FAMILIEFORENINGEN FOR COCHLEAR IMPLANTEREDE BØRN. decibel. Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAMILIEFORENINGEN FOR COCHLEAR IMPLANTEREDE BØRN. decibel. Indledning"

Transkript

1 bel FAMILIEFORENINGEN FOR COCHLEAR IMPLANTEREDE BØRN NYHEDSBREV FOR bel Formandens beretning 2002 April årgang Nr. 1 Indhold: Formandens beretning decibel Frederiks reoperation 4 Indkaldelse til generalforsamling Annasophie 5 år: C.I. opereret fra Bornholm 6 En solskinshistorie fra solskinsøen 9 Konference 2002 i Birmingham 11 Boganmeldelse Etablering af kontaktfamilier Antal medlemmer i decibel 12 CI skovtur på Sjælland 13 Nyt fra vore nordiske søsterforeninger 14 Efterårsarrangement decibel Redaktionen: Kjelstrupvej Thisted Tlf Sats og tryk: amh grafisk aps / decibel Indledning Tak for et godt år Til mine kolleger i bestyrelsen og til alle jer, der på en eller anden måde har bidraget til foreningens arbejde i løbet af året. Det er et vigtigt bidrag til foreningens levedygtighed, at så mange som muligt lader sig inddrage i aktiviteter, der gavner vort fællesskab. Som jeg har sagt det så mange gange før, så eksisterer decibel kun sålænge, vi har behov for at mødes med hinanden. decibel er det eneste sted, hvor alle implanterede børn mødes, ligemeget hvilken holdning deres forældre har til døvhed, talesprog og tegnsprog. Her er dialogen åben og alle har lige ret. Vi vifter ikke med policy papers, der skal fortælle hinanden og omverden, hvordan vi skal tænke og gøre i forbindelse med vore børns CI. Vi er her for at lytte til og lære af hinanden. Det mener jeg er så unikt, at vi bør holde det frem, hver gang vi beskriver os som forening overfor andre interesseorganisationer, politikere og medier. Indtil videre vil I ikke finde andre foreninger med samme ubundne holdninger. Mange af os er også medlemmer i nogle af de andre døve og tunghøre forældre-foreninger og der er også nogle af os, der har valgt at lægge energi i foreningsarbejdet der. Her møder vi andre holdninger. Det har en værdi i sig selv, men samtidig er disse fællesskaber også vigtige for os. Det kan være p.g.a. skolerelationer eller sociale aktiviteter, men også fordi vi ved, at ikke alle implanterede børn vil kunne begå sig i den hørende verden, og at det er vigtigt at fortsætte arbejdet for at sikre miljøet omkring det danske tegnsprog. Af egen erfaring, men også hvad jeg har hørt fra andre, skal vi være beredte til at forsvare vort mere eller mindre frivillige valg overfor systemet, hvis tingene ikke lige går, som man har håbet, eller hvis man får problemer med implantets funktion. Tosprogetheden er ofte fremlagt som en dansk (skandinavisk) model, men reelt set er det stadig behandlersystemets holdning, at alle unger, der implanteres skal sendes ud i hørende institutioner og skoler. Vælger man at satse på tosprogetheden, vil det helt klart blive betragtet som årsag til alle de problemer, man ellers vil kunne støde på senere i barnets sproglige udvikling. Jeg må i den forbindelse nævne, at jeg af egen erfaring har måtte erkende, at en positiv såkaldt integritetstest ikke er det samme, som at elektroderne fungerer, som de skal i høresneglen! Hvis jeres barn klager over svigtende skelneevne, eller at I som forældre observerer svigtende

2 2 kommunikationsevne hos jeres barn, så skal I bruge det som målet for, om elektroderne fungerer. Lad jer ikke umiddelbart feje af med en integritetstest, den siger intet om kvaliteten af det, jeres barn hører. På den amerikanske lægemiddelstyrelses, FDA's, database for funktionssvigt i medicinsk udstyr, herunder CI, har jeg fundet, at omkring 240 nucleus 22 elektroder og 260 nucleus 24 er blevet reimplanteret i USA. Databasen indeholder samtlige journaler, så man ved selvsyn kan se de tekniske og lægelige vurderinger. En overraskende stor del af elektroderne fremviste særdeles alvorlige defekter, som ikke viste sig ved en integritetstesten. Det er dermed ikke sagt, at Nucleus er et dårligt apparat, fejlprocenten er formentlig lav set i forhold til andet udstyr. Men hvis man vælger at ignorere, hvad den implanterede opfatter og kun støtter sig til de tekniske målinger, så kan man komme til at gøre et barn skade. Et år med mindre focus på konflikter Året har bragt færre kontroversielle fremstillinger af CI kontra døvhed i medierne. CI er idag et veletableret tilbud til døve og svært tunghøre, og vi har oplevet, at grænsen for at kunne blive godkendt til CI har flyttet sig fra ikke at kunne udnytte høreapparat, til at tunghøre med brugelig hørerest nu tilbydes implantation, fordi det skønnes, at personen vil kunne drage stor fordel heraf. Jeg er sikker på, at vi vil se denne grænse flytte sig yderligere til, at gruppen af alm. tunghøre også vil kunne vælge CI. Forsøg i UK viser, at det i visse tilfælde også er muligt at implantere voksne døvfødte, og ved intensiv træning at få dem til at høre og forstå det orale sprog. Efter i 8 år at have kendt til CI har jeg lært, at man aldrig må sige, at noget er umuligt. Grænserne for det mulige har flyttet sig adskillige gange i løbet af de få år! Medierne igang igen CI har stadig de landsdækkende mediers bevågenhed, og i bestyrelsen bliver vi af og til inddraget i researches fra tv -produktionsselskaberne. Man er lige nu i gang med at producere en tvudsendelse om CI til TV2. En familie vil blive fulgt før, under og efter en CI er foretaget med alle de aktiviteter, der følger med for en familie og behandlersystemet. Bestyrelsens arbejde Bestyrelsens arbejde har i 2002 været meget koncentreret om foreningens konsolidering og almindelige forretningsgang. Vi har god kontrol med økonomien, der igen viser et positivt cash flow. Arbejdsopgaver der opstår igennem året bliver fordelt mellem os og løses stille og roligt. Vort Nyhedsbrev er nu efterhånden en 12 siders sag, og udsendelsesfrekvensen er igen på vej op, så vi i 2003 gerne skulle komme med et nummer hvert kvartal. Vi har focus på alternative indtægtskilder, og vi har taget skridt til et tættere samarbejde med CIF. Inviteret til seminarer og møder Som forening bliver vi hvert år inviteret til at præsentere decibel og vore erfaringer for et bredt udvalg af interesseorganisationer. Vi takker oftest ja, hvis det er muligt for en af os at finde tid til deltagelse. Det er vigtigt, for at omverdenen skal kunne få et nuanceret billede af CI. De enøjede og rabiate holdningers tid er efterhånden overstået, og idag er det fornuften, der råder. Anne og Niels deltog i november i et panelmøde i Hernings Døveforening sammen med bl.a. CIF. Det var dejligt for os at erfare, at CI ikke længere omfattes af så stærke følelser fra døve og deres familier. I efteråret deltog Niels også med indlæg om CI for de forskellige klasser ved en CI temadag på Fredericiaskolen. Jeg deltog med et halvdags indlæg på NUD i Dronninglund ved et kursus for Skandinaviske professionelle, der arbejder med træning og rehabilitering af døvblinde. Vi er allerede inviteret til at deltage med indlæg på et kursus for professionelle på Castbjerggård i september. Her er det Anne og Niels, der repræsenterer foreningen. Forberedelse af arrangementer Årets to arrangementer trækker mange ressourcer. De er resultatet af et langstrakt planlægningsarbejde, hvor det følgende års arrangement allerede er i støbeskeen, før det forgående års løber af stablen. Derfor er det meget vigtigt, at vi er i stand til at trække på resourcer udenfor bestyrelsen, når det praktiske arbejde skal udføres. Det er vigtigt, at de aktive, der frivillligt tilbyder sin arbejdskraft i bestyrelsesarbejdet, ikke bliver overbebyrdet, og derved ikke vil have det nødvendige overskud til at fortsætte i bestyrelsen i længere tid. Jeg mener, at det er utrolig vigtigt, at vi har nogle personer i decibels bestyrelse, der er parate til at yde en indsats i en årrække. Det giver foreningen den fornødne styrke og erfaring. Merchandize Et ofte tilbagevendende diskussionsemne er hvorledes vi får skrabet tilstrækkelig midler sammen, til at vi kan begynde at financiere større projekter til gavn for vore børn. Et lille trin på vejen er at sælge merchandize. Indtil videre har vi valgt ikke at satse for voldsomt ved at købe T-shirts, tasker og muleposer i den store stil. Det kan hurtigt blive en dårlig forretning, hvis vi brænder inde med et større varelager. Så indtil videre har vi valgt kun at investere i kuglepenne med vort logo. FOSAM FOSAM er et selskab, der beskæftiger sig med at hente penge ved indsamlinger, ansøgninger og private legater. Pengene distribueres derefter ligeligt mellem medlemsforeningerne efter fradrag af et administrationsgebyr. Hvert medlem skal betale et medlemsbidrag på omkring 800 kr pr måned, og indtil videre har medlemmerne fået minimum 3 gange beløbet tilbage hver måned. Vi er i dialog med FOSAM, men har endnu ikke besluttet os for at blive medlem. Lars skal først have talt med nogle af de andre medlemsforeninger, for at høre om deres erfaringer. Ansøgning om tilskud Oktober måned er indsendelsesfristen for at indgive ansøgning til socialpuljemidlerne. Det er hovedsagelig dem, der hvert år gør det muligt for os at arrangere både efterårs- som forårskurset. Det er samtidig her, vi lægger budgettet for det kommende års arrangementer. Herefter kan vi kun håbe på en godkendelse, der oftest kommer i januar. Uden disse midler vil der ikke blive arrangeret kurser, som vi kender dem idag. Nyhedsbrev Som allerede nævnt er Nyhedsbrevet en anden meget vigtig del af bestyrelsens arbejde. Men med Nyhedsbrevet

3 ligger det sådan, at det ikke er udelukkende bestyrelsens ansvar at skrive og fremskaffe materiale til distribution. Det er faktisk vort fælles ansvar at fatte pen eller tastatur, hvis vi har et emne eller en oplevelse, vi gerne vil dele med de andre CI familier. Jeg håber virkelig, at I alle bruger tid på at læse, hvad der står i Nyhedsbrevet, for vi forsøger at gøre alt til, at indholdet skal være af værdi for jer. Formidling af kontakt Formidling af kontakt for familier der ønsker, at deres barn skal implanteres, til familier der har været igennem processen, er en af foreningens hjørnestene. Her er jeg sikker på, at vi er til stor støtte for de familier, der står overfor at skulle tage beslutning på deres barns vegne. Vi henviser ofte til en familie med et barn, hvis historie matcher den nye families så meget som overhovedet muligt. Det har vist sig, at der sidste år var flere sent implanterede børn på vej, og dem har vi desværre ikke så megen erfaring med. Men det er jo så kun et spørgsmål om tid. Lokalforeninger Der har ikke været et kursus eller en generalforsamling, uden at vi har slået til lyd for, at I skulle organisere jer på det lokale plan. Det er utrolig vigtigt, at I også har mulighed for at mødes under andre forhold, end de vi kan tilbyde. Vi har da også lokale initiativer kørende både i Jylland og på Sjælland/København, men I må meget gerne gøre det mere synligt, ved at bruge Nyhedsbrevet til at informere om jeres aktiviteter. Meningitis Vi havde ikke mere end lige overstået sommerferien, førend en stor sag kom på tapetet. Det var Jacob Bjært, der havde fundet en udtalelse fra FDA om en mulig sammenhæng mellem meningitis og CI. Den sag gjorde, at vi i samarbejde med Bonaventura, der også havde fået nys om sagen, indgav en forespørgsel til sundhedsstyrelsen, om hvorledes man havde tænkt sig at reagere stillet overfor den mulighed. Sundhedsstyrelsen overlod det straks til CI centrene at vurdere situationen og udarbejde de fornødne forholdsregler. CI centrene tog sig så rigtig god tid til at fremkomme med en udtalelse, der anbefalede at tilbyde vaccination imod bakteriel meningitis til alle småbørn samt personer, der kunne skønnes at være i forhøjet risiko. Vi havde i mellemtiden fundet ud af, at meningitisfaren kunne relateres til en bestemt type implant, der ikke findes i Danmark, så vi fandt ikke grund til at udsende advarsler internt i foreningerne. Kontakten til CIF Fælles bestyrelsesmøde 30. oktober Begge bestyrelser mødtes til et fælles bestyrelsesmøde i Odense den 30. oktober. Det kom der en fælles arbejdsplan ud af. Den handler hovedsagelig om, at vi skal have etableret et tættere samarbejde i fremtiden. Vi har planer om at afholde mindst 1 fælles bestyrelsesmøde hvert år. Konferencer Anita i Birmingham Anita har refereret fra Birminghamkonferencen i Nyhedsbrevet. Gendeaf Gendeaf-projektet er financieret af EU, og Vibeke var til et projektmøde i Milano i oktober. Hun er for øvrigt også med til et Gendeafmøde samme weekend, hvor vi afholder generalforsamling. Herefter blev der udarbejdet et Info, der blev udsendt til samtlige døve- og døvblindeblade og -tidsskrifter. Alle blade undtaget døvebladet, uvist af hvilken grund, bragte meddelelsen. Gendeaf-projektet har nu udsendt den første Bulletin, som kan hentes på internettet, Problemer i forb. med CI centrene Vi er alle hyppigt i kontakt med de to CI-centre, og oftest går den kontakt problemfrit og gnidningsløst. Men af og til er der et eller andet, der går galt. Jakob Haugaard har i 2002 haft en længere sag kørende med Gentofte. Familien har indgivet en klage til Sygehusledelsen over den behandling, Gentofte har kunnet tilbyde deres søn. Det medførte, at familien følte sig tvunget til at tage til UK for at få den nødvendige behandling. Det er vigtigt, at vi begynder at samle op på den slags hændelser, for at kunne vurdere hvorledes CI-centrenes tilbud opfattes af vore medlemmer. Jeg har bedt Jakob om at samle en gruppe, der vil stå for indsamling af erfaringer fra de to centre. Det skal hermed være en opfordring til alle medlemmer at melde ind til det kommende udvalg med deres oplevelser, ros og ris. Fremtiden Der ligger en spændende udvikling umiddelbart foran os. Nu ser vi større grupper af implanterede børn komme ud i skolesystemet, og vi ved stadig ikke, om det bliver specialskolerne eller den almindelige folkeskole, der vil opsuge hovedparten. Men der vil helt klart ske store ændringer på skole- og institutionsområdet for døve og tunghøre børn i de følgende år. Jeg har tidligere nævnt i Nyhedsbrevet, at vi bør deltage aktivt i udviklingen for at få de rigtige tilbud til vore børn, vel vidende at børnene har meget forskellige behov, og at tegnsproget stadig vil være primærsproget for en del af vore børn. Vi ser nye tendenser med sent implanterede børn, der fra at have været tunghøre pludseligt er blevet helt døve og derfor implanteret. Den gruppe børn har slet ingen eller måske kun få relationer til døve. Vi har allerede en gruppe med synsproblemer i vor forening, den vil helt givet vokse i årene fremover. Vi vil se mere markante grupperinger omkring det orale og det tosprogede. Det er derfor meget vigtigt, at vi bibeholder decibels princip om ligeværdighed og åbenhed, således at vi skaber plads til samtlige grupperinger i foreningen. I forbindelse med vor kontakt til behandlersystemet vil vi fra situationen, hvor vi før skulle føle os taknemmelige for at være så heldige at blive tilbudt CI på vort døve barn, så vil vi fremover opfatte CI som et naturligt tilbud til alle døve og tunghøre. Dermed vil krav og forventninger til 3

4 4 CI-centrene ændre sig radikalt, og det nuværende system vil ikke kunne leve op til de forventninger og krav. Desværre synes situationen på Sjælland ikke at borge for en sådan udvikling. Derfor er det vigtig, at vi står sammen som en stærk forældreforening, for at gennemtvinge de nødvendige forandringer i det Københavnske hospitalssystem. Ny bestyrelse Tiden umiddelbart efter denne generalforsamling vil også betyde store ændringer for bestyrelsen. Da Connie Zimmermann ikke genopstiller til valg, skal der vælges et nyt bestyrelsesmedlem til erstatning for hende. Det er nemlig ikke nok, at lade Niels Hørlyck, vor nuværende suppleant, tage over. Vi har flere gange spillet med flyvende udskiftninger i besætningen. I år er ingen undtagelse, da Niels allerede har accepteret at indgå i bestyrelsen, efter at jeg tidligere har meddelt bestyrelsen, at jeg ville trække mig udenfor valg efter denne generalforsamling. Mit valg er tvunget af, at jeg privat har fået meget mindre tid til foreningsarbejdet, og jeg er begyndt at føle det som en belastning. Jeg mener, at formandsposten behøver en person, der kan give hvervet den fornødne opmærksomhed og energi. Man kommer helt automatisk til at optræde som foreningens profil overfor omverden, og det forpligter i ekstrem grad. Jeg har indset, at jeg ikke fremover vil kunne opretholde det fornødne engagement, og det vil helt klart være til decibels bedste, at jeg derfor vælger at forlade formandsposten. Jeg har valgt at træde helt ud af bestyrelsesarbejdet, fordi jeg samtidig mener, at den nye formand har bedst af, at der ikke sidder en i bestyrelsen, der har "forhenværende" skrevet på navneskiltet. Jeg er utrolig glad for at have fået lov til at præge den udvikling, som foreningen har været igennem, fra da vi havde det første møde med 5 familier i 1996, via den etablerende generalforsamling i 1997 med 7 familier til hvor vi idag er over 100 familier. Fra en opfattelse af os i omverden som en lille flok afsporede børnemishandlere til i dag at være en landsdækkende interesseforening kendt og respekteret af medier, professionelle samt interesseorganisationer i Danmark og udlandet. Mærk jer, at vi er en uafhængig og overordnet organisation for familier med implanterede børn på niveau med LF og HBF! Jeg afmønstrer på et tidspunkt, hvor der er god vind i sejlene, og med tillid til, at bestyrelsen besidder de kapaciteter, der er nødvendige for at lede decibel sikkert videre i udviklingen. Der er mange foreninger, der misunder os det engagement, der hersker blandt deltagerne på vore kurser. Det er vigtigt, at I fastholder det engagement i fremtiden også! Jeg ønsker jer alt godt fremover. Med venlig hilsen Niels Henrik Sørensen Formand for decibel Frederiks reoperation Frederik er født døv.han er 7 år. Han er sidste skud på stammen i vores familie, som også tæller Mads 14 år og Nanna 11 år. Begge er hørende, ligesom vi forældre. Frederik blev efter lange og nøje overvejelser CI opereret, da han var 2 1 /2 år gammel. Vi var som de fleste forældre igennem mange overvejelser for og imod, men valgte operation. Den forløb godt og Frederik har efterhånden udviklet en rimelig god lydopfattelse og er i gang med at udvikle sig sprogligt. Det er en langsom proces,men den forløber sikkert fremad. Frederik går på Fredericiaskolen, hvor han går i 1. klasse, en klasse hvor der både er hørehæmmede og CI børn. Frederik er i dag meget afhængig af sin hørelse både i skolen og i sin færden blandt familie og venner. Frederik anvender idag tale og tegn i forening. Han tilpasser tale og tegn afhængig af hans egen evne til at kommunikere og ligeledes dem han omgås. Nytårsdag 03 skete det, som os CI forældre vel alle frygter..frederik var som altid i godt humør, spillede fodbold med sine søskende i stuen og falder, som han har gjort så tit, men denne gang på en særlig måde Han faldt og slog hovedet direkte ned i bordhjørnet på vores spisebord. Han faldt desværre så uheldigt, at han ramte bordhjørnet præcist der, hvor hans CI er indopereret. Han reagerede ikke voldsomt udover en kort beklagelse over, at det gjorde ondt, men Efter få minutter fortalte han,at han ikke kunne høre. Vi var overbevist om, at apparatet på en eller anden måde havde taget skade. Vi gik straks i gang med at foretage de kontroller, som er foreskrevet fra Danaflex, og blev klar over, at apparatet rent faktisk virkede. Dette var et chok at konstatere kunne der virkelig være sket noget med implantatet? Dagen efter kontaktede vi Århus Kommunehospital og Danaflex, som begge vurderede i vore samtaler pr. telefon, at det sandsynligvis ikke kunne være implantatet. Begge var meget hurtigt klar med reserveapparat, akuttid mv. Desuden blev det aftalt, at specialister fra London skulle komme til Århus og gennemteste Frederik. Vi var dog begge så småt ved at indstille os på, at resultatet ville blive negativt og at vi skulle tage stilling til en reoperation. Det viste sig, at vores bange anelser holdt stik. Implantatet var defekt. Allerede 2 dage efter vores henvendelse fik vi indikation på, at Frederik muligvis kunne hasteopereres inden for en uge. Igen gennemgik vi, i de hektiske dage, forløbet af den første operation og de overvejelser, vi som forældre har ved at lade vores barn operere, men Vi var ikke i tvivl Frederik skulle have sin hørelse igen hvis muligt og det kunne ikke gå hurtigt nok.

5 Operationen gik rigtigt godt. Det tog længere tid end første gang, fordi det gamle implantat forsigtig skulle opereres ud, bl.a. for at kunne bruge det til efterfølgende analyse af årsagen til defekt. Positivt var det, at det lykkedes kirurgerne at få elektroden lagt længere ind i sneglen end ved den gamle. Efter fire dage på hospital og hotel var vi hjemme igen med besked om tålmodighed i 3 uger til 1. indstilling. Pludselig blev vores fastholden af tegnsprog sammen med det talte sprog en utrolig vigtig beslutning. Vi oplevede positivt, hvor stor glæde Frederik og hans omgivelser har af hans erhvervede hørelse men også, hvor sårbar han og vi er, hvis implantatet svigter. 3 uger efter (samlet 4 1 /2 uge efter uheldet) mødte vi spændt op til tuning i Århus over 2 dage og det var en fantastisk fornemmelse at opleve, at"der var hul igennem". Men.. det var en anden lyd, som Frederik skulle vænne sig til og niveauet var heller ikke som før. Vi kunne ikke kalde ham op og han havde svært ved at følge med både i skole og herhjemme. Han havde behov for, at vi gentog igen og igen. Efter yderligere 4 uger har vi igen været i Århus og fået justeret, og nu er vi ved at have den gamle Frederik tilbage. Det går rigtigt godt og de mærkbare forskelle, som også påvirkede Frederik i hans væremåde er nu ved at være væk. Det har for os naturligvis været en sej proces, men vi har oplevet en fantastisk opbakning fra nær og fjern. Desuden har hele det professionelle system med Århus, Danaflex og Fredericiaskolen virkelig gjort deres, for at Frederik hurtigt kom tilbage. Tak for det. Med venlig hilsen Lone og Lars Indkaldelse til 2003 generalforsamling i decibel den 10. maj i Ringstedhallerne, Tværalle 2, Ringsted 5 Kære medlemmer I forbindelse med foreningens forårskursus i Ringstedhallerne afholdes der generalforsamling om formiddagen fra kl 10:30 til kl 12:00. Dagsordenen er ifølge vedtægterne: 1) Valg af dirigent 2) Formandens beretning 3) Fremlæggelse af revideret regnskab for ) Indkomne forslag 5) Fastlæggelse af næste års kontingent 6) Valg af medlemmer samt suppleant til bestyrelsen 7) Valg af revisor samt revisorsuppleant 8) Eventuelt Denne gang er foreningens menige medlemmer på valg, medlem Connie Zimmermann har valgt ikke at genopstille, medlem Anita Poulsen samt medlem Lars Aagaard Rasmussen har begge valgt at stille op til genvalg. Da et medlem udenfor valg forlader bestyrelsen ved generalforsamlingen, og foreningens nuværende suppleant har indvilliget i at indgå i bestyrelsesarbejdet, skal der også i år vælges en ny suppleant til bestyrelsen. Som revisor har foreningen Bitten Thomsen samt revisorsuppleant Kristina Hinke, begge er på valg. Og bestyrelsen håber, at begge gerne genopstiller. Medlemmer der ønsker at opstille til de ledige pladser i bestyrelsen bedes kontakte formanden senest 8 dage før afholdelse af generalforsamlingen. Ligeledes bedes forslag til dagsordenens punkt 4 være formanden i hænde senest 8 dage før, fredag den 2. maj. Vi ses i Ringsted! Niels Henrik Sørensen Formand

6 Annasophie 5 år: C.I. opereret fra Bornholm 6 Vi er en familie som består af 3 børn og 2 voksne - Mathilde 14 år, Nicolaj 10 år, Annasophie 5 år og os forældre Anders og Annette. Vi bor i Rønne på Bornholm, hvor vi har boet det meste af vores liv.vi har vores arbejde her - skole - børnehave - familie og venner. Vi har vores hus - traditioner - ja vi har hele vores liv her og trives med det. Sådan levede vi også i sommeren 1999, da Annasophie var 2,5 år, og blev passet i vuggestue. Alt var præcis som det skulle være lige indtil personalet i vuggestuen en varm sommerdag ringede mig(annette) op på arbejde, og fortalte at Annasophie havde feber og virkede sløj. Sygdom igen - vi havde i familien det meste af foråret været syge på skift. Vi havde bla. haft streptokokker (halsbetændelse) flere gange. Annasophie fik desuden alt hvad der var i vuggestuen på det tidspunkt - skoldkopper, og virus gang på gang. Vi havde været hårdt ramt af alle de forskellige sygdomme, så min første tanke var:"ikke nu igen". Vi vil ikke gå i detaljer, fra de sygedage Annasophie havde, før det blev konstateret, at hun havde meningitis og kom i behandling - kun at det var meget meget tæt på, at hun ikke havde overlevet, og at det åbenbart er svært for læger, at konstatere netop denne sygdom. Når vi har fortalt vores forløb til andre forældre med børn, som har haft meningitis, ligner vores sygdomsforløb deres. Det er ikke nogen trøst - men en konstatering af, at det åbenbart er svært at konstatere. Vores børnelæge fortalte senere at på Bornholm er der i gennemsnit et tilfælde af meningitis om året - børn som voksne. Da Annasophie fik meningitis, var der gået 2 år siden der sidst var konstateret meningitis. Der er bosiddende mennesker på Bornholm. Vi har ikke regnet i procenter, men vi har mange mange gange tænkt på, hvordan pokker det kunne ramme lige vores datter. Vi ved selvfølgelig godt, at det ikke kun er naboen som bliver ramt af sygdom, men... Vi opdagede hurtigt at Annasophie ikke kunne høre. Allerede 2 dage efter hun var kommet i pencilin behandling og lå på hospitalet. Hun lå der og kiggede på os med store øjne, og svarede os ikke, når vi spurgte hende om noget. Annasophie havde på det tidspunkt med sine kun 2.5 år et godt udviklet sprog. Lægerne mente vi skulle se tiden an - døvheden kunne være forbigående. Samtidig var Annasophie så syg, at hun ikke kunne gå - sidde selv eller sågar holde sit hovede oppe selv. Hun var som et spædbarn. Vi kunne heldigvis meget hurtigt konstatere, at hendes intelligens ikke havde taget skade. Hun reflekterede som hun plejede. - Der var vi nu; på et hospital med et sygt barn, som ikke kunne høre, og vi derved ikke kunne kommunikere med. Vi var i choktilstand, og følte os meget meget alene. Da vi efter 14 dages hospitalsophold kom hjem, var det i en tilstand af uvirkelighed, - vi skulle handle, -gøre noget ;men hvad? Vi skulle have hjælp, men i hvilken rækkefølge, og hvem ville have kompetence til at kunne hjælpe os herover på Bornholm. Som pædagog kender jeg behandler systemet, - Pædagogisk/ Psykologisk rådgivning - sagsbehandlersystemet osv. Men vi var godt klar over, at hvis Annasophie virkelig var blevet døv, ville vi ikke kunne blive på Bornholm. Der er ingen døve børn på Bornholm, og derved ikke et tegnsprogsmiljø. Først fik jeg orlov fra arbejde med tabt arbejdsfortjeneste. Vi fik støttetimer til Annasophie i vuggestuen, og besøg af Talepædagoger fra Børneklinikken København. Samtidig rejste vi i pendulfart til Rigshospitalets høre/ næse/ hals afdeling for at få Annasophie undersøgt.- Var hun døv - høreskadet eller var det forbigående? Vi valgte i den proces, at det var jeg som valgte arbejdet fra, så Anders kunne passe sit arbejde samt Mathilde og Nicolaj. Vi kunne ikke begge to slippe det herhjemme - en af os måtte være der for de to andre børn, og have en vis styring herhjemme, så det hele ikke smuldrede for os. På Rigshospitalet blev Annasophie undersøgt for mulige høreskader. Det viste sig at hun var blevet døv. Hun havde en lille hørerest på det ene øre -

7 men så lidt at det ikke kunne bruges til noget. Ørelægen havde dog et håb for os, en operation som kunne give en form for kunstig hørelse tilbage via et specielt høreapparat. Det havde vi aldrig hørt om før. Vi kendte til alm. høreapperater, men det her lød for os meget Amerikansk. Måske fordi ørelægen ikke selv kendte så meget til denne operation, og kun kunne referere til engelske/amerikanske forhold, men heldigvis kendte han til referenceteamet Gentofte Hospital og gav os forbindelse dertil. Den her proces har varet fra juli mdr.1999 til jan mdr altså et halvt år. I det halve år havde jeg sammen med Annasophie været utallige gange på Børneklinikken i København, for at få rådgivning omkring kommunikation. Jeg deltog i tegnsprogskursus samme sted mm. I samme periode holdt Annasophie op med at tale. Det var vi blevet informeret omkring fra Børneklinikken side - men det var næsten ikke til at tro - at et så velfungerende sprog på så kort tid forsvandt. Nu måtte vi kommunikere via tegn - billeder - pegninger - og ved at vise konkrete ting. Det var svært, og meget frustrende for Annasophie. I januar 2000 fik vi kontakt med Majken Jønsson fra Gentofte Hospital. Hun var sammen med os en dag på Rigshospitalet, hvor Annasophie samtidig skulle til en undersøgelse. Af hende fik vi svar på alle de spørgsmål, vi havde i forhold til clochlear implant. Vi havde naturligvis prøvet at finde oplysninger selv ex..vis via internet. Men det var udelukkende udenlandske: - svenske - engelske -amerikanske oplysninger, vi kunne finde. Vores bibliotek havde ikke meget litteratur. Fra Børneklinikken fik vi forskellige artikler, men de havde ikke meget. Vi fornemmede dog også dengang, at der var mange delte meninger og holdninger til cochlear implant, også fra Børneklinikkens side. Det har dog ændret sig siden, vi har efter at Annasophie er blevet cochlear implanteret, kun fået positiv opbakning fra deres side. Børneklinikken formidlede kontakt med en familie i KBH. som har et C.I. opereret barn. Det var utroligt positivt at besøge den familie. De spøgelser vi havde omkring operationen, faldt til jorden. Deres barn lignede alle andre børn, og kommunikerede flot både på tegnsprog og dansk. Samtidig fortalte forældrene om deres forløb, noget vi kunne forholde os til. De var også bare forældre - ligesom os. At vi valgte at Annasophie skulle cochlear implanteres beror på flere ting. 1. Annasophie havde været hørende før - og derfor kendte til at høre og tale. 2. At vi som familie taler dansk - tænker dansk, og derfor ikke mente, at vi nogensinde uanset vores bestræbelser, vil blive lige så god som hende til at tale tegnsprog, og slet ikke på længere sigt, hvis det var det, som skulle være hendes kommunikationsvej. 3. At hendes kommunikation til resten af vores familie ville blive gennem os - altså 2 vejs kommunikation - vores forældre-søskende osv. ville ikke kunne tilegne sig et tegnsprog, som kunne bruges i forhold til Annasophie, når hun blive ældre. 4. At vi bor på Bornholm - dvs. at hvis Annasophies kommunikationsmiddel skulle blive tegnsprog - skulle vi flytte. Der er ingen steder her på Bornholm, Annasophie kunne passe ind i, som tegnspogsbruger. 5. Vi tror på at mennesker lærer og udvikler sig ved totalkommunikation. Vi lærer ved at bruge alle vores sanser, alt hvad vi har af muligheder for at tilegne os viden. Hvis Annasophie kunne komme til at høre lidt måske tale lidt, ville det sammen med alle de andre kommunikationsformer og sanser være med til at gøre hende til et mennesker med endnu flere muligheder for at få informationer og sanselig stimulering.. 7

8 8 Nu står vi her i december Annasophie er både i sin sproglige udvikling - i sin sociale udvikling i sin fremfærd og intelligens helt alderstilsvarende. Hun leger med sine jævnaldrende veninder, hun taler - reflektere over livet og over alt det hun høre og ser. Hun er meget videbegærlig, og spørger om alt. Hvis hun ikke hører, hvad vi siger, gør hun opmærksom på det. Hun spørger til ord, hun ikke ved hvad betyder mm. Selvfølgelig skal vi hele tiden være opmærksomme på Annasophie, hele tiden være på forkant - hele tiden forklare /fortælle - være på. Men det har lønnet sig. At se og høre hende i dag, tale og lege med sine hørende veninder, det havde vi aldrig drømt om. Dengang havde vi et lille håb om, at hun ville kunne komme til at sige mor og far, det hun havde kunnet engang, men glemt igen. Nu siger hun alt - taler i telefon - ser fjernsyn og får det meste med. Vores Annasophie er en sej pige, hun har knoklet for at komme derhen, hvor hun er i dag. Vi har aldrig lagt skjul på, hvorfor hun har støttepædagog, og hvorfor hun har skullet arbejde så meget med Kirsten/ talepædagog. Annasophie spørger selv, og vi siger tingene, som de er. Også at det er godt for hende og os, at vi kan tale noget tegnsprog, hvis hun ikke kan høre i forskellige situationer - derfor må vi også øve det. I marts 2000 blev Annasophie opereret og fem dage efter var vi hjemme igen på Bornholm. 3 uger efter stod vi til tilpasning på Gentofte Hospital. Vi levede næsten hver anden uge på det hospital i et halvt år. Vi fik tildelt en lejlighed på hospitalsområdet, hvor vi kunne passe os selv - lave egen mad osv. Utrolig flot service. Og samtidig var der masser af tid til at kunne få tilpasset C.I, apparatet, som Annasophie meget gerne ville samarbejde omkring. Hjemme i vuggestuen gik det godt. Annasophie havde en vuggestuepædagog som gjorde sit bedste, selvom hun ikke kunne specielt meget tegnsprog. Det gik så godt, at jeg kunne begynde at tage tegnsprogskurser på K.C. i København altså væk fra familien. Det har givet respons. I dag kan vi i vores familie kommunikerer udmærket med tegnsprog, ex. hvis Annasophie ikke kan høre, i svømmehallen - på stranden - om aftenen når hun skal sove og app. er taget af, hvis det går i stykker osv. Og så mener vi, at tegnsprog har været til stor hjælp, når hun skulle lære nye ord. Vi syntes, hun har lært det danske sprog bedre - både ordmæssigt og forståelsesmæssigt, når vi har sat tegn på specielt i starten. I August 2000 begyndte Annasophie i en ganske almindelig Børnehave i Rønne. Hun havde forinden påbegyndt taleundervisning i vuggestuen af Kirsten, som er talepædagog fra PPR. Annasophie fik tildelt mange taleundervisningstimer om ugen, dvs. at Kirsten kom hver dag i Børnehaven. Det var en stor støtte for Annasophie, både at hun kom for at lave taleundervisning med hende, men også for at bakke hende op i hendes nye liv i Børnehaven. Annasophie fik også tildelt en støttepædagog Pia, som hun har delt med et andet barn, som også har hørenedsættelse. Pia har været på tegnsprogskurser på K.C. i København, og har via en tillært teoretisk viden og god intuition i dagligdagen med Annasophie, arbejdet utroligt professionelt - uden forhåndsviden til dette område. Til sommer starter et nyt kapitel i Annasophies og vores liv. Hun skal starte i skole. Vi har valgt, at hun skal starte i en Privatskole. Vores to andre børn går også i Privatskoler, så der havde hun kommet alligevel. Der er ikke så mange børn i klasserne på Privatskoler som i Kommuneskolerne. De vil være 19 børn i Annasophies klasse. Pia som er støttepædagog i Børnehaven, vil meget gerne følge hende på vej. Så det er der forhandlinger om lige nu - også hvor mange timer Annnasophie får med sig. Vi har lært at tage tingene i den rækkefølge, de kommer. Tage en ting ad gangen - en periode ad gangen. Annasophie har indtil videre fået den hjælp og de resurser til rådighed, som har været optimale for hende. Der har været kontinuitet i den hjælp, vi har fået, samme ressource personer mm. Sammenlagt har det været med til at gøre Annasophie til den glade, dejlige, søde lille pige vi har i dag. Vi tror på, at hun nok skal klarer sig i en alm. skole, hun har så mange personlige ressourcer.vores dygtige Annasophie.

9 En solskinshistorie fra solskinsøen I foråret 2000 blev jeg bedt om at påtage mig en ny og spændende opgave nemlig at være talepædagog for et barn, der i marts måned skulle have foretaget et cochlear implant. Jeg kendte ikke barnet, en lille pige på 3 år, men jeg havde naturligvis hørt lidt om hende fra den kollega, der var involveret. På Bornholm har vi meget lidt erfaring med døve og svært hørehæmmede børn. Vi er ca indbyggere på øen, så her er ikke basis for at opbygge et specialpædago-gisk miljø for dem. Hidtil er forældre derfor blevet rådgivet og vejledt til at flytte fra øen og bosætte sig i nærheden af de eksisterende specialinstitutioner/skoler. Et drastisk, men desværre nødvendigt skridt, hvis barnet skulle sikres optimale udviklingsvilkår. Jeg havde naturligvis hørt om cochlear implant på min uddannelse jeg er færdig-uddannet i 1999, men jeg havde nok ikke rigtig regnet det for en mulighed, at jeg ville komme til at møde det i mit arbejdsliv. Der var endnu i 1999 megen diskussion om indgrebet og langt fra enighed om det hensigtsmæssige i at operere. Men i foråret 2000 stod jeg så pludselig med en konkret opgave: Hun hedder Annasophie. Hun er den yndigste pige med røde krøller og fregner på næsen. Hun var på det tidspunkt godt 3 år. Hun er en glad, sjov og målrettet pige. Annasophie fik meningitis i juli 1999 og erhvervede sig som følge heraf en svær hørenedsættelse. Hun kom i høreapparatbehandling i løbet af efteråret, men uden effekt. Efter mange overvejelser besluttede Annasophies forældre, at hun skulle have CI. Hun blev opereret midt i marts Jeg mødte første gang Annasophie og hendes mor midt i april til en tilpasning på amtssygehuset i Gentofte. Heldigvis følte jeg straks, at Annasophies mor og jeg talte godt med hinanden. Annasophie så mig an og accepterede min tilstedeværelse. Ved tilpasningen så jeg et barn, der samarbejdede meget flot. Hun var helt koncentreret og konsekvent, sin unge alder til trods. Annasophie havde før sin sygdom været inde i en god sproglig udvikling. Da jeg lærte hende at kende midt i april, havde hun "glemt" det, hun kunne før hun mistede hørelsen. I stedet var hun begyndt at kommunikere med tegn. Annasophies mor begyndte tidligt i forløbet at uddanne sig i tegnsprog. Den støttepædagog, som skulle følge Annasophie i børnehaven, begyndte en tilsvarende uddannelse. Øvrige familiemedlemmer og de pædagoger, der i øvrigt skulle være omkring Annasophie, blev tilbudt kurser i Tegn til Tale. Selv har jeg ingen erfaring med tegnsprog, og jeg deltog derfor også i Tegn til Tale-kurserne. Annasophie gik på det tidspunkt i øens eneste vuggestue, og hun var blevet tildelt en støttepædagog i vuggestuen. Planen var, at hun umiddelbart efter sommerferien skulle skifte institution og støttepædagog. Hun skulle starte i en almindelig 44-børns børnehave, hvor der foruden hende også lige var startet en hørehæmmet dreng. De to skulle dele en støttepædagog. Støttepædagogen fra børnehaven og jeg fik sammen lov til at tage på en studietur til Ålborgskolen og "Bambi" umiddelbart efter sommer-ferien. Selv fik jeg kontakt til de øvrige CI-undervisere af børn og voksne, som mødes 2 gange om året. Begge steder hentede jeg megen inspiration, og jeg havde hele tiden bevidstheden om, at der var nogen, jeg kunne henvende mig til, hvis jeg blev usikker eller kom i tvivl om noget. Mens Annasophie gik i vuggestuen kunne jeg ikke komme i institutionen i det omfang, som det havde været planen, p.gr.a. sygdom. Men det lykkedes mig at komme et par gange om ugen i perioden frem til sommerferien. I den periode lærte Annasophie og jeg hinanden at kende. Vi arbejdede meget med lydopmærksomhed. Annasophie havde i det forløbne år "glemt" at høre. Hun reagerede stort set ikke på almindelige hverdagslyde i starten. Den eneste lyd jeg oplevede, at hun reagerede umiddelbart på, var telefonen, der ringede. Hun begyndte dog hurtigt at blive mere lydopmærksom, fint støttet af sine forældre og af støttepædagogen. Efter sommerferien begyndte Annasophie i Morbærstiens børnehave. I børnehaven var der blevet etableret et lokale, hvor støttepædagogen og jeg kunne være i fred og ro sammen med børnene. Efter bornholmsk standard meget fine forhold. Lyd- og lysforhold var blevet undersøgt i institutionen og fundet i orden. Hun var glad for at se mig, da jeg mødte i børnehaven endelig en der var lidt kendt her i de nye omgivelser Jeg opdagede hurtigt, at der var sket meget i sommerens løb. Annasophie var begyndt at bruge sin stemme mere, og hun var begyndt at skelne uvæsentlig støj fra det væsentlige (tale). Der var begyndt at komme toordssætninger, men man skulle være meget velorienteret for at forstå, hvad hun sagde. Hun var meget optaget af farver og havde ord for alle nuancerne. Det imponerede mig! Jeg fandt nogle enkle bøger om farver, og Annasophie var meget interesseret når jeg fortalte/læste op. Jeg fik indtryk af, at hun var begyndt at forstå en del af det, der blev sagt til hende, når man var omhyggelig med at understøtte det, man sagde, med billedstøtte, et leven- 9

10 10 de krops-sprog og de få tegn man (jeg) kendte. Annasophie var meget tilbageholdende i forhold til både børn og voksne i børne-haven. Hun var glad for at være sammen med sin støttepædagog, og når jeg kom, ville hun meget gerne gå med mig. Ellers betragtede hun, hvad der skete omkring hende. Hen på efteråret begyndte hun så småt at henvende sig verbalt til både børn og voksne i børnehaven, men rigtig kontakt fik hun ikke. På det tale-høremæssige område var hun derimod inde i en rivende udvikling. Jeg besøgte hende stort set hver dag i børnehaven. Vi arbejde det efterår fortsat med lydopmærksomhed og skelneøvelser, men tog så småt også fat på udtalen og sætningsdannelsen. Hen mod jul var Annasophie blevet et lille ekko hun gentog stort set alt, hvad man sagde til hende. Det var fint. Så vidste vi, at hun havde hørt, hvad vi sagde, og vi vidste også, hvad hun sagde, selvom det stadig var svært at forstå. Efter jul fik vi installeret en computer, som vi har haft megen glæde af. Vi har både arbejdet med programmer fra Materialesamlingen og med almindelige småbørns-programmer og spil. I perioder har vi brugt computeren meget, og i andre perioder har den stået stille. Men det har været en god afvekslingsmulighed at have, og Annasophie (og de andre børn i børnehaven) har været glade for computeren. Vi fortsatte arbejdet fra efteråret, og gjorde desuden rim og remser samt oplæsning og snak om billedbøger til en fast del af arbejdet. Annasophie holdt op med at gentage alt, hvad hun hørte. Hun havde åbenbart ikke brug for det mere. Hun var stadig tilbageholdende over for de andre børn i børne-haven, men ind imellem kunne man se hende i en rolleleg sammen med nogle af de andre piger. I løbet af foråret fik hun en bedre og bedre kontakt med de andre børn. Annasophie forstod nu oftest enkle beskeder i hverdagen, selv om der ikke blev støttet med tegn, men når henvendelserne til hende blev lidt mere komplicerede og indeholdt flere ting, som hun måtte forholde sig til, blev hun usikker. Udtalen og sætningsdannelsen udviklede sig hele tiden, men hun var stadig svær at forstå. Ordforrådet vurderede jeg lige før sommerferien 2001 til at være nær alderssvarende. I skoleåret har jeg fortsat undervisningsforløbet Annasophie profiterer fortsat meget af den undervisning hun modtager. Hun er positiv og åben over for de ting, jeg præsenterer hende for og deltager aktivt og gerne i det, jeg planlægger. Hun udvikler sig fortsat fint sprogligt. Sprogforståelsen bliver mere og mere sikker, og hun er efterhånden god til at skelne selv små nuancer i det, der bliver sagt. Hendes mor og støttepædagogen understøtter fortsat med tegn, for at vedligeholde tegnsprogsudviklingen. Vi øvrige henvender os verbalt til hende. Annasophie er meget dygtig til at underbygge sprogforståelsen med alle de "ekstra-informationer" hun kan hente i konteksten og ved mundaflæsning, og oftest får hun fat i, hvad der bliver sagt til hende. Ordforrådet bliver til stadighed større, og hun har en god og direkte nysgerrighed i forhold til at tilegne sig nye ord og begreber. Udtalen er efterhånden faldet på plads. Nu finjusterer vi kun. Sætningsdannelsen er næsten helt perfekt. Annasophie er nu altid i fuld gang med at lege med de andre børn. Hun er stadig glad, når jeg kommer, men hun er også glad når jeg går: Så skal hun ud at lege. Hun trives i sin hverdag, og hun bruger det talte sprog i leg og omgang med de andre børn samt de voksne i børnehaven. Annasophie bliver 6 år til januar. Der er sket meget i hendes liv, men vi vurderer alle, at hun nu er helt parat til at tage et nyt stort skridt, nemlig at blive integreret i en almindelig skole. Annasophie er en dygtig og målrettet pige. Hun har en familie der bakker 100% op om hendes udvikling. Jeg er ikke i tvivl om, at Annasophie vil blive meget glad for at gå i skole. Hidtil er der blevet støttet fint op med ressourcer til støttepædagog, talepædagog og tegnsprogskurser. Den opmærksomhed og de ressourcer, der er blevet ydet, har virkelig båret frugt. Det har vist os, at vi også i et yderkantområde uden specialpæda-gogiske traditioner på høreområdet, kan løfte en sådan opgave. Men først og fremmest lykkes det dog, fordi Annasophie er den pige, hun er. Kirsten Ebdrup Tale-hørekonsulent Indlæg til nyhedsbrevet Vi modtager meget gerne indlæg til nyhedsbrevet fra decibel s medlemmer. Meget gerne historier fra det virkelige liv samt billeder. Bedes sendt til Anne Mose.

11 The listening to learn Konference 2002 i Birmingham Af Anita B.Poulsen Midt i novenber sidste år afholdte Birmingham Children s Cochlear Implant Programme den tredje Listen to Learn konference. Konferencen blev sponsoreret af Cochlear Europa Ltd. Der var foredragsholdere fra hele verdenen, England, U.S.A, Canada og Australien. Ens for alle er, at de arbejder ud fra princippet: Auditory verbal theory (AVT). Målet for børnene i AVT er, at de skal vokse op i deres nærmiljø og integreres i de børnehaver og skoler som findes der. Dette sker ved, at der fokuseres på evnen til at høre/lytte med det formål at få børnene til at udvikle talesprog. AVT bruges til alle børn med forskellige grader af høretab og børn med CI.. Herhjemme kender vi til princippet via Elisabeth Tyskiewicz, Nottingham Cochlear Implant Programe, som har været i Danmark adskillige gange og fortalt om hendes arbejde (se sidste nr. af nyhedsbrevet). Når man arbejder ud fra AVT bruges der ikke tegnsprog, tegn til tale og andre støttetegn. I stedet bruger man gesture og kropssprog som kommunikation i starten. I England er der to certificerede AVT terapeuter. Undertegnede deltog primært for at få kommunikation til engelske forældre og se hvorledes tingene fungerede i UK. Inden jeg tog derover, var min opfattelse at alle børn i England var inde i et auditory verbal theory forløb og alle engelske coclear implanterede børn var inde i et planlagt og struktureret forløb. Implantationscentrenes programmer virker meget veltilrettelagt og der er en stor viden CI samlet et sted som forældrene kan udnytte. MEN men men, frustrationerne i England er ligeså store som herhjemme. Mange forældre bor langt fra de etablerede tilbud og føler at de skal være eksperterne, når det drejer sig om deres barn ude i deres lokalområde De forældre jeg talte med havde og har mange overvejelser om hvad der er bedst for deres barn. Nogle havde valgt AVT og var inde i et forløb som så ud til at forme sig godt og andre var ved at lære tegn til tale og ville starte med tegnstøttet kommunikation. Fælles for alle var dog, at de brugte nogle af elementerne i AVT til at lære det implanterede barn at være lydopmærksomt og mere hørende orienteret. Hvorvidt børnene skulle enkeltintegreres var der ikke rigtig nogen der havde taget stilling til, da børnene fortsat var meget små. Det som slog mig var, at alle børnene jeg hørte om var meget forskellige og havde forskellige forudsætninger. Derfor må man hele tiden huske på at cochlear implanterede børn er forskellige og at denne forskellighed gør det svært, at lave et program som alle passer ind i. Tak til Danaflex som gjorde det muligt at tage til Birmingham og deltage i konferencen Hvis man vil vide mere om AVT er der følgende adresser: og glem ikke vores egen 11

12 Boganmeldelse 12 Jacqueline Stokes: Småbørn med høretab, de første år. 250 sider. Udkommet Bogen er skrevet til forældre til børn med høretab. Den informerer om nogle af de komplicerede forhold, som man møder og tage stilling til, når man opdager, at éns barn ikke hører normalt. Bogen indeholder kapitler om høreundersøgelser, årsager til høretab, høreapparatbehandling, mindre høretab, kommunikationsmåder, cochlea implantat, skolemuligheder, og om at lære at lytte. Bogen beskriver forholdene i England og er oversat til dansk af Palle Vestberg, som også har tilføjet lidt om danske forhold. Den er udgivet af Døveskolernes Materialecenter i Ålborg og kan lånes på bibliotekerne, eller man kan købe den for 260 kr. f.eks. gennem internettet: - se under materialer/lærebøger: Småbørn med høretab. Man kan også ringe og bestille den på telefon Etablering af kontaktfamilier Vi søger nogle familier, som gerne vil melde sig som kontaktfamilier for kommende og nye CI-familier. Foreningens bestyrelse bliver ofte kontaktet af familier, som overvejer en CI-operation til deres barn, eller har fået foretaget operationen, og som har brug for at høre lidt mere fra mere erfarne familier. Kontakten foregår oftest pr. telefon, men kan også indebære en aftale om et besøg hos kontaktfamilien. Da der er mange andre arbejdsopgaver, som vi gerne vil have mere tid til, vil det være dejligt, hvis vi kunne have en liste over forældre, som vi gerne må henvise til, når der bliver brug for det. Så derfor, hvis I har lyst til at melde jer som kontaktfamilie, så giv besked til undertegnede - enten pr. telefon, mail - eller i forbindelse med vort forårs- og efterårsarrangement. Anne Mose. Antal medlemmer i decibel 10 De sidste to år har været et tigerspring i medlemstilgangen. Vi er i skrivende stund 106 aktive medlemmer og 90 støttemedlemmer i decibel. Ved årsskiftet passerede vi en milepæl i foreningen, medlem nummer 100 blev meldt ind. Når jeg skriver det er en milepæl, er det fordi vi for få år siden havde den opfattelse, at et medlemstal på 100 vil komme en gang ud i fremtiden og vi langsomt vil udvikle os til en stor forening. 6 Antallet af støttemedlemmer stiger desværre ikke i samme takt som aktive. Hvis hvert medlem kunne bringe to støttemedlemmer med sig, ville der være 122 flere støttemedlemmer end der er for nuværende. Jeg vil gerne opfordre alle aktive medlemmer til at sondere omgivelserne for kommende støttemedlemmer, det vil være endnu en milepæl hvis vi kan opnå to støttemedlemmer pr. aktiv medlem. Claus Storgaard, kasserer

13 CI-skovtur på Sjælland søndag den 15. juni kl I skoven mellem Hvalsø og Skjoldenæsholm er der en stor lejrplads, hvor der er en stor bål-plads med grill, drikkevand, gode bænke og borde, men intet toilet. Formålet med arrangementet er at familierne på Sjælland lærer hinanden bedre at kende. Vi sørger for at grillen er tændt fra kl og familierne arrangerer selv grill-mad, drikkevarer, tallerkener, bestik, kaffe og kage osv. Der er mulighed for at lege i skoven, spille bold eller blot nyde vejr og hinandens selskab. 13 Tilmelding er ikke nødvendig. I tilfælde af dårligt vejr aflyses arrangementet. Adressen er Tradshusvej, 4330 Hvalsø. Lejrpladsen ligger ca. 600 meter ad grusvej inde i skoven. Vi sætter flag op i vejkanten ved Tradshusvej. Der er ikke nogen egentlig P-plads, så husk at parkere pænt i vejkanten. På dagen kan jeg træffes på mobil Vel mødt Kristina Hinke Kørselsvejledning: Fra Roskilde køres gennem Hvalsø mod St. Merløse ad Ny Ringstedvej (1 km), Følg skilt mod Lerbjergcenteret. Kør ad Hvalsøvej, Smidstrupvej (0,7 km), drej til venstre ad Stavnsbjærgvej (0,7 km). Drej til venstre af Lerbjergvej (0,7 km). Tradshusvej er en sidevej til Lerbjergvej. Fra Ringsted køres gennem Jystrup ad Skjoldenæsvej (2,3 km) drej til højre og fortsæt forbi Skjoldenæsholm Gods og Golfbaner ad Skjoldenæsvej (2,7 km), drej til højre ad Hoppeolden (1,1 km), fortsæt ligeud ad Stavnsbjærgvej (1,1 km). Følg skiltet mod Lerbjergcentret, Lerbjergvej (0,7 km). Tradshusvej er sidevej til Lerbjergvej.

14 Nyt fra vore nordiske søsterforeninger 14 decibel har igennem flere år haft kontakt med vores svenske søsterforening, Barnplantorna, og har også benyttet formanden for Barnplantorna, Ann-Charlotte Gyllenram som foredragsholder på et tidligere efterårsarrangement på Hotel Legoland. Det er p.t. opereret ca. 250 børn i Sverige, hvoraf ca. 195 familier er medlemmer af Barnplantorna. Barnplantorna afholder et sommerkursus i sommerferien for CI-familierne, samt et årsmøde, der ligger om foråret. Derudover forsøger foreningen at arrangere foredrag og seminarer i samarbejde med operationsstederne osv. Kontakten til den norske CI-forening, som hedder Cochleaklubben, er først blevet etableret her i dette forår. Foreningen har p.t. ca. 90 medlemmer og der er opereret ca. 150 børn i Norge. Foreningen arbejder på at lave en ny brochure, samt noget informationsmateriale, som skal sendes ud til alle "nye" familier via sygehusene, således at flere familier bliver bevidste om foreningen og forhåbentligt melder sig ind i den. Cochleaklubben afholder et "sommertreff", som ligger lige før skolerne starter efter sommerferien, hvor der både er faglige foredrag, social omgang, erfaringsudveksling og dannelse af netværk. Derudover afholder foreningen sit årsmøde om foråret. Man kan sige, at aktivitetsniveauet i den norske, svenske og danske forening stemmer meget godt overens. Det er planen, at vi vil videreudbygge kontakten til vore søsterforeninger. Nærmere herom følger i kommende nyhedsbreve. Anne Mose Din totalleverandør når det gælder grafisk produktion Tryksager Serigrafi Skilte Billedscanning Annonceproduktion Sats- og bogproduktion EDB-formularer Posterprint Farveprint DTP amh grafisk aps Præstevangen 25, 6823 Ansager Telefon Telefax Dr. Bodo Bertram

15 Efterårsarrangement 2003 Vi kan allerede nu fortælle, at efterårets arrangement finder sted lørdag den 4. oktober 2003 på Hotel Legoland. Så derfor: Reserver datoen allerede nu. Vi arbejder i øjeblikket på at få programmet gjort færdigt, men kan allerede røbe, at vi har planer om at hente en kapacitet inden for CI-området fra udlandet. Det er planen, at der både skal være et weekendarrangement for vores medlemsfamilier samt et endags-arrangement for professionelle. Invitationer sendes ud lige før sommerferien. 15 Anne Mose Adresseliste for bestyrelsen: Kasserer: Claus Storgaard Lyngbakkevej Ans By Tlf Connie Zimmermann Prs. Christinesvej 11, st. th København S Tlf Mobil Lars Aagaard Rasmussen Skrænten Aarup Tlf Formand: Niels Henrik Sørensen Dyrelunden Skævinge Tlf./fax Sekretær: Anne Mose Kjelstrupvej Thisted Tlf Anita Poulsen Frederiksberg alle 98B, 1.tv Frederiksberg C Tlf Suppleant: Niels Hørlyck Jacobsmindevej Hedensted Tlf

16 NYT FRA 16 Det er dejligt at se hvordan bevidstheden om Cochlear Implant breder sig. Masser af artikler i dagblade, ugeblade og magasiner bringer information om den hjælp og glæde de implanterede har fået. Selvfølgelig fokuseres der mest på de mest vellykkede tilfælde; men selv de, som ikke går under betegnelsen "stjernepatienter" får en masse ud af at høre eller/og igen at være i de hørendes verden. Ikke som normalt hørende, men med mindre eller større hørenedsættelse. Det er glædeligt at se flere og flere børn blive integreret i almindelige skoler. Nogle skal have hjælpetimer med special lærer og de kan klare sig fint, deres handicap taget i betragtning. Af nye ting fra Cochlear, håber vi at få lov at vise disse ved decibel s årsmøde i Ringsted den 10.maj. På verdensplan er der nu implanterede personer med Nucleus Cochlear Implant. Deraf 275 i Danmark fordelt på 131 børn og 144 voksne. Vi ønsker alle et lyst og solrigt forår. DANAFLEX A/S Nørrevang Birkerød Tlf Fax website:

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum IKTYOSISFORENINGEN Iktyosis en gruppe af arvelige hudsygdomme Iktyosisforeningens 10 års jubilæum sommerarrangement 1.-2. juni 2013 på Hvidbjerg Strand Iktyosisforeningen har i år eksisteret i 10 år. Det

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Tøj-sponsor: Velkomst: Velkommen til generalforsamling i HGC - Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 12. ordinære generalforsamling.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Formandens beretning 2016

Formandens beretning 2016 Formandens beretning 2016 Kære alle fremmødte, forældre, medarbejdere og skoleledelse Skoleåret 2015/2016 har budt på en lang række forandringer. Forandringer der er kommet til med det mål, at gøre tingene

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

G E B Ø R. Børn og unge med høretab

G E B Ø R. Børn og unge med høretab U N G E B Ø R N HØRETAB Børn og unge med høretab Vi meldte os ind i decibel, fordi vi så kunne deltage i kurser om børn med HØRETAB Det har betydet alverden for os og vores barn. Petunia, mor til Anemone

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling Onsdag den 26. marts Formand Per Sørensen bød velkommen kl. 19. - Vi var 25 fremmødte. Ad. 1: Valg af dirigent, referent og stemmetællere Klaus Roos blev valgt til dirigent

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere

Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010

Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010 Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010 Generelt: Så er det atter blevet tid til at mødes til generalforsamling og bl.a. gøre status over det året som nu er gået.. 2011 er et lidt specielt år for

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Mødereferat. Generalforsamling

Mødereferat. Generalforsamling Mødereferat Generalforsamling Tidspunkt: Sted: MAN 5 OKT 2009 kl.1900 Fredensborg Bibliotek Jernbanegade 3, 1 sal 3480 Fredensborg Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Fremlæggelse

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014 Side 1 af 5 Beretning 2013/2014 2013 har været et år, hvor der har været travlt med at se fremad i Værløse Boldklub, men for en kort bemærkning kigger vi lige tilbage og gør status på, hvad vi har opnået,

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 Bålfest Bålfest deltager vi traditionelt i hvert år, i det forgangne år kom vi ved arrangementet igennem med stor succes,der var bred forældre opbakning af både børnehave forældre,

Læs mere

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Jeg hedder Pia Danesol og er en årgang 1951. September 2007 tog jeg mit 1. kursus i McGuire-teknik for stammere. Det var kort tid før, at jeg påbegyndte min uddannelse til

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014 Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014 EM i Herning MIT 2013 Baltimore Jeg sidder på min seng her i Baltimore en solrig søndag formiddag, Det er min første rigtige fridag i 2014, ingen træning, ingen

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl. 19.00, i Vipperødhallen

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl. 19.00, i Vipperødhallen Generalforsamling Torsdag d. kl. 19.00, i Vipperødhallen Til stede: Fra bestyrelsen: Marianne, Charlotte, Mette, Malene, Anne Dorthe, samt 6 medlemmer. Fraværende: Morten, Pia 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012 ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012 Sne, sjap, kulde og bilen vil ikke starte. eller sne, smukke landskaber, hygge indendøre, glögg. Begge dele er jo vinter, men mediernes fokus og måske vores eget?

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Indlæg til konferencen på CBG den 6. marts 2014 Cochlear Implant Foreningen. (CI)

Indlæg til konferencen på CBG den 6. marts 2014 Cochlear Implant Foreningen. (CI) Indlæg til konferencen på CBG den 6. marts 2014 Cochlear Implant Foreningen. (CI) Voksne CI-brugere I Danmark er der 1124 voksne CI-brugere, heraf har 216 fået 2 implantater. Jeg er en af de 216. Rapporten

Læs mere

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Side 1/5 Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Før selve referatet

Læs mere

Generalforsamling 5. april 2011.

Generalforsamling 5. april 2011. Generalforsamling 5. april 2011. Der er så dejligt ude på landet, således begynder et af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Den grimme ælling, og det er vel på sin plads at citere netop denne berømte

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub Tirsdag d. 25/2 2014 kl. 19.30 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Kassererens beretning - herunder fastsættelse af kontingent for

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 41 2013. Efterårsferie!

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 41 2013. Efterårsferie! Fælles info Efterårsferie! Vi har åbent i efterårsferien fra kl. 06.30 til 16.00. Bemærk venligst at vi lukker 1 time tidligere end til daglig! Tilmelding ikke nødvendig (se forklaring om dette i de sidste

Læs mere

Referat af generalforsamling 25. februar 2014 i Foreningen af Danske Vinimportører

Referat af generalforsamling 25. februar 2014 i Foreningen af Danske Vinimportører Vedbæk, 14. januar 2015/bbr Nyhedsbrev Februar 2014 Kære medlem af Foreningen af Danske Vinimportører, Referat af generalforsamling 25. februar 2014 i Foreningen af Danske Vinimportører 12 medlemmer af

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 51% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010

Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010 Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010 Mødet blev afholdt kl. 19.00 i Samlingssalen, H. C. Andersens vej 24, Næstved. Formand Jesper Poulsen bød velkommen til

Læs mere

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke! BERETNING 2009 Sportsligt har vi haft et godt år på senior siden, hvor serie 3 har formået at holde sig i netop serie 3. I foråret skulle vi afslutte den sidste hele sæson. Inden forårets kampe lå vi lige

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag. Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2015 Velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Børn og hørelse. Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse

Børn og hørelse. Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse Børn og hørelse 7 Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse Denne brochure er nummer 7 i en serie fra Widex om hørelse og dertil knyttede emner. Hørelsens

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Navn: Grith Walløe E-mail: Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: Slagelse sygeplejeskole Holdnummer:Sep05C Rejsebrev fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Formanden v. Poul Henning byder velkommen og præsenterer bestyrelsen. Tilstede fra bestyrelsen er; Kenni Thunø, Torben Olsen,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 30.08.2012.

Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 30.08.2012. Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 30.08.2012. Indledning Hjertelig velkommen til vores generalforsamling. Deltagere i vores generalforsamling kan kun være forbrugere,

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen Februar 2011 REFERAT AF GENERALFORSAMLING I FORBINDELSE MED SELSKABETS ÅRSKURSUS Fredag den 28. januar 2011, kl. 16.30 Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens

Læs mere

bel bel Fra formanden... Indhold:

bel bel Fra formanden... Indhold: bel FAMILIEFORENINGEN FOR COCHLEAR IMPLANTEREDE BØRN NYHEDSBREV FOR Indhold: bel Juni 2003 6. årgang Nr. 2 Fra formanden 1 Referat fra decibels generalforsamling 2003 2 CI Teknik Aften 5 Første - men ikke

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere