Estelle Mærsk. (D. 0 X I K. Int Bygget A/S. Burmeister & Wain, København Gudmoder 19/6 1958: Frk. Leise Mærsk-Møller.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Estelle Mærsk. (D. 0 X I K. Int. - 1. Bygget 1958 - A/S. Burmeister & Wain, København. 755. Gudmoder 19/6 1958: Frk. Leise Mærsk-Møller."

Transkript

1 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Estelle Mærsk. (D. 0 X I K. Int. - 1 Bygget A/S. Burmeister & Wain, København. Byggenummer 755. Gudmoder 19/6 1958: Frk. Leise Mærsk-Møller IHK. Fabrikat: Dieselmotor, Bygget af Staal. Dæk. 2 Master. 2 Lademaster. 5 Luger. Krydserhæk. Maskine agter. vandtætte Skodder. Vandballast: x x 6.15o dw. 3.65I brutto netto. til: Ifølge Anmeldelse dat. 15/lo 1958 er Skibet bygget Skibsreder Arnold Mærsk Mc.-Kinney Moller, København. Indregistreret 15/1o 1958.

2 JDCI_5- OG SØFARTSMUSEET ss Ester ex Benmore. N M P G. Int. - Bygget W. Dobson & Co., Newcastle. 1 Stk. 167 NHK. - 7oo IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 2o-33~55" Slaglængde: 36" i 2 Stk. skotske Kedler hver med 2 glatte Kanaler. i Risteflade 75 Kvadratfod. Hedeflade 2.^06 Kvadratfod. i Arbejdstryk 15o Pund pr. Kvadrat tomme. j 1 Stk. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk. ' Kedler og Maskine fra North Eastern Marine Engine Co. Ltd.:, Newcastle. Klinkbygget af Staal. \ 1 Dæk. 2 Master. Luger. Bak 60 Fod. Brodæk $k Fod. Halvdæk 5k Fod. Poop 30 Fod. k vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 23o Tons. 255,2 x 3^,7 x 16,9 Fod. / dw brutto 953- netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 23/l9o^ dat. 23/1 19o^ er Skibet som ss "Benmore" købt fra det engelske Rederi. af: A/S. Dampskibsselskabet Jylland, Esbjerg, og omdøbt til "Ester". Indregistreret 23/1 19o^. Den 26/2 19o5, paa Pejse fra Sfax til Kings Lynn med Fosfat, sprang Skibet læk i Biscaya og forladt af Mandskabet, der blev optaget af ss "Mercurius" af Amsterdam og landsat i Dartmouth. "Ester" drev senere i Land ved Gijon og blev Vrag. Skibets Værdi og Assurance Kr. I Ladningen bestod af 2.o3o Tons Fosfat. Udslettet af Pegister k/k 19o5 - Udslettelsesprotokol Kr. k - I - Registreringsprotokol Nr ^. 19o^ paa Rejse fra Riga til Frankrig med Træ, maatte Skibet søge ind til Helsingør for Reparation af Maskinskade.

3 ss Estonxa. N M H S. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

4 HANDELS- OG SØFARTSMUSEER PÅ KROMBORG i^j jvpq^/oy^c. % $rher ^/-/^J ty*'i fa-o *% "? r % % føfa-cuefafø /C ^ -r:^^- 7 """"" Vis') " - y / - / /" - / T'W-V W.y$ - _# :* -. &.&*&4/'.z ^ ijf i'i"j /f/7'jj -

5 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Estonia. N M H S. i Int Bygget 19o3 - W. Gray & Co. Ltd., West Hartlepool. 1 Stk. 195 NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 36" 2 Stk. skotske Kedler hver med 2 glatte Kanaler. Risteflade 72 Kvadratfod. Hedeflade 3.ol4 Kvadratfod. Arbejdstryk l6o Pund pr- Kvadrattomme. 1 Stk 1. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstrylb. Fabrikat: Central Marine Engine Works, W. Hartlepool. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 4 Luger. Bak 3o Pod. Overbygning midtskibs 74 Fod. Poop 16 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 560 Tons Agterpeaktank yj - 28l,2 x 42,2 x 2o,7 Fod. 184 / 3.0I6 dw brutto netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 276/1903 dat. 13/5 19o3 er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Inga, København. Indregistreret 13/5 19o3» 7/11 191o anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Atlantic, København, for Kr. 35o»ooo.- 23/11 191o anmeldt omdøbt til "Kalø", s.d,

6 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Estonia. N M H S, Int, 2. Korrigering til Blad Int. - 1.: Ifølge Anmeldelse Nr. ^58/l9lQ dat. 21/lo 191o er A/S. Dampskibsselskabet Inga, København, traadt i Likvidation. Registreret 22/1o 191o. Ifølge Anmeldelse N r. ^9Vl91o dat. 8/11 191o har Likvidationsboet solgt Skibet til: A/S. Dampskibsselskabet Atlantic, København, for Kr. 35o.ooo.- Intet Navneskilte. Registreret 9/11 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 53l/l91o dat. 23/H 191o har Skibet forandret Navn til "Kalø". (s.d.) Registreret 25/11 191o#

7 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Estonia. N M H S. V Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur.

8 V j? ^ Uii J f l f Ni; U! «< > : U^.V ur* N^J! 'UMP^ 'U ^ i.i ti (1) I IN! il i *3; V i vii > ; v?! 1 i $i$4l '" 1 I Nx :'V» V: i I li «É> v? O s. "U ^ -I i-. i 41 "tf ^ I <14J I j i A^Vt; al I ;! I I I I I.NI r, ^ M s; ^;» ' il M i vi "! I Ml J? ' I r^j /il U Ul ^ 1 M.'i li I. '-^ -TN Ui i.)! ) *l i.el I ^ U)! ^?] ^1 i: "U -iu ^! 31 6i 1 41 "fu

9 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET SS Estrid ex Selandia. N P H V. \ t / \

10 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET Estrid ex Selandia. N P H V. lir _ 1 Bygget 19o5 - A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri. Byggenummer I06. 1 S f k. I06 NHK IHK. Tregangsmaskine. Fart: lo,5 Knob. Cylinderdiameter: l6i-26t-^" Slaglængde: 3o" Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 3 Luger. Bak 27 Fod. Brodæk I06 Fod. Halvdæk 39 Fod. Poop 12 Fod. k vandtætte Skodder. Vandballast:'412 Tons. 226,3 x 5^,9 x 15,8 Fod. 2oo / 1.^5o dw. i.o^9 brutto 619 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 37l/l9o5 dat. lo/7 19o5 er Skibet som ss "Selandia" bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Dan, København. Indregistreret 11/7 19o5- Ifølge Anmeldelse Kr. ^53/l91o dat. 18/I0 191o har Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling, København, taget det i København hjemmehørende A/S. Dampskibsselskabet Dan's Bo under Konkursbehandling. Registreret l8/io 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. ^9o/l91c dat. 8/11 191o har Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling, København, solgt Skibet til: A/S. Dampskibsselskabet Botnia, København. Registreret 9/H 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 33Vl91o dat. 23/H 191o bar Skibet forandret Navn til "Estrid". Registreret 25/11 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 37V1912 dat. 22/ er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Torm, København. Registreret 5/ Blad 2,

11 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ;s Estrid ex Selandia. K P H V. Int Ifølge Anmeldelse Nr. Skibet solgt til: /1923 dat. 22/ er Rederi A/B. Meteor, Simrishamn, for Kr. 32o.ooo.- og omdøbt til "Bojan". Udslettet af Register 22/ Udslettelsesprotokol Nr. 5 - II - Registreringsprotokol Nr ^ ^-3 ss Bojan - Rederi A/3. Meteor, Simrishamn 19^ ss Hoheweg - W. Schuchmann, Hamburg sunken efter Kollision med norsk "Sunny Prince".

12 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET JS Estrid ex Selandia. N P H V, ;vu- i. Billeder: Arkiv Vikingen 2/1929. Negativer: Litteratur

13 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III ms Estrid Torm. OIGT, Nationaltidende 2. December 1951: Dampski"bsselska"bet "Torm" har fra Nakskov Skibsværft faaet søsat en Nybygning, et Tons Laåtmotorskib, som Fru Fabrikant Frigast gav.-navnet "Estrid Torm". Skibet er 390 r 0" langt mellem.f.p., 57'8" bredt paa Spant og 34*8" højt. Fartøjet, der er bygget til Lloyds højeste Klasse, har to gennemgaaende Dæk og er forsynet med Dækshuse midtskibs og agter. Lastrummenes Kapacitet er ca Kubikfod. Der findes to Højtanke for vegetabolsk Olie 360 Tons. Maskinen er ±i. & w.s Type 674-VIF-160, 6-cyl., enkeltvirkende, 2-Takts, som udvikler BHK ved 115 O/M, hvilket giver Skibet en Fart af 16 Knob fuldt lastet. Yed Stabelafløbningen var Rederiets Bestyrelse repræsenteret ved skibsreder Schmiegelow, Grosserer Ole retersen, Fabrikant Frigast, skibsrederne Kampen og Andersen. Nationaltidende 26. Marts 1952: Et nyt Skib til Dampskibsselskabet "Torm", ms "Estrid Torm", har været paa Prøvetur fra Nakskov Skibsværft, der fornylig færdigbyggede det. Det store, j smukke Skib med Rederiets Bomærke, et blaat "T" paa > hvid Bund paa den mørke, strømliniede Skorsten, er j yderst moderne indrettet med Plads til 12 Førsteklas-i ses Passagerer, som er placeret i Kamre paa Promena- j dedækket. Til hvert Kammer hører eget Toilet og Bade-j værelse. Skibet har følgende Hoveddimensioner: Længde 129?2 m., Bredde 17?6 nu. Dybde til øverste Dæk 10,6 m., j Lasteevne Tons Dødvægt, Fart 16 Knob lastet.! Det er bygget til Lloyds Register Klasse som lukket i Shelterdækker.! Navigationsinstrumenter og andet Materiale om Bord er af nyeste Type, saaledes ogsaa Redningsbaadene, som er fremstillet af Aluminium. Der er i Baadene Plads til dobbelt saa mange, som der er Passagerer og ; Mandskab om Bord, og Baadene sættes ud af specielle Spil, som automatisk bremser Hastigheden under Nedfiringen. "Estrid Torm" er ogsaa udstyret med et Hospital med 3 Senge midtskibs, i samme Afsnit af Skibet bor Officerer og Restaurationspersanale, medens Mandskabet har Kamre agter. Alle Lastrum ventileres med elektriske Blæsere, og Luftkanaler er ført til alle Dele af Lastrummene, ; saaledes at Skibet er velegnet til Transport af frisk j Frugt. Det er det første danske Skib, som er forsynet; med to Højtanke af speciel Konstruktion til Transport; af ialt 362 Tons vegetabilsk Olie. Det særlige ved ; Konstruktionen bestaar i, at Tankene er dobbeltvæg- i gede, saaledes at de indvendig har en glat Overflade,! der er sandblæst og derefter overtrukket med en Pia- i stichinde, der gør Stålet absolut rustfrit. Inde i Dobbeltvæggene under Tankene er anbragt Tanke med varmt Ferskvand til Opvarmning af Lastolien. Til Op- ]

14 HANDELS- OG 30FARTSMUSEE1 III - ms Estrid Torm. OYGV, Nationaltidende 26. Marts 1952 (2): bevaring af Proviant findes cbf. Kølerum med Maskineri fra Thomas Ths. Sabroe. Hovedmaskinen er en 6-cyl. B. & W. 2-Takts enkeltvirkende Dieselmotor paa IHK. Spil og Bomme er up to date og af stor Kapacitet.

15 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET % O'-t "/i-f?? ta*r%«s%f C^**S ^& 3>^^<^^-> / &*b*& /J7- k*k L*f KÆ-L*?*^/ lf/.~ &c* 4 \ / ; *&*&*r, (SyS-v* ff/ JL W ItU-flr, fj fbg&&& /». ^ - /? / 7 4%. " &-. (j^^'ec /&, - ^ ' CC-M '^?(? A^.&r,,->;>.; OE& f^>s 'V<2 "?«*- ^% / ^ J, Æ ^ s^^-w^j

16 HANOEi_S- OG iwrarv i Siv'JUiJtE s III - 1. ms Etly Danielsen. 0 Y M U. Nationaltidende 30. Juli 1952: Kun 10 Dage efter at det nystartede Rederi "Otto Danielsen" fik søsat sin første Nybygning, den særprægede Coaster, ms "Ketty Danielsen", i Svendborg, foregik i G-aar Søsætning af Nybygning Nr. 2, ms "Etly Danielsen", i Rendsburg ved Nobiskrug Værft. Den nye Baad er en aaben Shelterdeækker paa 960 TDW og 499 BRT. Den er bygget til (Jermanischer Lloyds højeste Klasse med Isforstærkning og har to store Luger, som betjenes af 4 Spil og Bomme. Skibets Kapacitet er cbf. Det forsynes med en 750 / 800 BHK MAK-Dieselmotor, som vil give Fartøjet en Fart af ca. 11,5 Mil lastet, dog ca. 12 Mil frugtlastet. Der er 6 elektriske Ventilatorer i Lastrummene. Hoveddimensionerne er: Længde 202'2", Bredde 33 : 0", Dybde til Shelterdæk 19'2". "Etly Danielsen", der iøvrigt forsynes med elektrisk-hydraulisk Styring, Radar, Decca, G-oniometer, 1 elektrisk Log og Radiotelefon m.m., ventes sat i Fart i Slutningen af September. Det er iøvrigt det sidste I af fem Skibe fra Værftet til danske Redere. 1

17 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET \ PÅ KROMBORG! III - ms Etly Danielsen. 0 Y M U. Berlingske Tidende Fredag Morgen 23- April 1954 I Sø- og Handelsretten er afholdt Søforhør over Kaptejn Harald Petersen og flere Besætningsmedlemmer fra ms. "Etly Danielsen", der i Lørdags Kl. ca. 21 minesprængtes og sank i Nærheden af vveser Fyrskib. Af Førerens Rapport fremgik, at Skibet var paa Rejse fra Belfast til Rostock med Kartofler og befandt sig paa 53s5^ Nord og 7 S 55 øst, da Eksplosionen skete. 2. Styrmand Erling Backmann fra Gjøl blev slynget mod Kompasset i Styrehuset ved Eksplosionen og brækkede derved højre Overarm, saa han maatte efterlades paa Hospital i Bremerhaven. Fra en Lodsdamper, der var i Nærheden, blev der straks efter Minesprængningen rekvireret Bjergningshjælp fra Bremerhaven, men Hjælpne kom først lige, da Skibet sank, og ; Besætningen var gaaet i Baadene. Skibet havde fulgt den minestrøgne Rute fra Tedel Fyrskib til Eøje 12, hvorfra Kursen sattes mod Elbe I Fyrskib.; En Lods fra Weser-Lodsdamperen havde udtalt, at Minen, der ; eksploderede ved Agterskibet, antagelig er drevet ind med Strømmen fra Nordsøen. Lodsen havde set en Vandsøjle agter! for Skibet ved Eksplosionen.! De sagkyndige, der overværede Søforhøret, udtalte efter! dette paa Forespørgsel, at man antager, at der endnu er \ Mulighed for at kunne bjerge Skibet. Ifølge Telegram fra Cuxhafen ligger "Etly Danielsen" paa 13 Meter Vand, væltet om paa Styrbords Side og med aabne Luger. Bjergningsskibet "Energie" af Hamborg er begyndt : at træffe Forberedelser til Bjergningen. Kolding Folkeblad Lørdag o. Maj 1954: Det danske Motorskib "Etly Danielsen", der er paa 478 Tons og tilhører Rederiet Otto Danielsen, København, minesprængtes Paaskedag ved den tyske Kyst. Man har nu maattet opgive at bjerge det. Berlingske Tidende Lørdag Morgen 8. Maj 195^ Forsøgene paa at bjerge det danske Motorskib "Etly Danielsen", der var paa 478 Tons og tilhørte Rederiet Otto Danielsen, København, er indstillet. Fartøjet, der stødte paa en Mine Nordøst for Weser-Fyrskibet Natten til Paaskesøndag og sank, ligger paa 14 Meter Vand. Det er ved<fe daarlige Vejrforhold og den stærke Strøm fuldstændig sunket ned i Sandet. Skibet var lastet med 8oo Tons Kartofler til Rostock.

18 HANDci-S- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Ftna ex A. C. de Freitas. N T W L. J?^-X-^ *. ;«*>.-?''Z**,^^ V.*-'"" '-SM*J *-- -"-^= U-^^-sT^, xuv * v - _ Uu. "W

19 n,f\smlji_i_o- \JO 0-J> '.r'ii'iivioocci I - 1* ss Etna ex A. C. de Freitas. N I W L. Registreringsprotokoller: XI-4 Registreringsdato: 9/ Certifikater: 9/ Bygget 1883 af G-eorg Howaldt, Diedrichsdorf bei Kiel, ifl. Bilbrev dat. Kiel 4/ Stk. 100 NHK. = 450 IHK. Compoundmaskine. Fabrikat: G-eorg Howaldt, Kiel. 1 Dæk og 1 Overdæk (Spar Deck), 2 Master. 4 Luger. Skarp Boug med lodret Stævn. Agterskib med rundt Spejl. Ruf til Maskinrum, Kahyt og Kabys. 2 Sideruf midtskibs ved Maskinruffet. 2 Sideruf forude. Klinkbygget af Jern. Ufuldstændig Inderklædning. 6 vandtætte Skodder. Længde: 215*6". Bredde: 26 f 3 n. Dybde fra Bund til Hoveddæk: 13'6". Fra Bund til Spar Deck: 22'0" dw ,57 brutto. 766,23 netto. Ifølge Købsbrev dat. Hamborg 9/ og Natio- i nalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 15/10 i 1883 købt fra Hamborg som ss "A. C. de Freitas" af! A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København, og efter Rederiets Begæring omdøbt til "Etna". Indførselstolden er ifl. Kvittering dat. Københavns Toldkammer 1/ betalt med Kr ,08, som er 3^ af Købesummen, Reichsmark oo a 88,90 = Kr. 286,702,50. Interims Nationalitets Certifikat udstedt af Kgl. danske Konsulat i Antverpen 11/ Ifølge Rederiets Anmeldelse dat. København 14/9

20 HAND6L.S- OG SØFARTSMUSEET ss Etna ex A. C. de Freitas. N T W L er Skibet den 3/ paa Grund af Strømsæt- ning og diset Luft strandet ved Vedersø Klit, Husby I Strand pr. Ringkøbing. Skibet var paa Rejse Italien, i Spanien, Portugal - København, Østersøen. Mandskab- et, der bestod af 20 Mand, inclusive Kaptejn og en i Jomfru, reddedes alle. Ladningen, der bestod af Syd-; frugter, Vin, Olie og Kork. Værdi i beskadiget tand; Kr af den reddede Del af Ladningen - I blev for en Del solgt for ialt Kr ,88, medens! Resten befordredes videre til Modtagerne. Vraget \ solgtes, efter forgæves Forsøg paa at bringe det j flot, ved offentlig Auktion den 9/ til Chr. \ G-. Fisker, København, for Kr ,oo. \ Skibets Værdi Kr oo. Assurance Kr ; Ladningens Assurancesum ukendt. Certifikat afleveret. Nationalitetsmærker udhug- ; get ifl. Attest dat. Strandkontrolstedet i Husby! 15/ ; Registreringen afsluttet 26/ (Udslettelses- ' protokol 3 - l)

21 ss E. T. Nygaard. N T Q P. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

22 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE ss E. T. Nygaard. N T Q P. Int. - 1, Bygget Scheepswerf v. Jan Smit, Czn., Alblasserdam. 1 Stk. 2o6 NHK. - l.o54 IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 19T-32-53" Slaglængde: 36" 2 Stk. skotske Kedler hver med 3 corrugerede Kanaler. Risteflade 84 Kvadratfod. Hedeflade 5-45o Kvadratfod. Arbejdstryk 180 Pund pr. Kvadrattomme. Kedler og Maskine fra Maats. de Schelde, Flushing. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 4 Luger. Bak 35 Fod. brodæk 147 Fod. Poop 22 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 54o Tons Agterpeaktank ,7 x 41,1 x 22,1 Fod. I80 / 3-27o dw brutto netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 127/1916 dat. 19/ er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Atalanta, København. Indregistreret 19/ Ifølge Anmeldelse Nr. 649/1917 dat. 4/ er Skibet den 2o/ sænket af tysk U-baad i spansk Farvand ud for Cap Ortegal paa Rejse fra Barry Dock til Dakar med Kul. Besætningen reddet. Skibets bogførte Værdi Kr Assurance Pund Sterling. Udslettet af Register 4/ Udslettelsesprotokol 5-1. Registreringsprotokol Nr

23 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss E. T. Nygaard. N T Q P. V Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur

24 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss E. T. Nygaard. N T Q P. Bilag I - 1 Sø- og Handelsretten i Kjøbenhavn gør vitterligt: ; Aar 1917 den 31. Juli Kl. lo Formiddag blev Ekstraret sat af Rettens Næstformand: Docent K. Sindballe i Henhold til Kon- : stitution af 15- Juni d. A. og af dens Medlemmer: Kaptajn Lar- : sen og Kaptajn Møller. Der foretoges: Nr. l6o/l917. Søforhør i Anledning af, at ss "E. T. Nygaard" er sænket. Af Besætningen mødte: Kaptajn Lorents Lorentsen 1. Styrmand Anders I. Madsen 2. Styrmand Carl K. I. M. Christiansen 1. Mester August Nielsen 2. Mester Fr. 0. Lundshøj 3. Mester Joh. Fr. S. Mikkelsen Hovmester Niels Arth. Olsen Matros Lars Carl Larsen Matros Thomas N. Ibsen Donkeymand Carl H. Paulsen Fyrbøder Sv. M. Wilh. Jensen For Mæglerfirmaet Petersen, Møller & Hoppe mødte E. Phi-. lipsen. For Rhederiet Atalanta mødte Skibsreder Nissen. Der fremlagdes Rapport: Den fremlagte Rapport er saalydende: Rapport. ss "E. T. Nygaard" paa Rejse fra Cardiff til Dakar. Damperen, der var befragtet af Messrs. Wilson & Co., Cardiff, forlod Barry Docks den 16. Juni 1917 Kl. 6 Fm. paa Rejse; til Dakar. Den 2o. Juni Kl. 9 T. 3o M. Em. passeredes Cap Ortegal i en Afstand af 2 Sømil. Cap. Ortegal rundedes med forskellige Kurser for at holde Skibet inden for en Afstand af 3 Sømil. Efter at Cap Ortegal var rundet, gik Føreren ned i Bestikluk- i afet for at raadføre sig med Kortet, men blev et Øjeblik efter! varskoet af den vagthavende Styrmand og kom øjeblikkeligt op paa Broen. Der saas da tydeligt Kølvandet af en Undervandsbaadom Bagbord, tæt ved Skibet. Kursen forandredes øjeblikkelig mod Land, og Mandskabet blev varskoet til at være klar ved Baadene. Un- \ dervandsbaaden fulgte Skibet tildels under Vandet i ca. 15 Mi-: nutter og sakkede lidt afeterud og kom igen nærmere. Undervandsbaaden kom imidlertid op og varskoede, at vi ikke kunde fortsætte R e jsen, hvilket ikke straks kunde forstaas, hvorfor vi stadig fortsatte mod Land. Da Ordren om at standse ikke kunde forstaas, affyredes nogle Skud fra Undervandsbaaden, af hvilke et Skud antages at have ramt Styrekæden, som viste sig at være brækket. a vi i samme Øjeblik slog Bak paa Maskinen og forsøgte at dreje Skibet rundt paa Stedet, vilde det ikke lystre Roret. Undervandsbaaden beordrede øjeblikkelig en Baad sat i Vandet til at bringe Skibspapirerne over til Undervandsbaaden. Føreren udførte Ordren med Styrbords Redningsbaad. Skibspapirerne blev taget om Bord i Undervandsbaaden, og der blev sendt

25 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss E. T. Nygaard. N T Q P. Bilag I tre Mand fra Undervandsbaaden over i Redningsbaaden, hvorefter Føreren fik Ordre til at gaa om Bord igen og faa Styregrejerne i Orden og føre Skibet længere ud fra Land, hvor det skulde sænkes med Bomber, før det blev Dag. Da Baaden kom tilbage fra Undervandsbaaden, gik Føreren ind i Bestiklukafet og viste en tysk Officer Skibets Plads i Kortet og gjorde ham opmærksom paa, at Skibet befandt sig i neutralt Farvand. Da Styregrejerne imidlertid ikke kunde brin- ges i Orden hurtig nok, beordredes Mandskabet fra Borde, og der blev lagt 4- Bomber forskellige Steder i Skibet. Skibet sank kort efter at Mandskabet var gaaet i Baadene., Styrbords Baad gik langs Siden af Undervandsbaaden og satte de tre Tyskere om Bord. Der sattes derefter Sejl paa Baaden, og man forsøgte at komme rundt Candelaria Pt. for at komme ind til Ferrol, men da Søen blev for høj, holdtes der af og styredes ind til Carino, hvor begge Baadene ankom Kl. 8 Fm. den 21. Juni. Kl. o,45 Fm. den 21. Juni gik begge Baadene fra Borde. Skibet blev sænket ca. 1,5 Sømil fra Land paa ca. 43,44 N. Br. og 8,2,3o V. Lgd. L. Lorentsen Fører. Nr. l6o/l917. Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 31. Juli Hansen, fg. Ass. Kaptajnen bemærker, at Ladningen bestod af Kul. Ladning- : en var indtaget i Barry Docks og skulde til Dakar. Den tilhør-; te Wilson Sons & Co. Hvorvidt den var forsikret vides ikke. Skibsreder Nissen bemærker, at Skibet var forsikret i det' kongelige oktrojerede Søassurance Kompagni. Skibet var krigsforsikret i England, Regeringens Krigsforsikring. Der var ingen Interesseforsikring tegnet. Kaptajnen bemærkede, at den fremlagte Rapport var en Udskrift af Skibsdagbogen, denne var til Stede i Retten. De mødende henholdt sig til den fremlagte Rapport, der oplæstes for dem idet de bekræftede dens Rigtighed i et og alt. Søforhøret sluttet. Retten hævet. K. Sindballe. V. Larsen. I. Møller. Aar 1917 den 3. December Formiddag Kl. lo blev Ekstraret sat af Rettens Næstformand: fhv. Amtmand Bærentsen i Hen- ' hold til Konstitution af 3o. August 1917 og af dens Medlemmer: Kaptajn Bundesen og Kaptajn Larsen. Der foretoges: Nr. l6o/l917. Søforhør i Anledning af, at ss "E. T. Nygaard" er sænket. Forhøret reassumeredes. Af Besætningen mødte:

26 I Henhold til Telefonsamtalen igaar med Hr. Kontorchef Lanerkiær afsendte vi straks til den danske Konsul i Coruna HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss E. T. Nygaard. N T Q P. Bilag 1-3. Kaptajn Lorents Lorentsen. Rhederen, Kaptajn M. Nissen mødte. For Mæglerne Petersen, Møller & Hoppe mødte Hr. Ernst Philipson. Der fremlagdes en Skrivelse og Kopi af Skrivelse til Udenrigsministeriet. De fremlagte Dokumenter lyder efter hinanden saaledes: Dampskibsselskabet A/S. ATALANTA. M. Nissen. Kjøbenhavn 0., den 1. December 1917 Lundsgade 8. Hr. Petersen, Møller & Hoppe, her. ss "E. T. Nygaard". Som meddelt Hr. Thøyer i Telefonen igaar søger vi gennem Udenrigsministeriet at opnaa Erstatning af Tyskerne for Sænkningen af denne Damper, der fandt Sted paa spansk Søterritorium, og Udenrigsministeriet har arbejdet med Sagen. Endnu er det dog kun lykkedes at opnaa et Afslag, idet Tyskerne simpelthen paastaar, at vort Udsagn passer ikke. Imidlertid havde vi endnu et Bevis paa Haanåen, hvilket ikke fremkom ved Søforklaringen her, begrundet paa at Kaptajnen først omtalte det bagefter, nemlig de sidste 3 Stykker i Brevet til Udenrigsministeriet, hvoraf jeg her sender en Afskrift. Hvis De vil lade Retten læse det hele her og Afskriften til Udenrigsministeriet, saa vil den forstaa, hvad det drejer sig om og hvorfor vi efter Udenrigsministeriets Tilskyndelse ønsker et nyt Forhør optaget. Maaske De vil gøre opmærksom paa, at kun Kaptajnen kan afhøres, idet 1. Mester Nielsen er i Rotterdam, hvor han tilser nogle Nybygninger, men at hans Underskrift muligvis kan tilføres med den danske Konsul i Rotterdam som Dommer. Imødeseende Meddelelse i Telefonen, hvornaar Forhøret kan afholdes, forbliver jeg Med Højagtelse M. Nissen. Nr. l6o/l917- Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 3- december Blum, Ass. ATALANTA. Kopi. Udenrigsministeriet, her. ss ".E. T. Nygaard".

27 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss E. T. Nygaard. N T Q P. Bilag 1-4-, Telegram og Brev, hvoraf vi tillader os at sende en Afskrift. Ved nærmere Eftertanke tror vi dog der er meget ringe Mu- : lighed for at finde Vraget, da Vandet deromkring er meget dybt, vist over 3o Favne, desuden er det Vinter, hvor Søen er oprørt næsten til Stadighed. Det er trist, at den tyske Regering ikke mener at kunne akceptere vor Bevisførelse, særlig da den selv jo ingen Modbevis kan have, andet end den Udtalelse, at vor ikke passer, og den Bevisførelse er nok saa negativ. Føreren og Besætningen havde ikke Skygge af Tvivl om, at Skibet virkelig sank der, hvor det angives, hvilket ydermere fremgaar af medfølgende Journaluddrag, der viser i hvilken Af-- stand de forskellige Pynter, der ligger op til Cap Ortegal incl. denne Pynt, passeredes, desuden er der gjort en Tilføj- else i Journalen. Begrundet paa, at Kladdejournalen gik tabt under Manøvrerne ved at komme i Baadene kan forskellige Pejlinger ikke opgives eller udløbne Distancer efter Loggen samt Vindens Retning og Barometrets Stand. Det bedste Bevis synes os imidlertid at være dette, at Føreren af Undervandsbaaden absolut vilde have Skibet ført længere tilsøs inden Sænkningen, hvilket altsaa ikke skete, fordi han selv havde skudt vore Styregrejer itu, hvilket alt- ; saa skete i neutralt Farvand. Alene dette Bevis burde være i nok for den tyske Regering til at yde os Erstatning. Imidlertid har vi endnu et Bevis, nemlig: Efter at Besætningen var gaaet i Baadene, havde sat Sejl : og samtidig roede ud fra Land, vel et Kvarter eller 2o Minutter efter, udbrød 1. Mester Nielsen til Kaptajnen: "Se Kaptajn^ der kommer en Damper", hvortil Kaptajnen svarede, da han saa Lyset: "Nej, det er ikke nogen Damper, det er Estaca Fyr, der ; aabner op af Pynten". Trækker man nu en Linie paa Kortet fra Estaca Pt. til henover den Pynt, hvor Lyset bliver synligt for Iagttageren, naar han bevæger sig udover, saa rører denne Linie ikke ved Kysten ' nærmere end 2 Sømil lige ud til Candelaria Pynt, altsaa den Pynt, som Besætningen i Baadene vilde forbi, men ikke kom. Dette Bevis er absolut afgørende for Rigtigheden af Kaptajnens Angivelse af Skibets Position ved Sænkningen, thi der ' var roet og sejlet et Kvarter, 2o Minutter udover, og endnu var man langt indenfor 3 miles Grænsen.. Nr. l6o/l917. Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 3. December Blum, Ass. Kaptajnen forklarer, at han, da han opdagede Undervandsbaaden, sejlede i en Linie, hvor Cap Prior Fyret lige var klar : af eller rettere tangerede Candelaria Point. Derimod saas Estaca Fyr ikke længere. Skibet var da rundet Cap. Ortegal. Efter at Besætningen var gaaet i Baadene og havde sat Sejl og roede ud fra Land vel et Jvarters Tid eller 2o Minutter efter at de var gaaet i Baadene, udbrød 1. Mester Nielsen til Komparenten:^ - Se, der kommer en Damper, men Komparenten kunde, da han saa det Lys, hvortil 1. Mester sigtede, straks se, at det var Estaca Fyret, der aabnede op for Ortegal ggttwfc Pynten, og dette sagde Komparenten til 1. Mester. Forespurgt, hvorpaa Komparenten kunde se, at Lyset kom fra Estaca Fyret og ikke fra en Damper, siger Komparenten, at han med Bestemthed kunde kende Fyret, som han kort i Forvejen

28 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss E. T. Nygaard. N T Q P. Bilag 1-5- havde passeret. Han kan ikke nu opgive, hvorledes Fyret blinkede, men i det Øjeblik, da han gjorde Iagttagelsen, kendte han det med fuldstændig Bestemthed. Komparenten tilføjer, at da de gik i Baadene, var Cap Prior Fyret gaaet i Skjul af Candelaria Pynten. Medens Komparenten var ovre paa Undervandsbaaden, var de paa ss "E. T. Nygaard" tilbageværende Skibsofficerer bange for, at Skibet skulde drive i Land. Skibet var saa tæt inde, at man kunde se Brændingen, uagtet det var midt om Natten og meget mssrkt. Det var stærk Paalandsvind. Kaptajnen bemærker endelig, at de med Baadene sejlede nordlig Kurs. Oplæst. Vedstaaet. Retten hæføet. Søforhøret paany afsluttet. C. Bærentsen. Bundesen. V. Larsen.

29 :- OG ss Europa. N P W K. Int Bygget 19o6 - Howaldtswerke, Kiel. Byggenummer 45o. 1 Stk. 96 NHK IHK. Tregangsmaskine. Fart 11 Knob. Cylinderdiameter: 16 3/4-26 9/l6-42 1/8" Slaglængde: 29 " Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæg. 2 Master. 4 Luger. Bak 29 Fod. Brodæk lo9 Fod. Halvdæk 73 Kod. Poop 13 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: 465 Tons. 241,2 x 36,1 x 19,7 Fod. 285 / dw brutto I.056 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 48o/l9o6 dat. 2/11 19o6 er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Europa, København, med Direktør Harald Andreas Christensen, København, som Forretningsfører. Indregistreret 2/11 19o6. Ifølge Anmeldelse Nr. 395/1915 dat. 27/ er Skibet solgt til: Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Registreret 3o/9 1915* Ifølge Anmeldelse Nr. 874/1918 dat. 16/ afgik Skibet den 3o/lo 1918 fra Tyne til København med Kul og Koks i Konvoj. Om Eftermiddagen blæste det op til Storm og der maatte stadig forceres for at følge med. Den 5/11 blev det orkanagtig Storm af NV. Kl. 7,4-5 Fm. fik Skibet Slagside. Der kom Vand i Maskinen og paa Fyrpladsen, som man ikke kunde lænse bort. Slagsiden tiltog stadig. Kl. 9,3o Fm. slog en Sø Styrbords Baad bort og knækkede Dækslaststøtterne. Man forsøgte at faa Skibet til at falde af' med Vind og Sø, men det lagde sig i Stedet tværs i Søen. Styrbords Kedel slukkedes, og man kunde ikke faa Skibet frem. Agterlasten blev derefter vandfyldt. K]_. 12,15 Em. sank Skibet pludseligt og hele Besætningen blev skyllet overbord, men en ledsagende Trawler bjergede dem alle med Undtagelse af en Maskinassistent og bragte dem til Aberdeen. Aarsagen til Forliset var foruden den haarde Storm, ; en Lækage mellem forreste og agterste Maskinskot. Skibet var assureret for Kr Udslettet af Register 19/ Udslettelsesprotokol Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr «

30 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Europa. N P W.K. Int Bygget 19o6 - Howaldtswerke, Kiel. Bygge-nummer 45o. 1 Stk* 96 NHK IHK. Tregangsmaskine. Fart 11 Knob. Cylinderdiameter: 16 3/4-26 9/l6-42 l/g» Slaglængde: 29?" Fabrikat: Howaldtswerke, Kiel. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 4 Luger. Bak 29 Fod. Bro lo5 Fod. Halvdæk 73 Fod. Poop 13 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: 465 Tons. 241,2 x 36,1 x 19,7 Fod. 285 / dw brutto I.056 netto. Bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Europa, København. 27/ anmeldt solgt til: Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. 3o/lo 1918 afgik Skibet fra Tyne til København med Kul og Koks i Konvoj. Om Eftermiddagen blæste det op til Storm og der maatte stadig forceres for at følge med. Den 5/11 blev det orkanagtig Storm af NV. Kl Fm. fik Skibet Slagside. Der kom Vand i Maskinen og paa Fyrpladsen, som man ikke kunde lænse bort. Slagsiden tiltog stadig. Kl. 9.3o Fm. slog en Sø Styrbords Baad bort og knækkede Dækslaststøtterne. Man forsøgte at faa Skibet til at falde af med Vind og Sø, men det lagde sig i Stedet yværs i Søen. Styrbords Kedel' slukkedes, og man kunde ikke faa Skibet frem. Agterlasten blev derefter vandfyldt. Kl Em. sank Skibet pludseligt og hele Besætningen. blev skyllet overbord, raen en ledsagende Trawler bjergede dem alle med Undtagelse af en Maskinassistent og bragte dem til Aberdeen. Aarsagen til Forliset var foruden den haarde Storm, en Lækage mellem forreste og agterste Maskinskot; Skibet var assureret for Kr Udslettet af Register 19/ Udslettelsesprotokol Nr. S - I - Registreringsprotokol N r

31 HANDtLS- OG SØFARTSMUSEET II - ms Europa. NJKR. /OZFE. Indberetning fra G-eåandtskabet i Lissabon dat. 7/ Forlisanmeldelse dat. 22/ Ifølge Meddelelse fra Gesandtskabet i Lissabon er "Europa" brændt og kondemneret. Besætningen blev reddet. Søforhør i København 6/ : a. ms "Europa" sænket under Luftangreb åen 20/ i Liverpool; Len 20/12 Kl. 18,30, da "Europa" var tillastet og var ved at blive gjort søklar, blev der givet Flyvervarsel. Kl. ca. 21,55 blev "Europa" ramt af en Bombe i Forskibet, som hurtigt fyldtes med Vand, hvorefter "Europa" sank. Len 20/ blev "Europa" hævet og bugseret til Canada Dry Dock til Eftersyn og den 2/ slæbt til Brocklebank Lry Dock til Reparation. b. ms "Europa" brændt og forlist efter Luftangreb den 3/5 og 4/ i Liverpool: Len 3/5, da "Europa" laa under Reparation i Brocklebank Tørdok, bldv der givet Flyvervarsel, og Kl. ca. 23?30 ramtes "Europa" af en Bombe gen nem Rygesalonen, hvorved der opstod stor Skade. Den 4/5 mellem Kl. 0,30 og 1,30 ramtes "Europa" yderligere af 2 Bomber. Ler opstod Brand, og da Brandvæsenet fra Land først kunde komme Kl var det umuligt at redde Skibet. Udskrift af Bog for Søforhør og Søforklaringer ved Sø- og Handelsretten i København. Aar 1945 den 6. Oktober Kl.:11 blev Retten sat af.fræsident L. N. Hvidt og Medlemmerne de Herrer Kaptejnerne Boeck-Hansen og Rosfeldt i Overværelse af Sekretær K. Thorsager og foretoges i offentlig Retsmøde: Derefter foretoges: Søforhør Nr. 113/1945 i Anledning af ms "Europas" Forlis. Der fremlagdes Skrivelse af 9. Marts 1942 fra Handelsministeriet med tre Bilag og Rapport fra

32 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ( H _ ms Europa. NJKR. /OZFE. Udskrift af Søforhør 6/ (2): I Kaptejnen. Af Besætningen mødte Kaptejn 0. Dahl og 1. Maskin-j mester K. V. Christensen. \ For Rederiet mødte Skibsinspektør Kaptejn C. Hein-J dorn og Kontorchef Rud. Nilsson. Rapporten oplæstes. Kaptejn 0. Dahl godkendte Rapporten, og det samme j gjorde Maskinmesteren. \ Det oplystes, at Skibets Kendingsbogstaver var I 0 Z F E, dets Nettotonnage Registertons og \ dets Hjemsted København. j Søforhøret sluttet. Retten hævet. L. N. Hvidt. C. A. Boeck - Hansen. H. L. Rosfeldt. Rapport. / K. Thorsager. "Europa" ankom til Liverpool den 27. November 1940 med fuld Ladning Stykgods og Soldater (disse landsattes i GlasgowJ. Efter endt Udlosning gik Skibet til Dry Dock den 14. December for Eftersyn og.bundrensning og Maling. j Den 18. December forhalede Skibet igen tilbage \ til Huskisson Dock Nr. 2 Branch for at laste Flyve- \ maskiner og Tons Sandballast og et mindre.far-! ti Stykgods.! Fredag Aften den 20. December var Skibet tillast-! et og skulde afsejle den paafølgende Dag. Ved j Tiden blev der afgivet Airraid-Warning og Arbejdet j blev straks stoppet. Arbejderne naaede lige at faa i de sidste Luger"lagt paa ved 2-Lugen, da de første ; Flyvemaskiner fløj henover Skibet. Arbejderne forblev ombord i Skibet og opholdt sig sammen med Be- ] sætningen i Maskingangen. Kl. ca. 21,55 blev Skibet j ramt af en High Eksplosive Bombe, som fik Skibet til i at krænge ca, 10 Grader over til Bagbord (.bort fra ; Kajen). Der noteredes et mægtigt Brag i Skibet og i Luger og Skærstokke etc. blev slynget rundt paa For-! dækket. Bomben havde først ramt en Sand Barge, som laa fortøjet ved 1-lugen og gik derefter ind i Skibet. Denne Sand Barge gik til Bunds øjeblikkelig, og Forskibet sank paa 10 Sekunder og stod paa Bunden ; ved en Amning for paa 33*. Hullet i Skibssiden viste j sig senere at være ca. 80' langt og 30 T højt. Ved Eksplosionen blev alle Arbejdere panikslagne i og troede, at Skibet skulde vælte, de kæmpede for at ' komme ud af Sidegangene, forsvandt hurtigst muligt j I

33 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET II - ms Europa. N J K R. / 0 Z F S. Udskrift af Søforhør 6/ (3): i Land og søgte Shelter der. Den unødvendige Del af Besætningen blev sendt i Land til et Shelter i Pakhuset, hvor de opholdt sig Resten af Tiden, medens Raid'en stod paa. Kort forinden den store Bombe faldt, var der faldet en Incen-j diary Bombe ned paa den omtalte Sand Barge, der laa ved 1-lugen, denne Brandbombe var lige blevet sluk- ket, og Folkene kommet af Vejen, da den store Eks pi o- j sion skete.! i i Ved Eftersyn viste det sig, at 1 og 2 Lasterne var j fulde af Vand op til ca. 4 Fod under Shelterdækkene. Dørene til Fryserummene stod aabne, saaledes at disse i ogsaa blev fyldte med Vand. En Oplodning, kontrole- [ ret af en Amning viste, at Skibet stod i Grunden. [ Alle Luger og Skærstokke paa 1 og 2-Lugen var blæst I af, nogle op paa Dækket, og Resten ned i Underlasterne. Ankerspillet og Spillene paa forreste Dækshus var delvis ødelagte og sprængte. Bagbords Fokkerig var opgaaet og hængte meget slæk. Det synlige af Skibssiden neden for Bagbords Fokkerig viste sig at være stærkt bulet og bøjet. Faa Broen var Vinduerne slaaet ud. Styrehus med Oementsækkebeskyttelse var faldet sammen. Alle Kamrene var raseret og meget af Inventaret var knust og ødelagt. Bordet i Bestiklukafet var flækket midt igennem. Vaskekummer og W. C. Kummer var knust og ødelagt. Boghylder og Bøger flød mellem hinanden. Saloner og Passagerkamre var ligeledes stærkt raserede. Kaminer og Fyldinger i de polerede Døre var knuste og ødelagte. En nøjagtig Liste over al den foraarsagede Skade blev udfærdiget og overgivet til Cunards Shipwright Mr. Gregg. Lykkeligvis kom ingen Mennesker til Skade ved Bom- bardementet. De følgende 2 Nætter var Liverpool lige-; ledes udsat for Luftbombardementer, men ingen Nedslag \ skete i umiddelbar Nærhed af Skibet. En Bombe faldt j ca. 50 Meter ra Skibet og ramte Enden af et Pakhus, j hvor 4 Mand havde søgt Shelter, disse blev dræbt. j Søndag den 22. December blev der foretaget en fo- reløbig Dykkerundersøgelse, dog fik vi ikke noget at } vide om Resultatet af denne Undersøgelse. Derefter j fejrede vi Julen, som forløb fredelig og uden Forstyr4 reiser, og vi gik ind i det nye Aar 1941 uden at der forelaa noget Nyt om, hvad der skulde foretages med Skibet. j I Begyndelsen af Januar fik Repræsentanter fra Mersey Dock Board udleveret Tegninger over Skibet og foretog Beregninger til Letning af Skibet. Der blev daglig foretaget Lytterundersøgelser og Lodninger i Lasterne, men Resultaterne af disse Undersøgelser blev ikke meddelt os. Alle Flyvemaskinerne blev af Dykkerbaad og ved Dykkerhjælp hevet op fra 2-Lasten, derefter blev Skærstokkene taget op. Sandballasten i Nr. 1 og 2-Lasten blev ved Sugning losset fra Skibet. Den 12. Marts, medens Skibet stadig laa sænket ved Huskisson Dock, faldt en Landmine ca. 50 Meter fra Skibet (under et alvorligt Airraid) og ødelagde det meste af fakhuset, medens store Mængder af Mursten blev slynget over mod og paa Skibet. Hele Broen blev molestreret og Kaptejnens og Styrmændenes Kamre igen raseret paa det frygteligste. Alle Dørene

34 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET i II - j ms Europa. NJKR. /OZFE. Udskrift af Søforhør 6/ (4): splintredes, Vinduer og Vinduesrammer knust og alt, j hvad der fandtes i Kamrene mere eller mindre ødelagt.; Vinduerne i Salonhuset, samt Teaktræsdørene blev knuste, Redningsbæltekasserne paa Promenadedækket blev splintrede og Skjulsejlene paa Baad- og Promenadedæk blev flænget og revet løs fra Gelænderne. Specifikation over Skaderne opstaaet ved denne Landmine findes hos Cunard og er holdt separat fra Skaderne opstaaet ved Bombardementet i December Maa- ; ned. Flere Mennesker, der opholdt sig i Pakhuset, blev! slaaet ihjel, men ingen af Skibets Besætning kom til ; Skade. Underwriters besaa Skaderne og tog ligeledes en Optegnelse over disse. Bjergningsarbejdet gik sin Gang. Bovanker og Kæder blev losset til Lægter, Paravane og alt hvad der j fandtes i forreste Kabelrum af Stores og Trosser etc.i blev losset og senere stuvet ned i 5-Lasten for at ; trykke Skibet agterover. Sværvægtsbommen, Pullerter \ paa Bakken, Reserveskruen paa 1-Spardeck etc. blev losset og bragt hen agter i Skibet. Forpeaken blev lænset, senere Højtankene, raa Forhalingsdagen blev 3-Tankene delvis lænsede. En Flydeponton ("Camel I") i blev med svære Wirer under Skibshunden fortøjet ved Bagbordsside i 2-Lugen, til Sikrj_ng af Stabiliteten. Da alle disse Foranstaltninger var foretaget, blev Skibet den 20* Marts ved Hjælp af 2 kraftige Slæbebaade slæbt af Grunden. Slæbningen foregik først, ret agterefter, indtil Forenden var klar af den sænkede Sand Barge, der som før omtalt var gaaet til Bunds udfor I-Lugen. Derefter blev Forskibet slæbt ret tværs ud, Skibet krængede ret meget over til Bagbord, men lod sig villigt bevæge. Skibet blev fortøjet i N. W. Corner ved Indgangen : til Canada Dry Dock. Skibets Amning var efter Bombe- eksplosionen 33' For og 16' Agter. Der blev lastet ca Tons Sandballast i Agterskibet og Agterpeaken fyldt op med Vand. Ligeledes var Tunnellen tømt for alt overflødigt Maskingods og fyldt med Ferskvand (ca. 250 Tons), for Trimning af Skibet agterover. Tirsdag den 23. Marts gik Skibet ind i Canada Dry Dock for Eftersyn. Kl. 19 stod Skibet tørt og Skaden ; afslørede sig i hele sit Omfang. Kl. 10 den 24. Marts kom Repræsentanter for Ministry of Shipping, Cunard, Underwriters og forskellige Skibsbygningsfirmaer, bl. a. Harland & Wulff, for at bese Skaden, som viste sig at være meget omfattende. Alle Eksperter var enige om, at dette var den værste Skade de endnu havde set, foraarsaget af en enkelt Bombe. Hele Bagbords Side fra ca. 10! agten for Kollisionsskoddet til Agterkanten af 2-Lugen var et stort j gabende Hul og de tilstødende blader mere eller min- j dre bøjede. Hele 1 og 2-Tankene var fuldstændig øde- j lagte. 2-Tankens Top var flænset fuldstændig op og \

35 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET H _ ms Europa. NJKR. /OZFE. Udskrift af Søforhør 6/ (5): stod lodret op i Underlasten og naaede op til Mellemdækket. Skoddet mellem 1 og 2-Lasten var bøjet og revet fra i begge Sider. Arbejdet paabegyndtes straks med at skære bort de ødelagte Plader, af hvilke nogle ragede udenfor Skibets Linieform. En Flyvemaskine, som det ikke var lykkedes Dykkeren at finde, laa næsten uskadt i Styrbords Side af 2-Underlast, begravet under Dunnage og Korksmuld fra Isolationen i Fryserummene. Oprydningsarbejderne tog Dunnage, Luger, Sand og Mudder i Land. Resultatet af Undersøgelserne blev, at Ministry of Shipping besluttede, at Skibet'skulde repareres og at dette skulde ske i Brocklebank Dry Dock, og Arbejdet blev overdraget Firmaet G-rayson i Entreprise. Dette Firma planlagde Arbejdet til at tage 4 Maaneder. Den 2. April gik Skibet fra Canada Dry Dock til Brocklebank Dry Dock, åenne Dok er egentlig kun beregnet paa Eftersyn og Bundsmøring, idet der hverken findes Kraner eller Værksteder ved dens Kajer. Reparationerne blev straks paabegyndt og udført i Henhold til Lister udført over Skaderne, accepteret for Reparationen af Ministry of Shipping, Underwriters etc, disse Lister findes hos Cunard. Skibet fik Ferskvand fra Land til Hjælpemaskineriet. Der var truffet Arrangement med Dock Board for Adgang til Vand i Tilfælde af eventuel Brand i Skibet. Telegram fra Canadian National Steamships, Montreal, med Besked om, at alle Folkene skulde forblive paamønstrede. Adskillige af Besætningen mønstrede dog af under Opholdet i Liverpool, saaledes at Besætningen den 20. Maj var reduceret til 42 Mand. Lørdag den 3«Maj Airraid vwaming blev afgivet Kl. 22,30 og kort efter begyndte de tyske Flyvere det største Angreb, de endnu havde rettet mod Liverpool. Hele den ombordværende Besætning var samlet i Styrbords Maskingang. Der var 2 Fire-watchers fra Dokken og 2 af Skibets egne Folk, Matroserne H. L. Hansen og H. Jensen. Kl. ca. 23,30 fik Skibet en Bombefuldtræffer, efter at der først var kastet en Mængde Incendiaries omkring paa Skibet, saaledes at hele Dockarealet laa oplyst saa klart som ved Dag. Bomben faldt gennem Officerernes Dækshus og passerede ned gennem Rygesalonen og udenfor Kabyssen. Bomben foraarsagede et mægtigt Brag, og Staalstykker, Træ etc. fløj til alle Sider. Matros Hansen, som stod ved 3-lugen paa Dækket, blev slynget omkuld og fik venstre Arm slemt forslaaet, dog tilsyneladende uden noget Brud. En senere Undersøgelse viste Beskadigelse af den ene og Sprængning af den anden Trommehinde. Matros Jensen, som ligeledes var i Nærheden, slap uskadt med en Kolbøtte. Ved Eftersyn viste det sig, at Officerernes Dækshus var faldet fuldstændig sammen. Slukkede et

36 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Europa. NJKR. /OZFE. II - Udskrift af Søforhør 6/ (6): Par Incendiary Bomber paa 3-Dækket, som var ved at antænde dette. Maatte derefter søge Shelter, da Maskinerne fløj meget lavt og bestrøg med Maskingeværild. Hele Dockarealet stod i Flammer, flere Skibe laa i Brand i Dokkerne ved Siden af os. Et sandt Helvede at se paa. Søndag den 4. Maj. Mellem Kl. 0,30-1,30 ramte yderligere 2 Bomber Skibet og besynderligt nok paa omtrent samme Sted, hvor den første Bombe havde truffet. Igen Staal og Træstykker rygende til alle Sider, Vandrør sprængtes, og Vandet drev ned fra Sanitærtanke og Toiletter. Et Inferno af ubeskrivelig Art. øverste Dækshus var som sagt faldet helt sammen, og Redningsflaaden, som stod paa Brodækket paa Bagbords Side blev slynget ned paa Dock-Kajen og spredtes i mange Stykker. Dette maa tages for et drastisk Bevis for Bombens Kraft. Planerne var igen tæt over Hovederne paa os, saa vi maatte fortrække under Dæk og Shelter. Kl. ca. 1,30 udbrød der Brand i Skibet, i Brohuset, Aarsagen er sandsynligvis Incendaries, som er faldet ned mellem alt Vraggodset og derfor umulig at komme til, for det hele var et stort Flammehav. Vinden blæste med Styrke 5 fra for, vestlig, saaledes, at Ilden havde let Spil gennem hele den store Overbygning. Brandslanger, som i Forvejen var skruet paa ved Ferskvandssystemet i Land, sprængtes og ødelagdes omgaaende, en Slange paa Agterdækket viste, at der ikke var saa meget Tryk paa Vandet, at der kunde blive en Straale ud af det, formodentlig paa G-rund af det store Vandforbrug ved de mange store Brande. Senere fik vi oplyst, at en af de første Bomber, der faldt, havde ramt Hovedvandledningen. Vi forsøgte at telefonere efter Brandvæsenet, men Telefonen i Kontoret var blevet ødelagt. Ligeledes var Telefonen i Politivagten ved Dockgaten ubrugelig, ffn af vore engelske Fire-Watchers blev derefter sendt paa Cykle til nærmeste Dockgate for at telefonere eller paa anden Maade at underrette Brandvæsenet. Han kom snart efter tilbage med Besked om, at Brandvæsenet ikke kunde yde os Assistance i øjeblikket, da de var fuldt beskæftiget ved alle de mange Brande, paa dette Tidspunkt stod hele Havnearealet og tilsyneladende alt, hvad man kunde se af Byen, i Flammer. Skumslukningssystemet var blevet ubrugeligt paa Grund af Bombardementet. Kl. ca. 2 blev alle Folkene sendt i Land for at søge Shelter der. Kaptejnen, 1. og 2. Styrmand og Matroserne Hansen, Jensen, Skafte og Sabinsky forblev ombord paa Agterdækket, for at kontrolere Brandens videre Udvikling. Der var ogsaa udbrudt Brand i det forreste Dækshus og i øverste Fryserum ved 2-Lugen. En stor Kulelevator ved Bagbords Side af Skibet brændte voldsomt og Skibe i Dokken ved Siden af lastet med Ammunition blæste op. Flere Bomber faldt ca. 50 Meter agten for Skibet ned i nogle store Bygninger, som straks gik i Brand. Disse Brande fik ligeledes Lov til at skotte sig selv, indtil Husene var brændt ned til Grunden. Liverpool var paa et Par Timer blevet forvandlet til en rygende og eksploderende Ruinhob. Kl. ca. 5,30 forlod Kaptejnen, Styrmænd og de re-

37 KANDELS- OG SØFARTSMUSEET; ms Europa. NJKR. /OZFE. II - Udskrift af Søforhør 6/ (7): sterende Folk Skibet og tog Opstilling paa Kajen, for at afvente Begivenhederne. Ali-Clear Signalet blev givet Kl. ca. 5?45. Kl. 6 ankom åen første Brandsprøjte, men Ilden havde da saa godt fat, at det var umuligt at bjerge Skibet. Kl. 7 var den første Sprøjte i Gang med at besprøjte Skibet forude, hvor Ilden havde Tag i forreste Dækshus, og hermed havde Brandvæsenet overtag- i et Ledelsen af Slukningsarbejdet. Besætningen, som nu var meget forkomne, begav sig ; med Kaptejnen i Spidsen til Bootle Townhall for Te og Husly. Af en Politimand ved Bootle Townhall blev vi anmodet om at begive os til en Kirke, der laa paa j Hjørnet af Stanley Road og Morton Road, hvor der vil- de blive taget care af os. Vi ventede der det meste ; af en Time, uden at der skete noget, og vi blev da enige om at begive os hver til sit for at bjerge Lo- : gi og lidt til Opretholdelse af Livet efter den haar-; de ørn. Hver især blev forsynet med tilstrækkelig Mønt, saa han kunde klare sig, og Aftalen blev, at vi alle! skulde møde Dagen efter, Mandag Kl. 10, ved Cunards Kontor. Paa Turen gennem tiyen saa man ikke andet end Ruin-' dynger og Bygninger brændende i Færd med at forvand-. les til Askehobe. Sporvogne, Busser og Automobiler stod havarerede om paa Gaderne. Alt hvad der hed Gas,: Vand og Elektricitet var stoppet. Ved 11-Tiden var 2. Styrmand igen nede ved Skibet, som brænate kraftigt. Der var nu ialt 10 Brandslanger i Virksomhed. Brandmændene meddelte, at en Eksplosion havde fundet Sted i Maskinrummet ved 9?30 Tiden. Ved Dagens Lys bemærkedes det, hvorledes Skanseklædningen paa Bro og Promenadedæk var gennemhullet af Maskingevær-. kugler. En Udtalelse af politimændene ved Dockgaten bekræfter, hvorledes de saa en Bombe falde paa "Europa", og at han var i Stand til at se flanerne saa lavt nede over Skibet, fyrende med Maskingeværerne. Denne -folitimand fortalte endvidere {paa vor Beklagel: se over Mangel paa Vandtryk), at en af de første Bomber, der var faldet, var saa uheldig at ramme Hovedvandledningen. Den 9. Maj. Kaptejnen, 1. og 2. Styrmand var om-, bord i Skibet, og med Hjælp af Bjergningsfolk, bjer- ; gede rengeskabet. Da det blev aabnet, viste det sig, at alt i dette, var forkullet, ir engeskabet blev bragt til Cunards Kontor. Da det efter.brandens Slukning viste sig, at Skib-; et maatte betragtes som totalt tabt, afrejste Kaptejn med Mandskab efter ca. 1 Maaneds Ophold i Liverpool til Montreal for at afgive Rapport til Canadian Natio nal Shipping og derefter søge Hyre med et nyt Skib. 0. Dahl. - Fører.

38 ss Euxinia. N K L Q. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

39 ot? omdøbt til "Virginia", s. d. (HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Euxinia. N K L Q. Int. - 1, Bygget Tyne Iron Ship Building Co., Ltd., Newcastle. 1 Stk. 314 NHK oo IHK. Tregangsmaskine. Cylinder diameter: 24-4o-66,! Slaglængde: 45" 2 Stk. skotske Kedler hver med 5 Stk. riflede Kanaler. Risteflade 124 Kvadratfod. Hedeflade Kvadratfod. Arbejdstryk l8o Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med 180 Pund Arbejdstryk. Baade Kedler og Maskine fra Blair & Co., Ltd., Stockton. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Spar Deck. 2 Master. 5 Luger. Bak 59' Bro llo' Poop 35* 6 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 825 Tons Agterpeak ,o x 48,o x 16,4' kok / dw brutto netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 349/1899 dat. 5/ er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Kjøbenhavn, København. Registrering foretaget 4/ /2 19oo indkommen til Boston (UK) - paa R e jse Shields - Portsmouth - med Slagside, Brud paa Ballasttank og Skade paa Broen. 1/8 19o2 passeret Lizard paa Rejse fra Swansea til Rotterdam med Ild i Lasten. Skibet gik ind til Plymouth og fik slukket Ilden i Bomuldsladningen. Ifølge Anmeldelse Nr. /l91o dat. /il 191o solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Hafnia, København. Registrering foretaget / 191o. /I 1912 indkommen til Philadelphia med Tab af Anke: og Kæde, en Del ovenbords Skade og nogle Bovplader beskadiget. Ifølge Anmeldelse Nr. Skibet solgt til: /1913 dat. 26/ er A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København,

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 1 af 11 10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014 - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 2 af 11 Wotan Vraget Wotan kan dykkes

Læs mere

Kai (I) ex Ganger Rolf ex Whitby Abbey. N L F V. "Int. - 1. Bygget I883 - Osbourne, Graham & Co., Sunderland.

Kai (I) ex Ganger Rolf ex Whitby Abbey. N L F V. Int. - 1. Bygget I883 - Osbourne, Graham & Co., Sunderland. SS Kai (I) ex Ganger Rolf ex Whitby Abbey. N L F V. "Int. - 1. Bygget I883 - Osbourne, Graham & Co., Sunderland. 1 Stk. 14-6 NHK. - 513 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 25-56" Slaglængde: 36" Fabrikat:

Læs mere

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 Redegørelse fra Opklaringsenheden Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 TINA ROSENGREN ved kaj, billedet viser agterskibet med muslingeskrabere og rejste bomme Faktuel information TINA

Læs mere

ss Rikke ex Laura Mærsk (II) ex B e lgien. N Q H G. / 0 TJ I F,

ss Rikke ex Laura Mærsk (II) ex B e lgien. N Q H G. / 0 TJ I F, HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG 1, ss Rikke ex Laura Mærsk (II) ex B e lgien. N Q H G. / 0 TJ I F,... 2. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Rikke ex Laura Mærsk (II) ex B e lgien. N Q H G. / O U I F. Be*i

Læs mere

Entreen mellem 1. klasses ryge- og spisesalon med kort over Østersøen og skibets rute indlagt.

Entreen mellem 1. klasses ryge- og spisesalon med kort over Østersøen og skibets rute indlagt. HAMMERSHUS 1936 M/S HAMMERSHUS er helt igennem Skibet af 1936, saavel hvad Ydre som Indretning og tekniske Installationer angaar. Det er specielt indrettet for Farten på Bornholm, men er tillige bygget

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

"> O L 03. < o 3 2* t. cc. i O. tf O.' -SK -"SV.

> O L 03. < o 3 2* t. cc. i O. tf O.' -SK -SV. Q LU UJ n i O t. cc < o L 03 3 2* "> O E s tf O.' ^ -"SV. -SK HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dijmphna ex LinkQping. N 2 G 7. Begistreringsprotokoller: X-113 XI-244 Begistreringsdato; 15/7 1882. Københavns

Læs mere

th tt- CO o U. CQ cc a. < o O* I H 1 W I ti t i'få ' 1 I

th tt- CO o U. CQ cc a. < o O* I H 1 W I ti t i'få ' 1 I i'få LU 3 cc a. < o U. CQ CO o < th tt- _J LU O 2: O* I o' ^ 0 0 40 fl H fh 1 1 t 1 1 1 I [ t 1 1 1 1 t 1 K 1 O 1 I 1 cd 1 c«1 (i) 1 bo I ti t O 1 tø 1 1 1 to i W I ' 1 I PÅ KROMBORG ss Kongeaa ex Tinto.

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

En konvojs undergang. En sort dag for de skandinaviske handelsskibe og de britiske eskortefartøjer under Første Verdenskrig

En konvojs undergang. En sort dag for de skandinaviske handelsskibe og de britiske eskortefartøjer under Første Verdenskrig 8 En konvojs undergang En sort dag for de skandinaviske handelsskibe og de britiske eskortefartøjer under Første Verdenskrig En papirkopi af et billede fra en gammel glasplade, som ganske vist ikke var

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

ss Chr. Christensen. N M J Q

ss Chr. Christensen. N M J Q HANDELS- OG SØFARTSMUSEET RÅ KRONBORG ss Chr. Christensen. N M J Q *d\ HANDELS- OG SØFARTSMUSEET SS Chr. Christensen. N M J Q. Int. Bygget 19o3 - Flensburger Schiffsbau Gesellschaft. 1 Stk. 169 NHK. -

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG. ss Alexander Shukoff ex Brenda. N G K T, il 0 {, Q "T-. i L

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG. ss Alexander Shukoff ex Brenda. N G K T, il 0 {, Q T-. i L HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Alexander Shukoff ex Brenda. N G K T, il 0 {, Q "T-. *,»i/*w i L HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Alexander Shukoff ex Brenda. N G K T. Int. - 1* Bygget

Læs mere

.., HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dagmar. (aaben Skruedampbaad). PÅ KRONBORG I* Hegistreringsdato:? (Skibet nar ikke tidligere væ-!

.., HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dagmar. (aaben Skruedampbaad). PÅ KRONBORG I* Hegistreringsdato:? (Skibet nar ikke tidligere væ-! I - 1.., HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dagmar. (aaben Skruedampbaad). I* Registreringsprotokoller: Københavns midlertidige Skibsregister Fol. 190. Partøjs Fortegnelse II: Pag. 347- Er. 1255- Ny Fartøjs

Læs mere

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård.

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård. 01-11-2003 Tema om stabilitets-video VÆLTEPETER TIL SØS! Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste har lavet en videofilm om stabilitet. Den hedder Væltepeter til søs! og viser, hvor vigtigt det er med en god stabilitet,

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af

REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af H. C. TERSLIN REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af Rebslager Frederik Jensen Den største Oplevelse i hans Skoletid var Skolens Brand. Den gjorde

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

HANDELS- OG SØFARTSMUSES PÅ KROMSORG

HANDELS- OG SØFARTSMUSES PÅ KROMSORG HANDELS- OG SØFARTSMUSES PÅ KROMSORG ss Nerma. N G C J. Int. - 1. Ifølge Anmeldelse Nr. 5ol/l895 dat. k/7 1895 har Købmand Laurita Ditlev Lauritzen, Esbjerg, afhændet Skibet til: A/S. Dampskibsselskabet

Læs mere

Instruktion i kommandoerne.

Instruktion i kommandoerne. Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand

Læs mere

Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER

Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER 1 B 5 a 082 O strøm (S) 8 O 074 O afdrift (N) 5 O 069 O B 5 c 198 O strøm (V) 6 O 192 O afdrift (Ø) 4 O 188 O B 5 b 102 O strøm (N) 4

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Hoveddata: MRD 3. Hovedstruktur er glasfiberforstærket polyester opbygget på begge sider af en kerne af PVCskum.

Hoveddata: MRD 3. Hovedstruktur er glasfiberforstærket polyester opbygget på begge sider af en kerne af PVCskum. Hoveddata: MRD 3 Skibstype: MRD 3 Skrognummer Kendingssignal Byggeværft: DANYARD AALBORG A/S Nybygningsnummer: 2272 Søsat: 15. September 1995 Længde overalt: 18,25 meter Længde VL: 16,90 meter Bredde midtskibs:

Læs mere

SJÆLLAND (1933) Fra: Til: Aktivitet:

SJÆLLAND (1933) Fra: Til: Aktivitet: 20.02.1932 20.02.1932 Kontraheret som nybygning nr 207 ved Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri A/S 09.04.1932 09.04.1932 Køllagt på Helsingør værft 16.12.1932 16.12.1932 Afholdt afprøvning på prøveplan

Læs mere

t : - a ss Brigit Mærsk (I), ex Comet. 0 X V E. \JF* \ 53, ' S^P~. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG i!fflw&é r MÆFts«.

t : - a ss Brigit Mærsk (I), ex Comet. 0 X V E. \JF* \ 53, ' S^P~. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG i!fflw&é r MÆFts«. ss Brigit Mærsk (I), ex Comet. 0 X V E. 'i-sffrøf.,, i!fflw&é r MÆFts«. :' \ 53, ' S^P~. \t4bl \JF* V-S^SMfK* \ t : - a ^ DELS- OG SØFARTSMUSEET i BDF. ss Brigit Mærsk. (I). ex Comet. (Tankskib). 0 X V

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

"Die Beederei M. Jetisen A. G., Apenrade".:

Die Beederei M. Jetisen A. G., Apenrade.: HAN; ms Jacob Jebseru 0 Y J 0. III - "Die Beederei M. Jetisen A. G., Apenrade".: Side 213: G-anz vom lyp des heutigen Frachtschiffes mit einigen Fahrgastkammern. Schutzdeckschiff mit Yermessungswell? langer

Læs mere

21 strandinger i samme storm!

21 strandinger i samme storm! 21 strandinger i samme storm! S/S ARCTIC. En unavngiven gårdmand fra Harboøre har nedskrevet den følgende beretning om denne måske kraftigste storm i det forrige århundrede: Onsdag den 3. oktober omtrent

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Registreringsdatøs 11/4 1891«l/l 1894«(Omregistrering; Bygget 1876 af Gøteborgs mekaniska Werkstad* Gøte-

Registreringsdatøs 11/4 1891«l/l 1894«(Omregistrering; Bygget 1876 af Gøteborgs mekaniska Werkstad* Gøte- HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Saga«(I), HCI&. Registreringsprotokallers XIT-25* Registreringsdatøs 11/4 1891«l/l 1894«(Omregistrering; Bygget 1876 af Gøteborgs mekaniska Werkstad* Gøte- 2 Stk*

Læs mere

SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen.

SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen. SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen. SELANDIA 1912 Da Selandia sattes ind i Skibenes Række, sejrede det fuldkomment, mere overlegent og mere varigt end noget andet Skib. Det blev

Læs mere

ss Pacific. (Kabelskib) N MIT. / 0 Z I B. Bygget 19o3 - A/S. Burmeister & Wain, København, Byggenummer: 23o.

ss Pacific. (Kabelskib) N MIT. / 0 Z I B. Bygget 19o3 - A/S. Burmeister & Wain, København, Byggenummer: 23o. HANDELS- OG" SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Pacific. (Kabelskib) N MIT. / 0 Z I B. Int. - 1. Bygget 19o3 - A/S. Burmeister & Wain, København, Byggenummer: 23o. 2 Stk. 2lo NEK. - l.?oo IHK. Tregangsmaskiner.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

f/./ / 7 TsrTU^ly-Tfyyfy;^/

f/./ / 7 TsrTU^ly-Tfyyfy;^/ '"- - ^L..- I OZ /- / O M ^ W - X /7, \NDECS- O G SØFARTSMUSEET; / k/^åul/ufyg,/ &?t &k / ttff^j, X ^, / X. ^ T O,' *pi/aff

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

4> f fii^:-^^*-^ /&**-**-***. 7

4> f fii^:-^^*-^ /&**-**-***. 7 DG SØFARTSMUSEET KRONBORG OXC/V. ^ fifdc/t\ 4> f fii^:-^^*-^ /&**-**-***. 7 'fy'9-zg: ' ''i 7-24: **SfJ o // Ws^,._l- i^u^-^f L '-''. ~ L- /J^, I t s- ljh : }7 7.... ' føv«/ " (li i -5Z4 : -«- -*- OG

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Kollaps. Opgave #3. Mercedes-huset i Vejle. Afleveret: 2005.04.14. 11961 - Konstruktionsdesign. Anders Løvschal, s022365

Kollaps. Opgave #3. Mercedes-huset i Vejle. Afleveret: 2005.04.14. 11961 - Konstruktionsdesign. Anders Løvschal, s022365 Kollaps Opgave #3 Mercedes-huset i Vejle Titel: Mercedes-huset i Vejle Afleveret: 2005.04.14 DTU-kursus: Studerende: 11961 - Konstruktionsdesign Teddy Olsen, s011271 Anders Løvschal, s022365 Opgaven At

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943

Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943 Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

En tur til det græske øhav.

En tur til det græske øhav. Maj 2015 En tur til det græske øhav. Mange har sikkert prøvet at gå på en havnekaj sydpå, og set ind i den ene lækre båd efter den anden og tænkt, det må være dejligt at sidde i sådan en båd og sejle rundt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

DANSK SØULYKKE-STATISTIK

DANSK SØULYKKE-STATISTIK DANSK SØULYKKE-STATISTIK 1942 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART SEPTEMBER 1943 Den foreliggende Oversigt, der herved offentliggøres af Ministeriet for Handel, Industri og Søfart i Henhold

Læs mere

HANDELS- CG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG. ss Skodsborg. H W K V. / 0 U I I. 1.

HANDELS- CG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG. ss Skodsborg. H W K V. / 0 U I I. 1. HANDELS- CG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG ss Skodsborg. H W K V. / 0 U I I. 1. f s HANDELS- 03 SØFARTSMUSE PÅ KRONBORG ss Skodsborg. E W K V. / O TJ L I 'HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Skodsborg

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Marinehjemmeværnet og Kapsejladsen Sjælland Rundt. Jeg blev fartøjsfører for MHV 61 i August 1971, først dog som menig fører (!). Men min anden store interesse, sejlads med sejlbåde, bevirkede at jeg deltog

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

127 sejl, men uden at avancere. Næste dag stormer det stadig kraftigt,

127 sejl, men uden at avancere. Næste dag stormer det stadig kraftigt, Strandinger Efter godt og vel to år på kysten indsender Heering en ansøgning om orlov, da det er ham»magtpaaliggende i Familieanliggende at foretage en Rejse til Fyn.«124 Emilie er gravid igen og er rejst

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Fremgang for fiskeriet

Fremgang for fiskeriet Tema om "Ulykker til søs 2001" Færre ulykker og dødsfald i fiskeriet Dansk fiskeri bliver ramt af færre og færre sø-ulykker. Antallet af arbejds-ulykker og dødsfald falder også. Forlisene holder sig på

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

Title. MAN Diesel & Turbo < 1 >

Title. MAN Diesel & Turbo < 1 > Title < 1 > Nationalt maritimt klenodie Title < 3 > Fortid og nutid Burmeister Wain 3335177.2007.10.17 (LS/OG) 4 Opfinderen Rudolf Diesel Første Patent 1893 3334511.2006.11.10 Den visionære praktiker

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 Den Maritime Havarikommission SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 MERANO Forlis den 2. maj 2011 Den Maritime Havarikommission, Vermundsgade 38 A, 2100 København Ø. Tlf. 39 17 44 40, CVR-nr.: 33 74 62 10 E-post:

Læs mere

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da DFDS 1937-1970 Da Det Forenede Dampskibs Selskab, forkortet DFDS, blev stiftet i 1866, var ambitionen at samle dampskibe i datidens indenrigsfart med passagerer og stykgods, og dampskibe der især sejlede

Læs mere

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 27. April 195^:

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 27. April 195^: PÅ KROMSORG i IH " ms Sigrid S. 0 U H C Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 27. April 195^: A. E. Sørensens Motorskib "Sigrid S." begynder i Dag Lastning af Bygningsmaterialer fra Den kgl. Grønlandske Handel

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

i-awnpf.~ss Ivigtut ex Vestye Egeberg ex M.chelle Selchau. K K V T.

i-awnpf.~ss Ivigtut ex Vestye Egeberg ex M.chelle Selchau. K K V T. i-awnpf.~ss Ivigtut ex Vestye Egeberg ex M.chelle Selchau. K K V T. HANDELS- CG: S F.-=' PÅ AAC/.iCF ss Ivigtut ex Vestye Egeberg ex Michelle Selchau N K V T. in." Bvgget 1875 - J. H. Løwe og Søn, brev

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Hvaler på Det gule Rev

Hvaler på Det gule Rev Hvaler på Det gule Rev Spækhuggerflokken, der blev set af Team Thyfsisker på Det gule Rev, er ikke den eneste hvalart, der ofte ses på denne position. Udover marsvin er der også i de seneste år set hvidnæse,

Læs mere

H/s* Harriet ex GI ommen. H B J R. / Sf C. Eegistreringsprotokoller; 1-71 1-20. Registreringsdato; 16/12 1867. eeis

H/s* Harriet ex GI ommen. H B J R. / Sf C. Eegistreringsprotokoller; 1-71 1-20. Registreringsdato; 16/12 1867. eeis KAN DELS- OG SØFARTSMUSEET FÅ KRONBORG H/s* Harriet ex GI ommen. H B J R. / Sf C Eegistreringsprotokoller; 1-71 1-20 Registreringsdato; 16/12 1867. eeis Certifikater; 16/12 1867 Bygget 1856 i Stockton*

Læs mere

17-02-2004 Tema: Idekatalog om tyskertræk 87 UDSÆTTELSER PÅ TYSKERTRÆK

17-02-2004 Tema: Idekatalog om tyskertræk 87 UDSÆTTELSER PÅ TYSKERTRÆK 17-02-2004 Tema: Idekatalog om tyskertræk 87 UDSÆTTELSER PÅ TYSKERTRÆK Mange mindre trawlere har ikke haft problemer med at sænke tyskertrækkets trækpunkt ned til lønningen, sådan som nye regler foreskriver.

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Juni 2012

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Juni 2012 Den Maritime Havarikommission SØULYKKESRAPPORT Juni 2012 STROMBUS Overbordfald den 18. januar 2012 Den Maritime Havarikommission Vermundsgade 38 A 2100 København Ø Tlf. 39 17 44 40 E-post: dmaib@dmaib.dk

Læs mere

(,- t< to o S. LA. f.o ^ Sf O. c I. * i. M j. m i H I. C i i. .'i

(,- t< to o S. LA. f.o ^ Sf O. c I. * i. M j. m i H I. C i i. .'i C i i.'i te UJ (O rd O (,- t< Sf O LA. f.o ^ to o S < o. (0 LU Q Z. < X M j c I m i * i M CO H H I cd -p m (0 HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET PA KR0i\3ORG H/s. Vesta (1) ex Blekinge. N H G K, HANDELS- OG SOFARTSMUSEET

Læs mere

DANSK SØULYKKE-STATISTIK

DANSK SØULYKKE-STATISTIK DANSK SØULYKKE-STATISTIK 1922 23 UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART APRIL 1925 FORHANDLES FRA DET KONGELIGE SØKORT-ARKIV KJØBENHAVN Den foreliggende Oversigt, der herved offentliggøres

Læs mere

Minelægger On the Rocks

Minelægger On the Rocks Minelægger On the Rocks Land forude!. Minelæggeren FYEN på grund i Boknafjorden den 7. marts 1979. (Marinens Biblioteks arkiv) Af Søren Nørby, cand. mag. Marinens Bibliotek. Artiklen er blevet til i samarbejde

Læs mere

ss Pregel, N B M K. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG

ss Pregel, N B M K. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Pregel, N B M K. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG HAKDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG Pregel. M B M K. ; I - 1,.er: XI-516. 2-125. enhavns Bygget 1889 af A/S. Burmeister & Wain, København, Bygge

Læs mere

BESKRIVELSE AF KINGFISHER BÅDEN FRA OILWIND

BESKRIVELSE AF KINGFISHER BÅDEN FRA OILWIND BESKRIVELSE AF KINGFISHER BÅDEN FRA OILWIND KINGFISHER ARCTIC båden er konstrueret til kyst fiskeri og jagt i arktiske farvande med en høj fart. Skroget har særdeles gode egenskaber med hensyn til sødygtighed,

Læs mere

DANSK SØULYKKE STATISTIK

DANSK SØULYKKE STATISTIK DANSK SØULYKKE STATISTIK 1918 September 1919 KJØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI Den foreliggende statistiske Oversigt, der herved offentliggøres af Handelsministeriet i Henhold til 12 i Lov af 12 te April

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DANSK SØULYKKE-STATISTIK

DANSK SØULYKKE-STATISTIK DANSK SØULYKKE-STATISTIK 1925 UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART MARTS 1927 FORHANDLES FRA DET KONGELIGE SØKORT-ARKIV KJØBENHAVN Den foreliggende Oversigt, der herved offentliggøres

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling. www.odense-roklub.dk

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling. www.odense-roklub.dk Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling www.odense-roklub.dk Velkommen i Odense Roklub Vi er rigtig glade for, at du vil være medlem af Odense Roklub. Vi håber, at du vil synes at Odense Roklub er et

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere