Dansekonsulenterne 2011/2012. Dans for børn og unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansekonsulenterne 2011/2012. Dans for børn og unge"

Transkript

1 Dansekonsulenterne 2011/2012 Dans for børn og unge

2 D A N S F O R B Ø R N O G U N G E / S I D E 2 D A N S E P L A N E R I L U F T E N Danseplaner i luften Det er ingen hemmelighed, at Dansens Hus arbejder for dansens udvikling og forankring i hele landet. Vores motivation er at medvirke til, at endnu flere mennesker kan møde dansen i den kommune, hvor de bor hele året rundt. Ikke mindst har vi en vision om, at mange flere børn og unge møder dans som en kunstart og æstetisk aktivitet i deres hverdag. Men hvad skal der egentlig til, for at det lykkes? Af Anna Katrine Korning og Ulla Gad Dansekonsulenter, Dansens Hus Når kunst giver mening Toldkammeret i Helsingør en dag i december. Fem lærerstuderende fortæller om deres erfaringer fra projektet KUNST- SKAB, hvor de har samarbejdet med to kunstnere om at udvikle og gennemføre nogle kunstneriske laboratorier for skoleelever. Vi, der sidder med den kulturelle baggrund, er ikke i tvivl om, hvad disse kunstneriske oplevelser giver eleverne. Sådan er det altid. Der, hvor det nye træder frem, er da de studerende fortæller, at dette projekt har gjort en forskel. De føler, at de, som noget unikt i forhold til læreruddannelsen i øvrigt, har fået en forståelse for, hvad de kunstneriske processer handler om. De har oplevet det på egen krop og har gennem projektet fået konkrete redskaber til at arbejde i disse anderledes læringsrum. De både vil og kan inddrage kunstneriske metoder i deres undervisning, når de engang får job ude i skolerne. Denne oplevelse giver rigtig god mening i vores forståelse af, at kunsten har en rolle at spille, også i skoleverdenen. Vejarbejde i krydsfeltet Kvalificering af krydsfeltet mellem kunstnerisk og pædagogisk verden er ét af Dansens Hus fokuspunkter i , fordi det er én af vejene til børn og unges møde med kunstformen dans. Vi udbyder derfor til stadighed danseworkshops for lærere og pædagoger, og har, sammen med vore partnere i Kulturpakker, taget hul på et samarbejde med landets læreruddannelser. Møder mellem de to verdener, der som i eksemplet ovenfor er vellykkede, kræver relevante tilbud fra vores side, men det kræver også, at pædagoger og lærere har kendskab til dans og kunst fra deres uddannelse, og det kræver klare signaler fra stat og kommuner om, at man ønsker kunst som en del af børn og unges dannelse. Danseplaner I mange kommuner findes der hele fødekæder for nogle kunstneriske tilbud, og hos nogle få kommuner anes der også en struktur for dansen. Når vi taler med engagerede ansatte i disse kommuner, oplever vi et stort ønske om at sætte dansen på dagsordenen. Det er et ønske, vi deler, og derfor lyder startskuddet i februar 2012 for et partnerskab mellem Dansens Hus og en håndfuld kommuner, hvor fokus er på udvikling af danseplaner i kommunerne. Vi glæder os til samarbejdet og er meget spændte på, hvad processen med danseplaner kan føre til på længere sigt. Vi tror på, at det er noget af dét, der skal til Og de har jo den der bevægelsesglæde og det smitter af. Det lyser jo ud af dem. Det har været en eye opener til en helt ny verden. Idrætslærer, Gribskov Gymnasium Det, at de er professionelle, er utroligt givende for både børn og voksne. De kan levere varen på en helt anden måde end vi andre. Hvor vi hele tiden skal være tusindkunstnere, kommer de med det ene fokus. Det har klart betydning, at børnene oplever, at her er en person, som kan danse, og som med sin krop kan vise, hvad dans er, eller kan være. Børnene mærker, at her er en person, som kan og vil noget med dansen, og som har noget at byde ind med på en anden måde end os andre. Lærer, Lisbjergskolen

3 Eleverne har et helt andet fokus, når der kommer nogen udefra. Det giver en helt anden dynamik i klasserne, at der kommer nogen, der bare kan det. De kan vise noget, som jeg kun kan fortælle om. Idrætslærer, Egedal Gymnasium og HF Det er altid utroligt givende og inspirerende at arbejde sammen med de professionelle dansere. Danseren kommer med sin faglige danseballast. De er gode til at se muligheder, er kreative og kan koreografere ud fra næsten ingenting. Pædagog, Lisbjergskolen Et givende møde med den professionelle dans I Dansens Hus sender vi professionelle dansere ud på landevejene for at optræde for eller skabe danseprocesser med børn og unge. Men hvorfor er det så væsentligt, at det er professionelle, vi arbejder med? Af Ulla Gad, Dansekonsulent, Dansens Hus Foto Martin Dam Kristensen og Søren Malmose På en konference i Dansens Hus i 2010 om børns ret til at møde kunst sagde Peter Bastian Mødet med et menneske der kan noget, som man ikke var klar over fandtes, er vigtigt! Denne udtalelse er en god overskrift for, hvorfor børn skal møde professionelle kunstnere fordi de kan noget, og kan noget andet. Når børn og unge oplever kunst og bliver guidet af professionelle kunstnere, får de mulighed for at opleve forskellige aspekter af sig selv og hinanden og ikke mindst af noget, der både er større end dem selv og helt anderledes, end de på forhånd havde forestillet sig. Når en professionel danseoptræden sidder i skabet, kvalificeres nu et med Beth Junckers ord, og publikum bliver bare en lille smule rigere på, hvor mangfoldig verden kan være. Når der arbejdes i dansekunstneriske processer, er det ikke blot trin, der læres. Der danses, skabes, optrædes, kigges og reflekteres også, og det åbner for æstetiske erkendelsesmuligheder for den enkelte. De børn, unge og voksne, vi krydser gennem vore dansetiltag, sætter, som citaterne her på siden vidner om, stor pris på mødet med de professionelle dansere. I øjeblikket er dansen ude i en rivende udvikling i hele landet, som betyder stor efterspørgsel på professionelle dansere rundt omkring i kommunerne. Som man kan læse andetsteds her i magasinet, opleves der f. eks. i Nordjylland en mangel på professionelle dansere med udgangspunkt i det kunstneriske felt. Det er en udfordring, som skal løses for at sikre en videre udvikling af dansen i hele landet. Vi tror, at efteruddannelse af flere dansere er et godt sted at starte, men løsningen skal også findes i kommunerne. Tænk hvis kommunerne kunne samarbejde om at udvikle halvtids- eller heltidsstillinger til dansere, som på den måde kunne flytte til området og være en ressource på det børnekulturelle felt. S I D E 3 D A N S F O R B Ø R N O G U N G E /

4 I S K O L E N O G G Y M N A S I E T D A N S F O R B Ø R N O G U N G E / S I D E 4 Besøg af Dans for Børn I efteråret 2011 havde specialskolen Skolen ved Stadion i Haderslev Kommune besøg af kompagniet Åben Dans med en bid af forestillingen Arme og Ben og noget midt imellem og et danselaboratorium. Her fortæller en lærer fra skolen, hvad et besøg indeholdende både dans for og med eleverne i ordningen Dans for Børn, giver eleverne. Af Helle Bettina Johansen, Lærer, Skolen ved Stadion. En oplevelse med professionel kunst Som oplevelse af professionel kunst var besøget aldeles givende for børnene. Det er af stor betydning, at det er professionelle dansere, der kommer på besøg. Det giver børnene en mulighed for at opleve kvalitet og professionalisme, som de ikke nødvendigvis får mulighed for i andre sammenhænge senere i livet. Vores elever var meget optaget af forestillingen, netop fordi den i høj grad bar præg af kreativitet og dygtighed. Forestillingen vakte elevernes nysgerrighed og beundring. Mærk dansen på egen krop Det var inspirerende at være med i et danselaboratorium. Med de elever vi har i specialskolen - overvejende drenge - kan det være svært at motivere alle, og det er grænseoverskridende at boltre sig på dansegulvet. Men de tog rigtig godt imod dansen, fordi danserne havde gjort det så utrolig enkelt og ukompliceret. Børnene magtede opgaven og kunne følge med hele vejen. Jeg havde gjort opmærksom på målgruppen i forvejen, og selvom vi voksne kunne fristes til at synes, det var lige til den tynde side, var det perfekt for børnene. Dans i skolen kræver inspirerede lærere Trods det, at besøget var inspirerende, er jeg usikker på, om det vil få betydning for dansens rolle i skolen mere generelt. Det går lettest i de klasser, hvor der er lærere og pædagoger, der i forvejen brænder for dansen, men det er også klart en fordel at have været med på en lærerworkshop i dans. Så ved vi, hvad der venter børnene og kan dermed forberede dem på, hvad de skal møde.

5 I S K O L E N O G G Y M N A S I E T Hvad er det der sker? Dans for Børn er et møde med dans for børn i alle aldre, der vender op og ned på forestillingen om, hvad denne kropslige kunstart kan være for en størrelse. Ordningen har eksisteret siden 2007, og det skønnes, at børnehavebørn og skoleelever nu har mødt dans gennem ordningen. På baggrund af en evaluering udarbejdet af PLUSS Leadership for Statens Kunstråd og Dansens Hus egne evalueringer med deltagende lærere og pædagoger, har vi samlet nogle konklusioner og udtalelser om ordningen. S I D E 5 D A N S F O R B Ø R N O G U N G E / Af Astrid Lavsen Jensen Projektmedarbejder, Dansens Hus Foto Martin Dam Kristensen Dans med bivirkninger Mange voksne fortæller, at de oplever børnene på en ny måde i dansebesøgets rammer, og at børn, der normalt ikke bevæger sig, bliver aktive. Elever, som betragtes som utilpassede og støjende i klasseundervisningens traditionelle form, opfører sig pludselig anderledes, når de får mulighed for æstetisk-fysisk udfoldelse. Danseforestillingen stiller krav til børnenes koncentration og fantasi, og danselaboratoriet bygger på samarbejde og opmærksomhed. Det har børn brug for, mener lærere og pædagoger, der har deltaget i ordningen. Super at børnene kunne se, lytte og fantasere og derefter selv danse og være aktive. God blanding. Mødet med den professionelle danser Dans for Børn er et dansemøde af høj kunstnerisk og formidlingsmæssig kvalitet, ikke mindst takket være de professionelle dansere, der tager rundt på lande vejene med ordningen. Det kommer til udtryk hos flere adspurgte lærere og pædagoger: De tre dansere var vældigt dygtige til at få eleverne til at bevæge sig og udføre de forskellige danse/bevægelser. De formåede at få ALLE til at deltage i alt. Lærere og pædagoger udfordres Ordningen inspirerer lærere og pædagoger til at arbejde videre med dans, og lærerworkshoppen er et vigtigt skridt på vejen til at give dem nogle arbejdsredskaber. Men workshoppen er også i sig selv en udfordring for lærerne: Jeg var lidt bange. Men det har været fantastisk. Det overgår alle mine forventninger! Alle de små ting man kan gøre i hverdagen. Vi får en kropslig erfaring. Vi ville ikke have kunnet læse os til det her. Workshoppen flytter nogle grænser og sætter gang i refleksioner over, at dans kan være mere end bare bevægelse til musik. Det her har fat i noget rigtigt. Man kan kalde det Styret frihed. Det er fremragende øvelser, som sætter fri. Det skaber innovation. Det er kreativt! Man får lyst til at bruge sin krop. Det her er ikke præstationsforbundet. Hvad sker der efter Dans for Børn? Jeg er blevet styrket i, at vi skal have mere dans i skolen. Bevægelse, fantasi, kreativitet. Det kan bruges i dansk, i pauser, i musik, billedkunst. Det er meget fleksibelt. Og ungerne kan blive meget aktive - lyder fortællingen fra mange af de adspurgte lærere, der gerne vil arbejde videre med dans efter at have været med i Dans for Børn og særligt på grund af workshoppen, føler de sig rustet til det. I sæson 2011/12 afprøver vi en workshop-model, hvor omdrejningspunktet er dans som kunstfagligt område uden fokus på det enkelte besøg i ordningen. Modellen gør det nemmere for lærerne at bruge timer på at deltage i workshoppen, og vi mener, den kan inspirere flere lærere og skabe større relevans for dem og deres faglighed.

6 I S K O L E N O G G Y M N A S I E T D A N S F O R B Ø R N O G U N G E / S I D E 6 Kultur på et Sølvfad Kommunale medarbejdere og andre interessenter var en efterårsdag i oktober inviteret til erfaringsudveksling på konferencen Kultur på et sølvfad. En konference hvor deltagerne hørte om fordele og udfordringer ved at samle kunstneriske tilbud under én hat. Kulturpakker stod bag konferencen og havde til lejligheden bedt en gruppe skoleelever være værter for konferencen, som foregik i Roskilde. Af Anna Katrine Korning, Dansekonsulent, Dansens Hus Foto Martin Dam Kristensen Fakta om Kulturpakker Består af kompetencecentrene Teatercentrum, Levende Musik i Skolen og Dansens Hus. I 2011/2012 deltager tre kommuner i Kulturpakker; Haderslev, Skanderborg og Kalundborg. Evalueringsrapporten Kultur på et sølvfad og referater m.m. fra konferencen findes på Evaluering af ordningen Afsættet for konferencen var Kulturpakkesamarbejdets erfaringer fra de tre år på landevejen og evalueringen af ordningens første år. Evalueringen blev i 2008 igangsat af Kulturpakker, som bad Center for Kulturpolitiske Studier stå for evalueringen. Det overordnede formål med evalueringen var at indsamle erfaringer og vurdere, om den opstillede model for formidling af levende kunst i skolen opfylder fremtidige krav for en formidlingsstruktur, der samler kunstarterne og fokuserer på udviklingen af lokale netværk. En af konklusionerne i evalueringen er, at der er en stor gevinst for både skolerne og kulturlivet ved at formidle kunsten til skolerne i pakkeform. Med én samlet kommunikationskanal er det lettere og mere overskueligt for både skoler og kompetencecentre at tilvælge kunst. Overskueligheden længe leve Kalundborg Kommune har deltaget i Kulturpakker i to år, og kommunens børnekulturkonsulent Søren Vind fremhævede i sit oplæg på konferencen, hvordan han, som kommunal kontaktperson i Kulturpakkesamarbejdet, ser ordningen som et redskab til at skabe overblik i kommunens kunst- og kulturtilbud. Et overblik som er nødvendigt, hvis han skal arbejde hen imod en strategisk planlægning af den kommunale indsats på børnekulturområdet. Søren Vind fremhævede samtidig vigtigheden af kun at have én kontaktperson for de tre kunstarter i Kulturpakker. Koordinatoren i Kulturpakker er bindeleddet mellem kommunerne og ordningen og sørger for, at kommunerne får et samlet overblik samt tydelig information om ordningens arrangementer. Så er det op til Søren at formidle det videre til skolerne. Har skolerne tid til kunsten? I en travl skolehverdag med mange mål der skal nås, er det en meget konkret problemstilling at finde den fornødne tid til at prioritere kunsten i skolen. Søren Vind påpegede udfordringerne ved at finde tid og finansiering til lærernes deltagelse i workshops og festivals, og dermed også at finde lønnede timer til kontaktlærerne på skolerne. Udfordringer som i Kalundborg bliver løst ved at have stærke og positive tilkendegivelser fra skolelederne, når det drejer sig om at bringe kunsten ind i skolen. Plads til forbedringer Selvom både evalueringen og kommunernes tilbagemeldinger er positive i forhold til ordningens struktur og indhold, ønsker Kulturpakker at videreudvikle ordningen både i dybden og i bredden for også fremadrettet at fremstå som et attraktivt kunsttilbud i kommuner og deres institutioner. Evalueringen peger på, at det er oplagt at udvide ordningen til flere kunstarter og at samarbejde mere på tværs af kunstarterne. De nuværende kunstområder er fælles om at være performative kunstarter, men Kulturpakker vil gerne finde nye fællesnævnere i fremtiden bl.a. gennem optagelse af andre kunstarter i ordningen. Kompetencecentrene er alle enige om, at der er store gevinster ved samarbejdet i Kulturpakker. De tre kompetencecentre er kommet ind i samarbejdet med egne formidlingsstrukturer, som er blevet underlagt diskussion og vurdering for at nå frem til en fælles formidlingsstruktur. Der udveksles viden og udvikles nye projekter, som fra starten går på tværs af kompetencecentrene. Konferencen i Roskilde var således en god anledning for Kulturpakker til at samle op på og dele de erfaringer, som ordningen har fået gennem sin nu tre-årige levetid. Samtidig gav konferencen også mulighed for at få deltagernes gode råd og kommentarer med på vejen i udviklingen af Kulturpakker.

7 I S K O L E N O G G Y M N A S I E T Dans en salme Hvorfor danse en salme kan man spørge? For det første er der i skolerne kommet mere fokus på bevægelse. Samtidig er der i folkekirken kommet babysalmesang, børnerytmik og andre tiltag, hvor sang og bevægelse er kernepunkterne. For det andet så er der meget, der tyder på, at mennesker i alle aldre bedre husker en sang, hvis de samtidig har bevæget sig til den. Sangen sidder mere i kroppen. Af Rachel Wille Christoffersen, Konsulent, Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg Helsingør Foto: Rachel Wille Christoffersen I september måned 2011 deltog 11 forskellige klasser fra indskolingen i projekt Dans en salme. Her fik eleverne mulighed for at udtrykke sig gennem dans til udvalgte salmer. Klasserne kom fra otte forskellige skoler fordelt i kommunerne Hørsholm, Fredensborg og Helsingør. På god fod med salmerne Klasserne startede med et besøg i henholdsvis Kokkedal og Vestervang kirker, hvor de sang salmer, og til hver salme blev der sat enkle og illustrerende bevægelser til, som også var beskrevet i et undervisningsmateriale. Tilbage på skolerne arbejdede eleverne videre med salmerne og opgaven bestod i at fortolke og synge salmerne. Specielt skulle de arbejde med salmen Nu titte til hinanden, fordi denne salme var valgt af danserne til skolebesøget. Med kroppen til sang Senere i projektet kom en professionel danser på besøg på skolen med en uddybende danseworkshop, som skulle give eleverne en oplevelse af, hvordan de kunne udtrykke sig gennem dans. Dans er en del af fagformålene for idræt i folkeskolen. Derfor kunne lærerne også bruge idrætstimerne i dette projekt. Dansernes opgave var først at introducere børnene for, hvad dans kan være og muligheder for selv at udvikle bevægelser. Sammen med danseren skabte de bevægelsesforløb til salmen Nu titte til hinanden. På nogle skoler viste klasserne deres fortolkning til andre klasser. Det var en god oplevelse for eleverne at danse til en salme og få en fornemmelse af, at det var et musikstykke, som de også kunne udtrykke sig til i bevægelser. Salmer er andet end dem man synger siddende på en kirkebænk. Samtidig fik eleverne forskellige oplevelser af det med at synge og bevæge sig til en salme. Der var rigtig mange gode tilbagemeldinger fra både lærere og elever, når danseren var på besøg. Det var en utrolig positiv oplevelse, at kombinere salmer og moderne dans. Det gav en større forståelse af salmen og den blev en del af kroppen. Samtidig kunne man se, at når eleverne arbejdede i workshop ene, hvor det sker i fællesskab, så bliver det en fælles oplevelse, som klassen har sammen. Det giver en social forståelse. Erfaringen fra projektet er, at indskolingen, især 1. klasserne, ikke er store nok. Hvis vi skal prøve projektet igen vil vi udbyde det til klasse. En anden erfaring er, at det kan være en god ide at starte projektet med en workshop til lærerne, så de er sporet mere ind på projektet. Vi arbejder på at kunne udbyde projektet Dans en salme igen i skoleåret 2012/2013. S I D E 7 D A N S F O R B Ø R N O G U N G E / Om projektet: Dans en salme er et pilotprojekt, hvor den grundlæggende ide er udarbejdet af Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør. Projektet er udarbejdet med sparring fra Dansens Hus, danser Lars Bjørn og danser Anamet Magven. Projektet indeholdt et undervisningsmateriale, som blev sendt til de deltagende klasser, et besøg i en lokal kirke og besøg ude på skolen af en professionel danser.

8 I S K O L E N O G G Y M N A S I E T D A N S F O R B Ø R N O G U N G E / S I D E 8 D.A.N.S. i gymnasiet Gymnasiets idrætsundervisning er mere end boldspil og armbøjninger. I projektet D.A.N.S. må eleverne finde deres indre danser frem og bruge kroppen som udtryksredskab. Af Astrid Lavsen Jensen Projektmedarbejder, Dansens Hus Foto: Søren Malmose D.A.N.S. er det nyeste projekt fra Dansekonsulenterne. Alle gymnasier på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm blev inviteret til at deltage i projektet. 19 gymnasier med 38 klasser i alt sagde Ja tak til at få besøg af en professionel danser og Fakta: D.A.N.S. afsluttes med en fællesdag, hvor de deltagende gymnasier mødes i Dansehallerne i København. Her får eleverne et indblik i den professionelle danseverden og bliver præsenteret for workshops med forskellige stilarter og møder professionelle dansere og kompagnier. Projektet er udviklet i et samarbejde mellem Dansekonsulenterne i Dansens Hus og en gruppe professionelle dansere, samt flere gymnasielærere. D.A.N.S. er støttet af Statens Kunstråd gennem Huskunstnerordningen. Se vores helt nye film om D.A.N.S. på (børn og unge) blive udfordret på deres kreative bevægelsesevner i løbet af skoleåret 2011/2012. Dans som udfordrer kreativiteten og kropsbevidstheden Fire gange varetager den professionelle danser undervisningen i idrætstimerne og giver elever og lærere en personlig og praktisk indføring i dansens arbejdsmetoder og processer. Vi vil gerne udvide deltagernes kendskab til dans som et kreativt og kunstnerisk fagområde og måske give dem lyst til at arbejde videre med dans. Målet med projektet er at få den indre danser frem i alle elever ved at udfordre dem på deres kropsbevidsthed og sætte fokus på, hvordan man kan udtrykke sig med sin krop. Det er vores forhåbning, at D.A.N.S. vil have betydning på længere sigt, og at dans vil blive en integreret del af idrætsundervisningen, fortæller dansekonsulent Anna Katrine Korning. Derfor tilbyder vi lærerne en inspirationsworkshop i dans, hvor de bliver ført ind i det forestående projekt, men også bliver inspireret til at arbejde videre med dans. Vi vil gerne styrke lærerne i at tage fat på dansen og give dem redskaber til at undervise i musik og bevægelse, som er et krav i de faglige mål for idræt. Gymnasielærerne siger om elevernes udbytte: Det er rigtig godt, at eleverne ser nogen, der kan noget. De bliver mere helstøbt også som idrætsmennesker - ved at blive præsenteret for det størst mulige spektrum af bevægelsesmuligheder. Det var en rigtig god proces at komme igennem. De har set hinanden fra nogle kreative sider De var kreative sammen og grinede sammen. Det er et fåtal af ting, du bliver præsenteret for i gymnasiet, hvor der ikke er noget, der er rigtigt eller forkert. I dansen får du en ramme, der er ikke helt frie tøjler, men du får en ramme, og du er fri til at bevæge dig og find så selv på noget. Og det er der mange, der har det svært med, fordi de er presset ind i skolen, og her er der noget rigtigt og forkert. Det går der lige lidt tid med, og så kan de faktisk godt lide det. Det var interessant som lærer at se nogle af de elever, som har haft nogle problemer, f.eks. i boldspil, så kommer der pludselige nogle sider frem der, og de blomstrer. Det at stå frem og vise noget og arbejde med den kreative proces at de lærer at udvikle materiale og være kreative det er der brug for i de jobs de senere hen kan få. Det er de dog ikke bevidste om lige nu.

9 I S K O L E N O G G Y M N A S I E T Et significant moment med D.A.N.S. Prøv at tænke tilbage på og beskriv en situation i danseundervisningen, der var speciel for dig - dit significant moment. Sådan lød opgaven til eleverne fra Solrød Gymnasium, som deltog i projektet D.A.N.S. Vi har valgt at viderebringe en af disse beskrivelser for at få elevernes stemme på banen. Af Alexander Elev, Solrød Gymnasium Vi startede nyt emne i idræt, hvor vi skulle danse og være akrobatiske. Dans minder mig om tider, hvor jeg er glad, og samtidig også tider hvor livet har været hårdt, og jeg har haft brug for at komme væk fra alt det hektiske i min hverdag. I dansen skulle vi danne vores koreografi ud fra vores cpr. nummer, så vi ville have vores grundlæggende trin, og så alle ikke dansede den samme dans. Ud over vores grundtrin skulle vi give vores dans mere fylde, altså tilsætte den niveauer i forskellige plan. Ved at vi skulle udforske vores kreative side i dans, gjorde det, at jeg følte mig godt tilpas, og at jeg kunne udfordre mig selv. Men da jeg fik at vide, at vi skulle fremlægge vores dans for de andre, kunne jeg mærke en lille panik sprede sig inden i. Det blev heldigvis lavet om til, at vi skulle have en partner. Det at vi er to på af gangen gør, at man ikke føler sig lige så udsat. Jeg kunne høre min indre stemme sige, Dette kan du jo sagtens, du har danset til mange større forsamlinger, men i det øjeblik man kender dem, der skal overvære dansen, bliver man pludselig usikker i sin sag. Tanker som kan de li det?, ser det klodset ud? osv., går gennem hovedet på mig. Fra det ene øjeblik går man fra at være helt afklaret med situationen til i det næste at være helt forvirret. Da jeg begyndte og danse, lagde jeg mærke til alt i rummet, hvor der var mørkt i lokalet, hvor der var lyst, hvor jeg bedst kunne danse, for at et mindre antal elever ville se mig danse. Jeg lagde mærke til, om de andre dansere havde store bevægelser, så de ville tiltrække sig mere opmærksomhed end mig. Min krop gjorde ikke, som jeg havde øvet. Så snart folk sidder og stirrer på én, gør kroppen mærkeligt, benene føltes tunge og det virkede ikke, som om der var ordentlig forbindelse fra hjernen og ned til dem. Ligeledes var det med armene, intet virkede som det skulle. I dette øjeblik kunne jeg høre mit hjerte slå hårdere og hårdere, jeg kunne høre mit tunge åndedrag. Men som at vågne af en trance opdager man, at der kun er gået få sekunder, man bliver klar i hovedet og dansen går præcis, som man havde planlagt. Dette var en oplevelse af total koncentration blandet med frygt! S I D E 9 D A N S F O R B Ø R N O G U N G E / Gymnasielærerne siger... om lærernes eget udbytte: Man er blevet inspireret. Det kan godt være, at når jeg gør det, så er det på en anden måde, men jeg er blevet inspireret. Dans er jo mere abstrakt end fodbold eller badminton, og det jeg fandt ud af på lærerworkshoppen, det er, hvordan man kan gøre det abstrakte mere konkret, så de kan håndtere det altså give dem nogle konkrete rammer. Opgaverne ligger meget op til, at det er eleverne selv, der skal udføre opgaverne, og man behøver ikke selv vise noget. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert og på den måde er det nemt at bruge det.

10 I F R I T I D E N D A N S F O R B Ø R N O G U N G E / S I D E 1 0 Fra projekt til forankring Af Jens Hostrup Souschef, Jammerbugt Kulturskole Foto: Kasper Jensen Jammerbugt Kulturskole har i skoleåret 2010/2011 været medspiller i danseprojektet Klar, Parat, DANS sammen med kulturskolerne i henholdsvis Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord kommuner. Formålet med projektet var at udvikle dansen som kunstart i kulturskolerne. Da begrebet kulturskoler, der som oftest dækker områderne: musik, billedkunst, dans og drama, er forholdsvis nyt, og da disse skoler oftest er udsprunget af musikskolerne, er erfaringerne på danseområdet meget sparsomme. Således var denne mangel på erfaring fælles for de fire kulturskoler, da vi kastede os ud i projektet. Hvert delprojekt skulle udmunde i en forestilling eller et færdigt værk, der ud over dansen skulle indeholde et for egnen typisk kulturgeografisk særkende. Således valgte vi i Jammerbugt Kulturskole at lave en dansefilm, hvor handlingen skulle knyttes til et havbådprojekt ved Slettestrand. Havet og fiskeriet har altid haft en stor betydning for egnen omkring Jammerbugten, og dette ville vi skildre gennem dansen. Resultatet blev en meget spændende og indimellem grænsebrydende film. Der blev stillet meget store krav til børnene i Klar-Parat-DANS og lov om kulturskoler? I juni 2011 afholdt Dansens Hus, Danske Musik- og Kulturskoleledere (DMKL) og Børnekulturens Netværk en konference om dans og kulturskoler. Målet med konferencen var dobbelt: nemlig at sætte fokus på dans som et kunstnerisk fag i kulturskolerne, og at komme et skridt videre i debatten om en kulturskolelov. I tråd med konferencen arbejder et Kulturskolesamråd på at komme nærmere en lov om kulturskoler. Samrådet består af repræsentanter fra kunstarterne og fra DMKL, og det afholder 1. februar 2012 et arbejdsseminar, som skal danne udgangspunkt for en handleplan frem mod en kulturskolelov. Dansens Hus repræsenterer dansen i samrådet. form af lange danseforløb, megen venten på at blive filmet, og krav om at udvikle en koreografi, der skulle være spændende og egnet til at blive filmet. Således blev børnenes udholdenhed både fysisk og psykisk sat på en hård prøve samtidig med, at de oplevede en meget abstrakt idé blive til et meget konkret slutprodukt i form af en film, de selv havde været med til at skabe. Denne film blev vist på kulturskolens årsmøde, hvor man afholdt en filmfestival med uddeling af Jammyér til alle de medvirkende. For børnene blev hele projektet en oplevelse, de aldrig vil glemme. En strategi for dansen Efter afslutningen af projektet lå det i luften, at der skulle udvikles en decideret danseafdeling i kulturskolen. Vi valgte som et led i en slags dansestrategi at deltage i Dansens Hus tilbud om en DANSEballade. Dette blev en stor succes med 25 deltagere. DANSEballaden blev et fællesprojekt med det nærliggende asylcenter med børn derfra, og med børn fra skolerne i kommunen. Kulturskolen har igen tilmeldt sig DAN- SEballaden i 2012, men indtil da har vi sat os som mål at få gang i en mere permanent danseundervisning. Kommunen og asylcenteret har til sammen bevilget kr. pr. år til formålet. Der skal derfor hovedsageligt udarbejdes selvfinansierende projekter og hold således, at pengene kan række til et kvalificeret tilbud. Rikke Mapstone, som var koreograf og dansepædagog under kulturskolens første danseprojekt, er blevet ansat som medkoordinator således, at hun sammen med kulturskolen skal udvikle danseområdet. Hovedopgaven bliver at etablere dans som fysisk og æstetisk aktivitet i kulturskolen uden at skulle konkurrere med allerede eksisterende (sparsomme) dansetilbud i kommunen. I første omgang forsøger vi at etablere egentlige dansehold i kulturskoleregi rundt om på skolerne, og i anden omgang at indgå et nærmere samarbejde med skolerne om evt. danseundervisning i forbindelse med fagene idræt, musik og drama. Den helt store udfordring bliver at skaffe professionelle dansere til opgaven i et område af Danmark, hvor den slags ikke ligefrem hænger på træerne. Praktisk om Jammerbugt Kulturskoles dansefilm Udover projektleder Jens Hostrup var der tilknyttet koreograf og dansepædagog Rikke Mapstone, filmfotograf Morten Lykke og komponist Louis Franz Aguirre. Rekruttering af deltagere skete gennem en audition og workshop på to skoler. I alt deltog 16 børn - 14 piger og 2 drenge i aldersgruppen 8-13 år. De fleste deltagere havde ingen danseerfaring. Projektet afvikledes over i alt 30 timer fordelt på to weekender og to hverdage. Projektet blev støttet af Kulturaftale Nordjylland og Statens Kunstråd.

11 I F R I T I D E N DANSEballade i et nyt univers I 2011 præsenterede Dansens Hus en helt ny side af det populære sommerprojekt: danseballaden.dk. Vi åbnede dermed op for et interaktivt DANSEballade-univers, der giver mulighed for at udveksle dans på tværs af ballader i hele landet. Af Astrid Lavsen Jensen, Projektmedarbejder, Dansens Hus Foto Søren Malmose Hjemmesiden er også en info- og inspirationskanal for kommuner, forældre, presse og andre interesserede og har en video- og fotodatabase. Den væsentligste funktion på hjemmesiden er dog DANSEballade-universet, der henvender sig til deltagerne, men også kan invitere andre danseglade børn og unge indenfor. Kom ind i universet Forud for DANSEballaden bliver alle deltagere inviteret indenfor i DANSEballade-universet. Her kan de for eksempel dykke ned i; Quizzen: Hvor meget ved du om dans? Se film fra sidste års DANSEballade Møde de professionelle dansere i projektet Se, hvad man skal huske at tage med til DANSEballaden Tyvstarte på årets fællesdans Få gode råd til at stå på en scene Universet er tænkt som en indgang, der formidler dans i øjenhøjde og også viser dans fra flere perspektiver end blot DANSEballadens. Det er derfor vores forhåbning, at hjemmesiden bliver brugt uden for DANSEballade-sæsonen og vil øge interessen for dans som scenekunst og som æstetisk aktivitet. Hjemmesiden har skabt stor interesse for mere kontinuerlige dansetilbud a la Danseballaden, og vi mærker gennem mange forældrehenvendelser, at der mangler dansetilbud i kommunerne med en kunstnerisk tilgang til dansen. Et landsdækkende dansefællesskab sender videohilsener Projektets store geografiske omfang og bevægelsesmæssige forskellighed, fremhæves med videohilsener på DANSEballadeTV. Her kan de enkelte hold uploade videoklip, hvor deltagerne øver på deres forestilling, skaber egne koreografier eller fortæller om deres oplevelser med DANSEballaden. Videohilsenerne er en god mulighed for at vise projektets mange facetter, og vi håber, at deltagerne gennem hilsnerne vil opleve en større følelse af et DAN- SEballade-fællesskab og en fornemmelse af at være del af et landsdækkende projekt. I 2011 blev DANSEballadeTV brugt flittigt, og der ligger nu mange fine film. S I D E 1 1 D A N S F O R B Ø R N O G U N G E / Gå ind på klik på ikonet videohilsner og se de mange glade filmklip fra sommeren Nyt i 2012 Flere kommuner oplever interesse fra tidligere DANSEballade-deltagere, der er blevet for gamle til at være med og derfor søger et lignende dansetilbud. Hvis din kommune gerne vil tilbyde DANSEballaden for en ældre målgruppe i sommeren 2012, er du velkommen til at kontakte os.

12 Dansekonsulenterne 2011/2012 D A N S F O R B Ø R N O G U N G E / Husk i 2012 Tilmelding til Dans for Børn Skal børn i din kommune have besøg af Dans for Børn i sæson 2012/2013 Tilmelding for kommuner via tilmeldingsskema på Det er stadig muligt at købe forløb i indeværende skoleår. J DANSEballaden I 2012 løber DANSEballaden af stablen i uge 27 og 32 i hele Danmark. Der er tilmelding for kommuner via J SWOPfestivalen Åben Dans byder velkommen til Danmarks første internationale dansefestival for børn og unge! Festivalen løber af stablen fra d maj 2012 og byder på et overflødighedshorn af håndplukkede danske og europæiske danseforestillinger for børn og unge. Læs mere på J Workshops i danseformidling for dansere, lærere og pædagoger Maria Speth, under SWOP-festivallen d. 24. maj 2012 kl på biblioteket i Roskilde. For mere info kontakt Michael Platt (UK) d september 2012 i Århus. Kursus i anerkendende feed-back i danse- og performanceundervisningen d. 3. november 2012 kl i Dansehallerne. Tilmelding via J Seminar om kulturskoler Den 1. februar afholder DMKLs kulturskoleudvalg og Kulturskolesamrådet en fælles seminardag i Odense, hvor alle kunstfag og DMKL medlemmer inviteres. For mere info kontakt J Kort nyt Ny bevilling til Kulturpakker Dansens Hus, Teatercentrum og Levende Musik i Skolen har i december modtaget en ny bevilling fra Statens Kunstråd til at videreudvikle Kulturpakker som formidlingsmodel for kunstoplevelser i kommunerne. Læs mere J DaCi 2015 København har fået værtskabet for Dance and the Child Internationals konference i Konferencen afholdes i juni/juli og byder børn og unge, danseundervisere og danseforskere fra hele verden velkomne i København. I 2012 afvikles konferencen i Taiwan. Læs mere på J Kontakt: Dansekonsulenterne i Dansens Hus København: Anna Katrine Korning, tlf , Dansens Hus, Pasteursvej 14, 1799 København V Aarhus: Ulla Gad, tlf , Dansens Hus, Vester Allé 3c, 8000 Aarhus C (Børn og Unge) Udgivet af Dansekonsulenterne i Dansens Hus Grafisk Design: ZangenbergDesign Tryk: Werks Grafiske Hus Fotografer forside og bagside: Søren Malmose Martin Dam Kristensen Peter Halskov Lars Svanholm

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

Dans for børn og unge 2013

Dans for børn og unge 2013 Dans for børn 2013 og unge Et år som dansepartner I 2012 indgik Dansehallerne nye partnerskaber med kommuner om at sætte turbo på dansen. Gennem tiltaget Dance Attack ønsker vi i årene 2012 2014 at øge

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

- Sparring og netværksmuligheder i kraft af Dansekonsulenterne har været værdifuld.!

- Sparring og netværksmuligheder i kraft af Dansekonsulenterne har været værdifuld.! Svar fra Tali Rázga, kunstnerisk leder af Gazart Hvilken rolle spiller Dansehallerne for dit arbejde på børn og unge-området? - Dansehallerne har været en betydelig aktør ift mit undervisningsarbejde.

Læs mere

Evaluering DANS & INKLUSION. Med deltagelse af fjorten indskolingsklasser i Silkeborg Kommune 2012

Evaluering DANS & INKLUSION. Med deltagelse af fjorten indskolingsklasser i Silkeborg Kommune 2012 Evaluering DANS & INKLUSION Med deltagelse af fjorten indskolingsklasser i Silkeborg Kommune 2012 Moderne dans er at bevæge sig ud i det ukendte og dér møde sig selv og hinanden på en ny måde og i et fælles

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra:

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Oplæg til handleplan Forslag til handleplaner for Kunstrådet i 2012 2013 Billedskole / Kulturskole / Kreativ skole Som et supplement til Musikskolen foreslår Kunstrådet,

Læs mere

Rev. 24/9 2012 - Side 1 af 5

Rev. 24/9 2012 - Side 1 af 5 Rev. 24/9 2012 - Side 1 af 5 Info om projektet A Technicolor Dream Part 4 En festival hvor computer og kreativitet møder mennesker til spændende samvær og udfoldelse. Vi sigter mod at det kommende Campus

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

Dans for børn og unge

Dans for børn og unge Nyhedsbrev januar 2008 Dans for børn og unge Parat - Start - Dans Af Ulla Gad og Anna Katrine Korning, dansekonsulenter i Dansens Hus DANSEballaden 2007, Albertslund fotograf Jens Hemmel 2007 - året, hvor

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

DANSEN! TA FAT OM. Bliv samarbejdspartner i

DANSEN! TA FAT OM. Bliv samarbejdspartner i Bliv samarbejdspartner i 1. oktober 2013 Vil din kulturregion, kommune eller kulturinstitution gøre en ekstraordinær indsats for at give jeres borgere adgang til dans? Vil I være med til at skabe forandringer

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap HVAD KAN JEG BLIVE? er en interaktions forestilling i 3 akter om valg af livsbane og uddannelse, som udforsker spændingsfeltet mellem virkelighed og drømme. Hvor

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

BIBLIOTEKET KAN. Fortællinger og værktøjer der styrker bibliotekets visuelle kommunikation i Region Sjælland & Bornholm

BIBLIOTEKET KAN. Fortællinger og værktøjer der styrker bibliotekets visuelle kommunikation i Region Sjælland & Bornholm BIBLIOTEKET KAN Fortællinger og værktøjer der styrker bibliotekets visuelle kommunikation i Region Sjælland & Bornholm Forår 2013 UiWE Roskildebibliotekerne Biblioteker under udvikling 2 Velkommen UDVEKSLING

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Risingskolen og Odense Musikskole

Risingskolen og Odense Musikskole Risingskolen og Odense Musikskole TALENTKLASSE I MUSIK HVAD ER TALENTKLASSER? Musik hele ugen Talentklassen i musik er et tilbud til elever, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk.

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE så ka du lære det! lærer du fordi du har lyst! arbejder du med det DU brænder for! KREATIVITET FORDYBELSE PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHOLD FÆLLESSKAB ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE HØJSKOLE FOR UNGE MELLEM 16

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Børnelederkursusdag Lørdag d. 31. januar 2015

Børnelederkursusdag Lørdag d. 31. januar 2015 Børnelederkursusdag Lørdag d. 31. januar 2015 Oplev: Foredrag ved Peter Mygind om mobning og social ansvarlighed. på Hestlund Efterskole. Skyggevej 21. 7440 Bording For nuværende og kommende ledere og

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST?

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Scenekunstens Udviklingscenter KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Diplomuddannelsen i Kunst- og Kulturformidling Scenekunstens Udviklingscenter Kompetencegivende aktiviteter OSLO Kunst og Kulturformidling

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Kl. 08.00-09.00 Morgenmad Kl. 09.00-12.00 Undervisning & kaffepause. Kl. 12.00-13.00. Frokost og pause. Kl. 13.00-15.30.

Kl. 08.00-09.00 Morgenmad Kl. 09.00-12.00 Undervisning & kaffepause. Kl. 12.00-13.00. Frokost og pause. Kl. 13.00-15.30. Hold 1 Instruktion Christian Eiming Hold 2 DANS brug kroppens intelligens Lars Bjørn Hold 3 Skuespilteknik, mimik Ole Sørensen Hold 4 Teater/musical workshop Kristian Studsgaard Fredag d. 12. PROGRAM Søndag

Læs mere

BUSAKTIVITETER efterår 2015

BUSAKTIVITETER efterår 2015 BUSAKTIVITETER efterår 2015 HEART & Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Aktiviteter på HEART

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen.

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen. Sæson 2014/15 Volume 2 Nyhedsbrev FAVRSKOV MUSIKSKOLE Indhold Julehilsen...1 Kirkekoncert i Røgen...2 Julegalop og Lucia...2 Bazartilbud...3 Fotos fra Bazaren...3 Nye rytmikhold...4 Kommende arrangementer...4

Læs mere

Undervisningsmateriale for idrætslærere som gerne vil undervise i et danseforløb. Målgruppe: Elever i 0.-9. klassetrin.

Undervisningsmateriale for idrætslærere som gerne vil undervise i et danseforløb. Målgruppe: Elever i 0.-9. klassetrin. Undervisningsmateriale for idrætslærere som gerne vil undervise i et danseforløb. Målgruppe: Elever i 0.-9. klassetrin. Materialet er udviklet og udgivet af Dansehallerne, marts 2013. INTRODUKTION TIL

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Roskilde Teknisk Gymnasium Dato 02/04/13 08/05/13 Side 1 af 9 Indhold Problem... 3 Overvejelser... 3 Produkt...

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET Side 1 - et område under udvikling 800 års historie samlet på få m2 Middelalderbyen Sundtolden og søfart Renæssanceslottet Industrisamfundet Kultur

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Brænd igennem, og gør indtryk på dine tilhørere Kom igennem med dit budskab At få folk med sig og skabe opbakning er en

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

THE ARTIST 1-ÅRIG EFTERUDDANNELSE FOR MUSIKALSKE, KUNSTNERISKE OG KREATIVT UDØVENDE

THE ARTIST 1-ÅRIG EFTERUDDANNELSE FOR MUSIKALSKE, KUNSTNERISKE OG KREATIVT UDØVENDE THE ARTIST 1-ÅRIG EFTERUDDANNELSE FOR MUSIKALSKE, KUNSTNERISKE OG KREATIVT UDØVENDE 1-årig etterutdannelse THE ARTIST FOR MUSIKALSKE, KUNSTNERISKE OG KREATIVT UDØVENDE THE ARTIST HANDLER OM DIG SOM KUNSTNER.

Læs mere

Personlig formidling med krop og stemme

Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Stå frem med gennemslagskraft, sikkerhed og overskud Styrk din præsentationsteknik med større gennemslagskraft Sæt fokus

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

Sommerkurser 2015. Vil du være med?

Sommerkurser 2015. Vil du være med? 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Livsstilskursus (1 uge) Vil du være med? Musik og kunsthåndværk

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

DK som Nordens førende live-scene

DK som Nordens førende live-scene DK som Nordens førende live-scene Referat. HANDLINGSPLAN DISPOSITION I. SUCCESFORTÆLLING II. III. IV. HVAD HAR VI FÅET UD AF DET? VISION: DANMARK SOM NORDENS FØRENDE LIVESCENE DEN BRÆNDENDE PLATFORM V.

Læs mere

Sommerkurser 2016. 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole

Sommerkurser 2016. 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole Sommerkurser 2016 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Det gode liv (1 uge) Vil du være med?

Læs mere

HF DAGEN 2012 EN SÆRLIG DAG FOR SÆRLIGE STUDERENDE FLOW I SPROG STREET ART ATRONOMI: STJERNERNES FYSIK FIND DIT FILMSPROG HF-FODBOLDTURNERING

HF DAGEN 2012 EN SÆRLIG DAG FOR SÆRLIGE STUDERENDE FLOW I SPROG STREET ART ATRONOMI: STJERNERNES FYSIK FIND DIT FILMSPROG HF-FODBOLDTURNERING HF DAGEN 2012 EN SÆRLIG DAG FOR SÆRLIGE STUDERENDE FLOW I SPROG STREET ART ATRONOMI: STJERNERNES FYSIK FIND DIT FILMSPROG HF-FODBOLDTURNERING HIPHOP-DANSEWORKSHOP HF i Aarhus er noget ganske særligt! Sammensætningen

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

STED+SANS. til stede i dit nabolag. Et pilotprojekt for børn og unge i Region Midtjylland LÆRERVEJLEDNING Skoleåret 2013/14

STED+SANS. til stede i dit nabolag. Et pilotprojekt for børn og unge i Region Midtjylland LÆRERVEJLEDNING Skoleåret 2013/14 STED+SANS til stede i dit nabolag Et pilotprojekt for børn og unge i Region Midtjylland LÆRERVEJLEDNING Skoleåret 2013/14 Baggrund og introduktion STED+SANS er udviklet på baggrund af en række projekter

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Mennesker Succes Udvikling

Mennesker Succes Udvikling Mennesker Succes Udvikling CoastZone er teambuilding og teamudvikling i hele Danmark. Vi styrker relationerne i jeres team og viser jer vejen til nyt potentiale! »Mennesker med succes skaber udvikling«c

Læs mere

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281 Revideret projektansøgning som erstatter ansøgningerne Innovationsagenter der skaber værdi (ansøgt af CPH West) og Innovation i organisationer, undervisning og Det tredje rum (ansøgt af Roskilde Tekniske

Læs mere

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer

Læs mere

DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE)

DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE) 1 DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE) 2 For bestyrelsesmedlemmer frivillige ejendomsfunktionær boligsociale medarbejdere Frivilligkursus Hvordan får vi flere frivillige? Dagkursus Lørdagskursus: 09.00

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER Vi vil gerne invitere jeres elever indenfor på Ballerup Bibliotekerne. For at i bedst muligt kan tilrettelægge

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle

Læs mere

Notat vedr. ansøgninger til De frie kulturmidler til behandling

Notat vedr. ansøgninger til De frie kulturmidler til behandling Notat vedr. ansøgninger til De frie kulturmidler til behandling på møde i Udvalget for kultur og planlægning d. 4. juni 2013. A. sart Danseteater - 13/12988 sart Danseteater søger produktionstilskud på

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Rapportering (undersøgelsens resultater) Det frie Gymnasium 2014/15 Bruger: CM Forside Hovedmenu Tidsregistrering Stamdata Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger

Læs mere

Open Call 2015. Ansøgningsvejledning

Open Call 2015. Ansøgningsvejledning Open Call 2015 Ansøgningsvejledning OPEN CALL 2015 OPEN CALL 2015 Aarhus 2017 inviterer nye kulturprojekter til at blive en del af programmet et helt år med kulturelle oplevelser! Vi udvikler et program,

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere