Lavt forbrug. Højt forbrug

Transkript

1 SIDE 1 AF 12 Adresse: Stadionparken 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: Forbrug: Oplyst for perioden: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Energimærke Lavt forbrug A B C D E F G C Besparelsesforslag Højt forbrug Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Isolering af tilslutningsrør til brugsvandsveksler 2 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm kwh kwh 600 kr. 700 kr. 1,2 år 900 kr kr. 32,3 år 5 Isolering af tilslutningsrør til brugsvandsveksler 6 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm kwh kwh 600 kr. 700 kr. 1,2 år 900 kr kr. 32,1 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres.

2 SIDE 2 AF 12 Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 0 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering:

3 SIDE 3 AF 12 Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 3 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer og døre kwh 4 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm kwh kr. 900 kr. 7 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer og døre kwh 8 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm kwh kr. 900 kr. 9 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i yderdøre kwh 10 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm kwh kr. 600 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Energimærke er udført efter Håndbog for Energikonsulenter 2008, Version 2, informationer fra besigtigelsen, samt tegninger fra lignende byggerier i området med samme årgang. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser. Der er kun en plantegning for Stadionparken 14-20, (dog er nr tilsyneladende ídentisk) - ellers intet tegningsmateriale på ejendommen. Konstruktioners opbygninger er derfor skønnet, i det omfang de ikke var synlige/tilgængelige ved besigtigelsen (fx. hulmursisolering). For Stadionparken For Stadionparken er opmåling af arealer, konstruktionsopbygninger mm alene baseret på registreringen samt skøn ud fra byggestil og alder. Da bygningerne forsynes med, vurderes det ikke rentabelt at overveje alternative energikilder som solvarme, eller varmepumper. Bygningen er generelt i god stand. Der kan foretages enkle rentable forbedringer, se afsnittene "Besparelser" samt "Energiforbedring ved ombygning og renovering" for yderlige tiltag i forbindelse med renovering, om- og tilbygninger. Disse bør overvejes i forbindelse med nødvendige udskiftninger. Bygningen er generelt i god stand. Der kan foretages enkle rentable forbedringer, se afsnittene "Besparelser" samt "Energiforbedring ved

4 SIDE 4 AF 12 ombygning og renovering" for yderlige tiltag i forbindelse med renovering, om- og tilbygninger. Disse bør overvejes i forbindelse med nødvendige udskiftninger. Bygningen er velisoleret (da den er "født" elopvarmet) og i god stand. Der er derfor ingen forbedringsforslag med god rentabilitet. Der er enkelte tiltag i afsnittet "Energiforbedring ved ombygning og renovering" der kan overvejes i forbindelse med nødvendige udskiftninger. Der er 3 bygninger på ejendommen. Hver bygning indeholder 4 lejligheder. To bygninger er identiske (Stadionparken og 22-28). Den 3. bygning (Stadionparken 30-36) adskiller sig i udformning. Alle tre bygninger anvendes til boligformål. Affaldsrum og udehus er registreret og medregnet som uopvarmet rum. Tegningsmæssigt er det uklart hvordan de to rum kategoriseres, da isoleringen i vægge - hvis de to rum er uopvarmede - er uhensigtsmæssigt placeret eller mangler. Affaldsrum og udehus er registreret og medregnet som uopvarmet rum. Tegningsmæssigt er det uklart hvordan de to rum kategoriseres, da isoleringen i vægge - hvis de to rum er uopvarmede - er uhensigtsmæssigt placeret eller mangler. Der er ikke oplyst forbrug for ejendommen. Derfor fremstår energiudgifter for de enkelte lejligheder i afsnittet "De enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug" som kr. 0,- Det samlede beregnede forbrug for ejendommen er 116,7MWh Stadionparken 14-20; 37,6 MWh 37,1 MWh 42 MWh Energimærket er udført i energimærkningsprogrammet Energy08, version Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld.

5 SIDE 5 AF 12 Bygningsdele Forslag 4: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 8: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med mm mineraluld. Forslag 10: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Ydervægge er udført som 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Blindfelter ved køkken og soveværelsesvinduer er udført som bagmursten, 125 mm isolering, træbeklædning.disse er indregnet i ydervægskonstruktionen, hvorfor den samlede u- værdi er skønnet til 0,29. Ydervægge mod affaldsrum består af 12 cm massiv teglvæg (halvstens væg). Forslag 2: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning.

6 SIDE 6 AF 12 Bygningsdele Ydervægge er udført som 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Blindfelter ved køkken og soveværelsesvinduer er udført som bagmursten, 125 mm isolering, træbeklædning.disse er indregnet i ydervægskonstruktionen, hvorfor den samlede u- værdi er skønnet til 0,29. Ydervægge mod affaldsrum består af 12 cm massiv teglvæg (halvstens væg). Forslag 6: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. 35 cm hulmur isoleret med ca. 130 mm isolering. Konstruktionen er skønnet ud fra byggeår og BR77 krav. Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger skønnes isoleret med 100 mm mineraluld. Konstruktionen er bestemt ud fra besigtigelsen. Vinduer, døre og ovenlys Vinduer og døre er monteret med 2 lags termoruder. Forslag 3: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer og til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Vinduer og døre er monteret med 2 lags termoruder. Forslag 7: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer og til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Døre og vinduer er monteret med 2 lags termoruder. Forslag 9: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer døre til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Gulve og terrændæk

7 SIDE 7 AF 12 Bygningsdele Terrændæk, badeværelser: 150mm løs leca, 75 mm iso, 140 mm beton Terrændæk: 150mm løs leca, 50 mm iso, 140 mm beton Fundament skønnes adskilt i top. U-værdi skønnet. Terrændæk, badeværelser: 150mm løs leca, 75 mm iso, 140 mm beton Terrændæk: 150mm løs leca, 50 mm iso, 140 mm beton Fundament skønnes adskilt i top. U-værdi skønnet. Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 100 mm letklinker under betonen. Konstruktionen er skønnet ud fra byggeåret. Terrændæk (bad) er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 100 mm letklinker under betonen. Der er el-gulvvarme i badeværelser. Ved besigtigelsen er det blevet oplyst at el-gulvvarme ændres i forbindelse med renovering der påbegyndes 1/ Konstruktionen er skønnet ud fra byggeåret. Fundamentsopbygning er skønnet. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad. Bugningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad. Bugningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte.

8 SIDE 8 AF 12 Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Varmt vand Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer, fabrikat Redan. Veksler er placeret i isoleret, men uopvarmet udhus. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 3/4" stålrør. Rørene er uisoleret. Forslag 1: Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer, fabrikat Redan. Veksler er placeret i isoleret, men uopvarmet udhus. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 3/4" stålrør. Rørene er uisoleret. Forslag 5: Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer, fabrikat Redan. Veksler er placeret i uopvarmet udhus. Tilslutningsrør til brugsvandsveksler skønnes udført som 3/4" stålrør. Rørene skønnes isoleret med 20 mm isolering. Fordelingssystem

9 SIDE 9 AF 12 Varme Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Der er desuden gulvvarme i badeværelser Varmefordelingsrør er udført som 3/4" stålrør. Rørene skønnes isoleret med 15 mm isolering. Rør er placeret i uopvarmet udhus. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Der er desuden gulvvarme i badeværelser Varmefordelingsrør er udført som 3/4" stålrør. Rørene skønnes isoleret med 15 mm isolering. Rør er placeret i uopvarmet udhus. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Dog er der el-gulvvarme i bad og entre. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Bruger har oplyst at bygningen har oprindelig været elopvarmet. Centralvarmesystem er derfor nyere end bygningen. Bruger har endvidere oplyst at forgang og bad renoveres i 2010 og i den forbindelse fjernes elgulvvarme - derfor er der ikke medtaget besparelsesforslag vedr. dette. Varmefordelingsrør er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Rør er ført i loftsisolering. Dimension, isoleringsmængde og længde er skønnet. Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur.

10 SIDE 10 AF 12 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1987, 1985 og 1981 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 804 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 728 m² Anvendelse ifølge BBR: Række/kædehus Kommentar til BBR-oplysninger: BBR bebygget areal: 272 m², registreret bebygget areal: 272 m² BBR Boligareal 68m² pr lejlighed = 272m² Registreret opvarmet boligareal 4 lejl. a 61m² = 244m² BBR bebygget areal: 272 m², registreret bebygget areal: 272 m² BBR Boligareal 68m² pr lejlighed = 272m² Registreret opvarmet boligareal 4 lejl. a 61m² = 244m² Det samlede BBR boligareal for bygningen er på 260m². I dette areal er indeholdt uopvarmede udhuse. Reelt skønnes det opvarmede boligareal til 240m² i alt (skønnet på baggrund af besigtigelse - der forefindes intet tegningsmateriale). Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: Fjernvarme: El: Fast afgift: 0,38 kr. pr. kwh 0,40 kr. pr. kwh 2,00 kr. pr. kwh ,26 kr. pr. år

11 SIDE 11 AF 12 Sådan opgøres varmeregningen Varmeregningen opgøres individuelt for hver boligenhed. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Opvarmet boligareal 61m² Hertil affaldsrum og udhus i alt 68m². Opvarmet boligareal 61m² Hertil affaldsrum og udhus i alt 68m². Hver bolig er på 60m² hertil kommer uopvarmet udhus kr kr kr.

12 SIDE 12 AF 12 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Badehusvej 18, 9000 Telefon: Aalborg tk@sixhoj.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.