172.F'otsotrtn gtns /11cLLent nlatla

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "172.F'otsotrtn gtns /11cLLent nlatla"

Transkript

1 172.F'otsotrtn gtns /11cLLent nlatla vsr forvisseal om, at,tlet ogsaa tul pl'eget af 'I'ro.hdns og llaab, og at Guds Fred, som o\' r'gaar al li orstatro, bivareile hins Hjerte og gjolde dei muligt for -ham altid at glede sig midt-trrrilcr de Lidelser' solr trlodsigelser af Synclere foraarsagede ham. 'Udmerket lremlot tl Tuslnd'n,!-or tle fatrtlne Mennesker, hvis Hjert'er er syldige, ruisunalelige og hadelulde, er alt, hvad der er beslegtet meil Skouied,todhetl, Sandhed og Karlighed, usmageliet. De ser inl,et tiltmkkende 'deri;.for dem er det crr.dbrejdelse. Jesus gav Ucltryk lor dette. da han sagile : 'Menneskene elshecli Msrkef m'ere encl Lyset; thi deres Gerninger var oncle. Th-i hver clen, som over ondt, hader iyset og kommer ikke til Lyset, for a! hans Gerninger ilke skal revsee.u (Joh. 3, ) Den-Kenilssutiioe, at et ontlt,ejerte til Tider hader og foragter it,krn'i' Ansigt. et els[eligt Ansigt, kan vi se bekr eftet ik <e blot ileri, at vor kere Frelser saa,ledes blev foragtet af dem, tler raabte: n Korsfest lramu, Ten ogsaa i anilre Tilfelcle. Leg Merke til de forskellige Beretninger,orn dem, der btev Martyrer for Sandhedens Slyltl' og s.e, hvor lidet Indtryk 'det gjorcle paa Forfolge-rnes Iiljer-ter, at 'tle kuncle lse 'bort fra deres Liclelser og bede om Velsignelse {or deres Plageaantler. Der fortrelles om clen fsrst kristne Martyr, 'Sitefanus, at han's Ansigt var saa straalende og skont, at clet enclog kunile sammenlignes metl en Engels Ansigt. (Ap. G. 6, 15.) Men paa Grun't[ af deres Hjerters Ilaarilhed kunde Joderne ikke elske hane englelige An'sigt, d'er dog maa have verct meget mindre engleligt en'd Mestercns; og i Stedet for at give Agt paa hans vitlunderlige Ord, der dog maa have veret meget mincke vidurri[s1]ige enal,clen etore Lerers, o stormede tle entlregtigt intl paa tram... og e-tenetle ham<, ligeson 'tle raabte til Pilatue' at han skulile korsfpete llerlighedens Eene., Ja. hele hans Vegen er Lifliehed!. OTTENDE KAPITEL ITORSONINGENS "KANAL". Guds helllgo Aand. I)en hel,ldgte Aands Virksomhed nu og i Tusindaarsr'ig t. - Forsife,llige bete$rsnde Navne for den rtlelli8e.a,and:,kerligh ds A,afld(, >Sandhedefls Aand< o. s. v. - I Modsatning hert,il d,en vanhelliep Aand: >Vildfare,lsens Aa,nd<, rfeicherds Aand( o. s. y. - Fersonlige P'ronomiaer anv mdt. - Betydni,ngen ai Ord t,aand.- >Gud er Aand.< * >Den he{liee darnd var der i}ke ondn{r.( - -Aandens Garuer. - Defl hellige.aands omda,nnende MagJ. -.Aanden Eivet otter Maal og ud,e,n Maal. * >Ve,rdens Aand(, Am'tikrist. - Kampe,n rnel,,lem d,enne og den ihellige Aand. - De lhelldses indrc og ydre aand,elige Kampe, - Den Aand, der b[erer Nid, - Oplert ai Aande,n. - Parakletos, Talsmanden. * Den skal I'ede os tll hel Sandiheden oc til fuld Forsoning. -,dand'ens OveropsS'n ikke mindne,,efter at Cnav,eme til at grre Under forsvand{. >Thi son mange sont (lrives al Guls Aand, disse er Guds Bsn.. I modtoc en Ssnnewlkttrelses Aand, i hvitken vi raaber: A&a, Fader! Aanden selv ttidner med vor Aand, st vi er Guds Botn.s. -- Rom >Og det skal ske derefter, at ies vil udgyd.e nin Aanal over olt Ksd.< - Joel j, t. l-) ET STORE I'orsoningsverk kan hverken betragtes I/ ret ellel forstaas, hvis rlen hellige Aanrls Gern-ing i Forbindelse dermed bliver forbigaaet eller overset. Den hellige Aand,har meget at gor.e rned Fremstillingen af Forsoningen, med at gore Guds Tilgivelse bekendt for den troende saavel som ned at lede han ti] fuldkommen Hjerteforsoning med Gud. Fsrst da den Herr.e Jesus ved sin Daab havcl,e moiltaget den hellige Aand, og den havde begyndt sin avlend Ind{Iydelee i ham, blev hans indvjede Hjerte i Stand til klart og tydeligt at se Faderens Vilje og den Vej, han harcle at gaa, den enevre Offervei, samt til at verdsette - de stor:ste og dyr.ebarc.tr',orjettelser, som skulde opfyldes efter hans Fornedrelse, Vanere og Dod paa Golgattra. Vor Freleer

2 r74 l' orsonin qens K rttto,l, blev altsta ved tlen hellige Aantl sat i Stand til at unlfsrc sin stor.e Gerning, itlet han reil deuue Aaud ble' lerlet til at gsre det, som var Fadereu relbehageligt, og som tilveje6ragte heie I{eu neskeslegtens (iculoutriugl Paa sarnme ltl'aa dc titker den helligc '\rnd i l\ienigheden. Alie tle, t.ler har modtaget det stor"e Syutloffers Fo.ticn.tt.. og :-corn cf kolnmei t il Faclelcn i Kra f t a{ irn,i"o. offerl Fortlerresbe, og sotn har frernstillet sig selv som lelentle Ofre i Overensstemrnela 'ln d den himmelske Kaldelse til clen gudtlomrnelige Natur, der nu har l'ldt for ilern i Elangeliets Tidsalder' har behovet og" modtaget den hellig'e Aantls Hjrll'. jiy,l i samme iforhold-sorn de modleger delne Gutls hellip Aonil, et tle i Stanrl til at komme i det rette Sarnfunrl,oetl ira'ileren og \Sonnen, saa at de kan oskonne, hvarl rler er Guds Vi'ije, 'det goale og r-elbehagelige og- f ulrlkomneu, og g e tlen. Ilun letl ilen heliige Aa-nds Le-' ilelee,kan "oi-ko.*u lcengere eud til clet torre Bogetav i Gude Vidnesbyrd, j a, -til en santl Ver'tlsrtttel's a f,gucls Dybcleru og ai det, som Gucl har beredt ilern, rler eiskei ham, hvaii intet menneskel rgt' Aje lar s-et os int t msnn skel igt Ore hort, og htad der heller ilcke ei opkommet i noget Menneskes fljertc. - I Kor' 2, Den hellige Aantls Gerning vil blilc lige- saa tig-tig t 'Iusinclaaretldsalcleren og vil beetaa i at bringc Menne.skeslegten tilbage til llarnroni metl Gu'd paa den nye Pacts B6tinselser paa Grundlag af tor kare Genlssers Ofiers Forij-enest'e. Ilerren har genttotn Pro{eten-Joel (3, 1. 2) vitt os, at metlens han i Evangelietiilmlderen kun vil'udgytle sin Aand over sine Tjenere og-tjeneriniler, vil,[ins he]lige Aantl tlog ' tlerefteru, b,1iv9 udgyilt over hele Mennesh elegten, o\' r 'alt Kotl' '*) I -1ffii Vetsisnelser hos Proieten lremstilltt i-omvendt Or,ien.-ianasvnlisvis for at gsre Sagen uiorstaatltk' inildl den rette Tld kom, og saaledec skiule noget ai LenEden' niiuiti-ti, ttsid". od Dvbden i Guds Plan' indtil Ticlen kom, da den skulde kemdes og verdsattes. (iud.s h d,lig e Au,ntl 176 'l' usiudaaletidsalderen vil Ver''rleu,s Fremskridt g'aa for sig i fuld Harruoni med del hellige Aand. I esmme Folhold Bom MenDeskene kommel i fuld Haruroni merl rlen:re hellige Aand, vil de blive lerdige til det, evige Liv og,riets Qbder og Velsignelser utl over TusiDdaarsrigets llidsalder. Herrren vicbrer ogsaa om, at den hellige Aand skal sarnarbeide mdcl tlen herliggjorte Ifenighed i at r.elsigne a]le Jordens Slegtcr. Efter at have uclmalet Tusindaarsrigets Herligheder og frem- -qtillet dets Vel'cl af 'Sandhed som en megtig Livets Vandstrom, klar som Krystal, sig r han :,,Og Aanden og Brutlen siget: Kom!... Den, som vil, han rnodtage Livets Vanil uforskytrdt!o - Aab. 22, 17. Denr:e den hellige Aards Gerning og Virksomhed er blevet alvorligt mieforsbaaet af mange af Guds Bsrn i Aarhunilreder, tr'orst i Lyset af den opgaaende Retfrerdighetlens Sol - i Lyset at Mennes-Gsonnena poroasia (Nrrvrer lse) - er dette bleyet klart og forstaa.eligt, saaledes son det ojensynligt var foi den forste Menighed, og bragt i Overenestemmelse med alle de forskellige Vitlnesbyrd i Bkriften, som handler rlerom. Treenighedsleren, der, som vi har set, begyntlte at komme frem i det andet Aarhundrede og naaetle en stor l l'ilbredelse i,clet fjerde Aarhundnecle, ei St<ytd i meget af det Morke, cler clsekker Santlheclen angaaende rlen:re Sag for mange kristne, dil etor Skaile for dem, idet tleree leligiase Begreber, hele d,eres Forstaaelse, derved forvilres og forrdunkles. Skriftena Lar,e, at Faderen og Sonnen er futrclstendig eet i l{ensigi og Gerning, eaaleilesom vi netop har set, er fulclt ud logisk, og lige saa logisk er. Skriftens Lere om den hellige Aand - at,ilen ikhe er en Gud, men deer Aend, In'ilflydelge eller Kroft, rler udsves af den. eneste Gud, vor Fader, og hane enlbsarne Son, og at den folgelig er i absolut Enhetl meil begge disse, som ogsaa indbyndes er eet eller i fultl Overensstemmelse med hinanden. I\{en hvor forskellie er ikke denne

3 t/o l'arxon t gcns Kottal (itrl' hrlliqt ;l.tnd, r77 Enheil rnelleur Faclerel og SonD Ir og den liellige- Aand Ira rlen, som Tt'eenig'heclslerens Tilhengere. f l'emholdel Daa fslqentle Maade] Del er i re Personer i dett eneste 'Gutl: F"aderen, Sonrten og den hellige Aand' Disse-Lrr er een Gud, ilc samme i Pet'son, lige i Itlagt og bl'erlisheal. Detttre Anskuelse passede godt lol tlett tnorke M"iddelatrdcr', sont den lritlrog til at frtmbringe' Denrte - Teoli, der er Iige saa irbibelsk som ufornuttrg' fandt en sunstis Modtaielse i cleu Tidsperi olt, rla M yslericrne iar Ge"nstand for Dyrkelse i Sietlet for at blive udrodet' Ilvorledes kun'tle tre lare een i Person? Og hvis rle i*" uut een Person, hvorlettres kunile de da "tnre 'Ii'ge"? Maa ikke ethrert fornuftigt Menneske kuntre forst'aa, at hvis Gud er een' i Pertson, kan han ikke tnte lre' og at hr.is rler lar tre Personet, var der blot een Maacle, huorp"" de kuncle T rrlre eet, nemlig i Hensigt' i *Si-lid' i Viij, i 'samvirken? Ja, hvis clet ikke'rar saaledes, at,ilenne meningslose 'Ireenighedslane tar hamret itrl r os fra vor tidligste Barnilorn, og at clen for r'amme Al-vor blev lart i'de teologiske Skoler af graahaarede Professoler, det sikkert er kloge i mange -andre llenseender, vilcle ingten skanke clen et Minuts alvorlig O-vervejelee' Ilvorleclis clet kuncle iykhes tlen store Modstander at faa dndsneget en saadau forvildenile Lere iblandt Gucls Born og" saaleiles faa en stor Del af Guds Orrl iil at miste si-n Kraft og blive clunkel't for tlem, er det eeentlis omysterirtmo, iom sandsynligris ikke vil bl'ive o"nklare"t. forend vi lrrer rl kende. ligesom ti ct kendt' i I{erlighed. "der Den, omhyggeligt har stucleret de foregaaerde Kapitler, vil have fun'dei rigelige Vitlnesbyrtl i Skriften fori at tler kun er een almegtig Gud, Jehora, og at han har hoji ophojet sin forstefotlte, sin en'baarne Son, til sin egen ftdtui og tii ai dele Universets Trone med sis. os "at clen herliggjorte Menighed, Bruden, Lam-.".is ftu.tto og Med-arving, ogsaa kaldt ha rj Brotl-re, vil komme til ai siaa ne.rmest efter disse to i Rang' De slial r'*r'e tlelagtige lterl ha rtr i hans Herlighed, Iigeeom de nu i T.'iilen maa yttre delagiige med ham i hans Lidelser. Vi har ogsaa set, at alt i Skriften stemmer olelens rued llensyn til ovenstaaende Vidnesbyrd, og ai cler ikke lindes uoget Skrifbsted, som 'direkte eller incl.irekte, r'irkeligt eller tilsynelaclende staar i Morlstrirl hcrrned. Det Sporgsmaal opstaar da: Hvem, hvor og lr \ arl or den hellige Aand? Lacl os n.recl llensyn til Losningen af dette Sporgsnaal folge den samrne Fremgangsmaade som ved de ovrige..latl os gaa til Guds Lov og Vidnesbpd for at Iti\'1e rct undervist. Vi vil ikke gaa til Mennesker, vi vil hverken antage andre Menneskers eller vore egne 'lvivl og.spekulationer. Laid os hnske, at Apostelen erkler.er, at Guds Ord er givet os i den llensigt, uat Guds- Ilenneskct maa blive fuldkomrnent, dygtiggjort til ai god Gerningo. (2 Tim. 3, 17.) Lad 'os stotte os paa Ilerren atrene og soge,at forstaa Betyilningen af, hvad lian erklarer msd H nsyn til den,hellige Aand, saaledes a t r.i faar ethvert Skriftsted braei i Harmoni med de ovlige, og lad os r.ere overrberist om, at kun Sandherlen lil staa for en saa grundig Undersogelse. Naar li gor dette omhyggeligt og under Bon, r'il vore Bestrtelrclser blive belonnet; Kunrlskabens Dsr skal blive aabnet folden, d,er banker. San-dheden om den hellige Aand skal blive aabenbaret for den.,der soger. - E-s ; Matt. 7, Den hellige Aand betegnes paa forskellige Maader i Skriften, og for ret at kunne forstaa vort Emne maa ri sanur=enligne de forskellige Betegnel.ser, for at cle krrn kastc Lys over hverandre. Vi ser da. at den hellige Aand kald'es: >Guds Aand<, >'Kristi Aandu,,Ilelligheds Aandu,, Kerligheds Aand<, usandherlens Aan,il<, >Lgil6igheds [eng. 'Overs.: Et sundrt Sindsl A anrlu, > Far'lerens Aand u, n Forjettelsens hellige Aand",,, Sn.gtmodigh,erls Aandu,,tr'orstands Aand<,,Virdoms V 1?

4 ltrl I,'ttrxttt in qtns lin'nnl Aantlo, 'Herlighetlens Aantln' ' Raads-Aando' ' Naadens Aandn, ' Sonniudkaarel"cs -1^,,t1.' 'proletieud '\8nct<' Diese forskbilige Betegneiser' der genta ges urange Gange og brugeq afvekslende' {orvisser os onr' at de aiie eelder den samme neliige Aand, ja'.olte tiltojes endoi Ordet hellig, sonr f. Eks': nguds holtrge Aano'' liir!*tt"ir""t hilige Aa'cl' o' s' v' Vi maa soge at k;;;-;ti-.; saad; Forstaaelse a'[ rort Emne' ab ri ikk"l;"k"tt"t nogen af 'disse llen*vnelser, nr n bringer dem a1le i 'Overellsst rnmelse tnetl hveran.^ch'e' Det er "*"ii*i at laa clisse folskellige Beieg nelser til al stemnie merl den sadvanlige Tanke onr en tretlj e uuo' men enhver af dem bliver klar og forstaa Irg' naar Yr i""alt,- ii a" beskriler een Guds, v'or Faders' Aand' dina.iue og Kraft, og ogsaa ror Herre-s Jesu. Kristi Aand, S-intlelag og Kraf t, Iordi han er eet med l' ader-en' ;;;ifli*; i e,i uls Udstrekning alle der'*s-aand eller ;:";*i"a som I sa nahod hsrer -Herren til' Engle saavel ;;iil?";;k;", i samme Forhoitl som de er kommet til Enhed -'-Det eller Harrnoni nred ham' kan -ttl" ntaaske vere til Hjnlp for nog)e- at legge M;;; at,let' i Skriften omtales en anclen Aand'',.- f"t"n"", recl rnodsatte Utltryk, lemlig," Fejgheds 1""4., iit"ltloms Aan<l', "Verdens Aanclo ' "Vilclirl"f."it* Aand", 'spaadoms Aan'do, oantikrists Aandu',Sfr"nof, Aancin. 'Ingen vil vll mene, at clisse forskelliee B tegnelser berettiget Tanken om' at der "---i"'1u." f-le re Satauer' Aile anerkender gan ske r*totfi*t og metl Rette, al disse Udt ryk. i al Al- ;L"rl"ii;h-.1' bet'egner den urette A and - den Aand ' J"l slofi.l"g eilei den Kraft, tler hovod-sage) igt repraesenteres af Satan,'og som i ovrigt aabenbarer sig i alle' cler er i llarmoni mecl Sprden og Satan' - Ingel tror' "iai*. n.t stelser gelder personlige Aander'. Evorfor skulde d, dette samme Ord uaandn, naar det bruges r en goil Betydning. tretcgne forslcellige.aantleveeener' ;ll"t';; i"ir" aiaz Tiisammen fremstiller diese Udtrvt torst<ellige Trpk i vor Guds, Jehovas, Karakter (iu.l,s h.r.l,l,iu c A afid 179,rtr t\alil salrt i stgrrc eller rnildre Grad i al]e deres.\a.nd eller Siudelag, del har m.ocltrget haue Aancl, er blevet delagtige i harr Siud og el' konirllet i liarurotri rued hairs Vilje. Der er absolut ingert Gluntl tii at tro, at del hellige Aand er en Gudilomspersou vecl Siden a f Faderen og Sonnen. L.,rcg tver-timod }Imrke til, at det var' tr'a'derens Aand, der blev medtlelt.iesus, saaledes som iler staar skr.evet: uden llerre Jehoaas Aand' er olel urig, fordi Jehova har salv t mig til at forkynde et godi Rudskab for de sagtmoclige. u (Es. 61, 1; Luk. 4, 18.) Sanune 'l'anke finder vi ogsaa rrrrlre Steder, f. Illks. hvor vi lgeser:,j ehoaas Aand, skal hviie over hatn, Vi,siloms og Forstands Aand, Raads ob,styrhes Aand,.lehovas Kundskabs og Frygts Aand.< (Es. f1, 2. 3.) Paa I ignelcle Maacle er rler talt orn rlen satnrne Aand i I(r'isius,,Kristi Aandu, Kristi Sindelag: odet.qilmrne Sinrlelag vrre i eder, som og$aa lar i l(ristns Jesus.u - Fil. 2, 5. Nogle Teologer har af den Onsia,ndighed, at der i Joh. 14, 26; 15,26;16,8-15 vecl Omtalen af den hellige Aand bruges det p rsonlige Stedord e&et?ros (han), villet se et Bevis for, at del heiiige Aand er en Person, idet pneu,nta, (Aand) i sig,selv er et Intetksnsorcl og ilerfor ellers maatte krpve Intetksnsformen ckei,no eller auto. I midlertid skyldes denne Opfattelee et overflodisk Blik paa den greske Tekst. I alle tle nevnte Tilfelcle et parahletos, Talsmanden, tlet egent- Iige Subjekt (Grundled), mdtlens 2nettnaa kun i Setningssarnmenheng n staal som eu underortlnet TiIfojelse hertil. Da paralcletos ifolge sin Form og Betyilning r et,hanksnsord, maa det efter gresk Sprogbrug erstattes meil Hankonspronominet ekeinos. (Samrnenlign hermed Brugen af det tyske er og.sie, han og hun, om livlose Ting, naar de betegnes ved henholdsvis IIan- eller I{unkonsord.) Rigtigheden af det her lrcmfsrte stadfestes ver'l Joh. 74, 76, 17, hvor pneuma,

5 180 F' o r"rtni n t1 e n' I( u n nl na,a,1 rlet optrecler sorrr egtrltligb (lr ruxll"l' eltrl$ iiei tirtetkimssormen arrji' skl.fi purnkletns..sirenqt i*"t t-ii kuude laere underforst'aaet fra det. loregaa-.ta" V.t- oi derfor hale borettigct Hauliot.tstormet' au.ton. Betydnlngen ai Ordet oaandn' I)e[ Snsrgsmaal opstaar da: tlvilken Betytlning lig- """^';;;i"ut;vtt.t' "a*n hellige Aando' saalecles som i;; ;;-;r"isfttunz nuitt'"-ss nskaber i c9a9 t{1- IJrlr"i 5trl. il"gi-r'..tt'ilu' ""ilo"i*t 'Aandu? ry'i t"""'lii*t Sua"" herpaa "recl fsrst at untlersoge clen ;;ilt;;"i"tyj"i"! it ordet 'Aanclo og dernest red at undersoge alle de rorskellige Maatler' hvorpaa det bruses "' i hele Skriften' j\"b-a"i;,q.anilu -ajhebraieke i tl'et gamle 'Iestamente er en over- -*ii.rj. ri drd ruach' Grundbetydningen "?,a.lt. Ota "t yl"a. Ortlet naanilu i det nye Testa- ;.;fu ;" en Gengivelse af det greske pnauma' - Qrd' irtii* C"onafr.tydnring ligeledes er I/ind' Men nu maa i;;;"-.;";, ai ui utt fi'r-"oge at bevise' at- den hellige A.a"nd er en hetlig V ind' N ej' det er langt f ra vor H en- ;;;i; ;; "i,;eker:rt give'en saadan Fremstilling a r ffiil a"tif. n.n., ot "den kan blive til l{jelp- baade t""'i*ta" "g "f"*i.. Derfor begyncler- r'i Rodi.iuanlnn."'tt 'disse ord, for at vi kan forvisse os om'.med ;;;;i;;i ;g huttrf or r1e ble' brugt i dentre Forbj ndelse- Da Vinden er baade usynlig og m'regtig' antog ( ']'- rtere ruach og pneutnd efferhaanden meget mere -omi^ii."a" setia';inget og hom t'il at belcgne enhrcr',,r", iit"ll t*iiller in't] f;ty"delse, god saav'el som ond og- ^ Ar'C":0. U-rgt u,lov"s vetl forjkellige idler og Re.l\l d skaber, som clet menneskelige Oje.jkke kan ntev 9:' Ordet,Aandn mere og mere anvendt om alle tlerrene ft".dfi.n.t. Ganske iaturligi blev tlet ogsaa almiudelist br&t som Betegnclse fol usynjig.e menne kellge' ii,rtf "a"t.", f iuraai'len, den tisrtnl'i qa Kraft'.ved (luds ltellige Aand 18J Lvilken Mennesket lei'er, kaldes saaletles f. llks. "Aandenu eller,livebs Aandeu. Ogsaa den usynlige Siltlebs Magt blev befegnet vetl ciette Ord og keldes,sindets Aandu. Livet seiv er en usynlig Kraft og blev rlerfor ogsaa kalclt,aanclo af de gamle. Nogle frra Belysninger af disse forskellige Anvenclelsel af ilet heblaiske Orrl ruach og rlct gr:eske Orcl pneunta lil maaske \:flrle gevnlige. Ruach, i det gamle 'Iestaltente ovet sattes ttted,viutln 7ii (iange, "Vejrn 18 Gauge,,Aa,nclen 12 Gange,,stortnn 8 Gange,,Sindo? (laugt',,morlo 6 Gangc o. s. \'., og - sotn Ildsagnsoltl -,lugtt',, (i Gange,,)at val utle af sig selvn 2 (larrge o. s. r. I hlert rnlrelt Tilfrkle el clet Tanlieu olr el rr.syl1f17 Iiraft aller Indflydelse, dcr gir.es Iltltryk for. Yi rnfsrcr folgendc l'olr. Steder som Eksctnpler paa atter andre. men tilsralerr.t'le Oversecttelsel af Ortlet ltraclr:,den, som tilberetlel llagc til derr lhelligt' Hoge'lscl Ior at rage delmerl, han slial ntlrvdc1cs l t sit Folk.o -? XIm. 30,, 38. 'Forr.endtlied '1.'nrrgen l)ilil srlaler' //.fcllel.n - Ord. 15,.4.,2.Ieg lrar I<ke lieha0 i irrlet's Fest l'olsa rl lirtger. n -.\lros 5, 21. "Vecl din Nrses Prtsl sammenhobedes Vantle.u - 2 l{os. 15, 8. odu rlroger d,etes Lirsutnde tilbage, <lo rlol og leudcr tilbage til cleres Stsr'.o - Ps. 104, 29. Pneu'nta i det nye 'Iestarnente er (forudel tlred -\allda) ovol'n1t nrel.,q.bildc(. ',anntlelig^ og Virtd. rrt,rnlig paa frrlgcrrle seks Steder:,'Da rkal den lovjoee aabenbates, hleur t1"". Het t e J esns skal drpbe trietl sin }Iun{ls Atlt/ c.,, * il Tlress. '1.8. ',Og eftel tre rg etr halr, Dags tr'or'lob kom der Lils.lu,rtle lta (iucl i deur.u - Aab ,

6 t82 tr' or sr.t nitr, g an's I{ anal,de, "'orn lutlelsig Ietle a f.r\anden, higel eltel det uundelige.n - Ronr' 8, 5., Saaletles ogsaa rnetl etler': rtaar I tragier efter aandolige Gaveru. - 1 Kot'. 14, 12',Han gor siue Eugle ttl I'in'de og siue lfjelere tit Ild"qlue. o - IIeb. 1,7.,,Yindan bleser, hvolheu dett vil, og du horer tlels Srrseu. n - Joh. 3, 8. Lad os ikke glemme, at alle ilisse forskellige Over'- smltelsel el toritaget a l' Tilhnngere af Treenighedslenen. Vi har ikke noget imotl clisse Oversettelser; ilo er ganslii: bereitigetltr. Vi hcnleder biot Opmarksotrh"den oaa tlem sonl Bevis for, at Ordene ruach og,nrurri, naar de gengives metl 'Aatldo, ikke betegner in Pelsonlighed. men en ttsynli,g Kraft eller Intlflydelse',Gud er Aand.<?) Gutl er en Aaud, d. i'. s., han er et- megtigt, Itren,'.n,iligt Vesen. ligesonr ogsaa Englene l<aldes Aander'' foitli ogsaa tle ei usynlige for Menneekene' undtagen uaa" clj aaben;bares l'etl overnaturlig Klaft' Merlens vol' Herre Jesus val et Meuneske, blev han ikke betegret som et Aanclevesetr; rnen eftet hans Ophojelse skrives iler om ham: ollerren er Aantlenu - han r et mestist og usvnligt Vesen. Der er lovet Menigheden, ' s'orri oitug".. nu i Er-a,rgeiiets Tidsalder. en Naturforanclring tit Lighea metl clens llerre, som tler er skrevet: "Vi skil biive ham lig; thi vi'.skal se ham,, som han er"' Menisheden omtales som aauclelig, for isaa virlt soln '' den ei i llarrnoni tnecl Helrett, og der erlilmres om rlen, ' at rlel.er avlet paa ly r''ed Aautlen til en ny -Natur'^eu aandeli'rt Nalrrr, og a[ rlu, der'er avlet af Aanden, i Opstanrlelien vil blive {orlt af Aantleu' Matr vil se, nt dentre Brug af Orclel. Aancl staal i Folbintilelrc nr..j Personliglieder - l\ands1$gsllt'1.-? I(ot" ll, 17: 1 Jolr. 3,?r Joh. 3. G: 1,24. GrLds hellige Aand J) Or,det Aand er ogsaa blugt i Betydningeu aalenila Kraft el,j.er Frugtbarhetl, saatrsde som i L Moe. 1, P :.Og Guds Aand. ruged,e over Vandenen ( forbedret Overs.;, d. v. s. Guds Kraft eller Energi befrugtede Vandene, gjorde dem frugtbare. En lignende Tanke ligeer del i folgende Skriftsted:,Drevet af den hellige.rfiud talte hellige Guds Mend.n Guds hellige Indfiydelse eller Kraft befrugtede tderes Sind og fik dem til :rt frembringe seaalann Tanker, som Gud snskede at 1'aa ucltrykt. (2 Pet. 1, 21.) De dygtige llaanclverkele, sorn Moses udvalgte til at lave Smykkerne til 'labernaklet, blev paa lignonde Maade bragt under Inclflvilelse af Gucls Kraft, 'cler dygtiggjorde deres naturlige Evner utlen dog at paavirke tlem i rnoralsk Henseende, ligesom Vandene i det store Dyb ikke blev paal irket i moralsk llen.qeende. Der staar skrevet saaledes:,i{erren har kalclet Eeza,lee1.... Og han har fyldt harn metl Gutds,4and, med Visclom, merl 'Forstand og lred Kuuclskab og med Fardighecl i alle Haande Arirejde og ti} at udten'ke Kunstverker, til at arbejde i (luld og i rsolv og i Kobber,og til at forarlej de Stene til Indfatning og forarbej tle Tre, iil at uclfore. alle Haadde Kunstvarker'. Og,tr'orstand til at untlervise hru han givet ham i Hjertct, ham og Oholiab.... I-Ian har fyldt clem merl Forstarlcl iil at {orferdige lllc Haancle Udskaeringsarbej de og Kurstveverl rlxj,lis r* rdsyet Albej,ilc.< - 2 Mos. 35, : 2fi, 3; 31, Ligeledes ber,ettes.d,er, at 'Gud Jehova lagde sfm,.l cntl paa Moses og Israels -ieltlste msd smrlig Magt til rt tismme i Israels Anliggender, tii at holtle Orilen o. s. v. (4 Moe. 11, ) Paa samme Maad.e vnr Ouds Aand merl fsraels Kolger', saa lenge de r,ar troftste irnod hanr. Leg f. Eks. Mcrke til, lrr.orled":s det, gik Snrri. (1 Sam. 11, 6.) Denne Visdorns ellcr l)oms.\rtnrl. sorn Snul havrle faact for at st,yrc lslael, r'eg fra t8t

7 184 Frtrtottin qt ns li nnal (iu,rls hellige Aund, 181'r ham og overgik iil Davi<l, hvis Klogskab tlelefte-r' srerliq omlales. (1 Sam. 16, ) Fra del 'I'icl af hivile Saul, i St dei fol clen Viscloms, Mods og Tillids Aand, han titlligere havde haft som lleuens Tjener, cn ond Aantl --en Bedrov Isens, en Nedsiagenheclens, en Mistillidens Aand, {orcli han forstod, at han ikke lengere val anerkendt sottt l{errens Reprreseutant paa Troien, og denne Nodslagelhedeus Aanrd, sotn dvpletltr ved Ulykker, siges at have veret fra Herrert - hvilket sandsyn'ligvis betyder, at den kom som et Restltat af, at Herren ikke lrengere anerkeudte Saul, men tog del Magt tilbage, der var givet ham, for at han skulde kunne ordne Israels Anliggeniler.,Den hellige Aand var der lkke endnu'( Uaetet Bibelen taler om l)ange Aalrcnbarelsel' a{ Guds Aantl fsr Kristi fsrste Komme, var disse dog ikke lig 'cle Aabenbarelser og Virkninger af denne Aantl, som fandi Stecl i harn fra rtren Ticl, han blev clobt, og ildtil han blcv korsftestet, og i Kr''isti Illenighed fra Pinsedagen til nu - til seh'e Afslutningen af Evangeliets Ticlsalder, til 1\{'enighedens Fuldendelse i den forste Opstantlelse. I Overensstemme]se hermerl leser vi:,den hellige Aand var der ikke entlnu [untliagen i Jesus], fordi Jesus enchn ikke var herliggjort.. - Joh. 7, 39. Gurls Aancls Vark i Evartgeliets 'Iirlsalder er vidt forskel'ligt fra 'dcns Verk i ticlligere Tircler. Denne l'olskel udtrykkes i Ordene, Sonneudkaarelsens Aaldu,,Ilellighed,ens Aandn, osanitrhsdens Aantlu og ligrrendc Bener.nelser. Som vi alleretle har set, blev inbet Menneske efter Adam's tr'ald altaget af Gutl som 9an far Kristi iorste liomnle. Den hojesle Tit,el, soui for dcn Tid blev givet nogeu, blel givet Ablaham, hvern (iud kal'dt/e sin >Ven<. Men da L,ogos,blev Kodo, frernslillerle han sig, sotn Aposteien Johatines forklarer', fot' sit,cg<,t Foll<, Tsrael, og sill rlrilnge, sottr tog itnor.l hatn (deugaug og siden), den gau han Magt (Privilegiurn og Lejlighed) t'il at bliaa Guds Sanrt er, og disse biev aal,et af. Gud, avlet af Aandel, for at de maatte kunne bllve Aanilevasener, saal.edes sorrt vi leger: o l{r"ad, del er {salt af Aanilel, er Aand.o - Joh. 1, ; 3, Den hellige Aand er i clenne Eetyclning af Ordet kut- Iolet Solnemes Hus. og Sollernes l{us lar ukendt, incitil Guds clskecie Son btrev aabenbat'et i Kad og g enlasie Verden 'og gav dem, tcler modtager harn, Lejlighed til at blive Sonner. (Gal. 4, 5; Ef. 1, 5.) Som Apostelen viser, var d.ennc Ssnneudkaarelse opriudelig forbeholdt Israrel; rnel cla der ikkc var et tilstlekkeligt Antal i Israel rede til at udfylde det,foruclbestemte Antal af clem, der skuitle uclliaares',ralrog Gutl Omsorg fol at tage ud. af Ilecl,ninger et Folk tor sit Navn. lil at blive Gucls.Sonner og l(risii llecla-rvinger, efter rt Israels L,evning var blevet antaget. Detie var {orurd liendt og forud fork.vntlt af Profeternt'. - Ronr. 9,4.?9-33; Ap. G. 15, la. IIen hvori arlskiller ilenne Air}e:tbarel-re af Guds Ilagt, Indflydelse eller Aantd! Ilvangeliets Tiilsatrcler sig fra Aabenbarelsen af tl,en i tidligere Ticler? Apostelen Peter besvar.er clette Sporgslnaal, idet han forsikrer, lt,sksnt tr'ortidens vaer''dige 'Iroshelte blev hojt heedret af Gud og drevet af hans hdliige Aancl, forstotl de dog ikke seiv rqeget af det, de talte og skrev. Gud brugte denrsom sine Tjenere til at neilskrive Sanclheder, der ikke skulcle forstaas af dem, men som i siu Titl,qkulrle aaibenbares for os, Sonnernes IIus, ved alen samme hellige Aands eiler Gud.c hellige Krafts Virken paa dem, der er avtret af hans Aanrl. I Forticlsn r.irkede Aantlerr hoveclsagelig m.ekanisk, for os virker drrr hoveclsagelig Iorklarenrle og ileltagende, idei den forklarer Guds Plarr gern n Apostlene og cle Larem, der serlig er sat r Ilenigheden fra Tid tll anden i ilen llerrsigt at sptte Ssnuerne i Stantl til at {olstaa ri)ed alle de hellige [,trllgrlcn og Brodden, ]Iojdcn og Dybilen a f Gtds Vis-

8 I6t) tr'orsonirtgcns lianl dom oc Godhetl, tler fremstil]es i Cuds PIau og Aabetrlr.ioc?o "t a.n. Ja' det fremgaar tyileligl u.f-ap98i"- leue Udtalelse, at selv Englene (det' underttden Dlev li"*t "t H*...r, tot hans kanaler'fil at meddele noget lil-f;;.t tt., del hellige Aands'falerur) ikke {ik Lov iii "i lo"rtu" befdningen af clenes Med'delelser lige saa iiat- *"* ptof.t.in.,,lit netlskrev Aa'benbaringerne ti1 Gavn f or os. Leg Merke til Apostelens Ond : >Om tleune Frelse har Profeter gransket og. rlt' sreet, tle. sonl ltrofelcledc om cl"tt Naade, der skttlde rrii"*'rarr til Dei, idet ile gransketle over, hvilken-[ti'dl ntlut hu.ra*n utt ilil ;bogjtouelig eller sym'bolskl Krieti e"ra, -"- var i demi hinvi st'e [il, oaa" rk'n torud vidnede ont Kristi Li,rlelser og alen clerpaa lolgen.d tterlisherl. Og det Llev denr aabenbarel, at det 1tuh'e't'(r din setu, rire,r ecler, de tjente rned disse Ting, som nt.. lf"".i etler kundgjori vecl clem, tler forkyndt -har "a." Eutttgutiut i ttei hellige Aand, som blev sendt fra Hirnmelcn. hvilke Ting Ilngle begrrer lt skue tn'l t' - 1 Pet. 1, 10-12; 2 Pet' 1, 21' Gaver al den samme Aand, den samme Herre' den samme Gud' ollet er Forskel paa Naatlegaver, tner tl.ct e r ian' sannm'e Aand; og cler er Forskel pi'b' Tjenester' og", /'0i er il'en sarnme llarre; og der er Forskel paa krattlge GerninEer, men tlef er din samntn Gad, som virker- alt i ;il".' Men enhver f i l\ienighedenl gir es Aanderrs -{abenbatelse til det. som cr gatn)igt' ll n- gives, der - t**ii" "-A Aanden Vistloms Tal": en anqlen Kun'lskabs Tale itolge tlen sarutne Aontl; en antlen Tro i don samme ;;;,Il-ef, anden Gauer til al helbrede i tlen ene:\and; "n uod*tt at urlfsre kraftige Gerninget'; cn anden pro- Iotiek 'Gave ; en Jnaleir at bedomme Aouder: en anden ir.rtht* Sisgs Tungeta.le: en an'den I'ldlegni'ng af 'Uuusetaie. Merr alt dettc vilker t.len ene og 'q:llnllle (.turrls hallige Awtd 787 -\ttrl, soru uddeler til cnhver isecr,'eftel sorn hau vil.o -- 1 Kor. 72, 4-ll. Her opregnes rogle rlf de Gaver, der gives }IeniglLcden gennem den hellige Aarrd. IIen I'i ut'aa noje skelne ruellem den hellige Aantl selv og disse Gaver ellcr AabenJrarelser, 'tlel blev givet den f'orste Menighe.tl. Ligesom de ikke maaibe tlo, at det var forskelligc -{ander, 'der virkede i de for"ckellige Lemmer a{ Menighdden, f,ordi rcaverr) r,ar foiskellige, saaledes maatte de heller ikke tenke'sig, at det var en anden llerre eller triester', tier gav disse Gavet; men 'de skulde alle tilskrives rclel ene hellige Ind{lydeise, som utlgaar fra ilel etreste Ilerre, Reprasentantel for den eneste Gucl ovef al1e, Jehova. Forskelligheclerne skulde opfattes som,forskel paa T jenestern eller paa Virkemaatle. Desuden halgutls Aand, den h'e]lige Land, foran'd,ret sin Virkemaade i }I,enigheden, hvilket fremgaar deraf, at meilens,gavero af tlen Art, som her staar ombalt, var :rlmindelige i,den forste }fenighed, forsvantlt disse senere hen, saaleil s som Apostelen havtle forudsagt: de profetiske Gaver skultle faa Entle, Tungetalen op- Jrore og tlen serlige Inspiration :rf Kuntlskab 'fomr.incle. 11 Kor. 13, 8.) AIle disse,gavero val ojensynlig nodr.cndige i Menighedens forste Tid, \'eal Begyrd lsen af,rlen nye {fidsalcler, men blev unodvendige, efter at Menigheden var blevet grundfestet og de inspirerede Skrifter var blevet fuldstandiggjori. Disse Skrifter cr', siger Apostelen, tilstrekkelige til, 'at Guds-Melrresket kan blive ful'ilkomment, dygtiggjort til al god (lerning<. - 2 Tim. 3, 17. I)isse 'Gal- r er iklre alle forsi'und'et ; metldebte, at nogle af clem er ophort, viser ikke, at Herren har urindre Magt nu, cnal han havde for atten Aarhundreder siden, h'eller ikke, at Gutls Bmn uu er mitrclre vnrdige e1ler mindre begrnstigei al llerren. Nej. rlet viser blot, nt rlel er f orskelli tt e tlo,benbu'el*r, og ni C*udt Born ikl<c lmgere h.rr I3nrg for ilc mcrc primilive

9 188 7'ortun ingen,s I{an al Unclervisniugsmetoder og Beviser for, at de er anta-get _I,Stedut af Eerren. foi at faa saatlanne Gaver tildelt Doa sn ov roaturlig Maode EYnes ethyed indviet Guds bu"u o. at verc rinder Gudi Aande eller }Iagt s Paalirkninc, dels i Forhold til de enkeltee n&turlig Egenskaber 69 cleis i Folholtl til deres Iver i hans Tjenoste Oe alerf;r fixler vi, at Apostelen i tlenna Forbinilelst un" oerou i setrere Brele opfordrcr Menigherlen til ai ' sige"al, udaikle aandelige Gaver, Klnfter og Frltligheier ved og for at tjene ()ud, hans Bsrn og hano Sandhed. Disse personligt urltikletle Gaver skal agtes hojerc entl dem, cler blei r'ta ent atti.l igt tildelt'-og.lelfol' siger Anostele n: oog ydet'trtere r iscr jt'g cder ett vl)perilg Vi:." "Hig eltel Karlighecl, og tmgt efter' l:rt,udviklel ite aandolige Gaver, metl rnest efter nt profetert' ;rt idlegge offeutligtl... (1 l(or. 12, -3.1 I 14' 1') -viser, -\ l,osteieri rt 'lulrgetalerr kut.t skulilc vrerc et 'i'ngun, fot at de ralrtros Olrmerksonrhod kunde biive h"ni-eilt paa Menighcden og rlens Foreharender' (t Kor" \ Denne Gave, som val hojt anset af nogle at Korinthierne, erklerer Aposielel for at vmre en af de rninilst aan'tlelige, forrli 'tlen r-at' Ininrlre egnet til at udvikle en aandelig llenigiied, tnen hoveclsagelig gavnlig i Forbindelse med clen u'omveuclte Vertlen' Denne ()ave og andre af lignet le Art Iorslandt htrtigt fra Ifenieheden, efier at clentre hai'de faaet Fodfeste og havdj henledt Verdens Opmarksomhetl paa sig' uaanilens -Frtegiu rlelimotl skal tlyrkes og udvikles rnere og mere, for at tltr kal frembringes {uldkommen Keerlieled til Gu,cl og til Brodrene og Metlfolelse rned Yerdeii. Denne Annhels Frugt hetegnes af ^{lroetnlerr som nkerlighed, Clletle, Fred, Langnodighe*i' Afholdenhedu. fgat. r, fz.) Mau vil legge Merke til, ui Orilet ofrusto indeholilel en dobbelt Tanke, dt den paa den ene SiIe el et (]aae, men paa tleu ancleri Sitle ttlriklns oq ntotlnes r/radt,issotn ct Re""ultrt ltt '4rbaid'' (] rrd.t hcllirtr.,ltnd 189 Saa.ledes ogsaa mdtl Aandens Gaver:,Al g:od C+a,ve og rrl fuldkommen (]are er ovenfra og kommer ned frrr I-,,vsenee Fader.o (Jak. 1, 17.) Saadan.ne!'rugter el.ikke overna.turlige Gaver, m rt gradvise og indirekte (iaver, tler frembringes vsd vor Fadels Forjattelsel og ved Jesu Undervisning g nnem Apostlene og Profeterne. De frembringes i os i samme Forhold, som r,i kotnmer i Harmoni med og i Tanke, Ord og llanilling unileroldner os vor Faclers Aanii, ved hviiken vi er avlet., og led hvilken \.i, on \.i har vmret lydige, mere og mere I'rar uclvikiet Hellighedens Frugter eller den hellige Aands eller Kamkiers Frugter i os i Lighed mecl Guds knre Son, vor Herre og Frelser. Vetl Sandhedens hellige Aands Paavirkning bliver de trofaste saaledes bereclt til at blive,fodt ai Aandeno i den forste Opstandelse, til at blir"e Aandevesener, ligesom,cle ble ' aalet ai Aanclen, da c1e intlviecle sig. Naar Medlemrnerne af Menigheden saaledes er blel.et fuldkommet sorn Aandevpsener, skal 'de blire Guds Arvinger og vor Ilerr.es Jesu Kristi Medarving r i f uldkommen Enhed og Sanfund med Faderen og Sonnen, fuldkomne i harn, der som,faderens Stedfortreder i Riget er lloved f ol alle Myndigheder og Krefter. Da skal de ogsaa vere fyldt med,faderens og Sonnons Aand - den hellige Aanrl. Vi har af de foregaaentle almindelige Betragtninger over Emnet set, at ilen samme Aand eller Magt, den himrnel6ke,faclers,, Jehovas, Aand eller Kraft, der r.irkede vetl Verdens Skabelse, og som virkede paa een Maade paa Guds Tjenere i X'ortiilen, nu i Erangelietidsalder.en virker paa en anden Maade for at udvikle trfcnigheilen, for at bringe Menigheden til Harmonr rned Gud og tilpass den og forberecle den til at vere okristi Legeme<, til at blive delagtig med ham i Riget. Og det vil blive denne samme hellige Aand eller fndflvdelse, tler atter paa en anclen Maade vil virke i ll'nsinc1nrrsrigets Tir'lsrlrler gonrlcm Kri,stus og'den her-

10 190 lt'ttrrt)ttitttlt ll.: I\ tllltll liggjorte i\tclighcd {or rlt, )rritrge Ytlrletr ti[ [Ialtttottt,,i""llnhecl njd Retfrnlrligltedt:tts I'rirtt'ip1'cl og tued Koocern", Kotrge og Ilerrertres llerto' I)er el intet t l'onb*indelse mei tlenne Gelning' der paa nogett }faatl" eller i nog.eu Glatl gor enc]nu crt Gud nodlendig- '[\ertjnrod; cleir Kendsgelnirtg, at det er rleti encstc Gud, der virkel uuder forikellige Omstendighetler og Forhohl og r.ed {orskellige Midler for at u:dfore sitr ortesle Plan,' gir.t'o, cn eldnu sterkere Forl''isnilg olt, at :rlle hatls '.' iotle Hetsigtcr skal l,lirr' Iuldfort. [Iart erklarrer selr': '"D.t O",1, som gaar utl;tf tttitt I'[unr1, skal ikke l-ende tomt tilbage til rnig, rttetr det skal '.. lvkkeligt u'dfore, hvatl jeg sender tlt't iil.o - Es. 55, l1' Guds Vllje, Indllvdelse' Kralt' Aand' At clet foregaaentle ser vi, at Ucltrykkene ngu'tls Aanclo eilenden hellige Aandu betyder det samrne som Gfis Vit,ie, Inrtftgdelse eller /(rali, lige meget og \'9ti hvilken Hensigf den utloves, naar det blot er i,iiarmoni mecl GudJViIj, og da deune Vilje er en hellig Vilje, ind'lrefatter det, at den hellige Aands Fremgangsrnu*d"t og Ilandlinger ogsaa maa vaere hellige' - Guil bruger siir Aald eller Energi paa rnange Maader. og beni'bter forsheilige Redskaber for at opnaa de forskel- Iiee Resultater. Alt, hvad iier udfores af Herren enten tja H;*tp af mekaniske eller forstaaencle Redskaber, er lige'sai eikkert hans eget Verk, som om han uclfsrt; ciet dirrkte, cla jo alle tlisse Redskaber er hans Skahninger. Saadan-er det ogsaa blandt llenneskene. SeIv om Bygmester n ikke personligi uclforrer enhver Del af By!'i'ingen, er Arbejilet som et lleie dog hans-vmrk, o- han end ikke har rsrt en H'aand derved; thi han uclfsrer clet netl sine Materialer og ved }Ijelp a{ sine Representanter og l{aanillangere' ilaar vi f. Eks. las r:,guil Ilerren gjortle Jortl og Ilimmel* (1,Mos. 2, 4), maa vi ikke mene, at han personlig behandlerle Stofferne. IIan benyitede sig af (lurlx hcllit1r:.l,tn1l 191 l'or.shellige Ile,tlskahcr'. 'I{rin talte. og tlct skete [han grv sile Ordrer, og rlc Jrlev hurtigt ndfortl ; harr bod, og,clet utorl 'der.n (Ps. 33, ti. 9.) irlialrl sesvtut'ket ;tod ikke fuldt ferdigt pat et Ojeblik. Vi lseser jo, at der rnedgik en vis Tid ctertil, rrenrlig -qeks Dage eller 'Iidspcrioder.,*Skont der' bestcillt siges, at,alle Ting ol a L Faderen< - ved hans llnelgi, hals Vilje, hans Aand, blev 'dog denne Energi, sonr vi tidligere har sct, utlovet g un m hans Son,,togos. Grlds hellige Aantls siud sorndannerxle Kraft er, saaledes som den r.irker i den nen erende Husholdning {or at bringe Guds Folk til {uld lr'orligelse eller Enhed rrred 'Gud, er) m re clybtgaacnde og,ilcrfor milldr lctforstaaelig Virken encl clen ttdovelse af Gutls Krafl,.,rorn,omtales i 1 II,os. 1,?. I Skabeisen virkede Guds Kraft paa Materie; nu derimod virker tlen paa Mcnrreskers Sintl og frie Vilje. I Skrifbens Lys'kan vi forstaa, at clen hellige Aand lrctyder: a) Gu,ctrs Kraft, lige meget paa hyilken lfaade den udoves, blot altirl i O verensstemmelse med Retfetdighed og Karlighed. Den er derfor altiil en hellig l(raft. b) Denne Kraft kan varre en L,ivsenergi, en fysiek sliabende Kraft ellel en Tankens Magt, der skaber og i nspirerrer {['anker og Ord, eller ogsaa en levendegorencle, en lir-givende Kraft, saaledes som den blev aabenbaret ved Jesu Opstantlel.qe og attcr vil blivc aahenharet led Menighetlens, hans L.,egemes, Opstanclelse. c) Den ar'lende eller sind som,rlannende Kraft eller Indflvdelse. der folger rrre,l Kundskab onr Sanrlhedel. Set fra dette Synspunlct kaldes den,sandhede.ns Aandu. (luds Veje stemmer aitid overens med Sandheden og Retferdigheden. Derfor er Gutls Ord, som aalrenba.rer hans Vej og Hensigter, kaldt rsantlhed: odit Ord er Sandhed." Ligelerles er det rigtigi at sige, at alle, der kommer under Indflydelse af Guds Sandhed og Retfer'dighed, staar under Indflydelsc a,f Sandhedens

11 192 ll(,,t'so ;)ttl(' s I\'(ttl l As,nrl. De beskrives metl Rette sonr ar'let ai $autlhedeu til "'f.oii-"',it"gi, et nyt Levned' sy"o"to ii1 liristrrs ied at oplys' deres 'Forstan'rl, overl)evisc rlern om tlel'es Syr.rrl oc-'tt\ko i;;; 1i.;;;ii 'en G'elloscr' r)c' der lrorltager Kriotun.o*,aa"*, F"relser og Mellemrnalrrl' og soln g nn nl llam ffi;t."u rt"ii tiic"+ sises at vare aulef at (iurl',rii.i- "*a' Su"dheclens Orcli. at let ved Guds Aan'd til ;;;; ;;J'*il"t uil sige, Gu'cl telragter deres Jtrd "iotr'. to- ful'dkommen, sai snalt de el kommet 1lr0rfi;i ffi non, C.tingasr:r og Bestemmelser' og id-et i;;;;;;k;' ;;.'.lenes kscls s lrobeligheder merl K'str n"if*.a1gf.*4. Kaabe - retfeercliggor.'l:it. ',td T":.: ;;ff;; Ll" tlem sotn 'nye Skabninger i Kristrts Jesrs-' ;i'";;; ;"tker at biive vejleclet lerl hans Aand til ili;'s""dd;og til {uld r-,,va;grrea' til Selvopofrelse il;iil;. D?r siges o''.'iuo"tltrrttt' at de brr mod- 't"%i,sr""""akaare1se"ns Aandn, fordi de fra da rf red il?il;i;;;; i ei serligt Pagisforholrl tjl Gu'd.sotn Sr""t". Og Faderen garanterel rlern gennem tleres d;;;; offivsmancl, ui hui* olu bliver i Sondherlens ;;;;""if;;1ua"'urt' h'acl cle kan mode i r'ivet' 'tfi^*"a. 'fo" ii...,letn, for at Ret{ertlighedens' Sancllieclerrs, G"laclens og Freilens Aand mere og mery Paa,';;;ili;.; ;.;' D? vil far mere og mere af rlen hellige -"ltutftounden erna, som de gaai fretnait-1."j**1"* imott isandhedens Aancl' I)erf or er cler grvet dem,6aadunn" Fo"-urringer sorn: "Lad ed'er f yltle med Aan- ;;;;; ";;;ii; "li'",-qond'no'..1n'l Krisli,1lif l"-'ls" liet iblandt eder og 'vere i Tiliagen' saa lader den.eiler i;l.e ;;; orkesl"i eiler ufrugtiare"' Denrrc hcllige e""d,'a-" "iti.er i den troendi fra de'i Ojeblik af' da frr""iir,i,;*.'l,rg-it"lt rlerren, er Fadereng Aand' den samme helliec Aand. der lirkede i vor Herre.Jesus ii;i;;;r."-b;"nor kalcles tl'en ogsaa okristi Aando' og,#";;";ikke har Kristi Ai^r1' saa harer han ham ikke til,,. - Rom. 8, 9' (ittrls hllliqa ltnl 193 Aanden ),elter Maal( og,udsn Maaln. Jesns blev ved sin Daa.b, da han indviede sig, allct af,clen hellige Aand, og pae samm Maade bliver Lemrrrel'ne paa hans Legeme, Menighetlep, navleto verl,daaben til hans Dodu i det Ojeblik, da de fuklt ud indvier sig. Men der er her sn Forskel, som vi altitl ruraa huske paa. Jesus, Menighedens H,ovdd, modiog derr hellige Land ud,en Maal, :u,ld.en Begrensning; olhf (iurl gioer ikke Aanden, efter MaaI til ham". (Joh ; eng. Overs.) Hans Efterfolgere derirnod kan kun modtage et begrenset Maal af Aan'den. Et Maai af Aanden gives til enhver i Menigheilen. (1 Kor. l?, 7; Rom. 12, 3.),Grunden til denne Forskel er derr, at Jesus var et fuldkomnaenj Menneske, medens vi, hans Efterfolgere, endskont vi paa Grund af vor Tro regnes som fuldkomne,og retfardige, dog i Virkelighed,en er meget ufuldkomne. Det fuldkom,ne Menneske kun.de som Guds Billede vere i'clen fuldeste llarmoni med Gud og hans Ilelligheds Aand i enhver l{enseencle. IIen i samme Forhold som vi er bier.et fornednet sennern Falclet, er v,or tlarmoni med Gurl og med hans -Helligheds Aantl blevet odelagt, sksnt det er vort Privilegium og vor Pligt at soge saa grundigt som muligt at kende og gore,guds Vilje og ikke at ville noget, iler er i Moilstrird med den. Dos er intei Medlem af den faldne Slmgt i,stand til ai vere i absolut llarmoni meil Gud i enhver l{enseende. Derfor finder r.i. at cle. der tror og har indviet sig og nodtaget,ssnneudkaarelsens hellige Aand, besidder'denne i forskelligt Maai, alt efter hr.or meget Guds Billede er udvisket i dem, og hvor megen Naade og llro.de har opnaaet, efter at de er l<ommet incl i Kristi Legeme. Jo grundigere vi indeer eol egen Ufutrdkonmenhed, jo futrdstendigere vi indvier os til llerren, og jo mere in'dgaaende vi i hans Ord soger at udforske hans Vilje for i vort daglige Liv at kunne rejte os efter den, desto stsrre Maal r"il lferrer, gir.e os af sin hellige Aand,,og tlesto hurtigere vil vi v13

12 19/t h'ot'soti itl.tj(' * KLL d opna& elr gruutlig Forstaaelsr: ai Gurls Pltln og en fuld,ere -- Overensst mmelgc m tl alle rleng Errkeltheder' i t"-*. ll'dstrekning, Aon de indviede trytl:l" ' olergiver sig til llelren og tilsitlesetter'dercd cgen v lljc' m al,e,ns de 6oger at \atlorc paa hans Vej' ' 'lriies rlc al Aandeno, ool,il*ta. af Aantbno og kall tjene- tlel'l'en, 'r 4andens nue Vtpsenn' Otn tle skal kunne lorbllte rln(lel' i*t" V.iilro"; ng og Irrrder'isning' ntaa '1p fin1'p,'sagtmodigheils Aandn 1Gal.5,?2'?31 6'-1)' s{ra.at 'vor Ilerr6s Jesu Kristi 'Guct, Herlighedens I'atler* ' lian grye ;;;;%;;;..' og Aabinbareties dand i Drkendelse a{ ;;;. n;;;t;. ille'fes ojne oplvste til at. kende' htilket tle'[ Haab et', som han kaldtedem til' h\rlken.lrans e."t ff.tiigft"ds nigclom er iblandt ile heilige" ' - Xf' 1, -'i 1?. 18. uff. 'de forskellige Fremstillinger af..rlel hellige Aantls Gerning, som den opmmrksomm'e lirbell&ser Kan iunttun., fin'de"s tler albsaa ikke noget' rler gor Tilverelsei aimere end een Gud nddvendig' Tvartimod vti en rei Opfattelse af clen eneste Gu'd hjalpe os til at {orstaa' at hans Almagt og Hjrlpekil'cler er fuldt tilstrekkettge' o" "t itu",.o.i toa-,lg. til Istael : utlor, Israel!, Jeho'ra' v?r Gud,'Jehovu "" &o", ikke behover nogea lljelper' no" "t u*t" konsekvent maatte 'de, der paastaar, at der behsoes en anden Gud 'for at tage sig af de Sager'der ft*ftr*" ""a* Guds hellige Aands Virkeomhed' i Virkelighetlen ogsaa hevde, 'at der var mang personlrge c"ats ea"a*i -,en Ssnneutlkaarelsens Aand, en lfeltish"a"o. Aantl, en Sandhedens Aand, en TaalmodigtrEa*". e""a, en Kunilskabens Aancl, en Naaclens- Aan'l - en serlis dud for hver Afdeling' Apostelen erklerer imidlertitl,-at cle fonskellige Virkeomheder skyldes clen enest almsegfige Jehovas eneete Aantl' ' Verdens Aand - Antlkrlsts Aand' Verclene Aand er det modsatte af Gutls Aand' Da hele Ver'den er i en falt]en Tilstand og nndet' Modstan- (.i r l.x hrlli4i,,ltntl 196 ilerels.torbliu,clend t' og lolforenrlu lnrlfl.vrlelso, (,f ogsaa dens Aand eller Sinclclag nodlendiglis i }restandig Konflikt mod Guds hellige, sanrle, r'ctfeldig,c og kerligl,\und eller Sindelag og delfol ogsaa i Kolflikt rncd dcrr hellige Anncl, som hans Boll har modtaget geunenr hans Ord, og ined den hellige lndflvrlelse, sonr han paa forskellig Maade ucloler paa dern. I-,igesom.Satans Aancl - Seh'iskhedens, I{adeis, triis ur.rrl elsens og Kir-agtigbcctrens Aand - i sbor lldstreknilg arbejder i og belrerskel dcnne Yerrlen-q Boln, saaledes hearbejder. og bebelsker ogsaa Guds hellige Aancl - Kerligherlens, 1l ildhedens, Sagtmoclighedens, Taalntocligheclens, Godhedeus og.brotlerkarrligheclens Aand'- i stor lldstrekrrilg Gurls Born. I)i,.qge to, Kerligheclens og Godherlcns Aand 1ma del ene Side og Seli.iskheclens og det oldes Aanrl paa den anden Side, er i bestanclig Konflikt rned hinanden og absolui nforenelige. Skriften omtaler clenne Aand, der r.irker i Verden i Stri'd med den hellige Aand, som,antiklisis Aandn - rlen Aand eller Karakter, der er i Morlstrid m&l l{ristur. I,'olst og fremmest.sogel tlen fuklstencligt at ignolele barn og bestride, at han nogel Sinde kom til Verden. Hvi.s t.lette ikke lykkcs ttren, soger del at hevde, at.iesus ktn r.ar et almin,cleligt, syndigt l.ienneskc, og bliler dette rnodber,i..t, vil den heltle, at han i hverr Falcl ikke uclnettecle noget, eller at ihar.r blot r,ar ct Eksernpel og ikke en Genioser. Derfor opfordres I'i i Skriften til at prove Aaldelne - ile Lei.dommc, tler flcmstillcs for os, og soltl g'sr Forrlring paa at.i.ere af Sanclhedens Aancl. Vi skal rrrsve rdem. il<ke hlot efter dples u,lr:ortes [',leeenrle og Fonlringer. rnerr retl Gurls Ord.,I elskede! tro ikke enhve.-r' Aand. llten nrov Ahnderne, om de er af Gud.... Derpaa kendor vi Sandhedens Aan.l os Yildfarelsens- Aand.* l.loh

13 196 h'orsrtn in rltns I(onal' Helllge og vatrhellige Indllvdelsor i Strld indbvrdos' t+ oat" kr iott-'ts l\ lnlkoni"t"nherlt'r' tr ll rr a lcstok kc r r tor' alle hans Skabningers Helligherl'. R'etf rerdighetl og S-rJfir,f. b.nhr.er 'i'iig og cuhler Skabning' dcr trr' l ^.li"t ffi;i;:t;,tl,i i k k"e ii ulcl ovtrrcusgbetttmclse nted,i",r*'lfr.i"rt"[.''r t"r'irellig' usanrl. og rrletterdis' ;;;; forleu'clte' I nd{l) delser tilskrir"ss und{rrtrdol} 5"i"", for"rr-n;n el Gu ds "ierkef jende og i'al dett forste' :l-':-;ti; -i* of irrro'l Retlalclighe'l''rr.- o1'hav;martrler til al \=il,lfat'"ltn og Bcdrageri' ',l'oglr0ns Iiltteru ' lioo tl ^uu skelne rruellern olde Aau'cle'ucscner og onoe ;;il"ii*;;,;i t,1 a rl.',', ligesom'i skelner'rellem'lieii*"''a;'"41,:"t):,, o, og hillige rta n'lel i go I n d I I 4 rl.cl sc'r' il'" a-ttt a"'"a". foriegter "nib"lt'l. "g'.lvld:1 Ildill' lingslaren, blivt'r rnei'e og me-r.e till''ojeltge. tll ar Jol'- n*et. Tilt*t*lsett af elt ltersonlig Satatt og (lc lned,nanl forlbun,lne ottr'lc A,ttr'ler ( Ef ' 6, I?) og ilt 'hpvrle' rt cler ik-k;-ii;.t nogen orrct tndflydelse i og {91 lic' ]"tn 1t Menrresket blol krenrper motl sin egell!\"t(lenheit. og *oa Viiat"aO.e a{ siire egne gode Egensklber' Andre' som er kommet endnu lrengere frem (i Vildtarelse) og ;;';J";";;;; lerde (i Lrinclhed) og endn' m re udtrjt"a. *"if (f alskelig saakaldt) Filosof i' kommer til tlen Slutning, at rlar hcller ikke f indes nog?n ler-son.t )ll G;,';ili;"god. rnciflvclelser, c.ler' paastaar tle'. bor i ' M;;;;i..t 'M;; og'graclvist *duikln* til Fuldkommenher.l' "i "ti ;i; Agt paa Guds Orc1, der' som-a-postef.n folrif,ttt o-t, er i"stancl til at gore os vise Frelse' -til ;;'h;;;i li har fnntlet en Kikle'til Lil og Lvs og..til i?;h;."; hdiige Aand, med hvilken menneskelige f*ti.t "e Lvs ii'ke kan sammonligrres' Det viser os' at Gutl eien-hellig Aand (et 'altirl Aandeoasenf og at.nans il;;,c.;td (Indilydclse) udsres i llarmoni med ii-iiijieh-a"", og,t tit.. som r i rlarmoni ':9 gld eller er blevej f orsonet med ham' maa hate hans neltlgher:ls Aant1. Dette er Til{rpldet mcd rlcn enhaal'ne stn' ;'li.*;-';;i. Cnds Annds Fvlde lnr', og mer.l de hellige (ltrds hel.l.iqc ilattd 107 Dr:91e, der ikke har anden Vilje end!'oderens hellige Viije eller Aand; og iblandt Menneskene gelder dette Menigheden, hvis }ledlemmer har nog t Maal ai lloverlet's Sin'rl eller Aantl (ellers horte d,e ikke ham til) og soger at blive mere og rnere fyldt af denne Helligheds,\antl og befliet fm alle vauheilige'l'ilbojeligheder og Indflydelser. Ligelerles lerer Otdet, at Satau er et -\anrlecreseri, og har on vanhellig Aand ell'er Karakter, irt han uclover en vanhellig Intlf lyilelse gennem forslicllige Midler og Redskaber'. De faldne Engle, der ogsaa r Aandeveseler, faldt ved, at de rnistede dett I{elligheds og llengivenhecls Aand overfor Gucl og litns retfrrdige }faalestolr, sorn cle oprindelig havde. I)e har nu en vanhellig Aancl eller Karakter og rirlovei.n ond Indflydelse, naar og hvor som helst de har Lejlighed dertil.*) It{enneskeslegten, hvis Fakl skyltles '\dam, er blevet Syndens Tjener. Nogle syn'der frivilligt, fordi Syn.den behager itrem, antlre ufrivilligt, forcli de er' {orblindet og bedraget af Modstander.en og beher"oket af Vildfarelsens Aanr1, s}*ont rtrc,foler sig frem ef ter Gucl<. IVlenneskehedeu - Menneskenerr Sind eller ohjertern - er den Slagmark, hvorpaa L.,ysets, Kerligherlens, 11,.1 faerdighedens og Sand'hedens hellige Aand. Jehovas og hans Sons Aanrl, kemper med Satans, S-y'nrlens, llolkets, Lognens, Hadets, Misundelsens og al Ondskabens,onde Aand. Ilele Slegten,,iler blev solgt under S,r'nden af vor forste Fader, Aitram, blev, Synr6sls T'1.- urren, blev,underlagt Forgengeligheden( \'ed nedarrct Skrobelighed. (Rom ; 6, 76-23: 7, 14; ) I denne fangne Tilstand er Menneskene hlcvet forblindet af den nerverende onde Verdens (11'ilstands) Gud (Herskcr, Satan), der fremstiller ondt som godt for dem og trforke som l-,vs. (2 Kor. 4, 4: llf. 6, 12; Es. 5, 20.) llet han saaledes har forvenrlt dot store tr'lertal og gjort tlet let for rlem at gore ondt. -),SpiritGmen i Bibelens Lys.., - Prls 40 Ore.

14 198 Forsoninglens Kanal ruen lauekeligt at gore godt. og ved at knytte allc Fordelene i clen "nervdrenile Tid til det oncle og gore det umuligt at eikre sig di-one ud n at rettc sig efter h.ans rlunh.ili* Aanct, *iler cpvertlens Aantlu, har han skaf{ei,s"ig Magt'over dc fleste; over Masserne o,g {?ld fremmost"veal llvitlenhed og over de mere intelligentc verl Stolthecl, Selriskhed o. s. v. Donme Kamp begyndte ikke folend ved Jesu Islste Komme I thi Sandhedeus Aand kom fsrst over Jesus ue 'dereiter, paa Pinsedagen, over hans }lenigheil'*) ferclen ua, i' Morke, tla r or Herre Jesus viste sig for den. f vldt m'etl Gu'ils Aand, Guds Sanclheil's Lys, der siorrle"harn til,verdens Lvs". Da begyndte l(anpen ""t"raks. Det salcle Lys. clcn lrellige Aanil' har sitl-en Pinsetlagen varet repi'asentelet, ikke ved de nominelie I(irker,-men ved 'de iancle L,emmer paa Kristi f]eg**"' rler er i Besitlctrelse af deres lloveds Aantil' Kampen kunrle ikke begyncle fsr: thitla alle Menneskel var Syr'- clere, kuntle ini4en af tlern vere Kanaler {or Gutls hel: lise Aand, ue-t* Gu.ls Repmse'ntanber' Sen'debud for Ritferdigheden og Sarxlheden. Korsets Slridsmrnd' Der maa'ite fsrst ske en Porsoning for Menneskets SEnd', fsr iler kunde blit e nogel Mission for 'tlen hellige Aand at nilfor,e, for rler kunde blive noget at kempe for' Naar alle Menttesker som Retf errlighedens Fjencler dog r-ar rlsmt til Doilen, ti1 evig {lilint'etgorelse, hvorfor da kemne for d,em? 'Ilvorfor skulde tler gores Forseg pao at paavirkc denr i Retning af Retfexlighetl, naar der *) Den K a m p, srrm Retferdighedens Lovbud havde m-edlori, uai begrensdf til den lilte Nation. Isr,ael. og. som Gud ioi"os*, gjorde Loven'intet {uldkomment - der blev it te vent,il, at nosen at den {aldne Slact kun'de vinde,den famo. neir fandt ri Virkelig,heden krun Sted lor at aabenbare Kristus Jesus - den eneste. der holdt Loven - som Kanal for Cuds Miskundhed; og samtidrl tjente den til at,raiis..t Folk og gorc )en Levning" li dct rcce til at nii nue, i den aandelige Hushol'dn'ing og tiil dens K'ampe ved at vise dem hen iil Kr'istus. Guds lt allige Aantl 199 ikke var llaab om noget Resultat af diee Anstrcngelser? Netop derfor fandt Genlosningen Sted fsr.st. Det 1'ar som et Besultat af, at Foderen nodtog denne Genlosning, at den hellige Aand blev givet dem, der gennem Klistus blev optaget i hans I'amilie som Ssnner. llange har sikkert benerket, at lige siden Kampen Jregyndte,,er'den tilsyneladenile gaaet 'den hellige Aand imocl, medens den onde Aand har haft ['remgang. Nu 1il Dags er nemlig Syndens Tjenere paa Grunai af Be- Iolkningens naturlige Vekst mange Gange talrigere, encl rle var, da Kampen begyndte, og dercs Antal vokser."tadig meget hurtigere en'rl rle kristnes, selv om vi rrrcrlregner hele Navnkristenheden; og tlog har Kampen llelet fsrt i over nitten Aarhundreder. J,a, Ondska,bens og Vildfanelsens Aand i de vantro tliumfelecle en'clog i den Grad over den hellige Aancl i vol H rue Jesus, at han bl,er. konsfestet, og paa lignende triaatle har den triurnferet ovelfor alle,cle trofaste Lemirlcr paa l(risti Legeme. De er blevet mis{orstaaet, bagtalt og itrde beliandlet paa fomkellig Maade, alt e{ter som Tid, Steil og Forhold har veret til ttet. I{ensigten ured disse tlen oncle Aanils og d,ens Tjeneres Angr.eb paa I{ellighedens Aanil og dens trofaste har altid varet den samme, nemlig at unrlergrave Sandhedens Aands Indfiydelse, faa dot hellige til at synes vanhelligt og rlet lene og uselviske til at synes selvisk og urrent og ot,'ette Msrke i Stedet for Lys. Men Vanhellighedens l'j ener"e forstaar ikke altid, hvad det er, de gor. De, del er fyidt metl.det ondes Aand, med llailets, O,ndskalnns, Misundelsens og Kivagtigheilen's Aanil, bliver saa forblindet, at de ikke ved, hvacl de gor, og tror ojenryn- ))igt rifte,, at 'de'gsr Gurl en Tjenesbe med, hvad de gor. I{vorfor har Ilellieheaiens Aand lidt et saaalant Nealerlag? Vil d,et bestandig gaa saadan? Vi sv&ter, at dette Nederlag kun hrr veret tilsynelailr,n6.. ikke vilkeligt. I Virlreligheden har Hellighedens Aan,cl triumferet, lige sitlen K,ampen begyndte.

15 200 lt'orso ninq e ns liltnnl Den dobbelte Missiol, som den havde laaet at ucltsre i Evangelietidsatrderen, er blevet vel fuldfort' 1) -Den skulde vere i Gud; Born i samme Grad, son.de har indviet sig iil Gucl og er nidkere fo,r- ham os hans Reiferdighed. Ved Hj'elp af det ondes Magt i V"enden omkring -tiem skulde den prove deres Karakter ' idet de nuvmende Forhold kraver, at aiie, som vil leve gtt deligt i clenn'e Tirl, maa lide Forfolgelse' maa- l'&re i'illige" til at fiucle sig i, ai alle Ilaancle ondt bliler tatskleligt talt inrod 'dem. og dog tage det laalrnodigl' ligesom deres llerre gjord ' og trods alt \er_e troraste in:rod llerren og hans Sag, lige meget hvad 'det koster, uilen at regne aeres j orcliske Liv for noget' - 2 Titn' 3. 12; Matt. 5, 11; 1 Pet. 2, 23. AP. G' 20, 24. 2) Lyset fra Hellighedens Aand i Gud's Bom skulde skinne irem paa Verrlien, for at det kunde tiltrakke alle, som ikke vaf fuldstandigt forblindet af Modstantlerens f orventlte Aand. Det skutrcl'e skinne i Syn'dens Morke for at d,adle og viclne imod al Uretfendighecl og saaletles vekke endog iovenctre Samlittigheder til Forstaaelse af deres Ansvar overfor Gud og a{, at tler en Gang vil komme en Regnskabets Dag. Jesus sagde saalecles- til sine Efierfolgere, at 'de efter at have modtaget den!t3lliee Aantl skttldrc aidne om San'clheclen blanclt alle Foikeslag, hvad enten tle vilde hsre paa tlem eller ikke.-. Den hellige Aantl har sejrrigt udfort begge disse Missioner, i hvilke clen var sendt. Den har for ' det forste ucltaget,den trofaste,lille Hjordo af usejrvinrlereo, der ihar vandret paa Retf erclighedens Vej - Jesus, Fyrsterr, og hans tro{ast'e Skare af Korsets Stridsmend, tler alle har inddet sig,til Dotlen n - og som snart vil mocltage Riget som Belanning, traar ile si'clste Mecllemmer er blevet fuldt utl provet og fuldl<ommet gennem Lidelser {or R,etfmrdigheds Skvlil. For rli'i: and,et har clen hellige Aarrd ogsna sejrrigt utl lbr'l si'i, II verv at uidne 1'or Verd.eu. Ilet't'eu foruclsagde, at Resultatet af dette Vidnedbyrd vilde blive det, at Vertlen G uds hellige Aanrl, 201 blev o\n rbevist,om Syud, om Ret{erdigbed og ou: eu l<ommende Dommens Dag, paa hvilken alle onde Gerninger i detie Liv vilde faa en r tferdig Gengeldelse efter 'det MaaI af Lys, som Overtrederen beead, Joh. 16, 8. Dette Vidnesbyrd har lyclt vitlt,og bredt, og uu til I)ags anerkender Ver'den som et Hele de tre Kenrlsgerninger, som Helligheclens Aand i Menigheden har fremsat for' den, nemlig Synd, Retfdrdighed og Dom. Ganske viet har Verclen hverken klare eller rigt'ige Forestillinger om Ret{ardighed eller om Syn'd og folstaar heller ikke Kara}ieren af og l{ensigten merl den komrnende Dorn, eller at den vil finde Sierl paa en Tusinclaarsdag. Verden forstaar heller ikke klart, at Menighedens Kakl i denne Tiilsalder gaar ud paa, at den skal undslippe den Dom, cler skai komme over Verden, ia, at ilen enrtrog skal blive dens Dommere paa Dommens Dag ved nt friailligt al opofre sine joriliske Interesser for Retfar''digherlens Sag,og folge i sin Genlosers lrod-.spor. Det er ikke nodvenlcligt for Verclen at kende rlisse Enkeltheder; thi.de angaar ikke den. De hsrer til uguds Dybdero, som ingen til fulcle kan fatte, meillrinclre de af l{jertet bliver iydige mod Guds KaId til Iletfrerdigr'eil og modtager 'tr'alderens Aand, idet de indvier sig og der.efter som Ssnner gores bekendt mod Ilnkelthetlerne i Guds Plan. - 1 Kor. 2, Vil det da.bestandig'gaa saaledes? Nej, de nuvelencle Forhokl vil'ophore, saa snart clen,iille lljordu, del er blevet kaldet til at vrre Kristi Metlarvinger, er bler,et fuldt udviklet og indsamlet i Lotret af clenne Tidsald,er. Dernpst vil Jehovas helliee Aand ellcr l(raft oprette Riget, og den vil derpaa viike i Overensstenmelse med Rigets Principper, idet den inilforer Dorn og Retfardighed paa Jord,en. Den nvil gore Ret lil llaalesnol og Retterdighetl til L,odn. og lralskherl trg Beclrag af enhver Art vil aflsses af en klar Krindskab om Sandheden. Og i Stedet for vedblivende at vidne

16 2OZ tr'orsonin'gens Ranal Guds h,al,liga Aand, 203 Ior Verdeu om et,honntencle Dont", vil den lidue om' at tlenne Dom er begyndt, og at erhver Overtradelse hurtigt vil m,ealfore ei'retferdlg Gengrldelse'.. Siedet.l for s;m nu at vidne fol lllenigireden: 'Dsni ikke noget for Tid,ano, vil den tla vidle, at de som Guds Redskaber el blevet serligt uctrdarnnet tit at tlomme Veltlen luetl en retferclie D-om. I Stetlet for at d'er nu forlanges nf,ilem, iler'- er i Ilarinoni mecl Gucl og fyldt med hans Retfertligheals og Santlhecls Aand, at de skal iide f or Retfeerdilhetls Skykl. vil tle da blive kronct sorn Retfertlighotlens Konger og Prtester og faa det llverv,at reg r over Jonlen for at velsi'gne del og genol)rette rlen til Fuldkommenhed, til Retfertlighed, og afshara f ra I'ia et med en o'evig Undergango alle dem, der rnerl fuld Vilje og Viilenite forkastelde I.,ejligh'e'cler, -"onr,denne velsigneile Dommens Da,g vil frembyde,- og _som er skaf{et til Vele af Gud ved ilen Genlosningsbetali lg' der blev Eivet af vor Herre Jesus. Saaletles skal rlen store Jehova og hans l{elligheds Aantl og alie de, cler er kommet i Forbindelse moil <tren, til sidst sejre, rnedens Synctren, Satan og tiet mriles Aan'cl skal ttlslukkeg for steclse, og der ikke mere skal v.ere nogen Fortranrlelse. - Es. 28, 17; 1 lior. 4, 5; 6,2: Ap' G. 3' 23; 2 TliEss. 1, 9; Aab. 22, 3. De hetllges lndre og vdre aandellge Kampe. Vi har nu set paa Kampen som en Helheci' Lad os clernest se paa nogle af 'de nuverende T'ormer for den' lvletlens,tlen kan betragtes som hele Menighedens Kamp, er c1,en 'dog ikke 'desto mindre en indiaidu.el Kamp med Synd,en. -Da lltenigheilen til sidst vil blit'e Sejrvinder, kan den kun 'bestaa af de enkelte Persotier, som er blevet Sejrvintlere. Og ligesom Sejren i Menigheclen er Guds heilige Aands, Krafts eller In'clflvilelses Sejr over ITretfmliliehedens Aand. et rlen rdet sarnm e i tlen eukelte hellise. I)et store FIertaI af kristne (navukristue, indbefattende de saeka.ialte "Helliggorclsesfolku o. s. v.) konder ikke meget til d,e virhelige aantlelige l(arnpe og Sejre, fordi Flertallet atrdrig har foretaget nogen ret Indvielse og derfor aldrig har faaet Sandhedena Aand. Nogle hal indviet sig til eu Sekt og har derfor faaet en sekterisk Aand - en Aa'nd af Krrlighed, I{engivenhed, Tjenstr,illigheil og Offervillighed, for deres Setr;/. Andre har anerkenclt eet eller flere moralske Princippel og har indviet- sig iil atrdrig ai krenke disse moralske Bud ; tle faar en llloralitets-aanil, en Selvtiifredsheds- og Selvreifardigheds-Aand. Atter andre har udvalgt en eller' lnilen Egenskab eller Dyd, som de tilbeder, og hvis Aanrl de nodtager - f. Eks. Taalmodighed. De er rla fuldt ud tilfredse- med at opnaa en stol Mengde al Taalmocligheclen og dens Aand. Andre indvier sig til :rt,, arbej'd,e < for Jesus og synes kun tilfredse, naar de cl'i en Ilvirvel af ophidsenrle Arbejde. Det spiller irrgen Rolle for deru. hvad Slags Arhejde det er, blot rlct ikke er aabenlyst at tjene Satan, og blot rler er nol< lf det, og a,t de indtager en fr,emragende Stiiling i det. Det er ikke saa meget Resultater, de,soger, som Arbejde. Der f,or er 'de godt tilfr'edse med at >slaa i Ve jret" og haaber paa, at de til siclst vil finde, at de i det miud'rte ikke har gj,ort syntlerlig stor Skade. Om de skulale tage sig Tid til at studere Guds Ord og fintle ud, hi'ad Slags Ar,bejdere,det er, han soger, og hvilket Artrej dc det er, han onsker at faa udfort, vikle det for dem vere en Krenkelse af deres Indvielsespagt; thi de indvierlc sig til at arbej de og er kun fijerteligt tilfredse, naar dc or i en fe)reragtig Virksomhed. Anrli'e, som er klogere, men dog ikke kloge nok, indvielsig til en eller r nilen.:erlig Slags Tjenbsie fol Gud tg Mertnesker - detr Tjeneste, som de mener tiltrenges rnest. Hvis de inrilrler sig til oafhoklearlejdeo, morltnger de tlen (lernings -\anil og faar de Velsignelser, som folgcr der:rned: og

17 204 tr'or*nin11ens Ii anal i,nd,ai,er de sig tit ai anb jd f or sociale Relotruer,...a;r faar de dstte Arbej des Aand og Velsigneleer. Dieee forskellige Slags Indvielser og den Aantl -cller Karakier, tler er et Resultat rrf dem, har baade gocle og daorlige Intlflydelser. De el clog a1le meget bedre e-nd en Inclvielse til det orictre og dets Aan'd og langt betlre enil en Intlvielse til Selvet og den 'rleraf folgentlv Seiviskheriens Aancl, ja, endog langt bedre end et Liv uden Maal og Med, og som ikke er intlviet til loget. Men ingen af disse lldvielsel kan i nogen som he]st Gratl sammeniignes mecl den lnch'ielse, som Skri{te:- larer, og 'som blev lagt {ol Dagen af tor llelre Jesus, som er Msnstret iol sin Menigheil. Kun t'leure santle. Indvielse bringer Iljertet tlen heliige Aand, Saridhedens Aand, som Vertlen ikke kan modtage. Denne eande og rette Inclvielse adskiller sig tra alle andre. Enhver, iler har taget dette Skridt, har blot eet eneste Alter, som han bojer sig for: han bojer sig for Jehovas Vilje, idet han lrgger sig selv, sin egen Vilje, som et leventle Of'fer paa Herrens Alter, hvilkei er en ofornuftig Gudsdyrkelsen. llan tager intet Forbehold. Ethvert Medlem af det kongelige Preesteskab siger ligesom Ypperstepresten :,Jeg er ikke hommet f or at gore min Vilje, men hans Vilje, som sendte migu; uat gore din Vilje, rninlgud, er min L],st, og din Lov er i mit Indersteu. (Joh. 6, 38; Ps. 40, 8. 9.) Saadanne bliver tlelagiige i den hellige Aantl. De, som har intlviet denes Vilje og uden Forbeholcl antaget Guds Ord og Vilje gennem Kristus, siges at vere iblevet himmeisk etler aand,eligt sintlede. De blivel omdannet og saa fuldstendigt forshellige fla, hvad de var i cleres tidiigere jordiske Tilstanal, at de kaltles >nye Skabningero; og dette Navn vilde ikke vmre ripassende for dem, selv om det kun betegnede, at de havde er' faret en gennemgribnale Forandring i lljerte ellel Sind. Men nn ligger iler en langi tlybere Retyclning r dette Navn. Det betyiler nemlig, at de, som nu uil- ( itttls ltelliqc Aand, 205 lalgcs fla Velden ved Sandhedens irellige Aaur1, og som rrarlncl sig til Guct ad rlen uye og leretrde Ycj, rler blp ra'bnet gennem rlet store Syndoffer, r,irkeli.qi er* rr.-vt' Skabuinger i Fostelti lstnur'1,'hr-is iiuldkonttr.teugorelst: til deu gu.drlorrr ru.clip;c Natur vil f indc Sted led For'- valdlingen i clen folsbe Opstandelse lecl Shriningen at rlelne Tidsaklcr', noget rler alene afhangel af, at de som rrt e Sl{abningcl trofast folger rlen hellige Aantls Vejledning. Dog maa rlenne nye aandelige Skabning - clette omrlunnede 'Sincl, Fostelei til ilen nye Skabning, som r Onstandelserr skal blive til ei fuldkomrnent Vesen - eldnu benytte sig af et menneskeligi l-,egeme. Apostelen siger om 'denne Klasse:,Vi har clenne 'Skat fdet nye Sinil, den lye Naturl i Lerkar.,i (2 Kor.4,7.) Et anilet Sted, hvor Apostelen taler om det samme, forsikrer han, at riaar ctrette jordiske Hus er ned*rrudt, opofrct og clsdt ned I(ristus, skal vi faa en Bygning a f Gud, et nyt I{us, ei herligt Legerne i Harmoni med og paa enh\-er' trfaade passende for det iboenile nye Sind og 'clets Helligheds Aand (2 Kor'. 5, 1); dog stilles rler den Betingelse, at li f,olbliver blandt de tr.ofastc Sejri'indere, cler indtil Enclen af deres Pilgrimsfeerd veil,blil,er at lobe paa rlcn -qnmvrc Vej i deree Forlobers Fodsnor. Oidet hellig kommel af Ordet hel og betegner Fuld- -"tmndighed, Fuldkommenhed. Den hellige Aand vil lltsaa sige en he1 e11er fuldstandig Aand. Derfor for- ]iavsel rlet os ikke, at de, der har faaet den hellige eller f nl'dkomne Aand i et nogenlunde rigeligt Maal, tlerved rrfslibes og fuldkomm,es m,ed Hensyn til deres Karakter og bliver bedre end rmgen Sinde for afbalancerst i ilerer Dsnmekraft. De faar oet sundt Sintls Aandn, selv om Verdens forblinrlecle og fjentltlige Aand masske, erkleler om dem: ullan er besat og galu, lordi dd level for'. arhpitlor for og glnrtrer sig or.er rle endnu usvnlige,

18 2f)G ]l u'suriin llcn;' Ktrnal. men evige Ting i Himmelel]. - 2 'linr (clg- Overs.); Joh. 10, 20; 6, 27. En af de mest alvoriige Fjetrder l ol dcttl' t 1'1 1't blt'- r-et avlet til Hellighed i Aantlen led Grrrls Rrtad og Foljettelser', cl Frvgtels ontlc Aald. (2 'f irn' 1, 7; eng. Or,ers.) Den forsoger at faa os til at tro, at de: pai en eller anden Maacle forcliggel cn Fejltagelse; enten at Guil ikke l-tar inspilelet tle ovellnaade store og dyrebare Forjettelser, eller ogsaa at d.e ikke grelder. os. c,iler at de af eu ellel an'den Grunc.l atrdrig kan opfylcles paa os. AlIe Guds Rorn er udsatte {or Angreb fra ilenne Tr.ir'l,ens og Frygtens ontle Aant.l, rtogle oftere og stprkere entl atrclre. Og vi rnaa urodigt bekempe o! borti"gu clenne ottdc Aanrl, {or at tlen ikke sknl' oi'ervincie ts og saalecles tilintetgore tlen helligc Aands Frugter, ja, til sidst ganske udslukke Gurls Aancl i os, drive den fulclstentligt lrd af os' Dog er denr.re nr4gtens:tand hlct'kctt cit,\iindegurl oller en Aantlecljarvel, der er komlne t ind i vore Hjerter' Det er lige{rem en aantlelig Indflvtlel-"e, sorn er ganske naturlig fol ethvert falrlent metrneskeligt V:esen, -der har et ydmygt Sind. Den frembtinges af Forstaaelse-rt af ens igen Ufuldkommenhed og l-h'eltlighed til Guds Gunsibevisninger. Det eneste virkeornure }Iitldel mod rl,enne Frygtens Aand er at morltage Sandhetlens hellige Aand og efterfolge tlens Vejledning i Troens fultle Forvisning. Sandhedens Aantl,siger os, at vi hal'de god Grunrl tii at frygte, men at ilenne Gruncl ikke iengere findes, efter at vi er kornrnet ind i I(r'igtus som nyc Skabninger. Den faar os til at se bort fra vor egell ufrivillige Svaghed og hen til Jesri store Forsoning,sverk samt minder os om den inspirerede Apostels Ord : uer Gutl for os, hvem kan da vere irnod os? Han, som jo ikke eparede sin egen rssn, meu gav harn hen ['i Dsilenl for os alie, hvorledes skuld'e han ikke ogsaa med him skenke os alle [notlvendigel Ting? Hvem vil anklage Gu rl;s tilralgte? (]ud er <leti. sorn retfrerdiggor. Qutls hplliurt.7unl. llleur er tlen, sorn llordgntrner'? Kristus el den, gom el dad fog sour den'eal lrctalte cleres Skyld og oprejed.' alletlares Mangier], ja, lreget nel, lhan er rlen herliggiorte og hojt opiiojede Kristus] sont ct' oprejst, sont er ved'guds hojre Haantl, som og6an gaar i Forbon for os.o - Rom. 8, Hvis,Troens Aandu, rler er en Frugt af Hellighecl,ens og Sandhod,ens Aanrl, saalettres faar Pla'ds i og :rntages og opretholdes af den nye Skabning, r'il denne hurtigt vinde'sejr over Frygtens Aand, og Resultatel lil blive Glade og Fretl i den heliige Aand og Tro, I(arlighed og Ti1lid iil Gud. Dog maa disse Kampe uclkempes atter og atter tf enhver kri,sten. Ja, clenne Frygtens Aancl kan blive en vandifuld Tjener for den nye Skabning, modens den paa ingen Maade maa taales som Iferre eltrer som Ven og heller ikke rnaa faa fast Ophold i Ejertet. Men gor- ilen til en Lenkehund, og binrl den lige udenfor Hjeltets Dor, saa vil del kunne gole gotl Nytte vetl at alarrnere os, naar Tyve og Rorere nmrlner sig for at stjmle lor l{ellighods Skatte, Glerlen, Frdden, Krcrligheden og Samfundet med vor Fader og rne'il Brodrene. Elter at vi er kommet i et ret Forhold ril Gutl vecl at kaste alle onde Inrl flvdelser ur1 og modiage hans Aancl i vore lljerter, saa lad os uei'e pan Vngt overfor Angreb udefra. Lad os vogte os eom de. iler er rade hil at trpde fnem med Brurlsommen\i derr tidlige Morgen, at ikke nogrn af os skaf blive besejret af en,slsvhedens, en L,igegytrdighetlens, en Sovnens Aancl og saaledes ligesom de daaragtige Jomfruer vere ru f orbere'dte pra <len store Begivenhe<i, paa,rrtlluppetu. som vi har sogt at berede os til. Lad os da huske, at skont Frygtene Aanct kan vere en nybtig Tj,ener, er den dog ikke af Gud og maa alerfor alclrig komrne inrl i den kristnes IIj eries Teetning. Denne maa rere fuldt ud opfyldt a{ de forskellige Meillemmer af clen hellige Aancls Familie: Keerlighed, Glcde. tr'red o. s. v.: thi fuldkommen Krerligheil driver IOi

19 20S l'orson.in ocns I( u'n al Frygtcl rul saatel son allc I ntb:c lfetllcnrr'1s1 xi rlott valliellige Aalds!'aruilie: Vrecle, Ondskab, l{ad, IUisundelse,-Mrisfornojeltr'e, Stolthed, rerdslig,ctrrgerrighecl o. s. v. Apostelel erklerer:,gud har ikke givet os Fejghetls feng. Or,els.: Frygtsl Aand, nren Klafts -og Kiitigh*a't'oE'sirrlighdds [*g. ooer.., et suntlt Sinds ] Aand.n - 2 Tim. 1,7. Unclertiden kommer Angrebet bag{ra og ikke forfra - Frygt for Venner, l'rygt for Verden o. s. v., Uv']lighed til 'at stole paa Gud med Hensyn til andre, skont men gerne vil stole paa ham for sit eget Veilkommenrle. Defte elogsaa en alvorlig Sag; thi det er en Tilciand, d,er i stor Udstrreknting tjener til at uddrive Fredens og Glmdens Aantl og til at spilde Krefterne. nfrygtens Aanrln siger:,det er en stor Fejltagelse at tro, at Kristus rlode for aile, og clet elalt for meget at lente, at all,e til sidst skal faa en Lejlighecl til at opnaa evigt Liv paa Grund af Genlosningen.o Eller om det ikke lykkes Frygtens Aand at besejre os, kan dens oncle Ledsager, "Vildfarelsens Aantlu, forsoge p,aa at lede os i den modsatte Retning og faa os til at tro, at alle uden U'ndtagelse vil faa evigt Liv, iclet den soger at faa os til rat tro, at Gucl for sin ^/Eres Skylil ikke viltle kunne odelmgge nog n af sine Skaftrninger, end ikke clem, som m,aatte vere forsetiigt on-cle.,vildfarelsens Aandu giver sig tld f'or at vere ktrogere en'd Guds Or,tl og soger at faa ilen menneskelige Fornuft iil at bedomm,e Gud ud fra sine egne Synspunkter i,st det for at anlagge disse i Overensstemrnelse metl Guds Aabenbarings Ord. Saaledss v[i paa forskellige Maader Vil-rlf arelsens, Frygbens'og Trelclommens Aand, der alle er snkelte Dele af Moclstandeleus, Satane, vanhellige Aand, forsoge at gore Sandheclens Aancls Ud-.qagn til Logn, f. Xks. nqar denne erklserer, at okrietus Jeeus veil 'Guds Naatle smagte Doden for alleu, og at en fujligherl til at komme i llarmoni meil C+nd paa den nve Pargts Betingelser til sidst vil naa enhver (ittls h rll iu.,4 utl, 209 Sliabling; og at elhvtr, elter at irarc faaet fulcl Kunclskab om Sandhede.n, skal dsmmes d,erefter og saaledes r:nteu bevise sig verdig til evigt Liv eller blive fordarmt til evig '.filintetgralelse, den anden Ddd.,Derpaa kel,cler vi 'Sanilhedeus Aand og Vildfarelsens Aand.( - I Joh. 4. i. 6: Ap. G. 3, 23. Guds Aand, I{ellighedens Aand, er en Glmdens og l,'redens Aand hos alle dem, der modtager den, og del i sarrme Forhokl som de modtager den - i samure f'orholtl som de kommer i Harmoni metl den himmelske,l'ader og med Genloseren, der har det samme Sind. Llerrens Aand leder os til {Iro paa Gude Forjettelser. V,il.dfarelsens Aantl leder os i den modsatte Retnins - til Vantro overfor Guds Forjettelsel og til menneskelige Spekrllationer, Lettropnhed og Overtro, til at tro noget, som Gud ikke har sagt, og som er ganske uiornuftigt for dem,,rlelhalden ohellige Aandu,,et sundt Sinds Aandu. Sandhedens Aand leder os til Virksomhed og llnergi i Guds Tjeneste, fordi den faar os til at satte l',t]q laa det Privilegium at vere Guds Meilarrbdj,dere. Vildfarelsens Aanil er derimod en,'slovheds Aa,ndo og lorer iil Ligegyldighed overfor de himmeiske Ting og Omhyggglighed rned Hensyn ti1 de jordiske Ting -,6i1 l,_igegyldighed overfor den sande Menighed og dens Knrlighedsbaand og ti1 Nidkerhed for menneskeiige Srl nl f u n d sorga n i sa t ioner og deres Trosbekendel s sbaan-al. - Rom Den Aand dor berer Nld. Som vi allerecle for har sagt, er Guds indv.iede Bsrn, de aand,savlede,nye S,kabningeru, nu i Tjden Dohhettltnsen r. Det nye Vesen, som endnu ikke er fulclt uclviklet, endnu ikke er nfodfo, og som endnu ikke har f:raet et passende Legeme, lever idet gamle Kodlegeme, rlcr regnes Tor do.lt, d. v.s. det styrej af den nye "Vilic og tjener den i dens Udviklingoperiode. (Deite roaa dog ikke forstaas saaledes, ai deliistne har io Naturer: v14

20 210 Lt'u)'xtt,i t tr tlell.\ l\ttllal ( l utls h el.l,,i,qe A an d 211 thi eu sa,e dan l'alke er ganske uforeneiig med Viilenskab, Bibelen frernholder') Den nye Aand i^os' {eq Kristi hellise Sind eller Vilje, er det eneste, som Gu'l an rkender;g regner med, og sotn de 'hellige Brodre, delaetiee i en himmelsk Kaldelsen, skulde tegne med' Men" tle"r finiler en stadig Kamp Stetl rrrellem -den-.nye Vilie. der er avlet af Guds Ond, og den gamle vrll,.ori ialdne Ksds Aand eller Sindeiag' Den nye Aand, den nye Skabning, tler- arlet -er -af Kerligheitens heliige Aand, berer ikke- Nid, misunder ikke, :som der er -skrevet: 'Karlighed-en- barer iklie Nid [eng. Overs. : misunder ikke] ; Kerligheden praler ikke,'opf,ieses ikkeo o. s. v. (1 Kor. 13, 4')- Naar-sont helsf oi tler.tor' {.inder, at Misundelsens' }Iadets, Kivastishedens eltrer Forfangelighetlens Aancl i nogen G'rad behersker vore Hantllinger, Ord eller Tanker, er clet et sikkert {'egn paa, at vor tidligere oncle Aand er veil at vinde Sejr o-u"t ot so* nye Skabninger' Og i samme Forhold som clet lvkkes os at aflagge alt ilette og blive fyldt netl den hellige Anncls Besianddele - Mi"ldheal, ilorlhed, Sagtmodighed, Kerlighed - vokser vi op til Lighed med Kristus, som er Fatlerens Billede,,og "i. samrne Forhold fylties vi med den lellige Aancl. Vi fytrdes ikkb med en personliq,nand, men metl en Persons Aand, Indflydelse el1er Vilje, nemlig vor Faclers, Jehovas, Aan'cl - med 'den samme Aand, cler var og endnu er i ilen enbaame Son. Anostelen Paulus skildrer i Galaterbrevet clenne Karnp meliern vort Koils Aand, Tilbojelighed eller Sind og rlen nve Aanil. Tilboieligheal eller Sind, hvor'til vi nu.r bleiei avlet. Men-han behandler Enrnei fra tlet filreoned,e Stantlpunkt - som om vort Kod ikke lengere ua"r os aelo, to.tt uo. Fjende, og vi kun anerkenrltes som nye Skabninger og den hellige Aand som vor eneste -A."an,cl eller fltulei'igfrea. Han siger: ovandrer e{ter Aanrlen, saa fulclbyrder I ingenlunde Kodets Begering. Thi Kstlet begerer imod Aanclen, og Aanden imod liodet; disse sta,al riemlig hinanden imod, for.at I ikke skal gore, hvad I fsorn nye Skabninger] hal Lyst til<, idet den stadr'ge lfod,stand lra det bedrageriske Kod er en llinalring for fuldkomne Gerni.ngar. Men verl Guds Naade hindrer dette os ikke i at antases af Gud som >nye Skabningero, hvis I{jerte, Aancl og Helsigt er hellig og velbehagelig for Fatleren i den elskede. - C,ral. 5, Oplrcrt al Gud ved Aanden. Dfter hvad vi nu har lert om Gucls Aand. om deuo Virkning paa hans Bom, dens oplysende Indflydelse paa deres Sind, dens Bortfjernelse af Vildfarelser og tlens Oplukkelse af Ordet med den levende Sandhed, lran vi forstaa og verdsatte Apostelens.Ord :, Hvad intei Oje har set, og intet Ore har hort og ikke er opkommet i noget [naturligf] 1\fenneskes Hjerte, hvad fiucl har beredt dem, som e]sker ham. I\[en,os aabenbarede Gud det ved Aanden; thi Aanden ransager alle Ting. ogsaa Gucls Dybder..' (1 Kor I0.) Del vil sige, naar vi har overgivet vor Vilje til Gud for ai blir.e oplert af ham og vandre paa hans Vej, er vi l<ommet i l{armoni med hans Vilie, Sind eller Aand. Og fra dette nye Stanclpunkt - ei nyt, retledet Sinds Standpunkt - er yi i Stand til at se alt i et nyt Lys; alt er blevet nyt for os. Det nye Sind, den lye Vilje faar os til at ransage Guds Dybder, til at undersoge flnds Ord, for at vi som lyclrige Sonner kan kenile og gorc hans Vilje. Om vi har vor Fade.rs Sind eller Aand, vil vi give noje Agt paa hans Ilnclervisrring i onhr.er Henseende og soge at vandre i Ovenensstemmelse mecl harn. 'Thi hvilket Menneske ved, hvarl fhvilket,sind, hvilken Vilje eller Planl der er i Mennesket, u,clen Menneskets Aand fsind eiler Folstanill. sorn er,i ham?,saaledes har heller ingen erkenilt, hvad der er i Gud, uclm Guds Aand.u (1 Kor. Z, 10.) Det vil sige, ligesom inl,cl, Menncske lrenllor. et a ndct Men-

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Den

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forvandling. 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!

Forvandling. 2. Kor.5.17: Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til! Forvandling Bibeltime af Finn Wellejus 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!" Hvordan blev du frelst? - kære broder og søster.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Anden vidner sammen med vores egen and

Anden vidner sammen med vores egen and Anden vidner sammen med vores egen and Anden selv vidner sammen med vor egen and om at vi er Guds børn. ROM. 8:16. DET var søndag først pa formiddagen. For dem der var i Jerusalem, var det en særlig dag.

Læs mere

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013 Tjenestedelingen mellem kvinde og mand Fossnes november 2013 Tjenestedelingen begynder i hjemmet a) Hjem b) Menighed Når der er en tjenestedeling i menigheden, er det, fordi der er en tjenestedeling i

Læs mere

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE 1 HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE At stille sig ind på pinsen Sammenstillet maj 2016 af Flemming Baatz Kristensen frit efter inspiration fra kirkens tradition Kort før Jesus afsluttede sin tilværelse på

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev)

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

LIV I LYKKE. Bibelen skal forstaas Jorden gøres herlig og skøn Den Almægtiges Løfter Fred og Velstand Jehovas Majestæt og Herlighed

LIV I LYKKE. Bibelen skal forstaas Jorden gøres herlig og skøn Den Almægtiges Løfter Fred og Velstand Jehovas Majestæt og Herlighed LIV I LYKKE Bibelen skal forstaas Jorden gøres herlig og skøn Den Almægtiges Løfter Fred og Velstand Jehovas Majestæt og Herlighed Udgivet af: VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB Bibelen skal forstaas

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

#28 Principper til konfliktløsning

#28 Principper til konfliktløsning #28 Principper til konfliktløsning Konflikter møder vi alle vegne. Konflikter mellem forældre og barn, mellem mand og hustru, mellem ven og ven. Det er en del af livet. Hvordan bør kristne forholde sig

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846 5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus

Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Vi vil i dag fortsætte med at se på forskellen mellem skøgen og bruden. Eftersom det er endetidens største problem og en faldgrube for mange kristne, tror

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Copyright 1941 Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB København. Afdelingskontorer i de fleste Lande.

Copyright 1941 Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB København. Afdelingskontorer i de fleste Lande. TEOKRATIET det er det, som har den største Betydning i Verden for Tiden, og om det skal meget snart Verdenshistoriens største Krig udkæmpes, Slaget ved Harmagedon. Folk i alle Lande adskilles nu i Anledning

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Julens sande Evangelium er Daad

Julens sande Evangelium er Daad En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

KRYBBEN OG KORSET O. Hallesby - "Den skjulte skat"

KRYBBEN OG KORSET O. Hallesby - Den skjulte skat KRYBBEN OG KORSET O. Hallesby - "Den skjulte skat" "Og jeg skal, naar jeg bliver ophøjet fra Jorden, drage alle til mig." "Men dette sagde han for at betegne, hvilken Død han skulde dø." Johs. 12,32-33.

Læs mere

Jobs løser. Ugens vers

Jobs løser. Ugens vers 12 Jobs løser TIL SABBATTEN 17. DECEMBER 2016 Ugens vers Indledning Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud (Es

Læs mere

Fri fra Døden Skriften - Free from Death Scriptures

Fri fra Døden Skriften - Free from Death Scriptures Fri fra Døden Skriften - Free from Death Scriptures Romerne 6:23 thi Syndens Sold er Død, men Guds Nådegave er et evigt Liv i Kristus Jesus, vor Herre. Romerne 8:2 Thi Livets Ånds Lov frigjorde mig i Kristus

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Han gør alle Ting vel

Han gør alle Ting vel Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken i Helligåndskirken I

Prædiken i Helligåndskirken I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Første Søndag efter Paaske

Første Søndag efter Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død." Disse Ord rettede Martha til Jesus, da hendes Broder Lazarus var død. De udtrykker den dybe

Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død. Disse Ord rettede Martha til Jesus, da hendes Broder Lazarus var død. De udtrykker den dybe a a b. Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død." Disse Ord rettede Martha til Jesus, da hendes Broder Lazarus var død. De udtrykker den dybe Hjertesorg, der erfares af Millioner, naar deres

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede

Læs mere

LAURITS CHRISTIAN APPELS

LAURITS CHRISTIAN APPELS VED BOGHANDLER, CAND. PHIL. LAURITS CHRISTIAN APPELS JORDEFÆRD DEN 19DE SEPTEMBER 1 8 9 3. AF J. C. HOLCK, SOGNEPRÆST TIL VOR FRELSERS KIRKE. TBYKT SOM MANUSKRIPT. Trykt hos J. D. Qvist & Komp. (A. Larsen).

Læs mere

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE MILO SKE BOGTRYKKERI - ODENSE S taar paa Vejene og ser til og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret.

Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret. Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret. Er der faste regler for hvordan man skal bede? NEJ Men skriften giver os nogle gode anvisninger Ren i hjertet Frimodig Frimodig Frimodig Tro og

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

#25 Kristen levestandard

#25 Kristen levestandard #25 Kristen levestandard Bibelen forklarer ikke alene evangeliet for os, men den demonstrerer også den kristne levestandard. Når vi tager imod Kristus, kaldes vi for Kristi ambassadører. Det vil sige,

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Konfirmandord - og der er vildt mange:

Konfirmandord - og der er vildt mange: Konfirmandord - og der er vildt mange: Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Johannes 1:1 I ham var liv, og livet var menneskers lys. Johannes 4:4 1 Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket,

Læs mere

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 1 5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 16,13-26 Bøn. Lad os bede! Ånd over

Læs mere

Hvorledes alle Folkenes Længsel skal komme viser Dommer Rutherford i denne Brochure ud fra baade Kends? gerningerne og Bibelen. Udgiveren.

Hvorledes alle Folkenes Længsel skal komme viser Dommer Rutherford i denne Brochure ud fra baade Kends? gerningerne og Bibelen. Udgiveren. TILFREDSI Kan De sige at være det i Dag? Alle, som elsker Retfærdighed og Fred, maa oppebie den store salvede Konges, Messias s Komme og hans teo? kratiske Regerings Indførelse for atopnaa den fuldkomne

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Åndens

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfart

Prædiken til Kristi Himmelfart En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Skriftemål Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Fælles skriftemål forud for gudstjenesten Fælles skriftemål kan holdes forud for gudstjenesten imellem anden og tredje ringning efter følgende

Læs mere

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. Den står klar. Tung er den, således at den hæmmer min bevægelsesfrihed.

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den første dimension: RÆK OP

Den første dimension: RÆK OP Den første dimension: RÆK OP Jesus har forklaret, hvordan hver enkelt person bør prioritere: Søg først Guds rige og hans retfærdighed (Matt. 6:25-34). Hvad er dette rige, hvor er det, og hvem er kongen?

Læs mere

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21 Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt

Læs mere

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme

Læs mere

FORKYNDER AF KRISTI NÆRVÆRELSE.

FORKYNDER AF KRISTI NÆRVÆRELSE. FORKYNDER AF KRISTI NÆRVÆRELSE. Juli August 1951 DAGGRY udkommer om Gud vil i Begyndelsen af hver Maaned eller hveranden. Det udgives af nogle Brødre i Kpbenhavn og bæres økonomisk af gamle Sandheds-Venner.

Læs mere

Johannes og Jesus. En prædiken af. Kaj Munk

Johannes og Jesus. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

ANDET KAPITEL IIORSONINGENS OPHAVSMAND.

ANDET KAPITEL IIORSONINGENS OPHAVSMAND. 34 It orsoni n qan komme til vore Emner betyngeclc af rnen neskeligo Tr'osbekendelser og Meninger. Vi rnaa komnrc til dem ude:.. at vare hildede i Forclomme, lren rede ti1, r'illige til, ja, ilrige eftel

Læs mere

Herre Jesus Kristus. TAK, at du gør dig til ét med os, så vi kan se Guds herlighed. AMEN

Herre Jesus Kristus. TAK, at du gør dig til ét med os, så vi kan se Guds herlighed. AMEN 6. søndag efter påske 2014, Hurup og Gettrup Johs. 17, 20-26 Herre Jesus Kristus. TAK, at du gør dig til ét med os, så vi kan se Guds herlighed. AMEN De fire evangelier har hver deres særlige kendetegn.

Læs mere

Bibelens syn på autoriteter

Bibelens syn på autoriteter Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken

Læs mere

#6 Den kristnes kilde til kraft

#6 Den kristnes kilde til kraft #6 Den kristnes kilde til kraft I Matthæus 5,20 sagde Jesus: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Hvad slags retfærdighed talte

Læs mere

Krig! En prædiken af. Kaj Munk

Krig! En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse

Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse Israels trosbekendelse: "Hør Israel, Herren vor Gud, Herren er én, 5. Mos. 6:4. Israels trosbekendelse: Israels trosbekendelse: I daglig tale forkortet til:

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere