Kære læsere I DECEMBER KAN DU BL.A. LÆSE: Har frøen, fulgen og fisken nu også fået det bedre? Formandens leder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kære læsere I DECEMBER KAN DU BL.A. LÆSE: Har frøen, fulgen og fisken nu også fået det bedre? Formandens leder"

Transkript

1 NYHEDSBREV FOR MILJØSAMARBEJDET GREEN CITIES DECEMBER 2010 Kære læsere Energirenoveringer kunne løfte klimaindsatsen Da statsminister Lars Lykke Rasmussen den 5. oktober åbnede folketinget, var det blandt andet med en erklæring om, at Danmarks energiforsyning skal være hel uafhængig af fossilt brændsel i Bestemt en glædelig udmelding, men statsministeren sagde også at regeringen ikke agter at fremlægge en detaljeret plan for, hvordan dette nås.i Green Cities vil vi gerne fremlægge vores konkrete planer. Til sommer har alle Green Cities kommuner hver en klima-plan med konkrete tiltag til CO 2 reduktioner. Klimaplanerne er vores første skridt mod et Danmark, der er fri for fossilt brændsel. I min optik er der to forhold, der er helt centrale for, at vi som kommuner kan skabe markante reduktioner af vores CO 2 udledning. For det første skal vi have mere vedvarende energi. Primært fra havvindmøller, men også gerne fra møller på land, hvor det er miljømæssigt og æstetisk forsvarligt. For det andet skal vi have energiforbedringer for det eksisterende byggeri, der med ca 40 % af det samlede energiforbrug, er en væsentlig bidragsyder til CO 2 udledningen. Når parcelhusejeren bygger om eller bygger til, skal der være et økonomisk incitament til at tænke isolering ind fra starten af byggeprocessen. Hvorfor ikke lave en fond, hvor private boligejere opsparer til energiforbedringer? En sådan fond peger klimakommissionen også på i deres bud på virkemidler til at forbedre CO 2 belastningen, og en lignende fond findes allerede for lejere i almennyttige boliger, der med en vis procentdel af deres husleje sparer op til forbedringer af bygningen. Når boligselskaber og kommuner gennemfører store renoveringsprojekter i boligområder, er der for alvor perspektiver i at tænke energi og klima ind. Udfordringen er dog at landsbyggefonden, ifølge loven, ikke må yde tilskud til mere end en basisrenovering, og denne medfører altså ikke mærkbare energiforbedringer. Når byggerierne er færdigrenoverede, er de energimæssigt set allerede forældede i forhold til dagens standard, fordi Landbyggefonden ikke må yde tilskud til at renovere ud over bygningsreglementets krav. Kommuner og boligforeninger, der ønsker energiforbedringer, kunne tage syvmileskridt, hvis reglerne blev ændret. Da Energibyerne tidligere på året mødtes med klimaminister Lykke Friis, benyttede jeg selv lejligheden til at gøre opmærksom på disse barrierer. Vi vil som politisk styregruppe gerne komme med udmeldinger rettet mod de faglige og politiske barrierer, vi oplever. Barrierer der gør det mere udfordrende at nå vores Green Cities mål. Disse udmeldinger skal naturligvis modnes i samarbejde med Jer i Green Cities arbejdsgrupperne og med kommunernes medarbejdere i øvrigt. I sidder inde med den faglige viden, og den kan ikke undværes, når vi skal styrke og målrette vores udmeldinger til de parter, der har mulighederne for at skabe bedre rammer for vores arbejde. Med håb om et fortsat godt samarbejde, også med denne opgave, vil jeg gerne sige Jer tak for et spændende år i Green Cities, og ønske Jer den allebedste jul. Leif Pedersen I DECEMBER KAN DU BL.A. LÆSE: S1 Formandens leder S3 SMS dagbog fra en Green Cities medarbejder S6 Har frøen, fulgen og fisken nu også fået det bedre? S10 Grøn Herning Uge S2 På efterårskonferencen... S4 Gate 21 byder sekretariatet velkommen S8 En god historie fra en observatør S12 Årets Green Cities Pris 2010 DECEMBER 10 Side 1 af 12

2 På efterårskonferencen blev der arbejdet med forankring Kommunikation om miljø skal tage udgangspunkt i det enkelte menneske. Kun hvis miljøindsatsen vinkles, så den giver mening for den enkelte, kan vi forvente, at folk vil bidrage til den. Det var et af mange budskaber på Green Cities efterårskonference, som blev afholdt i Albertslund d. 27. og 28. oktober. På konferencen deltog ca. 100 miljøinteresserede mennesker såvel fra Green Cities kommunerne som fra andre organisationer. AF PERNILLE FRIIS BRØDSGAARD, ALBERTSLUND KOMMUNE Temaet for årets konference var forankring af miljøarbejdet, og der var inviteret forskellige oplægsholdere med viden om forankring på det teoretiske plan og på helt konkret plan. Jeppe Læssøe fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) lagde på første-dagen ud med at fastslå, at der er mange barrierer for at få folk engageret i miljøarbejdet. Derfor skal vi være goden til at forstå, hvad der giver mening for det enkelte menneske og blive bedre til at lytte og forstå, hvordan miljøarbejdet kan indgå i forskellige menneskers liv. Jeppe Læssøes indlæg kunne på glimrende vis holdes op mod Christine Feldthaus, som på anden-dagen kom med en række helt konkrete bud på, hvordan miljøinformationen kan tænkes og adresseres præcise målgrupper. Nogle målgrupper skal rammes i byggemarkedet, andre i livsstilsmagasiner og atter andre på loppemarkederne. På den måde kan vi få miljøarbejdet til at give mening for mange. Oplægget gav også mening for deltagerne, der fik grinet godt igennem og samtidig fik en øjenåbner for holdninger Jeppe Læssøe bidrog med teoretiske perspektiver på forankring, mens Christine Feldthaus fik mobiliseret de sidste energireserver hos konferencedeltagerne sent torsdag eftermiddag. og præferencer hos grupper som normalt ikke markerer sig særlig kraftigt i forhold til miljø og natur. Arbejdernes Landsbank i Vanløse var et af de konkrete eksempler på, at miljøet sættes på dagsordenen. Det kunne kundemedarbejder Mette Pille Mogensen berette om. For selvom en bank ved først øjekast ikke har meget med miljø at gøre, så har det lokale miljøprojekt Climate Street bl.a. medført væsentlige energitiltag i banken og gjort energirigtig rådgivning til en del af medarbejdernes kundesamtaler. Miljøarbejdet kan give mening for mange, men på vidt forskellige måder, og derfor er udfordringen at finde ud af hvordan. Den gode nyhed er, at det er muligt, den mindre gode er, at det ikke er så enkelt. Det kræver en ekstra indsats, dialog og tid. Sidst på konferencen fik deltagerne mulighed for at se flere eksempler på hvordan miljøarbejdet kan forankres i praksis. Det skete på de workshops der blev afholdt forskellige steder i Albertslund. Et hold diskuterede forankring på det strategiske- og ledelsesmæssige niveau og besøgte Albertslunds nye passivhus daginstitutioner. Et andet hold fik mulighed for at møde nogle af de ildsjæle, der til dagligt huserer Albertslund. Her kunne Jørgen Poulsen blandt andet fortælle om hvordan Vikingelandsbyen arbejder med at formidle den naturopfattelse, der for 1000 år var en del af vores forfædres liv, og i øvrigt hvordan man opfører alt i landsbyen, med de ressourcer den omkringliggende natur stiller til rådighed. Midt på eftermiddagen kunne en flok trætte konferencedeltagere så tage toget mod Øst- og Vestdanmark forhåbentligt beriget med en masse teoretiske og praktiske bud på, hvordan man kan forankre miljøarbejdet i danske kommuner. Årets efterårskonference var slut. Du kan læse om uddelingen af årets Green Cities pris på sidste side. DECEMBER 10 Side 2 af 12

3 SMS dagbog fra en Green Cities medarbejder Annica Myrén rapporterer fra Green Cities Efterårskonference. AF ANNICA MYRÉN, KLIMAMEDARBEJDER I KOLDING KOMMUNE Dag 0. kl. 21:10 Er nu på vej i toget til København for at deltage i Green Cities Efterårskonferencen. Glæder mig, for da jeg læste programmet, hæftede jeg mig ved at Jytte Abildstrøm kommer. Det bliver sjovt. Også at der er så mange forskellige emner, der tages op. Her i toget er det jo også dejligt, at man kan tage en lille lur, så man er udhvilet til i morgen. Dag 1. kl. 9:35 Så endnu et tog. Dog kun et S-tog denne gang. Udover konferencen er det da også hyggeligt at være i hovedstaden. Bor i en af Koldings Kommunes ferielejligheder, da ugen afsluttes med lidt byferie med mor og far helt fra Nordsverige. Måske er det nu tid til at læse programmet ordentligt. Dag 2 kl. 11:47 Sidder lige og tygger på en sandwich i Albertslund Syd. Jeg er glad for, at jeg valgte en workshop i det fri, men også ganske tilfreds at høre om pladsdannelse og beboerinitiativer. Beboerinddragelse er aldrig noget man bare lige gør, men er jo en meget vigtig del af vores job i kommunerne Dag 2 kl. 16:06 Tak for en god og lærerig efterårskonference. Med mange ideer i rygsækken vil jeg nu hoppe ombord på toget tilbage til min Københavnske ferielejlighed. Hvad mon Ballerup kan finde på til næste år Dag 1. kl. 12:56 Jiu Jitzu princippet, EMAS bøn, Climate street - yes we can, fejre fejltagelser hold da om en indholdsrig formiddag. Må sige at det er en af de bedste oplæg jeg har hørt i mine 3 år som Green Cities kommune medarbejder Dag 1. kl. 16:47. Så fik vi en rigtig god historie om, hvordan hoteller kan blive CO2 neutrale. Sej kvinde Og grinet fuldstændigt igennem til Jytte Abildstrøm. Hvor er det da befriende at få en opsang en gang imellem. Glæder mig nu til fest i aften. Dag 2. kl. 07:55. Er på vej til dag 2 af Green Cities konferencen. Lidt træt efter hyggelig middag i går. Troede jeg ville tage tidligt hjem, men så begyndte Kirsten at snakke om Grønland og Bjørn om anerkendende værdisamtaler i miljøledelse, og så blev det lidt sent alligevel Bliver godt med en gåtur! Annica Myrén, SMS korrespondent DECEMBER 10 Side 3 af 12

4 Gate 21 byder sekretariatet velkommen Green Cities sekretariat bliver i 2011 placeret i Gate 21 for at styrke Green Cities strategi- og projektarbejde. AF JACOB LUNDGAARD, KONST. DIREKTØR I GATE 21 Albertslund Kommune har med Green Cities styregruppes opbakning valgt at flytte foreningens sekretariat til Gate 21 i en etårig prøveperiode. Flytningen fra Albertslund Kommune til Gate 21 sker i håb om, at Gate 21 kan bidrage til at skabe et mere slagkraftigt sekretariat med et større fokus på projektarbejde. Som leder af Gate 21 s sekretariat kan jeg love, at vi vil gøre vores bedste for at realisere dette ønske. I Gate 21 har vi ikke tøvet et øjeblik med at byde Green Cities sekretariatet velkommen inden døre. Det skyldes flere ting. Foreningerne Green Cities og Gate 21 har begge som mål at skabe et bæredygtigt samfund. I begge foreninger er vi overbevidste om, at strategiske samarbejder på tværs af kommunegrænser er nødvendige og afgørende for at nå de langsigtede mål på klima- og energiområdet. Vi går forskellige veje for at opnå målet. Green Cities medlemmerne har sat sig nogle fælles politiske mål, som medlemmerne i fællesskab følger. Gate 21 er i højere grad et operationelt samarbejde, hvor mange forskellige interessenter bindes sammen i projekter. Samtidig er Green Cities kun for kommuner, hvor Gate 21 også er for virksomheder og universiteter. Jeg mener, at de to tilgange vil supplere hinanden på fantastisk vis. Samlingspunkt for visionære aktører Både Gate 21 og Green Cities er samlingspunkt for en række visionære medlemmer og partnere, der har interesse i at arbejde målrettet med konkrete klima- og energiløsninger. Begge foreninger har derfor brug for et stærkt sekretariat, der kan håndtere mange interesser. Gate 21 sekretariatets grundlæggende opgave er at servicere en bred partnerkreds og at skabe slagkraftige projekter. Selvom Gate 21 sekretariatet kun har eksisteret i et år, er der allerede en stærk bemanding, som fra 1. februar 2011 tæller 20 årsværk. Jeg mener derfor, at vi er godt klædt på til at kunne understøtte og styrke Green Cities styregruppe og sekretariatet Velkommen til Green Cities sekretariat i Gate 21. >> FORTSÆTTES NÆSTE SIDE DECEMBER 10 Side 4 af 12

5 >> FORTSÆTTELSE i forhold til betjening af medlemmerne og udviklingen af strategiske partnerskaber. Omdrejningspunktet er projekter Green Cities ønsker i højere grad at lade projekter være omdrejningspunktet for samarbejdet imellem kommunerne. Her vil et tættere samarbejde imellem de to organisationer også være en stor styrke. I Gate 21 er det centrale omdrejningspunkt for partnerskaberne nemlig projekter, som partnerne løbende er med til at formulere. Projekterne tager afsæt i partnerkredsens og især i det kommunale markeds behov og skal generere nye løsninger, videndeling, netværk og kompetenceudvikling med fokus på konkret handling. Fra 2011 vil tre store og flere mindre projekter have til huse i Gate 21. Et af dem er Carbon 20, som er et Green Cities projekt. Gate 21 ser frem til at huse projektet, og vi ser gode muligheder for synergieffekter ved, at ledelse og kommunikation ligger i Gate 21 s sekretariat.. Om Gate 21 Foreningen Gate 21 blev dannet i 2009 og er i dag et projekthus i Albertslund med 20 medarbejdere. Gate 21s hovedformål er at skabe længerevarende partnerskaber mellem kommuner, boligselskaber, universiteter og private virksomheder om klima- og energiløsninger, der gør en forskel for klimaet og for samfundet. Det centrale omdrejningspunkt for partnerskaberne er klima- og energiprojekter, som medlemmerne løbende er med til at formulere. Du kan læse mere om Gate 21 og de projekter, som foreningen varetager på hjemmesiden Personligt er jeg glad for den kontinuitet i betjeningen af Green Cities får, ved at Gunver Bennekou ansættes i Gate 21 s sekretariat fra I Gate 21 glæder vi os til samarbejdet og til at give vores bidrag til, at Green Cities bliver en endnu mere visionær og slagkraftig forening. DECEMBER 10 Side 5 af 12

6 Har frøen, fuglen og fisken nu også fået det bedre? Eller har Allerød kommune i 2015 flere agerhøner i det åbne land, flere violetrandede ildfugle i enge og moser, mere rundbladet soldug i fattigkærene, flere par af lille flagspætte i skovene? Er løgfrøen og mørk pletvinge tilbage i Allerød? AF OLE DAHLQVIST SØRENSEN, NATUR- OG VANDMILJØMEDARBEJDER ALLERØD KOMMUNE Status I oktober 2010 blev der afholdt et FN-topmøde i Nagano, Japan (COP 10) for at gøre status for de globale mål om at mindske tilbagegangen af tabet af biodiversitet inden Resultatet var mildest talt ikke godt målet var ikke nået for nogen af de 21 delmål målet blev heller ikke samlet nået i et eneste land. Næsten ud af vurderede arter er udryddelsestruede. Planeten mister i øjeblikket levende arter i et tempo, der er gange hurtigere end den historiske hastighed. FN og EU har derfor i 2010 fastsat nye mål for arbejdet med bevarelse af arter og natur indtil FN s og EU s nye mål er inden udgangen af 2020 at standse tilbagegangen af den biologiske mangfoldighed. Rammerne for arbejdet er denne gang bedre. Forpligtelser til økonomisk bistand til fattige lande, lokal beskyttelse mod monopolisering af genetiske ressourcer osv. er indarbejdet. EU har et forslag på vej om en ny biodiversitetsstrategi, som skal lægge rammerne for indsatsen frem til Green Cities og Allerød Kommune Men er det ambitiøst nok problemets dybe alvor taget i betragtning? I Green Cities samarbejdet er der også fastsat et mål for beskyttelsen af biodiversiteten. Kan vi være med mht. EU s og FN s ambitioner? Svaret er ja, oven i købet er vi langt foran. Green Cities målet at frem mod 2015 ØGE antallet af prioriterede arter og øge kendskabet til arbejdet med bevarelse af biodiversiteten. Green Cities målet har nødvendiggjort, at Allerød Kommune skulle udvælge prioriterede arter. Derfor blev der i efteråret 2009 udarbejdet en Strategi for biologisk mangfoldighed med en lang liste over de arter, hvor en indsats i Allerød kommune er vigtig for arten regionalt eller nationalt, eller at arten kan være et mål for en vigtig naturtypes tilstand. Strategien indeholder også retningslinjer for mulige indsatser i specifikke højtprioriterede naturområder i kommunen og guidelines for naturindsatser i forskellige naturtyper. Ved en grundig analyse i samarbejde med COWI blev de arter udvalgt, hvor en indsats i Allerød kommune kan give et vigtigt og effektivt bidrag til artens udbredelse. På den måde har kommunen et solidt grundlag for at prioritere naturindsatsen fremover og måle resultatet af indsatsen. Ud fra indholdet i Strategien er der politiske vedtaget en handleplan for , hvor de helt konkrete mål for gennemførsel af naturprojekter mv. samt økonomi fremgår. Som eksempler på målsatte indsatser inden udgangen af 2015 kan nævnes gennemførelse af 5 vandløbsprojekter, forbedre natur-informationen i mindst 10 naturområder (skilte mv.), udbrede kendskabet til 2010, 2020 og Green Cities målene for biodiversitet, have opnået mindst 5 detailundersøgelser af sjældne arter i 5 større områder, anvendelse af specifikt beløb til at støtte naturpleje på private >> FORTSÆTTES NÆSTE SIDE DECEMBER 10 Side 6 af 12

7 >> FORTSÆTTELSE arealer, kortlægning af udbredelsen af andre invasive arter end bjørneklo (som vi allerede bekæmper intensivt) for at bedømme behov for indsats, genindførsel af to arter og en naturtype-botanik i kommunen og forbedre forholdene for flagermus og hulrugende fugle i byerne. Handleplanen og Strategien for biologisk mangfoldighed for Allerød Kommune kan findes på Natur_Miljo/Naturbeskyttelse.aspx Handleplanen er ambitiøs, fremadrettet og prioriteret. OG slet ikke umulig at opfylde. Det behøver ikke at være dyrt eller svært at forbedre biodiversiteten. Primært drejer det sig om at lære at tænke biodiversitet ind i alt andet, vi laver i kommunen og tænke i synergieffekter imellem andre projekter og andre kommunale forvaltningers arbejde. Kommunenetværket i Green Cities er en vigtig faglig sparringspartner i dette arbejde, og flere tværgående projekt ideer er i støbeskeen, så vi også sammen kan løfte opgaven og styrke hinandens arbejde yderligere. Flere andre kommuner i Green Cities har allerede hentet inspiration i Allerøds Strategi for Biologisk mangfoldighed til det videre arbejde. Nogle af arterne på Allerød Kommunes prioritetsliste: Rundbladet soldug Lille flagspætte Violetrandet ildfugl DECEMBER 10 Side 7 af 12

8 En god historie fra en observatør - Køge Kommune stiller miljø- og energikrav ved grundsalg I Køge kommunes Kommuneplan samt Agenda 21 strategi 2008, er der opstillet en række ambitiøse mål for kommunen her i blandt også mål for bæredygtige tiltag for kommunens udvikling. Dette har bl.a. resulteret i, at politikerne i Køge har valgt at stille en række miljø- og energikrav i salgsbetingelserne til ca. 190 boliger i det nye boligområde Ravnsborg i den sydlige del af Køge by. AF LENE LINDKVIST OKHOLM, AGENDA 21- OG KLIMAKOORDINATOR, OG KIRSTEN AGERHOLM GYALOKAY, LEDER FOR KOMMUNIKATION OG KLIMA, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN I KØGE KOMMUNE Krav i salgsbetingelser - hurtigt salg trods krise Lokalplanen til det nye boligområde Ravnsborg blev vedtaget inden udvidelsen af 15 i Planloven. Da vi gik i gang med udviklingen af Ravnsborg, var mulighederne for at stille miljø- og energikrav i forbindelse med lokalplanlægningen mere begrænsede, end de er i dag. Det betød, at vi valgte at arbejde med mulighederne for at stille mere radikale miljø- og energikrav i selve salgsbetingelserne. Kravene skulle tilpasses de forskellige typer af boliger i Ravnsborg; parcelhuse, rækkehuse og etageboliger. Trods stagnationen i salget af grunde som følge af den økonomiske krise i 2009 blev samtlige grunde i det nye boligområde solgt på ca. ½ år. Dette skyldes dog ikke en ganske særlig interesse for at købe grunde med miljø- og energikrav, men nok mere det forhold, at grundenes beliggenhed er god med kun 1,5 km til Køge bymidte. Til gengæld har kravene heller ikke været en hindring for salget. Proces for miljø- og energikravene For at udarbejde miljø- og energikravene, blev der nedsat en intern tværfaglig projektgruppe, som skulle samle både tidligere erfaringer fra bl.a. de Svanemærkede Fremtidens Parcelhuse i Herfølge samt ny viden fra eksperter og andre kommuner. Formålet med projektgruppen var også at sikre forankring hos både planlæggere, byggesagsbehandlere, medarbejderne for grundsalg samt de teknikere, der arbejder med byggemodning. Forudsætningen for de krav, der skulle stilles, var fra starten, at de skulle kunne administreres. Se eksempler i faktabox. Information til køberne Efter at den sidste grund var solgt inviterede kommunen køberne af parcelhusgrundene til en kop kaffe og et fælles informationsmøde. Her blev de nye grundejere flere i følgeskab med deres byggefirma introduceret til kravene og deres betydning. Flere fra projektgruppen fra Teknik- og Fakta om Køge Ca 40 km syd for København indbyggere Areal ha Grundelementerne til de nye parcelhus er her blevet opfør >> FORTSÆTTES NÆSTE SIDE DECEMBER 10 Side 8 af 12

9 >> FORTSÆTTELSE Miljøforvaltningen og Det Grønne Hus informerede om, hvorfor kommunen havde valgt at stille de aktuelle krav, og hvad det betød for dem som nye grundejere. Særligt Det Grønne Hus kunne uden begrænsende myndighedskasket vejlede de nye grundejere om helt konkrete løsningsmuligheder på de aktuelle krav. Informationsmødet havde også til formål at sikre, at de byggeansøgninger kommunen efterfølgende ville modtage, imødekom de stillede krav mm. så godt, at sagsbehandlingsprocessen ville gå smidigt muligt for den enkelte grundejer. Hvad har vi lært? At mere vidtgående miljø- og energikrav i salgsbetingelserne ikke nødvendigvis har betydning for salgbarheden af en grund. At det er vigtigt at orientere bygherrerrne om, hvorfor de givne krav er stillet, og hvordan de kan imødekommes og at de er interesserede i at få den viden. At det er vigtigt at inddrage repræsentanter for alle led i salgs, planlægings- og byggemodningsprocessen for at nå et godt resultat, som følges helt til dørs. Vi er fortsat midt i processen. Husene begynder at tage form i Ravnsborg, men den endelige evaluering af hvorvidt kravene i salgsbetingelserne er blevet indfriet, og hvordan de involverede medarbejdere i Teknik- og Miljøforvaltningen har oplevet processen, er endnu ikke gennemført. Miljø- og energikrav i salgsbetingelser eksempler Byggeriet Mindst lavenergiklasse 1 eller bedre Intet trykimprægneret træ - undtaget ved direkte jordkontakt Intet pvc Installation af loggere i husene, så forbrug af vand, varme og el kan monitoreres af beboerne Udearealer rækkehuse og etageboliger Biofaktorberegning skal vedlægges (krav om en minimum biofaktor på 0,7) Regnvand skal nedsives på egen grund, anvendes rekreativt eller genanvendes til toiletskyl eller tøjvask Mulighed for udendørs tørring af tøj Jordbalanceberegning vedlægges Etablering af lettilgængelig og overdækket cykelparkering tæt på boligen Etablering af lettilgængelig opbevaringsmulighed for cykelanhængere, barnevogne mv tæt på boligen Køge som observatør i Green Cities Køge Kommune har arbejdet målrettet med miljøarbejde i mange år og ser det derfor som en naturlig forlængelse heraf, at vurdere mulighederne for at blive medlem af Green Cities. Der har været mange både store og små projekter og indsatsområder inden for energi og miljø gennem tiden her vil vi blot nævne et par af dem. F.eks. Det Grønne Hus i Køge, som blev etableret for mere end 10 år siden og som i dag er Østsjællands største videncenter indenfor energi og miljø samt det eksperimenterende projekt med de første svanemærkede Fremtidens Parcelhuse i Herfølge syd for Køge. Køge Kommune følger arbejdet i Green Cities tæt og vil i foråret 2011 vurdere et muligt medlemskab. Der er her på Ravnsborgvej at Køge Kommune har stillet miljø- og energikrav i salgsbetingelserne for den nye bebyggelse DECEMBER 10 Side 9 af 12

10 Grøn Herning Uge - Inspiration til grøn livsstil For tredje år i træk har vi i Herning Kommune, afholdt Grøn Herning Uge den sidste uge i september. Grøn Herning Uge har involveret mere end 25 lokale parter, der har bidraget aktivt med arrangementer, input og samarbejde. Heraf er mange fra klimanetværk Herning, som består af over 30 lokale aktører fra virksomheder, foreninger, uddannelsesinstitutioner, landsbyer, fagorganisationer mv. AF LINE THASTUM, MILJØKOORDINATOR OG GRØN GUIDE, HERNING KOMMUNE Vi har set lidt på tilslutningen til Grøn Herning Uge og anslår vi at der har været direkte kontakt til borgere gennem de 8 afholdte arrangementer. Desuden er der formidlet klima- og miljø ud til omkring læsere, forbipasserende og gæster på biblioteker, gågade, station, mv. Det synes vi er en meget god eksponering! Arrangementer i Grøn Herning Uge Allerede onsdagen inden Grøn Herning Uge starter, udkom der en husstandsomdelt tema-avis med masser af spændende grønne artikler, råd og inspiration samt programmet for selve ugen. Klimaavisen er et eksempel på et rigtig godt samarbejdsprojekt: Herning Folkeblad er redaktør på avisen, Herning kommune lægger, sammen med folkebladet, den overordnede linje samt bidrager med input til avisen. Desuden bidrager forskellige lokale parter, heraf mange fra Klimanetværk Herning, med stof til avisen, som udelukkende er annoncefinansieret. Herning kommune har været overordnet koordinator for Grøn Herning Uge. Men seks af de afholdte arrangementer er arrangeret uden kommunens deltagelse ud over at tilføje dem til programmet og koordinere tidsmæssigt. Fem andre arrangementer har været samarbejdsprojekter mellem kommune og andre aktører, og kun tre arrangementer har vi selv stået for. Stort set alle arrangementerne har der været tilfredshed med og positive tilbagemeldinger på. Nogle af vores positive erfaringer er f.eks. hvor meget lettere det er, at komme i snak med borgerne, når der er mad involveret. Folk er positivt interesserede, og det giver en god snak, mens de står og smager på maden. Klima-vok på torvet trak desuden folk til, fordi vi stod med et lille transportabelt brændekomfur. På fire timer delte vi næsten 300 smagsprøver ud, snakkede med folk og fordelte opskrifter og foldere. Plakatkonkurrencen gav fornyelse i formidlingen, ved at få unge designstuderende til at konkurrere om bedste layout og klimabuskab. En sidegevinst var at de unge, som også skulle bruge tid på at finde budskaberne på nettet, selv oplevede projektet som en øjenåbner i forhold til bæredygtighed. Desuden ville det blive meget dyrere og sikkert ikke meget bedre, hvis vi skulle have fået plakaterne lavet hos et reklamebureau. Plakaterne blev brugt over alt, hvor det var muligt at hænge dem op samt på biblioteker skoler mv.. At samle flere forskellige stande i Herningcenteret, der er et indkøbscenter, giver også en fin synergieffekt og større synlighed end, hvis vi havde stået der alene. Men det er vigtigt, at man har noget interessant at fange borgernes opmærksomhed med, når de er på vej ud at købe ind. I løbet af ugen foregik der arrangementer og events rundt om i byen: Åbent-hus arrangementer om vedvarende energi-, og bæredygtige løsninger Klimavenlig vok-mad på torvet Indvielse af det grønne torv i Klimalandsby >> FORTSÆTTES NÆSTE SIDE DECEMBER 10 Side 10 af 12

11 >> FORTSÆTTELSE Jeg kunne skrive om erfaringer fra flere arrangementer, men så bliver historien lidt for lang. Så vil jeg hellere slutte af med at se på, hvorfor vi bruger energi på at afholde en Grøn Herning Uge. Hvorfor laver vi en Grøn Herning Uge og hvordan vil vi gerne udvikle ugen? En grøn uge har flere formål: Den giver et positivt samarbejde med lokale grønne aktører, som både får lejlighed til at synligere egen grønne indsats og ydelser og til at være med til skubbe til en bæredygtig udvikling. Vi tror på, at tilbagevendende formidling om grønne og klimavenlige valg og livsstil er nødvendig. Selv om vi godt ved, at information alene ikke ændrer borgernes adfærd, så er Grøn Herning Uge alligevel vigtig i samspil med mange andre initiativer og projekter. Ugen rumme desuden mere end information, den viser også de gode historier, skaber debat og har betydning for de parter, der bidrager med arrangementer. Endelig viser Grøn Herning Uge borgerne, at der sker noget på det grønne område, kommunens grønne intensioner bliver tydelige. Grøn Herning Uge koster nogle tidsressourcer, og der er travlt op til og under ugen. Til gengæld er der mange bidragydere til ugen, og der er blevet flere fra år til år. Rent økonomisk er det muligt for os at holde ugen inden for vores formidlingsbudget suppleret med lokale sponsorater. Et par aktive medarbejdere serverer klimamad på torvet i Herning. Et mål for næste års grønne uge er at få endnu flere aktører med på banen, som på eget initiativ sætter ting i gang i den grønne uge. Desuden vil vi gerne øge interessen for Grøn Herning Uge i vores egen organisation. Derfor vil vi, allerede inden for den nærmeste fremtid, lave en tids- og kommunikationsplan for Grøn Herning Uge På den måde kan vi bedre tilrettelægge og prioritere arbejdsindsatsen, da det også er vigtigt for os, at Grøn Herning Uge ikke vokser os over hovedet. DECEMBER 10 Side 11 af 12

12 Årets Green Cities prisen 2010 gik til Miljøpunkt Østerbro Med sit storstilede projekt, 2100.nu, har Miljøpunkt Østerbro vundet årets Green Cities pris. Ambitionen med 2100.nu er at få hele Østerbro til at tage del i en innovationsproces for en CO 2 -neutral bydel. AF PERNILLE FRIIS BRØDSGAARD Projektet tager udgangspunkt i borgernes dagligdag og mobiliserer både borgere, forsyningsvirksomheder, videninstitutioner og virksomheder i udviklingen af bæredygtige CO 2 - løsninger. Løsningerne er centreret omkring beboelsesejendomme i etagebyggerier. Allerede efter få måneders levetid kan projektet fremvise resultater. F.eks. har 120 boligforeninger modtaget energirådgivning med et besparelsespotentiale på ca. 10 %, hvilket allerede er omsat til en besparelse på min. 35 tons CO 2. Projektet har initieret otte netværksgrupper med borgere, boligforeninger, virksomheder og butiksindehavere, som samarbejder om fælles interesser inden for bæredygtig innovation. Samtidig har projektet medført, at Østerbro både har fået forsøg med elbiler på delebasis og med fjernaflæsning på vand og varme. Lars Fogh Mortensen fra det Europæiske Miljøagentur repræsenterede dommerkomitéen og overrakte prisen på kr. Green Cities sekretariatet og Green News ønsker Miljøpunkt Østerbro tillykke med prisen. Et hold glade medarbejdere fra Miljøpunkt Østerbro modtager Green Cities prisen DECEMBER 10 Side 12 af 12

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Indledning I Kommuneplan 2009 har Byrådet besluttet, at der skal handles på klimaområdet. Handling kan primært ske ved CO 2 reduktion og tilpasning

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI BUSINESS 6 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver GI s samfundsansvar - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver 2 Samfundsansvarlig siden 1967 Grundejernes Investeringsfond har siden 1967 løst samfundsnyttige opgaver. Oprindeligt blev GI etableret

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Borgere og erhverv 2013

Grønt Regnskab Temarapport Borgere og erhverv 2013 Grønt Regnskab Temarapport Borgere og erhverv 2013 BORGERNE OG ERHVERV SAMARBEJDE OG AKTIVITETER... 3 Samlet oversigt over iværksatte borgeraktiviteter 2013... 4 Grøn Herning Uge... 5 Anerkendelse for

Læs mere

Naturformidling i Fredericia. Agenda 21 bæredygtige indsatser

Naturformidling i Fredericia. Agenda 21 bæredygtige indsatser Fremadrettet formidler vi de grønne projekter, tiltag og events i dette nyhedsbrev. Her fortæller vi den gode historie om, hvordan vi arbejder med bæredygtighedstanken i vores by og kommune. Nyhedsbrevet

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Stenløse Syd Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Willy Eliasen Viceborgmester Formand

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Forslag Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Agenda 21 handlingsplan 2009 for Furesø Kommune omfatter 34 initiativer inden for områderne klima, ressourcer, invasive arter og natur samt

Læs mere

3. Nordiske bæredygtighedskonference Odense den september 2008

3. Nordiske bæredygtighedskonference Odense den september 2008 Mandag VISIONER! 11.00 Velkomst ved Odenses Borgmester Klimaudfordringen og behovet for handling. 11.15 Den svenske miljøminister Betydningen af handling i lokale partnerskaber. 11.40 Keynote speaker!

Læs mere

Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11

Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11 Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11 Mødedato 3. november 2011 Deltagere Mødested/lokale Havneparken 2, Blåt lokale Mødetidspunkt kl. 13.00 Forventet sluttidspunkt kl. Steen Rosvang Andersen

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU 21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009 Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Nytårskur og vækstkonference 2012 Roskilde Kommune....Med tak for sidst.

Nytårskur og vækstkonference 2012 Roskilde Kommune....Med tak for sidst. Nytårskur og vækstkonference 2012 Roskilde Kommune...Med tak for sidst. Martin Holgaard, Teknisk direktør Roskilde Kommune: Roskilde Kommune har skabt en ny erhvervsportal på hjemmesiden. En portal, som

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Opsamling på Grønt råds visions dag den 11. maj 2014

Opsamling på Grønt råds visions dag den 11. maj 2014 Opsamling på Grønt råds visions dag den 11. maj 2014 Denne opsamling er ikke et referat fra dagen, men en oplistning af de fælles noter der blev taget samt foto af de afsluttende plancher. Nogle grupper

Læs mere

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Status for Kommunikationspolitikkens udmøntning i 2011 og handleplan for 2012

Status for Kommunikationspolitikkens udmøntning i 2011 og handleplan for 2012 Status for Kommunikationspolitikkens udmøntning i 2011 og handleplan for 2012 Behov for kommunikationsrådgivning Styrkelse af rådgivningsfunktionen i Kommunikationscentret Kommunikationsanalysen viser,

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse Stenløse Syd Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse På kommunalt initiativ etableres Danmarks største bebyggelse af lavenergi boliger Oplæg

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Mere end 80 forskellige

Mere end 80 forskellige FREMTIDENS PARCELHUS Mere end 80 forskellige svanemærkede, sunde, lavenergihuse er på vej til danskerne. Fremtidens Parcelhuse er en udstilling af 86 parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse. Husene skal vise,

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening anerkender sin del af det samfundsmæssige

Læs mere

REFERAT OPSTARTSMØDE I DET NATIONALE BENCHMARKNETVÆRK. 17. JANUAR 2012 Odense Centralbibliotek

REFERAT OPSTARTSMØDE I DET NATIONALE BENCHMARKNETVÆRK. 17. JANUAR 2012 Odense Centralbibliotek REFERAT OPSTARTSMØDE I DET NATIONALE BENCHMARKNETVÆRK 17. JANUAR 2012 Odense Centralbibliotek TILSTEDE: Elisabeth Kaper Buch, Herning Bibliotekerne Lone Westphall, Herning Bibliotekerne (Konsulent) Henrik

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

Sætter du pris på din bolig

Sætter du pris på din bolig Sætter du pris på din bolig Program 19.30 Velkomst, v. MZ (5 min) 19.35 Program og lidt om det praktiske, v. Steen Olesen (5 min) 19.40 Lidt om hvad Høje-Taastrup Kommune har gennemført, v. MZ (10 min)

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd Fællesmøde med arbejdsgrupperne onsdag den 12. oktober kl. 19.30 22.00 i Multihuset. Status fra de enkelte arbejdsgrupper: Kulturgruppen: 5 minutters oplæg fra hver gruppe I støbeskeen til det kommende

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Bestyrelsens beretning for året 2014. Kære andelshavere, (og 14 lejere)

Bestyrelsens beretning for året 2014. Kære andelshavere, (og 14 lejere) Bestyrelsens beretning for året 2014. Kære andelshavere, (og 14 lejere) Den 21. november 2010 blev der holdt et møde i den gamle gymnastiksal her på skolen. Vi skulle stifte en andelsforening. Og hvorfor

Læs mere

NYHEDSBREV HVILKET FANTASTISK ÅR 2011 PÅ TUR RUNDT I DANMARK VELKOMMEN TIL 12 NYE BYDELSMØDRE I SLAGELSE KOMMUNE

NYHEDSBREV HVILKET FANTASTISK ÅR 2011 PÅ TUR RUNDT I DANMARK VELKOMMEN TIL 12 NYE BYDELSMØDRE I SLAGELSE KOMMUNE HVILKET FANTASTISK ÅR 2011 Vi begyndte 2011 med at 20 Bydelsmødre-grupper fra hele landet stiftede Bydelsmødrenes Landsorganisation. Siden da er mange nye Bydelsmødre blevet uddannet, mange nye Bydelsmødre-grupper

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Kolding Kommune Fundraising-strategi vol Kolding Kommune Fundraising-strategi vol. 2.0

Kolding Kommune Fundraising-strategi vol Kolding Kommune Fundraising-strategi vol. 2.0 Kolding Kommune Fundraising-strategi vol. 2.0 Kolding Kommune Analyse og Udvikling Forord Kolding Kommunes fundraising-strategi skal bidrage til at skabe merværdi i realiseringen af kommunens vision og

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Med dette indikerer jeg også at vi er en solid klub med faste traditioner. De fleste medlemmer har været medlemmer i rigtig mange år.

Med dette indikerer jeg også at vi er en solid klub med faste traditioner. De fleste medlemmer har været medlemmer i rigtig mange år. Beretning 2014-15 Vi har netop sluttet sæson nr. 21 og alle hold er afsluttet. Sjovt nok har vi en slags 50 års jubilæum, idet Hanne har været instruktør i 21 år, Hans i 19 år, og Birthe i 10 år. Det er

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Agenda 21 plan

Agenda 21 plan Forord Roskilde Kommune vedtog sin første Agenda 21 plan februar 1999. Nu foreligger udkastet til den anden Agenda 21 plan, som gælder frem til 2006. Planen er inddelt i to dele: Organisation, økonomi

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen ldn@ruc.dk Mobility Management er en ny form for transportplanlægning Der fremmer mobilitet på en miljømæssig

Læs mere

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN 13 VIL BELYSE HVORDAN EUROPAS BYER KAN TILPASSES

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

E t s k r i d t f o r a n. nogle er kommet længere end andre

E t s k r i d t f o r a n. nogle er kommet længere end andre nogle er kommet længere end andre E t s k r i d t f o r a n Et skridt foran Kolding som foregangskommune Kolding kommune har siden 1996 arbejdet med implementeringen af FNs Standardregler ud fra princippet

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner 94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet

Læs mere

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2011-12 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. I indeværende regnskabsår har et særlig fokus

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #3 juni 2015 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #3 juni 2015 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet Vejen tilbage til arbejdsmarkedet Nyhedsbrev #3 juni 2015 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet Juni Kære alle i Jobbanken i Aarhus Sommeren er begyndt og vi ønsker alle

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen.

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Projektet er gennemført indenfor den afsatte tid med

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Pilotudrulning Erfaringer og Udfordringer

Pilotudrulning Erfaringer og Udfordringer Pilotudrulning Erfaringer og Udfordringer Steen Olesen, klimakonsulent. Gate21 26.03.2014 Pilotudrulning Erfaringer og Udfordringer Nr. 1 Det skal være enkelt og rentabelt at energimodernisere, men sådan

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

EUROPAN 12 EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

EUROPAN 12 EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EUROPAN 12 EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Strandgade 27B 1401 København K www.dac.dk SEKRETARIATETET FOR EUROPAN

Læs mere

Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening

Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland Boligforening > > > > > > > > > > > Ca. 7.000 boliger i 64 afdelinger

Læs mere

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning Bo Rasmussen Kommunaldirektør i Albertslund Kommune Realdania Debat Debatmøde i Ejerboligforum d. 4. maj Profit og projekter i fremtidens forstad Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en

Læs mere

Åbningstale til Frivillig fredag den 28. september 2012 på Store Torv

Åbningstale til Frivillig fredag den 28. september 2012 på Store Torv Åbningstale til Frivillig fredag den 28. september 2012 på Store Torv Danmark fik i frivillighedsåret i 2011 en national frivillighedsdag Frivillig Fredag, der ligger på den sidste fredag i september måned.

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

30 aktive aktører og 20 annoncører. Ca. 15 butikker i detailhandlen var interesserede. 5 deltog. Genbrug og affald

30 aktive aktører og 20 annoncører. Ca. 15 butikker i detailhandlen var interesserede. 5 deltog. Genbrug og affald Grøn Herning Uge 2014 - Status Arrangement Antal fremmødte Aktører Kommentar/status Grøn Herning Uge - Samlet vurdering 21 aktiviteter Direkte kontakt til: 3.360 30 aktive aktører og 20 annoncører i den

Læs mere