japan, og hans manuskript blev ikke udgivet, imens han levede. Efter hans bortgang i 1977 besluttede BBT at udgive bogen og kontaktede en kendt kinesisk malerinde, Madame Li Yun Sheng, der lavede 48 enestående malerier til manuskriptets 48 tekster. Light of the Bhagavata ( måske Srila Prabhupadas mest unikke bog) så således dagens lys i 1984 som en smuk komposition af Srila Prabhupadas tankevækkende kommentarer med Madame Li s nænsomme billeder. I dette nummer bringes bogens første tre vers med kommentarer og billeder, der desværre er i sort-hvid og således ikke kommer til deres fulde ret. Men vi kan opfordre alle til at anskaffe sig bogen fra BBT og se malerierne, som de virkelig er. Det er ikke planen at trykke hele bogen i ét stræk her i bladet (det ville fylde Prabhupadas spalte det næste halvandet år), men vi vil de næste år ind imellem have uddrag fra bogen. Tekst 1 Tilsynekomsten af skyer under ledsagelse af torden og lynglimt over hele himlen er som et billede på livgivende håb. Tildækket af mørkeblå skyer virker himlen kunstigt udklædt. Tordenen og lynene inde i skyerne er tegn på håb om en ny måde at leve på. klare himmels. Denne glemsel giver ophav til det falske egos separatisme. Derfor buldrer de levende væsener, individuelt og kollektivt, som tordnende skyer: Jeg er dette, Det er vores, eller Det er mine. Denne ånd af falsk separatisme kaldes rajas kvalitet, og den giver ophav til en skabende kraft efter uafhængigt at have herredømme over tamas kvalitet. Lynglimtet er den eneste stråle af håb, der kan lede en til kundskabens vej, og derfor sammenlignes det med sattvas kvalitet, godhed. Den ubegrænsede himmel eller den altgennemtrængende Absolutte Sandhed (Brahman) er ikke-forskellig fra den tildækkede del af himlen, men samtidig er hele himlen forskellig fra den ubetydelige del, der er tilbøjelig til at blive tildækket af den mørke sky. Skyen med dens ledsagelse af torden og lyn kan umuligt dække den ubegrænsede himmel. Derfor er den Absolutte Sandhed, der sammenlignes med hele himlen, samtidigt ét med det manifesterede levende væsen og forskelligt fra ham. Det levende Den skyfrie himmel, der breder sig uendeligt i alle retninger, sammenlignes med den Absolutte Sandhed. De levende væsener er sandheder, der er manifesteret i relation til den materielle naturs kvaliteter. Den mørkeblå sky dækker kun en uanselig del af den ubegrænsede himmel, og denne ubetydelige tildækning sammenlignes med uvidenhedens kvalitet eller det levende væsens glemsel af dets virkelige natur. Et levende væsen er lige så rent som den ubegrænsede himmel. Han bliver imidlertid tildækket af glemslens sky i sin tilbøjelighed til at nyde den materielle verden. På grund af denne kvalitet, der kaldes tamas (uvidenhed), anser han sig selv for at være forskellig fra den Absolutte Helhed og glemmer sin renhed, der er som den væsen er kun en stikprøve af den Absolutte -3-

4 Sandhed og er tilbøjelig til at blive dækket af den midlertidige sky af uvidenhed. Der er forskellige grupper af filosoffer, der generelt opdeles i monister og dualister. Monisten tror på enheden imellem den Absolutte Sandhed og det levende væsen, imens dualisten tror på det levende væsen og den Absolutte Sandhed som separate identiteter. Over disse to filosofier står acintya-bhedabheda tattvafilosofien, sandheden om samtidig enhed og forskellighed. Denne filosofi blev givet af Herren Sri Caitanya Mahaprabhu i Hans forklaring af Vedanta-sutraerne. Vedanta er grundlaget for alle filosofiske fortolkninger, og derfor kan Vedanta ikke være en bestemt klasse filosoffers absolutte ejendom. En oprigtig søger efter den Absolutte Sandhed kaldes en vedantist. Veda betyder viden. Et hvilket som helst område af viden er en del af den vediske viden, og vedanta betyder den endelige konklusion på alle grene af viden. Ligesom filosofi kaldes videnskaben over alle videnskaber, er Vedanta den endegyldige filosofi over alle filosofiske spekulationer. rette øjeblik begynder regnskyl at falde på jorden, selv på hårde klipper, og landet bliver oversvømmet. Velfærdsstaten pålægger sine borgere forskellige former for svidende skatter indkomstskat, salgsskat, ejendomsskat, terminsskat, forbrugsafgift, told og så mange andre skatter. Men i rette tid, når skatterne har hobet sig op og er blevet til en stor sum penge, bruges de på borgernes tarv på forskellige måder. Ikke desto mindre sker det somme tider, at skatteydelserne falder rundt omkring i staten som regn på stenhjertede mennesker, der ikke ved, hvordan de bruger Tekst 2 Solens brændende varme fordamper vand fra havene, floderne, søerne og vandreservoirerne, og der er kun lidt vand at se noget sted. Folk bliver tørstige og kigger hele tiden resigneret op på himlen efter regn. Men i pengene rigtigt, og bortøder dem på sansetil- -4-

5 fredsstillelse. Det almindelige menneske tror, at den ulige fordeling af regn repræsenterer naturens vrede over vores syndige handlinger. Det er der et gran af sandhed i. Hvis der således skal ske en ligelig fordeling af de statsindkrævede skatter, behøver borgerne at være pinligt ærlige og moralske. De bør være ærlige i betaling af skatter til staten og bør have ærlige repræsentanter til at stå for administrationen. I den moderne opbygning af demokratiske stater har borgerne ingen grund til at beklage sig, for hele administrationen forestås af folket selv. Hvis folk selv er uærlige, skal det administrative maskineri være korrupt. Selv om en fordømt folkelig regering gives et godt eller smart navn, kan folk ikke have en god regering, hvis de ikke selv er gode, uanset hvilket parti, der står for administrationen. Derfor er en god karakter i bevidstheden hos folk flest den første grundlæggende forudsætning for en god regering og ligelig fordeling af rigdommen. I fortiden lærte kongerne politisk filosofi fra ideelle lærere, og borgerne fra landsby til landsby blev undervist i principperne for selvrealisering, sådan som de vediske kodekser giver dem for både materiel og åndelig ophøjnelse af samfundet. Derfor var borgerne Gudsbevidste og ærlige i deres handlesæt, og kongerne var ansvarlige for statens velfærd. De samme grundlæggende principper accepteres af de demokratiske regeringer af i dag, for de uansvarlige partier bliver altid stemt ud og må vige magten til fordel for et ansvarligt parti i en bedre regering. I den kosmiske regering er der kun et parti, der består af Guds tjenere, og de ansvarlige guddomme på de forskellige planeter opretholder de kosmiske love i henhold til den Højeste Herres ordrer. Der er forskellige yajnaer, der foreskrives for forskellige tidsaldre, og i den nuværende jernindustris tidsalder anbefales det yajna, der oplyser massernes sind med Gudsbevidsthed. Denne yajna-proces kaldes sankirtana-yajna eller massebevægelsen til udvikling af menneskets tabte åndelige bevidsthed. Så snart folk slutter sig til denne bevægelse igennem åndelig sang, dans og fest, bliver de automatisk lovlydige og ærlige. Lydighed er disciplinens første bud. Folk er blevet lovbrydere overfor Guds love, og derfor fordeles hverken regn eller rigdom ligeligt. Et i bund og grund lovbrydende menneske kan ikke have nogen form for gode kvalifikationer. Når lovbrydende ledere leder lovbrydende folk, bliver hele administrationens atmosfære forurenet og farefyldt, ligesom når en blind mand leder andre blinde mænd. Statsskatterne bør derfor bruges på at opbygge karakteren hos folk i almindelighed. Det vil bringe lykke til statens borgere. Tekst 3 Tiltrukket af elektricitet over hele himlen og drevet af stærke vinde oversvømmer skyerne gradvist jordens overflade for at tilfredsstille de trængende mennesker med vand, der er deres livgivende substans. Skyerne giver mennesket regn som Herrens barmhjertighed, for Herren er venligt indstillet overfor det trængende levende væsen. Vi bør hele tiden huske på, at Gud altid er venlig imod os. På trods af vores grove ulydighed imod lovene i Guds natur er Herren venlig nok til at sørge for vores opretholdelse. Vand er en af de vigtigste ting, vi har brug for til vores opretholdelse, for uden vand kan vi hverken dyrke mad eller slukke vores tørst, ligesom der er brug for masser af vand til mange andre formål. Derfor har Herren gemt vand på trefjerdedele af kloden og gjort det salt for at konservere det. Saltvand rådner ikke, og det er forsynets arrangement. Herren har sat den kraftfulde sol Folk lider alligevel på grund af deres egen dårskab. Hvori består den dårskab? Ifølge Bhagavad-gita bør folk udføre yajnaer eller offerhandlinger for tilfredsstillelsen af den Højeste. Den Højeste er altgennemtrængende. Derfor må folk lære at udføre yajnaer for at tilfredsstille den altgennemtrængende Højeste Sandhed. til at fordampe vandet på planeter som jorden -5-

6 og destillere det til ferskvand i skyerne og derefter gemme det på bjergtoppene, ligesom vi gemmer vand i højtliggende vandtanke til senere fordeling. En del af vandet nedfryses til is, så det ikke oversvømmer jorden til ingen nytte. Isen smelter gradvist igennem året, flyder ned igennem de store floder og løber ud mod havet for igen at blive konserveret. Derfor er lovene i Guds natur hverken blinde eller tilfældige, som mennesker med ringe viden konkluderer. Bag naturens love er Guds levende hjerne, ligesom der altid er en lovgiver bag alle statens love. Det spiller ingen rolle, om vi ser lovgiveren bag de almindelige love eller ej. Vi må indrømme, at der er en lovgiver. Materie kan aldrig agere automatisk uden en bagvedliggende levende hånd, og derfor må vi indrømme eksistensen af Gud, det højeste levende væsen, bag naturens love. Herren siger i Bhagavad-gita, at naturen virker under Hans tilsyn. Naturen er kun en kraft, og bag naturen er der et kraftværk og en hjerne, ligesom der bag elektrisk kraft er et er utvivlsomt barmhjertig, men Han giver os kraftværk, hvor alting styres af maskinmesterens Sin nåde, når vi mest har brug for den. Det intelligens. Den materielle natur fungerer så gør Gud, for ellers glemmer vi Ham, så snart godt, som den gør det, og ikke blindt på grund vi får Hans barmhjertighed. Vi bør derfor af Gud, den højeste kraftfuldes, opsyn. I de huske Guds barmhjertighed hele tiden, hvis vediske hymner (Atharva Veda) bekræftes den vi ønsker at undgå lidelse. Vi er for evigt beslægtet med Ham på trods af den ovennævnte samme ting. Alle de naturlige love står under Guds opsyn alene. tilstand af glemsel. Bhagavad-gita bekræfter, Herren spreder Sin nåde i form af regn på at naturens love er strenge, for de styres af de den svedne jord i tider med frygtelig nød. tre forskellige kvaliteter. Men den, der overgiver sig til Herren, overvinder med lethed Han giver regn, når vi praktisk taget er på dødens rand på grund af mangel på vand. Gud naturens strenghed. -6-

7 Velkommen til Danmark, Narayani Devi Dasi Af Jatayu Dasa Kort før frokost den 24. maj gik en 61-årig kvindelig discipel af Srila Prabhupada igennem fordøren til Nava Srivasa Angam-templet i København. Hendes navn var Narayani Devi Dasi, og hun kom for at give et seminar om de fem mest virkningsfulde former for hengiven tjeneste for alle, der havde lyst til at høre hende. Den første dag talte hun om at recitere Hare Krishna, den anden dag om, hvordan man læser skrifterne i et fromt, bønnefuldt sindelag, den tredje dag hvordan vi uddyber vores forhold til Deiteterne, den fjerde dag om at være sammen med Srila Prabhupada, og på den femte dag hvordan man træder ind i Vrindavana-dhama. Narayani er født i Chicago og studerede musik på universitetet i to år, indtil hun mødte sin kommende mand. Udover musik havde hun også talent for at skrive poesi. I 1970 sluttede hun sig til ISKCON, og to år senere flyttede hun til Calcutta, hvor hun gjorde tjeneste fra Narayani Devi Dasi Hun tjente i templet i Bombay fra , og siden 1993 har hun været i Vrindavana. øjekast ). I sommermånederne rejser Narayani verden Imens hun var ved at pakke for at rejse videre, spurgte jeg hende, hvad hun mente var rundt og giver forskellige seminarer og workshops for hengivne. Dette års tur startede med Srila Prabhupadas vigtigste instruktion til hans ti dage i Sverige, og derefter kom hun her til disciple. Uden tøven svarede hun: Syng det Danmark. Herfra gik turen videre til Irland i hellige navn, Hare Krishna. Jeg spurgte hende tre uger med ovennævnte seminar plus en japareform-workshop og en klasse i slokaer. Efter Hun svarede, at det var de hengivnes evne til også, hvad hun syntes bedst om ved Danmark. Irland skal hun til USA, deriblandt Chicago, at lytte opmærksomt. Vi talte også kort om hvor hendes søn bor. muligheden for kvinder til at agere som guruer. Under denne rejse har Narayani sin elskede Narayani kom med den gode pointe, at det er der Deitet af Giridhari med sig. Det forbavser nok de desperat brug for, for det vil lette sannyasierne fleste at høre, at udover Ham har hun tre andre fra det pres, som det er for dem at skulle tage sæt Deiteter hjemme i Vrindavana. sig af deres kvindelige disciple. Før jeg forlod Indenfor de sidste par år har Narayani skrevet hende ovenpå søndagsfesten, stillede jeg et fire bøger. Den sidste udkommer i år i måneden sidste spørgsmål: Har du nogle ord til afsked Kartika i Vrindavana og hedder Bhagavadgita at a glance ( Bhagavad-gita ved første svære at forudsige, men hun sagde dem med til Danmarks hengivne? Hendes ord var ikke -7-

8 så fuldstændig en overbevisning: Syng Hare Krishna og tjen Srimad-Bhagavatam. Det var en fornøjelse af høre Narayani på grund af hendes dybe dedikation til at være en ægte følger af Srila Prabhupada. Hun overbeviste os om, ikke med intelligens eller viden om skrifterne, men med et hjerte fyldt med dybsindige realiseringer af åndeligt liv, at vi skulle bevæge os fremad i vores åndelige liv. På samme tid havde hun en meget mild natur og udstrålede en moderlig ånd. Selv om hun meget intellektuelt citerede vers fra skrifterne for at understøtte, hvad end hun sagde, talte Narayani fra hjertet til vores hjerter og til vores gavn. Hun besvarede ethvert spørgsmål, der blev stillet hende, med et oprigtigt ønske om at hjælpe vedkommende person til at gøre fremskridt i åndeligt liv, og hun var ikke bange for at prædike meget direkte. Mange gange træder disse avancerede hengivne ind i vores liv, men vi forstår sjældent, hvor vigtige de er med hensyn til at hjælpe os til at se nødvendigheden af at bringe Krishna ind i vores daglige liv. I tilfældet med Narayani Devi Dasi var det åbenlyst for alle, at hun var her for at give os et skub fremad i vores åndelige liv. Somme tider tænker jeg, at der er for stor afstand imellem den almindelige hengivne og dem, der er avancerede. Selv om de helt sikkert fortjener stor respekt for alt, hvad de har udrettet, er de også personer, som vi alle burde udvikle personlige forhold til. Det var, hvad Narayani gjorde for mig. Hun fik mig til at mærke, at hun var en virkelig person, som jeg kunne have et forhold til baseret på vores fælles ønske om at række ud efter og finde Krishna. Narayani er en person, hun er moder, og hun er en hengiven, -8- der kom og delte med os de realiseringer, som hun har opsamlet igennem de sidste 40 år. Hun er en simpel og ydmyg sjæl, der har bevist igennem sit eget eksempel, at hvis man blot afhænger af Krishna og bestræber sig med oprigtighed, vil vi alle kunne blive lykkelige i dette liv. Kvinderne følte med det samme, at hun var en beskyttelse for dem, og de tilbød hende spontant deres tjeneste. Narayani var en ting mere, et lille mirakel, der viste, at åndelig fuldkommenhed er indenfor vores rækkevidde. Når jeg talte med andre hengivne, var vi alle enige om, at hun har en fantastisk evne til at inspirere en hengiven til at forøge hans eller hendes ønske om forbedre sig i hengiven tjeneste. For mit eget vedkommende følte jeg virkeligt den sidste seminardag, at jeg ønskede at tage yderligere skridt i at rense mig selv. Kommer hun tilbage næste år? Hun svarer måske, imens vi andre med sikkerhed siger ja.

9 Lokanatha Goswami: Knyttet til Vrindavana-dhama Af Jatayu Dasa Den 15. juli er det Lokanatha Goswamis bortgangsdag Denne vaisnava-tradition, som vi følger, har en overordentlig variationsrigdom med en mangfoldighed af personer, der kommer ind i vores liv som læremestre og perfekte eksempler på rene hengivne af den Højeste Herre, Herren Caitanya Mahaprabhu. Lokanatha Goswami er en ægte åndelig leder i enhver betydning af ordet som en personlig ledsager af Herren og altid absorberet i ren kærlighed til Gud. Han var så avanceret, at Radha og Krishnas lilaer altid udspilledes i hans hjerte. Han var den ældste af goswamierne i Vrindavana og rejste konstant rundt Fra Lokanatha Goswamis tempel, Radha-Gokulananda. over hele Vraja og besøgte de hellige steder, hvor Krishna havde Sine lege. Engang blev Lokanatha Goswami så absorberet de af sig selv at bygge hans Deitet et lille hus, i nama-yajna, at han fik et dybt ønske om at men deres velmente tilbud blev venligt afslået. Lokanatha Goswami var så forsagende, tjene Herren i Hans Deitets-form. Fordi Lokanatha Goswami var så ophøjet en hengiven, at han altid afslog alting, der blev tilbudt ham, indvilligede Krishna i at opfylde hans ønske medmindre det var absolut påkrævet i Herrens og viste Sig foran ham som Deitetsformen Sri tjeneste. Faktisk var hans forsagelse så dyb, at Radha-Vinoda. han bad Krishnadasa Kaviraja, forfatteren til Deiteten så med det samme på Lokanatha Caitanya-caritamrta, om ikke at nævne hans Goswami og bad ham skaffe Ham noget at navn i bogen. spise. Blot ved lyden af Herrens ord flød tårer i Den 15. juli er det denne store vaisnavas bortgangsdag. Ved at meditere på hans kvaliteter og strømme fra Lokanatha Goswamis øjne, imens han tilberedte Herren noget at spise. Nu var bede om hans hjælp kan vi tilegne os den meget problemet så, hvor han skulle have Deiteten, ophøjede kvalitet, som materiel forsagelse og for Lokanatha Goswami rejste konstant rundt ren kærlighed til Herren i Hans Deitetsform over hele Vrindavanas hellige land. Det endte er. Disse ophøjede personligheder fra fortiden med, at han bar Deiteten i en stor pose, der hang levede ikke kun dengang, men er også til stede rundt om hans hals. i dag og vil svare ud af medfølelse på enhver Da Vrajas indbyggere så den dybe kærlighed, hengivens oprigtige bøn om at blive engageret Lokanatha Goswami havde til sin Deitet, tilbød i ren hengiven tjeneste til Sri Krishna. -9-

10 Ideer, der forskruede verden Af Lalitanatha Dasa Den skotske forfatter Thomas Carlyle blev værdier sygner. Mange moderne mennesker oplever livet som ensomt, tomt og meningsløst. engang kritiseret for kun at tale om bøger: Det er kun ideer, Mr. Carlyle, ideer, intet Hvad skyldes alt dette? Det er et komplekst andet end ideer. spørgsmål, og historikere er generelt meget Carlyle svarede: tilbageholdne med at udpege direkte historiske Der var engang en mand, der hed Rousseau. årsagssammenhænge til strømninger i menneskesamfundet. Men når det er sagt, kommer Han skrev en bog med intet andet end ideer. Det andet oplag af bogen var indbundet i huderne fra dem, der lo at nogle personers man ifølge Dr. Wiker alligevel ikke udenom, af det første oplag. ideer bærer en uforholdsmæssig stor Jean Jacques Rousseau tændte den franske revolution i 1789 med Dr. Wiker ser i alt skyld for disse ting. sin bog L origine de på femten bøger, der l inégalité. forskruede verden Ideer er mere end eller i hvert fald ikke verdensfjerne filosoffers diskussioner. Når første er Fyrsten af gjorde den bedre. De ideer spredes, har det Machiavelli (1513), konsekvenser. Dårlige ideer har dårlige af Rene Descartes Diskurs og metode konsekvenser. I den (1637), Leviathanen forbindelse udgav en af Thomas Hobbes amerikansk professor, (1651) og Discourse Dr. Benjamin Wiker, sur l origine et les sidste år en bog, Ten fundaments de l inégalité af Rousseau Books That Screwed up the World [ Ti bøger, der forskruede går han over til de (1755). Herefter verden ], om bøger, ti sværvægtere: Det som han mener verden kommunistiske manifest af Karl Marx ville have været bedre foruden. Jeg har fået og Friedrich Engels bogen til en interessant (1848), Utilitarisme gennemlæsning og tænkte mig at give noget af af John Stuart Mill (1863), Menneskets afstamning af Charles Darwin (1871), Hinsides godt den videre i det følgende. Det sidste århundrede har været vidne til grusomheder imod menneskeheden af uset omfang. revolutionen af Lenin (1917), The Pivot of Civi- og ondt af Friedrich Nietzsche (1886), Staten og Millioner er blevet myrdet i navn af forskellige lisation af Margaret Sanger (1922), Mein Kampf ideologier, millioner af ufødte børn aborteres af Adolf Hitler (1925), En illusions fremtid af af bekvemmelighedshensyn, moralske normer Sigmund Freud (1927), Coming of Age in Samoa smuldrer og traditionelle åndelige og religiøse af Margaret Mead (1928) og Sexual Behavior in -10-

11 the Human Male af Alfred Kinsey (1948). Som prikken over i et afsluttes med The Feminine Mystique af Betty Friedan (1963). Disse bøger har påvirket verden dybt, ofte med destruktive konsekvenser som resultat. Nogle er skyld i millioner af menneskers død, andre gjorde politikere skrupelløse, og nogle gjorde Gud og religion irrelevant og underminerede traditionelle moralske normer. Næsten alle forfatterne med undtagelse af Descartes var åbenlyst eller skjult ateistiske og bidrog i væsentlig grad til den nu dominerende materialisme. Deres essentielle budskab kan reduceres til, hvad Krishna udtaler i Bhagavadgita: De siger, at denne verden er uvirkelig og uden noget grundlag, en verden ingen Gud har nogen magt over. De siger, at den er skabt af et ønske om sex og har ingen anden årsag end begær. (Bg. 16.8) kan ikke have været helt ved siden af, for de næste århundreders naturforskere bekræftede faktisk Hobbes skabelsesmyte. Men hvem ved, om det ikke blot var de næste generationer af materialister, der selv blev enøjede af Hobbes skabelsesmyte og kun så og søgte efter det, der bekræftede deres Hobbes ke ideer. Det er vigtigt at forstå, hvilken rolle sådanne skabelsesmyter spiller. Vores personlige liv og den verden, vi skaber, formes af vores ideer om, hvem vi er, hvad formålet med livet er, hvordan vi bliver lykkelige, hvad frihed er osv. Alt dette udspringer igen fra vores ide om, hvor verden kommer fra. For eksempel skaber en materialistisk skabelsesmyte materialistiske mennesker og et samfund med materialistiske værdier. Udover sin materialistiske skabelsesmyte spredte Hobbes en anden kedelig ide. Han hævdede, at i naturtilstanden, hvor der ingen moral er eller nogen lov og regering, har vi alle RETTEN til at få, hvad vi vil have. Vi har krav på at få det, vi vil have. Måske er det uklart, hvor problematisk denne ide er. Måske er vi så gennemsyrede af Hobbes, at vi ikke kan forestille os noget andet. Men sådan har mennesker ikke altid tænkt. For eksempel opererer vedisk livsforståelse ikke med rettigheder, men med dharma, ens religiøse pligt, som man er forpligtiget til overfor Gud og overfor andre mennesker. Her er en lavpraktisk pointe selvfølgelig, at hvis alle koncentrerer sig om at gøre deres pligter overfor hinanden, er der ingen problemer. Men hvis vi hver især kun tænker på at kræve vores rettigheder og ikke gør vores pligter, får ingen, hvad de har krav på. Går vi lidt dybere ved at studere begreberne nyder og tjener, der er centrale i vedisk filosofi, lærer vi, at Krishna, Gud, er naturligt den eneste nyder, og alle vi andre evige sjæle er naturligt Hans evige tjenere. Vi er af natur indirekte nydere, ligesom en moder nyder ved at give sit barn nydelse og ikke ved selv at nyde. Ligesom hånden kun kan nyde ved at give mad til maven og ikke kan nyde direkte, er den eneste måde, vi kan nyde på, at give Krishna nydelse. Hobbes skabelsesmyte Thomas Hobbes er en af de første i en række af rendyrkede materialister, en 1600-tals forløber for Marx, Darwin, Nietzsche osv. Påfaldende ved Hobbes var, at han havde sin egen skabelsesmyte: ifølge ham levede menneskene oprindeligt i en dyrisk naturtilstand. Der var intet godt eller ondt, ingen moral, og Gud indgår ikke i hans myte. I denne naturtilstand var alle modstandere af alle. Vi har ingen anden natur end den dyriske overlevelsesdrift og stræben efter nydelse på andres bekostning, og det er der intet galt i. For at holde denne dyriske natur i ave og opfylde vores ønsker, er vi dog nu nødt til at indgå i en social kontrakt, hvis overholdelse skal overvåges af en stærk regent, leviathanen. Bemærk, at Hobbes skabelsesmyte var ren fantasi. Han havde intet objektivt at understøtte den med, for han levede, før arkæologien opstod som videnskab i begyndelsen af 1800-tallet. Hans myte var kun en udledning af hans materialistiske verdensbillede. Men selv om det var ren fantasi, var det en kraftfuld fantasi, der formede senere tiders menneske- og naturopfattelse. Her vil nogle måske indvende: Hobbes I Bhagavad-gita bemærker Krishna derfor, at -11-

12 Arjuna har kun én rettighed, nemlig hans ret til at gøre sin pligt uden at nyde af resultatet af sit arbejde. Da Hobbes ide om, at vi er nydere (som han deler med de andre skændige forfattere i Wikers bog), strider imod vores egentlige natur, gør hans ideer os kun mere ulykkelige, selv om han ligesom andre filosoffer blot i bedste hensigt forsøger at komme med et bud på, hvordan mennesket kan blive lykkeligt. hans makabre ideer har været årsag til utallige lidelser. Hans frihedsbegreb er så fjernt som noget fra den vediske ide, hvor frihed er muligheden for at indgå i tætte venskabs- og kærlighedsforhold til andre ved at tjene, give og glæde og ikke at være en hensynsløs Rousseau. Materialismen i lys lue Tanker som Rousseaus pustede liv til den materialisme, der brød i lys lue i midten af 1800-tallet med Marx, Darwin og andre. Konsekvenserne Rousseaus frihed var omfattende. Traditionelle reli- Det er interessant at gå videre til Rousseau, giøse og moralske værdier gled gradvist ud, og der skriver omkring et århundrede efter Hobbes. mennesker begik grusomheder imod hinanden Rousseau deler Hobbes materialisme, og i endnu større grad end tidligere. Gud kommer heller ikke på tale hos ham. Men Marxismen alene endte med at koste mindst ifølge Rousseau var vores oprindelige tilstand 200 millioner mennesker livet som ofre for ikke kaos og lidelse som hos Hobbes. Det var utopien om et kommunistisk paradis. Nogle tværtimod vores lykkeligste tid. Vi vandrede vil sige, at Marx blev misforstået af andre og omkring som frie dyr uden bånd og tyngede ikke kan bebrejdes for de fatale konsekvenser, ikke hinanden med følelse af ansvar, moral og forsøget på at opfylde hans utopi havde. Den forpligtigelse. Vi var lykkelige, for vi havde køber Wiker ikke. En ideologi, der inspirerede ikke andre ønsker og behov end at tilfredsstille en Lenin, en Stalin, en Mao og en Pol Pot til at trangen efter at have sex, spise og sove. begå større forbrydelser imod menneskeheden For Rousseau er vi af natur som aber, der frit end andre nogensinde har gjort, kan ikke gå fri kan vandre rundt og have sex med hinanden, som blot misforstået. Der er noget fatalt sygeligt når vi har lyst til det (den ide opstod længe før ved Marx ideer. Måske er det ideen om, at det Darwin). overhovedet er muligt at gøre denne materielle Rousseau såede hermed et materialistisk frihedsbegreb, verden til et paradis, og at dette mål helliger der siden har haft stor indflydelse. midlerne så meget, at man finder det berettiget Ifølge hans ide om frihed står vores frihed og at ofre alle, der står i vejen for dette mål. lykke i modsætning til andre mennesker og En anden kæde af grusomheder udsprang fra til samfundet. For Rousseau er samfundet en eugenikken eller racehygiejnen, der begyndte unaturlig ting. Ægteskab, familietilknytning og med tvangssteriliseringer af tusinder og endte forældrekærlighed er også unaturlige og årsag med nazisternes udryddelse af millioner af til vores lidelse. Pligt og tjeneste er byrder. Børn uegnede mennesker. Darwin kommer man er ikke en gave, men en byrde. Det gør også ikke uden om her. Rousseau til abortens fader, og verden er nu Nogle vil dog sige, at Darwin ikke kan stilles fuld af Rousseau er. Hvis man skal sige noget til ansvar for eugenikken, for den lå i tiden, godt om Rousseau, må det være, at han i det og Darwin var blot et produkt af sin tid. Men mindste levede efter sin filosofi. Han svælgede Darwin skabte sin tid! Selv om han ikke kan i elskerinder. Med en af dem fik han fem børn, bebrejdes for hele materialismen, der reducerer som han alle stillede udenfor et børnehjem, mennesker til kemiske reaktioner, ændredes alting hvor de sandsynligvis døde, hvilket ikke gav dramatisk med ham, og eugenikbevægelsen ham skrupler. udsprang direkte fra Darwin og darwinismen. Dr. Wiker kalder Rousseau for makaber, og Darwins værste bog var ikke Arternes Op- -12-

13 rindelse, men Menneskets Afstamning fra til erstatning for den naturlige udvælgelse. Hvis man kun læser Arternes Oprindelse, kan Derfor argumenterede Darwin for bevidst avl man tro, at andre blot misbrugte Darwins rent på mennesker med favorisering af stærkere og biologiske teori og uberettiget overførte den udelukkelse af laverestående mennesker. Altså på mennesker. Men i Menneskets Afstamning eugenik. forklarer Darwin selv uden omsvøb, hvad evolutionsteorien betyder for mennesker. Hvis alle Fra Darwin til Nietzsche, Sanger og karaktertræk kommer fra naturlig udvælgelse, Hitler og mennesket blot er et andet dyr, og hvis man Historisk set spredtes eugenikken efter Darwins tid blandt ledende intellektuelle og viden- kan avle på andre dyr for ønskværdige karaktertræk, er slutningen ifølge Darwin, at man skabsfolk, der hverken skammede sig over det også kan avle på mennesker. Og omvendt, hvis eller forsøgte at gemme det af vejen. En af dem man kan fjerne uønskede træk hos dyr igennem var Nietzsche. Han var grundlæggende darwinist og skruede blusset endnu mere op under avl, kan man også fjerne dem hos mennesker på samme måde. Ifølge Darwin ville det være Darwin. Forskellen imellem dem var, at Nietzsche ikke talte om kampen for overlevelsen, tåbeligt ikke at gøre det. Darwin kaldte de forskellige racer for underarter. Siden de kan avle med hinanden, er de godt eller ondt, men kun viljen til magt, som han men om viljen til magt. Ifølge ham er der intet endnu ikke forskellige arter, men med tiden vil anså for at være naturens vigtigste kraft. Løven de blive det ifølge ham. Hvordan? Racerne vil brøler, dræber sin rival og spiser dens unger. Det konkurrere med hinanden, og de overlegne racer store træ overskygger de mindre træer og kvæler vil udslette de svagere racer. Om de historisk dem. For Nietzsche er dette et princip i livet, og nødvendige forandringer, der sker igennem det skal fremelskes i menneskesamfundet, hvis racekonflikter og konkurrence imellem arter bemærkede Darwin, at den fremtidige forandring tionen. Medfølelse, barmhjertighed og hensyn menneskeheden ikke skal hensygne i evolu- vil efterlade et større gab end det nuværende til andre er udtryk for svaghed. Vi må give de med arter, der er højere end den race, der nu bedste og mest kvalificerede, hvad de har brug er den højeste (som tilfældigvis er den hvide for, så de kan manifestere deres indre magt og race, inklusive Darwin), og de lavere racer vil drive evolutionen fremad. Det hele handler om forsvinde. evolution. Springet til Hitler er ikke langt. Darwin lagde ikke skjul på, at han mente, at En lidt senere person i eugenikkens mørke negre og indfødte australiere ligger i bunden historie var Margaret Sanger, en indflydelsesrig amerikansk kvindeaktivist, som et af den evolutionære skala og er tættere på aber end den hvide mand. De vil uundgåeligt blive leksikon beskriver hende. Hun var en fanatisk udslettet, som evolutionen skrider frem. Herfra evolutionist og endnu mere fanatisk fortaler er der ikke langt til at konkludere, at siden det alligevel er naturens gang, hvorfor så ikke hjælpe om visse passager fra hendes hånd er fra hende for eugenik. En uindviet vil have svært at se, naturen på gled? Det hverken sagde eller mente eller fra Adolf Hitler. Hun skrev: Vi er nødt til Darwin, men andre var hurtige til at samle den at skabe en race af renavlede mennesker. Fra tanke op efter ham. Pivot of Civilisation: Vi er nødt til at eliminere Under alle omstændigheder er racisme ren menneskehedens dødvægt. videnskab for Darwin. I fortiden skete evolutionen igennem konflikt og udslettelse imellem målerne er ved at overtage verden og trækker Sanger var besat af undermålerne. Under- racerne. Nu har menneskene bragt kampen for menneskets evolution ned. Ifølge Margaret overlevelse til ophør, men skal evolutionen fortsætte, må menneskene indføre en mekanisme været født, og nu de er født, skal de ikke have Sanger skulle sådanne mennesker aldrig have -13-

14 lov til at få børn. Hun talte ikke om at sende dem til gaskamrene hun skrev nogle år før Hitler men hun var en drivkraft bag tvangssteriliseringslovene. Hvor mange mennesker skulle ifølge Margaret Sanger ikke have levet? På et tidspunkt nævnte hun omkring 10% af befolkningen. Ved en anden lejlighed var det 30%. En tredje gang mente hun, at 45% af amerikanerne var undermålere og ikke burde have lov til at få børn. 50 mio. mennesker? 75 mio. mennesker? Hvert andet menneske skulle ikke være født? Hvor sygeligt det forhåbentligt lyder i vores ører, mente hun det alvorligt og fik mange til at mene det med hende. Læs dem! Som sagt i begyndelsen er historiske årsagssammenhænge svære at fastslå, men går der alligevel ikke, som Dr. Wiker påpeger det, en kronologisk tråd fra Renæssancens tænkere frem til det 20. århundrede? Først udelukkede personer som Hobbes Gud fra billedet og reducerede liv til materie og mennesker til dyr. Gradvist udartede denne opfattelse sig, så vi til sidst står med en Sigmund Freud, der hævder, at al religion udspringer af et ødipuskompleks, eller Alfred Kinsey, der lige så pseudovidenskabeligt slår til lyd for, at enhver form for pervers sex er helt naturlig. Hvad skal vi stille op med disse bøger, som katalyserede denne udvikling? Brænde dem? Censurere dem? Det er præcis, hvad Wiker ikke ønsker. Han vil have, at vi læser dem! Han vil have os til med egne øjne at opdage, hvor vor tids dårlige ideer kommer fra. Måske vi så også genkender dem i os selv, for de gennemsyrer moderne kultur i den grad, at mange af os ikke engang er bevidste om dem. Ten Books That Screwed up the World, Dr. Benjamin Wiker, Regnery Publishing, Washington DC, USA, copyright Hare Krishna Hare Krishna Krishna Krishna Hare Hare Hare Rama Hare Rama Rama Rama Hare Hare -14-

15 ISKCON-universitet åbner i Finland Af Lalitanatha Dasa Hare Krishna-templet i Helsinki, Finland, har føjet et nyt program til de allerede mange Krishna-bevidste aktiviteter, der foregår i vores nordiske naboland. Templet holder til i lokaler på anden sal i et baggårdshus ikke langt fra Helsinkis centrum. Forholdene er lidt trange, men det hindrede ikke templet i den 13. juni 2009 at indbyde til en åbningsceremoni med traditionelt vedisk ildoffer for at markere, at templet nu fremover også er et vedisk universitet. Det lyder meget ambitiøst, og det er det også. Dandaniti og jeg var heldige at være med til både åbningsceremonien og den efterfølgende uges seminar, hvor templet og 22 tilmeldte studerende tog forskud på universitetsprogrammet med undervisning af Bhakti Vidya Purna Swami og en håndfuld hengivne lærere fra Bhaktivedanta Academy i Mayapur, Indien. Forelæsningerne omfattede emner som vedisk filosofi, kultur og uddannelse, litteratur, bengalsk kogekunst, yoga, ayurveda mm. For ti år siden blev Bhaktivedanta College grundlagt i Budapest, Ungarn, som verdens Universitetet åbnes med ildoffer hidtil eneste universitetsinstitut, der drives af hengivne. Bhaktivedanta College tilbyder kurser verden. Hengivne har givet skoleprogrammer i og uddannelser i Krishna-bevidsthed og vedisk de sidste 25 år, er officielt godkendte til at undervise i de offentlige finske skoler og har mange filosofi og kultur med mulighed for tildeling af anerkendte universitetsgrader inklusive Ph.d er engagementer i universitetsmiljøet. Mere end til sine studerende. Bhaktivedanta College studerende stifter hvert år bekendtskab finansieres af den ungarnske stat og har nu 350 med Finlands Hare Krishna-hengivne. studerende. Det nye vediske institut i Helsinki I 2002 blev Tattvavada Dasa, tempelpræsident er oprettet som en officiel gren af Bhaktivedanta i Helsinki, indbudt til at hjælpe det finske parlament med en ny religionslov. Ifølge FN s artikel College og kan på samme måde fremover tilbyde studerende undervisning og anerkendte 27 har hvert barn retten til at blive undervist i akademiske grader i Krishna-bevidsthed. dets egen religion. Denne FN-artikel håndhæves Åbningen af det nye institut er den foreløbige ikke i ret mange lande, men det finske parlament kulmination på mange års kultivering af uddannelses- og universitetsmiljøet, et område, hvor er mindst tre børn fra en bestemt religion, kan vedtog efter en lang debat, at hvis der i en by de finske hengivne nok er blandt de førende i forældrene forlange, at deres lokale skole skal -15-

16 Tattvavada fortæller studerende om Krishna. Madlavning med Sri Radhe fra Mayapur var et af kurserne i ugen undervise deres børn i den religion. Som resultat har alle officielt registrerede religioner inklusive Hare Krishna ret til at undervise deres egne børn i de offentlige skoler. Således underviser Tapo Divyam Dasa hver uge syv skoleklasser rundt om i Helsinki i Hare Krishna-religion, og en anden hengiven, Muniraja Dasa, er også fast lærer i nogle skoleklasser hver uge. Tapo Divyam mener, at dette er ret unikt for hengivne over hele verden. Selv om lovginingen har været med dem, er de hengivne ifølge Muniraja ikke kommet sovende til den gunstige situation. Den er resultatet af et stort arbejde og specielt af den indsats, Suhotra Maharaja lagde i Finland igennem mange år. Han trænede de hengivne i, hvordan man begår sig i det akademiske miljø. Specielt betonede han, at man ikke kan komme for at omvende andre, når man har at gøre med materielt lærde personer. Det, hengivne skal gøre, er at tiltrække dem til deres viden og gode kvaliteter. Suhotra Maharaja forlod kroppen for to år siden, men før den tid besøgte han igennem femten år hvert år Finland for at møde akademikere og holde forelæsninger på universiteter over hele Finland. Han vandt respekt overalt igennem sine bøger og filosofiske præsentationer. Nogle universiteter bruger stadig hans bøger som lærebøger. Nu forelæser finske hengivne fast på seks af landets ti universiteter såvel som på seminarier, gymnasier og andre videregående skoler, hvor de når imellem studerende hvert år. I tilgift får templet årligt besøg af skoleelever og studerende, så antallet kommer op på mindst Da vi begyndte at forelæse på universiteterne, fortæller Tattvavada Dasa, troede vi, at det ville være meget vanskeligt at komme ind på dem. Men nu efter sytten år er vores største problem at finde tid nok til alle de steder, hvor de ønsker os. Tattvavada på skolebesøg -16-

17 Prasadam seva Af Dandaniti Devi Dasi Som nævnt andetsteds i bladet deltog min mand og jeg for nylig i et madlavningskursus i Finland med lederen af pigernes gurukula-dagskole i Mayapur i Indien, Sri Radhe Dasi. På kurset lærte vi ikke blot bengalsk, italiensk og kinesisk kogekunst, men også at servere prasadam. Serveringen er lige så vigtig som tilberedningen. Selv meget enkel prasadam kan smage himmelsk, hvis den bliver serveret med kærlighed og opmærksomhed. Jeg har sammenfattet nogle af de vigtigste punkter vedrørende servering. Noget af det følgende skal afpasses efter, om der serveres for mange eller få gæster. Her har jeg hovedsageligt haft servering til en stor søndagsfest i tankerne. 1. Krishna-prasadam er ikke-forskellig fra Krishna og bør serveres og æres med stor respekt og ydmyghed. Det er et privilegium at få lov til at servere og modtage prasadam. Husk, at prasadam er ikke almindelig mad, og hengivne er ikke almindelige personer. 2. Før man starter, bør lederen af serveringen regne ud, hvordan dagens prasadam serveres bedst, specielt hvis det er en stor fest, og sørge for, at tjenerne og serveringen er ordentligt organiserede. 3. Gulvet bør vaskes, før serveringen starter, specielt hvis mange mennesker har gået rundt i prasadam-området. Gør det i god tid, så gulvet kan nå at tørre, inden serveringen starter. Hengivne bliver serveret prasadam Sørg for, at der er prasadam til dem, der serverer. Tjenerne bør være ivrige efter og villige til at servere alting ud, selv om der ikke skulle være noget tilbage til dem. Men kokken eller værten skal sørge for, at der er nok prasadam enten ved at stille noget til side på forhånd, eller ved at sørge for, at resten reserveres til tjenerne, når han under serveringen ser, at en ret er ved at slippe op. 5. Værten eller kokken bør ikke spise, før alle gæsterne er færdige og tilfredse. Men det anbefales, at kokken prøvesmager retterne, før de serveres, så alt er i orden. Det gøres, når ofringerne kommer ud fra alteret. En lille skefuld af alting er nok. Tilsæt så ekstra salt eller sukker, hvor det er nødvendigt. Retter, som skal serveres varme, bør også faktisk være varme, når de serveres. Samtidigt må de helst ikke blive genopvarmet efter at have kølet af. Kokken må altså sørge for, at de bliver holdt varme, indtil de serveres.

18 6. Tjenerne plejer heller ikke at spise før gæsterne, men somme tider bør de gøre det, hvis de er for sultne til at servere med et fredfyldt sind. Hvis man ikke kan vente med at få lov til at sætte sig og selv spise eller er bekymret for, at der ikke bliver noget tilbage, kan man ikke servere ordentligt. Da er det bedre at spise lidt, dog uden at spise for meget, før serveringen. Det bør gøres i en ånd af at ville tjene de hengivne bedre. Undgå så vidt muligt at tage prasadam foran gæster eller tjenere, der ikke spiser før serveringen. 7. Ideelt set bør prasadam serveres af avancerede hengivne, der er rene i sind, krop, vaner og tøj. Måske ser vi ikke os selv som avancerede, men imens vi serverer prasadam, bør vi forsøge at have disse kvaliteter. Vi bør respektere prasadam og servere den på en måde, der glæder Krishna og vaisnavaerne. 8. Det vediske system er, at gæsterne sidder på gulvet i rækker med to rækker overfor hinanden. Dog skal der selvfølgelig tages hensyn til gamle mennesker og andre, der ikke kan sidde på gulvet eller ikke er vant til det. Hvor det er nødvendigt, arrangerer man borde og stole til dem. 9. Som det første skal der lægges et sæde eller en pude ud til alle. Kast ikke puderne på gulvet og skub dem på plads med fødderne. Gå ned i knæene og arranger sæderne med hænderne. De bør lægges i lange, lige rækker med to rækker overfor hinanden med plads nok til, at folk kan sidde behageligt, og tjenerne kan gå imellem rækkerne. 10. Man bruger altid højre hånd til servering, og serveringsskeen drejes mod venstre, når man lægger prasadam på tallerkenen. Brug skeer, der er praktiske til formålet. 11. Server så stille og effektivt som muligt Rør aldrig prasadam eller prasadam-skåle med dine fødder. Træd heller ikke hen over prasadam eller personer, der indtager prasadam! 12. Server i zigzag imellem de to rækker. Man serverer altså ikke hele den ene række først for derefter at vende tilbage i den anden. Man serverer en eller et par stykker i den ene række, vender sig om til den anden række og serverer en eller et par stykker, vender sig igen om til den første række osv. Det gøres for at gæster ikke skal sidde og se dem overfor spise, imens de selv må vente. 13. Server på hug ved at gå ned i knæene med ret ryg. Server ikke bukket fremover med strakte ben og bagdelen op i hovedet på personen i rækken bag dig. Hvis du ikke kan gå fremad, når du er nede i knæ, må du rejse dig, gå frem til næste gæst og igen gå ned i knæ. Udover at være kultiveret er det også god gymnastik og det sundeste for ryggen. 14. Hvem skal serveres først? Det er i orden at servere alle samtidigt, men særlige æresgæster (guruer, sannyasier osv.) skal have først, og ingen begynder at spise, før de er begyndt. Bortset fra det kan man servere gamle mennesker, ældre hengivne og børn først. I større grupper starter man naturligt fra en ende af. 15. Hvis tallerkenen er delt op i flere rum, vender man det største rum imod personen, der spiser. Stil alle tallerknerne på samme måde. En eventuel ske lægges i højre side af tallerkenen, ikke på gulvet. Stil kop eller glas ovenfor og til højre for tallerkenen. 16. SERVERINGSRÆKKEFØLGE. Start med at lægge salt og eventuelt peber og et citronstykke øverst på tallerkenen (hvis det bruges). Der serveres først salat sammen

19 med ris og brød som chapati og puri. Sidstnævnte serveres løbende under hele måltidet. Ris bør ikke serveres med en dyb ske, men skrabes af i et tyndt lag med en flad ske fra serveringsskålens top. Ris anbringes på tallerkenens højre side eller i midten. Hvis der er dal, hældes det ovenpå risen. Herefter serverer man sabji er (grønsagsretter). Først tørre sabjier, derefter våde sabjier, og først de mere enkle sabji er efterfulgt af de mere overdådige. Spinat eller sak serveres til at begynde med. Server altid ris løbende med sabji erne, en lille smule, hver gang en ny sabji serveres. Chutneyer og raita er følger efter sabji erne. Pakora og andet tilbehør kan lægges på tallerknerne til at begynde med og også serveres samtidigt med chutneyen. 17. Drik serveres fra starten af. Det er godt at have én person til at gå rundt med drik hele tiden. Det kan eventuelt være en, der ikke har så megen erfaring med at servere. 18. Server, hvis det er muligt, de søde desserter på deres egen tallerken, og ikke oveni, hvad der er tilbage af det flydende af sabji, chutney, raita osv. Serveringsrækkefølgen er sød, sødere, sødest. 19. Hvis en gæst i begyndelsen beder om meget af en bestemt ret, men du ved, at der er fire sabjier mere og masser af dessert, kan du venligt gøre gæsten opmærksom på det. George Harrison serverer prasadam Lad ikke prasadam falde fra stor højde, men læg den roligt ned uden at røre ved tallerkenen. Læg prasadam et sted, hvor der er frit på tallerkenen, ikke ovenpå saltet, eller hvad der allerede er serveret. Brug din sunde fornuft. Hvor ville du helst selv have det lagt, hvis du var gæsten? 21. Hvis en gæst beder om at få mindre end det, der er på serveringsskeen, træk da skeen tilbage og lad lidt falde tilbage i serveringsskålen. Forsøg ikke at servere en lille smule fra en fuld ske. Mere end hvad der ønskes kan falde af, og det, der bliver tilbage på skeen, anses for at være levninger fra den person. 22. Hvis serveringsskeen rører gulvet eller en tallerken, bør den omgående vaskes (eller smides væk!). Lad aldrig dine hænder røre ved en tallerken, gulv eller spiseservice, imens du serverer. Løft ikke kopperne op for at hælde drik eller srikhand i dem. Rør heller ikke ved din mund, hår, fødder eller nedre del af kroppen. 23. Retter, der serveres med hånden, må ikke kastes på tallerkenen, men lægges pænt uden at der røres ved tallerkenen. Hvis man f.eks. serverer chapatier, lader man ikke en chapati røre ved tallerkenen, imens man selv holder i den. Slip den forsigtigt en centimeter over tallerkenen. Undgå så vidt muligt, men uden at virke stødende, at servere prasadam direkte i folks hænder, medmindre det er små mængder af mahaprasadam. (Fortsættes side 23)

20 Hus til leje De næste to år har vi planer om at bo et andet sted end Skamstrup, så vi vil gerne leje vores hus ud fra omkring 1. september eller 1. oktober. Hvis du/i har lyst til at bo fantastisk og naturskønt på landet med eget lavenergi hus og gennemført, selvforsynende økologisk have, så er det noget for jer. Beliggenhed: Vestsjælland imellem Holbæk og Kalundborg i udkanten af lille landsby, tre kilometer til skole, børnehave, indkøb og tog til København hver time. Kontakt os på tlf eller Dandaniti Devi Dasi og Lalitanatha Dasa. acarya: mester, der lærer igennem sit eget eksempel asrama: livsorden bestemt i forhold til ens stadie i livet. Tempel eller kloster. De hengivnes private område i et tempel. Tempelskole, hvor eleverne bor i skolen bhajana: tilbedelse. (overf.) stillesiddende sang (af Hare Krishna) bhakti: hengivenhed. Hengiven tjeneste brahmana: en person fra den første af de fire samfundsklasser, den intellektuelle chante, chantning: fordansket fra engelsk to chant, der betyder at synge eller recitere Deitet: (fordanskning af Deity :) Guddom. Hellig statue af Krishna. dharma: natur, pligt. Populært oversat som religion ekadasi: den ellevte dag efter fuld- eller nymåne Gaudiya-vaisnavisme: Caitanyas religiøse tradition gopi: kohyrdepige. Krishnas mest fortrolige hengivne i Vrindavana grhastha: en husholder eller gift menneske harinama: Guds hellige navn, (overf.) optog med sang af Krishnas hellige navne (egentlig harinama-sankirtana ) japa: lavmælt fremsigelse af et mantra (ordret: mumlen). japa-mala: kæde, man tæller på under japa Kali-yuga: den nuværende tidsalder, den fjerde af de fire tidsaldre. Den mest faldne og materialistiske tidsalder. Ordliste karmakanda: den frugtstræbende handlings vej kichari: sammenkogt ret med ris, dal-bønner, grøntsager og krydderier kirtana: forherligelse, sang af Hare Krishna (overf.) kombineret med dans maya: illusion, kraft, energi. Oftest: Krishnas illusoriske energi nama-hatta: gruppe af hengivne, der mødes hjemme hos sig selv prasadam: (overf.) mad, der er ofret til Krishna. Ordret betydning: barmhjertighed Ratha-yatra: traditionel vognfestival, specielt kendt fra Jagannatha Puri sadhu: en hellig mand samadhi: bruges her i betydningen mindestempel for en stor person efter hans død sankirtana: fællessang af Hare Krishna. Caitanya Mahaprabhus bevægelse kaldes også sankirtanabevægelsen. sannyasa: den forsagende livsorden sannyasi: munk i forsagelsens livsorden sastra: de åbenbarede skrifter vaisnava: en hengiven af Visnu eller Krishna. Refererer også til monoteist. yajna: offerhandling yatra: tempel i betydningen organisation, institution eller menighed. Også festival, samling. yogi: en, der praktiserer yoga, at forbinde sig med den Højeste -20-

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 1 Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 Åbningshilsen Trinitatis søndag, Hellig Trefoldigheds Fest. En søndag, hvor vi fejrer GUD, glæder

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt.

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt. Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen Da Jesus viste sig pä jorden, udfårte han mirakler og store undere for at frelse menneskene. Og da nogle gik den retfçrdige vej, mens andre gik syndens vej,

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Den barmhjertige samaritaner

Den barmhjertige samaritaner Den barmhjertige samaritaner 9.søndag efter trinitatis 2013 lukas 16,1-9 salmer: 749, 750, 335, 283, 728 Jesus sagde også til disciplene:»der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Hvad er det du siger -1

Hvad er det du siger -1 Hvad er det du siger -1 Guds ord skaber Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver ligesom, han har sagt sikken en magt Gud har, og hvor er det

Læs mere

Kristi Himmelfart. Jesus tog hjem til sin far i himlen

Kristi Himmelfart. Jesus tog hjem til sin far i himlen Kristi Jesus tog hjem til sin far i himlen Mål: Børn hører om Jesus himmelfart og genkomst. De hører om den opgave, som Jesus gav sine disciple. De hører, at Jesus ikke har efterladt os, men stadigvæk

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

SORTE MAGIKERE. C.W. Leadbeater. www.visdomsnettet.dk

SORTE MAGIKERE. C.W. Leadbeater. www.visdomsnettet.dk 1 SORTE MAGIKERE C.W. Leadbeater www.visdomsnettet.dk 2 SORTE MAGIKERE Af C. W. Leadbeater Fra Talks on the Path of Occultism, III (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Der siges så meget om

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Oprettet: 16. december 2005 Selvom præsident Brigham Young kun havde gået i skole i 11 dage, forstod han behovet for at lære,

Læs mere

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig.

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. 6.s.e.trin.B. 2016 Matt 19,16-26 Salmer: 752-52-522 487-155-29 Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. Nogle elsker det. Andre synes, at der bare for meget. Og det er nok

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft 4.s.i adv.b. 2015 Johs 3,25-36 Salmer: 86-90-108 325-87-80 Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft tusinder af bekymringer, kun enkelte af dem er blevet

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen 1 Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen Kære konfirmander, I træder i dag ind i de voksnes rækker sådan sagde man engang. Og man ser

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE

DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE FRA MANDAG TIL LØRDAG varer teknikken 20 minutter og Søndag varer den 30 minutter, Teknikken starter kl 05, 08, 11, 14, 17, 20, 23, 02. NB: Dette er de danske tider. Forberedelser

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Larmende længsler og sjælens forunderlige veje Oplysning om selvindsigt Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Copyright 2012 Charlotte Grøhn Matthiesen All rights reserved Udgivet 2012

Læs mere

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. juni 2013 Kirkedag: 2.s.e.Trin/A Tekst: Luk 14,16-24 Salmer: SK: 422 * 331 * 289 * 68 * 492,4 * 31 LL: 422 * 331 * 68 * 492,4 * 31 Jeg har købt fem

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

2. s. i advent I

2. s. i advent I Advent er en tid, hvor vi har lejlighed til at glæde os. Glæde os til den forestående jul, glæde os over al den hygge, der er op til jul, glæde os over julelysene i børnenes øjne, glæde os til nogle fridage

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

8. søndag efter trinitatis

8. søndag efter trinitatis 8. søndag efter trinitatis Salmevalg 10: Alt, hvad som fuglevinger fik 337: Behold os, Herre, ved dit ord/448: Fyldt af glæde 292: Kærligheds og sandheds ånd 701: Huset, som Gud har bygt 725: Det dufter

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen 62 Slip kontrollen - lovsangsaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 6 62 Slip kontrollen Introduktion til denne Temaaften Fokusset denne aften vil være på Guds storhed Gennem lovsang vil vi prise ham fordi han

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere