Kære læsere I DECEMBER KAN DU BL.A. LÆSE: Har frøen, fulgen og fisken nu også fået det bedre? Formandens leder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kære læsere I DECEMBER KAN DU BL.A. LÆSE: Har frøen, fulgen og fisken nu også fået det bedre? Formandens leder"

Transkript

1 NYHEDSBREV FOR MILJØSAMARBEJDET GREEN CITIES DECEMBER 2010 Kære læsere Energirenoveringer kunne løfte klimaindsatsen Da statsminister Lars Lykke Rasmussen den 5. oktober åbnede folketinget, var det blandt andet med en erklæring om, at Danmarks energiforsyning skal være hel uafhængig af fossilt brændsel i Bestemt en glædelig udmelding, men statsministeren sagde også at regeringen ikke agter at fremlægge en detaljeret plan for, hvordan dette nås.i Green Cities vil vi gerne fremlægge vores konkrete planer. Til sommer har alle Green Cities kommuner hver en klima-plan med konkrete tiltag til CO 2 reduktioner. Klimaplanerne er vores første skridt mod et Danmark, der er fri for fossilt brændsel. I min optik er der to forhold, der er helt centrale for, at vi som kommuner kan skabe markante reduktioner af vores CO 2 udledning. For det første skal vi have mere vedvarende energi. Primært fra havvindmøller, men også gerne fra møller på land, hvor det er miljømæssigt og æstetisk forsvarligt. For det andet skal vi have energiforbedringer for det eksisterende byggeri, der med ca 40 % af det samlede energiforbrug, er en væsentlig bidragsyder til CO 2 udledningen. Når parcelhusejeren bygger om eller bygger til, skal der være et økonomisk incitament til at tænke isolering ind fra starten af byggeprocessen. Hvorfor ikke lave en fond, hvor private boligejere opsparer til energiforbedringer? En sådan fond peger klimakommissionen også på i deres bud på virkemidler til at forbedre CO 2 belastningen, og en lignende fond findes allerede for lejere i almennyttige boliger, der med en vis procentdel af deres husleje sparer op til forbedringer af bygningen. Når boligselskaber og kommuner gennemfører store renoveringsprojekter i boligområder, er der for alvor perspektiver i at tænke energi og klima ind. Udfordringen er dog at landsbyggefonden, ifølge loven, ikke må yde tilskud til mere end en basisrenovering, og denne medfører altså ikke mærkbare energiforbedringer. Når byggerierne er færdigrenoverede, er de energimæssigt set allerede forældede i forhold til dagens standard, fordi Landbyggefonden ikke må yde tilskud til at renovere ud over bygningsreglementets krav. Kommuner og boligforeninger, der ønsker energiforbedringer, kunne tage syvmileskridt, hvis reglerne blev ændret. Da Energibyerne tidligere på året mødtes med klimaminister Lykke Friis, benyttede jeg selv lejligheden til at gøre opmærksom på disse barrierer. Vi vil som politisk styregruppe gerne komme med udmeldinger rettet mod de faglige og politiske barrierer, vi oplever. Barrierer der gør det mere udfordrende at nå vores Green Cities mål. Disse udmeldinger skal naturligvis modnes i samarbejde med Jer i Green Cities arbejdsgrupperne og med kommunernes medarbejdere i øvrigt. I sidder inde med den faglige viden, og den kan ikke undværes, når vi skal styrke og målrette vores udmeldinger til de parter, der har mulighederne for at skabe bedre rammer for vores arbejde. Med håb om et fortsat godt samarbejde, også med denne opgave, vil jeg gerne sige Jer tak for et spændende år i Green Cities, og ønske Jer den allebedste jul. Leif Pedersen I DECEMBER KAN DU BL.A. LÆSE: S1 Formandens leder S3 SMS dagbog fra en Green Cities medarbejder S6 Har frøen, fulgen og fisken nu også fået det bedre? S10 Grøn Herning Uge S2 På efterårskonferencen... S4 Gate 21 byder sekretariatet velkommen S8 En god historie fra en observatør S12 Årets Green Cities Pris 2010 DECEMBER 10 Side 1 af 12

2 På efterårskonferencen blev der arbejdet med forankring Kommunikation om miljø skal tage udgangspunkt i det enkelte menneske. Kun hvis miljøindsatsen vinkles, så den giver mening for den enkelte, kan vi forvente, at folk vil bidrage til den. Det var et af mange budskaber på Green Cities efterårskonference, som blev afholdt i Albertslund d. 27. og 28. oktober. På konferencen deltog ca. 100 miljøinteresserede mennesker såvel fra Green Cities kommunerne som fra andre organisationer. AF PERNILLE FRIIS BRØDSGAARD, ALBERTSLUND KOMMUNE Temaet for årets konference var forankring af miljøarbejdet, og der var inviteret forskellige oplægsholdere med viden om forankring på det teoretiske plan og på helt konkret plan. Jeppe Læssøe fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) lagde på første-dagen ud med at fastslå, at der er mange barrierer for at få folk engageret i miljøarbejdet. Derfor skal vi være goden til at forstå, hvad der giver mening for det enkelte menneske og blive bedre til at lytte og forstå, hvordan miljøarbejdet kan indgå i forskellige menneskers liv. Jeppe Læssøes indlæg kunne på glimrende vis holdes op mod Christine Feldthaus, som på anden-dagen kom med en række helt konkrete bud på, hvordan miljøinformationen kan tænkes og adresseres præcise målgrupper. Nogle målgrupper skal rammes i byggemarkedet, andre i livsstilsmagasiner og atter andre på loppemarkederne. På den måde kan vi få miljøarbejdet til at give mening for mange. Oplægget gav også mening for deltagerne, der fik grinet godt igennem og samtidig fik en øjenåbner for holdninger Jeppe Læssøe bidrog med teoretiske perspektiver på forankring, mens Christine Feldthaus fik mobiliseret de sidste energireserver hos konferencedeltagerne sent torsdag eftermiddag. og præferencer hos grupper som normalt ikke markerer sig særlig kraftigt i forhold til miljø og natur. Arbejdernes Landsbank i Vanløse var et af de konkrete eksempler på, at miljøet sættes på dagsordenen. Det kunne kundemedarbejder Mette Pille Mogensen berette om. For selvom en bank ved først øjekast ikke har meget med miljø at gøre, så har det lokale miljøprojekt Climate Street bl.a. medført væsentlige energitiltag i banken og gjort energirigtig rådgivning til en del af medarbejdernes kundesamtaler. Miljøarbejdet kan give mening for mange, men på vidt forskellige måder, og derfor er udfordringen at finde ud af hvordan. Den gode nyhed er, at det er muligt, den mindre gode er, at det ikke er så enkelt. Det kræver en ekstra indsats, dialog og tid. Sidst på konferencen fik deltagerne mulighed for at se flere eksempler på hvordan miljøarbejdet kan forankres i praksis. Det skete på de workshops der blev afholdt forskellige steder i Albertslund. Et hold diskuterede forankring på det strategiske- og ledelsesmæssige niveau og besøgte Albertslunds nye passivhus daginstitutioner. Et andet hold fik mulighed for at møde nogle af de ildsjæle, der til dagligt huserer Albertslund. Her kunne Jørgen Poulsen blandt andet fortælle om hvordan Vikingelandsbyen arbejder med at formidle den naturopfattelse, der for 1000 år var en del af vores forfædres liv, og i øvrigt hvordan man opfører alt i landsbyen, med de ressourcer den omkringliggende natur stiller til rådighed. Midt på eftermiddagen kunne en flok trætte konferencedeltagere så tage toget mod Øst- og Vestdanmark forhåbentligt beriget med en masse teoretiske og praktiske bud på, hvordan man kan forankre miljøarbejdet i danske kommuner. Årets efterårskonference var slut. Du kan læse om uddelingen af årets Green Cities pris på sidste side. DECEMBER 10 Side 2 af 12

3 SMS dagbog fra en Green Cities medarbejder Annica Myrén rapporterer fra Green Cities Efterårskonference. AF ANNICA MYRÉN, KLIMAMEDARBEJDER I KOLDING KOMMUNE Dag 0. kl. 21:10 Er nu på vej i toget til København for at deltage i Green Cities Efterårskonferencen. Glæder mig, for da jeg læste programmet, hæftede jeg mig ved at Jytte Abildstrøm kommer. Det bliver sjovt. Også at der er så mange forskellige emner, der tages op. Her i toget er det jo også dejligt, at man kan tage en lille lur, så man er udhvilet til i morgen. Dag 1. kl. 9:35 Så endnu et tog. Dog kun et S-tog denne gang. Udover konferencen er det da også hyggeligt at være i hovedstaden. Bor i en af Koldings Kommunes ferielejligheder, da ugen afsluttes med lidt byferie med mor og far helt fra Nordsverige. Måske er det nu tid til at læse programmet ordentligt. Dag 2 kl. 11:47 Sidder lige og tygger på en sandwich i Albertslund Syd. Jeg er glad for, at jeg valgte en workshop i det fri, men også ganske tilfreds at høre om pladsdannelse og beboerinitiativer. Beboerinddragelse er aldrig noget man bare lige gør, men er jo en meget vigtig del af vores job i kommunerne Dag 2 kl. 16:06 Tak for en god og lærerig efterårskonference. Med mange ideer i rygsækken vil jeg nu hoppe ombord på toget tilbage til min Københavnske ferielejlighed. Hvad mon Ballerup kan finde på til næste år Dag 1. kl. 12:56 Jiu Jitzu princippet, EMAS bøn, Climate street - yes we can, fejre fejltagelser hold da om en indholdsrig formiddag. Må sige at det er en af de bedste oplæg jeg har hørt i mine 3 år som Green Cities kommune medarbejder Dag 1. kl. 16:47. Så fik vi en rigtig god historie om, hvordan hoteller kan blive CO2 neutrale. Sej kvinde Og grinet fuldstændigt igennem til Jytte Abildstrøm. Hvor er det da befriende at få en opsang en gang imellem. Glæder mig nu til fest i aften. Dag 2. kl. 07:55. Er på vej til dag 2 af Green Cities konferencen. Lidt træt efter hyggelig middag i går. Troede jeg ville tage tidligt hjem, men så begyndte Kirsten at snakke om Grønland og Bjørn om anerkendende værdisamtaler i miljøledelse, og så blev det lidt sent alligevel Bliver godt med en gåtur! Annica Myrén, SMS korrespondent DECEMBER 10 Side 3 af 12

4 Gate 21 byder sekretariatet velkommen Green Cities sekretariat bliver i 2011 placeret i Gate 21 for at styrke Green Cities strategi- og projektarbejde. AF JACOB LUNDGAARD, KONST. DIREKTØR I GATE 21 Albertslund Kommune har med Green Cities styregruppes opbakning valgt at flytte foreningens sekretariat til Gate 21 i en etårig prøveperiode. Flytningen fra Albertslund Kommune til Gate 21 sker i håb om, at Gate 21 kan bidrage til at skabe et mere slagkraftigt sekretariat med et større fokus på projektarbejde. Som leder af Gate 21 s sekretariat kan jeg love, at vi vil gøre vores bedste for at realisere dette ønske. I Gate 21 har vi ikke tøvet et øjeblik med at byde Green Cities sekretariatet velkommen inden døre. Det skyldes flere ting. Foreningerne Green Cities og Gate 21 har begge som mål at skabe et bæredygtigt samfund. I begge foreninger er vi overbevidste om, at strategiske samarbejder på tværs af kommunegrænser er nødvendige og afgørende for at nå de langsigtede mål på klima- og energiområdet. Vi går forskellige veje for at opnå målet. Green Cities medlemmerne har sat sig nogle fælles politiske mål, som medlemmerne i fællesskab følger. Gate 21 er i højere grad et operationelt samarbejde, hvor mange forskellige interessenter bindes sammen i projekter. Samtidig er Green Cities kun for kommuner, hvor Gate 21 også er for virksomheder og universiteter. Jeg mener, at de to tilgange vil supplere hinanden på fantastisk vis. Samlingspunkt for visionære aktører Både Gate 21 og Green Cities er samlingspunkt for en række visionære medlemmer og partnere, der har interesse i at arbejde målrettet med konkrete klima- og energiløsninger. Begge foreninger har derfor brug for et stærkt sekretariat, der kan håndtere mange interesser. Gate 21 sekretariatets grundlæggende opgave er at servicere en bred partnerkreds og at skabe slagkraftige projekter. Selvom Gate 21 sekretariatet kun har eksisteret i et år, er der allerede en stærk bemanding, som fra 1. februar 2011 tæller 20 årsværk. Jeg mener derfor, at vi er godt klædt på til at kunne understøtte og styrke Green Cities styregruppe og sekretariatet Velkommen til Green Cities sekretariat i Gate 21. >> FORTSÆTTES NÆSTE SIDE DECEMBER 10 Side 4 af 12

5 >> FORTSÆTTELSE i forhold til betjening af medlemmerne og udviklingen af strategiske partnerskaber. Omdrejningspunktet er projekter Green Cities ønsker i højere grad at lade projekter være omdrejningspunktet for samarbejdet imellem kommunerne. Her vil et tættere samarbejde imellem de to organisationer også være en stor styrke. I Gate 21 er det centrale omdrejningspunkt for partnerskaberne nemlig projekter, som partnerne løbende er med til at formulere. Projekterne tager afsæt i partnerkredsens og især i det kommunale markeds behov og skal generere nye løsninger, videndeling, netværk og kompetenceudvikling med fokus på konkret handling. Fra 2011 vil tre store og flere mindre projekter have til huse i Gate 21. Et af dem er Carbon 20, som er et Green Cities projekt. Gate 21 ser frem til at huse projektet, og vi ser gode muligheder for synergieffekter ved, at ledelse og kommunikation ligger i Gate 21 s sekretariat.. Om Gate 21 Foreningen Gate 21 blev dannet i 2009 og er i dag et projekthus i Albertslund med 20 medarbejdere. Gate 21s hovedformål er at skabe længerevarende partnerskaber mellem kommuner, boligselskaber, universiteter og private virksomheder om klima- og energiløsninger, der gør en forskel for klimaet og for samfundet. Det centrale omdrejningspunkt for partnerskaberne er klima- og energiprojekter, som medlemmerne løbende er med til at formulere. Du kan læse mere om Gate 21 og de projekter, som foreningen varetager på hjemmesiden Personligt er jeg glad for den kontinuitet i betjeningen af Green Cities får, ved at Gunver Bennekou ansættes i Gate 21 s sekretariat fra I Gate 21 glæder vi os til samarbejdet og til at give vores bidrag til, at Green Cities bliver en endnu mere visionær og slagkraftig forening. DECEMBER 10 Side 5 af 12

6 Har frøen, fuglen og fisken nu også fået det bedre? Eller har Allerød kommune i 2015 flere agerhøner i det åbne land, flere violetrandede ildfugle i enge og moser, mere rundbladet soldug i fattigkærene, flere par af lille flagspætte i skovene? Er løgfrøen og mørk pletvinge tilbage i Allerød? AF OLE DAHLQVIST SØRENSEN, NATUR- OG VANDMILJØMEDARBEJDER ALLERØD KOMMUNE Status I oktober 2010 blev der afholdt et FN-topmøde i Nagano, Japan (COP 10) for at gøre status for de globale mål om at mindske tilbagegangen af tabet af biodiversitet inden Resultatet var mildest talt ikke godt målet var ikke nået for nogen af de 21 delmål målet blev heller ikke samlet nået i et eneste land. Næsten ud af vurderede arter er udryddelsestruede. Planeten mister i øjeblikket levende arter i et tempo, der er gange hurtigere end den historiske hastighed. FN og EU har derfor i 2010 fastsat nye mål for arbejdet med bevarelse af arter og natur indtil FN s og EU s nye mål er inden udgangen af 2020 at standse tilbagegangen af den biologiske mangfoldighed. Rammerne for arbejdet er denne gang bedre. Forpligtelser til økonomisk bistand til fattige lande, lokal beskyttelse mod monopolisering af genetiske ressourcer osv. er indarbejdet. EU har et forslag på vej om en ny biodiversitetsstrategi, som skal lægge rammerne for indsatsen frem til Green Cities og Allerød Kommune Men er det ambitiøst nok problemets dybe alvor taget i betragtning? I Green Cities samarbejdet er der også fastsat et mål for beskyttelsen af biodiversiteten. Kan vi være med mht. EU s og FN s ambitioner? Svaret er ja, oven i købet er vi langt foran. Green Cities målet at frem mod 2015 ØGE antallet af prioriterede arter og øge kendskabet til arbejdet med bevarelse af biodiversiteten. Green Cities målet har nødvendiggjort, at Allerød Kommune skulle udvælge prioriterede arter. Derfor blev der i efteråret 2009 udarbejdet en Strategi for biologisk mangfoldighed med en lang liste over de arter, hvor en indsats i Allerød kommune er vigtig for arten regionalt eller nationalt, eller at arten kan være et mål for en vigtig naturtypes tilstand. Strategien indeholder også retningslinjer for mulige indsatser i specifikke højtprioriterede naturområder i kommunen og guidelines for naturindsatser i forskellige naturtyper. Ved en grundig analyse i samarbejde med COWI blev de arter udvalgt, hvor en indsats i Allerød kommune kan give et vigtigt og effektivt bidrag til artens udbredelse. På den måde har kommunen et solidt grundlag for at prioritere naturindsatsen fremover og måle resultatet af indsatsen. Ud fra indholdet i Strategien er der politiske vedtaget en handleplan for , hvor de helt konkrete mål for gennemførsel af naturprojekter mv. samt økonomi fremgår. Som eksempler på målsatte indsatser inden udgangen af 2015 kan nævnes gennemførelse af 5 vandløbsprojekter, forbedre natur-informationen i mindst 10 naturområder (skilte mv.), udbrede kendskabet til 2010, 2020 og Green Cities målene for biodiversitet, have opnået mindst 5 detailundersøgelser af sjældne arter i 5 større områder, anvendelse af specifikt beløb til at støtte naturpleje på private >> FORTSÆTTES NÆSTE SIDE DECEMBER 10 Side 6 af 12

7 >> FORTSÆTTELSE arealer, kortlægning af udbredelsen af andre invasive arter end bjørneklo (som vi allerede bekæmper intensivt) for at bedømme behov for indsats, genindførsel af to arter og en naturtype-botanik i kommunen og forbedre forholdene for flagermus og hulrugende fugle i byerne. Handleplanen og Strategien for biologisk mangfoldighed for Allerød Kommune kan findes på Natur_Miljo/Naturbeskyttelse.aspx Handleplanen er ambitiøs, fremadrettet og prioriteret. OG slet ikke umulig at opfylde. Det behøver ikke at være dyrt eller svært at forbedre biodiversiteten. Primært drejer det sig om at lære at tænke biodiversitet ind i alt andet, vi laver i kommunen og tænke i synergieffekter imellem andre projekter og andre kommunale forvaltningers arbejde. Kommunenetværket i Green Cities er en vigtig faglig sparringspartner i dette arbejde, og flere tværgående projekt ideer er i støbeskeen, så vi også sammen kan løfte opgaven og styrke hinandens arbejde yderligere. Flere andre kommuner i Green Cities har allerede hentet inspiration i Allerøds Strategi for Biologisk mangfoldighed til det videre arbejde. Nogle af arterne på Allerød Kommunes prioritetsliste: Rundbladet soldug Lille flagspætte Violetrandet ildfugl DECEMBER 10 Side 7 af 12

8 En god historie fra en observatør - Køge Kommune stiller miljø- og energikrav ved grundsalg I Køge kommunes Kommuneplan samt Agenda 21 strategi 2008, er der opstillet en række ambitiøse mål for kommunen her i blandt også mål for bæredygtige tiltag for kommunens udvikling. Dette har bl.a. resulteret i, at politikerne i Køge har valgt at stille en række miljø- og energikrav i salgsbetingelserne til ca. 190 boliger i det nye boligområde Ravnsborg i den sydlige del af Køge by. AF LENE LINDKVIST OKHOLM, AGENDA 21- OG KLIMAKOORDINATOR, OG KIRSTEN AGERHOLM GYALOKAY, LEDER FOR KOMMUNIKATION OG KLIMA, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN I KØGE KOMMUNE Krav i salgsbetingelser - hurtigt salg trods krise Lokalplanen til det nye boligområde Ravnsborg blev vedtaget inden udvidelsen af 15 i Planloven. Da vi gik i gang med udviklingen af Ravnsborg, var mulighederne for at stille miljø- og energikrav i forbindelse med lokalplanlægningen mere begrænsede, end de er i dag. Det betød, at vi valgte at arbejde med mulighederne for at stille mere radikale miljø- og energikrav i selve salgsbetingelserne. Kravene skulle tilpasses de forskellige typer af boliger i Ravnsborg; parcelhuse, rækkehuse og etageboliger. Trods stagnationen i salget af grunde som følge af den økonomiske krise i 2009 blev samtlige grunde i det nye boligområde solgt på ca. ½ år. Dette skyldes dog ikke en ganske særlig interesse for at købe grunde med miljø- og energikrav, men nok mere det forhold, at grundenes beliggenhed er god med kun 1,5 km til Køge bymidte. Til gengæld har kravene heller ikke været en hindring for salget. Proces for miljø- og energikravene For at udarbejde miljø- og energikravene, blev der nedsat en intern tværfaglig projektgruppe, som skulle samle både tidligere erfaringer fra bl.a. de Svanemærkede Fremtidens Parcelhuse i Herfølge samt ny viden fra eksperter og andre kommuner. Formålet med projektgruppen var også at sikre forankring hos både planlæggere, byggesagsbehandlere, medarbejderne for grundsalg samt de teknikere, der arbejder med byggemodning. Forudsætningen for de krav, der skulle stilles, var fra starten, at de skulle kunne administreres. Se eksempler i faktabox. Information til køberne Efter at den sidste grund var solgt inviterede kommunen køberne af parcelhusgrundene til en kop kaffe og et fælles informationsmøde. Her blev de nye grundejere flere i følgeskab med deres byggefirma introduceret til kravene og deres betydning. Flere fra projektgruppen fra Teknik- og Fakta om Køge Ca 40 km syd for København indbyggere Areal ha Grundelementerne til de nye parcelhus er her blevet opfør >> FORTSÆTTES NÆSTE SIDE DECEMBER 10 Side 8 af 12

9 >> FORTSÆTTELSE Miljøforvaltningen og Det Grønne Hus informerede om, hvorfor kommunen havde valgt at stille de aktuelle krav, og hvad det betød for dem som nye grundejere. Særligt Det Grønne Hus kunne uden begrænsende myndighedskasket vejlede de nye grundejere om helt konkrete løsningsmuligheder på de aktuelle krav. Informationsmødet havde også til formål at sikre, at de byggeansøgninger kommunen efterfølgende ville modtage, imødekom de stillede krav mm. så godt, at sagsbehandlingsprocessen ville gå smidigt muligt for den enkelte grundejer. Hvad har vi lært? At mere vidtgående miljø- og energikrav i salgsbetingelserne ikke nødvendigvis har betydning for salgbarheden af en grund. At det er vigtigt at orientere bygherrerrne om, hvorfor de givne krav er stillet, og hvordan de kan imødekommes og at de er interesserede i at få den viden. At det er vigtigt at inddrage repræsentanter for alle led i salgs, planlægings- og byggemodningsprocessen for at nå et godt resultat, som følges helt til dørs. Vi er fortsat midt i processen. Husene begynder at tage form i Ravnsborg, men den endelige evaluering af hvorvidt kravene i salgsbetingelserne er blevet indfriet, og hvordan de involverede medarbejdere i Teknik- og Miljøforvaltningen har oplevet processen, er endnu ikke gennemført. Miljø- og energikrav i salgsbetingelser eksempler Byggeriet Mindst lavenergiklasse 1 eller bedre Intet trykimprægneret træ - undtaget ved direkte jordkontakt Intet pvc Installation af loggere i husene, så forbrug af vand, varme og el kan monitoreres af beboerne Udearealer rækkehuse og etageboliger Biofaktorberegning skal vedlægges (krav om en minimum biofaktor på 0,7) Regnvand skal nedsives på egen grund, anvendes rekreativt eller genanvendes til toiletskyl eller tøjvask Mulighed for udendørs tørring af tøj Jordbalanceberegning vedlægges Etablering af lettilgængelig og overdækket cykelparkering tæt på boligen Etablering af lettilgængelig opbevaringsmulighed for cykelanhængere, barnevogne mv tæt på boligen Køge som observatør i Green Cities Køge Kommune har arbejdet målrettet med miljøarbejde i mange år og ser det derfor som en naturlig forlængelse heraf, at vurdere mulighederne for at blive medlem af Green Cities. Der har været mange både store og små projekter og indsatsområder inden for energi og miljø gennem tiden her vil vi blot nævne et par af dem. F.eks. Det Grønne Hus i Køge, som blev etableret for mere end 10 år siden og som i dag er Østsjællands største videncenter indenfor energi og miljø samt det eksperimenterende projekt med de første svanemærkede Fremtidens Parcelhuse i Herfølge syd for Køge. Køge Kommune følger arbejdet i Green Cities tæt og vil i foråret 2011 vurdere et muligt medlemskab. Der er her på Ravnsborgvej at Køge Kommune har stillet miljø- og energikrav i salgsbetingelserne for den nye bebyggelse DECEMBER 10 Side 9 af 12

10 Grøn Herning Uge - Inspiration til grøn livsstil For tredje år i træk har vi i Herning Kommune, afholdt Grøn Herning Uge den sidste uge i september. Grøn Herning Uge har involveret mere end 25 lokale parter, der har bidraget aktivt med arrangementer, input og samarbejde. Heraf er mange fra klimanetværk Herning, som består af over 30 lokale aktører fra virksomheder, foreninger, uddannelsesinstitutioner, landsbyer, fagorganisationer mv. AF LINE THASTUM, MILJØKOORDINATOR OG GRØN GUIDE, HERNING KOMMUNE Vi har set lidt på tilslutningen til Grøn Herning Uge og anslår vi at der har været direkte kontakt til borgere gennem de 8 afholdte arrangementer. Desuden er der formidlet klima- og miljø ud til omkring læsere, forbipasserende og gæster på biblioteker, gågade, station, mv. Det synes vi er en meget god eksponering! Arrangementer i Grøn Herning Uge Allerede onsdagen inden Grøn Herning Uge starter, udkom der en husstandsomdelt tema-avis med masser af spændende grønne artikler, råd og inspiration samt programmet for selve ugen. Klimaavisen er et eksempel på et rigtig godt samarbejdsprojekt: Herning Folkeblad er redaktør på avisen, Herning kommune lægger, sammen med folkebladet, den overordnede linje samt bidrager med input til avisen. Desuden bidrager forskellige lokale parter, heraf mange fra Klimanetværk Herning, med stof til avisen, som udelukkende er annoncefinansieret. Herning kommune har været overordnet koordinator for Grøn Herning Uge. Men seks af de afholdte arrangementer er arrangeret uden kommunens deltagelse ud over at tilføje dem til programmet og koordinere tidsmæssigt. Fem andre arrangementer har været samarbejdsprojekter mellem kommune og andre aktører, og kun tre arrangementer har vi selv stået for. Stort set alle arrangementerne har der været tilfredshed med og positive tilbagemeldinger på. Nogle af vores positive erfaringer er f.eks. hvor meget lettere det er, at komme i snak med borgerne, når der er mad involveret. Folk er positivt interesserede, og det giver en god snak, mens de står og smager på maden. Klima-vok på torvet trak desuden folk til, fordi vi stod med et lille transportabelt brændekomfur. På fire timer delte vi næsten 300 smagsprøver ud, snakkede med folk og fordelte opskrifter og foldere. Plakatkonkurrencen gav fornyelse i formidlingen, ved at få unge designstuderende til at konkurrere om bedste layout og klimabuskab. En sidegevinst var at de unge, som også skulle bruge tid på at finde budskaberne på nettet, selv oplevede projektet som en øjenåbner i forhold til bæredygtighed. Desuden ville det blive meget dyrere og sikkert ikke meget bedre, hvis vi skulle have fået plakaterne lavet hos et reklamebureau. Plakaterne blev brugt over alt, hvor det var muligt at hænge dem op samt på biblioteker skoler mv.. At samle flere forskellige stande i Herningcenteret, der er et indkøbscenter, giver også en fin synergieffekt og større synlighed end, hvis vi havde stået der alene. Men det er vigtigt, at man har noget interessant at fange borgernes opmærksomhed med, når de er på vej ud at købe ind. I løbet af ugen foregik der arrangementer og events rundt om i byen: Åbent-hus arrangementer om vedvarende energi-, og bæredygtige løsninger Klimavenlig vok-mad på torvet Indvielse af det grønne torv i Klimalandsby >> FORTSÆTTES NÆSTE SIDE DECEMBER 10 Side 10 af 12

11 >> FORTSÆTTELSE Jeg kunne skrive om erfaringer fra flere arrangementer, men så bliver historien lidt for lang. Så vil jeg hellere slutte af med at se på, hvorfor vi bruger energi på at afholde en Grøn Herning Uge. Hvorfor laver vi en Grøn Herning Uge og hvordan vil vi gerne udvikle ugen? En grøn uge har flere formål: Den giver et positivt samarbejde med lokale grønne aktører, som både får lejlighed til at synligere egen grønne indsats og ydelser og til at være med til skubbe til en bæredygtig udvikling. Vi tror på, at tilbagevendende formidling om grønne og klimavenlige valg og livsstil er nødvendig. Selv om vi godt ved, at information alene ikke ændrer borgernes adfærd, så er Grøn Herning Uge alligevel vigtig i samspil med mange andre initiativer og projekter. Ugen rumme desuden mere end information, den viser også de gode historier, skaber debat og har betydning for de parter, der bidrager med arrangementer. Endelig viser Grøn Herning Uge borgerne, at der sker noget på det grønne område, kommunens grønne intensioner bliver tydelige. Grøn Herning Uge koster nogle tidsressourcer, og der er travlt op til og under ugen. Til gengæld er der mange bidragydere til ugen, og der er blevet flere fra år til år. Rent økonomisk er det muligt for os at holde ugen inden for vores formidlingsbudget suppleret med lokale sponsorater. Et par aktive medarbejdere serverer klimamad på torvet i Herning. Et mål for næste års grønne uge er at få endnu flere aktører med på banen, som på eget initiativ sætter ting i gang i den grønne uge. Desuden vil vi gerne øge interessen for Grøn Herning Uge i vores egen organisation. Derfor vil vi, allerede inden for den nærmeste fremtid, lave en tids- og kommunikationsplan for Grøn Herning Uge På den måde kan vi bedre tilrettelægge og prioritere arbejdsindsatsen, da det også er vigtigt for os, at Grøn Herning Uge ikke vokser os over hovedet. DECEMBER 10 Side 11 af 12

12 Årets Green Cities prisen 2010 gik til Miljøpunkt Østerbro Med sit storstilede projekt, 2100.nu, har Miljøpunkt Østerbro vundet årets Green Cities pris. Ambitionen med 2100.nu er at få hele Østerbro til at tage del i en innovationsproces for en CO 2 -neutral bydel. AF PERNILLE FRIIS BRØDSGAARD Projektet tager udgangspunkt i borgernes dagligdag og mobiliserer både borgere, forsyningsvirksomheder, videninstitutioner og virksomheder i udviklingen af bæredygtige CO 2 - løsninger. Løsningerne er centreret omkring beboelsesejendomme i etagebyggerier. Allerede efter få måneders levetid kan projektet fremvise resultater. F.eks. har 120 boligforeninger modtaget energirådgivning med et besparelsespotentiale på ca. 10 %, hvilket allerede er omsat til en besparelse på min. 35 tons CO 2. Projektet har initieret otte netværksgrupper med borgere, boligforeninger, virksomheder og butiksindehavere, som samarbejder om fælles interesser inden for bæredygtig innovation. Samtidig har projektet medført, at Østerbro både har fået forsøg med elbiler på delebasis og med fjernaflæsning på vand og varme. Lars Fogh Mortensen fra det Europæiske Miljøagentur repræsenterede dommerkomitéen og overrakte prisen på kr. Green Cities sekretariatet og Green News ønsker Miljøpunkt Østerbro tillykke med prisen. Et hold glade medarbejdere fra Miljøpunkt Østerbro modtager Green Cities prisen DECEMBER 10 Side 12 af 12

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Mere end 80 forskellige

Mere end 80 forskellige FREMTIDENS PARCELHUS Mere end 80 forskellige svanemærkede, sunde, lavenergihuse er på vej til danskerne. Fremtidens Parcelhuse er en udstilling af 86 parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse. Husene skal vise,

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI BUSINESS 6 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet

Læs mere

2100.NU ØSTERBRO I FORANDRING

2100.NU ØSTERBRO I FORANDRING 2100.NU ØSTERBRO I FORANDRING September 2011 Kort beskrivelse af udvalgte resultater Umiddelbart var visionen ambitiøs, opgaven svær, men Østerbros borgere og erhvervsliv var parate. Hele Østerbro har

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Agenda Centeret skal med udgangspunkt i Det bæredygtige Albertslund : - Opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger,

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Byggeri af lavenergi i Egedal Kommune Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Kommune jan.poulsen@egekom.dk Byudvikling med omtanke 2003 Vækstområde

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Fløng 24. marts 2010 (rettelser/ændringer tilføjet 11.04.2010 jf. kommentarer på generalforsamlingen)

Fløng 24. marts 2010 (rettelser/ændringer tilføjet 11.04.2010 jf. kommentarer på generalforsamlingen) Fløng 24. marts 2010 (rettelser/ændringer tilføjet 11.04.2010 jf. kommentarer på generalforsamlingen) Fløng Klimaforening Bestyrelsens beretning 4.2009 til 3.2010 Det er et spændende og meget interessant

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING I perioden fra 2010 til 2013 er der årligt afsat 10 mio. kr. til forsøg i det almene byggeri. Tranemosegård er et af de boligselskaber, som netop har modtaget

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud Projektskitse 3. maj 2012 Landets skoler og daginstitutioner har arbejdsmiljøproblemer Mindst 50 procent af klasseværelserne og

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Et efterår i klimaets tegn

Et efterår i klimaets tegn NYHEDSBREV FOR MILJØSAMARBEJDET GREEN CITIES OKTOBER 2009 Et efterår i klimaets tegn Vi kommer ikke uden om det. Der står klima på dagsordnen her i efteråret. Nu er det selvfølgelig ikke nyt, at Green

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Referat fra generalforsamling i Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger den 27. marts 2008 i Aalborg

Referat fra generalforsamling i Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger den 27. marts 2008 i Aalborg Referat fra generalforsamling i Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger den 27. marts 2008 i Aalborg Deltagere: Fra bestyrelsen: Peder Vejsig Pedersen, Thorkild Green Jensen, Tøger Nis Thomsen og Torben

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Nye veje til grønne løsninger. Green Cities efterårskonference, d. 30. oktober 2012 København

Nye veje til grønne løsninger. Green Cities efterårskonference, d. 30. oktober 2012 København Nye veje til grønne løsninger Green Cities efterårskonference, d. 30. oktober 2012 København Velkommen til Green Cities efterårskonference 2012 I år handler efterårskonferencen om at finde nye og bedre

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale BILAG 1 Miljøkontrollen UDKAST Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro Mellem og er indgået følgende Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Green Ci(es - Klima og adfærd

Green Ci(es - Klima og adfærd Workshoprapport Green Ci(es - Klima og adfærd Idéudvikling om nye ini7a7ver, 31. oktober 2012 Idéudviklings workshop D. 31. oktober 2012 a/oldt Green Ci6es i Osramhuset i København en heldagsworkshop om

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Sætter du pris på din bolig

Sætter du pris på din bolig Sætter du pris på din bolig Program 19.30 Velkomst, v. MZ (5 min) 19.35 Program og lidt om det praktiske, v. Steen Olesen (5 min) 19.40 Lidt om hvad Høje-Taastrup Kommune har gennemført, v. MZ (10 min)

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Københavns Kommunes Klimaindsats

Københavns Kommunes Klimaindsats Københavns Kommunes Klimaindsats Konference - Clean Tech Cluster Hovedstadsregionen Yderligere information: Henrik Dissing, Økonomiforvaltningen, Kbhs Kommune Klimamålsætninger Klima er et højt prioriteret

Læs mere

Nye tider nye roller

Nye tider nye roller Mellemby Nye tider nye roller - Mellembyernes udfordringer Et pilotprojekt med Landdistrikternes Fællesråd og byerne Egtved, Glamsbjerg, Gram, Holsted, Ølgod og Ørbæk. Projektets formål er at understøtte

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Herning Kommune Rådhuset Torvet 7400 Herning

Herning Kommune Rådhuset Torvet 7400 Herning Herning Kommune Rådhuset Torvet 7400 Herning 23-06- 2008 Vedr. Støtte til Fruehøjgaard. Herning Kommune har ved mail af 7. januar 2008 anmodet Statsforvaltningen Midtjylland, der i medfør af 47 i lov om

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2008

Årsberetning og regnskab 2008 Årsberetning og regnskab 2008 Kultursamarbejdet år 2 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage til områdets

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen DK 2050 Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050 Tag med på rejsen DK 2050 : Partnerskab DK 2050 lanceres af Dansk Arkitektur Center (DAC) og DAC s partnerskab : DK 2050 er det officielle danske

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Med dette indikerer jeg også at vi er en solid klub med faste traditioner. De fleste medlemmer har været medlemmer i rigtig mange år.

Med dette indikerer jeg også at vi er en solid klub med faste traditioner. De fleste medlemmer har været medlemmer i rigtig mange år. Beretning 2014-15 Vi har netop sluttet sæson nr. 21 og alle hold er afsluttet. Sjovt nok har vi en slags 50 års jubilæum, idet Hanne har været instruktør i 21 år, Hans i 19 år, og Birthe i 10 år. Det er

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2009

Årsberetning og regnskab 2009 Årsberetning og regnskab 2009 Kultursamarbejdet festivalåret 2009. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet Strategi 2013-2017: Forslag til prioriterede indsatser På workshop den 16. marts 2013 konkretiserede deltagerne en række indsatser, der knytter sig til de enkelte elementer i visionen for selskabet, og

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring Den danske UNESCOnationalkommission Invitation til nordisk konference Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring 11. november 2010, Odense, Danmark Baggrund Det danske formandskab for Nordisk

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Søhusene. Nakskov Almene Boligselskab administreres af Boligkontoret Danmark Skriv dig op til Søhusene allerede nu på: www.boligkontoret.

Søhusene. Nakskov Almene Boligselskab administreres af Boligkontoret Danmark Skriv dig op til Søhusene allerede nu på: www.boligkontoret. Søhusene Nakskov Almene Boligselskab bygger i samarbejde med Boligkontoret Danmark, Enemærke & Petersen, Arkitema og Alectia 104 nye 1-4 rums lejeboliger på 65-120 m 2 i skøn beliggenhed tæt på fjorden

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

NOCA Årsberetning 2013

NOCA Årsberetning 2013 NOCA Årsberetning 2013 Formand i NOCA, Lars Malmberg, Senior Vice President, Danske Bank, beretter om NOCA-året 2013 NOCAs Generalforsamling, torsdag d. 10. april 2014 INDLEDNING Året 2013 i NOCA var endnu

Læs mere

NYHEDSBREV Projekt Nærmiljø November 13 - januar 14

NYHEDSBREV Projekt Nærmiljø November 13 - januar 14 I denne udgave af nyhedsbrevet Efteråret er kommet...1 Røgfri på Arendalsvej...2 Fitness - så er vi igang...4 Trænger din økonomi til et servicetjek?...5 Café Solskin - en solskinshistorie...6 Bagagerumsmarked...8

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere