Programdiskussionen skydes i gang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Programdiskussionen skydes i gang"

Transkript

1 november 2012 nr 40 Medlemsblad for Enhedslisten Programdiskussionen skydes i gang Det bliver et stort og spændende puslespil at lave et principprogram, som favner alle Enhedslistens snart medlemmer. Side 12-13

2 indhold Dette nummer Ungdommens faglige kampe s4-5 Dagpengeforringelser s6 Formandsvalg i SF s7 Udviklingsbistand s8 Sprogskoler trues af besparelser s9 Borgerkrig i Syrien + s14-15 Over mennesker er dræbt i den blodige kamp mellem regimet og oprørsbevægelsen. Ti gange så mange er flygtet ud af Syrien. Ombygning på Landskontoret + s18-19 Det har været hårdt at arbejde i Landskontorets ombygningskaos. Nu lysner det endelig, og Landskontoret inviterer til reception. + Principprogram til debat s12-13 Hovedbestyrelsen beder alle afdelinger om at diskutere, hvad der skal med i Enhedslistens nye principprogram. Faste artikler Portræt s3 Rød Kultur s10-11 Tre små skarpe s16-17 Rundt i Ø-landet s20-22 Nyt fra Hovedbestyrelsen s23 Debat s24-28 Kalender og annoncer s29-31 Kammeratlig hilsen s32 Redaktør: Simon Halskov Redaktion: Linda Hansen (ansv.), Lole Møller, Lene Rygaard, Mikael Hertoft, Janus Noack, Jeppe Rohde, Lars Hostrup, Anne Burlund, Anja Barfod, Sonja Jacobi, Tobias Clausen, Sarah Glerup Art Director: Maria Prudholm Kontakt: ISSN: Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutioner: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. Administration/ abonnement: Næste deadline: 12. november kl Debatindlæg: må højst fylde tegn (inkl. mellemrum). Sendes til: eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Udgives af: Enhedslisten Forsidefoto: Rød+Grøn Oplag: Tryk: Scanprint RETNING Solidaritet med Colombias modige opposition For nyligt oplevede jeg i Oslo et af de vigtigste politiske øjeblikke i den colombianske borgerkrig. Langt om længe har Colombias højre-regering anerkendt de venstreorienterede guerillaer som politiske forhandlingspartnere, og den 18. oktober startede fredsforhandlinger i den norske hovedstad. I modsætning til Norge betegner Danmark og resten af EU stadig oprørsbevægelsen FARC som terrorister. En række danskere er blevet terrordømt for at støtte FARC og andre organisationer, der er på EU s terrorliste. Enhedslisten mener, at Danmark skal spille en aktiv rolle for fred. Derfor er vi modstandere af EU s terrorlister, som vanskeliggør fredsforhandlinger. De sidste måneder har Enhedslisten mødtes med Colombias nye brede oppositionsbevægelse i Colombias hovedstad, i København og senest i Oslo. Folkebevægelsen Den Patriotiske March samler mere end organisationer og partier i Colombia. Studerende, bønder, oprindelige folk og mange flere. Enhedslisten bakker op om bevægelsens krav 2 Rød+Grøn november 2012 om fred og en demokratisk transformation af landet. Den Patriotiske March presser på for en fredsaftale, som tager hul på årsagerne til den langvarige konflikt: Uligheden i Colombia vokser og er den største i Latinamerika. Paramilitære grupper, som ofte står i ledtog med hæren, bærer hovedansvaret for, at hver tiende colombianer er blevet drevet på flugt. Samtidig har godsejere og multinationale selskaber tilranet sig enorme landområder. Selv om Colombia på papiret er et demokrati, er det livsfarligt at udøve sin demokratiske ret til f.eks. at være aktiv i en fagforening. Colombias præsident og flere af regeringens forhandlere er direkte knyttet til grusomme massakrer. International solidaritet må altid gå to veje. Kampen for omfordeling af rigdommene og retten til at være i fagforening er noget vi har til fælles med colombianerne. Og når det gælder om at opbygge brede bevægelser, der sætter handling bag ordene, kan vi lære meget af vores colombianske kammerater.»international solidaritet må altid gå to veje. Kampen for omfordeling af rigdommene og retten til at være i fagforening er noget vi har til fælles med colombianerne.«christine Lundgaard Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse

3 Den nye Henning på listen Enhedslistens afdelinger er i fuld gang med at vælge kandidater til kommunalvalget næste år. I Esbjerg står arbejdsmanden Henning Overgaard øverst på listen, når partiet skal forsøge at få foden indenfor på rådhuset for første gang. Simon Halskov, Rød+Grøn Det er nærmest en tradition, at Enhedslisten stiller op med en Henning, når der er valg i Esbjerg. Og da partiets grand old man på havnen, Henning Hyllested, kom i Folketinget sidste år, må en anden Henning stå øverst på listen Henning Egon Overgaard 41 år og formand for 3F Esbjerg Transport. Uddannet lager- og transportarbejder. Han stiller op som spidskandidat for Enhedslisten til kommunalvalget i Esbjerg. Privat er han gift med Susan, har fire børn og bor i Kvaglund. til kommunalvalget i Fælles for Hyllested og Overgaard er dog, at de er fagligt aktive arbejdsmænd. Jeg startede som frysehusarbejder 10 dage efter min 18 års fødselsdag, og jeg har været engageret i det faglige arbejde lige siden. Det dér med, at man skal kæmpe for sine rettigheder. Og når man ikke kan holde sin mund, så er der også nogle, der siger, Jamen, så er du også god nok til at tale min sag. Bekender politisk kulør Herfra gik vejen fra sikkerhedsrepræsentant til tillidsmand, indtil Henning som 29-årig blev ansat i fagforeningen. Med det følte han, at tiden var inde til også at finde sit partipolitiske ståsted. Og da han både var kritisk overfor kapitalismen og EU, var han ikke i tvivl om, at Enhedslisten var hans parti. En beslutning, som hans kammerater i fagbevægelsen har respekteret, trods deres dybe rødder i Socialdemokratiet. Det er klart, at der er en vis skepsis, Hvad mener han nu er det noget voldsomt venstreorienteret, han er ude på?. Men det rykker sig i øjeblikket. Enhedslisten vinder voldsomt frem ikke kun i medlemstal, men også i holdninger, og mine kolleger her i fagbevægelsen er blevet meget mere venligt orienterede overfor Enhedslisten, fortæller Henning, som siden 2007 har været formand i 3F Transport i Esbjerg. Det samme lort og skrald Som Danmarks femtestørste by har Esbjerg de samme udfordringer, som man har på landsplan. Der er ingen tvivl om, at den arbejdsmarkedsmodel, som har været naturlig for lønmodtagere, arbejdsgivere og politikere i 100 år, bliver udfordret voldsomt i øjeblikket. Og så er der de problemer, EU giver os: social dumping, løndumping, vandring af arbejdskraften og direktiver, der frarøver os vores egen selvstændighed, siger Henning og fortæller, hvordan licitationsrunder har forringet vilkårene for skraldemændene i Esbjerg. Den ene dag henter de skrald hos borgerne til en bestemt løn. Næste dag kører de samme rute, samler det samme lort og skrald ind; nu står der bare et andet firmanavn på siden af deres bil, og så er de gået 9 kr. ned i timeløn. Det er EU, der kræver den her licitation, uden på nogen måde at skele til, at lønmodtagerne altså har nogle rettigheder, der skal følge med. Stoler kun på Enhedslisten Når kommunalvalget afholdes næste år, kan Henning meget vel blive Enhedslistens første repræsentant i Esbjerg byråd. Vi ligger jo et sted i Danmark, hvor stemmerne ikke har været venligst overfor Enhedslisten. Men jeg synes, vi har noget at byde ind med, og tiden er med os. Jeg oplever, at borgerne siger De eneste, vi kan stole på, er Enhedslisten. Dét har jeg det rigtig godt med at stå på mål for, siger Henning. I valgkampen kommer han til at arbejde tæt sammen med Enhedslistens nummer to på listen, Sarah Nørris. Og i lyset af de gode meningsmålinger tror Henning på, at de begge kan komme i byrådet. Rød+Grøn november

4 arbejdskamp Foto: WBUR Fagbevægelsen besøger unge I årevis har fagbevægelsen lidt under drastisk faldende medlemstal, især blandt de unge medlemmer. Det vil fagforbundene sætte en stopper for, blandt andet ved at besøge lærlingene på skoler og lærepladser og inddrage dem i det faglige arbejde fra begyndelsen. Jonathan Simmel, medl. af Fagligt Landsudvalg og formand for Dansk El-Forbund Ungdom Dykker man ned i tallene bag dem, der melder sig ud af fagbevægelsen, er det primært unge mennesker mellem år. Samtidig har man i fagbevægelsen indset, at det er lettere at holde på de unge mennesker, hvis man inddrager dem i det faglige arbejde, allerede når de starter i faget, og derved gør organiseringen til en naturlig del af deres arbejdsliv. Alle lærlinge får besøg Især de faglærte forbund sætter offensivt ind for at organisere 4 Rød+Grøn november 2012 deres kommende kolleger allerede i uddannelsestiden. Indsatsen hjælpes på vej af, at kontingentet for kollegaer under uddannelse ofte er væsentligt billigere. Samtidig arbejder næsten alle til overenskomstens minimumsløn, hvormed de kan se en direkte sammenhæng mellem fagforeningens arbejde og deres løncheck. Det er med disse overvejelser i baghovedet, at fagbevægelsen næsten hele vejen rundt nu har særskilte ansatte til at besøge elever og lærlinge. I mit eget forbund, Dansk El- Forbund, har dette betydet en organiseringsprocent blandt lærlingene på 80 procent, mens 90 procent af dem, der bliver udlært, er medlem af fagforeningen, når de slutter uddannelsen. Derved overføres næsten alle også til fuldtbetalende medlemmer efterfølgende. På trods af, at vi er et mindre forbund, har vi en ansat, der besøger alle lærlinge, mens de er i skoleforløb under deres uddannelse. Således sikrer vi, at alle bliver besøgt minimum to gange i løbet af deres læretid. Og næsten alle steder er der også repræsentanter fra fagforeningen til stede, når de for overrakt deres svendebrev, samt en lykønskningsgave fra fagforeningen. Lektiecaféer og aftenkurser I Dansk Metal har man regionsvis ansat personer, der besøger lærlingene i deres skoleforløb og på deres læreplads, mens man i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening har en særskilt ansat på fagforeningsplan, hvis fornemmeste opgave er at være til stede blandt eleverne hele vejen gennem deres uddannelse, at få opbygget et personligt forhold og hjælpe dem både fagligt og juridisk. På de faglærte områder ser man, at flere lokale fagforeninger opbygger lektiecaféer og aftenkurser, som er en del af faget og hjælper eleverne til at gennemføre deres erhvervsuddannelse. Når det kommer til de ufaglærte, er det en lidt sværere opgave at organisere de unge, der som oftest arbejder på mindre arbejdspladser, hvor det er ressourcekrævende for fagforeningen at nå ud og besøge dem alle. Også her er tendensen dog, at ved at være til stede fra dag ét i de unge folks arbejdsliv, bliver fagbevægelsens organiseringsopgave væsentligt lettere i det lange løb.

5 Kampen om fremtidens arbejdsforhold Fremtidsfighters er et netværk af fagligt aktive unge, som kæmper for anstændige lønog arbejdsforhold for fremtidens arbejdere og for medbestemmelse på arbejdspladsen. Anne Hegelund, talsperson for Fremtidsfighters i Aarhus Aktionsnetværket opstod i foråret sidste år, som et støttenetværk for fagforeningen PROSA i konflikten mellem dem og firmaet CSC. Vi forsøgte at forsvare den danske model mod det multinationale selskabs metoder og de ansatte mod løndumping og forringelser af deres arbejdsforhold. CSC krævede, at de ansatte gik næsten 30 procent ned i løn og ville forringe deres tryghedsaftale. De københavnske fremtidsfighters deltog i PROSA s blokader af CSC s hovedkontor i Danmark, mens de aarhusianske fremtidsfighters blokerede CSC s bygninger i Viby og lavede aktioner hos Politi, SKAT og Jobcenter for at gøre opmærksom på, at IT-gigantens lockout af mange af sine ansatte gik ud over deres IT-systemer. Efter en hård kamp måtte vi desværre se nederlaget i øjnene, da PROSA tabte i arbejdsretten. Dette forår så vi konsekvensen af forringelserne af de IT-ansattes tryghedsaftale, da CSC gennemførte en nådesløs fyringsrunde. Dovne drama queens Sidste efterår aktionerede Fremtidsfighters mod dårlige løn- og arbejdsforhold for Joe and the Juices unge ansatte. Juicekæden betalte ikke løn og forsikrede ikke de unge under deres oplæringskursus og deres første mange vagter, som ikke engang garanterede dem ansættelse. Ved at uddele appelsiner og flyers foran juicekædens filialer i København og Aarhus fik de unge fagligt aktive Joe and the Juice til at indgå overenskomst med 3F. På samme måde aktionerede de københavnske Fremtidsfighters imod dårlige forhold for de unge ansatte hos Agnes Spis med god samvittighed Vil du undgå at støtte spisesteder, som har en dårlig eller slet ingen overenskomst? Så grib mobilen eller computeren og klik ind på okforhold.dk, hvor du kan søge mellem beværtninger, der har overenskomst med 3F. Cupcakes, hvormed de pressede bageriet til at indgå overenskomst med HK. De unge ansatte havde hverken fast arbejdstid eller arbejdssted til gengæld havde de tavshedspligt, som det ville koste dem hundredetusinder af kroner at bryde. Stedet er nu gået konkurs på grund af den dårlige omtale, som chefen pådrog sig ved at kalde de utilfredse ansatte for nogle dovne drama queens. Konfliktramte spisesteder Netop nu kæmper netværket af unge faglige aktivister mod bølgen af overenskomstopsigelser i restaurationsbranchen. Restaurant Vejlegården er nok det mest kendte eksempel i konflikten om spisesteder, som opsiger deres overenskomst med fagforeningen 3F for i stedet at lave en aftale med fagforretningen Krifa. På landsplan har 42 restauranter og caféer opsagt deres overenskomst med 3F. I København, Aarhus, Aalborg og Vejle laver Fremtidsfighters aktioner og blokader foran de konfliktramte spisesteder og forsøger at få deres kunder til at boykotte dem og i stedet spise et sted med overenskomst. Uden en overenskomst kan de ansattes løn- og arbejdsforhold forringes. For der er ingen mindsteløn i Danmark og kun få love om arbejdsforhold. En aftale med Krifa vil for de ansatte betyde kortere fyringsvarsel, senere pensionsindbetaling, lavere tillæg og løn for afløsere og ufaglærte og ingen strejkeret. Har du lyst til at være aktiv i Fremtidsfighters, så skriv til vi har aktionsgrupper i København, Aarhus, Aalborg, Vejle og Randers. Her ses Fremtidsfighters i aktion udenfor Krifas hovedkvarter for at illustrere, hvordan den kristne organisation er på korstog imod danske løn- og arbejdsforhold. Rød+Grøn november

6 arbejdskamp Forringelser ødelægger sikkerhedsnet Med halveringen af dagpengeperioden og fordoblingen af genoptjeningsperioden har dagpengereglerne undergået drastiske forringelser. Hvis sikkerhedsnettet under de arbejdsløse ikke genetableres, risikerer hele systemet at falde fra hinanden. Jette Gottlieb, Fagligt Landsudvalg Der er i tidens løb sket masser af gradvise dagpengeforringelser. Førhen dækkede dagpengene 90 procent af lønnen, nu dækkes store arbejdergrupper kun med 50 procent. Dagpengeperioden er tidligere blevet reduceret fra syv til fire år. Og hvor det en gang var muligt at få supplerende dagpenge i et år, gives ydelsen nu maksimalt i et halvt år. Men denne gang slår ændringerne simpelthen bunden ud af systemet. Det er kvalitative forandringer, fordi de gør systemet uegnet for store dele af arbejdsstyrken, og samtidig helt underminerer den fleksibilitet, der har været speciel for det danske arbejdsmarked. Fleksibiliteten har bestået i, at man havde et økonomisk sikkerhedsnet, hvis man ønskede eller blev tvunget til at skifte job, og det har i praksis betydet en langt større fleksibilitet i virksomhederne, sammenlignet med andre lande. Let at hyre, men også let at fyre. Især under krisen, hvor mange bliver skubbet ud i arbejdsløshed, bliver situationen grel. I øjeblikket er der ca. 15 arbejdsløse for hvert job, der bliver slået op, så uanset hvor mange pisk, der bliver lagt i aktiveringssystemet, skaffer det ikke flere i arbejde. Det kan højst flytte rundt på, hvem der har jobbene. I de sidste tre år er mindst jobs udflaget til udlandet, men et lige så stort antal jobs er blevet erstattet af som om - jobs, aktiveringsordninger, hvor man enten arbejder uden løn, eller hvor de timer, man arbejder, ikke hjælper til at genvinde dagpengeretten. Ingen må tabes på gulvet Her ligger den egentlige fælde i reglerne. Uanset hvor meget man knokler, og uanset at man opfylder alle de aktiveringskrav, man bliver stillet overfor, så havner man der, hvor dagpengeretten slutter. Derfor må vi kræve, at dagpengereglerne bliver indrettet sådan, at ingen falder ud af systemet, hvis de opfylder kravene. Det betyder, at reglerne må følge konjunkturerne, at opkvalificering kommer til at blive en langt mere central mulighed for de arbejdsløse og at aktiveringsjobs i det mindste tæller til ny dagpengeret. Vi ved, at venstreregeringen havde planer om et kommunalt socialhjælpssystem (der blev kaldt det énstrengede system). Hvis den nuværende regering ikke vil havne der, er den nødt til at bidrage med ændringer af dagpengereglerne, der igen gør dagpengene til et sikkerhedsnet for arbejdsløse. Sker det ikke, må vi se i øjnene, at hele systemet med arbejdsløshedsforsikring falder fra hinanden. Overvejer at droppe a-kassen På hele det timelønnede arbejdsmarked (f.eks. store dele af industrien og byggeriet) er reglerne nu blevet så vanskelige at opfylde, at mange seriøst overvejer, om det er pengene værd at forsikre sig. Især for sæsonarbejdere er det blevet næsten umuligt at bevare dagpengeretten, når man først er blevet fyret. Det samme gælder det store og stigende antal projektansatte inden for andre områder. Foto: Tanakawho/Flickr 6 Rød+Grøn november 2012

7 En af Astrid Krags støtter kritiserede i valgkampen Anette Vilhelmsen for at være et hvidt lærred, som man har kunnet projicere en frustration op på. Fotocollage: R+G SF s hvide lærred Der blev skrevet Danmarkshistorie, da SF s græsrødder foretog et massivt opgør med den partiledelse, der var villig til at betale den højeste pris for at komme i regeringssamarbejde, nemlig at opgive SF s selvstændige profil og gøre sig til en underafdeling af Socialdemokratiet. Christian Braad Thomsen, filminstruktør og forfatter Formandsvalget i SF var et opgør med Thor Møger Pedersen, der uden at være folkevalgt spadserede lige ind fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning til et job som SF s chefstrateg og forvandlede et socialistisk parti til en logrende hundehale. Men det lykkedes ham ikke at overbevise SF s medlemmer om, hvad man skal i en regering, når man ikke har andre intentioner end at gennemføre modstandernes synspunkter. Står det i første omgang ikke helt klart, hvilken politisk linje der har vundet i SF, er det indlysende, hvilken linje der har tabt. Det har den hurtigtsnakkede, kælne opportunisme, personificeret af Astrid Krag. Da hun under valgkampen fornemmede, at der blæste andre vinde i baglandet end dem, der bragte hende til magten, forsøgte hun at lægge afstand til den linje, hun selv har repræsenteret. Men de utilfredse vælgere forstod godt, at SF ikke kan ledes af en kvinde, der nu førte sig frem med et budskab om, at hun ville gøre op med den ledelse, der havde udpeget hende. Det ubeskrevne blad En af Krags støtter kritiserede i valgkampen Anette Vilhelmsen for at være et hvidt lærred, som man har kunnet projicere en frustration op på. Men det hvide lærred kan i visse situationer have en betydelig fascinationskraft, sådan som Karen Blixen beskriver i fortællingen Det ubeskrevne Blad om nogle nonner, der leverede brudelagner til alle Portugals prinsesser og siden fik de blodplettede lagnet retur som bevis på den kongelige bruds ære. Lagnerne blev hængt op i klostrets have til almindelig beundring, men det lagen, som tiltrak sig størst opmærksomhed, var kridhvidt. Gæsterne kunne tilbringe megen tid foran det, fordi det satte gang i deres fantasi og tillod dem at digte netop det ind i tomheden, som de havde brug for. Dokumenterede tomheden, at der mon var foregået noget, inden tiden var inde eller at der måske ikke var foregået noget overhovedet? Kunne selv en prinsesse træde ved siden af, eller kunne hendes mand ikke træde i karakter? Det hvide lærred kan øve en langt stærkere tiltrækning end det blodplettede, og denne morale er lærerig for både Hollywoodinstruktører og politikere. Opgør med nullerne I sin tale efter valget understregede Anette Vilhelmsen, at hun har to ting på dagsordenen. Hun vil kæmpe for, at de arbejdsløse ikke falder igennem systemet, og hun vil gå imod nullernes fremmedfjendskhed og her bør man opfatte nullerne som både betegnelsen for et årti og for dets politiske magthavere. Hun har tidligere bebudet, at hun vil gå ind for en tiltrængt skat på finansspekulation, og hun har signaleret, at Danmark bør anerkende en palæstinensisk stat. Begge dele mente Villy Søvndal også, før han blev udenrigsminister, men derefter var magten vigtigere end de synspunkter, der havde bragt ham til magten. Problemet er, at Anette Vilhelmsen er bundet af et regeringsgrundlag, som hun ikke er enig i. Men det er ikke et religiøst dogme. Selvfølgelig kan der rokkes ved det, sådan som regeringen selv gjort, da den droppede betalingsringen. Den kan ligeledes droppe den uhyrlige 24- års regel, som vitterligt er første gang siden de nazistiske Nürnberglove, at et europæisk land har blandet sig i, hvem dets borgere må gifte sig med, hvis de vil undgå landsforvisning. Og den kan forlænge dagpengeperioden i stedet for kynisk at fjerne dette sikkerhedsnet. Den akutpakke, som regeringen hidtil har holdt foran sig som et figenblad, er bluff, for den ved udmærket, at pakken kun kan skaffe jobs til en brøkdel af de uheldige. Anette Vilhelmsens hårdeste opgave på længere sigt bliver at tilnærme regeringsgrundlaget det, som tidligere var S- og SF-politik, at værne om samfundets udstødte. Rød+Grøn november

8 Internationalt Danmarks udviklingsbistand År Procent af BNI , , , , , , , , , , , * 0, * 0,83 Kilde: Danidas årsberetning for 2011 * Budgettal /forventede resultater jf. forslag til Finanslov for 2012 og 2013 Ulandsbistanden falder Efter regeringsskiftet sidste år er den danske udviklingsbistand faldet, dette på trods af løfter om det modsatte. Samtidig prioriterede Enhedslistens lyttemøder om finansloven ikke bistanden særlig højt. Christian Juhl, udviklingspolitisk ordfører for Enhedslisten Danmark har i årtier satset meget på den bløde udenrigspolitik i form af en omfattende og professionel udviklingsbistand. Vi har i en lang årrække ligget blandt verdens fem højest ydende lande. Internationalt måles landenes udviklingsbistand i procent af BNI (bruttonationalindkomst). FN s mål er, at alle rige lande skal yde 0,7 procent af BNI. I regeringsgrundlaget fra 2011 står der optimistisk, at Regeringen vil opjustere udviklingsbistanden, så den over en årrække kommer tilbage på 1 procent af BNI. Men hvordan er det gået indtil videre? Dansk bistand falder Meget tyder på, at der er sket et fald i udviklingsbistanden, efter den nye regerings tiltrædelse. Beløbet er godt nok i kroner øget med 230 mio. i 2012 og foreslås af regeringen øget yderligere med 371 mio. i Det vil betyde, at udviklingsbistanden ender på 0,83 procent i både 2012 og 2013 (svarende til 15,3 mia. kr.). I VK-regeringens sidste dage lå bistanden på 0,85 procent. Christian Friis Bach argumenterer med, at der er krise i økonomien, og derfor er det sværere at finde penge til udviklingsbistand. Foto: Africa Renewal/Flickr Den argumentation holder dog ikke, da krisen betyder afdæmpning i udvikling af BNI, og dermed gør det lettere for regeringen at holde procenten. Ulighed i verden Fra Enhedslistens lyttemøder om finansloven var der ingen krav om, at udviklingsbistanden skal sættes i vejret. Jeg håber ikke, at det er fordi, medlemmerne mener, at vi kun skal rejse krav, der gavner mennesker i Danmark. Der er brug for en stærk international indsats, hvis uligheden i verden skal bekæmpes. En start kunne være, at vi med finansloven for 2013 sikrer, at vi kommer over VK-regeringens 2011-niveau for udviklingsbistand. Desuden bør regeringen fastsætte en plan for, hvornår målet på en procent af BNI til udviklingsbistand skal nås. International solidaritet skal være vores kendetegn, og udviklingsbistanden skal være en del af det. Dem, vi sammenligner os med I 2010 lå Danmark på en 4. plads blandt de lande, som vi sammenligner os med. Der er et stykke op for at genvinde førstepladsen Procent af BNI Norge 1,10 Luxembourg 1,05 Sverige 0,97 Danmark 0,91 Holland 0,81 Belgien 0,64 England 0,57 Finland 0,55 Irland 0,52 Frankrig 0,50 Kilde: OECD & Udenrigsministeriets hjemmeside 8 Rød+Grøn november 2012

9 Nedskæringer truer sprogskoler I regeringens finanslovsudspil ønsker de at spare 200 millioner kr. på danskundervisningen til udlændinge. En sådan besparelse vil få drastiske konsekvenser ikke blot for kursister og undervisere, men for hele det danske samfund, lyder det fra fagfolk. Simon Halskov, Rød+Grøn Med afsæt i en endnu ikke offentliggjort rapport, foreslår regeringen at beskære sprogskolernes budgetter med hele 15 procent, svarende til ca. 200 mio. kr. om året. Der er et stort frafald blandt skolernes kursister, lyder en af de få begrundelser. Det er dog en misforståelse, mener Anne Hoffmann, som er tillidskvinde for dansklærerne på Københavns Sprogcenter. Sprogskolerne kan ikke sammenlignes med f.eks. gymnasiet, hvor man følges gennem et langt forløb og slutter med eksamener efter x antal måneder. Det er jo kurser, hvor folk løbende kommer ind og holder op. Hovedsigtet er, at de kan klare sig i på jobmarkedet. Det har altid højere prioritet, end at de går til dansk. Fordi hvis de kan det, så har danskundervisningen været en succes, forklarer Anne. Uanset hvor de 200 mio. kr. bliver taget fra, vil det få store konsekvenser, mener Hanne Pontoppidan, der er forbundsformand i Uddannelsesforbundet. Hvis de forestiller sig en grønthøster, der kører hen over hele området, så får det nogle helt katastrofale konsekvenser for alle, der modtager tilbuddet, fordi der er gennem de sidste år sparet vanvittigt mange penge på området, fortæller hun. Regningen kan ende hos kursister En anden mulighed er, at regeringen vil sende regningen til kursisterne. Men også er meget problematisk, mener Mikael Hertoft, der underviser i dansk på Københavns Sprogcenter og også er medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse. Det er i forvejen rigtig dyrt at flytte til et nyt land og etablere sig. Hvis du så også skal til at betale for»hvis vi vil have et åbent samfund, hvor borgere bevæger sig over grænser for at arbejde i andre lande, så må vi jo også tage de økonomiske konsekvenser.«hanne Pontoppidan, forbundsformand i Uddannelsesforbundet. uddannelsen, vil det være en voldsom stopklods. Ja, ikke for de få læger, vi underviser, men for alle de rengøringsfolk, tjenere, stuepiger og taxachauffører, som udgør hovedparten af kursisterne. En dyr besparelse I Enhedslisten er regeringens spareforslag også blevet mødt med forundring. Partiet vil derfor tage det op under finanslovsforhandlingerne. Jeg tror da, at regeringen er enig med Enhedslisten i, at netop danskundervisning er helt afgørende for integration. Det er ekstremt svært at begå sig i Danmark, hvis ikke man kan sproget, siger Johanne Schmidt-Nielsen. Også Hanne Pontoppidan mener, at integrationen står på spil. Hvis vi vil have et åbent samfund, hvor borgere bevæger sig over grænser for at arbejde i andre lande, så må vi jo også tage de økonomiske konsekvenser. Med mindre vi vil have en form for gæstearbejdere i landet, som ikke kan tale sproget eller begå sig i samfundet, siger hun og påpeger, at det i virkeligheden kan ende med at blive en bekostelig besparelse. Vi kan ende med at producere en underklasse, som vi slet ikke kan forestille os, hvor stor en regning, der kan komme som følge af. Så jeg tror, det kan være rigtig dyrt at spare de 200 millioner. Ny temaside om finansloven 2013 En ny temaside på nettet giver overblik over Enhedslistens arbejde med finansloven for Temasiden samler op på de mange lyttemøder og folkehøringer, som Enhedslisten har holdt sommeren over for at få input til finansloven. Den ridser hovedlinjerne i hhv. regeringens og Enhedslistens finanslovsudspil op. Og så vil eventuelle aftaler og nyheder relateret til finansloven løbende blive lagt ud på siden. Find temasiden på enhedslisten.dk/tema/finansloven-2013 I følge Mikael Hertoft, Anne Hoffmann og Hanne Pontoppidan bliver det dyrt i længden at spare 200 mio. på sprogskolerne. Foto: R+G Rød+Grøn november

10 rød kultur Foto: AFUK En vej ud af sociale problemer På Akademiet for Utæmmet Kreativitet (AFUK) bruger de kreativitet som pædagogisk virkemiddel og skaber grobund for gøglere og artister. Kim Ingemann, kultur- og portalredaktør for Modkraft Akademiet for Utæmmet Kreativitet (AFUK) er et sted for utilpassede unge, som er trætte af skoler og har brug for en ny start. Enhedslistens Kulturudvalg slog på en kold oktober aften vejen forbi Enghaves gamle remise, hvor AFUK holder til, for at se, hvordan det går. Udvalget fik blandt andet en rundvisning af en af lederne, Stine Pilmark, og en snak med AFUK s overheadmaster Anne Sophie Bermann Steen. Ingen venter på de unge Og det går godt med at træne de skoletrætte. Faktisk så godt, at de slet ikke gider gå hjem, når undervisningen er slut, forklarer Anne Sophie: Det her er et fantastisk sted, og her er altid fuld af liv. Men der er ingen, der venter på de unge i den anden ende, når de har været her i et år. Derfor må de lære at finde føden selv, siger hun. AFUK s artistlinje er den eneste af sin slags i landet, og Anne Sophie forklarer, at Danmark stort set er det eneste land, som ikke har en statslig artist-uddannelse, og det ærgrer hende: Hvert år vinker vi farvel til nye talenter, som tager til udlandet, fordi de ikke kan komme videre som artister i Danmark. Lige nu er Anne Sophie og resten af skolen glad, fordi Københavns Kommune har bevilget penge til et 4-årigt forsøg med en videregående AFUK-uddannelse, som staten kan overtage, hvis den vil. Men pengene er bare slet ikke nok, siger hun. Ustyrlig kreativitet Spørger man Anne Sophie, er det at være kreativ en grundlæggende måde at forholde sig til livet på. Hvis man er sulten og ikke AFUK har så mange muligheder, er man nødt til at være kreativ. Det kan for nogle handle om at skabe den gode kunst, og det kan for andre handle om at skabe det gode liv. Og bag det at være grænsesøgende og utilbens, kan der også ligge en ustyrlig kreativitet, som bare skal trænes og bruges på den rigtige måde, slutter Anne Sophie. AFUK startede oprindelig som Gøglerskolen og består i dag af en produktionsskole, og en daghøjskole. Der er cirka 30 ansatte. Produktionsskolen har 150 elever mellem år, der beskæftiger sig med madlavning, design, kulturprojekter, skating- og artisttræning samt spiludvikling. Daghøjskolen er for alle københavnere, men koster 8000 kr. pr. halvår. Den tilbyder kurserne Perform og Artistlinjen. Dertil kommer tre foreninger for de, der ikke er indskrevet på skolerne: Ungdomsforeningen Ørkenfortet, de professionelle artisters forening PAK samt foreningen Innercirq, der tilbyder cirkustræning for alle. Læs mere på afuk.dk. 10 Rød+Grøn november 2012

11 Medieforlig styrker public-service Den nye medieaftale vil styrke Danmarks public service-medier, mens reklamereglerne bliver strammet op. Medieordfører Per Clausen er godt tilfreds. Simon Halskov, Rød+Grøn Alle partier undtagen Liberal Alliance nåede i oktober til enighed om et medieforlig. Enhedslistens medieordfører Per Clausen er godt tilfreds med aftalen. Ikke mindst fordi den vil styrke den danske public service betydeligt i de kommende år. Samtidig bliver reklamereglerne og reglerne for sponsore- Fakta om medieforliget ring af programmer strammet. Der vil ikke længere blive givet støtte til programmer produceret med reklameafbrydelser, siger Per Clausen. Public service for børn og unge Medieforliget betyder først og fremmest bedre vilkår for den del af public service-programmerne, som henvender sig til børn Der bevilges 72 mio. kr. over to år til at styrke børne-tv, blandt andet på DR s nye børnekanal, der går i luften 1. januar Der bevilges ekstra 63 mio. kr. til de regionale tv-stationer. TV2 bliver ikke privatiseret. Der genindføres en liste med nationale begivenheder (såsom fodboldlandskampe), som skal vises på de landsdækkende tv-kanaler. Forbuddet imod produktplacering genindføres. TV2 s regionale kanaler og DR må ikke længere modtage sponsorater fra kommercielle parter. Radiolicensen afskaffes i FM-båndet lukkes i 2019, hvis 50 procent af radioforbruget er digitalt i og unge. Der bliver således tildelt ekstra 72 mio. kr. i de næste to år til de yngste seeres tv. Den ukommercielle retning i medieaftalen får flere medieeksperter til at undre sig over, at selv Venstre og Konservative gik med i aftalen. Der en klar orientering i forliget mod, at man skal styrke public service-medierne. Det er interessant, at man kan finde så bred støtte til den politik, siger professor ved Institut for Medier, erkendelse og formidling, Stig Hjarvard. Udsigt til social medielicens Samtidig fik Enhedslisten sikret, at der med medieaftalen tages Foto: Neongraa/Flickr det første skridt på vej mod en mere social medielicens. Der gennemføres nu en seriøs analyse af alternativer til den asociale medielicens, som rammer økonomisk dårligt stillede og unge meget hårdt, fortæller Per Clausen og uddyber: Dermed er der nu åbnet op for seriøse diskussioner af et alternativ til medielicensen. Det er en vigtig sejr for Enhedslisten, som helst ser, at public service kommer på finansloven og dermed bliver indkomstafhængigt. Medieforliget afsætter desuden lidt flere penge til de ikkekommercielle lokalradio- og tvstationer, som reelt arbejder med et lokalt fokus. Olof Palme-film lovprises Med filmen Palme har instruktørerne Kristina Lindström og Maud Nycander skabt den mest sete dokumentarfilm i Sverige i 30 år. En måned efter premieren er den således set af over svenskere. Olof Palme var socialdemokratisk statsminister fra og igen fra 1982, indtil den 28. februar 1986, hvor en endnu ukendt gerningsmand skød og dræbte Palme, da han sammen med sin kone Lisbet forlod en stockholmsk biograf. Herhjemme har anmelderne rost filmatiseringen af den karismatiske statsminister til skyerne. Palme henvender sig både til dem, der var der selv, og til nye generationer, der således kan få et indblik i de goder og den solidaritetstankegang, der synes fuldstændig under afvikling nu, lyder det blandt andet fra filmanmelder Henrik Queitsch. Palme kan ses i biograferne Grand og Vester Vov Vov i København, Café Biografen i Odense, Biffen i Aalborg og i Albertslund Biograferne. Foto: Wikipedia Rød+Grøn november

12 Principprogram Lad programdiskussionen begynde Kære medlemmer af Enhedslisten. Med dette nummer af Rød+Grøn sparker vi gang i debatten om Enhedslistens principprogram. Debatten forsætter helt frem til årsmødet i foråret Signe Færch og Mikael Hertoft, medlemmer af Hovedbestyrelsens skrivegruppe 12 Rød+Grøn november 2012 I foråret besluttede Enhedslistens årsmøde at se på vores program og føre det frem til i dag. Det er snart 10 år siden, vi vedtog det nuværende program. Siden er den politiske situation stærk forandret, finanskrisen har hærget i flere år og en dyb økologisk krise er på vej. Samfundet forandrer sig hurtigt, giver nye muligheder, stiller nye krav og nye spørgsmål, som Enhedslisten skal kunne give svar på. Hvad skal et program? Første fase af debatten handler om, hvilke elementer af det nuværende program, der er brugbare, og hvilke elementer, der ikke er brugbare. Vi vil også gerne høre jeres input til, hvad formålet med at have et program egentlig er. Jeres svar skal vi bruge til at identificere, hvilke temaer, vi har brug for at diskutere nærmere til foråret og til det kommende årsmøde i april Programdiskussionen er ikke kun vigtig, fordi vi på årsmødet 2014 skal stå med et færdigt stykke papir i hånden. Enhedslisten er blevet et stort parti, der snart runder medlemmer. Den kommende programdiskussion skal inkludere de mange medlemmer og være en proces, hvor vi sammen udvikler kollektive forståelser, analyser og politisk identitet. Vi har brug for debatten Sommerens debat understregede, at vi har brug for debatten. Og at vi har brug for et program, der er skrevet i et sprog, som flere mennesker kan forstå og forholde sig til. Et program der gør det klart at vi støtter samfundsforandringer af demokratisk vej, og at vi arbejder for udvidelser af demokratiet. Vi ser en aktiv, engageret befolkning som kraften i samfundsforandringen. Programmet skal også give modsvar på den internationale krise, som en kapitalistisk finanssektor har kastet verden ud i. Det skal forklare, hvorfor der er brug for grundlæggende samfundsforandringer og efter hvilke principper en socialistisk økonomi kan være organiseret. Sidst men ikke mindst, skal programmet vise forbindelsen mellem vores fremtidige mål og Enhedslistens vores nuværende kampe for stærke fællesskaber, international solidaritet, arbejdspladser og ligeværd. Diskussionen starter nu og den vil forhåbentlig gøre os klogere på, hvordan vi vil forandre samfundet. Dit bidrag er vigtigt.

13 Centrale spørgsmål Frem til december beder vi alle afdelinger og udvalg om at deltage i diskussionen om det nuværende program og hvilke elementer, der skal indgå i debatoplægget til årsmødet Input kan sendes til 1. Arbejdsspørgsmål til programdiskussionen Hvad er formålet er med et program? Hvilke spørgsmål skal et program give svar på? Hvem skal kunne læse det? Er der krav til formen? 2. Arbejdsspørgsmål til det nuværende program Hvilke elementer i det nuværende program, mener I, er vigtigst? Hvilke elementer skal ikke være med i et nyt program, fordi de er forældede, forkerte eller overflødige? Hvilke elementer er vigtige at bevare, men skal moderniseres sprogligt? Hvilke af Enhedslistens politiske grundprincipper oplever du, som sværest at forklare kollegaer, studiekammerater, naboer? 3. Arbejdsspørgsmål til et nyt program Hvad er den vigtigste grund til, at du er medlem af Enhedslisten og arbejder for at forandre samfundet? Hvilke samfundsmæssige udviklinger savner du, at Enhedslisten har svar på? Hvordan mener du, Enhedslisten kan og skal bidrage til at forandre vores samfund? Hvori består Enhedslistens radikale socialistiske grundholdninger og perspektiv efter din mening? Hvilke socialistiske elementer findes i det danske samfund i dag? Hvilke elementer i den offentlige sektor skal udbygges, hvilke skal reformeres og hvilke skal reduceres eller fjernes helt? Hovedbestyrelsens skrivegruppe består indtil årsmødet 2013 af Jakob Lindblom, Mikael Hertoft, Per Clausen, Signe Færch og Stine Brix. Tidslinje for programdiskussionen Årsmøde 2012: Enhedslistens delegerede vedtager at igangsætte en proces, som skal munde ud i et nyt principprogram. Efterår 2012: Programdebat om, hvilke temaer, som er vigtigst at diskutere. Forår 2013: Debatoplæg til årsmødet udsendes til Enhedslistens afdelinger. Årsmøde 2013: Centrale programtemaer diskuteres. Efterår 2013: Hovedbestyrelsen nedsætter skrivegruppe, som på baggrund af forårets debat skriver et programforslag. Forår 2014: Skrivegruppens programforslag diskuteres. Årsmøde 2014: Enhedslistens nye principprogram behandles. Rød+Grøn november

14 Internationalt Fotocollage: R+G Krig river Syrien i stykker mennesker er dræbt og ti gange så mange er sendt på flugt, siden Syriens præsident Assad erklærede krig mod sin oprørske befolkning. Mens store dele af verdenssamfundet kalder på fredsforhandlinger, rasler NATO med sablen. Simon Halskov, Rød+Grøn Da den syriske præsident Hafiz al- Assad døde i juni 2000 forventede mange, at landet, med sønnen Bashar i spidsen, havde en chance for at udvikle et spirende demokrati. Bashar afgav også ved sin tiltrædelse løfter om politiske reformer. Men efter et årti med omfattende censur og tortur og drab af politiske modstandere, var det tydeligt for enhver, at Bashar al- Assad ikke ville forvandle Syrien til et fredeligt demokrati. Da det arabiske forår sprang ud sidste år, og befolkningerne i Tunesien og Egypten lykkedes med at fjerne deres diktatorer, lod nog- 14 Rød+Grøn november 2012 le syriske teenagere sig inspirere til at skrive regeringskritisk grafitti på en mur i byen Deraa. Teenagerne blev anholdt og tortureret i en sådan grad, at folk demonstrerede imod det syriske sikkerhedsapparat. Protesterne blev slået ned med hård hånd, hvilket fik den syriske befolkning til at kræve præsident Assads afgang. Psykologer og konfliktmæglere Med en hidtil uset grad af kynisme slap det syriske regime hæren løs på demonstranterne, som blev skudt ned på åben gade. Herefter udviklede protesterne sig til et væbnet oprør mod Assads regime. Halvandet år efter det arabiske forår vurderer FN, at borgerkrigen i Syrien har kostet over menneskeliv, mens mindst ti gange så mange mennesker lever en kummerlig tilværelse som flygtninge. Selvom freden synes uendeligt langt væk i Syrien, mener Enhedslistens udenrigsordfører Christian Juhl, at verdenssamfundet må og skal gøre et helhjertet forsøg på at skabe fred. Alle kræfter skal bruges til at få en dialog og våbenhvile i stand. Jan Øberg (dansk fredsforsker, red.) har forslået, at man skal sende psykologer og konfliktmæglere derned i stedet for soldater. Det forslag har jeg taget til mig, siger Christian Juhl. Men vi kan selvfølgelig komme i en situation, hvor vi er nødt til at sige, at våbenhvilen skal opretholdes af nogen. Og der kan man godt forestille sig en fredsbevarende FN-styrke. Men jeg tror ikke på, at vi skal intervenere med militær, hverken på den ene eller anden side af konflikten. Vesten droppede fredsplan Det internationale samfund har gjort spæde forsøg på at mægle mellem Syriens stridende parter. I sommer foreslog FN s Syrien-udsending Kofi Annan, at man udover Rusland skulle inddrage Syriens nære alliancepartner Iran i den diplomatiske indsats for fred. Rusland har indflydelse på konflikten, men jeg er usikker på, om de alene kan afgøre det. Iran spiller også en rolle, og det er et land, som må være en del af løsningen, mente han. Annans fredsplan blev dog ikke bakket op af FN s sikkerhedsråd, hvilket var medvirkende til, at han i august trådte tilbage og overlod posten til den tidligere algeriske udenrigsminister Lakhdar Brahimi.

15 Konflikten i Syrien Startede 18. marts 2011, som en del af det arabiske forårs oprør mod Mellemøstens totalitære regimer. Borgerkrigen har således varet i over 19 måneder. FN vurderer, at over mennesker er dræbt i Syrien, siden borgerkrigen brød ud. Over børn menes at være arresteret, tortureret eller dræbt af det syriske regime. Ifølge UNHCR er syrere på flugt fra borgerkrigen. De fleste flygter til Jordan, Libanon og Tyrkiet. I juli påpeger FN s Syrien-udsending Kofi Annan, at Iran spiller en hovedrolle i fredsforhandlingerne. Der viser sig dog ingen international støtte til Annans fredsplan, og blandt andet derfor lader han sig afløse af algeriske Lakhdar Brahimi. I begyndelsen af oktober starter en militær konflikt mellem nabolandene Syrien og Tyrkiet, med morter- og luftangreb fra på begge sider af grænsen. NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen melder ud, at NATO er klar til at yde militær assistance til Tyrkiet. I midten af oktober åbner både det syriske regime og oprørsbevægelsen op for FN s anmodning om våbenhvile. I slutningen af oktober foreslår Iran en våbenhvile, der skal træde i kraft 26. oktober, i forbindelse med den muslimske højtid Eid al-adha. Alle parter bakker op om forslaget, også Tyrkiet. Ved redaktionens slutning vides det ikke, om våbenhvilen er indgået. Kultursociolog og mellemøstekspert Birgitte Rahbek mener, at man med afvisningen af Kofi Annans fredsplan har lagt sig fast på en konfliktfyldt kurs. Når man modsætter sig Kofi Annans plan om at nedsætte en komité, der skulle søge at skabe forsoning eller i hvert fald våbenhvile i Syrien, med den begrundelse, at man ikke vil have Iran med, har man ladet sig spænde for Israels og USA s udenrigspolitik i Mellemøsten. Og så er kursen sat mod mere vold og krig, mener hun. Konflikten optrappes I øjeblikket optrappes konflikten ikke bare mellem oprørerne og den syriske regering. Også nabolandet Tyrkiet kæmper en grænsekrig mod det syriske regime, mens generalsekretær Anders Fogh Rasmussen har meldt ud, at NATO er klar til at sætte ind med militær støtte til Tyrkiet. Ifølge Birgitte Rahbek bør alle, også Enhedslisten, tænke i mægling frem for militær. Jo flere de får slået ihjel af hinanden, jo mere uforsonligt bliver det også. Lige nu kan det forekomme helt uoverskueligt, at de to parter skal sidde ved samme bord. Men der er jo ingen andre veje! Også Christian Juhl mener, at det ikke nytter noget blot at fordømme Assads voldshandlinger og bakke ukritisk op om oprørerne. Hvis man skal skabe våbenhvile, må vi respektere, at det er to parter. Begge parter har myrdet. Men du er nødt til at sige til dem: Du repræsenterer magten, og du repræsenterer oppositionen. Det betyder ikke, at man anerkender deres handlinger. Det betyder, at man kan komme i snak. Og man får ikke en fred, eller i hvert fald en våbenhvile, før man gør det. Middelhavets venstrefløj mødtes på Sicilien For første gang siden det arabiske forår mødtes arabiske og europæiske venstrepartier i oktober på en»middelhavskonference for Venstrefløjen«i Palermo. Inger V. Johansen, EuropaPolitisk Udvalg Det var en overraskende vellykket konference med deltagere fra alle Middelhavslande (undtagen Libyen, hvor der ikke findes nogen venstrefløj pt.). Konferencen var arrangeret af European Left, men en bredere kreds af venstrepartier var inviteret. Det italienske Rifondazione Comunista stod for den praktiske del af konferencen. Fælles udfordringer Partierne besluttede at forsætte samarbejdet samt at afholde en årlig konference den næste bliver i Tunesien eller Cairo. En koordinationsgruppe bestående af partirepræsentanter fra både nord og syd vil forberede denne og mødes under World Social Forum i Tunesien i slutningen af marts. Med udgangspunkt i de fælles udfordringer for venstrefløjen i Middelhavsområdet var der fokus på en række temaer: Nyliberalismen, klassekampen og de unge, energi og miljø, immigranter og flygtninge, demokrati, borgerrettigheder og social retfærdighed, Foto: Jurjen_nl/ Flickr besættelse og modstandskamp samt demilitarisering, konfliktløsning og fred. Enighed om Syrien Til forskel fra lignende konferencer var hovedparten af tiden afsat til kortere indlæg i debatten, med et par lidt længere indledende oplæg. Dette viste sig at fremme en meget levende diskussion, der også inddrog konfliktstof mellem partierne. De arabiske partier forekom væsentligt bedre til at håndtere dette end man til tider har oplevet på den europæiske venstrefløj. Forunderligt nok gav den fastlåste konflikt i Syrien ikke anledning til stor uenighed mellem de arabiske partier: De går imod Assad-styret, går ind for folkelig selvbestemmelse og demokrati og er imod en intervention i Syrien. Frygten hos flere er, at konflikten vil blive endnu blodigere, og at det vil ende med en opdeling af Syrien, hvis Vesten griber ind militært. Adskillige gav udtryk for, at en alliance mellem USA, det Muslimske Broderskab, Golfstaterne, Israel i stadig højere grad præger udviklingen i Mellemøsten. Rød+Grøn november

16 tre små skarpe Tre små skarpe: EU-opstilling eller ej I foråret startede en diskussion om, hvorvidt Enhedslisten skal stille op til EU-parlamentsvalget i 2014, eller om partiet endnu en gang skal holde sig til at støtte Folkebevægelsen mod EU. Her kan du læse, hvad to af Enhedslistens flittigste EU-debattører mener om sagen. Jakob Lindblom Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse og selvudråbt EU-nørd. Mangeårigt medlem af Folkebevægelsen mod EU s kampagneudvalg og redaktør på diverse Folkebevægelsesaviser. Skal Enhedslisten stille op til Europaparlamentsvalget i 2014? Nej, Enhedslisten skal bygge bevægelser op og ikke rive dem ned. Stiller vi op selv, så vil det med stor sandsynlig koste Folkebevægelsen deres mandat i EU-parlamentet og dermed bevægelsens platform og eksistens. Og det vil være fantastisk ærgerligt. Enhedslisten vil sammen med DF og LA aldrig kunne mønstre 50 procent, som det kræves for at vinde en folkeafstemning om kommende traktater eller EU-forbeholdene, så der er fortsat brug for Folkebevægelsen som en alliance, der kan appellere bredere. Og så sikrer Folkebevægelsen i øvrigt, at der er fokus på EU også mellem valgene, hvor de fleste partier svigter. Ved underskriftsindsamlingen mod Finanspagten indsamlede Folkebevægelsen fx dobbelt så mange underskrifter, som Enhedslisten, og uddelte styks materiale eller 4-5 gange så meget som Enhedslisten. Og i disse dage uddeles Folkebevægelsens seneste avis i et oplag på Når folk brænder for en sag, så er motivationen meget stor, det kender vi jo også fra klima- og miljøbevægelser. Det skal vi opmuntre og støtte. Og så er det bare fedt, at vi har en bevægelse, som Folkebevægelsen, der stort set fører samme sociale og demokratiske kritik af EU som Enhedslisten. Der er jo ikke nogen forskel, om det er Søren Søndergaard eller Christian Juhl, som holder tale ved en faglig blokade mod EU s løndumping og asociale krisepolitik. Så vi skal styrke Folkebevægelsen i stedet for at stille op selv. Er det realistisk, at både Enhedslisten og Folkebevægelsen kan få mandat? Man kan godt drømme, men realistisk set, så vil det være meget svært at nå 16 %, som giver 2 mandater. Sidste gang der var valg havde Folkebevægelsen flot fremgang. Dengang viste målinger, at halvdelen af dem, som stemte Enhedslisten ved valget i 07 stemte FB i 09. Med Ø s fremgang siden, så er det helt sikkert, at rigtigt mange af de kritiske S og SF-vælgere, som dengang stemte Folkebevægelsen i dag stemmer Ø. Dermed er der et kæmpe stemmeoverlap, så jeg anser det for usandsynligt, at få to mandater. Til gengæld er jeg næsten sikker på, at ét mandat vil gå til Ø, da vi har en større organisation, flere penge og dagligt er i medierne. Den størrelse skal vi i stedet bruge til at hjælpe Folkebevægelsen til et supervalg. Hvis vi stiller op selv, så vil det dræne FB for den store hjælp, som mange lokalafdelinger sidste gang ydede til FB s kampagne. Folkebevægelsen vil derfor ende som de små i et valgforbund og det vil koste den livet, som det gjorde med Junibevægelsen. Hvordan styrker vi EU-modstanden bedst muligt? Enhedslisten skal hjælpe til et brag af en Folkebevægelseskampagne, som med Ø s nye størrelse virkeligt kan rykke. Vi skal sikre, at der er kendte Ø-folk højt oppe på listen, som kan appellere til vore vælgere og vi skal anerkende vigtigheden af bevægelsesarbejde. Det værste der kan ske er, hvis Ø tager FB s mandat, så FB mangler ved fremtidige folkeafstemninger og hvis Ø så oven i købet ikke har styrken til at nå 8 procent i 2019, så er der slet ikke nogen EU-modstandere tilbage i parlamentet. Derudover skal EL da bare give den gas på EU-spørgsmålet i øvrigt, men uden at stille op selv. 16 Rød+Grøn november 2012

17 Urafstemning Enhedslistens hovedbestyrelse har besluttet, at spørgsmålet om EU-opstilling eller ej skal sendes til en vejledende urafstemning blandt Enhedslistens medlemmer. Afstemningen foregår inden årsmødet i 2013, hvor de delegerede skal træffe den endelige beslutning. I november vil der blive sendt et debatoplæg ud til afdelingerne, som opfordres til at tage debatten op. I foråret 2013 vil der desuden blive afholdt to seminarer, hvor medlemmerne får mulighed for at høre oplæg om opstillingsdilemmaet. Tobias Clausen Medlem af Enhedslistens Europapolitiske udvalg og aktiv i Folkebevægelsen mod EU. Han har siden 2010 siddet i Folkebevægelsens landsledelse, herunder et år i bevægelsens daglige ledelse. Skal Enhedslisten stille op til Europaparlamentsvalget i 2014? Det er klart, at det er en svær diskussion og der både er gode argumenter for og imod, at Enhedslisten stiller op. Men min holdning er, ud fra en samlet vurdering, at det vil styrke EU-modstanden hvis Enhedslisten stiller op i valgforbund med Folkebevægelsen mod EU. Ved EU-parlamentsvalget 2014 er der for første gang nogensinde en reel risiko for, at EU-modstanden mister sin repræsentation i EU-parlamentet. Selv i en situation hvor Folkebevægelsen mod EU opnår samme flotte valgresultat som ved sidste valg, risikerer bevægelsen ikke at kunne sikre sig et mandat alene. For at være sikker på at få et mandat kræver det over 8 procent af stemmerne. Da Junibevægelsen ikke længere eksisterer, og derfor ikke kan indgå valgforbund med Folkebevægelsen mod EU, vil bevægelsen være ekstra udsat ved næste valg og kan på en dårlig dag risikere, at miste sit mandat. Ved sidste valg spillede Søren Søndergaard en vigtig rolle i det flotte valgresultat og stiller han ikke op igen, kan det blive endnu sværere at trække mandatet alene. Som landledelsesmedlem i Folkebevægelsen har jeg selvfølgelig en stærk interesse i at EUmodstanden forbliver repræsenteret i EU-parlamentet. Derfor ser jeg også, at Enhedslisten ved at opstille i valgforbund med Folkebevægelsen kan bidrage positivt til at sikre, at Folkebevægelsen forsat kan beholde sit mandat og eventuelt være med til at styrke EU-modstanden yderligere ved at sikre to mandater. Med eurokrisen og indførelsen af finanspagten er det blevet meget tydeligt, hvordan EU er blevet motor i en omfattende nedskæringspolitik. Det skriger på en venstreorienteret og antikapitalistisk kritik, hvor sammenhængene italesættes. Folkebevægelsen har både en svaghed og en styrke i sin tværpolitiske platform. Ved et valgforbund ville Folkebevægelsen og Enhedslisten kunne appellere til forskellige vælgere. Imens Enhedslisten f.eks. vil kunne køre en klassisk venstreorienteret linje imod EU s liberalistiske politik og appellere til især røde vælgere, ville Folkebevægelsen kunne appellere bredere med en demokratikritik af EU, som ville kunne samle EU-modstandere over midten. Er det realistisk, at både Enhedslisten og Folkebevægelsen kan få mandat? For mig er det vigtigste at styrke den progressive EU-modstand og således også sikre Folkebevægelsen et mandat. Når det er sagt mener jeg bestemt ikke, at det er urealistisk at sikre et mandat til både Folkebevægelsen og Enhedslisten gennem et valgforbund. Pga. den fordelingsmetode man bruger til EP-valgene, kan man imidlertid ikke sige præcist, hvor meget der skal til for at opnå to mandater, men jeg mener bestemt ikke det er umuligt. Hvordan styrker vi EU-modstanden bedst muligt? Det gør vi ved at arbejde sammen og ved at sikre den bredest mulige mobilisering af progressive EU-modstandere op til næste valg. Men skal denne mobilisering lykkedes kræver det samtidigt, at vi hele tiden overvejer hvordan vi organiserer os og hvordan vi prioriterer vores ressourcer bedst muligt. Det kan denne her debat være medvirkende til, lige meget hvad udfaldet bliver. Jeg ser derfor også frem til en god og konstruktiv debat frem mod årsmødet. Rød+Grøn november

18 Landskontor Der har hersket byggekaos på Studiestræde den sidste lange tid. Nu er Landskontoret endelig klar til at rumme de mange ansatte. Fotos: R+G Fra kaos til kontor Otte måneders støj- og støvhelvede er nu slut på Landskontoret, hvor Enhedslistens ansatte kan se frem til bedre, roligere og lysere arbejdsforhold. Simon Halskov, Rød+Grøn De begyndte at bryde gulvet op i marts, og så flyttede vi alle sammen nedenunder. Nogle af os er flyttet meget rundt, og når vi ikke har arbejdet hjemme eller på Christiansborg, har vi af og til måttet sidde i vindueskarmen med høreværn på. Iðunn Haraldsdóttir er blandt de ansatte, som siden marts har levet et arbejdsmæssigt nomadeliv på grund af den altomfattende renovering af Enhedslistens Landskontor på Studiestræde i København. Oven i Landskontorets totale byggekaos har personalegruppen siden foråret skullet integrere en masse nye kolleger, herunder den nye sekretariatsleder, og de har haft mere end rigeligt at tage sig til: Det største årsmøde nogensinde er afviklet, tusindvis af nye medlemmer er budt velkommen og en håndfuld landsdækkende kampagner er blevet organiseret bare for at nævne nogle af de mange opgaver. Huller i gulvet Men hvorfor i alverden kaster man sig ud i en så omfattende ombygning og hvorfor netop nu, kunne man spørge. Det hele var meget nedslidt, og arbejdsmiljøet var rigtig dårligt. Der var begyndt at være huller i gulvene, og radiatorerne kunne ikke varme rummene op. Hvis arbejdsmiljømyndighederne var kommet forbi, ville de være tæt på at lukke arbejdspladsen med det samme. Så dårligt var det. Så derfor skulle der en ombyg- 18 Rød+Grøn november 2012

19 ning til, fortæller sekretariatsleder Henrik Kjær, som dog indrømmer, at det har været en hård omgang at arbejde på Landskontoret i For alle medarbejdere har ombygningen været en kæmpe belastning. Men nu er vi næsten færdige, vi mangler kun lige at male nogle ganske få ting, så er vi i mål, lyder det optimistisk fra Henrik. Der er stole, og telefonen virker Ulrik Kohl er en af dem, der blev ansat midt under ombygningen. For ham har Landskontoret aldrig været en velfungerende arbejdsplads, indtil nu. Alle vores værktøjer, internettet, telefonen, computeren, har været i uorden. Og når de ikke virker, så er det svært at vinde guld i OL. Men vi har jo prøvet! Og dét, at vi nu for første gang har lamper på kontoret, det er fantastisk! Og stole, skriveborde, internetforbindelse og et gulv på samme tid! Fantastisk, udbryder Iðunn. Starter på en frisk Selvom ombygningen i perioder har gjort det umuligt for de ansatte at arbejde, har den samtidig givet dem muligheden for at starte på en frisk og nyindrette det landskontor, som har været kaotisk i mange år. Vi har startet helt fra bunden og sagt: Hvis vi nu forestiller os, at vi skal have et telefonsystem, hvordan skal det så egentlig være? Og hvis vi skal have nogle computere, hvordan ville det så være smartest at koble dem?. Det betyder, at alting er blevet bedre end det var før, mener Mette Grimstrup, som er blandt de ansatte, der har været længst tid på Landskontoret. Det er jo helt fantastisk at få ny computer, nyt mailsystem og nye telefoner. Men alting har jo børnesygdomme, og folk ved endnu ikke helt, hvordan tingene fungerer. Og mens vi bruger kræfter på omstilling og oplæring, skal vi jo stadig holde årsmøde, få nye medlemmer ind og afholde lyttemøder. Nu, hvor rundsaven synger på sidste vers, kan folkene på Landskontoret mærke arbejdsglæden stige. Den gamle bygning på Studiestræde giver endelig værdige rammer for det store stykke arbejde, de ansatte udfører. Samtidig er huset blevet langt mere tilgængeligt for alle andre; Hovedbestyrelsen og udvalgene kan mødes i store, lyse lokaler på første sal, og i stuen er der nu en reception, hvor folk kan komme ind lige fra gaden. Kom til åbningsreception Det bliver en hyggelig indgang til Enhedslisten, hvor folk, der kommer forbi, kan komme ind og få nogle materialer, en sludder om Enhedslistens politik og en kop kaffe, fortæller Henrik. Også de andre ansatte glæder sig til at kunne invitere folk indenfor. Det bliver totalt optur at have et åbent, lettilgængeligt hus, med de faciliteter, der skal være for aktivisterne. Og så synes jeg, at Enhedslistens sjæl er blevet bevaret ved at genbruge nogle gode, solide, gamle ting i ombygningen. Det bliver et fantastisk hus, lover Ulrik. 9. november fra kl. 15. Studiestræde 24, København. Malingen er knapt tør, før Landskontoret slår dørene op til en hyggelig eftermiddag og aften, hvor alle er velkomne til at komme forbi til et glas og en rundvisning i de nyrenoverede lokaler på Studiestræde. Så tag en ven under armen og besøg det nye landskontor! Rød+Grøn november

20 rundt i ø-landet Listens lykkelige skilsmisser I en del lokalafdelinger sidder man i dag flere hundrede medlemmer, og derfor er opdelinger på dagordenen mange steder i landet. Jeppe Rohde, Rød+Grøn Lokalafdelingerne er Enhedslistens grundorganisering og det er her, nye medlemmer skal integreres socialt og politisk. Det er ude i afdelingerne, at partikammerater med forskellige udgangspunkter kan mødes, diskutere og træffe beslutninger, og det er her vi sammen kan planlægge og gennemføre politiske handlinger af enhver art. Afdelingerne er organisationens rygrad. Da Enhedslistens medlemstal er blevet mere end fordoblet på tre år, må Enhedslistens struktur tilpasses den rivende medlemsudvikling, hvis man ønsker, at flere medlemmer bliver aktive. Derfor er det lige nu en konkret overvejelse flere steder i landet, om man skal dele afdelinger op. Mindre afdelinger flere aktive? I afdelinger med mange medlemmer synes andelen af aktive medlemmer umiddelbart at være lavere end i de mindre afdelinger. I landets største afdeling, Aarhus, hvor der er 841 medlemmer, vurderer kontaktpersonen, at det er mindre end hvert tiende medlem, der er aktiv i afdelingen henover et år. I Skive-afdelingen derimod, der har 35 medlemmer, er cirka halvdelen aktive i afdelingen i løbet af året. Kontaktperson Martin Mørch mener, at det hænger sammen med afdelingens overskuelige størrelse. Jeg tror, at grunden til, at så relativt mange af vores medlemmer er aktive, er at vi kender hinanden. Afdelingerne bør efter min mening ikke være større 20 Rød+Grøn november 2012 end at arbejdsudvalget kan danne sig et overblik over medlemssammensætningen. Måske ikke hvad skostørrelse og madvaner de har, men vide, hvor er der nogle ressourcer, og hvor er der folk, der ved noget om forskellige ting. Hvem er aktiv i hvilke bevægelser og har noget at byde ind med? Fire nye afdelinger på Nørrebro På Nørrebro i København valgte man sidste år at nedlægge den store, gamle Nørrebro-afdeling, så der kunne blive rum for nye afdelinger. Det skete efter lang tids frustration over, at man kun sad den samme lille skare til medlemsmøderne, selvom medlemstallet efterhånden var vokset til over 700. I dag er der fire fungerende afdelinger i bydelen. Rie Ljungmann, som er kontaktperson i Nørrebro Park, påpeger, at opdelingen kræver et langt og sejt træk. En af opgaverne den kommende tid bliver at forbedre samarbejdet og kommunikationen mellem de fire afdelinger i bydelen. Det er tidligt at evaluere processen, men trods udfordringerne, er der på Nørrebro generel tilfredshed med, at man tog springet og splittede afdelingen op. Jeg har ikke været aktiv i den gamle afdeling, men jeg kan se, at det har affødt, at der er nogen, der er aktive, som ikke var det før, fortæller Rie. Hun peger på, at en opdeling også udfordrer de bestående måder at arbejde på og giver rum for nytænkning: Når man laver nye afdelinger sætter man nogle nye mennesker Enhedslistens Nørrebro-afdelinger holdt for nyligt stor fælles fest, hvor både børn og voksne fejrede den lykkelige opdeling af den store, gamle Nørrrebro-afdeling. Fotos: R+G i gang, og man laver nogle nye ner, det hænger sammen med, at konstellationer. Og udfordrer lidt det er svært for bestyrelsen at det, man kender. Det tror jeg sgu overskue medlemsmassen: er rigtigt sundt, især i sådan en Der kan være nogen, hvor jeg organisation som Enhedslisten, tænker: Hold op, det er egentligt som jo nogle gange kan være lidt længe siden jeg har set ham Peter. forstenet, siger Rie. Jeg burde i grunden ringe til ham og høre, hvordan han har det. Aarhus en gigant Men det er jo håbløst med alle de I Aarhus, partiets suverænt største afdeling, fortæller kontakt- at der ville være langt flere akti- medlemmer. Jeg er ikke i tvivl om, personen Lisbeth Uhd, at oplevelsen har været, at der kom stort afdeling. ve, hvis ikke vi havde så stor en set det samme antal mennesker I den sydlige del af Aarhus Kommune har en gruppe medlemmer til medlemsmøderne, da de var 300, som nu, hvor man nærmer taget initiativ til at lave et netværk, der holder møder og sig 850 medlemmer. Lisbeth me- agerer

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK& GUIDE&FOR& BESTYRELSESMEDLEMMER* KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK&! INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN AFDELINGSBESTYRELSE? A) HOLD OVERBLIK B) KNYT BÅND C) SKAB HANDLING 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Kampagne: Retten til at organisere sig

Kampagne: Retten til at organisere sig Kampagne: Retten til at organisere sig Kære lokalgrupper, Som I forhåbentligt har hørt om, skal vi i SUF her i december og januar lave den svedigste kampagne med parolen Retten til at organisere sig. Kampagnen

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

FreelanceGruppen bestyrelsesmøde Mandag d. 25. juni kl. 10-17 Store HB Gl. Strand 43 (blev flyttet til andet lokale)

FreelanceGruppen bestyrelsesmøde Mandag d. 25. juni kl. 10-17 Store HB Gl. Strand 43 (blev flyttet til andet lokale) FreelanceGruppen bestyrelsesmøde Mandag d. 25. juni kl. 10-17 Store HB Gl. Strand 43 (blev flyttet til andet lokale) Dagsorden Mødeleder og referent Referat fra sidste møde Godkendelse af dagsorden Velkommen

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed.

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed. (82ULHQWHULQJ )UD/2.RQWRUHW±%UX[HOOHV 1U±MXQL 'DQPDUNNU YHU WRWDOWVWRSIRUDVEHVW (8ODQGHQHVDUEHMGVPLQLVWUHVWUDPPHUUHJOHUIRUDUEHMGH PHGDVEHVWPHQUHJHULQJHQNU YHURJVnHWWRWDOWVWRS IRUSURGXNWLRQDIVDOJDIDVEHVWKROGLJHPDWHULDOHU

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet 1.oktober 2013 En solbeskinnet septemberweekend holdt Radikale Venstre sit årlige landsmøde. Afstemninger, taler, comeback til en Helveg og overraskelsesvisit fra en Price var blot nogle af højdepunkterne.

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014. Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014

Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014. Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014 Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014 Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014 Dagsreferat onsdag den 22. oktober 2014 Der var hilsner til kongressen fra: Arbejdernes Landsbank Christian Juhl, Enhedslisten

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014

Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014 Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014 Kurser og træf i Enhedslisten Enhedslisten handler om at lære noget nyt. Vores parti vil skabe bevægelse, flytte holdninger og forandre samfundet i socialistisk

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011 1. april 2011 Danmark har en lang tradition for at bruge design til at skabe nye innovative muligheder og løsninger. Det er samtidig et af nøgleområderne for fremtidens vækst i Danmark. Derfor har Radikale

Læs mere

Interessen for frie markedskræfter stiger med

Interessen for frie markedskræfter stiger med KLASSEKAMP Opbakningen til den danske model skrider blandt de velstillede Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. maj 2015, 05:00 Del: Sagen om Ryanair har placeret den danske model i valgkampen.

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK& INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN KONTAKTPERSON? 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET B) PLANLÆGNING C) OPREKLAMERING OG MOBILISERING D) WEBKOMMUNIKATION E) LOKALE

Læs mere

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle 1. december 2011 Radikale Venstres politiske leder Margrethe Vestager er nyslået minister og allerede i fuld gang med at tage ansvar i Danmark og Europa. Radikal Politik interviewer økonomi- og indenrigsminister

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU ESBJERG KOMITÉEN Marts 2014 Fra vores telt 1. maj i Gryden Kom og mød Ole Nors fra 3F Aalborg Indhold: - Generalforsamlingen - Aktiviteter i 2014 se medsendte - Valgtræf i København

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Kom med til landsmødet eller følg med via Facebook

Kom med til landsmødet eller følg med via Facebook 2. september 2013 Prøv at forestille dig, hvis vi var flere som dig. Hvis vi var flere, der tog ansvar. Flere der var med til at præge og udvikle den politik, som bliver ført. Som var med til at skabe

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Venstre havde et historisk godt valg. 947.725 danskere satte deres kryds ved Venstre og gav os

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46

Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46 Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46 KÆRE LARS Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 19.

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 Del: 11 år efter EU's udvidelse mod øst er fagbevægelsen og de polske arbejdere så

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Der er gået ret lang tid siden, vi udsendte det sidste nyhedsbrev, og derfor er der da også sket en del i mellemtiden. Først og fremmest har vi fået en ny regering. Hvad det betyder

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE 25/02 2015 NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE INDHOLD: FPU og Serviceforbundet varsler konflikt mod Ryanair... 2 Konflikt mod Cura Pleje A/S... 3 Gennembrud for den danske model på Metrobyggeriet...

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere