Jobhop. dm privat. Tema: Jobskifte, løn og arbejdsglæde. Jeg får aldrig en 25-års-nål 3. Parat til arbejdsglæde 4. Mere held end planlægning 5

Transkript

1 dm privat NR FEBRUAR 2011 Jeg får aldrig en 25-års-nål 3 Parat til arbejdsglæde 4 Mere held end planlægning 5 Mød et mentorpar 6 Kommunikation forandrer din verden 8 SEKTOREN FOR PRIVATANSATTE Jobhop betaler sig 10 Jobhop Tema: Jobskifte, løn og arbejdsglæde

2 2 af Poul Kattler, DM Privats sektorbestyrelse Skiftedag i jobbet Græsset er rent faktisk grønnere på den anden side af hækken. Det viser nye tal fra privatansatte magistre, som i efteråret 2010 indberettede løn til DM. Det giver dobbelt lønstigning at skifte job. Skift af job er hyppigst forekommende hos de yngre, hvor 3 år er en meget typisk længde af en ansættelse. Og efter en år flader kurven ud, og man bliver hængende længere. Bliver man ligefrem lidt gumpetung med årene? Den fremmede med de anderledes kompetencer og erfaringer kan bedre få et lønløft end medarbejderen internt i virksomheden. Derom taler statistikken sit tydelige sprog. Er det nu ret og rimeligt? På den ene side er det udmærket, at det er velset, at man kommer rundt på flere virksomheder. Kompetencer og erfaringer udvikles, og man har en god chance for at finde sin rette hylde. Skal man lokkes fra én stilling til den næste, ja, så er en lønstigning også et overbevisende argument. På den anden side kan det virke lidt underligt, at virksomheden ikke i tilstrækkelig grad kan byde på variation, udvikling og karriere, så at årene, medarbejderen har lagt, kan udnyttes til karriereskift og -hop internt i virksomheden. Er man for bange for at give det lønløft, der også hører med? Måske er der også noget personligt på spil hos ledelsen. Er det ligefrem janteloven, der gør det lettere at acceptere en ny i jobbet til højere løn end at acceptere et kendt ansigt på nye og bedre vilkår? Privatansatte magistre er indstillet på at prøve nyt, både nye arbejdspladser og nye arbejdsområder, det viste CASAundersøgelsen sidste år og eksemplerne i dette temanummer. Magisteren har typisk flere fagligheder på spil, der bliver udfordret og pudset af gennem karrieren. Det giver magisteren nogle enestående muligheder for at lave slalomsving og saltomortaler på arbejdsmarkedet og slippe godt fra det i en grad, som må vække beundring hos andre faggrupper. Hvis dette tema giver nogle læsere nyt mod på at udfordre sig selv i karrieren, så er det ingen skade til. Det er redaktionens tyrkertro, at det er godt at drømme, sætte nye mål og gå efter bolden. DM Privats sektorbestyrelse vil følge op på temaet om jobskifte. Det kan være ved nye spørgsmål i den årlige lønundersøgelse, ved medlemsundersøgelser eller ved at udvikle flere tilbud og redskaber i DM, så jobskifte såvel internt som mellem virksomhederne kan bruges i endnu højere grad til medlemmernes fordel. DM Privat er sektorblad for privatansatte medlemmer af DM. Ansvarshavende redaktør: Poul Kattler Redaktionssekretær: Lisbeth Ammitzbøll Næste nummer af DM Privat udkommer 23. april 2011 Forsidefoto: Henrik Petit

3 Temaet er skrevet af Lisbeth Ammitzbøll, Foto: Henrik Petit 3 PÅ VEJ TIL NYT JOB? Bliver dine fødder tunge, når du nærmer dig din arbejdsplads? Har du for få udfordringer? Og for meget rutinearbejde? Drukner du i opgaver, der ikke er vigtige for dig? Måske er det nu, du skal overveje at skifte job. Dette nummer af DM Privat handler om jobskiftets glæder i form af faglig udvikling, arbejdsglæde og lønstigning. Og så kan du møde tre magistre, der har fundet deres drømmejob. Jeg får aldrig en 25-års-nål Sigrit Bilsted Pedersen, 46 år, cand.scient. i økonomisk kulturgeografi samt HD i organisation og ledelse. Udviklingskonsulent i Dansk Folkeoplysnings Samråd. Jeg er for nysgerrig til at sidde mange, mange år i samme stilling, erkender Sigrit Bilsted Pedersen. Hun har tidligere arbejdet for UNDP i Sri Lanka og Schweiz, Københavns Universitet, Kommunernes Landsforening og Psykiatrifonden. Alt sammen over en periode på 16 år. Jeg fik mit drømmejob i første hug, siger hun om ansættelsen i FN s udviklingsprogram på Sri Lanka. Jeg fik også denguefeber og måtte erkende, at jeg ikke kunne arbejde i Asien. Jeg har aldrig tænkt i karriere, men når jeg ser bagud, kan jeg godt se den røde tråd. Mit arbejde skal være præget af humanistiske værdier, af ildsjæle og af demokrati. Hvis et af de tre elementer mangler over en længere periode, bliver jeg rastløs. Jeg siger ikke, at de alle tre hører hjemme i alle organisationer. Ildsjæle og FN-diplomati er ikke nødvendigvis den ideelle cocktail. Jeg kan bare se, at mine jobskifter handler om værdier, ildsjæle og demokrati, siger Sigrit Bilsted Pedersen. I dag er hun en af seks udviklingskonsulenter i Dansk Folkeoplysnings Samråd, der er organisatorisk paraply over 33 danske folkeoplysningsforbund og folkeoplysende foreninger. Hendes største opgave lige nu er sammen med resten af sekretariatet at samle og formulere forbundenes input til en kommende revision af folkeoplysningsloven. Jeg ville være naiv, hvis jeg troede, at det her var min sidste stilling. Men jeg håber at blive i lang tid. Her er alle tre elementer på plads. Vi oplyser, vi har demokrati, og miljøet er fyldt med ildsjæle. Mine jobskifter handler om værdier, ildsjæle og demokrati. Sigrit Bilsted Pedersen, udviklingskonsulent i Dansk Folkeoplysnings Samråd

4 4 Parat til arbejdsglæde Du er fagligt dygtig, fleksibel og god til at samarbejde. Du har sikkert i høj grad formet dit job selv. Så nu er du rigtig begejstret for dine arbejdsopgaver? Nej? Måske har du brug for et karrieretjek. Alene i 2010 har DM hjulpet flere hundrede medlemmer med at opdage nye veje i arbejdslivet. Kun få magistre træder direkte ind i stillinger, som er skræddersyet til deres kompetencer. Og skulle det endelig ske, vil jobbet typisk ændre sig i ekspresfart. Faktisk svarer to ud af tre privatansatte magistre, at deres arbejdsopgaver altid, meget ofte eller ofte kræver, at de bruger andre kompetencer end deres kernekompetencer. Det viser en undersøgelse fra analyseinstituttet CASA, foretaget blandt privatansatte DM-medlemmer. Så vidt så godt. Forandring er fin. Hvis du ellers har indflydelse på den. Mange DM-medlemmer oplever, at deres kompetencer udvikler sig i takt med skiftende opgaver, og uden at der på forhånd eksisterer en fast skabelon for den stilling, man bestrider. Det kan være dybt tilfredsstillende, fordi det er dynamisk og nyt, men man risikerer også at udvikle sig i retninger, som ikke er de mest tilfredsstillende i længden, påpeger Bodil Egede-Lassen, leder af DM Job og Karriere. Unge vil videre Sidste år modtog lidt over 500 DM-medlemmer karriererådgivning i DM. Næsten halvdelen fortsatte til en udvidet samtale med en af DM s specialister i Job og Karriere. De mange DM-medlemmer, der har søgt gode råd, kan meget generelt, groft og firkantet deles op i to grupper. Der er de unge, hvis første år eller to i virksomheden, har været fulde af aha - og uha -oplevelser. Deres arbejdsdage har været spækket med oplevelser, og nogle har haft nok at gøre med at håndtere chokeffekten fra mødet med arbejdslivet. Nu har de fundet deres rolle i virksomheden, og de kender opgaverne og produktet og kollegerne og deres nærmeste leder. De har sagt ja til alle opgaver, også nogle af de kedelige. Nu bliver de rastløse, måske savner de fagligheden, måske har de fået øje på andre funktioner, der ser mere udfordrende ud. I hvert fald vil de videre, fortæller Bodil Egede-Lassen. Erfarne justerer kursen Den anden gruppe karrieresøgende DM-medlemmer er typisk først i 40 erne og opefter. De har gennem mange år opbygget og udviklet deres faglighed. De har masser af overskud. De har dyb indsigt i virksomhedens organisation og i hele branchen. De er hurtige, effektive, og opgaverne er lette. Måske også lidt for lette. DM s karrierechef: Nogle medlemmer oplever, at de opgaver, som de gennem årene er blevet dygtigst til at løse, faktisk ikke interesserer dem længere. De opnår så meget rutine og ekspertise i nogle typer opgaver, at de begynder at kede sig og savne udfordringer. Andre medlemmer vil gerne have større indflydelse på nogle overordnede beslutninger. Atter andre ønsker at bruge nye sider af sig selv og udvikle nye kompetencer. De reagerer på en spirende utilfredshed. Nogle siger direkte: Hvis jeg ikke kommer videre i mit arbejdsliv nu, ender jeg som en sådan en gammel, gnaven medarbejder, der hele tiden siger Det har vi prøvet. Sæt dig et mål Både for unge og lidt ældre magistre er det ofte vanskeligt at sætte ord og billeder og fakta på drømmejobbet. Den helt store forhindring for de fleste magistre er hverken chefer, kolleger eller kvalifikationer. Det er at få gjort drømmen så konkret, at man kan handle på sine ambitioner, siger Bodil Egede-Lassen fra DM Job og Karriere. Men der er ingen vej udenom. Hvis man vil flytte sig, må man have et mål. Bevægelsen hen til er mere konstruktiv end bevægelsen væk fra, når det gælder arbejdsindhold. Derfor må man researche, bruge sit netværk, få en mentor, opsøge DM s karriererådgivning og eventuelt tale med sin chef. Måske behøver man ikke at skifte virksomhed. Måske kan de opgaver eller funktioner eller fagområder, som man vil have flere af, findes i den virksomhed, hvor man allerede er ansat. Det vigtigste er, at man tager sig selv alvorligt, så man ikke år efter år nøjes med drømme om et bedre job understreger hun. Det vigtigste er at gøre drømmen konkret, så man kan handle på den. Bodil Egede-Lassen fra DM Job og Karriere

5 5 Historisk viden giver perspektiv til det liv, vi lever. For mig er det et drømmejob. Thomas Houkjær, chef for DR Historie (Foto: DR) Mere held end planlægning Thomas Houkjær, 39 år, cand.mag. i historie og M.A. Chef for DR Historie. Tilfældigheder og held har spillet en langt større rolle for mine jobskifter end karriereplanlægning, siger Thomas Houkjær. Den nu 39-årige historiker kom til DR efter et job som museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet og en periode med ledighed. Hans arbejdsliv i Danmarks største medievirksomhed begyndte ydmygt for syv år siden med jobtræning i DR s presseafdeling. Siden har han gennemført adskillige interne jobskifter. Hver gang til et lidt højere trin. I dag er han chef for DR Historie og dermed daglig leder af al historieformidling på radio og tv i Danmark. Jeg har aldrig haft chefdrømme eller tænk særligt strategisk over mit arbejdsliv. Men jeg er glad for at have så stor indflydelse. Historisk viden giver perspektiv til det liv, vi lever. For en historiker er det et kæmpe privilegium at få lov til at formidle sammenhænge mellem vores fortid og vores nutid og til at samarbejde med engagerede mennesker i DR Historie og i DR s chefredaktion, siger han. Med medarbejdere og lige så mange millioner på budgettet fylder ledelse en stor del af Thomas Houkjærs arbejde. I dag er han på tredje og sidste modul af DR s interne lederuddannelse. Min faglighed som historiker kommer mest til udtryk i de overordnede planer, vi lægger for afdelingens virksomhed. Jeg er stadig med til at udvikle koncepter for enkelte programmer og serier, men jeg har ikke fingrene nede i de enkelte programmer på samme måde som før. Den side af min faglighed har lidt trange kår for tiden. Til gengæld får jeg lov til at tænke de store linjer. For mig er det et drømmejob.

6 6 Mød mentorpar nr. 3 Efter intense møder er DM s mentorpar nr. 3 på vej ind i en ny fase. Nu skal aftaler sømmes fast og ord omsættes til handling. Mød Maiken og Mikkel, der begge har fået stort udbytte af at deltage i DM Privats mentorordning. Mentee Maiken Maigaard og mentor Mikkel Bohm.

7 7 OVERRASKELSE UDBYTTE MOTIV PROFIL MENTEE Maiken Mentee Maiken Maigaard, 36 år, cand.mag. i litteraturvidenskab, medieredaktør i DR Multimedie, 10 år på arbejdsmarkedet, 5 år i nuværende job. Vigtigste arbejdsopgaver: Projektleder og redaktør. Jeg har bevæget mig fra at være forlagsredaktør til nu at have en mere administrativ funktion med større økonomisk og fagligt ansvar. Det er den vej, jeg rigtig gerne vil forfølge, og derfor er jeg også gået i gang med at tage HD-fag om aftenen. Jeg havde brug for en afklaring af, hvilke kompetencer jeg skal udbygge, og hvordan jeg skal bevæge mig fra en specialist-funktion til et generalistjob, hvor det faglige indhold mere handler om økonomi og organisation. Selve processen har været utrolig positiv. Vi har begge været åbne og snakket lige ud af posen. Første gang var det lidt grænseoverskridende at tale så meget om mig selv over for en fremmed, men det glemte jeg hurtigt, da vi først kom i gang, og jeg blev opslugt af samtalen. Vi er nået langt på kort tid. Efter tre møder på hver et par timer er jeg mere afklaret om mine mål, og jeg er især mere afklaret om, hvor og hvordan jeg vil prøve at realisere mine mål. Mikkel er en meget nøgtern og handlingsorienteret sparringspartner, og det har været bevidstgørende for mig. Jeg arbejder i en matrix-organiseret og meget dynamisk afdeling af DR med de fordele og ulemper, der nu engang er vilkårene i en dagligdag med hurtig forandring. Jeg føler allerede nu en større sikkerhed i forhold til min rolle i organisationen og er mere klar på de kompetencer, jeg vil styrke. Inden samtalerne med Mikkel var jeg lidt i tvivl om, om jeg kunne forfølge mine mål inden for min nuværende branche. Og om jeg havde de rigtige kompetencer. Det er jeg ikke mere. Jeg har lært at se nye muligheder dér, hvor jeg er, og jeg er blevet mere afklaret omkring mine mål på længere sigt. MENTOR Mikkel Mentor Mikkel Bohm, 46 år, cand.comm., direktør i Dansk Naturvidenskabsformidling, 15 år på arbejdsmarkedet, 9 år i nu værende job. Vigtigste arbejdsopgave: Ledelse. DM s tilbud om at blive mentor kom på det helt rigtige tidspunkt. Jeg havde lige afsluttet en stor lederuddannelse på Ankerhus og ville gerne afprøve nogle værktøjer til coaching. Dansk Naturvidenskabsformidling begyndte for snart 10 år siden som en lille arbejdsplads med to medarbejdere. Nu er vi 16 faste og 10 studenter. Så jeg er vokset i kompetence og erfaring sammen med virksomheden. Man kan altid blive bedre. Rollen som mentor er virkelig lærerig. Jeg har mødt en spændende person med en anden faglig baggrund og andre arbejdsvilkår og har fået lov til at høre om det menneskes vurdering af egne styrker og svagheder og muligheder. For det andet har det været dybt interessant at få indblik i en helt anden arbejdsplads med en anden struktur og kultur, som jeg har kunnet spejle vores egen virksomhed i. Der har været masser af ahaoplevelser og øjenåbnere i forhold til min egen måde at drive virksomhed på. Når man selv sidder med ønsket om at skabe en god arbejdsplads, er det vældig interessant at sammenligne ledelsesformer, styringsredskaber og arbejdskulturer. Endelig har processen givet mig god træning i samtale og coaching. Jeg synes, jeg har fået mere, end jeg har givet. Jeg havde troet, det ville kræve længere tid og flere møder at nå så langt. Vi mødes igen inden sommerferien for at gøre status, men mere samtale er faktisk ikke relevant lige nu. MENTORSKAB I DM Ni mentorer og ni mentees har sagt ja til at deltage i DM s pilotprojekt for privatansatte. DM har sat de ni par sammen ud fra de enkelte deltageres baggrund, ønsker og mål. Projektets formål er at afprøve mentorskabet som et værktøj til vækst for både mentor og mentee. DM s definition på mentorskab lyder: Mentorskabet er en udviklende relation mellem to mennesker med forskelligt erfaringsgrundlag. I dette samarbejde kan begge parter opnå nye indsigter og erkendelser, ny læring samt faglig og personlig vækst. På DM s hjemmeside kan du læse meget mere om ordningen. Klik ind på og søg på mentorordning. KARRIERE ER ET JOB MED K Kun få privatansatte DM-medlemmer prioriterer traditionel karriere højt. Det viser en undersøgelse fra analyseinstituttet CASA. Næsten privatansatte DM-medlemmer blev bedt om at prioritere mellem 20 forskellige aspekter ved et godt arbejdsliv. På den samlede ønskeseddel havnede mulighed for karriere på en slatten 19.-plads. Til gengæld scorede spændende og udfordrende opgaver højt og landede på 3.-pladsen, kun overgået af Arbejde og fritid/ familie skal være foreneligt og et godt samarbejde med kollegerne. Ønskesedlen og andre svar i undersøgelsen fortæller, at DM s privatansatte medlemmer sætter stor pris på en kvalitativ karriere i form af arbejdsglæde og faglig udvikling. Den gamle betydning af karriere som en opstigning gennem graderne til større løn og finere titler er de til gengæld ret ligeglade med.

8 8 Sebastian Hauge Lerche, kommende formidlingschef i Post & Tele Museum En forretningsmæssig tilgang til et projekt tvinger formidleren til at tænke mere direkte på sin målgruppe. Kommunikation forandrer din verden Sebastian Hauge Lerche, 39 år, cand.mag. i moderne kultur & kulturformidling, MBA. Ny formidlingschef på Post & Tele Museum. Efter ti år i auktionshuset Bruun Rasmussen er Sebastian Hauge Lerche på vej til et nyt job som formidlingschef hos Post & Tele Museum i Købmagergade i København. Museet formidler kommunikationens historie gennem de sidste 400 år og sætter dermed perspektiver på den udvikling, der lynhurtigt forandrer vores verden. Kommunikationshistorien handler jo ikke alene om teknologiske landvindinger, men i høj grad også om de sociale, politiske og kulturelle forandringer, der følger med, siger Sebastian Hauge Lerche. Han ser det som en af sine vigtigste opgaver at få museets forsknings- og udstillingsaktiviteter gjort synlige som en vedkommende del af danskernes hverdag og verdensopfattelse. Post & Tele Museum drives af en privat fond, oprettet af TDC og Post Danmark. Museet har omkring gæster om året. 35 medarbejdere producerer hvert år en halv snes udstillinger, hundredvis af kursusforløb, udgiver et online-magasin, arrangerer events og driver forlag, butik og café. Jeg glæder mig til at blive en del af et dybt ambitiøst museum, der har en klar mission og en professionel organisation, siger Sebastian Hauge Lerche, som altid har haft det bedst i krydsfeltet mellem kultur og forretningsledelse. Hos Bruun Rasmussen, hvor han var den eneste humanist i en fem mand stor direktion, var hans arbejdsfelt kommerciel kulturformidling. Han valgte undervejs at supplere sin cand.mag. i kulturformidling med en MBA i strategi, økonomi og ledelse. En forretningsmæssig tilgang til et projekt tvinger formidleren til at tænke mere direkte på sin målgruppe. Det gælder også virksomheder med et kulturelt produkt. Det giver en særlig dynamik, som jeg ikke vil undvære.

9 9 Enhver karriere har sin egen dynamik. Den afhænger af uddannelse, funktion, ambition, kompetencer og tilfældighed. Alligevel har udvikling af karrierer nogle fællestræk. De handler om dig. Her er nogle milepæle, som du sandsynligvis vil passere på din vej mod større arbejdsglæde. skridt på karrierevejen 1 Tag dig selv alvorligt. Betragt det 6 Når målet står mere klart: Kan du som en arbejdsopgave at få et bedre job. realisere det inden for virksomheden? Kig Brug dine veltrænede evner til problemformulering, dataindsamling, analyse, om arbejdets indhold, snak med din nær- på de andre afdelinger. Snak med kolleger konklusion, handling. meste chef om dine muligheder. 2 Sæt dig et mål. Hvad går du efter? 7 Passer dine kvalifikationer til dit Penge? Magt? Mere kontakt med mennesker? En bedre verden? Vil du være mere teruddannelse, hvis mål udvikler dig i den drømmejob? Brug kun kræfter på den ef- specialist eller generalist? rigtige retning. Vær fokuseret. 3 Få hjælp til at definere dine ønsker, 8 Kan din egen virksomhed ikke levere det job, du ønsker, er det tid til at søge gerne fra mennesker med et nøgternt blik på dig, dine drømme og dine kompetencer. væk. Brug dine netværk til at få information om job, virksomhed, arbejdsmiljø. Oplagte muligheder: En mentor eller en karrierekonsulent i DM. Husk, at langt over halvdelen af de attraktive job aldrig bliver slået op. 4 Opdatér dit CV, og trim dine netværk. Svarer din profil på for eksempel det 9 Besvarer du et jobopslag, så husk, professionelle netværk LinkedIn.com til at DM yder gratis ansøgningstjek for medlemmer. DM tjekker også gerne din nye den type opgaver, du ønsker? Nogle chancer opstår pludseligt. Vær parat. kontrakt og svarer inden for 24 timer. Få flere informationer på 5 Mere research: Snak med gamle studiekammerater og tidligere kolleger og 10 Du har allerede gjort det hele? søg ind i DM s faglige netværk. Hent inspiration i andres karrierer. Fik de drømme- Måske du skulle være mentor i DM s men- Og du fik jobbet? Til lykke! Du er for sej! jobbet? Hvordan? Lyt og lær. torordning? Læs mere på side 6 og GODE RÅD 539 medlemmer fik sidste år tjekket deres jobansøgning hos DM 511 medlemmer modtog sidste år karriererådgivning af DM s specialister 251 medlemmer fik sidste år en udvidet karrieresamtale med en konsulent i DM Job og Karriere. Som medlem af DM kan du få individuel og professionel sparring i spørgsmål om karriereforløb, arbejdsliv og kompetenceudvikling. Ring til DM s karrieretelefon på DM s specialister i karriere og kompetence træffer du mandag til fredag kl. 10 til 16 og torsdag helt frem til kl. 18. BRUG DM S LYNTJEK På vej mod nyt job? Har du styr på løn, arbejdstid, klausuler, pension, ophavsret, barsel og alt det med småt? Lad professionelle øjne i DM se på din kontrakt, inden du skriver under. Du kan maile kontrakten og vil ofte få DM s kommentarer samme dag. Du kan også foretage det første tjek selv ud fra DM s tjekliste til kontrakter. Den finder du på

10 10 Jobhop betaler sig Unge privatansatte magistre bliver belønnet for at skifte job. Et jobskifte giver dobbelt op på årets lønstigning. Er man nødt til at skifte job for at få en ordentlig løn? Spørgsmålet er aktuelt efter en helt ny undersøgelse blandt DM Privats medlemmer. Undersøgelsen viser, at et jobskifte giver dobbelt så høj lønstigning, som hvis man ikke skifter job. Effekten ses de første ti år efter afsluttet kandidateksamen. Det kan ikke være rigtigt, at alle de dygtigste medarbejdere altid befinder sig uden for en given virksomhed, siger Poul Kattler fra DM Privats bestyrelse. Hvis løn afspejler kvalifikationer, og man samtidig systematisk får højere løn ved at skifte job, så betyder det altså, at de magistre, der kommer udefra, altid er mere kvalificerede end de interne. Og det kan jo ikke passe hver gang. Chefer i dilemma I stedet, mener Poul Kattler, skal man måske finde en psykologisk forklaring på den store forskel i lønstigning mellem unge, der skifter job, og unge, der knokler videre i deres gamle virksomhed. En chef kan have svært ved at løfte lønnen for en intern medarbejder, fordi det skal forsvares over for andre chefer og over for kollegerne i afdelingen. Derfor tror jeg, at man skal være meget bevidst om at markere meget tydeligt, hvis man som medarbejder bliver tilbudt et mere ansvarsfuldt job. Man bør overveje titel, ny jobbeskrivelse og en ny fysisk placering. Mange interne forfremmelser sker glidende, man får flere og flere opgaver og mere ansvar, og pludselig en dag er man projektleder og reel mellemleder, uden at lønnen er fulgt med. Og så er det svært at slå i bordet over for sin leder, for arbejdsopgaverne har jo ikke ændret sig markant sammenlignet med ugen før, siger Poul Kattler. Hold på de interne Poul Kattler råder danske arbejdsgivere til at være opmærksomme på, om de i tilstrækkeligt omfang får belønnet trofaste medarbejderes kvalifikationer. Jobskifte fremmer den enkelte medarbejders udvikling og gør det lettere for virksomheder at udveksle viden. Mobilitet er udmærket. Men hvis arbejdsgiverne vil belønne kvalifikationer, bør de ikke overse alle de dygtige, engagerede medarbejdere, som de allerede har ansat. Ellers bør de nok ikke blive overrasket, hvis de ikke får lov til at beholde dem. DM Privats undersøgelse viser også, at ældre medlemmer ikke opnår samme gevinst som unge ved at skifte job. De fleste er pænt lønnede i forvejen. Deres børn er lidt ældre, huset er måske betalt, og de har bedre tid. Hvis de skifter job, er deres valg sandsynligvis båret af interesse. De har ofte bedre råd til at lade lysten råde og lønnen komme i anden række, gætter Poul Kattler fra DM Privats bestyrelse. Det kan ikke være rigtigt, at alle de dygtigste medarbejdere altid befinder sig uden for en given virksomhed. Poul Kattler fra DM s Privats bestyrelse. Kurser Får du nok i løn? Vil du videre i din karriere? DM Privat udbyder en række kurser, der er specielt udviklet til medlemmer, der er privatansat. Du deltager gratis. Flere informationer og tilmelding på Det private arbejdsmarked På det private arbejdsmarked er løn- og ansættelsesvilkår ikke i samme grad reguleret som job i det offentlige. Og det kan være svært at navigere i regler, kutymer, lovgivning etc. DM Privat inviterer til et gåhjem-arrangement for privatansatte, der inden for det seneste par år har fået job på det private arbejdsmarked. København: 2. marts 2011 Aarhus: 14. april 2011 Forhandlingsteknik ja, sådan! Formålet med kurset er at gøre dig til en bedre forhandler, at blive mere tryg i rollen som forhandler og opnå bedre resultater. Udgangspunktet er interessebaseret forhandlingsteknik, hvor man går bag om arbejdsgiverens standpunkter og finder løsninger, der tilgodeser både medarbejderens og arbejdsgiverens interesser. Aarhus: 3. marts 2011 København: 12. april 2011

11 11 Mobilitet giver bonus Kandidatår : : : 3,8 % 3,5 % 6,3 % 7,0 % 9,3 % 11,1 % : Før 1990: 3,0 % 3,9 % 3,0 % 2,5 % Har ikke skiftet arbejdsplads inden for det seneste år Har skiftet arbejdsplads inden for det seneste år 0 % 1 % 2 % 3 % 4 % 5 % 6 % 7 % 8 % 9 % 10 % 11 % 12 % Lønstigning i procent Skift job, hvis du vil have mere i løn. Ny undersøgelse fra DM Privat viser, at et jobskifte i løbet af de første ti år på arbejdsmarkedet giver økonomisk gevinst. FÅ STYR PÅ KONTRAKTEN Selv det sjoveste job kan hurtigt blive surt, hvis du ikke får ordentlige arbejdsforhold. Vi har set eksempler på, at medlemmer er blevet forfremmet både en og to gange, inden lønnen er fulgt med, siger Liselotte Jespersen, forhandlingsleder i DM. Når du først sidder i stillingen, er det sværere at forhandle løn, arbejdstid og andre vilkår. Som medarbejder bliver man ofte glad over en mulig forfremmelse. Det er dejligt at være udvalgt og anerkendt. Så mange siger ja tak uden at tænke nærmere over vilkårene. Man er mere optaget af indholdet i det nye job. Det er naturligt. Vores erfaring er bare, at de forhandlinger, der er nemme i de første glade dage, hvor både ledelse og medarbejder ser frem til det nye samarbejde, kan blive meget tunge og træge og negative, hvis der går for lang tid. Derfor skal man få sine vilkår på plads, inden man siger ja til forfremmelsen, og at man skal få kontrakten på plads, inden man tiltræder stillingen, understreger DM s Liselotte Jespersen. Forhandlingsteknik for kvinder Kurset er for kvinder ansat på private arbejdspladser. Er du bevidst om dine styrker og udfordringer som kvinde i forhandlingssituationer? Hvordan opnår du gennemslagskraft i forhandlinger og bliver fortrolig med dig selv i rollen som forhandler? København: 17. marts og 25. maj 2011 Aarhus: 4. maj 2011 Gør status og sæt nye karrieremål Ønsker du at sætte fokus på din karriere? DM s uddannelseskonsulent hjælper dig til at sætte fokus på karrieren. Du kommer til at arbejde med strategiske valg, egne kompetencer og mulighed for udvikling. Gennem praktiske øvelser vil du få inspiration til nye karrieremæssige overvejelser. Husk at tage dit cv med. Aarhus: 24. marts 2011 København: 3. maj 2011 Forhandlingsteknik få resultater på bordet! Overbygningskursus. Afprøv rollen som forhandler på begge sider af bordet. Styrk din egen forhandlingsposition, og få indsigt i de interesser og rammer, modparten forhandler under. Aarhus: 31. marts 2011 København: 5. maj 2011 Jurakursus for privatansatte med tillidshverv Kurset giver overblik over funktionærlov og barselslovgivning. Det er for privatansatte tillidsrepræsentanter, kontaktpersoner, sikkerhedsrepræsentanter, klubbestyrelsesmedlemmer og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. København: 30. marts 2011 Aarhus: 26. maj 2001

12 12 Nytårskur hos DM Privat Kender du svarene? Årets nytårskur bød også på en quiz om ret og rimelighed på det private arbejdsmarked. Det er for sent at vinde præmier, men du kan stadig vinde glæden over at svare rigtigt. Svarene finder du nederst på siden. A. Hvor mange private virksomheder har DM indgået overenskomst med? 32, 61 eller 80 B. Eksisterer der forskellige opsigelsesvarsler, afhængigt af hvor lang tid du har været ansat i virksomheden? Ja eller nej C. Hvilke regler/lovgivning er du som privatansat beskyttet af som udgangspunkt? sesvilkår D. Hvad forudsætter din opsigelse? til enten din eller virksomhedens forhold som f.eks. ændringer i virksomheden. givet senest to uger inden opsigelses datoen. riode på mindst 2 sammenhængende måneder. E. Hvor mange ugers barselsorlov med ret til dagpenge er øremærket faderen? 2, 4 eller 8 F. Kan du læse de overenskomster, som DM har indgået med private virksomheder, på Ja eller nej G. Hvor ofte skal en APV (Arbejdspladsvurdering) foretages ifølge Arbejdstilsynet? To fotografer i fuld sving. Bladets fotograf, Henrik Petit, til nytårskur hos DM Privat, hvor et medlem foreviger nytårskurens lækre buffet. Læs mere om årets nytårskur i Magisterbladet på side 16 og 17. Vindere af quiz: Ved DM Privats nytårskur i Aarhus blev vinder af konkurrencen Lars Christensen, der til daglig arbejder på Infineon Technologies. I København blev quizzen vundet af Lene Thuren Jensen, som er ansat på Landbrug og Fødevarer. Begge steder var præmien 1 flaske champagne. DM Privat ønsker tillykke. HER KAN DU MØDE MAGISTERDYRET Til vands, til lands og i luften: Et rigtigt Magisterdyr kan eksistere i de mest forskelligartede miljøer. Men det har stadig brug for en fagforening. Se det på (søg på Magisterdyret ) eller på YouTube. En af initiativtagerne til videoen om Magisterdyret, Camilla Gregersen, siger om videoen. Som privatansat magister er man tit i en udsat position. I mange virksomheder bliver løn- og arbejdsvilkår aftalt individuelt med ledelsen, og der har man stærkt brug for faglig opbakning. Der kan også være problemer med at trænge igennem til ledelsen, særligt hvis man ikke er mange AC ere. Vi vil gerne understrege med videoen, at DM er klar til at hjælpe i alle de situationer, der kan opstå på en arbejdsplads og vi vil illustrere, at problemer sagtens kan opstå, selv om medarbejderne er selvstændige, kvalificerede og tilpasningsdygtige. Fremover vil DM bruge flere videoklip til at fortælle om DM og DM s medlemmer. Det giver bedre gennemslagskraft på f.eks. sociale fora at benytte sig af visuelle og auditive effekter, siger Camilla Gregersen, der er medlem af bestyrelsen for DM s privatansatte og af DM s hovedbestyrelse. Svar på nytårsquiz: A. 80 virksomheder. B. Ja. C. Funktionærloven. D. Din opsigelse skal være ratione el i relation til enten din eller virksomhedens forhold. E. 2 uger. F. Ja. G. Mindst hvert 3. år.