Den gode skole Hvor langt er vi kommet? - Hvordan kommer vi videre herfra? I 2002 blev vedtaget en ny forordning om folkeskolen;

Transkript

1 Den gode skole Hvor langt er vi kommet? - Hvordan kommer vi videre herfra? I 2002 blev vedtaget en ny forordning om folkeskolen; den hedder ATUARITSIALAK Notat bestilt af Inerisaavik Den bagvedliggende undersøgelse er udført af lektor Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk ISBN Denne undersøgelse evaluerer, ud fra skoleledernes perspektiv, hvordan det går med at implementere forordningen om folkeskolen af Den fulde evaluering af Den gode skole kan fås i pdf på

2 S e rie 1 Analyse: Hvad fortæller undersøgelsen? Skoler i undersøgelsen Aktiviteter på skolerne i forlængelse af forordningen På skolerne er der mange forskellige aktiviteter Der er forskel på skolernes aktiviteter - afhængig af skolernes størrelse Hvad sker? På de mellemstore og store skoler beskæftiger man sig typisk med opgaver, der ligger i forlængelse af Folkeskoleloven af 2002 De små skoler har andre ting på deres dagsorden - her beskæftiger man sig typisk med helt andre opgaver. Det er eksempelvis geografiske, politiske og andre betingelser dvs. forhold, der har at gøre med skolernes forhold til deres omgivelser. Skolelederne fra de små skoler giver eksempler på andre opgaver : Der er stor lærermangel og mangel på lærerboliger. Det har jeg brugt tid på. brobygning til videre uddannelser, fordi frafaldet er for stort for stor afstand mellem kommunalbestyrelse og skoleledere og for lidt samarbejde Antal Små skoler Mellemstore skoler Store skoler Skole-størrelse I alt Små skoler = mindre end 100 elever Mellemstore skoler = elever Store skoler = over 300 elever Konklusion De mellemstore og store skoler har lettere ved at implementere loven sammenlignet med de små skoler, blandt andet fordi de små skoler har andre vigtige opgaver På den baggrund konkluderes, at de mellemstore og store skoler i større omfang opfylder forordningen. Små skoler Mellemstore skoler Store skoler I alt

3 Skoleledernes citater om Folkeskolelovens bestemmelser Skolelederne har svaret på to spørgsmål om, 1) hvad er de vigtigste ting, de har beskæftiget sig med i forlængelse af forordningen i det foregående skoleår og 2) hvad de som det vigtigste regner med at beskæftige sig med i det kommende skoleår. Evt. Deres svar kan kategoriseres efter områder, som Folkeskoleloven indeholder bestemmelser om. Herunder vises områderne og eksempler på skoleledernes svar. Folkeskoleloven indeholder bestemmelser om (1) folkeskolelovens formål (2) undervisningens indhold og organisering (3) pædagogiske principper (4) undervisningsrammen (5) intern evaluering (6) administrative opgaver Bestemmelserne sammenholdes med citater fra skolelederne. Folkeskolelovens formål: vi arbejder målrettet på at gøre eleverne stolte FORDI vi ønsker, at de skal blive rollemodeller Skolen har fokus på at eleverne er en del af både det lokale samfund og det globale samfund. Vi ønsker konsensus i forhold til at synliggøre folkeskolens målsætning og i samarbejdet ned skolebestyrelser, lærerne og elevråd. Undervisningens indhold og organisering: Vi har arbejdet med at bryde trinopdelingen - specielt i yngste trin hvor læsestandpunktet er dalet. FORDI Elever der ikke kan læse er selvklart handicappet i en skolehverdag. Vi har i stigende grad oplevet forringede 2

4 præstationer til afgangsprøverne og har haft en stigende gruppe elever, der reelt ikke har kunnet læse. Ved brug af læsetest i de yngre årgange har vi kunnet se, at der var påkrævet en ændring i fagfordelingen, så uddannede lærere varetog undervisningen i grønlandsk. Trin/teamsamarbejdet bliver bedre år for år, og det kan mærkes blandt elever, forældre og kollegaer. FORDI Trinnene tager mere ansvar nu omkring arrangementer, skema, vagter m.m. Opdeling af eleverne i tre trin og fastholde den. FORDI Jeg kan bekræfte at opdelingen af eleverne i tre trin; de mindste, mellem trin og det ældste trin giver børnene et tilhørsforhold, og derved giver dem en identitet og de ældste bliver opmærksomme på at de også har ansvar overfor de mindre. Pædagogiske principper: Vi har arbejdet omkring den enkelte elev (CREDE). FORDI normal undervisning forstået som lærerstyret undervisning eksisterer ikke mere. Værdier er skrevet ned nu. Vi sætter målsætninger for eleverne FORDI eleverne sætter selv deres målsætninger for at opnå bedre resultater i forbindelse med deres læring Vi har arbejdet med udvikling af den pædagogiske ledelse. FORDI lederen skal også være leder for sig selv, således at han kan være en støtte og en hjælp for sine medarbejdere. Undervisningsrammen: skolen har fået tilgang af nye og veluddannede lærere. - At vi har fået den tilgang betyder, at samarbejdet mellem den gamle garde og de nye kolleger har medført positive tiltag, til glæde for alle. Vi har arbejdet med IT-undervisning FORDI vores skole er blevet renoveret og vi har fået flere computere på skolen. Dermed bruger vi flittigt IT i vores undervisning. Undervisning med IT som redskab er fremtiden og det skal kraftigt styrkes. 3

5 Vi har oplevet forberedte og oplagte lærere FORDI Planlægningen og udførelsen af undervisningen sker i henhold til forordningens præmisser og dette bevirker, at der er samarbejde lærerne imellem og inddragelse af forældrene i skolens arbejde Intern evaluering: Angusakka handleplaner - udvikling af løbende evaluering, koordinering af læreplaner m. m FORDI dengang vi startede, opdelte vi læringsmålene i semesterplaner, og vi skulle i gang med at få eleverne og forældrenes medvirken til, hvordan disse skulle laves. Vi har valgt at specificere arbejdsgangen, så dette bliver mere overskueligt for alle Angusakka-modellen er en god hjælp for alle parter. Eleverne reflekterer mere omkring deres mål FORDI lærerne kan undervise mere individuelt og forældrene er tit overraskede over deres børns fremlæggelser til forældremøderne. Administrative opgaver: Vi skal i gang med coaching i lærerteams FORDI jeg har måttet erkende, at jeg ikke kan snakke med den enkelte lærer medarbejdersamtale - derfor har jeg valgt at fokusere på lærerteam/klasseteams for at kunne nå alle og snakke med dem omkring deres arbejde. Vi skal her på stedet arbejde på at alle bruger elektronisk arbejdsgang. FORDI for alle skal bruge vores skole-intra som kommunikationsredskab Vi ønsker yderligere inddragelse af forældrene og derved skabe et tættere samarbejde. FORDI forældrenes inddragelse i diskussioner og overvejelser omkring emner der har med skolens udviklingspotentialer, betyder, at de får mulighed for at sætte deres præg på driften og undervisningen. 4

6 Aktiviteter på skolerne i forlængelse af forordningen Hvor langt er vi kommet? Hvad igangsættes? I arbejdet med forordningen af 2002 ses en tendens til, at skolerne med deres aktiviteter sidste skoleår og deres aktiviteter i nuværende skoleår har flyttet sig fra det organisatoriske område i lovgivningen mod det pædagogiske. Udviklingen har bevæget sig væk fra rammerne for undervisningen mod indholdet i undervisningen. Man kan også sige, at de vigtigste områder, der arbejdes med på skolerne, går fra det teknisk komplicerede til det socialt komplicerede. Der er med andre ord en tendens til, at lovgivningen er modnet på de store og mellemstore skoler. Det betyder, at de ikke behøver beskæftige sig så meget med de organisatoriske områder, men nu kan koncentrere sig om pædagogiske udfordringer, indholdet i undervisningen - altså de sociale relationer, som er nødvendige for en god skole. Konklusion Forandringshastigheden er større på de store og mellemstore skoler der hurtigere evner at omstille sig På den baggrund konkluderes, at på de store og mellemstore skoler magter man i højere grad - og samtidig også hurtigere - end små skoler at tilpasse sig forordningen. Teknisk komplicerede aktiviteter indeholder: vurderinger, beslutninger og kontrol på områder, der kræver teknologisk ekspertise. Socialt komplicerede situationer udfordrer: koordination og integration af mange spillere. Her skal foretages (politiske) vurderinger, udøves kontrol, forhandles og indgås kompromis. 5

7 Godt og skidt Hvad har især været godt, og hvad har især været skidt? Skolelederne svarer på, hvad, de mener, er de vigtigste tre initiativer i forlængelse af Folkeskoleloven i det sidste skoleår, og herefter svarer de på, hvorfor disse initiativer er de vigtigste. Herved får de forklaret, hvad der henholdsvis fremmer eller hæmmer Folkeskoleforordningen. Her kalder vi det, som folkeskolelederne er glade for og som giver dem energi, for FEER. Og det som omvendt har været svært i implementeringen af folkeskoleloven, for HEKSE. Disse særlige forhold illustrerer skoleledernes forslag til afvikling eller udvikling af særlige sider af Den gode skole. FEER fremmer udvikling Udvikling af eleven Samarbejdet mellem lærer og elev om fastlæggelse af mål. Fordi denne form for samarbejde er et rigtigt godt redskab. Vores erfaring viser, at elevens egen vurdering/ evaluering er med til at skabe mere selvforståelse og selvbevidsthed. Og dette skaber et troværdigt grundlag for videre arbejde. Samarbejde og respekt Vigtigt med kursus for lærere og timelærere (vi har mange timelærere) i CREDE, fordi det har givet mere samarbejde og respekt. Elevernes nysgerrighed over for IT Anvendelse af IT-redskaber fordi det er vigtigt at vi har adgang til interaktive og multimedie arbejdsredskaber, og fordi man kan fastholde elevernes nysgerrighed HEKSE hæmmer udvikling At være langt fra forvaltningen Jeg ønsker et nærmere samarbejde med kommunen og forvaltningen, fordi vi ligger langt væk. Forespørgsler, korrespondance mv. tager derfor tid. At være gennemgangsby Vi kan ikke få medlemmer nok til skolebestyrelserne fra forældrekredsen. Vi er en gennemgangsby og folk rejser. Det er også et problem andre steder. 6

8 Fremad Hvordan kan vi gå videre herfra? Den kritik - både positiv og negativ - altså feer og hekse, som skolelederne kommer med, kan give os hjælp til lettere at få implementeret folkeskoleloven. Det er her sammenstillet som skoleledernes forslag på forskellige niveauer. Skoleledernes forslag helt enkle forslag - planlægning og kontrol teknisk komplicerede forslag - eksperimentere med og koordinere den tekniske ekspertise socialt komplicerede forslag - opbygning og udvikling af sociale relationer og sociale fællesskaber mere komplekse og mere komplicerede forslag - alle nævnte komponenter indgår på én gang. Konklusion FORSLAG 1: Skoleledernes forslag skal drøftes og prøves af fx forslag om (planlægnings)møder (er et forslag om et fagligt, kollegialt forum for skoleledere) elevernes overgange i uddannelsessystemet (når eleven eks forlader folkeskolen og skal tage en anden uddannelse eller forlader en by eller bygd for at starte på sin uddannelse) lærersituationen og lærernes boligsituation politisk, positiv særbehandling til de små skoler (Hvis man vil de små skoler, må man lytte til deres problemer, ellers klarer de sig ikke) 7

9 FORSLAG 2: Dannelse af FAGLIGE skoleleder-netværk her er tale om vidensdeling på tværs af skoler blandt faglige skoleleder - kolleger FORSLAG 3: De netværk, der dannes, skal følges Forslaget tager udgangspunkt i det forhold, at viden, der ikke anvendes, er død viden. Hvis man følger netværk løbende, kan feerne fremmes og heksene hæmmes løbende. Det bliver vigtigt at holde øje med Hvilke uformelle grupper opstår? Hvem deltager i dem? Hvad gør deltagerne i netværkene sammen? Hvad er effekten af deres nye aktiviteter? Hvilke nye udviklinger sker over tid? FORSLAG 4: Etablering af et løbende, udviklingsorienteret evalueringsdesign, som følger, hvad der opstår og udvikles over tid. Rapportering skal være hurtig, udviklings- og anvendelsesorienteret. 8

10 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen er bestilt af Inerisaavik. Den gennemførtes i august 2010 af sociolog og lektor ved Københavns Universitet Merete Watt Boolsen. Undersøgelsen er gennemført med spørgeskema til samtlige folkeskoledere. Det vil sige, analyserne indeholder skoleledernes perspektiv. Spørgeskemaet har 2 hovedspørgsmål der efterlyser beskrivelser af skoleledernes HANDLINGER og HOLDNINGER i forbindelse med implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002 Viden om disse dimensioner er hensigtsmæssige, når konkrete, praktiske og politiske konsekvenser skal drages. Besvarelsesprocent På skoler med færre end 100 elever: 50 % På skoler med elever: 100 % På skoler med 300+ elever: 100 % Sagt på en anden måde: 91 % af eleverne i Folkeskolen er repræsenterede i undersøgelsen. Materialet er kodet og analyseret med softwareprogrammet NVivo. Perspektivet i undersøgelsen er skoleledernes, idet det er deres besvarelser, som analyserne er funderet på. Valg af metode og analyseteori er forskerens. Analyseteorien er en udviklings- og evalueringsorienteret teori (Michael Quinn Patton, se rapportens referencer). Konklusioner, forslag og perspektiver i forlængelse heraf har forskeren Merete Watt Boolsen ansvaret for. Spørgsmål 1: Fortæl om de 3 vigtigste ting som er sket (på din skole) i skoleåret i forlængelse af folkeskoleloven af og forklar hvordan det var vigtigt? Spørgsmål 2: Nævn 3 ting, som du vil anse for at være de vigtigste initiativer på din skole inden for skoleåret i forlængelse af folkeskoleloven af forklar hvorfor det vil være vigtigt? Fotos: Peter Allerup og Peter Langendorff Hansen har venligst stillet private fotos til rådighed. Layout: Mathilde Mei Jørgensen 9