RADIOGRAFEN. Lufthavnsscannere deler vandene. Vi er ikke pausefolk. Ændring af ferieloven pr. 1. juli

Transkript

1 RADIOGRAFEN FORENINGEN AF RADIOGRAFER I DANMARK 38 ÅRGANG - AUGUST 2010 Vi er ikke pausefolk Ændring af ferieloven pr. 1. juli Lufthavnsscannere deler vandene Børns oplevelser ved indlæggelse Første billeder fra slangers mavesæk Lederpejling FTF-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation NR Ny undersøgelse: Ledelse er en holdsport

2 Indhold RADIOGRAFEN Radiografen udkommer 10 gange årligt. Oplag: eksemplarer. Eftertryk af artikler og billedmateriale er kun tilladt med redaktionens godkendelse. 3 Formanden har ordet Henvendelse til FRD s ansvarshavende redaktør: Michael Dreyer redaktion@radiograf.dk Annoncer: 4 Notitser 6 Dimittender Tak for nu! 8 Børns oplevelser ved indlæggelse 12 Lufthavnsscannere deler vandene 16 Ingen planer om røntgenscannere i danske lufthavne 18 Ny undersøgelse: Ledelse er en holdsport 20 Første billeder fra slangers mavesæk 22 Kursuskalender august Studiesiden Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Michael Dreyer FAGLIG REDAKTØR: Troels Jeppensen Henvendelse til redaktionen kan ske på redaktion@radiograf.dk Formand: Charlotte Graungaard Bech Poulskervej Neksø Tlf charlotte@radiograf.dk Faglig konsulent: Erik Roland Foreningens kontor roland@radiograf.dk ISSN Der tages forbehold for trykfejl. Synspunkter i Radiografens artikler dækker ikke nødvendigvis FRD s holdninger. Produktion: FRD s kontor: H. C. Ørsteds Vej 70, 2. tv Frederiksberg C. Giro Tlf Fax frd@radiograf.dk Homesite: Mandag-torsdag Fredag KLS Grafisk Hus A/S trykt CO 2 neutralt 24 Stillingsannoncer DEADLINES Leveringsfrister 2010 Stof og annoncer hos frd Udkommer ca. August September Oktober RADIOGRAFEN AUGUST 2010

3 LEDER FORMANDEN HAR ORDET Vi er ikke pausefolk Af Charlotte Graungaard Bech, Formand Jeg ved faktisk ikke rigtig hvor jeg skal ende og begynde. Min overraskelse er stor jeg kan ikke beskrive det anderledes. Cand. cur. Sygeplejerske og ekstern vejleder for sygeplejeuddannelsen i København, May Bjerre Eiby. May har præsteret en kronik i Berlingske Tidende denne sommer under overskriften: Pausefolket har magten Postulaterne i May Bjerre Eibys kronik er mange og tager udgangspunkt i den landskendte hjemmehjælperskandale i København. Fra hjemmehjælperskandalen generaliserer Eiby hen over ansatte i sundhedsvæsnet til at inddrage alle offentligt ansatte. Her er nogle af postulaterne fra kronikken: Fagbevægelsen og dens disciple har misforstået et eller andet. De skal vel bidrage til et professionelt velfærdssamfund. Men selv med de bedste intentioner udleveres en lækker godtepose fyldt med rettigheder, der må udnyttes og misforstås af et retningsforstyrret personale. Samtidig giver de inkompetente ledelser et stort skub med på vejen til slaraffenland. Virksomhederne arbejder således for medarbejderne og ikke omvendt. Der mangler fokus på sundhedsvæsenets afkastforskrækkede, træge miljø. Hvis miljøet blev dyrket i en petriskål, ville mikroskopisvaret lyde: Vækst af dovenskab, grådighed og selvopfundne regler. Fra kælder til loft, fra ghetto til villavej, indtager sundhedsvæsenet førstepladsen over uprofessionalisme. Det er upopulært at være omsorgsfuld. Det er der ingen gevinst i. Årsagen er, at et samlet plejepersonale efterlever en paranoid hovedregel om, at der skal holdes både ryge-, kaffe-, tænkepauser(!?) og bare almindelige pauser. Ledelsen sværger også til reglen af frygt for endnu mere ugidelige eller tvære medarbejdere. Der hersker således en slags korrumperende fællesforståelse blandt medarbejdere og ledelse. Afslapning sætter dagsordenen. Det er populært at tage det roligt. Jeg er uenig det er på ingen måde et billede jeg kan genkende med det kendskab jeg har til radiograf-professionen. Tværtimod. Som skrevet tidligere er jeg dybt overrasket over dette angreb. Jeg vil faktisk ikke bruge flere ord på det det synes jeg ikke det fortjener. Vi ved godt selv og befolkningen såmænd også, at vi ikke er pausefolk, men en seriøst og hårdtarbejdende profession! Vil du læse kronikken i sin helhed: pausefolket-har-magten Charlotte Graungaard Bech Formand, FRD AUGUST 2010 RADIOGRAFEN 3

4 Notitser Kræft kommer bag på mammografipatienter Rådgivningen til kvinder, der bliver erklæret kræftsyge efter en mammografi, fokuserer på det positive i, at sygdommen er opdaget tidligt. Derfor kommer det bag på kvinderne, at de bliver dårlige af behandlingen og må lægge deres liv om ligesom andre kræftpatienter. Det viser en ny dansk undersøgelse. - Når en patient erklæres syg ved mammografiscreening, så fokuseres der meget på held og noget midlertidigt, som de hurtigt vil komme sig over. Det er konsekvensen af den måde, samfundet og sundhedsvæsnet omtaler screening på som et entydigt gode, siger cand. mag i psykologi og ph.d. Mette Ryle fra Afdeling fra Almen Medicin ved Københavns Universitet. - De oplever til deres overraskelse et langt større indgreb i livet end forventet. Det er meget anderledes, end hvad man ser hos andre brystkræftpatienter, siger Mette Ryle. Hun mener, at i lyset af udsigten til mere screening herhjemme også for andre kræftformer skal informationen forbedres til de, det handler om. Kilde: Kræftens Bekæmpelse Reguleringsordningen i kommuner og på sygehuse Reguleringsordningen har eksisteret i sin nuværende form siden slutningen af 1980 erne. Dens formål er at sikre en relativt ensartet lønudvikling mellem den offentlige sektor henholdsvis kommuner/ regioner samt staten på den ene side og det private arbejdsmarked på den anden side. I tidligere tilfælde, hvor udmøntningen har været negativ, har det været praksis, at der er blevet modregnet i de generelle lønstigninger. Det er samme praksis, som Sundhedskartellet og arbejdsgiverne har aftalt ved den nuværende negative udmøntning i kommunerne og regioner. En del af den negative udmøntning blev allerede modregnet i lønreguleringen den 1. april Resten vil blive modregnet ved lønreguleringen 1. april Med de nye oplysninger om den negative reguleringsordning, der netop er blevet offentliggjort, står det klart, at der skal der modregnes ca. 1,23 procent ved lønreguleringen 1. april 2011 i kommunerne. På sygehusene bliver regningen lidt mindre. Hertil kommer, at vi har aftalt med arbejdsgiverne at aftale ved OK-11, hvordan de engangsudgifter, som forskydningerne har medført skal håndteres.der er aftalt tilsvarende reguleringer for de offentligt ansatte, hvis overenskomster forhandles af KTO. Ingen radiografuddannelse i Århus Det blev alligevel ikke til noget med oprettelsen af et fjerde uddannelsessted for radiografer. Et brev fra Undervisningsministeriet har slået fast, at det øgede antal ansøgere til radiografuddannelsen anses som tilstrækkeligt for at kunne dække behovet for færdiguddannede radiografer. De sidste par års mangel på færdiguddannede radiografer har ellers betydet, at Region Midtjylland igennem længere tid har haft svært ved at tiltrække radiografer til deres ledige stillinger. University College Århus har derfor været i gang med at undersøge mulighederne for at oprette en radiografuddannelse i regionen for at imødekomme regionens behov for færdiguddannede radiografer. Men i et svar fra Undervisningsministeriet vurderes det, at efterspørgslen allerede er ved at blive afhjulpet: Den forøgede søgning til de tre eksisterende udbydere mindsker grundlaget for et udbud i Århus, idet væksten efter al sandsynlighed vil medføre en stigning i antallet af nyuddannede radiografer, og at dimensioneringen for uddannelsen vil blive fuldt udnyttet i modsætning til tidligere år. Fald i antallet af udenlandske autorisationer Videnskabsministeren har netop sendt sin årlige beretning om anerkendelsen af udenlandske kvalifikationer til Folketinget. Deriblandt kan vi også se antallet af ansøgninger af autorisationer for radiografer. I modsætning til en række sundhedserhverv, hvor der er der sket en betydelig stigning i antallet af afgørelser, herunder bl.a. om autorisation som sygeplejerske (+ 32 %), så er der for ansøgninger om autorisation for udenlandske radiografer sket et fald ( 22 %), således at antallet af ansøgninger efter at have været på et relativt højt niveau i 2007 og 2008 igen er faldet. En anden signifikant udvikling i 2009 er antallet af positive afgørelser. I lå antallet af positive afgørelser på over 80 %, men den faldt i 2009 til 65 %. Se udviklingen her: Antal ansøgere Positive % af andel 85 % 81,8 % 87,5 % 65 % Betingede % af andel 7 % 15,9 % 10 % 23 % Negative % af andel 7 % 2,3 % 2,5 % 13 % kilde: Styrelsen for international uddannelse I forhold til antallet af uddannede har radiograffaget stadig en stor tiltrækning, og derved en stor mobilitet. I forhold til antallet af autoriserede er den for eksempel 4 gange højere end den er for sygeplejersker. 4 RADIOGRAFEN AUGUST 2010

5 Sommertilbud fra Fujifilm Køb kassetter og billedplader med sommerrabat I hele juni, juli og august måned giver vi 20% rabat på nye Fuji CR kassetter og billedplader, så der er store penge at spare. Ring til os på eller mail til fujifilm@fujifilm.dk Amulet Fujifilm Digitale Mammografi System. State-of-the-art mammograf med dobbelt lag af a-selenium, der giver direkte udlæsning med høj DQE. Fujifilm Danmark FDR D-EVO mobil DR detektor 35x43 cm og bare 2.8 kg. Preview på 3 sekunder. Giver mulighed for at opgradere CR til DR på en nem og prisrigtig måde samt forbedret billedkvalitet og reduceret dosis. FCR Go mobil enhed til optagelser hos patien ten, med direkte visning på enheden. Elektronisk overførsel af patientdata (DMWL) samt billeder til PACS, giver en nem og sikker arbejdsgang. Kan anvende alle kassette størrelser. FDR AcSelerate er baseret på det nyeste inden for DR med sine a-selenium detektorer. Med preview på 2 sek.og næste eksponering efter 4, er den en af markedets hurtigste. Autopositionering er standard og sikrer en ergonomisk og optimal arbejdsgang.

6 Dimittender 2010 UC Lillebælt, Hold R07A Bagest fra venstre: Ann Therese Husås Sørensen, Joanna Ratajszczak-Jensen, Louise Sørensen, Anna Louise Jørgensen, Dorthe Vestergaard, Jacob Nattestad, Jan Graabæk, Lam Kieu Ha, Morten Ernst Midterst fra venstre: Parvaneh Nafar, Marianne Besserman Johansen, Sara Gazi Jaff, Rasmus Jensen, Vickie Enkebølle Rasmussen, Louise Juhl, Milad Bahadori Forrest fra venstre: Anita Skygebjerg, Sarah Egebjerg Nielsen Ikke med på billedet: Ricky Steenholdt Petersen og Vibeke Krovo Nielsen PH Metropol, Hold 62 Bagerst fra venstre: Rasmus Solnør, Steen Søndergaard, Jon Fagermoen, Karen Larsen, Nicoline Henriksen, Gitte Buchwald Forrest fra venstre: Erland Sørensen, Line Locht, Morten Sønderskov, Rim Chehabi, Helene Østergaard, Sara Kristensen, Malene Veje Der ud over var der 2 der ikke kunne være tilstede: Mona Ibrahim Idris og Helene Andresen UC Nordjylland, Hold R 07 V Bagerst fra venstre: Charlotte C. Boye, Malene Stigaard, Bettina Poulsen, Christina Christensen, Jan Hede Forrest fra venstre: Janni Dvinge Thielsen, Heidi Huus Rasussen, Anne Sofie Juul Jensen, Charlotte Madsen, Gitte Louise Gustavsen 6 RADIOGRAFEN AUGUST 2010

7 Sekretariat TAK FOR NU! KÆRE MEDLEMMER, KÆRE FRD, et vanskeligt valg, men nu vil det ske. Sommer, efterår, vinter og vår var jeg en del af kontoret, i 20 år. Mødt mange mennesker, flere godt jeg kender, HB, TR, medlemmer, enkelte er næsten venner. I telefonen har jeg talt med medlemmer og mangen en stud. givet spørgsmål videre eller selv forsøgt mig med et bud. Fire chefer, forskellige, alle powerfulde kvinder, ligesom de er hverdagen, de igen forsvinder. Mine år på kontoret har været fyldt med glæde, det er ikke let at sige farvel ikke at græde. I mange år var kontoret, Bernhard, Roland og mig, nye tider, yngre team med Jeanette, Michael og Troels er på vej. Radiografer, pas på jeres fag og jeres forening, at styrke begge dele, giver sammenholdet mening. bente@radiograf.dk Bente i dag KÆRE BENTE Et valg har du taget, og det dit Vi synes ikke godt om det nærmest skidt Du er som en mor for de fleste om bord Vi lytter opmærksomt til dine ord. Fantastisk så mange radiografer du kender Og ingen er fjender, du har kun venner Chefer og ansatte er kommet og gået Men som en sikker mast har du stået Nu har du besluttet at afmønstre skuden Ingen ville have været din indsats foruden Venlig og rar og altid parat Bente, vi vil dig savne, det er da klart God vind Jeanette, Troels, Michael, Roland og Charlotte Bente i AUGUST 2010 RADIOGRAFEN 7

8 Børns oplevelser ved indlæggelse Barnets fantasi gør undersøgleser af børn til en udfording for radiograferne. derfor er det en god idé at reflektere over sit handlingsmønstre ved undersøgelserne. få et indblik i barnets tanker. Af: Michael Dreyer, faglig konsulent Når radiografer taler om børn og røntgen, så er det oftest med udgangspunkt i strålehygiejne og de særlige hensyn, der skal tages med hensyn til dosis. Men røntgen af børn er ikke nødvendigvis kun et spørgsmål om stråling. Selve håndteringen af børnene og kendskabet til de fantasier og tanker som fagsproget og personalets handlingsmønstre medfører, er også meget vigtige i bestræbelserne på at undgå misforståelser, og på at gøre barnets indlæggelse og behandling så tryg som muligt. Det er blevet bedre ingen tvivl om det. Alene det, at forældre i dag i høj grad får lov til at være med, har gjort opholdet mindre traumatiserende, end det var tidligere. Det var først i 80 erne at forældre fik lov til at blive indlagt sammen med deres barn. Derudover er indlæggelsestiden også blevet afkortet væsentligt til stor betydning for barnet, der hurtigere kan vende tilbage til de hjemlige omgivelser. Utryghed Når det er sagt, så er et hospital, uanset hvor godt en børneafdeling måtte fungere, en fremmed og utryg verden for børnene. En verden, hvor usikkerheden for hvad der kan ske er stor. Utrygheden er til stede ved mange situationer, hvor det ikke er nemt for personalet at gennemskue, hvad det er der gør barnet utryg. Det faktum at barnet skal tage tøjet af et fremmed sted, skal der arbejdes med. Og skal barnet samtidig ligge ned, så føler barnet sig blottet og forsvarsløs. Der skal være opmærksomhed på denne reaktion, der bunder i naturlige reaktioner. Det er vigtigt at radiograferne har indsigt i de mekanismer og ved hvordan denne utryghed bearbejdes og gøres mindre. Apparater og instrumenter, som er fremmede for barnet kan med barnets store fantasi gøres til skræmmende uhyrer, der truer med at æde barnet. Barnet bliver i tvivl om, hvorvidt et apparat vil slå dem ihjel eller holde dem i live. Dette gælder f.eks. også konventionelle røntgenapparater det er ikke kun skannere, der kan skræmme børnene. Forældres rolle Det er alfa og omega for barnets tryghed, at der er en forælder eller en nært pårørende i deres umiddelbare nærhed under undersøgelserne. Som Lise Giødesen udtaler: Det er altafgørende at barnet har en af sine forældre hos sig som støtte. Barnet kan føle sig svigtet hvis forældre går fra dem og de skal klare rædslerne alene. Og de yngre børn aner ikke om forældrene vender tilbage. På billedet af optagelser med Babeks Skjold ser vi at metoderne for at få taget gode børnebilleder i tidens løb har været idérige, om end det synes noget hårdhændet med 2010-øjne. Lise Giødesen har kun selv oplevet disse optagelser et par gange. Én, hvor barnet skreg så vildt, da moderen ikke var med til undersøgelsen. Ikke en mærkelig reaktion når de tager barnet væk fra mor og forcerer det ind i det skjold. Det var rædselsfuldt at overvære, og moderen ude på gangen hørte sit barn skrige voldsomt, uden at ane hvad der foregik derinde. Billedet blev naturligvis uskarpt, så det hele skulle gøres om. Billede fra Gentofte i slutningen af 1970 erne taget af Lise Giødesen. 8 RADIOGRAFEN AUGUST 2010

9 FAGLIGT Den næste gang Lise Giødesen overværede det, var moderen med inde og hjalp med at putte barnet ind i skjoldet som en leg med smil og pjat. Moderen fik lov til at stå ved vinduet og have kontakt med barnet. Det gjorde en kæmpe forskel og var meget lettere for personalet at kunne udføre en vellykket undersøgelse uden traume for barnet og dets mor. Sproget Børn reagerer anderledes og har en meget mere konkret tankegang end voksne. Dette afspejler sig også i at mindre børn opfatter det vi siger bogstaveligt. Hvis I siger at I lige lægger en slange om armen i forbindelse med injektion, så kan børn tage det med slangen bogstaveligt, som om I vil lægge en levende slange rundt om deres arm. Når I tager et røntgenbillede, så kan barnet tro at der bliver taget noget fra dem og når hovedgæret bliver slået ned, så kan det også lyde voldsomt i barnets ører fordi de tror at det er dem der skal slås ned. Endelig er der eksemplet, som er relativt nyt, hvor en lille fyr på din trygge arm i sikkerhed bag ruden ser far blive røntgenfotograferet, og du siger: Nu skal du få lov at trykke på knappen. Se nu skyder du far!. Eller slutteligt: Hvad tænker mon et lille barn når I siger: Vi tager lige din finger!? Eksemplerne er mange. Derfor er det vigtigt at være opmærksomme på barnets reaktioner når I taler fagsprog til barnet. Jeres logik og barnets logik er nemlig ikke nødvendigvis på bølgelængde. Stik Hvis du spørger et barn, hvad det værste er ved at være på hospitalet, svarer de fleste: Stik. At få kontrast tilført intravenøst er derfor nærmest angstprovokerende. Det er ikke alene stikket, og den smerte der er forbundet med dette, der fremkalder angsten. Børn føler sig usikre på kanyler, der kan sprøjte noget ind i eller suge noget ud af deres krop. Børn er også ængstelige for om der går hul på dem, og det ikke kan lappes igen. Noget man også ser i børns angst for at forbløde når de har slået sig, og børns opfattelse af et plasters vigtighed, både som lindring (trøst) og til at lappe hullet. Mindre børn har en mangelfuld viden om kroppens funktioner og ved jo ikke at blodet gendannes, og at det lille hul lukker sig igen. Angsten Og hvordan er det så at du som fagprofessionel kan eliminere utrygheden og angsten? Det vigtigste er at forberede barnet på hvad der skal ske. Jo færre ubehagelige overraskelser des bedre er barnet rustet til at agere tapper og samarbejdsvillig. Det nytter ikke noget at sige, at det ikke gør ondt, eller at prøve at negligere angsten ved at en tyk nål penetrerer huden. For der er angst og smerte forbundet med det, og ved at sige det modsatte eller negligere dette mister du barnets tillid. Sig, at nu skal der stikkes for at I kan se hvad der sker inde i kroppen, og at det kommer til at gøre en smule ondt, så er barnet forberedt på det der skal ske. Børn har mange forskellige tanker og fantasier, som de ikke udtrykker åbent. Kan vi få deres tanker om det der er hændt og ængstelse frem gennem en dialog med barnet, så kan vi hjælpe barnet med at rette de fejlopfattelser, der ubegrundet skaber angst hos barnet. Lise Giødesen anbefaler at børnene får lov til at gennemlege oplevelsen, så børnene deler erfaringer og giver udtryk for forventninger. Der kan de første og måske værste misforståelser blive taget i opløbet. En klassiker I maj måned blev DVD materiale om børn på hospital udsendt som gave til uddannelser i sundhedssektoren, også radiografuddannelserne, hospitaler og biblioteker. Vil det slå mig ihjel eller holde mig i live? - barns tanker om apparater Filmene er sendt til børneafdelingerne, så har I ikke fået dem, kan I henvende jer der. DVD en indeholder tre film, et diasshow med børnetegninger, hvorfra illustrationerne til denne artikel også er taget samt et teksthæfte. En af filmene er en klassiker på området fra Let s play hospital. I har måske stiftet bekendtskab med filmen under jeres uddannelse eller under efteruddannelse. Barnets følelse ved en røntgenoptagelse. Bemærk øjnene på den anden side af vinduet. Fra Der er et eksempel i filmen, hvor en lille forskrækket pige hives igennem en gennemlysningsundersøgelse, der ender i angst og konflikt. Radiografen er sådan set flink nok, men begår visse elementære fejl ved undersøgelsen. Han bliver ved med at sige én gang til bare én gang til, men fortsætter alligevel med at undersøge. Til sidst mister den lille pige tålmodigheden. De lytter ikke til hende, og hun bliver panisk. Hun er meget anspændt, ulykkelig og træt. Hun var ikke forberedt på undersøgelsens omfang, på indtagelsen af kontrast, og specielt at skulle ligge ned. Hun tror bare at hun skal have taget et røntgenbillede og føler undersøgelsen som et overgreb, hvilket kommer til udtryk i den efterfølgende legescene. Røntgenundersøgelsen ville AUGUST 2010 RADIOGRAFEN 9

10 have forløbet langt lettere, hvis pigen havde været forberedt, f.eks. gennem leg. Hvor får vi mere at vide? De tre film er produceret af Lise Giødesen, som er ergoterapeut, forfatter, foredragsholder og filmproducent, og som har været behjælpelig med materiale til udarbejdelsen af denne artikel. Lise Giødesen startede arbejdet med børn på Children s Hospital at Stanford, Californien i 1964, og arbejdet med børn Jeg synes det er dumt at ligge under sådan en kæmpestor maskine. Man tror man bliver spist af den. - Kamilla har været en livslang hjertesag. I kan læse meget mere om emnet og komme med ideer og diskutere praksis på boernpaahospital.dk. På radiograf.dk har vi også så småt taget undersøgelser af børn op, som en selvstændig emneside om alle aspekter ved undersøgelser af børn. Børn leger hospital, og det hjælper dem til at forstå undersøgelser bedre. Fra Barnets eget billede på en undersøgelse eller indlæggelse. Fra 10 vigtige grunde til at tage emnet op om børn på hospital: 1. Hvert andet barn oplever at komme på hospitalet. 2. De fleste børn oplever en tur på skadestuen. 3. De fleste indlæggelser sker akut uden tid til forberedelse. 4. Mange voksne går rundt med ar på sjælen efter traumatiske hospitalsoplevelser i barndommen. 5. Hospitalets fremmede verden kan let skræmme børn unødigt. 6. De voksnes sprog kan let misforstås af børn og tages bogstaveligt. Børn behøver oversættelse af: Vi tager lige fingeren, Vi slår dig lige ned, Han er klar - skyd! 7. Børn kan fejlopfatte undersøgelser og behandlinger, de kan f.eks. være bange for at miste blod og være bange for stik og apparatur. 8. Børn kan ikke altid undgå smertefulde oplevelser. Det er vigtigt at forstå barnet for at kunne hjælpe det. 9. Børn kan være bange for, at forældrene forlader dem. 10. Hospitalet kan også være et angstfremkaldende sted for børn, hvis de har set dramatiske situationer på TV eller, hvis de har mistet pårørende, som aldrig kom hjem derfra igen. 10 RADIOGRAFEN AUGUST 2010

11 foreningen af radiografer i DanmarK fylder Det fejrer vi lørdag Den 3. september 2011 lørdag den 4. september 1971 kl. ca blev foreningen af radiografer i Danmark født under den stiftende generelforsamling som blev afholdt i Klubhotellet på Kasper brandt plads 1 i Korsør. Dengang var der kun få uddannede radiografer og de var lige blevet uddannet den 31. august 1971 i Odense. Knap fyrre år er gået siden da og i dag tæller vi knap 1700 medlemmer i en stærk og sund fagforening. Det fejre vi med en stor jubilæumsfest lørdag den 3. september 2011 og hele frd er inviteret! Derfor skal du allerede nu rydde kalenderen, så du kan være sikker på at kunne fejre foreningens fødselsdag.

12 Lufthavnsscannere deler vandene Af Peter A. Rinck, MD.; Ph. D. En hel industri er efterhånden vokset op omkring lufthavnssikkerhed, rettet imod de anslåede to milliarder passagerer der flyver hvert år. Det er en industri som vokser eksplosivt og Security udgør allerede nu 35% af driftsudgifterne i de europæiske lufthavne, over for kun 8% i Mere end 40% af lufthavnenes medarbejdere er nu ansat som sikkerhedsrelateret personale. Sikkerhed er blevet en selvkørende multimillioneurovirksomhed. 1 Den seneste tilføjelse i sikkerheden er digitale helkropsscanninger af passagerer, som er blevet introduceret i en række europæiske og amerikanske lufthavne. Der bliver brugt tre forskellige slags scannere, som alle laver en virtuel kropsvisitering af den person som scannes: Aktive terahertzscannere Passive terahertzscannere Røntgenstrålingsscannere Både terahertzbølge og røntgenstrålingsscannere bruger backscatter (tilbagekastnings) teknikker. Backscatter er den del af strålingen eller bølgerne, som har en sprednings vinkel som er større end 90 º, og som navnet antyder så spredes strålingen bagud væk fra det bestrålede objekt. Terahertz (thz) stråling er også kendt som submillimeterstråling eller t-stråling. Det er den del af det elektromagnetiske spektrum som går fra 0,1 til 10 thz. Det er samtidig et område som der forskes meget i inden for både fysik, kemi, biologi, materialevidenskab og medicin. Terahertzstråling ligger i frekvensområdet mellem infrarød og mikrobølgestråling og i modsætning til røntgenstråler er de ikke-ioniserende. Det som gør denne form for stråling så interessant for videnskabsfolk, er deres evne til at trænge ind i materialer, der normalt er uigennemskuelige for både synlig og infrarød stråling. 2 Men de biologiske virkninger af terahertzstråling er stort set ukendte. Denne form får stråling menes ikke at være skadelig 12 RADIOGRAFEN AUGUST 2010

13 FAGLIGT for DNA eller væv, selvom det er en påstand, der er blevet stillet spørgsmålstegn ved. 3 Inde for strålingsbeskyttelse anses ingen eksponering for berettiget, medmindre den giver en positiv nytteværdi. 4, 5 Derfor bør de ansvarlige myndigheder insistere på, at der bliver udført grundig forskning i de mulige biologiske effekter af terahertzstråling. Indtil da bør aktive terahertzscannere ikke bruges på mennesker. Den anden type af scannere bruger også terahertzstråling, men i modsætning til en aktiv scanner, arbejder de i en passiv tilstand og afgiver ikke nogen stråling. Disse maskiner modtager den naturlige stråling, som udsendes fra den person, der undersøges. Den tredje teknik, røntgenstrålings-backscatter-scanning, synes at være den mest effektive virtuelle søgeteknik. En blyantformet røntgenstråle bruges til at bestemme den rumlige opløsning(spatial resolution) af det endelige billede og backscattered Compton fotoner omdannes til billeder af store detektorer. Maskinerne er på markedet, mellem 50 kvp 7 og 125 kvp, med 1 til 1,5 mm aluminium filtrering. 8, 9 Til sammenligning er omkring 25 kvp tilstrækkeligt til røntgen mammografi. Standarderne for røntgenscannere til sikkerhedsbrug er forskellige fra dem til medicinske anvendelser. Strålebeskyttelseskravene er ikke så strenge som de er for diagnostisk eller terapeutisk medicinsk udstyr. Røntgenstrålingens tilbagekastning Det var en nødvendighed, at de nye scannere blev solgt til offentligheden som absolut uskadelige. Citater som, at røntgenstrålerne ikke trænger ind i kroppen, men preller af på huden 10 og lignende udtalelser, har været at finde i talrige avisartikler. Selv på hjemmesiden for American College of Radiology. 11 Da røntgenstråling-backscatter-udstyret i første omgang kom frem, var budskabet fra fortalere, at røntgenstrålerne ville trænge igennem passagerernes tøj, ramme huden og så flyve tilbage til detektoren - en slags biologisk refleksion. Skjulte våben, sprængstoffer og væsker ville blive afsløret på røntgenstrålernes hjemrejse. Ifølge producenter og offentlige myndigheder, ville udstyret udsætte rejesende for en ubetydelig dosis røntgenstråling og en minimal øget risiko for kræft. Sandheden om, hvorvidt røntgenstrålerne preller af på huden, ligesom nogle regndråber preller af når de rammer havets overflade, er at nogle gør, andre gør ikke. Hvide løgne er stadig løgne. Spørgsmålet er: Hvem er ansvarlig for disse bevidst urigtige erklæringer og hvorfor er de lavet? Hvorfor røntgenstråler skulle blive standset eller prelle af på hudens overflade, er fortsat et ubesvaret spørgsmål. Vi ved alle, at røntgenstråler trænger gennem huden. Selv ved lave doser kan de let trænge gennem hele kroppen, fx ved scanning af børn og spædbørn. Hvis man ser på røntgenbackscatterbilleder, kan man både se aftegninger af knogler, luftfyldte rum og sommetider også brystimplantater, som alle ligger under huden. AUGUST 2010 RADIOGRAFEN 13

14 Leon Kaufman, en af de førende medicinske fysikere i udviklingen af klinisk MRI-udstyr i 1980 erne, har offentliggjort en kort kommentar om disse enheder og den måde millioner af flypassagerer vil blive tvunget til at gennemgå disse undersøgelser. Han stiller spørgsmålet, hvorvidt røntgenkropsscannerne er ét stort offentligt sundhedseksperiment? Stik imod enhver politik vedtaget siden virkningerne af stråling for alvor blev forstået, er vi i gang med et masseforsøg med bestråling. Ikke bare af voksne, men også gravide kvinder, fostre, børn og kvinder i den fødedygtige alder. Kort sagt, alle der er så uheldige at være i en lufthavn. Resultaterne vil ikke blive kendt før om 20 år. Kaufman skrev endvidere, 12 Tænk, hvis jeg som forsker [ved University of California, San Francisco], havde bedt mit fakultetsråd om tilladelse til at udføre et eksperiment, som involverede vilkårlig eksponering fra røntgenstråling i en tilfældigt udvalgt population, uden informeret samtykke. Nu er der altså, udover røntgenstrålingsscannerne til bagage, endnu en strålingskilde som udsætter passagerer og personale for ioniserende stråling 13 i lufthavnene. Den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) er ikke imod kropscannerne på trods af, at de er bekymret for stråledosis i medicinsk billeddiagnosticering, og har til hensigt at udvikle og udbrede patient medical imaging history cards, der skal holde styr på en patients akkumulerede strålingsdosis. Den mængde af stråling amerikanere udsættes for i medicinsk billeddiagnosticering er steget dramatisk i de seneste 20 år, udtalte Jeffrey Shuren 14, direktør for FDA s Center for Devices and Radiological. Målet med FDA s initiativ er, at støtte de fordele der er forbundet med medicinsk billeddiagnosticering og samtidig minimere risikoen. Risikoen for kræft fra et enkelt backscatter check er ganske vist lav. Men den kumulative risiko fra gentagende eksponering af stråling, kan dog være en trussel mod den offentlige sundhed, navnlig for personer der arbejder i luftfartsindustrien samt hyppigt rejsende. Risikoen for et terrorangreb synes langt lavere. Selv tilhængerne af at kontrollere flypassagerer med ioniserende stråling indrømmer, at man er mere tilbøjelige til at dø af deres kontrol end af en terrorhandling. Producenterne af dette nye scanningsudstyr synes at være opmærksomme på de potentielle problemer og har løbende skubbet ansvaret opad. Som én leverandør har bemærket: Det bør noteres, at det er en risiko, som regeringerne pålægger offentligheden og at de, som udsættes for risiko, ikke nødvendigvis er dem som opnår fordelene. 15 Producenterne medgiver også, at strålingen penetrerer det menneskelige legeme og ikke preller af: Der er selvfølgelig misforståelser med hensyn til, hvordan røntgen backscatter-kropsscannere fungerer, men det er rigtigt, at disse scannere udnytter ioniserende stråling og at røntgenstrålerne, der udsendes fra dem, trænger igennem huden samt tøjet. 16 Jeg forudser kollektive søgsmål. Vi vil se kollektive søgsmål fra kabinepersonalet, piloter, hyppigt rejsende og operatører af lufthavnsrøntgenmaskiner, der vil hævde, at deres leukæmi, myelomatose eller deres deforme barn, skyldes den stråling, de var udsat for. De vil sagsøge lufthavnsoperatører, luftfartsselskaber og fabrikanterne. Og så må vi se om kropsscannerne vil blive skrottet til den tid. For selv om dosis [af politikere og producenter] anses for uvæsentlig, så bør man huske ordsproget: Better safe than sorry. Jeg har ingen idé om, hvem der har ret og hvad der i sidste ende vil ske. Men man bør altid minimere risici. Jeg er også bekymret for, at nogen kunne være fristet til at lege med maskinerne. Lad os prøve at øge indgangsdosis lidt for at få et skarpere billede. Hvem kautionerer [for ansvaret] og hvem kontrollerer sikkerheden? Vil scannerne være 100% sikre i hænder, der ikke har den fornødne viden? DISCLAIMER Jeg har intet imod sikkerhedskontrol. Jeg har været gennem dem i mange lande. De var alle udført af koncentrationslejrlignende vagter (som betragter alle passagerer som potentielle fjender og mordere) eller venlige fagfolk. Jeg er ikke bekendt med nogen i Europa eller Nordamerika, der er blevet dræbt i luften af en terrorist efter lufthavnssikkerhedskontrollen blev strammet efter angrebet på World Trade Center i New York. Dette viser, at lufthavnsscreeningen er tilstrækkelig, som den er i dag. Et sådan system vil aldrig nogensinde være idiotsikkert. Når det er sagt, så blev princippet om proportionalitet mellem kontrol og reel trussel overskredet for lang tid siden. I USA dræbes mere end 3000 mennesker af brande i hjemmet hvert år. Velfungerende røgalarmer vil reducere sandsynligheden for sådanne dødsulykker betydeligt og være en værdifuld investering. For prisen på én lufthavnsscanner kan man købe 5000 røgalarmer. Denne praksis med scanning af passagerer vil opfylde politikernes nødt-til-at-gøre-noget trang, på trods af det formålsløse i en sådan strategi. Det skygger blot for problemet uden at løse det ordentligt. Det er som at behandle kræft med aspirin. For så vidt angår nytten af kontrollen, bør man overveje den amerikanske advokat Michael Dorf s synspunkter. I sidste ende så appellerer de bedste argumenter for, at implementere røntgen-backscatter-scanninger i lufthavne, mere til følelserne end til nøgterne beregninger af cost-benefit, slutter han i en lang artikel om emnet. 17 På trods af statistik der viser, at flyrejser er væsentligt sikrere end biltransport, så er mange mennesker stadig nervøse for at flyve, selv uden bekymringerne om potentiel terrorisme. Helkropscanninger ville være en måde at give millioner af rejsende lidt ekstra fred i sindet. Det er ikke helt det samme som at gøre flyrejser sikrere, men det har en reel nytteværdig alligevel. Det er også hvad jeg tror. Fred i sindet er den eneste fordel disse maskiner vil få hos den brede offentlighed. 14 RADIOGRAFEN AUGUST 2010

15 Artiklen er udlånt af Diagnostic Imaging, Europe og oversat til dansk af Troels Jeppesen. Den originale artikel kan læses i Diagnostic Imaging, Europe, may 2010: Airport scanners arouse intense controversy, som kan findes på hjemmesiden 1 Associated Press. European airports warn of security costs. NSNBC online Jan. 11, 2010; ns/travel-news/ 2 Tonoucchi M. Cutting-edge terahertz technology. Nature Photonices 2007;1: Orlando AR, Gallerano GP. Terahertz radiation effects and biological applications J Infrared Milli Terahz Waves 2009;30(12): International Commission on Radiological Protection [ICRP] National Council on Radiation Protection and Measurements ]NCRP] Red: X-ray backscatter scanning 7 Kilovolts peak: the highest instantaneous energy across an X-ray tube, corresponding to the highest energy X-rays emitted. 8 Hup O, Ankerhold U. X-ray security scanners for personnel and vehical control: dose quantities and dose values. Europ J Radiol 2007;63(2): National Council on Radiation Protection and Measurments. President report on radiation protection advice: commentary number 16: Screening of humans for security purposes using ionizing radiation scanning systems. NRCPpublications.org, 2003; 10 Fysikeren Mahadevappa Mahesh fra Johns Hopkins University, skrevet i British Medical Journal: Mahes M. Use of full body scanners at airports. BMJ 2010:340:c main menu Categories/news publicationsfeauredcategories/currenthealthcarenews/more/airportwholebodyscanners.aspx (This page has beenremoved but still can be reached through a google cache.) 12 Kaufman L. Radiation risks: Are airport body x-ray scanneres a great public health experiment? DiagnisticImaging.com/news/ display/article/113619/ U. S. Environmental Protection Agency. Radiation protection: Calculate your radiation dose; calculate.html. 14 Jeffrey Shuren, MD, JD, direktør for FDA s Center for Devices and Radiological: U. S. Food and Drug Administration. FDA unveils initiative to reduce unnecessary radiation exposure from medical imaging. 15 Strom D. Screening individuals with backscatter x-ray systems, Health Physics Society; Screening-Individuals.pdf. 16 Callerame J. manufacturer says radiation dose from airport scanners minimal. DiagnostivImaging.com, March 12, 2010: www. DiagnisticImaging.com/news/display/article/113619/ Dorf MC. How to think about the tiny cancer risk posed by airport scanners. FindLaw online, Jan. 13, 2010: writ.news.findlaw. com/dorf/ html. AUGUST 2010 RADIOGRAFEN 15

16 Ingen planer om røntgenscannere i danske lufthavne Af Troels Jeppesen I et brev til FRD, skriver SIS, at Vi har på SIS længe været involveret i diskussionen om helkropsscannere. I øjeblikket skulle der ikke være planer om at indføre helkropsscanning baseret på røntgenstråling i Danmark, men derimod scannere baseret på ikke-ioniserende stråling. Dermed undgår passagerer som flyver fra danske lufthavne, at blive udsat for farlige røntgenstråler - ind til videre. For det lader til, at lufthavnsscanninger ikke bliver forbundet med samme faremoment som scanninger i sundhedssektoren. Peter A. Rinck bemærker i sin artikel, at den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) ikke er imod kropscannerne på trods af, at de er bekymret for stråledosis i medicinsk billeddiagnosticering. En holdning som også lader sig afspejle i håndteringen af helkropsscannere i Danmark. Den generelle holdning internationalt er, at disse skanninger ikke betragtes som medicinske, men som non-medical imaging. Det er derfor heller ikke, i øjeblikket, [SIS s] afdeling, men vores søsterafdeling, Industri, Forskning og Miljø (IFM), som kigger på området, oplyser SIS. Ændring af ferieloven pr. 1. juli Lønmodtagere, der har forladt arbejdsmarkedet, fortaber deres ret til uhævede feriepenge, hvis de ikke senest 6 måneder efter at have opfyldt betingelserne for udbetaling anmoder arbejdsgiveren om udbetaling af feriepengene. Arbejdsmarkedet kan forlades af: alders- eller helbredsmæssige årsager eller hvis lønmodtageren fratræder ifm. flytning til udlandet og framelder sig Det Centrale Personregister jf. 30, stk. 1 i Ferieloven. Hvis arbejdsmarkedet forlades af alders- eller helbredsmæssige årsager, er det en forudsætning, at den fratrådte lønmodtager ved fratrædelsen modtager pension. Det vil sige - går man alene på efterløn, betragtes dette ikke som at have forladt arbejdsmarkedet og man er derfor ikke omfattet af ændringen ift. udbetaling af feriepenge. Lovændringen betyder, at lønmodtageren skal anmode om at få feriepengene udbetalt senest 6 måneder efter fratræden eller senest 6 måneder efter, at betingelsen for udbetaling er opfyldt. Opfylder lønmodtageren pr. 30. juni 2010 eller før betingelse for udbetaling af feriepenge, er der indført en overgangsordning, således at man har frem til 1. januar 2011 til at søge om udbetaling af feriepengene. 16 RADIOGRAFEN AUGUST 2010

17 5% LSBprivat Løn FRD har et samarbejde med Lån & Spar, der giver dig store medlemsfordele: Højeste rente på din lønkonto lav rente på dit billån Danmarks suverænt højeste rente på din lønkonto På LSBprivat Løn får du 5 % i rente på de første kr. og 0,25 % på resten. Du får LSBprivat Løn på baggrund af en almindelig kreditvurdering. For at få LSBprivat Løn, skal du være medlem af FRD og samle hele din privatøkonomi hos os. Lav rente på dit billån uden udbetaling Når du har LSBprivat Løn, kan du også få LSBprivat Bil til 5,95 % i rente (svarer til ÅOP på 7,76 %). Tilmed uden udbetaling og med lav stiftelsesprovision. Har du et billån i en anden bank, overfører vi dit billån helt uden stiftelsesprovision. Det er nemt at skifte bank Du skal blot investere tid til et møde, så klarer vi resten også kontakten til din nuværende bank. Online: Klik ind på På forsiden vælger du Book et møde, så bliver du kontaktet. Ring: Ring på og aftal tid til et personligt eller telefonisk møde. Rentesatserne er variable og gældende pr. 7. juli 2010.

18 Ny undersøgelse: Ledelse er en holdsport Ledelse er ikke et fag for ensomme superhelte. De fleste ledere indgår i en form for ledelsesteam, hvor ledelse i høj grad er en holdindsats. Men hvordan får man et hold med lutter anførere til at spille godt sammen? Det giver en ny undersøgelse fra Væksthuset et bud på. Et team af ledere, der ser hinanden som medspillere frem for modspillere, en engageret chef og alle med en stærk vilje og lyst til at udrette noget særligt sammen. Det er kerneingredienserne i et velfungerende team, viser en større undersøgelse af ledelsesteam i den offentlige sektor. Undersøgelsen viser, at ledere i et godt team ikke blot støtter og supplerer men også kritisk udfordrer hinanden. Det fremmer en helhedstænkning, der er hårdt brug for. På baggrund af undersøgelsen indkredses fem kendetegn ved gode ledelsesteam: Konklusioner og råd præsenteres i hæftet Ledelse er (også) en holdsport. Videoerne er et supplement til hæftet og inspirerer til dialog i ledelsesteam, der ønsker at skabe succes sammen. De fem videoklip kan ses og høres på ledelse-som-holdsport hvor du også kan bestille eller downloade publikationen. Lean på hospitalet i praksis Siden 2004 har leanmetoden været anvendt på Hillerød Hospital. Dengang var metoden meget omdiskuteret, men bekymringerne er blevet gjort til skamme. I en ny bog Lean på hospitalet i praksis giver leankonsulenterne Thomas Bak-Bernth og radiograf Jesper Vinterberg deres bud på, hvordan leanmetoden kan anvendes til at effektivisere arbejdsgange og minimere spildtid på et hospital. Lean understøtter i høj grad vores fokus på at optimere patientforløbene, så vi undgår unødig spildtid og ventetid for patienterne. Der er ingen tvivl om, at Lean i dag er et etableret og efterspurgt redskab til at opnå de mest effektive arbejdsgange i hospitalets afdelinger, siger hospitalsdirektør Martin Gregersen. Antal i alt Status PL - Skrivebunken 150 Omdrejningspunktet for leanmetoden er netop at minimere spildtid og effektivisere arbejdsgange. På Onkologisk Ambulatorie understøtter et aktuelt leanprojekt for eksempel patientforløbet ved at knytte patienten til nye sygeplejeteams. Formålet er, at patienten oplever en højere grad af kontinuitet i forløbet. Med leanværktøjet værdistrømsanalyse forbedrer projektgruppen sideløbende arbejdsgangene, sådan at for eksempel den daglige sygeplejeplanlægning optimeres og patienternes ventetid ved skranken mindskes Et andet eksempel er fra Patologisk Afdeling, hvor man i flere år har arbejdet efter leanprincipper med aktiv målstyring og forbedringsforslag ved det ugentlige 15 minutters såkaldte kaizenmøde. Det har resulteret i væsentligt forbedrede svartider på prøver. I 2008 fik 70 procent af patienterne svar på deres prøver inden for fem dage, i 2010 er tallet 95 procent. 0 Gennemført i alt 350 Antal i alt Gns.tid i bunken I alt (dage) Uge Patienter pr. uge FANOTAT FFORUS FANOOP as+pl i ugen Antal/uge Mål Uge Gns. tid i bunken Thomas Bak-Bernth er uddannet civilingeniør og HD i Økonomistyring og Procesledelse. Thomas har tidligere arbejdet som konsulent og projektleder i IT branchen med fokus på bl.a. effektivisering af arbejdsgange. Har siden 2007 arbejdet med at indføre lean og målstyring på hospitalet som leankonsulent ved Planlægnings- og Aktivitetsenheden på Hillerød Hospital. Jesper Vinterberg er uddannet radiograf med ti års erfaring i almen radiologi og speciale i kvalitetsoptimering på CT skanningsområdet. Jesper har tidligere arbejdet som produktspecialist i General Electric med ansvar for salg og marketing. Har siden tilegnet sig leantankegangen og leanværktøjerne gennem nogle af de første leanprojekter i det danske sundhedsvæsen i Har siden 2006 været ansat som leankonsulent ved Planlægnings- og Aktivitetsenheden på Hillerød Hospital. Aflysninger hvor patienten er årsag Ofte overvejer man ikke, hvordan man udfører en arbejdsgang, fordi det er blevet en vane. Men med leanmetoden kan man i et helikopterperspektiv se på et forløb og ofte pege på ting, der forholdsvist nemt kan forbedres. Og vi ser gang på gang, at ændringerne giver store tidsbesparelser for både patienter og personale, siger leankonsulent og radiograf Jesper Vinterberg. I bogen Lean på hospitalet i praksis har de to leankonsulenter som sagt samlet erfaringerne med at anvende leanmetoden på Hillerød Hospital og bogen er fyldt med praktiske eksempler og illustrationer som kan inspirere andre. Antal aflysninger ZPP30, ZPP31, ZPP32, ZPP38A, ZPP38B og ZPP Uge Udeblevet Aflyst 0-1 dag før pl Aflyst 2-7 dage før pl Aflyst over 8 dage før pl Bogen kan downloades gratis fra hospitalets hjemmeside Kvalitet+og+forskning/ LEAN PÅ HOSPITALET I PRAKSIS Af Thomas Bak-Bernth og Jesper Vinterberg Forslag til gennemførelse Lean har gået sin sejrsgang i produktionsverdenen og breder sig i disse år til administration og service. Lean handler om at fjerne spild i arbejdsgange, øge kapaciteten med de samme eller færre ressourcer og indføre en kultur med kontinuerlige forbedringer. Men kan leanmetoderne bruges på et hospital, og i så fald hvordan? Forfatterne viser med eksempler, der alle er afprøvet i praksis på Hillerød Hospital, hvor og hvordan lean kan anvendes på hospitalet. De fem leanprincipper og spildtyperne tilpasses hospitalsvæsenet, og det beskrives, hvordan man i praksis kan arbejde med løbende forbedringer. Metoder og principper som enkeltstyksflow, fast-track, kapacitetsplanlægning og flaskehalse beskrives med eksempler. Implementerede forslag & evaluering LEAN PÅ HOSPITALET I PRAKSIS Af Thomas Bak-Bernth og Jesper Vinterberg Forslag med navn & dato Hillerød Hospital Løsning & Forslag til implementering beslutning Ansvarlig Beslutningsdato Dato Forslag til løsningsudvikling Forslag til beslutning LEAN PÅ HOSPITALET I PRAKSIS Af Thomas Bak-Bernth og Jesper Vinterberg Ortopædkirurgisk Afdeling har i forlængelse af en patientsikkerhedsrunde i 2009 gennemført et vellykket leanprojekt. Som afdelingssygeplejerske har jeg både fungeret som projektleder og siddet med i den tværfaglige projektgruppe. Vi har i projektet inspireret hinanden og med udgangspunkt i leanprincipperne taget hul på emner om vores adfærd og kultur i afdelingen på en positiv måde - vi havde næppe haft de samme diskussioner eller ønsker om ændringer hvis det var dikteret ovenfra. Afdelingssygeplejerske på Ortopædkirurgisk Afdeling Vivian Møller Hillerød Hospital Dyrehavevej Hillerød Tlf: Grafisk design: Rikke Bransner, Koncern Kommunikation, Grafik & TV Tryk: Litotryk Ordre nr: April 2010 ISBN RADIOGRAFEN AUGUST 2010

19 MEDLEMSARRANGEMENT LEDELSE Lederpejling 2010 Igen i år har FTF haft fat i en række ledere, deriblandt 15 fra FRD, og spurgt ind til deres kår. Det er den 7. lederpejling FTF foretager. Denne gang var fokus rettet mod ledernes uddannelse samt arbejdspladsernes vilkår for at være innovative. Udviklingen af den offentlige sektor afhænger af, at ledere og medarbejdere i samspil med omverdenen formår at udvikle deres arbejdsgange, deres arbejdsredskaber og den service de tilbyder. Det handler både om, at lederne skal have den fornødne uddannelse samt rammerne til at kunne udvikle sektoren. Undersøgelsen giver et indblik i ledernes forudsætninger, både praktiske og teoretiske for at lede innovationsprocesserne i organisationerne. Innovation på papiret er svært i praksis Undersøgelsen peger på, at der er et paradoks mellem hvordan innovation indgår i institutionernes visioner og strategiplaner og hvor meget innovation der er plads til i hverdagen. Innovation er et centralt fokuspunkt for godt halvdelen af ledernes ledelsespraksis, men mange af dem angiver samtidig, at de ikke bruger så meget tid på innovation i dagligdagen. Godt 40 % af lederne oplever, at de kun i mindre omfang har overskud til at fokuserer på innovation i hverdagen, mens næsten lige så mange af lederne (godt 38 %) tilkendegiver, at også deres medarbejdere kun i mindre omfang har overskud til at være innovative. Alligevel tilkendegiver omkring 50 % af lederne, at de bruger over 5 timer om ugen på innovation, mens 2,5 % er helt oppe og bruge over 15 timer om ugen. Først derefter kommer lederne. Faktisk peger lederne på, at en af de faktorer der typisk er udløser af en innovation, er engagerede medarbejdere og ildsjæle. I undersøgelsen skelnes der mellem innovation som typisk er forandringer, altså nye måder at gøre tingene på, og på forbedringer der i højere grad handler om at optimere det bestående. Mere end halvdelen af de seneste igangsatte innovationer, havde forandringer som omdrejningspunkt. Næsten 60 % af de seneste igangsatte innovative havde, ifølge lederne, tiltag - som udsprang af tidligere sete andre steder, men som var særligt tilpasset til den konkrete institution. Undersøgelsen viser også, at både politikere og forskere stort set er koblet fra som igangsættere af innovationer og at det kun er godt 10 % af innovationsprocesserne, der betegnes som unikke innovationer. NR Måske hænger det sammen med, at der er en relativ høj andel af ledere, der i et eller andet omfang mener, at have kompetencerne til at lede innovationsprocesser. Dette på trods af, at det er under halvdelen af lederne, der har deltaget i kurser eller på anden vis har modtaget undervisning i innovation og innovationsledelse. Uddannelse er grundforudsætningen Det er de færreste, som er fødte ledere. Derfor er uddannelse og erfaring helt afgørende, når lederne skal være med til at styre og guide innovationsprocesserne på arbejdspladserne. Undersøgelsen viser, at langt de fleste ledere (82 %) enten har en lederuddannelse, er i gang med en lederuddannelse eller har dele af en lederuddannelse. Og langt de fleste (ca. 30 %) regionalansatte ledere havde allerede en lederuddannelse, inden de startede. Lederpejling FTF-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Men på trods af, at hele 80 % af de adspurgte ledere mener, at de i nogen eller høj grad selv besidder de kompetencer, der skal til for at lede innovationsprocessen, så er det kun godt halvdelen, der har deltaget i uddannelse eller kurser, der retter sig specifikt mod innovation. Medarbejderne skaber innovationen Det er oftest medarbejderne der er igangsættere af innovative tiltag og innovationsprocesser. AUGUST 2010 RADIOGRAFEN 19

20 Første billeder fra slangers mavesæk Som de første i verden har forskere fra Århus Universitetshospital, Skejby og Aarhus Universitet visualiseret en slanges komplette fordøjelse. Ved hjælp af MR- og CT-skanninger har forskerne fra Århus Universitetshospital, Skejby, og Aarhus Universitet fulgt en rottes vej igennem en pytonslange fra første mundfuld, til rotten er fuldt fordøjet. Det er første gang at den komplette fordøjelse bliver visualiseret; noget der har kunnet lade sig gøre ved at bruge de moderne teknikker til at skanne dyrene. Kombinationen af skanningstyperne gør det muligt for forskerne at få et indblik i dyrenes fysiologi. CT-skanninger er gode til kroppens hårde dele som knogler og tænder, mens MR-skanninger kan vise kroppens bløde dele. Billederne skal blandt andet bruges til undervisning, fordi de giver en meget præcis viden om dyrenes mekanismer. På længere sigt kan de også være med til at give større viden om mennesket fysiologi. Hansen, der har stået for undersøgelserne sammen med Henrik Lauridsen. Hos slangen sker der en voldsom opregulering, ikke kun af tarmsystemet, men af alle indre organer, når den går fra at være fastende til at fordøje, fortæller han. For eksempel udvider hjertet sig med 25% på 48 timer, når slangen fordøjer. Det går lynhurtigt, og hvis læger kan lære at aflæse det respons, vil det formodentligt kunne bruges klinisk. Også dyr som alligatorer og skildpadder har været gennem skannerne på MR-Centret på Skejby. Billederne er lavet i et samarbejde mellem zoofysiologi på Aarhus Universitet og MR-Centret på Århus Universitetshospital, Skejby. Forskerne har netop præsenteret billederne på det årlige møde i The Society for Experimental Biology - det førende forum på feltet. Det har allerede givet stor international bevågenhed. Dyr har nogle helt fantastiske fysiologiske tilpasninger, som man i klinisk perspektiv kan lære noget af, siger Kasper 20 RADIOGRAFEN AUGUST 2010