Optimere postpolio indsatsen
|
|
- Søren Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1
2 Optimere postpolio indsatsen PTU startede som Polioforeningen, med at varetage interesser for alle dem, der blev ramt af polio under de store epidemier. Polioforeningen havde - da den var på sit højeste - omkring medlemmer og skaffede betydelige midler til at støtte de polioramte. I 80 erne, da mange polioramte var meget velintegrerede på arbejdsmarkedet og selv mente, at de klarede sig storartet, blev det - efter svensk mønster - besluttet at udvide foreningen med trafik og ulykkesramte. De sidste år er mange af de velfungerende polioramte blevet indhentet af postpolio syndrom, som har affødt helt nye behov for lægelig ekspertise og nye velegnede behandlingsformer. Alene det at anerkende, at postpolio syndrom eksisterede, at det skulle tages alvorligt, og at der skulle udvikles nye strategier for at hjælpe og støtte de mange medlemmer, der lider under syndromet. har været en langvarig proces for PTU. Udbredelsen af postpolio syndrom er fortsat i hastig vækst samtidig med at sundhedssystemets viden om polio/postpolio er ved at tørre helt ud. Mange postpolio patienter som efterspørger hjælp, støtte og rådgivning i sundhedssystemet bliver henvist til PTU, fordi man har den opfattelse og forventning, at det er her, der er den fornødne viden og ekspertise at trække på. Mange har måttet konstatere, at disse forventninger ikke indfries af PTU. Derfor fremlægger vi her en række ideer til hvordan PTU igen bliver fyrtårnet i den danske indsats mod postpolio syndrom. 2
3 Iværksætte konsekvens beregninger Sundhedsvæsnet er dyrt og kræver vanskelige prioriteringer. Derfor udgør omkostningsestimater en central del af beslutningsgrundlaget, når der skal gennemføres reformer. Ved beregningen af prisen for en reform kan indgå kompenserende besparelser, samt vurderinger af hvor meget sundhed man får pr. krone = kvalitet. Postpolio er en udelukkelsesdiagnose: For at stille en diagnose, skal alle andre kendte muligheder undersøges og udelukkes. Sundhedssystemets kendskab til polio og postpolio syndrom er yderst sparsom. Derfor foregår diagnosticering i vid udstrækning i blinde. Patienten sendes rundt i sundhedssystemet til undersøgelser/tests/behandlinger, uden at sygdomsforløbene kan kontrolleres eller modificeres og uden at forværringer forhindres eller udsættes. Det er formentlig store beløb der i øjeblikket bruges uden nogen form for effekt. Jo længere en patient holdes selvhjulpen vil der kunne spares betydelige beløb på hjælp til ledsagelse, rengøring, påklædning, bad, toilet og fødeindtagelse. Ved at samle og uddybe viden om polio og postpolio syndrom i ét eller flere Postpolio Centre vil det være muligt at opbygge ekspertise og dermed målrette og koncentrere indsatsen mod foranstaltninger, der forbedrer patienternes livskvalitet/funktionsevne. Både besparelser, gevinster og kvalitet kan belyses ved økonomiske konsekvensberegninger. Udvælge analysetyper Traditionelt bruger man cost- benefit analyser, cost- utility- analyser og cost- effectivenes- analyser. Cost- benefit- analyser værdisætter gevinstsiden i penge ud fra princippet om betalingsvilje, dvs. hvad er folk villige til at betale. Modellens svaghed er dels, at der sjældent er noget frit marked for sundhedsydelser og dermed ingen markedspriser, dels at den sundhedsmæssige effekt ikke belyses. 3
4 Cost- utility- analyser værdisætter ikke i penge, men måler den sundhedsmæssige gevinst i f.eks. BMI (Body Mass Index), funktionsevne, ADL (Activities of Daily Living) eller levevilkår. Cost- effectivenes- analyser bruger kvalitetsjusterede leveår QALY som udtryk for effekt. Metoden sammenvejer således levetid og livskvalitet. Ved hjælp af denne metode kan det illustreres, at en lang række forebyggende og behandlende aktiviteter ikke kurerer patienten og ikke forlænger levetiden, men giver en bedre livskvalitet i restlevetiden. Metoderne kan eventuelt kombineres, eller der kan vælges alternativer. Indsamle data Kvaliteten af de udvalgte og indsamlede data er analysens grundpille. Det bør tilstræbes i videst muligt omfang at nyttiggøre de data, der indsamles i den store analyse af polio patienters levevilkår, der i øjeblikket arbejdes med på Glostrup Hospital. Organisere præsentationsformer Præsentationen af analysen skal tilrettelægges således at den illustrerer de nuværende omkostninger uden effekt med den kvalitet, der kan opnås ved en målrettet indsats, der inddrager Postpolio Center og nye behandlingsformer Lobbye resultater Offentliggørelsen af den store levevilkårsundersøgelse for polioramte der arbejdes med på Glostrup Hospital, vil måske vække interesse i offentligheden og hos sundhedsmyndighederne. Undersøgelsen vil illustrere en række facts om polioveteranernes levevilkår, men intet om omkostninger og ikke forslag til opretning/forbedring. Det er derfor vigtigt at der etableres en nær sammenhæng til den her omtalte analyse, således, at de to støtter hinanden. Det er svært at fange pressens/offentlighedens opmærksomhed, og hvis det lykkes må der være en strategi for at fastholden den. Lobby virksomhed overfor det politiske miljø og over for fonde som kunne finansiere den del af indsatsen der kan adresseres i projektform. Dette projekts metode og resultater kunne være en platform for et europæisk samarbejde i EPU regi. EPU kunne benytte projektet til at tage fat på at skaffe EU- finansiering til postpolio indsatsen. 4
5 Opbygge postpolio center Der lever polioveteraner i Danmark. Mindst har postpolio syndrom. Viden om polio/postpolio i sundhedssystemet er lille og spredt. Der forskes ikke, der udvikles ikke nye behandlingsmetoder/koncepter. Polioveteraner bliver mødt med samme imødekommenhed som alle andre patienter i sundhedssystemet, men det beror på held og tilfældigheder om de kommer i kontakt med den sparsomme ekspertise, der findes. Mange sendes på en ørkesløs shopping som er dyr, og som ikke resulterer i en indsats, der kunne give et sundhedsmæssigt kvalitetsløft i deres restlevetid. Tidsfaktoren er meget vigtig. Hver gang patienten videre- ekspederes til ny specialist skal der på ny ventes i måneder. Tænk hvis man havde influenza, men først kunne komme i behandling efter venten i halve eller hele år!? Derfor er det vigtigt at opbygge et eller flere centre, hvor der samles/udvikles ekspertise, og hvor der hurtigt dannes et overblik over hvilken special- ekspertise der kan visiteres til. Vælge opgaver Centrets centrale opgaver bør være: Opsamle viden om postpolio syndrom Diagnosticering. Individuel handlingsplan for indsats i tæt samarbejde med patient: Hvad skal der ske, prioritering og rækkefølge. Opbygning af netværk og visitation til relevant ekspertise f.eks. respirationscenter, kirurgi, søvnudredning, psykolog. Forestå behandlingen med immunglobulin. Strukturere opgaveløsning Centeret bør ikke være en traditionel hospitalsafdeling, med tunge driftsopgaver, men en lille fleksibel koordinerende enhed, hvor man på den ene side har et godt indblik i postpolio syndrom og de problemer/konsekvenser det har for patienterne. Og på den anden side følger med i hvad der rører sig inden for en lang række specialer, der rummer viden og behandlingsmuligheder for polioveteraner. 5
6 Centret kan over tid udvikle en stor specialviden, der gør det muligt at udarbejde individuelle handlingsplaner for den enkelte patient. Foreslå placering Centret bør placeres på et stort specialiseret universitetshospital, hvor der allerede eksisterer et omfattende netværk af forskellige specialer. Udvælge aktører Centret bør ledes af en læge, der bliver ankerperson for at der opsamles viden, at diagnosticeringens træfsikkerhed til stadighed skarpslibes og for etablering, vedligeholdelse og udbygning af netværk af ekspertise. 6
7 Kvalitetsudvikle behandling Syndrom Betegnelsen syndrom anvendes om en samling af flere klinisk genkendelige træk, tegn (observeret af en læge), symptomer (berettet af patienten), fænomener eller egenskaber, som ofte optræder sammen, således at tilstedeværelsen af ét af fænomenerne bringer lægen på sporet af de andre. I de seneste årtier er begrebet blevet anvendt uden for den medicinske terminologi til at henvise til en kombination af fænomener der skal ses i sammenhæng. Postpolio Postpolio syndromet er så komplekst, og så forskelligt sammensat hos de enkelte individer, at det ikke er muligt at kurere med et enkelt fix som for eksempel en vaccine eller en operation. Skadernes årsager og udvikling er forskellig fra individ til individ, og der indgår mange faktorer. Folk, der rammes af postpolio, har haft polio som har medført lammelser. De medfører et skævt fysisk slid på grund af kompensation med de tilbageværende kræfter/muligheder. Postpolio giver nye lammelser, nedsat udholdenhed og koncentrationsevne, kuldefølsomhed, dårlig vejrtrækning, søvnbesvær, angst og depressioner. Samtidig har det i barndommen at blive ramt af en så alvorlig sygdom som polio betydet, at mange har fået et chok/traume, de aldrig har forvundet. Denne tilstand Post Traumatic Stress Disorder PTSD, slider hårdt på patienternes psykiske velvære. I forbindelse med nye svækkelser sfa. postpolio kan der ske en re- traumatisering. Et sådant traume har også negative fysiske konsekvenser, og er tæt sammenfiltret med de fysiske problemer. Rehabilitering Handler om længerevarende og komplekse individuelle forløb sammenlignet med sundheds- og socialvæsnets mange andre indsatser: operation, strålebehandling eller rådgivning. Derfor er det nødvendigt, at man i rehabiliteringsforløb arbejder tværfagligt. Tværfaglighed Ordet anvendes i flæng af institutioner, der beskæftiger personale med forskellige uddannelser. Har man både sygeplejerske, socialrådgiver og læge, arbejder man næsten pr. definition tværfagligt. Men hvis disse ansatte beskæftiger sig med forskellige problemer hos den samme patient, er der ikke tale om tværfaglighed, men om arbejdsdeling bestemt efter ekspertise. En koordinering af de forskellige tiltag er nyttig og påkrævet, men 7
8 egentlig tværfaglighed begynder, når to (eller flere) eksperter med forskellig uddannelse og tilgang til problemerne beskæftiger sig med samme problem hos samme patient. Det kunne for eksempel være en patient med stærke smerter i nakke og ryg. Skal det opfattes/behandles som slid, myoser eller neuroser? Svaret kræver en egentlig tværfaglig indsats. Ved at få problemet belyst ud fra flere indfaldsvinkler tilføjer denne proces en merværdi : = 3 Udvikle behandlings filosofi Postpolio kan ikke kureres, men den rette behandling kan sikre at patienten får forbedret sin livskvalitet/funktionsevne i de resterende leveår. Målet for den behandling, der bør udvikles er, at patienten bliver mest muligt mobil selvhjulpen smertefri glad Optimere bassin indsatsen Den ideelle behandling af polioveteraner er træning i varmtvandsbassin. Mange polioveteraner kan ikke træne i motionscenter pga. smerter, men kan bevæge sig og opnå god motion i varmt vand uden smerter.. PTU s bassinkapacitet bør udvides betragteligt, f.eks. ved bygning af nyt større bassin tilføjelse af et eller flere bassiner: ét til svømning og motion, et med dysser, wellness og massage, og et til træning af balance og gang. lang bedre kapacitetsudnyttelse af det eksisterende bassin ved en logistikbaseret tilgang f.eks. : o udvidelse af åbningstiden o udnyttelse af afbud, der kan udbydes via computer-program o reorganisering af personaleforbruget Udvikle åndedrætstræning Postpolio syndrom medfører, at patienternes mulighed for fysisk aktivitet forringes: Det bliver sværere at få sat gang i kredsløb og stofskifte, og at humør og virketrang afløses af tristhed og passivitet.. PTU har gennemført et projekt, hvor man har trænet åndedrættet - på land og i bassin - med metoder hentet fra traditionel yoga og fra fridykning. Formålet med projektet var af afhjælpe nogle af disse problemer ved at træne åndedrætsteknikker, der kan styrke: Selve åndedrættet 8
9 Kredsløbet Stofskiftet Mentale effekter som sindsro og fokuserings og koncentrationsevne. Dæmpe smerter Deltagerne i projektet havde meget stort udbytte og har derfor selv søgt at videreføre og produktudvikle denne træningsform. Træning af åndedrættet kan have stor gavnlig virkning for alle patientgrupper, der ikke har mulighed for at få pulsen op med traditionelle træningsmetoder. Åndedrætstræning bør integreres og udvikles om en del af PTU s tilbud til alle patientgrupper 9
10 Etablere akutberedskab Mange poliopatienter, der løbende svækkes af postpolio syndrom, kommer ud for akutte forværringer, enten i forbindelse med Ulykker, for eksempel fald, der medfører knoglebrud, forstrækning af eller brud på møre sener. Pludseligt opståede smerter og/eller lammelser, der forringer mobiliteten væsentligt. Mange oplever, at de tilbydes operationer, men er meget i tvivl om de skal sige ja eller nej: Hvad er sandsynligheden for, at det over hovedet hjælper? Kan jeg tage skade af bedøvelsen? Hvad sker der, hvis man begynder at skære i lemmer, hvor der er progredierende lammelser? Taber jeg mobilitet ved at ligge stille efter en operation? Kan jeg genoptrænes? I alle disse tilfælde er der et meget stort akut behov for hurtigt - at kunne trække på erfaring/specialviden til: Diagnosticering og rådgivning Rehabiliteringsplaner Iværksættelse af genoptræning. Det almindelige sundhedsvæsen har ikke den fornødne viden/erfaring til at dække disse behov. Ofte anbefales postpolio patienter derfor til at henvende sig til PTU, som antages at have den fornødne specialviden. Desværre er der kun meget begrænset hjælp at hente på PTU s Rehabiliterings Center: Lægefunktionen mangler ressourcer. Der foregår ingen opsamling af erfaringer, der kunne være basis for kvalitetsudvikling af ekspertisen: Vil man vide noget om effekten af en foreslået operation, må man selv prøve at finde frem til en anden postpolioramt, der har prøvet. Selvom man har gennemgået en meget kompliceret operation, er der mindst et halvt års ventetid på behandling på Rehabiliterings Centeret. 10
11 Hvis PTU s Rehabiliterings Center vil leve op til de postpolio ramte medlemmers berettigede forventninger, og til sundhedsvæsnets antagelser om specialviden, er det nødvendigt at: Styrke læge-funktionen I akutte tilfælde er det helt afgørende, at der hurtigt stilles en korrekt diagnose. Herved undgås fejlbehandlinger og ventetider ved lægeshopping rundt i sundhedssystemet. Med en korrekt diagnose kan der visiteres til den korrekte behandling, og der kan lægges planer for behandling og genoptræning der er afpasset efter den enkeltes individuelle muligheder og behov. Den lægelige ekspertise, der er nødvendig, kunne være en del af PTU s rehabiliteringscenter. PTU s lægefunktion kan aldrig opnå den høje grad af specialiseret knowhow, der findes på de store hospitaler. Men de kunne etablere et netværk af eksperter, der kan trækkes på, således som den norske polioforening, der har etableret et Fak- utvalg. Eller som i Sverige - hvor er man gået et skridt videre med etablering af Postpolio Mottagning på 5 af landets store universitetshospitaler. Opsamle viden Mange polioveteraner har været igennem ulykker, fald, operationer, pludselige lammelser, brud på sener, smerter og tunge depressioner. Hver enkelt har måttet gennemgå den behandling, der nu var tilbød sig, og har derfor værdifulde erfaringer for, hvad der hjælper, og hvad der har ingen eller ligefrem skadelig effekt. Hvis PTU indsamlede disse erfaringer, kunne de bruges til udvikling af den specialviden der er brug for ved rådgivning af patienter med akutte problemer. Et overblik over hvem, der har gennemgået hvad, kunne også give mulighed for formidling af kontakt fra patient til patient, når man står over for vanskelige beslutninger. Ind-prioritere akut behandling Når postpolio patienter med akutte behov for hjælp henvender sig til PTU mødes de næsten altid med svar om at der er mindst et halv års ventetid. 11
12 Derfor bør Rehabiliteringscentrets ledelse afsætte de nødvendige ressourcer til akut akut- behandling i forbindelse med tilrettelæggelsen af forbruget af de årlige kvoter til behandling, der bevilliges af Regionen. 12
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereSPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET. for Polio- og Ulykkespatienter. Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter
SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET for Polio- og Ulykkespatienter Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter 2 Tværfaglig specialiseret rehabilitering Specialhospitalet for
Læs mereBRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken
BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken 02 BRUG FOR HJÆLP? Læs mere Rekvirer en brochure om ulykkesskader, whiplashskader, rygmarvsskader eller polio på tlf. 36 73 90 21. Hvem er PTU? PTU
Læs mereNår en borger får muskelsvind
Når en borger får muskelsvind Resumé Muskelsvind er en række forskellige sygdomme med mange og komplicerede følger for borgerens hverdagsliv. Sygdommene er sjældne, varer hele livet og stiller store krav
Læs mereTVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber
TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til forsikringsselskaber 2 TITEL Hvad kan PTU tilbyde danske forsikringsselskaber? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det vigtigt med et godt helbred,
Læs mereværd at vide om ulykker
PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller
Læs mereværd at vide om ulykker
værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse
Læs mereHJÆLP I HJEMMET til personer med polio. Til visitator, hjemmesygeplejerske, social- og sundhedsassistenter/ hjælpere
HJÆLP I HJEMMET til personer med polio Til visitator, hjemmesygeplejerske, social- og sundhedsassistenter/ hjælpere 2 HJÆLP I HJEMMET TIL PERSONER MED POLIO Hjælp i hjemmet til personer med polio Særlige
Læs mereHOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN
1 HOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN 2019-2021 DET ARBEJDER VI FOR vil forbedre livsvilkårene for de 5.000 danskere, der har alvorlige følger efter polio. Gennem professionel rådgivning og specialiseret
Læs mereDen gode genoptræning
Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereYdelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.
Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter
Læs merePOLIO.DK. HJÆLP I HJEMMET til personer med polio
POLIO.DK HJÆLP I HJEMMET til personer med polio 2 HJÆLP I HJEMMET til personer med polio Til visitator, hjemmesygeplejerske, ergoterapeuter, social- og sundheds assistenter/-hjælpere Særlige forhold ved
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereTVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere
TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere 2 TVÆRFAGLIG UDREDNING Hvad kan PTU tilbyde kommunernes sygemeldte borgere? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereKommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
Læs mereHvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Læs mereRESSOURCE KONSULENTER
RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereEN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI
Fremtidens Psykiatri en helhedsorienteret plan EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Psykisk trivsel er vigtigt for den enkelte og de pårørende, men også for sammenhængskraften i samfundet.
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereK i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a l m e d i c i n s k E n h e d, A A U H
SOCIAL ULIGHED SET MED SOCIALMEDICINERENS ØJNE R e h a b i l i t e r i n g s f o r s k n i n g i D a n m a r k 1 2. s e p t e m b e r 2 0 1 6 K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs mereGODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK
GODE RÅD Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK Et liv med kroniske smerter I en tværfaglig smertebehandling samarbejder forskellige faggrupper. Det kan være: Et liv med kroniske smerter
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereHvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi?
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 37 Offentligt Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark står overfor
Læs merePalliative tilbud til personer med ALS
Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview
Læs mereLotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af
Læs mereVideresendt henvendelse: Hvad vil Københavns kommune gøre for at sikre, at kommunens plejehjem dækker hjerneskadedes behov?
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg og Rehabilitering NOTAT Til Henrik Appel Esbensen Besvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel Esbensen (A) vedrørende visitation af borgere til plejehjem.
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereNotat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere
19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af
Læs mereTVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber
TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til forsikringsselskaber 2 TVÆRFAGLIG UDREDNING Hvad kan vi tilbyde danske forsikringsselskaber? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det vigtigt med et
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereværd at vide om polio
PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet
Læs mereUdmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.
Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for
Læs mereMotion. for polioramte
Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen
Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4
Læs mereUlykkesPatientForeningen STRATEGI
UlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018 9. marts 2016 OM ULYKKESPATIENTFORENINGEN UlykkesPatientForeningens formål er at forbedre livsvilkårene for de flere end 100.000 danskere, der har alvorlige
Læs mereVisioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.
Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereKvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1
Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Målgruppe Ældre borgere, der efter sygdom/almen svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse er midlertidigt svækkede. Udover denne
Læs mereHvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM
Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM RCFM Etableret på initiativ af muskelsvindfonden i 1976 og er i dag et selvejende offentligt finansieret
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereSådan får medarbejderne gavn af sundhedspakken
Sådan får medarbejderne gavn af sundhedspakken 0 1 Hjælp til navigation i det offentlige system via Sundhedsdoktor Danica Sundhedsrådgivning sikrer, at sundhedssikringskunder kan få rådgivning ved afslag
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs merePoliocafé om nyorienteringen i PTU
Rødovre 20.4. 2015 Referent: Rikke Pinborg Poliocafé om nyorienteringen i PTU Velkomst ved Lise Kay. Dagens møde skal bruges til at få input til den videre proces omkring den fremtidige struktur. Philip
Læs mereShared Care i Region Hovedstadens Psykiatri
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. 3864 0000 38640078 3864 0007 psykiatri@regionh.dk www.psykiatri-regionh.dk Dato: 11. november 2015 Shared Care i Region Hovedstadens
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereHverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard
Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes
Læs merePolioForeningen STRATEGI 2016-2018
PolioForeningen STRATEGI 2016-2018 9. marts 2016 OM POLIOFORENINGEN PolioForeningen har som formål at forbedre livsvilkårene for de 5.000 danskere, der har alvorlige følger efter polio, således at disse
Læs mereGRAFISK PENSION. Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017
GRAFISK PENSION Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017 Nye ydelser fra 2017 Sundhedstest og anbefaling (screeningsværktøj) Rådgivning ved sygefravær Guide i sundhedssystemet Indsats mod længerevarende
Læs mereKvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn
Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2018 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til
Læs merePAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent
PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereTVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere
TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere 2 TVÆRFAGLIG UDREDNING Hvad kan vi tilbyde kommunernes sygemeldte borgere? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det
Læs mereGODE RÅD. Det gode behandlingsforløb efter ulykken ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK
GODE RÅD Det gode behandlingsforløb efter ulykken ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK Behandling efter en ulykke Når du er i behandling Der er mange veje gennem sundhedssystemet efter en ulykke. Hvilke tilbud
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereForebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel)
Input til Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram 2020, d. 14.3.2019 - Forebyggelse på Børneområdet (Læring og Trivsel) og det specialiserede voksenområde (Aktiv hele livet) Forebyggende initiativer - Børneområdet
Læs mereDanske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:
N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereHøring over rapport om evaluering af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af
Læs mereStyrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på NOTAT
Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på Svendebjerghave og Genoptræningen NOTAT Sammenhængende indsatser i Center for Sundhed og Ældre Center for Sundhed og Ældre har et ønske om, at indsatser
Læs mereKvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016
Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering
Læs mere1. I hvilken afdeling af PTU har du modtaget behandling indenfor. Aarhus (Hvis du har været. på rehabiliteringsophold i. Rødovre, skal du vælge om
PTUs patienttilfredshedsundersøgelse maj 2015 med Justerede procenter versus Aarhus Undersøgelsen blev sendt ud til 692 patienter og blev besvaret af 266 hvilket svarer til 38. 2. For bedre at kunne bruge
Læs mereDet offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er
Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men
Læs mereRehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereVedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.
Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med
Læs mereLæring og Mestring for borgere med KOL
Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring
Læs mereVeteran i Grønland. Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse.
Veteran i Grønland Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse. Af Veterancentret Støtte til veteraner og pårørende før, under og efter
Læs mereSenfølger af Polio og Post Polio Syndrom
Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereKvalitetsstandard Rehabiliteringscentret Lillevang Furesø Kommune
Kvalitetsstandard Rehabiliteringscentret Lillevang Furesø Kommune 1 Indhold Hvad er formålet med rehabiliteringscentret?... 3 Fire forskellige rehabiliteringsforløb... 3 Hvordan henvises borgere?... 4
Læs mereREHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET
REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET EN MÅLRETTET OG TIDSBESTEMT SAMARBEJDSPROCES I Stevns Kommune ønsker vi, at borgerne lever et sundt og aktivt liv. Alt peger på, at mental og fysisk
Læs mereMålgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur
Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 24. november 2015 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse
Læs mereNye reformer - nye løsninger
Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt
Læs mereKVALITETSSTANDARD Rehabiliteringsforløb Servicelovens 83a
KVALITETSSTANDARD Rehabiliteringsforløb Servicelovens 83a LOVGRUNDLAG FORMÅL 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne,
Læs mereØjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007
Af MORTEN DORNONVILLE DE LA COUR Overlæge, dr.med., FEBO Øjenafdelingen Glostrup Hospital Af Jørgen E. Villumsen Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital 10 Er behandling af øjensygdomme vigtig?
Læs mereSyddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp
Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende
Læs mereDemenspolitik Lejre Kommune.
Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af
Læs mereBeskæftigelse og sundhed
Beskæftigelse og sundhed Investering i arbejdsrettet rehabilitering Seniorkonsulent Torben Birkeholm torben.birkeholm@hjoerring.dk Tlf. 41 22 60 22 29. November 2017 Værdigrundlaget for Arbejdsmarkedspolitikken
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mereGenoptræning og vedligeholdende træning
Genoptræning & vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning Servicelovens 86.1 Formål med genoptræning?... 4 Hvem kan få bevilget genoptræning?...
Læs mereHOVEDSTRATEGI FOR ULYKKES PATIENT FORENINGEN
1 HOVEDSTRATEGI FOR ULYKKES PATIENT FORENINGEN 2019-2021 2 3 DET ARBEJDER VI FOR er en fælles stemme for de 100.000 danskere, der oplever problemer i deres hverdag efter en ulykke. Vores medlemmer er kommet
Læs mereOmhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.
Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden
Læs mereSpørgeskema til effektmåling projekt Apovideo
Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Indledning: Dette spørgeskema har til formål at indhente input til vurdering af effekterne af Projekt Apovideo. Projekt Apovideo er et projekt der har deltagelse
Læs mereNotat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move
Læs mereLænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereGenoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard
Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 stk. 1 og 2 Denne pjece indeholder
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til
Læs mereBEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Læs mere