Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar Jf. årsregnskabslovens 99a

Transkript

1 Lvpligtig redegørelse m samfundsansvar Jf. årsregnskabslvens 99a Nærværende redegørelse udgør en del af ledelsesberetningen i JP/Plitikens Hus årsrapprt 2011 gældende fr regnskabsperiden 1. januar december 2011 Baggrund Da JP/Plitikens Hus er et resultat af en fusin mellem stærke individuelle medievaremærker, har det været en grundlæggende frudsætning fr vrt arbejde at bevare g frsvare den frskellighed. Dette udmønter sig blandt andet i en decentral rganisatinsstruktur, færrest mulige plitikker på tværs af frretningsenhederne g størst mulig respekt fr de enkelte frretningers redaktinelle g kmmercielle ståsted. Denne grundhldning afspejles gså i vr tilgang til kncernens arbejde med ansvarlighed. Når vi ikke har udarbejdet en fælles plitik på tværs af alle vre mange frretningsaktiviteter, er det således ikke udtryk fr, at ansvarlighedsarbejdet har manglende relevans eller betydning tværtimd. Det er alene et udtryk fr, at en hierarkisk tilgang til arbejdet er mindre velegnet i en virksmhed sm vr selve ansvarlighedsarbejdet bliver imidlertid ikke mindre væsentligt. Internatinale principper fr samfundsansvar Mange virksmheders frretningsdrevne samfundsansvar tager udgangspunkt i FN s Glbal Cmpact verdens største netværk fr virksmheder med fkus på samfundsansvar. Kernen i Glbal Cmpact er ti principper baseret på FN g ILOs internatinale knventiner fr menneske- g arbejdstagerrettigheder, Ri-deklaratinen vedrørende miljøbeskyttelse g udvikling samt FN s knventin m antikrruptin. Ved at tilslutte sig Glbal Cmpact frpligter virksmheden sig til kntinuerligt at arbejde fr pfyldelsen af de ti principper, sm er: Menneskerettigheder virksmheder bør støtte g respektere beskyttelsen af internatinalt erklærede menneskerettigheder g sikre sig, at de ikke medvirker til krænkelser af menneskerettigheder. Arbejdstagerrettigheder virksmheder bør prethlde rganisatinsfrihed g effektivt anerkende retten til kllektiv frhandling, støtte udryddelse af alle frmer fr tvangsarbejde, støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde g eliminere diskriminatin i arbejds- g ansættelsesfrhld.

2 Miljø virksmheder bør støtte en frsigtighedstilgang til miljømæssige udfrdringer, tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed g tilskynde til udvikling g spredning af miljøvenlig teknlgi. Antikrruptin virksmheder bør mdarbejde alle frmer fr krruptin, herunder afpresning g bestikkelse. Principperne m menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø g antikrruptin er allerede en del af gældende dansk ret, g danske virksmheder er derfr juridisk frpligtede til at verhlde Glbal Cmpacts ti principper i frhld til deres virksmhed i Danmark uagtet, m de har tiltrådt principperne eller ej. Dette gælder naturligvis gså JP/Plitikens Hus. JP/Plitikens Hus har ikke tilsluttet sig principperne frmelt. Vrt bidrag er at se virksmheder, myndigheder g magthavere efter i sømmene fr at sikre, at de fasthldes på venstående. I samfundet med mtanke De t fnde, der ejer JP/Plitikens Hus A/S, har det sm en væsentlig del af deres frmål at sikre udgivelsen af de uafhængige dagblade Mrgenavisen Jyllands-Psten, Plitiken g Ekstra Bladet, sm i lighed med andre medier spiller en væsentlig rlle i den demkratiske prces. Samfundsansvaret er derfr en naturlig g integreret del af virksmhedens aktiviteter g frretningsstrategi. Dagbladenes pgave er først g fremmest på print, net g mbile medier at rapprtere m frhld i Danmark g i verdenen mkring s g skabe grundlag fr den demkratiske debat. Da dagbladenes udgangspunkt er at frvente åbenhed af plitiske g andre magthavere, må de gså selv vise åbenhed. Omverdenen kan derfr på dagbladenes hjemmesider læse m det enkelte dagblads etiske regler, blandt andet m håndtering af kilder g sikring af uafhængighed. Hertil kmmer på en række mråder et meget direkte engagement i samfundet. Jyllands- Psten, Plitiken g Ekstra Bladet arrangerer debatmøder m aktuelle emner g fascinatinsstf, f.eks. ny frskning, blandt andet i samarbejde med universiteterne. Dagbladene udgiver løbende undervisningsmaterialer blandt andet i samarbejde med Danmarks Pædaggiske Universitet, ligesm Ekstra Bladet g Plitiken er fælles m en digital sklesatsning. Der er Mediarier i Århus g København, hvr skleelever fr en dag kan prøve kræfter med de dilemmaer g udfrdringer, sm er en del af jurnalistens hverdag. Der er desuden prettet hjemmesider med særlig fkus på viden, fretaget ekspeditiner (f.eks. Galathea-ekspeditinen) fr at øge fkus på de naturvidenskabelige fag, g der er skabt interaktive undervisningsuniverser. Hertil kmmer, at JP/Plitikens Hus støtter ytringsfrihedsprjekter uden fr landets grænser.

3 Dagbladene er mediepartnere i en række kulturelle g sprtslige arrangementer; Cpenhagen Marathn, Sjælland Rundt på cykel, Tøserunden, Ekstra Bladets sklefdbld, Wrld Press Pht-udstilling, CPH:PIX, CHP:DOX samt generelle tiltag ver fr idrætslivet. Hertil kmmer uddelinger af en række priser sm f.eks. Årets Fund, Pundiks Frihedspris g Jyllands-Pstens Ytringsfrihedspris. JP/Plitikens Hus driver et strt antal husstandsmdelte lkalaviser i både Danmark g Sverige. Aviserne rummer praktiske plysninger til brgerne m netp deres lkalmråde g er således en vigtig frudsætning fr, at brgerne kan tage aktivt del i nærdemkratiet. Også lkalaviserne er i nærkntakt med brgerne i deres mråde gennem arrangementer, spnsrstøtte mv. JP/Plitikens Frlag udgiver bøger med jurnalistisk g debatskabende indhld. Frlagets bøger er dermed med til i dybden at belyse samfundsaktuelle prblemstillinger. Fndsejerskabet har gså et almennyttigt sigte: Plitiken-Fnden g Jyllands-Pstens Fnd støtter øknmisk en række sciale, kulturelle, medie- g uddannelsesmæssige frmål især på mråder, hvr det ffentlige efterlader et udækket behv. Arbejdsplads med mtanke JP/Plitikens Hus både støtter g respekterer beskyttelsen af internatinalt erklærede menneskerettigheder. Mediebranchen er tæt reguleret af verenskmster g husaftaler, sm hviler på frudsætningerne i menneskerettighederne g i arbejdstagerrettigheder i øvrigt, g sm i sagens natur frhandles kllektivt. Respekten fr rganisatinsfrihed g retten til kllektiv frhandling er derfr fuldt ud respekteret g anerkendt i vr virksmhed. Vi har siden 2006, da det blev indført sm et lvkrav, haft en nedfældet arbejdsmiljø- g sundhedsplitik. Den danner grundlag g udstikker de verrdnede retningslinjer fr, hvrledes arbejdsmiljøarbejdet skal fregå i kncernen. På den måde skabes klarhed ver de hldninger g visiner, der skal styre vre handlinger. Med løbende mellemrum tages arbejdsmiljø plitikken p til revisin i vre arbejdsmiljøudvalg, så virksmhedens arbejdsmiljø- g sundhedsplitik hlder sig relevant. Fra slutningen af 2011 er den årlige APV-vurdering udvidet med gruppeinterview med henblik på at få et mere nuanceret indblik i eventuelle arbejdsmiljøprblemer, herunder særligt prblemer med det psykiske arbejdsmiljø, hvr de hidtidige spørgeskemaundersøgelser generelt har vist sig at være mangelfulde. Alle arbejdspladser g arbejdsfunktiner er mfattet af arbejdsmiljø- g sundhedsplitikken - gså leverandører g eksterne håndværkere, hvis arbejde har indflydelse på arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøplitikken freskriver, at vi udvikler g frbedrer arbejdsmiljøet, så det er i verensstemmelse med den tekniske g sciale udvikling i samfundet, at vi pririterer sikkerhed, sundhed g trivsel højt, at arbejdsmiljøet indgår sm en integreret del af virksmhedernes øvrige frretningsgange, at vi arbejder systematisk g effektivt med frbedringer på baggrund af et samlet verblik ver eksisterende arbejdsmiljøpåvirkninger g -frhld, at vi viser behørig respekt fr den enkelte medarbejders behv, g at vi sikrer, at arbejdsmiljøarbejdet fregår i samarbejde mellem ledelse g medarbejdere samt andre

4 relevante udvalg g afdelinger herunder samarbejdsudvalget g vr afdeling fr løn g persnale. Endelig frpligter vr arbejdsmiljø- g sundhedsplitik s til stadighed at frøge arbejdsmiljøviden g -erfaring i arbejdsmiljøgrupperne/arbejdsmiljøudvalget samt at arbejde med tekniske løsninger, udbredelse af sund g sikker adfærd g større arbejdsmiljøfrståelse. Vi arbejder systematisk med at frebygge arbejdsulykker blandt andet med afsæt i arbejdspladsvurderinger g udfærdiger årlige ulykkesstatistikker. Vi tilpasser arbejdspladserne til de enkelte medarbejderes behv g tilbyder caching m stress, flekstidsrdninger g gratis persnlig rådgivning mfattende psyklger, speciallæger i psykiatri, scialrådgivere, speciallæger i almen medicin g misbrugsknsulenter gennem vr Falck Healthcare rdning. Denne service har åbent døgnet rundt med tilbud m at afhlde første persnlige samtale inden fr 24 timer efter henvendelsen. Vi tilbyder, via pensinsrdningen, alle vre medarbejdere adgang til råd m g vejledning til at håndtere fysiske, psykiske g sciale prblemer stre sm små. Ordningen er et supplement til den eksisterende Falck Healthcare rdning. Alle ansatte tilbydes helbredssikring med udvidet dækningsmråde md en symblsk egenbetaling. Medarbejdernes børn er gså mfattet. Med udgangspunkt i lven m røgfri miljøer har JP/Plitikens Hus vedtaget en rygeplitik i maj 2007, således at medarbejdere i JP/Plitikens Hus beskyttes md passiv rygning. Rygeplitikken indebærer, at der ikke må ryges inden døre, hvilket gså mfatter kantiner, trapper, tiletter, elevatrer, gangarealer, mødelkaler g fredragssale. Overtrædelse af rygefrbuddet kan medføre advarsler g i sidste instans psigelse efter de regler, der gælder fr den pågældende medarbejders ansættelsesfrhld i øvrigt. Rygeplitikken er gjrt tilgængelig fr alle medarbejdere på kncernens intranet. Vi tilbyder sunde kantinefrhld med vægten lagt på øklgiske råvarer i vidt mfang, maksimalt fedtindhld i kød på 10 pct. i gennemsnit g vre kantiner på Rådhuspladsen g i Viby pririterer at lave mad med str smag g et minimum af fedt g sukker. Vr kantine på Rådhuspladsen har indgået et inspiratinssamarbejde med Htel- g Restaurantsklen således, at vi løbende vil have cateringelever i praktik i krtere perider. Ordningen er primært fr indvandrere, sm ellers har vanskeligt ved at få lærepladser. Vi tilbyder endvidere vre medarbejdere et årligt sundhedstjek, afspændingsmassage, influenzavaccinatin, rygestpkurser, misbrugsbehandling, hjertestartskurser, førstehjælps- g repetitinskurser en gang m året, fælles mtin i frm af løb, tennis, badmintn, fdbld samt medlemskab på favrable vilkår i fitnesscentre med videre. Vi har gennem flere år haft pmærksmheden rettet md at få flere kvinder i ledelsen. Allerede i 2005 udmøntede dette fkus sig i nedsættelsen af en egentlig arbejdsgruppe, hvis drøftelser har resulteret i en række knkrete målsætninger fr hver enkelt frretningsenhed på mrådet. Der følges løbende p på, m disse målsætninger pfyldes, g arbejdet med at højne antallet af kvinder i alle vre ledelsesrganer frtsættes med ufrtrøden styrke.

5 Vi har allkeret flere stillinger i kncernen, sm løbende besættes af persner, der ønsker at kmme i jbtræning, ligesm vi har allkeret stillinger til handicappede medarbejdere g medarbejdere i fleksjb. Udgivelse med mtanke Vr primære indtægtskilde er den trykte avis. Traditinelt er avistryk en miljøbelastende prduktinsfrm, g bevidstheden herm har skærpet vrt miljømæssige fkus. Vi arbejder således målrettet md at højne virksmhedens miljøprfil på alle niveauer. I JP/Plitikens Hus vil vi gerne bidrage til et bedre klima fruden at skrive m det. Vi køber papir ind i fællesskab med branchen, sm har sikret en grøn prduktin af papiret, genplantning af træer sikres, vi anvender nu udelukkende miljøcertificeret papir i avisprduktinen, g vi bidrager aktivt i branchefællesskaber til at udvikle mindre miljøbelastende trykmetder, trykfarver g rensevæsker, g ikke-slgte aviser genanvendes. Internt i virksmheden har vi udskiftet vgnparken med dieselbiler, virtualiseret g reduceret serverparken med superservere, der bruger langt mindre strøm, bruger sparepærer g afhlder vide- g telefnmøder fr at reducere virksmhedens samlede miljøbelastning. Vi deltager i Earth Hur kampagner g har udstyret alle medarbejdere med en række huskeråd m, hvrdan de kan nedbringe deres persnlige energifrbrug på arbejdspladsen, ligesm vi har iværksat interne el-sparekampagner fr at mtivere medarbejderne til at skænke miljøet en ekstra tanke. Vi har gså nedsat et miljøudvalg blandt medarbejderne, sm løbende pdaterer katalget ver mråder, hvr vi kan mindske kncernens unødige energifrbrug. Dette har blandt meget andet resulteret i, at vi ikke længere indkøber vand på plastikflaske mødevand serveres i karafler med hanevand. I frtsættelse af Elsparefndens Knæk kurven -kampagne, hvr vi havde sm målsætning at reducere vrt el-frbrug med fem pct. ver fem år, frtsættes arbejdet med at reducere energifrbruget, idet vi mere end pfyldte de prindelige målsætninger. Implementering af et print n demand -system er gennemført, g de frretningsenheder, der har haft systemet i drift, knstaterer en betydelig reduktin af papirfrbruget. I relatin til vre kantineindkøb køber vi så vidt muligt øklgisk kød g primært fisk fra bæredygtigt fiskeri. Kaffe g te er fr længst udskiftet med Fair Trade prdukter, g kantinerne arbejder målrettet på at undgå madspild. PVC-hldig emballage undgås g erstattes med alternativer, g vi stiller skrappe krav til el-frbruget. Overskud med mtanke JP/Plitikens Hus er en fndsejet virksmhed. Det skal naturligvis sikre udgivelsen af vre dagblade, men det har i højeste grad gså et samfundsmæssigt sigte. Hvert år uddeler Plitiken-Fnden g Jyllands-Pstens Fnd større beløb til sciale, kulturelle, presse- g

6 uddannelsesmæssige frmål eller til andre samfundspgaver særligt på de mråder, hvr det ffentlige ikke har mulighed fr at yde støtte i tilstrækkeligt mfang. Plitiken-Fnden har i 2011 blandt andet støttet et ernæringsprjekt i Etipien fr gravide kvinder g børn, udstillinger i Øksnehallen under Cpenhagen Pht Festival, Peres Fredscenter, Handicappede Børns Ferier, Børnecancerfnden, Flkemødet på Brnhlm Danmarks første plitiske festival, værdiknferencen Demkrati i bevægelse, dkumentarfilmen Over Stregen, kunstprjekterne Writing n the Wall g Vices frm Ramallah g meget andet. Jyllands-Pstens Fnd har i år ydet støtte til bl.a. hjælp til fysisk g psykisk tilskadekmne sldater g eventuelle pårørende, til et prjekt der skal hjælpe handlede g prstituerede kvinder ud af deres situatin, støtte til diverse prjekter fr børn g vksne med psykiske lidelser, et venskabsfamilieprjekt fr grønlandske børn med fkus på en bedre pvækst, hjælp til hjemløse i København g meget mere. Herudver er kncernens dagblade på helt afgørende vis med til at sikre g støtte et rigt idrætsg kulturliv, undervisning med videre. Samfundsansvarsinitiativer på Ekstra Bladet Ekstra Bladet støtter på frskellig vis idrætslivet i Danmark. Blandt andet står Ekstra Bladet bag Sklefdbld verdens største sklefdbldturnering sm vi har arrangeret siden Prjektet udtrykker Ekstra Bladets engagement i at drive fdblden gså i sklerne. En af knsekvenserne har blandt andet været, at antallet af pigespillere er steget betydeligt, efter pigefdbld blev en del af turneringen. Desuden bidrager turneringen til at skabe værdi fr sklerne i frm af øget sammenhld på tværs af klassetrin. Ekstra Bladet er partner med Dansk Bldspil Unin mkring al børne- g ungdmsfdbldsaktivitet g var i 2011 mediepartner fr UEFA EM fr U21 i fdbld fr herrer. I samarbejde med Dansk Idræts Frbund g Team Danmark støtter Ekstra Bladet Sprtens Hall f Fame det tætteste vi kmmer på et idrætsmuseum i Danmark. Ekstra Bladet har udviklet g lanceret det præmierede interaktive undervisningsmateriale Redaktinen i samarbejde med Danmarks Pædaggiske Universitet. Eleverne får materialet via ekstrabladet.dk/skle g pririterer g prducerer selv indhldet i deres avis. Ekstra Bladet påtager sig at trykke avisen i eksemplarer g leverer den på elevernes skle. Siden starten i nvember 2007 har Ekstra Bladet gennem Redaktinen trykt mere end en millin aviser. Frmålet med undervisningsmaterialet er at give eleverne en plevelse af, hvad det vil sige at prducere en avis samt en frståelse fr hele den prces, der ligger bag nyheds- g avisprduktin. Ekstra Bladet har med Redaktinen haft større samarbejder på skler med interesserganisatiner såsm Institut fr Menneskerettigheder, g IBIS Undervisningsmaterialet har vundet flere priser herunder

7 markedsføringsprisen INMA Awards (Internatinal Newsmedia Marketing Assciatin) g Wrld Yung Reader Jury Cmmendatin. Plitiken er i 2011 blevet del af den samlede sklesatsning Redaktinen. Ekstra Bladet fretager hvert år en juleindsamling til frdel fr fattige danske børn. Ekstra Bladet står bag Taking the Lead, sm er et integratinsprjekt fr unge indvandrere. Hvert år giver Ekstra Bladet gratis reklameplads til Reklame fr Alvr, hvr frskellige velgørende frmål får en gratis reklamekampagne lige fra udfrmning på reklamebureauet til visning på tv, aviser, ugeblade, magasiner, utdr, bigrafer med mere. Ekstra Bladet støtter med gratis annncering arrangementet Nt4Sale g herigennem arbejdet imd human trafficking. Ekstra Bladet uddeler hvert år Victrprisen pkaldt efter en af Ekstra Bladets frhenværende chefredaktører, Victr Andreasen. Prisen gives til en eller flere persner i medieverdenen fr en helt ekstrardinær indsats. Samfundsansvarsinitiativer på Jyllands-Psten Jyllands-Psten er i vidt mfang invlveret i undervisnings- g plysningsaktiviteter. Avisen har sm målsætning at være kendt sm landets førende udbyder af viden målrettet undervisningssektren primært grundsklen g de gymnasiale uddannelser. Jyllands-Psten er en af de største prducenter af digitaliseret undervisningsmateriale i Danmark. Jyllands-Psten har blandt andet prettet viden.jp.dk, sm er et gratis interaktivt undervisningsunivers. Ekspeditinen Galathea 3 udsprang af et idéplæg fra Jyllands-Psten g blev den største danske frskningsekspeditin i mere end 50 år. Ekspeditinen skulle ifølge daværende videnskabsminister Helge Sander være en mderne gentagelse af de t fregående men med et dbbelt frmål: Et videnskabeligt frmål, hvr vre dages videnskabssyn g højteknlgiske hjælpemidler anvendtes på både tidligere besøgte g nye steder samt et frmidlingsmæssigt frmål, hvr ekspeditinen skulle udgøre en enestående platfrm fr frskningsfrmidling, navnlig inden fr naturvidenskaberne. Samtidig skulle ekspeditinen bidrage til at styrke interessen fr naturfagene i undervisningssektren. Kun relevante frskningsprjekter kunne kmme i betragtning. Derfr blev de udvalgt efter en frskningsfaglig vurdering fra det frskningsrådgivende system. Frskningen blev kblet med en massiv frmidlingsindsats i de danske medier g via internettet. Sm del af frmidlingen fik sklerne g frskerne på skibet via satellit mulighed fr at kmmunikere med hinanden. Jyllands-Psten havde det største mediehld med på turen g skrev hundreder af artikler fra de 257 døgn, ekspeditinen varede, hvrved det blev sikret, at viden g erfaringer blev frmidlet til g frankret i ffentligheden.

8 Jyllands-Psten udgav i 2011 det hidtil mest mfattende undervisningsmateriale m Danmark sm krigsførende natin g knsekvenserne fr de udsendte sldater. Danmarks krige fylder naturligt meget i mediebilledet, men der er et tydeligt underskud af undervisningstilbud m krigsindsatsen, sm direkte g indirekte dminerer hverdagen fr tusinder af danskere. Hensigten med undervisningsprjektet Danskere i krig er at sætte udsendelsen af danske sldater på dagsrdenen i grundsklen g på ungdmsuddannelserne. Undervisningsmaterialet består af > Freja g Jnas, en frtælling fr klasse. > Danskere i krig, et undervisningshæfte fr klasse samt ungdmsuddannelserne. > viden.jp.dk/danskereikrig, en hjemmeside med baggrund, temaer, perspektiv g pgaver til begge undervisningshæfter Undervisningshæfterne er trykt i ver eksemplarer g udsendt i klassesæt til alle skler g gymnasier m.v. I undervisningsprjektet indgik en landsdækkende emneuge, g her fik 70 skler besøg af hjemvendte sldater. Prjektet var støttet af TrygFnden. Jyllands-Pstens mediarium i Aarhus, hvr skleelever fr en dag får mulighed fr at fungere sm jurnalister, åbnede i 1996 g var en gave fra Jyllands-Pstens Fnd i anledning af avisens125 års jubilæum. Avisen har åbnet et tilsvarende mediarium i København i tilknytning til avisens redaktin. Frmålet er at lade eleverne gennemgå ngle af de dilemmaer g udfrdringer, sm er en uundgåelig del af jurnalistens hverdag med henblik på at højne frståelsen fr den samfundsmæssige betydning af en fri g uafhængig presse. Mediarierne i Aarhus g København besøges årligt af mere end skleelever. Jyllands-Psten støtter en række kulturinstitutiner, herunder Århus Teater, ARS, Musikhuset, Den Jyske Opera, Symfnirkestret i Århus, ligesm Jyllands-Psten støtter Team Danmark g Dansk Glf Unin. De senere år har Jyllands-Psten slgt reklameplads til favrable priser til den stre Danmarks Indsamling. Jyllands-Psten uddeler tillige hvert år en række priser: > Laust Jensen Prisen en jurnalistisk hæderspris stiftet i 1994, sm tildeles danske jurnalister, der ved idéudvikling g ihærdighed har ydet en særlig indsats fr pressen g det medie, de tjener. I 2011 var mdtageren jurnalist Keld Luie Pedersen. > Jyllands-Pstens ytringsfrihedspris stiftet i 2006 uddeles, når emnet er plagt. Prisen tildeles persner, sm har brugt deres ytringsfrihed til at udfrdre meninger

9 g hldninger, g sm har måttet betale en persnlig pris fr det frie rd. I 2010 faldt valget på den smalisk fødte frfatter Ayaan Hirsi Ali g i 2011 på jurnalist Puk Damsgård Andersen. > Årets Sprtsnavn, stiftet i 1991, uddeles én gang årligt sammen med Danmarks Idræts-Frbund. Både hld g enkeltpersner kan nmineres. > Aurraprisen Danmarks ældste reklamepris fr dagblade, sm samtidig støtter nye unge reklametalenter. > Årets Helt, stiftet i 2009 i samarbejde med Trygfnden. Prisens frmål er at afspejle, at man kan være en helt, frdi man i en dramatisk situatin frer sig fr andre mennesker, men at en heltedåd gså kan være et livslangt virke fr at hjælpe andre. På baggrund af 70 frskellige frslag fra læserne nminerer en jury ti kandidater til titlen. Disse præsenteres i en artikelserie i avisen g på hjemmesiden, hvrefter danskerne kan stemme på deres egen favrit. Med hæderstitlen følger en kntant skattefri belønning. Årets helt i 2011 blev rtpædkirurg Sajida Afzal, sm er rejst fra sit danske jb g t ældste børn fr at bygge et børnehspital i Pakistan, der skal hjælpe landets fattige børn. Pengene skal gå til Maheen Hspital, sm det skal hedde. Målsætningen er årligt at helbrede børn fr klumpfd, sm er en velkendt medfødt lidelse i Pakistan. Samfundsansvarsinitiativer på Plitiken Plitiken er kendt fr sin kulturelle prfil g deltager aktivt i understøttelsen af kulturelle g sprtslige arrangementer. Sm f.eks. det årlige maratn i Københavns gader, TøseRunden, svømmestævnet Christiansbrg Rundt, Plitikens Skakmesterskab, g Cpenhagen Challenge. Plitiken spnsrerer en række kulturelle arrangementer sm f.eks. Rskilde Festival, filmfestivalerne CPH:PIX, CPH:DOX g Buster Filmfestival, Cpenhagen Pht Festival, Cpenhagen Jazz Festival, Cpenhagen Opera Festival, Art Cpenhagen g den årlige Wrld Press Pht udstilling, Cpenhagen Cking, Plitiken Øklgisk Guld g andre kulturevents gennem uddeling af priser, mediepartnerskaber, annnceplads g aviser. Plitiken arrangerer løbende debatmøder med natinale g internatinale debattører m aktuelle emner. Plitiken deltager aktivt i indsamlinger, herunder ved katastrfer f.eks. sammen med Dansk Røde Krs. Plitiken har senest stået fr indsamling til bl.a. Yemen Times fr herigennem at støtte det arabiske prør, ligesm Plitiken har støttet etableringen af en sundhedsklinik fr illegale udlændinge i Danmark. Plitiken bidrager til bæredygtigt frbrug ved f.eks. at udbyde Fair Trade prdukter, sælge grøn energi, øklgiske varer prduceret i ulande til støtte fr kvinder g uddannelse, genbrugsprdukter etc. gennem PLUS.

10 Plitiken uddeler tillige en række priser hvert år: > Pundiks Frihedspris, sm blev stiftet i 2007 på Herbert Pundiks 80 års fødselsdag. Prisen uddeles en gang årligt til et menneske, sm har taget et fremtrædende ansvar i kampen fr friheds- g fundamentale menneskerettigheder. Prisen spnseres af Plitiken-Fnden. I 2007 gik prisen til den russiske demkratifrkæmper Garry Kasparv, i 2008 til den egyptiske frsker Saad Eddin Ibrahim, i 2009 til den kvindelige frmand fr the Afghan Human Rights Cmmissin Dr. Sima Samar, i 2010 til den cubanske systemkritiker g jurnalist Ricard Gnzales Alfns g i 2011 til hviderussiske Alex Bialiatski. > Årets Fund, sm er Danmarks ældste idrætspris. Prisen er blevet uddelt siden Alle specialfrbund under Danmarks Idræts-Frbund (DIF) inviteres til at indstille kandidater til kåringen af Årets Fund. Dmmerkmitéen består af repræsentanter fra Danmarks Idræts-Frbund, Team Danmark, Plitikens chefredaktin g Plitikens sprtsredaktin samt Plitikens sprtsredaktør. Alle indstillede kandidater præsenteres i Plitiken, g de ti bedst placerede hyldes ved en prisuddeling i JP/Plitikens Hus sidst på året. Prisen gik i 2011 til svømmeren Mie Østergaard Nielsen. > ibyen-prisen, sm blev stiftet i 2008, gives til steder eller persner, der ikke nødvendigvis gør meget fr mange, men sm tænder riginale lys i en verden, hvr netp riginalerne kan have trange kår. En jury bestående af ibyen s redaktin g kendte navne fra byens restauratins- g frlystelsesverden nminerer fem i hver kategri. Herefter vælger Plitikens læsere, hvem der skal mdtage priserne i de ti kategrier. > I 2011 indstiftedes Tøger Seidenfaden-prisen til fremme fr menneskerettigheder g frisind ver fr udsatte grupper. I priskmmitén sidder Nader Musavizadeh, Tine Eiby, Lars Munch, Per Magid, Helle Prsdam g Pul Erik Tøjner. Prisen uddeles første i gang i Plitikker med mtanke JP/Plitikens Hus har en decentral rganisatinsstruktur. I frlængelse heraf har vi valgt ikke at samle vre mange aktiviteter i én fælles plitik fr samfundsansvar. Vrt mangeårige arbejde sm er belyst mere indgående venfr, frtsættes med samme energi g styrke sm hidtil i de fra, sm allerede er etableret g i vre respektive frretningsenheder. _ 29. februar 2012