Præsentation af Oksbøl Rovfugle census området.:

Transkript

1 OMRÅDE-UNDERSØGELSE FLERE ARTER MUSVÅGE - BUTEO BUTEO COMMON BUZZARD MÄUSENBUSSARD SPURVEHØG ACCIPITER NISUS SPARROWHAWK SPERBER TÅRNFALK FALCO TINUNCULUS KESTREL - TURMFALK DUEHØG ACCIPITER GENTILIS GOSHAWK - HABICHT Præsentation af Oksbøl Rovfugle census området.: Arbejdsgruppen Danmarks Rovfugle Medd. Nr Af Per Bomholt, Brennerpasset 100, 6000 Kolding Census området ved Oksbøl har gennem over 40 år været genstand for rovfugle undersøgelser. I 1960 erne ringmærkede Finn Birkholm spurvehøg, og fra genoptog han ringmærkningen sammen med forfatteren. Denne optalte alle rovfugle fra 1973 til 2001, med ringmærkning frem til 1994, hvor fysikken ikke længere kunne holde blev det sidste år, hvor projektet kørte. I perioder fik forfatteren hjælp af Bent Jakobsen fra Oksbøl og Kjeld Bakken Esbjerg i optællingen af kærhøge. Kærgård Plantage blev undersøgt årligt, men indgår ikke i data grundlaget undtagen et Spurvehøgeterritorium ved Kærgård. 1

2 Om Musvåge Buteo buteo, Spurvehøg Accipiter nisus, Tårnfalk Falco tunnunculus, Duehøg Accipiter gentilis på Oksbøl Skydeterræn Historien om Oksbøl. I 1967 oprettede forsvaret Oksbøl Skydeterræn og omkring 1971 fraflyttede de sidste beboere gårdene i landsbyerne Vejers, Grærup, Børsmose og ved Kærgård. Mens de drev deres landbrug, var Musvågen Buteo Buteo og Duehøgen Accipiter gentilis næsten udryddet. Rovfuglene blev fredet i 1967 og anvendelsen af DDT, som ifølge strandfoged Harborg fra Vejers havde været intens blandt områdets bønder, ophørte. Hurtigt var faktorerne for en indvandring af rovfugle til stede, og de mindre arter med stor reproduktions evne var de første, der rykkede ind. Da forfatteren kom til Vejers i 1971 var musvågen kun sporadisk udbredt, og der gik en årrække før bestanden nåede et niveau, som økosystemet på Oksbøl Skydeterræn kunne bære. Rovfuglene Undersøgelsen startede i 1973 og fra 1975 var hele området optalt grundigt.oksbøl området rummede i par Spurvehøg Accipiter Nisus, som sammen med 6 par Tårnfalk var de mest talrige rovfugle. Der var desuden 1 par Musvåge ved Grærup og 1 par nyetablerededuehøg i ædelgran på Lumner Ager i Vrøgum plantage. Da undersøgelsen sluttede i 2001 var Musvågen den mest talrige rovfugl med 14 par, Spurvehøg med 6-8 par, Tårnfalk 3-5 par og Duehøg 4 par. Indvandringen af de store arter ændrede vilkårene for de små, for eks. forsvandt den naturligt ynglende bestand af tårnfalk helt. Siden 1990 har de kun ynglet i opsatte kasser. I en periode fra ynglede op til 5 par Rørhøg, 4 par Hedehøg og 2 par Blå Kærhøg i engene ved Bordrup. Dette faldt sammen med et meget kraftigt udbrud af ræveskab, som decimerede bestanden kraftigt i 1990erne. Kærhøgenes vilkår blev forringet ved naturgenopretningen i Varde Å i 1999 og 2000, idet engene oftere blev oversvømmet og grøfter oprenset med en negativ konsekvens for bestandene af gnavere Forandringer i landskabet og byttedyr mellem De bebyggede områder er blevet forøget, især ved Vejers. Det har medført en forandring af vegetationen.. Dels gøder sommerhusejerne deres græsplæner, dels betyder den forøgede trafik, at der er mere grønt græs langs veje og i indkørsler fra bilernes udstødning. En plante som engelsk græs var ukendt i Der er flere beboere i husene om vinteren og mere vinterfodring. De gamle sandede marker fra landsbyerne Vejers, Grærup, Sdr. Grandelag, Børsmose voksede til med græsser. Markerne bliver slået 1 gang årligt eller afgræsset af køer, der går ude hele året ved Grærup og Børsmose. På sandede områder med bakker breder lyngen sig, og der sker en vis opvækst af bjergfyr og pil afhængig af jordbunden. Slåningen gør, at vegetationen forbliver meget stabil i 5-10 cm. Højde. Landskaberne er meget stabile og buske og træer vokser langsomt, især i de vestlige dele. Byttedyr Padder Der er en god bestand af Markfirben og Skovfirben, Stålorm, Hugorm i klitterne, på hederne og på det tidligere agerland, Strandtudse yngler i temporære søer på hederne, Skrubtudse og Brune frøer og Lille Vandsalamander i områdets mindre søer og mange branddamme. Pattedyr Oksbøl området rummer over 1000 krondyr og de er blevet mere talrige. Kalvene fødes i maj og efterbyrder kan udnyttes af Musvåge. Det samme gælder områdets ca 300 fritgående køer samt rådyrene. I efteråret brækkes dyrene ved jagt og maveindholdet efterlades i terrænet. I perioder har man udlagt ådsler til vinterfodring, især i de kolde vintre i 1980erne. Af pattedyr ses Hare, Egern ( talrig forsvandt til sidst i 1990erne), Nordmark mus, Spidsmus, Dværgspidsmus, Vandrotte, Rotte. Bestanden af vandrotte varierer meget fra år til år langs vandløbet Ålestrømmen og de mange grøfter ved Bordrup og Grærup.. 2

3 Fisk. Grærup Langsø rummer store bestande af tusindbrødre Aborre og skaller. Der er desuden en række nærigsfattige søer i gamle grusgrave og temporære søer ved Holmsø, Sølager og Bordrup med guldsmede. Grovsø er oligotrof mens Barnsø og Ål Præstesø er delvist eutrofe. Fisk spiller dog næppe en stor rolle som byttedyr. Leddyr og Insekter Regnorm findes, men er fåtallig. Den forekommer kun talrigt på agerjorden nord og øst for Vrøgum Ål, mens den er fåtallig i Vejers området. Stærene fodrer primært deres unger med larver. Den er blevet mere talrig efter anlæggelse af græsplæner og golfbanen ved Ho. Der er den del biller og stankelbenslarver. Det formodes, at musvågen kan udnytte denne ressource Fugle. En række fugle er blevet mere almindelige i perioden. I byernes parcelhushaver og i sommerhusområderne blev solsorten mere talrig og bestanden af misteldrossel steg i skovene. Ved Vejrs flyver stæreungerne fløj ud medio juni, mens solsorten producerer flere kuld, herunder et juli kuld. Gråspurven forsvandt gradvist, da gårdene blev nedlagt og sommerhusene blev ombygget. Som andre steder blev den erstattet af skovspurv. Ændringerne i fuglebestanden kan blandt andet ses af de pluk, der blev bestemt ved spurvehøgeundersøgelsen. Tabel 1. Fordeling af byttedyr taget af Spurvehøg i %. N 750 Table 1. The distribution of prey taken by Sparrowhawk in %.N 750. År/Year Antal byttedyr/ No prey Bogfinke 15,0 13,5 Fringilla coelebs Stær 12,2 16,1 Sturnus vulgaris Sanglærke 11,6 9,2 Aluada arsensis Gråspurv 9,2 4,2 Passer domesticus Gulspurv 7,1 4,6 Emberiza citrinella Sangdrossel 7,0 5,8 Turdus philomelos Tornirisk 6,5 8,8 Carduelis cannabina Solsort 6,1 5,8 Turdus merula Sangere sp. 5,3 - Sylvia sp Stor Flagspætte - 3,4 Dendrocopus major Bynkefugl 1,6 - Saxicola rubetra Misteldrossel - 3,4 Turdus viscivorus 10 mest alm. arter 10 most common species 81,6% 74,8% Gråkragen gik tilbage i undersøgelsesperioden som ynglefugl. Den blev bekæmpet i 1980erne og antal ledige gråkragereder i hegnene faldt. 3

4 Tabel 2 Duehøgens byttedyr ved Oksbøl Table 2 Prey taken by Goshawk at Oksbøl N=220 stk. Skovskade Garrulus glandarius Ringdue Columba polumbus Solsort Turdus merula Misteldrossel Turdus viscivorus Spurvehøg Accipiter nisus Sangdrossel Turdus philomelos Stær Sturnus vulgaris Gråkrage Corvus corone Hættemåge Larus ridibundus Husskade Pica pica 10 mest alm. arter 10 most common species 11,8 10,9 9,5 7,0 7,0 5,9 5,4 4,5 4,5 3,5 58% Tårnfalken, Falco tinnunculus på Oksbøl Skydeterræn. The Kestrel, Falco tinnunculus in Oksbøl Shooting Range. Meddelelse nr. 1 om Oksbøl Undersøgelsen. Af Per Bomholt I årene ynglede tårnfalken på Oksbøl skydeterræn i kragereder i levende hegn. Der var ikke opsat redekasser nogle steder. Fra 1982 begyndte forfatteren at opsætte kasser på de steder, hvor de havde ynglet i kragereder med henblik på at lette registrering i forbindelse med ringmærkning Barnsø Kasse 82 par hun Børsmose Kasse 82 par 0 par 0 0 Grærup Kasse 82 est udfl Vejers Kasse 98 est 5 est Bordrup Kasse 85 par udf udf udf udf udf 4 Kallesm par udf par par udfl Sdr.Grand Kasse 82 0 udf 0 5 est Skødstrup Kasse 84 par 4 Ho Nø par par par Udf. antal par par med udfløjne Figur 1 Tårnfalkens bestand og produktion Figure 1. The population and production of young Estimerede kuld (est) er reder, hvor antal unger ikke blev fastslået med sikkerhed, det estimerede antal udfløjne unger er angivet. Udfl.er kuld, hvor størrelsen ikke kunne fastslås. 4

5 Metode og materiale Tårnfalkene blev registreret efter og hele juli måned, når de færdedes i landskabet. Der blev ringmærket fra I 1982 opsattes forsøgsvis de små DOF kasser i en række levende hegn ved Barnsø, Grærup, Børsmose, fra 1984 i træ ved Skødstrup. Kasserne Bordrup, Sdr. Grandelag Skødstrup blev anbragt på gavle på ensomt beliggende huse på skydeterræn. I 1996 blev en kasse opsat øst for Råsø ved Vejers. Der blev anvendt 9 rede territorier i området, hvoraf maksimalt 7 var besat i samme år. Ynglehabitat Rederne var beliggende i markhegn og klynger af træer omkring nedlagte ejendomme, forladt i perioden Æggene blev lagt i kragereder, som forekom almindeligt i perioden. Der blev foretaget regulering af kragebestanden fra sidst i 1970-erne, men der blev aldrig konstateret nedskydning af tårnfalk. Som led i en undersøgelse af, hvorvidt ophængning af redekasser ville give en større ynglesucces blev der ophængt kasser fra 1981, således at de var til rådighed i 1982 sæson, men kun på steder, hvor arten ynglede i forvejen. Det medførte, at alle 9 territorier var besat i 1982 med 6 udfløjne kuld. Bestand og Ungeproduktion Bestanden fra I denne periode ynglede tårnfalken frem til 1982 i kragereder. Der blev anvendt 9 territorier men maksimalt 7 par årligt. Ved ophængning af kasser 1981 kunne bestanden i

6 ekspandere til 9 par. 6 af disse producerede udfløjne kuld. Det antages derfor, at der på Oksbøl er plads til 9 par. Kuldstørrelser ved Oksbøl var identiske med tal fundet ved andre undersøgelser, 4,5 unge pr kuld( Jørgensen, Frederikshus 1989 p.274. Tårnfalken ved Oksbøl lægger normalt 5-6 æg. Disse udruges omkring maj og ungerne forlader rederne lige omkring Sct. Hans. Derefter opholder de sig i markhegnene, hvor de fodres af forældrefuglene med småfugle, reptiler og mus. Primo august opløses familien. Det er pærelet at registrere udfløjne kuld, så det antages, at der kun er overset få kuld. Fluktuationer i bestanden efter 1982 I 1984 og 1985 faldt tårnfalkebestanden drastisk. I 1985 opsattes 2 duehøgesikre kasser på 2 lokaliteter ned mod engene i Skødstrup. Kasserne var større og placeret så langt væk fra de ynglende høge i Ål og Bordrup som muligt. Disse 2 kasser var stort set besat til

7 Ynglebestandens valg af rede mellem 1983 og 2001 samt ungeproduktion Ynglepar Fordeling af udfløjne kuld i kasse og kragerede par 92 Kassekuld 40 kasse 65 Kragekuld 5 Krage 27 Kuld i alt 45 Tånfalken yngler mere sikkert i kasser. I perioden var der 171 mulige yngleforsøg i de 9 territorier. Af disse forekom der ynglen i 92 tilfælde svarende til 53.8 %. Der var i alt 89 kasse yngleforsøg mulige af 171, idet de dårlige DOF kasser ikke blev fornyet, når de gik i stykker. De blev benyttet til 65 yngleforsøg med 40 kuld. 73% med 61.5 % succes. Årsagerne til at fritliggende reder havde en dårlig ynglesucces. Den del af tårnfalke bestanden, der ikke havde kasser til rådighed klarede sig meget dårligt. Der var 82 mulige yngleforsøg. Af disse forekom der 27 svarende til 33% yngleforsøg. Af de 33% reelle yngleforsøg kom der kun unger i 5 tilfælde svarende til 6% mulige og 18,5 % af de besatte reder. Yngleforsøg i naturlige reder før og efter 1982 viser, at der skete en drastisk forandring omkring 1982 i Tårnfalkens ynglesucces i naturlige kragereder. Denne forandring tilskrives en tiltagende forekomst af prædatorer, først og fremmest duehøg Accipiter Gentilis. I samme periode steg imidlertid også bestanden af Musvåge Buteo buteo Musvågebestandens stigning Musvågebestanden sted markant fra 1976 til 1987 fra 2 til 14 par, hvorefter den stabiliseredes på maksimalt 15 par i perioden Der blev ikke konstateret prædation af gamle tårnfalke Af musvåge, men de kan udmærket havve haft en rolle som redeplyndrer i de reder, der ikke lå i kasser. Duehøgen forekom med 1 par fra , 2 par fra , 3 par fra 1984, 4 par fra 1986 og 5 par fra Fra 1983 fandtes de første dræbte tårnfalke på duehøgens plukkeplads. Mellem 1983 og 2001 konstateredes 7 tilfælde, hvor en ynglefugl blev dræbt af Duehøg. Det antages, at opsætningen af redekasser forhindrede, at tårnfalken forsvandt fra området. Konklusion. Indvandringen af musvågen til det vestlige Jylland og Duehøgens fremgang i klitplantagerne medførte fra omkring 1982, at bestanden af frit ynglende tårnfalke gik drastisk tilbage. Opsætning af kasser på lokaliteter fjernt fra duehøgens rede forhindrede, at bestanden forsvandt helt, men kunne ikke fstholde det samme bestandsniveau i årene som i årene Duehøgen kan dræbe ynglefuglene, især er hannerne sårbare.alle 7 præderede tårnfalke, jeg fandt på duehøgens plukkeplads var gamle hanner. Jørgensen dokumenterede en tilbagegang i tårnfalkebestanden mellem 1978 og 1987 i Rovfuglegruppens census områder (Jørgensen,Frederikshus 89 s. 271). Denne undersøgelse dokumenterer, at nedgangen i tårnfalkebestanden i områder med store bestande af duehøg og musvåge er påvirket negativt.undersøgelsen viser imidlertid også, at tårnfalken kan fastholdes som ynglefugl på et lavere niveau ved opsætning af kasser på husgavle. Det viste sig desuden, at de oprindelige DOF kasser af træ med tagpap havde en begrænset levetid, og at opsætning indenfor 2 km fra en duehøge rede var nyttesløst, idet duehøgen præderede tårnfalke hannerne i rugetiden. 7

8 Kasse 6 0 høg 0 høg 0 høg ubesat ubesat ubesat ubesat Hegn ubesat ubesat 0 est 5 ubesat ubesat ubesat ubesat par ubesat ubesat Høg hun par Tårnfalke territorier Vejers og Grærup med under 2 km. Til aktiv duehøgerede Kestrel territories Vejers and Grærup with less than 2 km. to Goshawk nest. Kolding den Per Bomholt Brennerpasset 100, 6000 Kolding. Litteratur. Jørgensen, Hans Erik. Rovfuglene i Danmark. Frederikshus 1989 Storgård, K og F.Birkholm-Clausen 1983: En status over Duehøgen i Sydjylland. Proc.Thord Nordic Congr. Ornithol.1981: Storgaard, K og F.Birkholm-Clausen 1986: Duehøge-undersøgelsen i Sydjylland. Accipiter 1986:

9 9