Virksomhedsplan. Jebjerg Børnehus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsplan. Jebjerg Børnehus"

Transkript

1 Virksomhedsplan for Jebjerg Børnehus Data: Antal børn 0-2 år: Vuggestue / Dagpleje 3-6 år: Børnehave Normering i 2008: 76 Ledelse Specialgrupper Specialgrupper Specialgrupper Specialgrupper Personale Institutionsleder Souschef Afdelingsledere 1 1 Fysiske rammer Institutionens areal Udearealer Andet Pædagoger Pædagogmedhjælpere Skåne-/fleksjob Andet (studerende, jobtræning, sprogpraktik m.m.) lønnet studerende, 1 pedel m2 Hvad Hovedbygningens areal Villaens areal Børnehaven er omkranset af en stor dejlig legeplads 857 m m m2 Særlige kendetegn Hovedbygning Villa Institutionens kendetegn: Børnehavens personalegruppe har siden 2001 været meget optaget af, og arbejdet ud fra, det anerkendende / relations- og ressourceorienterede menneskesyn med fokus på voksen-barn relationen. Dette menneskesyn danner grundlag for børnehavens værdigrundlag, samt den pædagogiske læreplan, og er forudsætning for ethvert indholdstema, enhver aktivitet osv. \\nas2\users\gbjn\dokumenter\!sundsøre\virksomhedsplan 2008\Virk plan ny ramme.doc

2 Der er sammenhæng mellem anerkendende relationserfaringer og læring, og der sættes derfor fokus på kvaliteten i samspillet mellem barn og voksen. Der arbejdes ud fra ressourcer frem for fejl. Der tages udgangspunkt i "gyldne øjeblikke". Forandring hos et barn starter med forandring hos den voksne. Der arbejdes ud fra ICDP metoden (www.icdp-dk.dk) der har 8 samspilstemaer / "læringsrum": Følelsesmæssig dialog, meningsskabende dialog og guidende dialog. Personalet bruger video som et redskab til at sætte "billede" på "hverdagslivets selvfølgeligheder". Institutionen er optaget af inklusionsperspektivet Jebjerg Børnehus har en årsplan, der prioriterer højtider og egne dejlige traditioner. Her kan nævnes årlig sportsdag, ugeforløb til Brokholm Naturcenter, fællesdag for dagplejen og børnehaven, forårsfest, lejr, bedsteforældredag, motionsløb, cafe dage, maddage, afskedsfest for skolebørn m.m. Institutionens rammefaktorer: Jebjerg Børnehus er fra Bygningerne består af en stor hovedbygning på 857 m2, der er tidligere alderdomshjem, samt en villa på 140 m2. Vi har fine fysiske rammer inde og ude. Vi ligger centralt i Jebjerg by. Stuerne er fordelt med 3 stuer i hovedbygningen, kaldet Rød stue, Blå stue og Regnbuen. Den sidste stue kaldet Grønærten er i villaen Udover ca. 3 m2 pr. barn i deciderede grupperum på institutionens 4 stuer, har vi garderober, toiletter, køkkener, brede gangarealer, personalerum m.v. Ydermere har vi motorikrum og 2 store grupperum til bl.a. sproglige aktiviteter. Vi prioriterer at indrette efter børnenes behov og omrokerer jævnligt. Vi prioterer plads til fordybelse, bevægelse, rollelege, kreative udfoldelsesmuligheder m.v. Vi giver plads til den enkeltes stues særkende og til at børnene kan udsmykke stuen. Vi har gode parkeringsforhold Børnehaven er omkranset af en 8264 m2 stor dejlig legeplads der indeholder frugttræer, et stort kastanjetræ, "skov", cykelbane, gynger, rutchebaner, graveland, stor sandkasse, bærhave, bålplads, kravle-klatrehuse, legehuse m.v. Vi har mange cykler og børnene må gerne medbringe egne cykler. Legepladsen er kendetegnet ved god plads, lys og luft i rig mængde. Vi har kort afstand til bypark, natursti, skole, multibane. Vi benytter busforbindelser til Glyngøre skov, Lyby strand m.v. Vi benytter jævnligt Jebjerg-Lyby Hallen, samt hallen på Salling Ungdomsskole. Værdigrundlag for Jebjerg Børnehus: Overordnet etik: Grundlæggende antagelse om menneskets natur Menneskesyn Vi antager at. Mennesket er unikt og kompetent Mennesket er socialt og al udvikling, samt hensigter, er meningsfyldte Alle mennesker rummer potentiale for udvikling Mennesket lever op til andres forventning. Al udvikling foregår i relationer, hvorved kompetencer folder sig ud og bliver til viden og livsfærdighed. Anerkendelse medfører erkendelse om eget værd, hvilket medfører selvværd Der er sammenhæng mellem anerkendende relationserfaringer og læring Det pædagogiske arbejde: Værdi det er værdifuldt at Barnet er i trivsel, er trygt, er anerkendt, støttes i sin udvikling og udvikler et positivt selvværd samt selvtillid. Barnet udvikler sig på alle udviklingsområder: motorisk, følelsesmæssigt, intellektuelt, sprogligt 2

3 og socialt. Barnet indgår i betydningsfulde relationer, hvorved det udvikler empati, omsorg, respekt. Barnet har en hverdag med nærvær, samhørighed og ligeværd Voksne er ansvarlige for relationen med barnet. Voksne og børn er ligeværdige ikke ligestillede. Barnet indgår i betydningsfulde relationer, idet barnet motiveres bedst til nytænkning og forandring/udvikling, når det mødes af anerkendelse og påskønnelse Tage udgangspunkt i barnets ønsker, behov, ressourcer og initiativer Have et helhedssyn på barnet (forudsætninger, baggrund, kompetencer) Der i barn-voksen relationen opleves gensidig glæde Norm derfor vil vi Ud fra børnegruppen skabe muligheder og danne rammerne for leg, fordybelse, undren, nysgerrighed, kreativitet og oplevelser Være tydelige voksne, som viser vores personlighed. Være rollemodeller for børnene. Være kulturbærende vedr. omgangsformer, normer, traditioner og kulturarv Give barnet mulighed for at udforske sig selv, give barnet udfordringer og lade barnet afprøve grænser Arbejde med video som et værktøj, til at sætte fokus på relationen mellem voksen og barn Arbejde ud fra Marte Meo metodens 5 principper: Udvikle empati og lydhørhed hos den voksne via de 8 samspilstemaer i ICDP (International Child Development Program) - kvaliteter i samspil, der understøtter den følelsesmæssige kommunikation, samt kvaliteter i samspil, der har betydning for formidling af læring Personalesamarbejde: Værdi - det er værdifuldt at Personalet arbejder som et fagligt TEAM - på stuen samt i den samlede personalegruppe Personalegruppen har pædagogisk fælles fodslaw, der indebærer en forpligtende praksis. Der er respekt, værdsættelse, anerkendelse og brug af hinandens forskelligheder, ressourcer og kompetencer Der er mulighed for kompetenceudvikling for den enkelte - personligt samt fagligt. Der er et fagligt miljø - udvikling af personalegruppen Alle føler et fælles ansvar for hinanden og huset At tage samt få ansvar. Være omstillingsparat og fleksibel. Norm derfor vil vi.. Skabe et samarbejde der består af åbenhed, ærlighed og loyalitet Være åbne overfor nye ideer / tiltag forandring & udvikling Skabe et godt psykisk arbejdsmiljø Arbejde for, at den enkelte ser egne ressourcer, som en nødvendighed for vores fælles arbejdsplads. Arbejde for tryghed og tillid, og give frihed til at handle indenfor institutionens fælles mål. Skabe et miljø der er åben for: tryghed til at give ris/ros, anerkendelse, ærlighed, åbenhed, god information og kommunikation, at kunne handle og spørge ind til hinandens praksis, at man kan være en tydelig kollega Være opmærksomme på om alle er med i fællesskabet og dialogen Have respekt for fælles mål, men ikke nødvendigvis i samme udviklingstempo. Arbejde ud fra Marte Meo og ICDP - Støtte og vejlede hinanden i personalegruppen Forældresamarbejde: Værdi det er værdifuldt at Forældrene har hovedansvaret for deres barns udvikling Samarbejdet mellem personale og forældre består af tryghed, åbenhed, tillid, ærlighed og 3

4 gensidig respekt. Institutionen har et ligeværdigt samarbejde med hjemmet Institutionen er anerkendende og ressourceorienteret overfor hjemmet. Skabe helhed i barnets liv mellem hjem og institution Forældre oplever, at personalet kan lide at være på arbejde og være sammen med deres barn. Personale og forældre møder hinanden med tillid Norm derfor vil vi Sikre et gensidigt højt informationsniveau Arbejde med Marte Meo og ICDP i forhold til vores relation til forældrene. Ved behov, bruge videoklip til forældresamtaler, hvor vi viser klip med egen relation til barnet, som et visuelt supplement til samtalen. Skabe ringe i vandet hos forældrene, ved at vise egne klip. Arbejde for fælles indsats i at støtte barnet i dets udvikling (f.eks. handleplaner og arbejdspunkter) Støtte og vejlede forældre tage ledelsen ved behov herfor. Holde samtaler når behovet opstår Forældrebestyrelsen: Værdi det er værdifuldt at Have indsigt, indflydelse og medbestemmelse på institutionens hverdag Have mulighed for at engagere sig i husets sociale liv (tilrettelægge arrangementer) Forældrebestyrelsen er en ligeværdig samarbejdspartner til institution og forvaltning Forældrebestyrelsen holder forældreperspektivet og mødes med respekt Norm derfor vil vi Være talerør for forældregruppen Deltage konstruktivt og aktivt samt tage initiativer Fastsætte principper samt tage emner op til debat Være åbne overfor nye tiltag Repræsentere institutionen Sikre en god personalegruppe Deltage i udarbejdelsen af institutionens virksomhedsplan Arbejde med / ud fra Marte Meo og ICDP Ledelse: Værdi det er værdifuldt at ledelsen. Arbejder ud fra Skive Kommunes fælles værdigrundlag for ledelsen Arbejder for at styrke småbørnsområdets vilkår i kommunen Samarbejder ligeværdigt i ledelsesteamet Besidder personlige kompetencer som åbenhed, ærlighed, fortrolighed, tillid, evnen til at lytte, Er tydelig og klar og ikke konfliktsky. Er synlig såvel fysisk som pædagogisk og ledelsesmæssigt. I sin ledelsesstil arbejder ud fra menneskesynet bag Marte Meo og ICDP Er sparringspartner for personalet, er støttende og værdsætter en indsats. Styrker og fremmer den enkeltes kompetenceudvikling Skaber pædagogisk udvikling og er aktiv og tydelig i forandringsprocesser. Sætter pejlemærker for institutionens udvikling samt har fingeren på pulsen Udviser åbenhed overfor nye initiativer Norm derfor vil vi.. Have overblik og være ansvarlige for personalets og husets udvikling Være ansvarlige for et godt personalesamarbejde Sikre tydelighed og forudsigelighed i det pædagogiske arbejde. skabe overblik/indsigt via videregivelse af informationer, daglig dialog, personalesamtaler, betydningsfulde dagsordner, referater. 4

5 Børnenes forudsætninger: Vi har børn fra Jebjerg by og opland dejlige børn, der afspejler samfundets almindelige forskellighed. Det enkelte barn mødes som beskrevet i værdigrundlaget for Jebjerg Børnehus. Vi er optaget af, at der er plads til de enkelte børns forskellighed personlighed, forudsætninger, måder at lære på. Med inspiration fra Susan Tetler og Bent Madsen har vi opstillet flg. tabel der beskriver den måde vi ønsker at møde et barn på - vores fokus og bestræbelser på at skifte perspektiv fra integration til inklusion: Integration: Et barn med problemer Afvigelse individuelt defineret Intervention i forhold til barnet Ressourcer tilføres barnet Forskellighed som problem Udvikling gennem identitetsdannelse Fejl Kompenserende Lighed betragtes som ligesomhed. Et integreret barn skal gøre sig af med sin forskellighed for at blive ligesom de andre Inklusion: Et barn i problemer Afvigelse relationelt defineret Intervention i forhold til det sociale miljø Ressourcer tilføres fællesskabet. Ressourcer skal komme til barnet ikke omvendt. Daginstitutioner skal afspejle samfundets diversitet. Forskellighed som ressource Udvikling gennem social deltagelse Ressourcer Innovativ Lighed betragtes som lige muligheder for at være forskellig. Forandringer skal ikke kun finde sted i det barn der søges integreret, men i lige så høj grad i den integrerende enhed. Personalets forudsætninger: Børnehuset vægter efteruddannelse højt og i december 2006 blev alle ansatte certificerede på niveau 1+2 i relations- og ressourceorienteret pædagogik. (www.g-r.dk ) Børnehuset arbejder sideløbende med Marte Meo metoden. Souschef er uddannet Marte Meo terapeut og varetager specielt introduktion af nyt personale og akutte problemstillinger. Vi har en struktur med uddelegerede ansvarsområder og udvalg i henhold til virksomhedsplanen. Vi har ligeledes ressourcepersoner indenfor centrale pædagogiske felter. Vi har et sprogværksted, der er et forebyggende tilbud om sprogstimulering. Personalet bruger video som et værktøj i det daglige pædagogiske arbejde. Alle forældre får information og samtykkeerklæring udleveret ved barnets start i børnehaven. Til 3-måneders samtalen med forældrene vises der et kort videoklip med fokus på relationen imellem barn og voksen. Status for 2007: Kort fortalt har personalet været meget omstillingsparate, fleksible, nytænkende, åbne og udviklingsorienterede i 2007! Der er blevet brugt tid og energi på strukturdebatten, fællesledelse, Skive Kommune, høringssvar, den pædagogiske læreplan, øvrige indsatsområder og en stabil og kvalitetsfyldt hverdag med høj pædagogisk faglighed. Deltagelse i kursus har i 2007 bl.a. være følgende: Børnehavens tre pædagogmedhjælpere gennemførte i 3 kvartal af 2007 et 8 ugers uddannelsesforløb for pædagogmedhjælpere i Skive Kommune. Ressourceperson på kursus i legeplads sikkerhed Personale på temadag ved Børns vilkår om det Seksuelt misbrugte barn. Efterfølgende blev der udarbejdet et afsnit til institutionens omsorgsmappe. 5

6 En medarbejder har deltaget i flere kurser og er netværksperson inden for "Børn i familier med alkoholmisbrug. Institutionens sprogværkstedspædagog har deltaget i kompetenceudviklingsforløb for pædagoger og lærere med fokus på børns sprog- og læseudvikling. Personale har deltaget i temadage om overgangen fra børnehave til skole Der har i 2007 fortsat været interesse for at besøge vores institution og høre om relations- og ressourceorienteret pædagogik og ICDP metoden. Vi har holdt oplæg på Viborg seminariet for pædagogiske konsulenter fra Nordjylland, haft workshop på Skive lærerseminarium i forbindelse med to Jytte Birk oplæg om Marte Meo og mønsterbrydning, og har for 3. gang på 3 år haft besøg af Randers Kommune. Ledelsesteamet var kun samlet i sidste halvdel af Vi kan konstatere, at ledelsesteamet trods dette fungerede effektivt og at en stærk og kompetent personalestab sikrede en god og kvalitetsfuld hverdag. Ledelsesteamet deltog d. 20/9 i temadagen Offentlig ledelse og Lean arrangeret af Forum for offentlig ledelse. Fra august til december læste leder PD modulet Ledelse af forandringsprocesser i fritiden. I forhold til etablering af Skive Kommune har leder deltaget i arbejdsgrupper omk. sprogstimulering af 2-sproget børn, skabelon til virksomhedsplaner og medhjælperuddannelse. Status på institutionens egne indsatsområder i Indsatsområde 1: ICDP og Marte Meo Mål og handleplan Mål for 2007: Arbejde videre med samspilstema 8 i ICDP: Guide barnet ved at lede og ved at vise positive alternativer og ved fælles planlægning. Vi har i 2006 arbejdet med temaet i forhold til børn, men vil i 2007 arbejde videre med det i forhold til voksne: os selv i samspil med kollegaer, forældre, samarbejdspartnere. Vi vil sætte fokus på vores normer, holdninger, habitus/ plejer og italesætte tavs viden, hvorved den bliver til fælles erfaring. Vi vil holde en temaaften med et fagligt input omk. Foucault og hans teorier om diskurser og magt. Herefter vil vi berige hinanden med cases fra dagligdagen og erfaringsudveksle hvordan vi handler / tackler i Resultat Sådan arbejder vi videre / videreudvikler disse situationer. I marts 2007 afholdte vi en temaaften med lektor Martha Møller, der gav et teoretisk oplæg om magtforhold i relationer mellem voksne, og beskrev hvad der er på spil i mødet mellem mennesker, der har forskellig baggrund, habitus og tilgang til samtalen. Udfordringer og opgaver i forbindelse med Skive Kommune og strukturdebatten gjorde, at vi ikke fik taget hul på det mere praktiske aspekt af målet, og vi vil derfor fortsætte med dette vigtige indsatsområde i Leder og souschef fra Jebjerg Børnehus samt souschef fra Breum Børnehave deltog i marts i den nordiske ICDP konference, der gav megen inspiration til bl.a. institutionens sundhedspolitik. Vi vil arbejde videre ved at have fokus på Forældresamarbejde i et relations- og ressourceorienteret perspektiv. Vi sætter det ind under indsatsområdet ICDP og Marte Meo 6

7 Indsatsområde 2: Pædagogiske læreplaner Mål og handleplan Mål for 2007: Vi vil revidere 1. udgave af vores pædagogiske læreplan og arbejde Resultat Sådan arbejder vi videre/videreudvikler med målbeskrivelser af de 6 indholdstemaer Til personalemøderne i anden halvdel af 2007 blev der drøftet og udarbejdet materiale til udarbejdelse af flg. afsnit til den pædagogiske læreplan: Evaluering og dokumentation Didaktiske værktøjer SMTTE, 7-kant og kollegavejledning ud fra ICDP metoden Mål, sammenhæng, tiltag i et barneperspekiv, og tegn for de indholdstemaer Inklusionsperspektivet Processen i personalegruppen var inspireret af elementer fra Appreciativ Inquiry (den værdsættende metode), hvor vi fortalte den gode historie ved parvis interview og brainstormbeskrivelser, skabte mål via fremtidsbilleder, der efterfølgende blev sammenskrevet og drøftet i mindre grupper og plenum. En positiv og effektiv proces vi vil bruge i andre sammenhænge. Vi vil arbejde videre med et fokus på hvordan vi vil evaluere vores pædagogiske læreplan. Indsatsområde 3: Temaarbejde Mål og handleplan Mål for 2007: Vi vil arbejde videre med samspilstema 5,6 og 7 i ICDP: Samspilstema 5: Hjælpe barnet med at samle sin opmærksomhed, sådan at I har en fælles opmærksomhed af ting i omgivelserne. Samspilstema 6: Giv mening til barnets oplevelse af omverden, ved at beskrive det I oplever sammen og ved at vise følelser og entusiasme Samspilstema 7: Uddyb og giv forklaring, når du oplever noget sammen med barnet. Vi vil arbejde med disse temaer i forhold til temaarbejde, specielt musiktema og fællesoplevelse for hele børnehaven i oktober, men også i forbindelse med mindre ikke planlagte temaer der opstår på stuerne i dagligdagen. Vi vil arbejde didaktisk med de 2 planlagte temaer og benytte 7- kanten som model. 7

8 Resultat Sådan arbejder vi videre/videreudvikler I februar 2007 afholdte vi den 4. og sidste temaaften med psykologerne Groot og Rønsholdt hvor vi satte fokus på samspilstema 5,6,7 og 8. Samspilstema 5,6 og 7 er karakteriseret ved Formidling og berigelse meningsskabende dialog. Samspilstema 8 er karakteriseret ved Den guidende dialog. Disse temaaftener betød, at vi for alvor fik ejerskab til de sidste 4 samspilstemaer i ICDP metoden og de pædagogiske samtaler og drøftelser bærer nu præg af denne viden. Personalet blev i december 2007 certificeret på niveau 1 og 2 i ICDP metoden og 2007 blev året hvor vi selvstændigt afprøvede disse færdigheder. Vi har drøftet formen for hvordan vi vil strukturere kollegavejledninger og har besluttet, at stuerne som hovedregel har en kollegavejledning til deres månedlige stuemøde. Det kan aftales at give vejledning på tværs af stuernes personale. I foråret 2007 havde vi et musikforløbet med musikpædagog Hanne Sloth Poulsen fra Skive musikskole. Inden musikforløbet gik i gang blandt børnene gav Hanne Sloth Poulsen et teoretisk og praktisk oplæg til et personmalemøde. Herefter kom Hanne i huset i en uge og lavede sang og musik med børnene i mindre grupper. Forløbet blev afsluttet med endnu et oplæg til et personalemøde med teori, inspiration om sang og musik, som vi vil arbejde videre med. Vi arbejdede didaktisk med musiktemaet til to personalemøder. I 2007 kom endnu 3 personaler på kursus i den pædagogiske læreplan og vi er nu klædt på til at arbejde mere didaktiske ud fra SMTTE modellen og 7-kanten Fortsætte med kollegasupervison til studemøder. Fortsætte med at bruge 7-kanten ved udvalgte tiltag/aktiviteter Indsatsområde 4: Fællesledelse Mål og handleplan Resultat Sådan arbejder vi videre/videreudvikler Vi afventer en beslutning vedr. ny ledelsesstruktur. Ved fællesledelse vil vi afsætte nødvendige ressourcer til en proces hvor 2 institutioner kan blive én ny organisation Leder var konstitueret leder i Breum Børnehave i første kvartal af 2007, og souschef var konstitueret leder af Jebjerg Børnehus. I andet kvartal af 2007 havde leder ledelsen af begge institutioner. Hensigten/målet var, at arbejde hen imod etablering af fællesledelse mellem Breum Børnehave og Jebjerg Børnehus, men idet det ikke var muligt at opnå forsøgsgodkendelse til ny ledelsesstruktur, vendte begge institutioner d. 1. juni 2007 tilbage til tidligere ledelsesstruktur. Strukturdebatten fyldte meget i 2007 og der blev investeret meget energi og tid for ledelse, personale, forældrebestyrelse i denne proces. En erkendelse i ovenstående proces er, at Jebjerg Børnehus pædagogiske udviklingsproces ikke lader sig bremse, trods et år med mange nye input og opgaver i forbindelse med strukturdebat/fællesledelse og arbejdet med at forholde sig til mange nye procedurer i en ny kommune. Ved årets afslutning blev strukturdebatten afsluttet, og det blev afgjort, at Jebjerg Børnehus nu er i lokalområde 3, der er identisk med tidligere Sundsøre Kommune. Arbejde for at etablere ledernetværk for daginstitutionsledere i lokalområdet mhp. samarbejdsrelationer og tværgående samarbejde. 8

9 Fokusområder i år 2007/08 Politik for Dagtilbud Læring Medinddragelse personlige alsidige kompetencer Lige udviklingsmuligheder sociale kompetencer Sundhed krop, kost og bevægelse Et bredt kultur- og fritidstilbud naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier Sproglig opmærksomhed Den røde tråd børns overgange Tema: Læring Værdier, mål og succeskriterier fra Politik fra dagtilbud er skrevet med kursiv i henholdsvis indhold, overordnede mål, samt tegn og dokumentation. Indhold Det er værdifuldt, At skabe læring igennem en proces, hvor barnet tilegner sig viden og færdigheder gennem de erfaringer, det gør sig ved at deltage og bidrage i fællesskaber. At skabe rummelige læringsmiljøer, hvor der er lydhørhed over for børns nysgerrighed. Læredigt Belæring blir nemt til beskæring Giv næring til børnenes nysgerrighed Det er for lidt at de ved hvad du ved Du må lade dig inspirere af deres trang til at eksperimentere Med farver, toner, ting og ord Timen er kort Verden er stor Afvisning skaber en kommende taber Omhu for et sind i vækst Gælder mer end dagens tekst Det er det svære at forstå: DU kan lære af de små Genopfrisk din skaberkraft Som du selv engang har haft Benny Andersen Læring er en livslang proces. Der skal tages hensyn til barnets forskellige forudsætninger. Barnet skal have tid og rum til læring. Barnets initiativer er altid meningsfulde. De voksne skal følge børnenes initiativer, samt inspirere med egne De voksne skal introducere ny viden og støtte barnet i udvikling af omverdensforståelse Barnet skal være medskaber af egen læring ved at være undersøgende og aktiv og legen tillægges en central betydning for læring. Når barnet indgår i forskellige relationer giver det mulighed for flere læringsaspekter. Barnet skal udfordres og opmuntres, der hvor det er i sin udvikling. De voksne skal følge / understøtte barnets initiativer både ved leg, spontane oplevelser og i planlagte forløb. Voksne og børn er ligeværdige ikke ligestillede. I Jebjerg Børnehus har vi særlig fokus på kvaliteten i vores samspil med det enkelte barn, idet der er en sammenhæng mellem anerkendende relationserfaringer og læring. 9

10 Læring.. Der er sammenhæng mellem anerkendende relationserfaringer og læring. Ved at møde forståelse og bekræftelse får barnet chancen for at drage positive konklusioner om sit eget værd. Samtidig bliver det mere åbent og modtageligt i forhold til det aktivitets eller kundskabsområde der er tale om og i forhold til pædagogen. Dette at få et positivt forhold til at lære at lære er et mål i sig selv, samtidig med at det skaber forudsætning for videre læring (Berit Bae) Vi mener, at alle mennesker rummer ressourcer og vores indfaldsvinkel til læring er, at vi altid lærer i forhold til nogen eller noget. Det er i samspil med andre, at erfaring folder sig ud og bliver til viden og livsfærdighed. Enhver form for læring indeholdes og forstås i relationer. Etablering af bæredygtige, anerkendende relationer mellem barnet og betydningsfulde voksne er således en af de vigtigste interventionsformer overfor børn. Det du tror om mig Den måde du er imod mig på Den måde du ser på mig på Det du gør imod mig Gør mig til den Jeg bliver M. Jennes Vi har siden 2001 arbejdet med Marte Meo metoden og ICDP metoden. Læs mere: Institutionens souschef er uddannet Marte Meo terapeut og har denne funktion i forhold til personalet. Hele personalegruppen har via individuelle kursusforløb og som samlet personalegruppe fordybet sig i ICDP metoden og gennemgået en stor faglig og personlig udvikling. Vi kalder vores udviklingsproces Som ringe i vandet Hele personalegruppen har certificeret uddannelse i relations- og ressourceorienteret pædagogik på niveau 1+2. Læs mere: Faglige grundantagelser i Marte Meo og ICDP: Alle mennesker rummer potentiale for udvikling Al udvikling er rationel De voksne er ansvarlige for relationen Børn lever op til voksnes forventninger Anerkendelse er psykologisk ilt Vi motiveres bedst til nytænkning og forandring/udvikling, når vi mødes af anerkendelse og påskønnelse. ICDP ICDP (international Child development program) bygger på 8 samspilstemaer: Samspilstema 1-4: kvaliteter i samspil, der understøtter følelsesmæssig kommunikation Samspilstema 5-8: kvaliteter i samspil der har betydning for formidling af læring Bygger på humanistisk filosofi Et hverdagsprogram et værktøj Ser barnet som subjekt Træner lydhørhed og empati hos omsorgsgiver 10

11 Gyldne øjeblikke Metoden tager udgangspunkt i barnets samt den voksnes ressourcer Der tages udgangspunkt i gyldne øjeblikke, hvor det gode samspil mellem voksen og barn er tilstede. det øjeblik man husker et øjeblik med samtidig nærvær varm stemning og positive følelser udvikling stater der hvor tingene lykkes for os udgangspunkt i succeser Der sættes fokus på hverdagslivets selvfølgeligheder, idet: Det der betyder noget her i livet, er usynligt og sker imellem mennesker. Metoden sætter fokus på betydningen af kvalitet i relationen mellem barn og voksen Se Møde Forstå Acceptere Anerkende Anerkendelse er:..noget der gives, en fri og frivillig handling..ikke beregnet og beregnende..ikke smiger..identitetsskabende..fundamentet under alle former for social væren..gensidig anerkendelse giver respekt Anerkendelse er en holdning ros er en handling! Forandring hos et barn starter ved forandring hos omsorgsgiver: Før: fokus på barn som problemindehaver, der skulle ændre sig for at få et problem løst. Nu: fokus på omsorgsgiver som medansvarlig for problemløsning. Omsorgsgiver sætter fokus på sig selv for at være udviklingsstøttende overfor barnet. Overordnede mål Det er målet: At det pædagogiske personale skal støtte, lede og udfordre børns læring. At læring sker både gennem spontane oplevelser og leg samt ved, at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. At der sættes fokus på alle barnets potentialer og kompetencer. Institutionens egne mål ICDP metodens 8 samspilstemaer / "læringsrum" (www.icdp-dk.dk) opstilles som mål. Handling beskrives under afsnittet arbejdsformer og læringsrum. De 8 samspilstemaer: 1. At vise positive følelser og glæde for barnet 2. At justere sig i forhold til barnet og følge barnets udspil/initiativer 3. At tale til barnet om ting barnet er optaget af, og prøve at få en samtale i gang. 4. At give påskønnelse og anerkendelse til det, barnet klarer at gøre. 5. At hjælpe barnet med at samle sin opmærksomhed, således at der sker en fælles oplevelse af ting i omgivelserne. 6. At give mening til barnets oplevelser af omverdenen ved at beskrive det, der opleves og ved at vise følelser og entusiasme. 7. At uddybe og forklare de fælles oplevelser 8. Guide barnet ved at lede og ved at vise positive alternativer og ved fælles planlægning 11

12 Tegn og dokumentation Det er et succeskriterium: At personalet er bevidst om forskellige læringsrum og bruger dem bevidst i forhold til børnenes forudsætninger. At personalets kompetencer og potentialer sættes i fokus med henblik på kontinuerlig opkvalificering i årlige medarbejderudviklingssamtaler. Video som dokumentation: Personalet arbejder med video i det pædagogiske arbejde, der sættes billede på relationen, der danner udgangspunkt for refleksion, kollegavejledning og der opnås en udvidet bevidsthed og sensitivitet i forhold til personalets relation med barnet. Metoden træner og udvikler lydhørhed og empati hos omsorgsgiver På videoklip kan personalet se/selverkende, hvor det lykkes og så gøre mere af det! man skal gribe for at begribe Tegn: At stuerne har kollegasupervision til deres stuemøder At nyt personale introduceres til menneskesynet / læringssynet At personalet i det pædagogiske arbejder, arbejder bevidst ud fra de 8 samspilstemaer. Arbejdsformer og læringsrum Samspilstema 1: At vise positive følelser og glæde for barnet. Det er vigtigt for barnets tryghed, at den voksne er følelsesmæssig tilgængelig, glad for barnet og viser glæde og entusiasme for samværet. Den følelsesmæssige kommunikation skaber udtryk for mange relationelle følelser: glæde, vrede og sorg. En spejling giver barnet selvværd. Barnet oplever og føler, at det betyder noget, at det har værdi for den voksen det er sammen med Samspilstema 2: At justere sig i forhold til barnet og følge barnets udspil/initiativer. I samspillet med barnet er det vigtigt at være opmærksom på barnets ønsker og handlinger, følelser og kropssprog, til en vis grad følge barnets initiativ og vise interesse for det, barnet er optaget af. Barnet vil opfatte, at den voksne værdsætter dets initiativer, når der svares på dets udspil. Det er vigtigt for udviklingen af barnets selvfølelse, at det får lov til at følge egne udspil og ikke altid påduttes aktiviteter fra andre. Pas på ikke at køre for hurtigt frem og tromle barnets initiativer ned. Giv også det langsomme barn tid. Lige så vigtigt det er at handle på barnets initiativ, lige så vigtigt er det at vente, fordi pausen giver barnet tid til refleksion. Samspilstema 3: At tale til barnet om ting barnet er optaget af, og prøve at få en samtale i gang. Alle børn har brug for samtaler. Gennem samtaler trænes blandt andet turtagning og tilknytningen. Barnet bliver anerkendt som et selvstændigt individ med intentioner og vilje. Den voksnes udspil, at ville barnet noget, er en anerkendelse af barnets verden som værende rigtig. Samspilstema 4: At give påskønnelse og anerkendelse til det, barnet klarer at gøre. Et barn udvikler selvværdsfølelse, når dets initiativer påskønnes. Barnets gå-på mod og nysgerrighed stimuleres gennem anerkendelse. Ved at bekræfte det, barnet magter at gøre, understøttes udviklingen af en sund selvtillid tillid til egne evner. Når den voksne gør barnet opmærksomt på, hvad det kan præstere oplever barnet at være accepteret og kompetent. 12

13 Samspilstema 5: At hjælpe barnet med at samle sin opmærksomhed, således at der sker en fælles oplevelse af ting i omgivelserne. Børn har ofte brug for hjælp til at samle deres opmærksomhed og dette kan understøttes i samspillet ved at henlede deres opmærksomhed på ting i omgivelserne. Man kan f.eks. sige se her og på denne måde understøtte det, man ønsker barnet skal se. Uden en fælles oplevelse af ting i omgivelserne er det vanskeligt at opretholde en samtale eller gøre ting sammen. Fælles opmærksomhed er derfor en forudsætning for god kontakt og kommunikation og læring. Den voksne kan skabe opmærksomhed ved at vise begejstring og entusiasme.at vi brænder for det. Dette kan vises via stemmen, mimikken, overdrive lidt gøre det interessant Opmærksomhed er at sætte sig i en andens sted, rette fokus mod noget, have fælles opmærksomhed om et fælles tredje. Dette kan være en ting eller en tilstand. Man kan godt have fælles opmærksomhed, også når man ikke har samme følelse/holdning til det fælles tredje. Fælles opmærksomhed kan køre i flere relationer: Voksen-voksen, voksen-barn, voksengruppen, barn-barn osv. Både børn og voksne kan tage initiativet til fælles opmærksomhed. Fælles opmærksomhed er en forudsætning for, at den voksne kan formidle erfaring Barnets måde at have fælles opmærksomhed udvikler sig i takt med barnets øvrige udvikling. Opmærksomhed kan gives i forskellige kvaliteter: se, møde, forstå, acceptere, anerkende Barnet får erfaring med at dele, at udveksle tanker og følelser at samarbejde Der er altid: Fælles opmærksomhed Følelsesmæssig kontakt Læring Samspilstema 6: At give mening til barnets oplevelser af omverdenen ved at beskrive det, der opleves og ved at vise følelser og entusiasme. Ved at den voksne beskriver, giver navn og viser følelser for det, der opleves sammen, vil oplevelsen blive betydningsfuld for barnet og udvider barnets opmærksomhed til koncentration. Det er ikke nok, at barnet ser og oplever på egen hånd. For at oplevelserne skal give mening, må der ske en formidling gennem omsorgspersonernes beskrivelser og følelsesmæssige reaktioner. Barnet har brug for en oversætter, for at omverdenen kan opleves som meningsfuld. Den voksne giver mening til barnets oplevelser, giver barnet følelsen af, at det barnet gør, er betydningsfuldt. Den voksne bekræfter hvad barnet føler, oplever, sanser og giver herved barnet mening, selvfølelse og selvværd. Den voksne kan spejle sig i barnets følelse for herefter at trække sig tilbage igen/adskille sig. f.eks. ved spejlende mimik og sprog trøste et barns der har slået sig Åhh av, av for herefter at sige jeg kan godt forstå, at det gør ondt på dig Derved har den voksen vist empati overfor barnet..følelser giver vores erfaringer mening godt/ondt og det støtter hukommelsen. Samspilstema 7: At uddybe og forklare de fælles oplevelser Dette kan f.eks. ske ved, at omsorgspersonen sammenligner den aktuelle oplevelse med en tidligere. Kan du huske i går da så vi også. I løbet af barndommen udvikles sproget, og da vil barnet kunne fortælle historier, stille spørgsmål, påpege ligheder og forskelle etc. Men det meget lille barn oplever kun et nu. Gennem vores uddybelse og forklaring overskrider vi og går ud over det, barnet oplever her og nu. Et væsentligt bidrag til barnets intellektuelle udvikling. 13

14 Der sker en justering i zonen for nærmeste udvikling. Den voksne griber barnets læreproces og udvider den. Der foregår læring om faktuelle ting og social medlæring. Der er læring i AL samspil både det den voksne gør og siger samt ikke gør og siger. Der er et fast asymmetrisk forhold i voksen-barn relationen den voksne skal skabe almen lyst til læring åbne op motivation og nysgerrighed mod verden. Der er motivation i læreprocessen nu kan jeg det => jeg kan mere => jeg kan mere. Forestillingen om læreprocessen er vigtigere end selve læreprocessen. F.eks. Kan jeg cykle? Hvis ja bliver det let for barnet, hvis nej bliver det svært. Erfaringsberigelse/formidling. Udvider og beriger med sammenligninger, forklaringer og historie. Støtter barnet i relation til sin omverden gør barnet nysgerrigt, motiverer det til nye sammenhænge. Samspilstema 8: Guide barnet ved at lede og ved at vise positive alternativer og ved fælles planlægning. Barnet har brug for hjælp til at opøve sin selvkontrol og sin evne til at planlægge. Dette sker i stor grad gennem omsorgsgivers vejledning. Ved at guide barnet trin for trin gennem planlægning styrkes barnets kompetencer. Ideen er her hele tiden at guide barnet, sætte grænser for hvad der er tilladt på en positiv måde ved at pege på alternativer f.eks. du må gerne, i stedet for at påtale og skælde ud, når barnet har gjort noget, det ikke måtte. Samspilstemaet kan illustreres ved flg. eksempel: Sig ikke til barnet på trappen Lad nu være med at falde ned men sig i stedet for Hold i gelænderet Hjælpe barnet på længere sigt med at problemløse at forholde sig til en situation/opgave, at lægge en strategi og kunne handle ud derfra. Den voksne skal skabe en tydelig markering af start og slut, hvilket er med til at skabe struktur og sammenhæng i rum og tid og hjælper barnet til at skabe overblik over situationen. Den positive ledelse af barnet understøtter udviklingen af et positivt miljø, hvor det er muligt for barnet at lære. Det er vigtigt at kunne bevare en asymmetrisk tilstand i barn-voksen relationen. Den voksne evne til empati er meget vigtig. Den voksne skal kunne se barnet med ret til egne oplevelser og kan herefter lede barnet formidle og udvise normer. Den voksne skal have fokus på egen selvregulering: Dvs. at sætte grænser for barnet ændres til at sætte grænsen for sig selv. Den voksne skal have fokus på egen selvafgrænsning: Dvs. at sætte sin grænse på en ordentlig måde. Kontrol foregår i begge parter et dialektisk forhold. For at kontrollere barnet, skal den voksne have kontrol over sig selv. Barneperspektiv betyder, at barn og voksen er ligeværdige. Relationen er et subjekt subjekt forhold (ikke subjekt objekt) Den voksne skal være en positiv referencemodel for barnet. En vigtig huskeregel er: husker vi altid at behandle børn som vi vil behandle voksne? At tage barnets perspektiv, betyder at den voksne kommer med et kvalificeret bud på barnets følelser og tager det ind i sig selv. ANERKENDELSE ER EN PROCES IKKE EN TILSTAND!! 14

15 De 3 læringsrum: De 8 samspilstemaer er indeholdt i de 3 læringsrum Børnene har ringe indflydelse på indhold og form Børnene har høj indflydelse på indhold og form De voksne har i høj grad indflydelse på indhold og form De voksne har i lav grad indflydelse på indhold og form 1. læringsrum - Voksenstyret 2. læringsrum - Voksenstøtte Den voksne går foran barnet Den voksne går ved siden af barnet Læring: Læring: undervisning, envejskommunikation undersøger sammen, undrende, eksperimenterende 3. læringsrum - Børnestyret Kaos (begge parter passive) Den voksne går bag barnet Læring: leg og spontane oplevelser Fælles opmærksomhed Læringsrum 1 Voksenskabt læring. Læringsrum 2 Voksenstøttet læring. Læringsrum 3 Den voksne går bag barnet Følelsesmæssig kontakt Læring Eksempelvis samspilstema 5: Den voksne fanger børnenes opmærksomhed ved at fortælle om ulven. Der er fælles opmærksomhed medens den voksne tegner den spændende og farlige ulv. Eksempelvis samspilstema 6: Børnene spørger den voksne, om de skal læse en ulvehistorie, medens de spiser. Den voksne læser Rødhætte og ulven, der dramatiseres og den voksne fastholder børnenes opmærksomhed ved at give mening til de udsagn børnene kommer med. Børnene er koncentrerede. Eksempelvis samspilstema 7: Den voksne forbinder børnenes opmærksomhed til at arbejde videre med eventyret på andre måder. Den voksne støtter op om børnenes lyst til at dramatisere Rødhætte og ulven og støtter deres fantasi og initiativer mht. at finde rekvisitter. Evaluering Kollegavejledning : En metode der er meget stringent i sin opbygning. Rollerne er vedkommende der ønsker vejledning. processtyrer, reflekterende team, Modellen er udarbejdet af Karsten Hundeide: Videofeedback kollegavejledning: 1. Fortæl om den sammenhæng klippet er en del af 2. Vi de andre i teamet hele optagelsen 3. Vis de gyldne øjeblikke et for et 4. Den videooptagne beskriver hvad hun ser og hører (aktion reaktion) 5. De andre i teamet beskriver hvad de ser og hører (aktion reaktion) 6. Den videooptagne identificerer / tolker hvilke samspilskvaliteter der er på spil 7. De andre i teamet identificerer / tolker hvilke samspilskvaliteter der er på spil 8. Konklusion og forslag til fremtidige iagttagelser, videooptagelser og arbejdspunkter 9. Noter dine samspilserfaringer 15

16 Tema: Medinddragelse personlige alsidige kompetencer Værdier, mål og succeskriterier fra Politik fra dagtilbud er skrevet med kursiv i henholdsvis indhold, overordnede mål, samt tegn og dokumentation. Indhold Det er værdifuldt: At inddrage børn, forældre og samarbejdspartnere i dagtilbuddets virke og udvikling. At børnene oplever, at det nytter at gøre noget for fællesskabet og at de har indflydelse på beslutninger, der vedrører deres hverdag i dagplejen/daginstitutionen. At forældrebestyrelserne oplever, at det nytter at engagere sig lokalt og at de har indflydelse på beslutninger, der vedrører deres børns dagpleje/daginstitution Overordnede mål Det er målet: At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. At værdierne for forældrebestyrelserne udmøntes i de mål og rammer, der er vedtaget i Styrelsesvedtægten for forældrebestyrelser i Skive Kommune. Institutionens egne mål Fra den pædagogiske læreplan: 1. at barnet mærker egne grænser og følelser 2. at barnet udvikler selvværd, ved at blive anerkendt for den personlighed det er Øvrige mål: Vi vil i de kommende år have fokus på Forældresamarbejde i et relations- og ressourceorienteret perspektiv. Dette beskrives senere under indsatsområdet ICDP og Marte Meo. Vi deltager i projektet Så tæt på det usædvanlige som muligt og forventer at få viden, indsigt og udvikle redskaber/ændre praksis, hvorved børnene blive aktive medskabere af deres egen hverdag og får rum til at udfolde sig som selvstændige, alsidige personer i fællesskabet. Tegn og dokumentation Det er et succeskriterium: At barnet udviser frimodighed. At barnet har selvværd. At barnet udviser empati. At have aktive bestyrelser, der sætter aftryk. At børnene sætter deres spor i hverdagen. At der er sociale og kulturelle traditioner i det enkelte dagtilbud. At personale, forvaltning samt politikere udviser imødekommenhed/lydhørhed. Dokumentation: Metoder i Jebjerg Børnehus til dataindsamling er bl.a.: Video, Barnets bog, iagttagelser barnet som formidler, fortællinger, dialog børneinterview, logbog, foto, praksisbeskrivelser, minispørgeskemaer, forskellige former for pædagogisk dokumentation udstillinger. Skriftlige informationer: stuetavler, månedsbreve, nyhedsbreve, virksomhedsplan. Tegn: Barnet har et nuanceret følelsesregister Barnet viser naturlig nysgerrighed, gå-på-mod, udholdenhed og har lyst til at udforske om- 16

17 verden Barnet har tiltro til egne evner og kompetencer selvtillid dvs. gøren, selvværd dvs. væren Arbejdsformer og læringsrum Tiltag i et barneperspektiv : Barnet mærker egne grænser og følelser: Når vi prøver noget vi ikke helt kan endnu, måske at balancere på en motorikbane i hallen, er det dejligt at en voksen hjælper os og holder lidt i hånden når vi kan klare det helt alene, fortæller vi, at vi ikke længere har brug for hjælp! Nogle gange er vi superglade, kede af det, spændte, savner nogen, trætte og vi viser det både med vores krop og vores sprog. I børnehaven er der plads til, at vi kan have alle slags følelser og de voksne siger, at det er okay at sige nej hvis vi ikke tør, kan eller har lyst. De voksne og børnene snakker om hvordan det føles, hvis nogen driller at maven slår knuder, og hvordan det føles når vi har fødselsdag at maven bobler helt op i hovedet. Barnet udvikler selvværd, ved at blive anerkendt for den personlighed det er: Vi leger og laver det vi er gode til, og de voksne hjælper os med, at vi får øje på det hos hinanden, som vi hver især er rigtig gode til! Vi øver os i det, vi næsten er gode til, og de voksne opmuntrer os til at blive ved med at prøve, og giver os mulighed for at øve os, indtil det lykkes. Det er helt i orden, at vi ikke kan det samme. Vi kan mærke, at de voksne kender os, for lige præcis dem vi er, og de vil ikke lave om på os, men støtte os i at være os! Mål 1: Følelsen at være stolt og at være midtpunkt Læringsrum 1 Voksenskabt læring. Læringsrum 2 Voksenstøttet læring. Læringsrum 3 Den voksne går bag barnet Mål 2: Følelsen at være noget helt særlig (samspilstema 1 i ICDP) De voksne lærer børnene traditioner omkring at holde fødselsdag. Vi har en fin dug, flag og en gave vi selv har lavet. Det er dejligt at være midtpunktet og de voksne støtter hvis det næsten ikke er til at rumme. De voksne viser barnet positive følelser et smil, øjenkontakt, varme toner i stemmen når barnet omtales, et knus, et opmuntrende nik De voksne er interesseret i hvad barnet fortæller om det derhjemme. Et barn har fået en hundehvalp og mor og de voksne aftaler at den nye hvalp skal med hen i børnehave og vises frem af barnet. Barnet spejler sig i den voksnes kropssprog. Barnet oplever og føler, at det betyder noget, at det har værdi for den voksen det er sammen med. Barnet føler sig fyldt af dejligt selvværd og viser positive følelser overfor den voksne. Endelig lykkes det at cykle uden støttehjul!! Barnet sprudler af stolthed og siger til de voksne, at de skal tage et billede til stuetavlen, så alle kan se at NU er det lykkes! Barnet har tillid til sine evner sin gøren og tør prøve nye udfordringer Barnet er fyldt af tro på sig selv sin væren og har det godt indeni både når udfordringer lykkes, men også når de ikke lykkes. Evaluering Vi vil i 2008/09 sætte fokus på hvordan vi vil evaluerer målene. Vi vil sandsynligvis bruge de opstillede tegn som evalueringsspørgsmål. 17

18 Tema: Lige udviklingsmuligheder sociale kompetencer Værdier, mål og succeskriterier fra Politik fra dagtilbud er skrevet med kursiv i henholdsvis indhold, overordnede mål, samt tegn og dokumentation Indhold Det er værdifuldt: At give børn de bedste udviklingsmuligheder, så de bliver i stand til at erobre verden. At børn lærer og respekterer fællesskabet og hinanden At behandle børn individuelt og yde særlig støtte, når der er behov for det. Overordnede mål Det er målet: At sikre, at børnene anerkendes og respekteres som de personer, de er, og at de oplever at høre til. At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor. At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At børnene lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser. Institutionens egne mål Fra den pædagogiske læreplan: 1. at barnet har empati overfor andre børn og respekterer andres grænser 2. at barnet indgår i forpligtende relationer / venskaber og er en del af fællesskaber Øvrige mål: Vi deltager i projektet Så tæt på det usædvanlige som muligt og forventer at få viden, indsigt og udvikle redskaber/ændre praksis, hvorved børnene blive aktive medskabere af deres egen hverdag og får rum til at udfolde sig som selvstændige, alsidige personer i fællesskabet. Vi forventer, at projektet falder i tråd med vores anerkendende pædagogik og inklusionsdebat. Tegn og dokumentation Det er et succeskriterium: At børnene er en del af fællesskabet. At udviklingsmulighederne er synlige via børnemiljøvurderingens børneperspektiv. At børnene har legekammerater i institutionen, som de også leger med uden for institutionen. At der ingen tolerance er overfor mobning. At barnet er glad for at være i daginstitution. At det tværfaglige samarbejde er fleksibelt og kendetegnet ved mindste indgrebsprincippet. Dokumentation: Metoder i Jebjerg Børnehus til dataindsamling er bl.a.: Video, Barnets bog, iagttagelser barnet som formidler, fortællinger, dialog børneinterview, logbog, foto, praksisbeskrivelser, minispørgeskemaer, forskellige former for pædagogisk dokumentation udstillinger. Skriftlige informationer: stuetavler, månedsbreve, nyhedsbreve, virksomhedsplan. Tegn: Et barn trøster sin ven, når det gør ondt, trøster sin ven, der savner sin mor/far, hjælper sin ven med at få en besværlig jakke på Barnet kan stoppe legen, når legekammeraten ikke vil være med mere. Børnene kender hinandens navne. Kender hinandens forældre. Børnene er savnet hvis de har fri. Børnene leger i forskellige fællesskaber, små og store på kryds og tværs og har en eller flere som man søger hen til når det virkelig gælder. 18

19 Arbejdsformer og læringsrum Tiltag i et barneperspektiv : Barnet har empati overfor andre børn og respekterer andres grænser: Vi ser når andre er kede af det, græder fordi de savner deres mor/far, eller har slået sig, og vi trøster hinanden holder i hånd og puster på skrammen. Vi leger med vores venner og vi kan godt finde ud af, at legen stopper, når vores ven ikke vil være med mere. Vi holder øje med vores venner og hvis vi har problemer, vi ikke selv kan løse, så henter vi en voksen. Vi er gode til at lytte efter hvad vores venner siger og fortæller, og kan godt forstå, hvis de er blevet glade eller sure over noget. De voksne opmuntrer os meget til at lytte efter, hvad andre siger og gør og vi får øje på hvad vores venner gør og føler. De voksne fortæller os, at vi er rigtig gode, når vi passer på vores venner. Barnet tilknytter sig i forpligtende relationer / venskaber og er en del af fællesskaber: Vi kender navnene på alle børn og voksne på vores egen stue og de andre stuer, og vi ved, at vi hører til her i vores børnehave. Der er nogle helt særlige børn, som vi bliver rigtig glade for at se hver dag - det er dem, hvor det varmer helt ind i maven når vi ses, og som vi løber hen til når det er rigtig sjovt eller lidt svært og de voksne hjælper os tit med at få arrangeret, at vi kan lave noget helt særligt sammen måske tage madpakkerne med ud på legepladsen helt alene! Vi laver tit noget sammen i små grupper: har rundkreds, tager på tur, spiller, leger og nogle gange laver vi også noget med hele stuen: tager til fødselsdag, spiser madpakker, tager i hallen m.v. Vi har bedste venner, som vi ikke glemmer, selvom der kommer nye til Mål 1: At lege sammen Mål 2: Læringsrum 1 Voksenskabt læring. Den voksne viser et barn hvordan man teknisk kan bygge et højt tårn af træklodser Læringsrum 2 Voksenstøttet læring. Flere børn kommer til legen, og den voksne giver positiv bekræftelse på børnenes initiativer vedr. at organisere legen, hvor der er plads til flere byggerier. Læringsrum 3 Den voksne går bag barnet Den voksne trækker sig ud af legen og børnene fortsætter selv med at bygge et højt fælles tårn. Andre bygger deres eget mindre tårn. Der er respekt for hinandens værker At hjælpe hinanden med borddækning. Den voksne fortæller, at nu skal vi hjælpe hinanden med at rydde og dække bord, så vi kan spise madpakker Børnene og den voksne hjælper hinanden med at tælle tallerkener, finde mælk og madkasserne frem Børnene dækker bordet, spiser madpakker, snakker om hvilken mad de har med i dag, sender mælken rundt og hygger sig ved bordet. Evaluering Vi vil i 2008/09 sætte fokus på hvordan vi vil evaluerer målene. Vi vil sandsynligvis bruge de opstillede tegn som evalueringsspørgsmål. 19

20 Tema: Et bredt kultur- og fritidstilbud naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier Værdier, mål og succeskriterier fra Politik fra dagtilbud er skrevet med kursiv i henholdsvis indhold, overordnede mål, samt tegn og dokumentation Indhold Det er værdifuldt: At sikre børn mulighed for og adgang til et alsidigt kultur- og udeliv. At børn får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer Overordnede mål Det er målet: At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen. At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter. At børnene får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Institutionens egne mål Fra den pædagogiske læreplan: 1. at barnet oplever, eksperimenterer og får viden om natur 2. at barnet, på legepladsen som pædagogisk rum, oplever glæden ved at være i naturen og følge årets gang. 3. at barnet udvikler respekt for natur og miljø. Fra den pædagogiske læreplan: 4. at barnet har kendskab til danske højtider og traditioner 5. at barnet accepterer samfundets forskelligheder, normer 6. at barnet får kendskab til flest mulige kulturelle udtryksformer Tegn og dokumentation Det er et succeskriterium: At børn og voksne i væsentlig grad bruger naturen og føler glæde ved naturen. At børnene på eget initiativ undersøger naturen. At holde danske traditioner i hævd (påske, fastelavn, jul). At der udarbejdes en lokal natur- og kulturkanon, så de lokale kultur- og naturtilbud benyttes. At kende sit lokalområde. At der er IT til rådighed. At børnene er kreative og nysgerrige. At alle børn hvert år deltager i fælleskommunale aktiviteter. At det i hver enkelt daginstitution tilstræbes at få De grønne spirer Dokumentation: Metoder i Jebjerg Børnehus til dataindsamling er bl.a.: Video, Barnets bog, iagttagelser barnet som formidler, fortællinger, dialog børneinterview, logbog, foto, praksisbeskrivelser, minispørgeskemaer, forskellige former for pædagogisk dokumentation udstillinger. Skriftlige informationer: stuetavler, månedsbreve, nyhedsbreve, virksomhedsplan. Tegn: Børnene passer godt på dyrene de har fanget, og sætter dem tilbage i naturen, når de har kigget på dem og undersøgt dem. Børnene smider ikke affald i naturen/på legepladsen, men putter det i skraldespanden/madkassen 20

Virksomhedsplan 2010 Jebjerg Børnehus

Virksomhedsplan 2010 Jebjerg Børnehus Virksomhedsplan 2010 Jebjerg Børnehus asærlige kendetegn astatus på institutionens egne indsatsområder 2008-2009 apolitik for dagtilbud 2008-2011 aindsatsområder 2010 institutionens egne valg aorientering

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi GEFIONSGÅRDEN SØNDERBROGADE 74 8700 HORSENS TLF.: 76 25 48 48 FAX: 75 61 39 13 TLF.: KLUB 76 25 48 33 E-MAIL: INFO@GEFIONSGAARDEN.DK Horsens, den 2. september 2011 Pædagogisk læreplan for Spirerne 2009

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Indledning Pædagogiske overvejelser:

Indledning Pædagogiske overvejelser: Børnegårdens læreplan 2016 Indledning Børnegården har valgt at aldersopdele børnegruppen. Således at vi har et hus med vuggestue, et hus med mellemgruppe børn 3- ca. 4,5 år, samt et hus for de ældste børn

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer Mål 0-2 årige. At børnene gennem leg lærer at være tolerante og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer sig selv og andre at kende. Børn får lov

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

ET RELATIONS- OG RESSOURCEORIENTERET PERSPEKTIV.

ET RELATIONS- OG RESSOURCEORIENTERET PERSPEKTIV. ET RELATIONS- OG RESSOURCEORIENTERET PERSPEKTIV. Værdigrundlag Læringssyn, ICDP metoden, 8 samspilstemaer Evaluering og dokumentation Kollegavejledning, SMTTE / 7-kanten. De 6 indholdstemaer Inklusionsperspektivet

Læs mere

Børnehuset Bellinges læreplaner

Børnehuset Bellinges læreplaner Børnehuset Bellinges læreplaner Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

ICDP opgave Forår 2009

ICDP opgave Forår 2009 ICDP opgave Forår 2009 Det du tror om mig, Den måde du er imod mig på, Den måde du ser på mig på, Det du gør imod mig, Gør mig til den Jeg bliver. Anlægsvejens børnehave. Stine, Annette og Elsemarie Indledning

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Den voksne går bagved

Den voksne går bagved Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6

Læs mere

Lidt om os og dagligdagen.

Lidt om os og dagligdagen. April 2011 Lidt om os og dagligdagen. Høgevængets børneinstitution er en sammenlagt institution som består af 2 bygninger der er bygget samtidigt og fremstår som sammenbygget med indgange ca. 20 meter

Læs mere

Vuggestuens lærerplaner

Vuggestuens lærerplaner Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER - 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Velkommen i Blåbjerg Børnehave 3 Vision for børnehaven. Hvorfor læreplaner 4 Barnets Alsidige Personlige udvikling 5 Sociale

Læs mere

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på: Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE 1. Barnets alsidige Personlige Udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner.

Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner. Gazellen Der er ved lov servicelovens 8a d. 1. august 2004 vedtaget, at alle institutioner skal udarbejde læreplaner for det pædagogiske arbejde, der udføres i institutionen Gazellen.

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Børnenes hus Lærkereden L.P. Houmøllersvej 19, 9900 Frederikshavn Telefon nr.: 40 42 30 23 E-mail:

Læs mere

Børneuniversets læreplan:

Børneuniversets læreplan: Børneuniversets læreplan: Vi bruger dagligt lærerplanerne i vores pædagogiske arbejde. Fremtidens Dagtilbud (se afsnittet om dette i virksomhedsplanen) er Børneuniverset tilknyttet indtil 2016, som tager

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Værdier, handleplaner og evaluering

Værdier, handleplaner og evaluering Gentofte Dagpleje Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området

Læs mere

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde.

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde. Indledning. I den pædagogiske læreplan er s mål for de 6 kompetencer beskrevet og derefter, hvordan vi vil. Læreplanen skal løbende evalueres vi skal observere og evaluere og derudfra analysere, hvad det

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Fritidshjem 1og 2 s pædagogiske læreplaner

Fritidshjem 1og 2 s pædagogiske læreplaner Fritidshjem 1og 2 s pædagogiske læreplaner LÆREPLANER FOR SKALMEJEGÅRDEN REVIDERET UDGAVE 2015: Vi har for de fire afdelinger på Skalmejegården udarbejdet nye læreplaner ud fra vores overordnede målsætning

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde 2017-2018 Velkommen til dagtilbuddet Rønde Børnehus, som består af Børnehuset Moesbakken og Børnehuset

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur. Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer Den pædagogiske læreplan. TEMA: Personlige kompetencer Dagtilbuddets navn: Børnehuset Kærnen - Børnehaven Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere