Dansk Folkeoplysnings Samråd Rapport over udviklingspuljen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Folkeoplysnings Samråd Rapport over udviklingspuljen 2008-09."

Transkript

1 Dansk Folkeoplysnings Samråd Rapport over udviklingspuljen Dansk Folkeoplysnings Samråd fik i 2008 en mio. kr. til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning blandt Samrådets medlemsorganisationer med undtagelse af Folkehøjskolernes forening, Forening af Husholdnings- og håndarbejdsskoler samt Efterskoleforeningen. Udviklingsarbejdet skulle afvikles i perioden juli juli Dansk Folkeoplysnings Samråd valgte at lave en pulje, hvortil der kunne ansøges om at få tilskud til projekter. Vi stillede krav om, at projekterne skulle indeholde et udviklingsperspektiv for folkeoplysningen, og projekterne måtte gerne dreje sig om indhold, værdigrundlag, tilrettelæggelsesformer og organiseringsformer. Dansk Folkeoplysnings Samråd fik 11 ansøgninger for et samlet beløb på 1,75 mio. kr. Det var et udtryk for en stor lyst til at udvikle virksomheden, men også et stort behov for penge til at gøre det for. Dansk Folkeoplysnings Samråds bestyrelse nedsatte et bevillingsudvalg, der behandlede ansøgningerne og stod for bevillingen. I udvælgelsen af projekterne, blev der lagt særligt vægt på de projekter, der havde et udviklingsperspektiv for andre end bare den ansøgende organisation. Der blev givet tilskud til følgende projekter: FO-Århus Projekttitel: E-borger i den digitale hverdag LOF og NETOP Projekttitel: Lederuddannelse i folkeoplysningen LOF og NETOP Projekttitel: Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Grænseforeningen Projekttitel: Elevambassadører Daghøjskoleforeningen Projekttitel: Fra kursusbevis til realkompetencedokumentation AOF-Danmark Projekttitel: Videreudvikling af Individuel Forberedende Uddannelse Ishøj Oplysningsforbund og Ishøj Daghøjskole Projekttitel: Flerkulturel miljøformidling i lokalområdet. Alle projekter er blevet gennemført med interessante og brugbare erfaringer for folkeoplysningen. Nedenfor følger en kort afrapportering fra hvert projekt. Denne afrapportering lægges ud på Dansk Folkeoplysnings Samråds hjemmeside De komplette rapporter vil kunne rekvireres af dem, der ønsker det. Konklusion Udviklingsarbejdet er både nyttigt og effektivt og der er et massivt behov for og lyst til udvikling af folkeoplysningen. Emnerne rækker bredt. Flere projekter har handlet om det multietniske Danmark og andre om kvalificering af folkeoplysningen, både den interne organisation og beskrivelsen af de udbudte kurser.

2 Vi arbejder løbende med at sprede erfaringerne fra udviklingsprojekterne. De færdige rapporter vil nu blive lagt ud på DFS hjemmeside og vi vil gøre opmærksom på dem gennem vores Netavis. Den 30. juli 2009 Flemming Gjedde Organisationskonsulent

3 Rapport fra enkeltprojekterne: FO-Århus E-borger i den digitale hverdag Projektet havde følgende formål: 1) udvikling af fleksible tilrettelæggelsesformer 2) definere de relevante målgrupper for de enkelte emner 3) finde frem til eventuelle nærliggende brance-samarbejdspartnere/foreninger/institutioner. 4) lave en strategiplan for PR/information om arrangementerne 5) opfinde en passende form for tilmelding og afvikling rent administrativt. Udvikling af fleksible tilrettelæggelsesformer. Da emner som er IT baserede er så her-og-nu-agtige og behovsorienterede og målgrupperne så uindviede i det digitale, passer lange aftenskolehold normalt ikke til opgaven. Men heldigvis giver den nye folkeoplysningslov nu mulighed for andre og fleksible former for aktiviteter og undervisning end traditionel aftenskoleundervisning. Vi har i projektet gennemført følgende typer med større eller mindre succes: Spørg eksperten på internettet (Åben hot-line) Denne form lykkedes ikke via nettet, men derimod i mødet med den enkelte. F.eks. har deltagerne på Kofoeds skole haft stor glæde af, at kunne komme med deres spørgsmål, f.eks..hvorfor kan jeg ikke få min computer til dette eller hint? Det tager kun 5 minutter - små hurtige og praktiske tips via face-to-face-undervisning - en slags åbent værksted. På baggrund af vores kontakt til seniorgrupper har vi udviklet denne form i løbet af det sidste år. Vi forventer os meget af dette. Det fremgår nu af vores aftenskoleprogram. Vi mener at vi måske ved at etablere mobile undervisningssteder kan nå endnu flere, end via vores almindelige aftenskolekatalog. Vi påregner at sætte annoncer i Århus kommunes avis, som udsendes til alle seniorer fra 60 år og op efter. Vi har desuden siden fundet en spændende model hos Gentofte Bibliotekerne. De har overfor alle ansatte tilbudt at lære dem 23 ting på nettet. Fjernundervisning (inkl. en vis del face-to-face-undervisning) Denne model har vi med held afviklet i perioden. Hver mandag har det været muligt at anvende sit klippekort, så man har kunnet bruge denne dag til spørgetime. Definere de relevante målgrupper for de enkelte emner Som det fremgår ovenfor, har vi arbejdet en del med seniorer. En gruppe som vi har haft stort held med at nå er deltagere på Kofoeds skole Århus. Gruppen af kvinder til EDB har lykkedes i særlig grad ved at etablere kurser som: EDB for modne kvinder, Computer for modne damer. Finde frem til eventuelle nærliggende brance-samarbejdspartnere/foreninger/institutioner Borgerservice har vist deres store interesse for et samarbejde. Vi håber, at vi i efteråret vil kunne komme med i samarbejdet om borger.dk ugen. Vi vil stille vores nye butik i FO-byen til rådighed for de kampagner, som man vil igangsætte fra Borgerservice. Desuden har biblioteket nu indrettet et EDB lokale som vi (aftenskolerne i Århus) vederlagsfrit får stillet til rådighed. Det er oplagt, at vi lægger en service ind på biblioteket, hvor vi hjælper de ledige med at bruge bibliotekets computer til jobsøgning m.v.

4 Lave en strategiplan for PR/information om arrangementerne På baggrund af erfaringerne fra en meget stor PR kampagne som vi fælles lavede på hele FVU området, ved vi at vi ikke skal lave en stor strategiplan for et projekt som dette. Vi blev for generelle og ville nå for mange grupper på en gang. Derfor blev kampagnen for diffus. Vi skal nå folk der hvor de er. Vi ved nu, at de ledige i stort antal er på biblioteket. Derfor skal vi være der. Vi skal tilbyde vores hjælp ved computeren. Vi skal nå seniorer via vores program. Men ud over dette skal vi samarbejde med de mange lokalcentre, som der er i Århus, med en mobil enhed. Vi skal tilbyde vores hjælp ved computeren i vores nye butik i Frederiksgade, hvor folk kan dumpe ind. I første omgang forsøger vi med en dag om ugen, men med henblik på at udvide dette tilbud, efterhånden som behovet vokser. Opfinde en passende form for tilmelding og afvikling rent administrativt. Et punkt, som det ikke er lykkedes at gennemføre i denne forsøgsperiode, er det administrative system. Derfor er arbejdet med de fleksible tilrettelæggelser manuelle og besværlige. Vi drømmer om at NETOP vil gøre noget vil dette problem. LOF og NETOP Lederuddannelse i folkeoplysningen Baggrund NETOP og LOF har gennem de seneste år arbejdet koncentreret med udvikling af værktøjer til aftenskolerne med henblik på at understøtte aftenskolernes udvikling som moderne læringsarena. Vi har med Kompetenceprofilen.dk og det elektroniske kursusbevis haft fokus på produkter, der beskriver kursisternes kompetenceudvikling og aftenskolen som læringsarena. I dette arbejde har målgruppen været aftenskolernes kursister. Vi har arbejdet med et udviklingsprojekt om lærernes arbejde med integration af realkompetencer i deres undervisning. Fokus var her på kvalitetsudvikling af undervisningen med lærerne som primær målgruppe. Det er på den baggrund at vi har ønsket at se nærmere på lederne og betingelserne for løsningen af deres ledelsesmæssige opgaver samt de ledelsesmæssige udfordringer, aftenskolerne står over for. Aftenskolerne står over for nogle store forandringsmæssige udfordringer, hvor borgernes valg af aftenskolerne som naturligt oplysnings- og læringssted i fritiden ikke længere er så naturgivent som tidligere. Det har betydning for, til hvad og hvordan mennesker vælger at bruge deres fritid. Samtidig er der kommet flere og flere konkurrenter på fritidsmarkedet, som aftenskolerne også skal navigere i forhold til. Disse nye betingelser betyder, at aftenskolerne skal blive bedre til at navigere i spændingsfeltet mellem forretning og forening. Derfor valgte vi i dette projekt at sætte fokus på ledernes kompetenceudvikling, hvor særligt de større aftenskoler har behov for ledere med indsigt i og redskaber fra moderne ledelsesteori. Folkeoplysningen og særligt aftenskolerne har nogle særlige betingelser, en særlig historik samt et særligt oplysnings- og læringsprojekt, der i visse tilfælde giver nogle særlige ledelsesmæssige udfordringer, vi ikke ser i samme grad andre steder på ledelsesniveau. For at styrke lederrollen i aftenskoleregi vil det derfor være konstruktivt og mere udbytterigt at satse på udviklingen af en lederuddannelse i folkeoplysningen frem for at tilbyde en af de lederuddannelser, der allerede eksisterer på markedet i form af forskellige kurser og eksisterende diplomuddannelser.

5 Formål og mål med projektet Projektets formål har været at udvikle et koncept for lederuddannelse i folkeoplysningen med særligt henblik på skoleledere i større aftenskoler. Lederuddannelsen skal bibringe ledere i aftenskoler de nødvendige redskaber og kompetencer til at møde de nuværende og fremtidige udfordringer for aftenskolerne. Projektets mål har været at færdigudvikle et koncept til en modulopbygget lederuddannelse, der kompetence- og kvalitetsmæssigt ligger på linje med øvrige lederuddannelser på markedet, men som inddrager folkeoplysningens særlige vilkår i et ledelsesmæssigt perspektiv. Målet har været at lederuddannelsen skal udbydes i et samarbejde med en etableret uddannelsesinstitution, hvor de første moduler kan udbydes efterår Målet har endvidere været at tilbyde ledere fra de 5 landsdækkende oplysningsforbund uddannelsen. Projektets indhold Projektet har bestået af to faser, en videnindsamlingsfase og en konceptudviklingsfase. Til den første fase udarbejdede vi et spørgeskema, som blev sendt til skoleledere på skoler med mere end undervisningstimer i de fem landsdækkende oplysningsforbund. Spørgeskemaet blev fulgt op med 10 kvalitative interviews med to skoleledere fra hver organisation, idet vi valgte at interviewe en ny og en gammel skoleleder fra hver organisation for derigennem at få så meget bredde i undersøgelsen som muligt. På baggrund af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen og interviews valgte projektlederne i samarbejde med baggrundsgruppen at tage kontakt til UCC med henblik på at få udarbejdet et koncept for lederuddannelse i folkeoplysningen. Som det fremgår senere faldt valget på udvalgte moduler i diplomuddannelsen i ledelse, særligt vinklet i forhold til ledere i folkeoplysningen. Lederuddannelsen (konceptet) For at tilgodese ledernes specifikke behov for udvikling af kompetencer og øget viden besluttede vi med råd fra UCC KLEO at det ville være relevant at tilbyde tre moduler i diplomlederuddannelsen: 1. Det personlige lederskab, 2. Strategi og kommunikation samt 3. Forandringsledelse. Med indholdet på de tre moduler med visse tilføjelser om personaleledelse i modulet det personlige lederskab, tilgodeser vi de væsentligste behov for de fleste ledere. Modulerne vil være særligt tilrettelagt for ledere i folkeoplysningen. En vinkling, der vil afspejle sig i valg af lærebøger og valg af undervisere. Udover de moduler der tilbydes i lederuddannelsen, kan lederne selv supplere med yderligere moduler for at opnå en fuld diplomuddannelse i ledelse. Vi har valgt kun at tilbyde de tre moduler ud fra en erkendelse af, at vi ikke kan forvente at lederne kan afsætte mere tid og ud fra en holdning om at disse tre moduler vil bidrage væsentligt til at opfylde ledernes behov og ønsker. Uddannelsens varighed er 1½ år, hvor man gennemfører ét modul hvert halve år, med start i foråret Hvert modul svarer til 9 ECTS point Fremtidig styregruppe Der er nedsat en fremtidig styregruppe bestående af en konsulent fra hvert oplysningsforbund. Styregruppen har forpligtet sig til at sikre, at alle relevante skoleledere i egen organisation får tilbud om at deltage i uddannelsen og i øvrigt forpligtet sig til at bakke op om konceptet internt i egen organisation. Styregruppen har tillige til opgave at evaluere det første modul med henblik på eventuelt justering af uddannelseskonceptet. Opsummering I projektet satte vi os for at afdække de specifikke behov og ønsker for efteruddannelse hos de af vores skoleledere, som enten er heltidsansat eller har en ansættelsesgrad, der gør lederjobbet til en væsentlig del af arbejdstiden. Med baggrund i disse behov og ønsker lød opgaven på at udvikle et koncept, der kunne tilgodese ledernes behov og ønsker, samtidig med at det konkrete uddannelses-forløb i indhold og metode kunne bidrage til et kompetenceløft for lederne.

6 I samarbejdet med UCC-KLEO mener vi at have fundet et indhold i et uddannelsesniveau, der både svarer til forventninger og behov og som samtidig er på et niveau, der matcher ledernes nuværende kompetencer. Ved at tilbyde tre moduler under diplomuddannelse i ledelse, med det særlige folkeoplysende fokus, som bliver lagt ind, mener vi at kunne tilbyde lederne en unik folkeoplysende lederuddannelse, som også giver formelle kompetencer. Tidsmæssigt havde vi forestillet os at kunne starte op allerede i efteråret 2009, men har vurderet at flere ledere vil kunne deltage i uddannelsen, såfremt der var længere tid til markedsføring. Det har vi derfor valgt først at starte i foråret LOF og NETOP Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen NETOP og LOF har gennem de seneste år udviklet et værktøj, så kursisterne kan lave dokumentation for den kompetenceudvikling, de oplever gennem deltagelse i aftenskolen (Kompetenceprofilen) og et værktøj hvor skolerne kan give kursisterne dokumentation for det enkelte kursus indhold (Kursusbevis). Senest har vi som en del af kvalitetsudviklingen i aftenskolen arbejdet med undervisernes integration af realkompetencer i deres undervisning. Vi har derfor set det som en naturlig forlængelse af disse projekter at udvikle et evalueringsværktøj, hvor kursisterne får lejlighed til at give deres vurdering af de kurser, de har deltaget i, og hvor underviserne og skolerne samtidig får et redskab til udvikling af deres undervisning og skole. Dette projekt har haft til formål at integrere evaluering som en naturlig del af den pædagogiske praksis i aftenskoleregi. Samtidig har det været formålet at udvikle et værktøj, der kunne anvendes både læringsmæssigt, udviklingsmæssigt og dokumentationsmæssigt. Projektet er et samarbejde mellem LOF s landsorganisation og NETOP Netværk for oplysning. Der har været knyttet en baggrundsgruppe til projektet bestående af konsulenter fra de tre øvrige landsdækkende oplysningsforbund: DOF, FOF, AOF. Formål og mål med projektet Projektets formål har været at integrere evaluering som en mere naturlig del af aftenskolen som moderne læringsmiljø. Der er både tale om en holdningsbearbejdning blandt skoler og undervisere, og om udviklingen af redskab/er, der kan danne baggrund for kvalitetssikring i den enkelte aftenskole og være et pædagogisk værktøj for den enkelte underviser. Formålet har vi søgt opnået gennem at udarbejde og afprøve en elektronisk og internetbaseret evalueringsmodel som skulle kunne: Sikre indsamling af valide og brugbare evalueringer fra kursisterne Give underviserne brugbare resultater af evalueringerne Give skolerne et værktøj til systematisk opsamling af evalueringer og omsætning af evalueringerne til kvalitetssikrende aktiviteter Projektets indhold Udvikling af elektronisk evalueringsværktøj med sparring fra baggrundsgruppen. Introduktion af værktøjet samt introduktion til kvalitativ evaluering for skoleledere og lærere på seminardag. Tilretning af evalueringsredskabet på baggrund af input fra seminardagen. Afprøvning af evalueringsredskabet på 8 forskellige aftenskolehold. Telefoniske interviews med de deltagende lærere samt 1-2 kursister fra hvert hold. Opsamlende og afsluttende seminardag for de deltagende lærere og skoleledere. Det var indbygget i projektets design, at der skulle være en afsluttende seminardag. Men alle deltagere gav på den første seminardag udtryk for, at de meget gerne ville mødes igen og samle op, når evalueringsredskabet havde været afprøvet. Efter de telefoniske interviews var det projektlederens vurdering, at en afsluttende seminardag ville have stor betydning

7 dels for evalueringen af projektet, dels for deltagernes ejerskab til evalueringsredskabet og deres lyst til af fortsætte med at bruge det. Tanken var derfor at bruge den afsluttende seminardag til at gøre de deltagende lærere til ambassadører for en fortsættelse af implementeringen af redskabet i flere aftenskoler fremover. Udarbejdelse af evalueringsguide. Projektets resultater Der kan drages fire grundlæggende erfaringer fra det gennemførte projekt: Evalueringsværktøjet virker for så vidt angår omfang og indhold i forhold til kursisterne. Kursisterne er faktisk glade for muligheden for at evaluere. Evalueringsværktøjet virker i forhold til de informationer lærerne får tilbage i den automatisk generede rapport. Lærerne konkluderer samlet at rapporten er god, overskuelig og anvendelig. Rapporten har en særlig værdi som udgangspunkt for en mundtlig evaluering på holdet. Evalueringsrapporterne virker for skolelederne, da rapporterne er overskuelige at gennemgå for hvert enkelt hold, og man ser gode perspektiver i brugbarheden når systemet også kan trække rapporter på tværs af holdene. Hvis evaluering skal være en integreret del af aftenskolernes praksis (og det er alle enige om vil være en kæmpe fordel for aftenskolerne), skal det være yderst let at administrere for skolelederne. Erfaringerne fra projektet viser to grundlæggende barrierer for at evalueringsværktøjet når ud til kursisterne: At skolelederne finder det unødvendigt eller besværligt at arbejde med. At lærerne finder det unødvendigt eller besværligt eller ser det som en kontrol frem for et udviklingsværktøj. Perspektivering Der er ingen tvivl om, at det elektroniske evalueringsredskab kan bruges i aftenskolen. Projektets resultater viser, at der både er gevinster for kursisterne, for lærerne og for skolelederne. Der er heller ingen tvivl om, at evalueringsredskabets resultater på sigt vil kunne gavne aftenskolerne generelt og på en række specifikke områder kunne tilvejebringe den dokumentation, som aftenskolerne ind imellem står og mangler. Fordelen ved feedbackserveren er, at kursisternes evalueringer løbende opsamles i en fælles database. Når aftenskolerne samlet har brug for fælles dokumentation, ville man kunne benytte databasen til indsamling af dokumentation. Der er imidlertid et stykke vej endnu, da det jo kræver, at en stor del af aftenskolerne bruger systemet og bruger det systematisk. Der er derfor to udfordringer i forbindelse med implementeringen af systemet i aftenskolerne: Oplysning og holdningsbearbejdning blandt lærere og ledere. Det er lærernes engagement der er den afgørende faktor i forhold til, om kursisterne går hjem og evaluerer undervisningen eller ej. Integration af evalueringsredskabet i administrationssystemerne. Det er erfaringen dels fra dette projekt, dels fra de øvrige projekter som LOF og NETOP har samarbejdet om (fx kompetenceprofilen og kursusbeviset), at skolelederne ikke får brugt systemerne, hvis ikke de er integrerede i administrationssystemerne. Selv om systemerne er meget lette at integrere, er det en stor barriere, hvis skolelederne skal skifte fra deres administrationssystem til et andet system for fx at kunne sende evalueringsredskabet ud med mail til alle deres kursister. Der er derfor ingen tvivl om, at implementering af evalueringsredskabet s succes til en vis grad vil afhænge af, om skolelederne via få klik i deres administrationssystem kan bruge evalueringsredskabet.

8 Det er LOFs og NETOPs intention at arbejde videre med disse to udfordringer i tiden fremover. Grænseforeningen Kulturmødeambassadører Baggrund og formål med pilotprojektet Grænseforeningen var i 2006 med til at starte et elevambassadørkorps på Duborg-Skolen i Flensborg. Elevambassadørerne tager rundt til danske gymnasier og fortæller om deres særlige baggrund og identitet som del af det danske mindretal i Tyskland. Dermed er det danske mindretal blevet aktualiseret i unge danskeres bevidsthed. Især disse møders ung-til-ung karakter og åbne debatform har fået meget positive tilbagemeldinger. Opmuntret af succesen med elevambassadørkorpset har Grænseforeningen fortsat ungdomsarbejdet og samtidig drejet fokus ind på fællesnævnere blandt unge fra nationale mindretal og etniske minoriteter. Dette har bl.a. resulteret i et tøseprojekt med møder mellem unge piger med etnisk minoritetsbaggrund og unge sydslesvigske piger fra det danske mindretal. Ideen med pilotprojektet var at videreudvikle succeserne fra disse to projekter og på langt sigt etablere et kulturmødeambassadørkorps bestående af unge fra forskellige mindretals- og minoritetsbaggrunde. Kulturmødeambassadørerne skal kunne rejse rundt og starte dialog og debat mellem unge om kulturmøde, flerkulturel- og flersproglig identitet, interkulturelle kompetencer osv. På grund af den korte tidsramme for pilotprojektet har der kun været involveret unge kulturmødeambassadører fra det danske og frisiske mindretal i Tyskland, men vi har også arbejdet på at inddrage unge fra det tyske mindretal og forskellige etniske minoriteter i Danmark. Formålet med pilotprojektet var overordnet at teste holdbarheden af ung-til-ung debatmødekonceptet samt at afprøve det over for nye målgrupper på videregående uddannelsesinstitutioner, foreninger og højskoler. På baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet var det derudover målet at udarbejde en større ansøgning om fortsættelse af projektet med støtte fra Integrationsministeriets puljemidler. Pilotprojekt udførtes på fire måneder fra 1. december marts Pilotprojektets resultater Der lykkedes at arrangere og afholde fire debatmøder på henholdsvis Politiskolen (2 debatmøder), Krogerup Højskole og hos foreningen Muslimer i Dialog på Nørrebro i løbet af pilotprojektperioden. Disse fire debatmøder har alle fået meget positive tilbagemeldinger. Dermed har vi har fået bekræftet, at ideen med kulturmødeambassadørkorpset og ung-til-ung debatmøder er salgbar hos uddannelsesinstitutioner og foreninger. De unge tilhørere på de fire debatmøder har meldt tilbage, at de synes, det har været rigtig spændende, og meget vedkommende og relevant især fordi de kunne debattere med nogle jævnaldrende unge, og det dermed blev en meget åben og uformel atmosfære. Flere tilhørere har understreget, at debatmøderne var nemmere at relatere sig til og engagere sig i, fordi de ikke var så foredragsagtige, men mere baseret på dialog og samtale. Stort set ingen af tilhørerne på de fire debatmøderne vidste noget om det danske mindretal eller Sydslesvig i forvejen, men de syntes, at det var spændende at høre om, fordi det blev sat ind i en aktuel ramme og kunne diskuteres sammen med problemstillinger fra det danske samfund f.eks. i forhold til etniske minoriteter. Fra flere tilhøreres side er der udtrykt et ønske om at få unge med indvandrerbaggrund ind som oplægsholdere. Disse tilbagemeldinger er vi rigtig glade for, fordi det passer med vores idé om,

9 hvordan vi kan videreudvikle pilotprojektet til et større og længerevarende Kulturmødeambassadør- projekt, hvilket vi afslutningsvis i pilotprojektet også søgte Integrationsministeriet og forskellige fonde om økonomisk støtte til. Dermed er der arbejdet intenst på at omsætte pilotprojektets erfaringer og ideer til forankring i et større projekt på længere sigt. Daghøjskoleforeningen Fra kursusbevis til realkompetencedokumentation Dette projektet har haft som formål at kvalificere den praktiske brug af Undervisningsministeriets realkompetenceredskab til tredje sektor, så det kan fungere som et fælles dokumentationsformat på tværs af de folkeoplysende skoleformer som alternativ til traditionelle kursusbeviser. Projektet har sigtet på at supplere DFS eksisterende erfaringer, indsats og materialer til kvalificering af folkeoplysende aktørers arbejde med realkompetence, specifikt i forhold til UVMs realkompetence-redskab til tredje sektor, gennem inddragelse og udvikling af erfaringer med kursusbeskrivelser i rammen af realkompetencedokumentation. Dette mål er opfyldt gennem den guide til gode kursus- og produkt-/projektbeskrivelser, der er et konkret resultat af projektet. Det var desuden et selvstændigt formål med projektet at inddrage relevante aftagere med henblik på at styrke deres interesse for og ejerskab til UVMs realkompetenceredskab for tredje sektor. På dette felt er der ikke helt opnået de resultater, som vi sigtede efter, men der er dog etableret kontakter og gennemført research, der kan danne grundlag for videre arbejde med problemfeltet, eks. i forbindelse med DFS realkompetence-guide-kurser. Projektets forløb Projektets fokus har været at udarbejde en guide, som kan hjælpe de enkelte skoler med at give det samlede dokument, d.v.s. både kursusbeskrivelsen og projekt- eller produktbeskrivelsen, størst mulig dokumentationsværdi i forhold til relevante aftagere. Fokus har især været på det formelle uddannelsessystem, idet det især er her papirdokumentation efterspørges. I forbindelse med udviklingen af guiden til gode kursus- og produkt/projektbeskrivelser er følgende projektfaser blevet gennemført: Kortlægning af relevant erfaring, september Kortlægningen af relevant eksisterende erfaring fra praksis og udviklingsprojekter blev gennemført med henblik på at uddrage den viden, som allerede ligger på området i forhold til kursusbeskrivelser. I den endelige netudgave af guiden, skal der linkes til flere af disse projekter, så de der bruger guiden kan se eksempler på, hvordan beskrivelsen af læringsrummet kan se ud. Skitse til guide, september På baggrund af kortlægningen blev første udkast af guiden lavet. Møde med central sparringsgruppe, oktober I efteråret blev en sparringsgruppe præsenteret for projektet. Gruppen kom med kvalificerede ændringsforslag til den foreløbige guide. En klar tilbagemelding fra gruppen var, at det er vigtigt, at realkompetencedokumentet er kort og aftagerrettet. Sparringgruppen var bredt sammensat for at sikre størst mulig anvendelighed og troværdighed for realkompetencedokumentet hos aftagerne, men også for at styrke deres kendskab og 'ejerskab' til dokumentet. Indledende arbejdsseminar for deltagende skoler, december I arbejdsseminariet deltog bl.a. højskoler, daghøjskoler, AOF, DOF, DGI. På seminaret blev deltagerne præsenteret for den foreløbige guide, et kursusbevisformat og redskab (udviklet af LOF og NETOP) samt forskellige eksempler på kursusbeskrivelser. Deltagerne blev bedt om at reflektere over egen skoleprofil, og hvilke aftagere, det ville være relevant at tage kontakt med for at få konkret sparring på kursusbeviset.

10 Afprøvningsfase lokalt i samarbejde med relevante aftagere, december - marts I denne fase skulle projektdeltagerne tage kontakt med deres relevante aftagere og præsentere dem for kursusbeskrivelser og indsamle viden om, hvilke informationer aftagerne så som helt centrale i forhold til at bruge dokumentationen i en realkompetencevurdering. Vi har erfaret, at det har været en ressourcekrævende opgave for skolerne at gennemføre møder med aftagere, og det har for flere projektdeltagere ikke været muligt at mødes med aftagere, hvorfor den konkrete respons på selve guiden har været mere begrænset end forventet. Erfaringsopsamling via fokusgruppeinterviews, april - maj Vi har gennemført to fokusgruppeinterviews med projektdeltagere i henholdsvis Fredericia og København. I interviewene fremkom deltagerne med konkrete perspektiver på guiden og overvejelser omkring brugen af UVMs redskab. Bl.a. gav de interviewede udtryk for, at processen med at udfylde redskabet, selve afklaringsdelen, har meget stor værdi for den enkelte. Et konkret bud, der kom ud af fokusgruppeinterviewene, var hvorvidt 'Beskrivelsen af særlige projekter eller produkter i forbindelse med kurset' er en rammende overskrift set i et aftagerperspektiv. For at tydeliggøre, at denne del handler om det personlige udbytte af kurset kunne overskriften eks, være Min andel i kurset' eller 'Det særlige ved kurset for mig'. Justering af guide, maj- juni Efter fokusgruppeinterviewene har vi indarbejdet deltagernes kommentarer i guiden. Desuden har vi, gennem kontakt til forskellige professionsbachelor-uddannelser, samt via en rapport udarbejdet af Nationalt Videncenter for Realkompetencevurderinger, der skitserer pædagoguddannelsers vurderingskriterier, fået et billede af de kriterier, som uddannelsesstederne har i forbindelse med realkompetence-vurderinger. Disse kriterier har vi inddraget i færdiggørelsen af den endelige guide. Den oprindelige plan var at afholde et afsluttende møde med den centrale sparringsgruppe i juni, men det valgte vi at aflyse, fordi vi ikke havde tilstrækkeligt med nyt materiale i forhold til mødet i oktober Grunden er at kun få af de deltagende skoler har formået at få relevant kontakt med aftagerne inden for projektets tidshorisont og ramme. Resultat Projektets konkrete resultat er den færdige guide, der giver gode og relevante retningslinier for, hvordan den konkrete folkeoplysende kontekst kan beskrives i forbindelse med realkompetencedokumentation, så denne får størst mulig værdi og anvendelighed for deltageren og forskellige aftagere. Guiden er i øjeblikket en papirversion. Netudgaven vil indeholde diverse links til flere af de projekter og erfaringer, som indgik i projektets indledende kortlægning af relevant erfaring. Desuden skal guiden linke til forskellige eksempler på uddannelsesinstitutioners retningslinjer for realkompetencevurdering, samt til en artikel om hvordan realkompetence kommer i spil i forhold til de formelle uddannelser. Erfaringer viser, at gode eksempler fra den virkelige verden, som kan konkretisere guidens 'teoretiske' retningslinier er afgørende for den praktiske anvendelighed. Det er som nævnt ikke lykkedes at få samlet tilstrækkeligt med eksempler til, at den planlagte eksempelsamling har kunnet opbygges. I forbindelse med gennemførelsen af DFS' realkompetence-guide-uddannelse i vil Foreningen opfordre tit, at guiden bliver benyttet. Realkompetence-guide uddannelsen kan således bidrage til videreudvikling af guiden og til opbygningen af en eksempelsamling. I det omfang det lykkes, vil sparringspartnergruppen blive invitertet til at kommentere og perspektivere resultaterne. Til vores fokusgruppeinterview fremgik det, at arbejdet med kursusbeskrivelser, herunder bl.a. en beskrivelse af skolens værdigrundlag, internt på skolerne har givet anledning til mange væsentlige refleksioner. At få diskuteret værdigrundlag, læringsrum, kursusindhold, formål med undervisning mm. er en væsentlig forudsætning for at kunne udarbejde et retvisende kursusbevis. Samtidig har denne proces/øvelse med at få sat ord på noget, som måske kan virke selvfølgeligt, også en selvstændig værdi. Som en af de interviewede gav udtryk for "så er disse snakker guld værd".

11 Vi er endnu engang blevet bekræftet i, at processen og det at få syn for og ord på det man kan, er det væsentligste udbytte af, at arbejde med realkompetence. I dette projekt har fokus været på kontekstbeskrivelserne og vi mener, at det er vigtigt og relevant at beskæftige sig hermed, fordi realkompetencer netop er kontekstbundne og en beskrivelse af realkompetencer derfor kun giver mening, hvis man kender konteksten. Men det må ikke skygge for den primære, personlige afklaringsproces. I arbejdet med dette projekt har det været interessant at opdage, hvor lidt materiale omkring uddannelsernes realkompetencearbejde, der er tilgængeligt via nettet. Bl.a. har sygeplejerskeuddannelsen en central hjemmeside for uddannelsen, hvor der intet står om muligheden for at blive realkompetencevurderet i forbindelse med ansøgning. Dette er et eksempel på, at synliggørelsen af mulighederne for at blive realkompetencevurderet endnu ikke er bredt udbredt. AOF Videreudvikling af Individuel Forberedende Uddannelse Projektet blev iværksat foråret 2008 og afsluttet juni 2009 og blev udviklet i sammenhæng med projektet "Folkeoplysning og motivation for læring", som Daghøjskoleforeningen er ansvarlig for. Til projektet blev nedsat en følgegruppe bestående af repræsentanter fra: FOF, LOF, DOF, NETOP, DPU og DFS. Formålet med projektet blev beskrevet således: 1. "Det overordnede projektmål er, at vi ønsker anerkendelse af folkeoplysningens samfundsmæssige værdi i forhold til uddannelse og læringsmotivation. Konkret vil vi opnå Undervisningsministeriets anerkendelse af et bestemt pædagogisk koncept i en form, der kan sammenlignes med FVU - modellen". 2. "Det konkrete projektmål er at udarbejde en konceptbeskrivelse med efterfølgende forsøgsprojekter og dokumentation for resultater til brug for det politiske mål med anerkendelse af et bestemt pædagogisk koncept, som individuelt forbereder deltagerne på uddannelse". Ad 1. Den politiske anerkendelse Vi besluttede fra starten at forankre projektet i regi af Dansk Folkeoplysnings Samråd, da vi vurderede, at det ville styrke den politiske gennemslagskraft. Det betyder, at projektets politiske del er lagt i Samrådets bestyrelse. Projektets materialer dvs. "Undervisningsvejledningen" og rapporten "Mønsterbrydende læringsrum i folkeoplysningen" danner baggrund for argumentationen for at få etableret et folkeoplysende individuelt tilrettelagt læringsforløb rettet mod formel uddannelse. I tilknytning hertil er udarbejdet et mindre notat til politikere samt en pixi-udgave om projektet til øvrige meningsdannere og potentielle samarbejdspartnere. Vejen mod politisk anerkendelse og taxameterordning er lang, og derfor er vi naturligvis heller ikke nået i mål inden for projektets tidsramme. Men vi har fået udarbejdet materialer og notater, som skal danne baggrund for det videre arbejde. Og det videre arbejde er allerede i gang. Hen over sommeren vil der blive udarbejdet artikler om projektet til pressen og relevante fagblade. Derudover har vores repræsentanter i Undervisningsministeriets folkeoplysningsudvalg, som arbejder med revision af folkeoplysningsloven, inddraget IFU projektets intentioner og mål i diskussionerne om folkeoplysningen som brobygger til formel uddannelse. Ad 2 Konceptbeskrivelse / undervisningsvejledning og pædagogisk koncept Midt i projektet måtte vi konstatere, at vi måtte ændre vores projektmål.

12 Vi kunne ikke arbejde med konceptbeskrivelser, da vores skolers opgaver konkret hænger sammen med kommunernes aktuelle behov og de udbudte liciteringer - og at disse skifter fra sæson til sæson. Samtidig var det dog klart, at de overordnede behov for forløb med det formål at bane vejen til formel uddannelse ikke ændres i samme hastighed. Derfor ændrede vi - med Samrådets accept - projektmålet til: "Det konkrete projektmål er at udarbejde en undervisningsvejledning som efterfølgende kan relateres til konkrete forløb - hele eller dele af forløbet - i foråret 2009 med efterfølgende dokumentation for tilfredshed og resultater" Udviklingen af projektet faldt i 2 dele: Til første del, undervisningsvejledningen, anvendte vi dels allerede udviklede materialer i AOF og Daghøjskoleforeningen, nemlig "Vejledning og folkeoplysning", Daghøjskoleforeningen "God praksis i daghøjskolevejledningen", Daghøjskoleforeningen "Fokus på realkompetence", Daghøjskoleforeningen og DFS "AOF Forskole til formel uddannelse", AOF Danmark Desuden lavede vi 2 spørgeskemaundersøgelser: Sommer 2008: En undersøgelse af forskoler og vejledningsforløb rettet mod bl.a. formel uddannelse. Undersøgelsens mål var at afdække den allerede eksisterende praksis på området Forår 2009: En undersøgelse af hvilke evalueringsmetoder, der anvendes på IFU-lignende forløb. Resultatet af denne del af projektet er: "Individuel Forberedende Uddannelse undervisningsvejledning til skoleledere og undervisere" Anden del af projektet er feltstudier og analyser af praksis foretaget af 2 forskere fra DPU, Steen Elsborg og Steen Høyrup Pedersen. Første del af dette arbejde hører under Daghøjskoleforeningens projekt: "Folkeoplysning og motivation for læring". Her blev undervisningens praksis undersøgt og lærere og ledere blev interviewet. Anden del af forskernes arbejde hører under dette projekt, og her er undersøgelsen læring set fra deltagernes perspektiv - herunder tilfredshed og læringsudbytte. Resultatet af disse studier og analyser er rapporten: " Mønsterbrydende læringsrum i folkeoplysningen - motivation skabes i samarbejde" Resultater Vi har fået udarbejdet en gennemarbejdet Undervisningsvejledning, som allerede nu kan anvendes af vores skoler til beskrivelse af konkrete forløb kan anvendes til udvikling af forløb i forbindelse med eventuelt lovgivningsmæssige forløb med taxameter Vi lykkedes ikke med at etablere konkrete forløb i nærværende projekt ud fra undervisningsvejledningen. Det var simpelthen ikke tidsmæssigt muligt at nå. Men vi fik indhentet evalueringsmetoder til sammenlignelige forløb, som nu indgår i Undervisningsvejledningen. Resultatet af projektets forskning blev ikke et pædagogisk koncept, men derimod en beskrivelse af en særegen folkeoplysende læringsmetode. Beskrivelsen af denne læringsmetode kan anvendes allerede nu i forbindelse med udbud i argumentationen for folkeoplysningens placering i forhold til, at flere unge skal have en formel uddannelse Endelig har vi fået udarbejdet notater til politikere og samarbejdspartnere om IFU. Undervisningsvejledningen, rapporten om folkeoplysningens læringsrum samt faktapapir om IFU til samarbejdspartnere udsendes i uge 26 til alle oplysningsforbund og daghøjskoleforeningen til videre distribution i vores respektive organisationer. Materialer til de politiske meningsdannere udsendes fra DFS.

13 Det videre arbejde Vi har ikke i skrivende stund taget konkret stilling til, hvorledes vi skal følge op på IFU-projektet. Men der er ingen tvivl om, at de politiske mål fortsat skal forfølges, ligesom der også er behov for yderligere udviklingsarbejde til beskrivelse og kvalificering af den folkeoplysende læringspraksis. Ishøj Oplysningsforbund og Ishøj Daghøjskole Flerkulturel miljøformidling i lokalområdet. Succeskriterier at 80 kvinder bliver kvalificerede miljøambassadører at 12 kvinder bliver uddannet til miljøformidlere at Ishøjs borgere bliver mere bevidste om miljø og klima at det resulterer i målbare besparelser hos den enkelte familie at kvindernes ægtefæller kommer på kursus i miljø at gøre deltagerne til aktive miljøbrugere at udbrede kendskabet til indeklima og miljø Metodeudvikling og udviklingsperspektiv Metodeudviklingen er en fortsættelse af sidste års erfaringer, i dette projekt lægger vi vægt på: at nå lokalmiljøet og åbne døre til dialog og oplysning at kvalificere folkeoplysningen ved at udvikle samarbejde mellem forskellige private selskaber og det offentlige samt professionelle og frivillige at bygge bro imellem danskere og etniske minoriteter at synliggøre folkeoplysningens værdier og muligheder i lokale samfund at skabe nye rammer for fremtidens folkeoplysning at inddrage nye målgrupper i folkeoplysningen Formidling Der udarbejdes en samlet rapport om projektet Der arrangeres en konference for DFS medlemmer som afslutning på ISOFs og IDHs projekt medio juni Vi tilbyder at videreformidle erfaringer og resultater i DFS demokratiske forum, samt i andre relevante fora Der udarbejdes en pjece på flere sprog til den videre formidling til nye borgere. Pjecen stilles til DFS rådighed. Resultater i forhold til succeskriterier 37 kvinder fik diplom som miljøambassadører 8 kvinder blev uddannet til miljøformidler, der var visiteret 18 kvinder Ishøjs borgere bliver mere bevidste om miljø og klima. Der blev besøgt 120 familier i Ishøj og formidlet miljøvenlig drift af boliger. Målbare resultater kan ses når familierne får deres forbrugsopgørelser. Adfærd under vores besøg indikerer, at familierne ændrer adfærd, stik tages ud af kontakterne, standby el slukkes, familier har ringet tilbage og spurgt om miljømærkede rengøringsmidler og vi er blevet modtaget af flere familier, der har sagt Kom ind. I har besøgt en ven eller min søster, jeg vil gerne høre... Kvindernes ægtefæller kommer på kursus i miljø. Der har været holdt en kursusdag for mænd, der kom dog flest kvinder, 19 kvinder og 8 mænd samt 7 børn. At gøre deltagerne til aktive miljøbrugere. Alle deltagere har ændret adfærd efter endt kursus. At udbrede kendskabet til indeklima og miljø. Der er formidlet indeklima til alle familier.

14 Resultater i forhold til metodeudvikling og udviklingsperspektiv at nå lokalmiljøet og åbne døre til dialog og oplysning at kvalificere folkeoplysningen ved at udvikle samarbejde mellem forskellige private selskaber og det offentlige samt professionelle og frivillige at bygge bro imellem danskere og etniske minoriteter at synliggøre folkeoplysningens værdier og muligheder i lokale samfund at skabe nye rammer for fremtidens folkeoplysning at inddrage nye målgrupper i folkeoplysningen Resultater i forhold til formidling Der er udarbejdet en evalueringsrapport om projektet. Der arrangeres en konference for DFS medlemmer som afslutning på ISOFs og IDHs projekt. Projektet er afsluttet ultimo juli Konferencen er ikke afholdt endnu, men miljøambassadørkurset er formidlet til Dansk Oplysningsforbunds Landsmøde. Vi tilbyder at videreformidle erfaringer og resultater i DFS demokratiske forum, samt i andre relevante fora. Vi har holdt workshops på Dansk Oplysningsforbunds Landsmøde i maj Der udarbejdes en pjece på flere sprog til den videre formidling til nye borgere. Der er udarbejdet en pjece på dansk.

Lederuddannelse i folkeoplysningen

Lederuddannelse i folkeoplysningen Lederuddannelse i folkeoplysningen Projektrapport Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Fra kursusbevis til realkompetencedokumentation Rapport.

Fra kursusbevis til realkompetencedokumentation Rapport. Udviklingsprojekt UP0809: Fra kursusbevis til realkompetencedokumentation Rapport. Til denne rapport hører Bilag 1: Guide til gode kursus- og produkt-/projektbeskrivelser (papirversion) Bilag 2: Bilagsoversigt

Læs mere

Styrk de lokale folkeoplysende foreningers mulighed for at indgå i lokale partnerskaber

Styrk de lokale folkeoplysende foreningers mulighed for at indgå i lokale partnerskaber Styrk de lokale folkeoplysende foreningers mulighed for at indgå i lokale partnerskaber Rapport over udviklingsprojektets forløb og resultater September 2013 AOF, LOF og NETOP Indhold Resumé:... 2 Projektets

Læs mere

Christoph Schepers Borgergade 12, 1300 Kbh K Kr.

Christoph Schepers Borgergade 12, 1300 Kbh K Kr. ANSØGNINGSSKEMA TIL UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel Foreningens navn Foreningsnummer 66040 Projektansvarlig Adresse Sprogcoaching som den moderne aftenskoles bidrag til dannelse

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Aftenskolens foreningsnummer: 67460 FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel: It for alle Ansøgers navn: NETOP København Navn på ansvarlig:

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Projektrapport Udarbejdet af Marlene Berth Nielsen, NETOP og Lene Buerup Andersen, LOF

Projektrapport Udarbejdet af Marlene Berth Nielsen, NETOP og Lene Buerup Andersen, LOF Kvalificering af beskrivelsen af faglige kompetencer i aftenskolen elektronisk kursusbevis Projektrapport Udarbejdet af Marlene Berth Nielsen, NETOP og Lene Buerup Andersen, LOF 1. Indledning Denne rapport

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling VEU Center FYN TUP 2012 Fra Plan til Udvikling Formiddag: 09:30 12:15: Projektpræsentation og forventningsafstemning Velkomst og præsentation af Projektorganisationen v. Kursus- og udviklingschef Else

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen?

Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen? Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad siger Folkeoplysningsloven? Formålet

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse

Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Formålet med folkeoplysning DOF ønsker sammen med medlemsskolerne

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart

Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Dato: 24.april 2012 Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Projekt Håndtering af sygefravær og fastholdelse af medarbejdere med fokus på de langtidsfriske Ansøgere: AOF Center Fyn i samarbejde

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /

Læs mere

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDET 28. februar 2012

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDET 28. februar 2012 Tilstede: Rikke Skovfoged, Nimet Topcu, Suzan Saygili, Tagharid Rahmah, Kirsten Fischer, Inger Frydendahl, Line Hillerup, Mai-Britt Haugaard Jeppesen Afbud: Gitte Larsen, Maja Langhorn, Jeppe Fisker Mødetid

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling Afrapportering i fb. med bevilling af udviklingsmidler fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (UVM) Aalborg d. 5. december 2005 Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling FO-Aalborg FO-AALBORG,

Læs mere

FORENINGSLEDER- AKADEMI. Oktober 2013 marts 2014

FORENINGSLEDER- AKADEMI. Oktober 2013 marts 2014 FORENINGSLEDER- AKADEMI Oktober 2013 marts 2014 FORORD Udfordringerne for det frivillige foreningsliv, dets ledere og trænere er mange. Der stilles mange forventninger og krav bl.a. til at kunne organisere,

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. 1. Baggrund og ramme for etablering af lokal evalueringspraksis: CVSU - Fyn igangsatte i 2003 et tværfagligt evalueringsprojekt

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Realkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer.

Realkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer. Hvad er realkompetence? Kernen i ordet er kompetence. Realkompetence udtrykker, at der er tale om reelle, faktiske kompetencer, som den enkelte kan bruge i konkrete situationer. Det er også formelle kompetencer,

Læs mere

Inspiration: Fleksible tilrettelæggelsesformer

Inspiration: Fleksible tilrettelæggelsesformer Inspiration: Fleksible tilrettelæggelsesformer (Åben) Studiecirklen Jahn Sørensen fra Bjerggaardens Lokalcenter i Århus ville gerne lave et forløb på 36 timer omkring lokalområdet Christiansbjergs historie.

Læs mere

Bestyrelsesudvikling

Bestyrelsesudvikling LOF HASLEV Bestyrelsesudvikling Sådan gør vi i LOF Haslev 1. februar 2015 LOF Haslev Ligger på Midtsjælland i Faxe Kommune 2.441 timer i 2014 Udbudt 160 hold i 2014-2015 Økonomi: meget fornuftig 50-års

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Tag det første skridt til at blive en endnu bedre leder! Et personligt uddannelsesforløb for ledere i klubber og foreninger i fritids- og idrætslivet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket

Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket Konklusion: Det er generelt lykkedes projektbibliotekerne at få nye brugere på bibliotekerne, så alle har haft udbytte af at deltage

Læs mere

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole

Læs mere

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag FOF-Gentofte FOF Gentoftes Kompetencemodel FOF Gentofte har udarbejdet en model for afklaring og dokumentation af kompetencer i et tværfagligt samarbejde med de frivillige organisationer og oplysningsforbund

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V København, den 27.august 2010 Danish Adult

Læs mere

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI Mobil 61 39 97 64/21 24 48 88 Mail info@livsbanen.dk CVR 34639469 Web www.livsbanen.dk www.facebook.com/livsbanen www.youtube.com/livsbanen www.soundcloud.com/livsbanen Livsbanens

Læs mere

Afprøve, evaluere og vurdere Undervisningsministeriets IT-baserede Realkompetenceredskab i en højskolesammenhæng

Afprøve, evaluere og vurdere Undervisningsministeriets IT-baserede Realkompetenceredskab i en højskolesammenhæng Afprøve, evaluere og vurdere Undervisningsministeriets IT-baserede Realkompetenceredskab i en højskolesammenhæng Dorte Fugleberg Ungdomshøjskolen ved Ribe Afrapportering 2009 1 Forord Det er projektets

Læs mere

K U R S U S K A T A L O G 2 0 1 3

K U R S U S K A T A L O G 2 0 1 3 NYUDVIKLEDE LEDERUDVIKLINGSFORLØB TIL FØRSTELINJELEDERE I OFFENTLIGE ORGANISATIONER K U R S U S K A T A L O G 2 0 1 3 Projektet Praksisnær ledelse for førstelinjeledere på Fyn er støttet af 3-parts midler.

Læs mere

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune.

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. LEDERAKADEMIET 2013-2014 Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. Lederakademiets deltagere vil efter akademiets afslutning modtage et

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Baggrund for projektet Projektet startede på idéplan i foråret 2014 og blev yderligere aktualiseret ved reformen på beskæftigelsesområdet, der blev

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Realkompetence og tredje sektor

Realkompetence og tredje sektor Realkompetence og tredje sektor Dokumentationsværktøj m.m. 1 Arbejdet med realkompetence er en proces Afklaring få øje på egne kompetencer sætte ord på finde ud af hvad de kan bruges til motivation Dokumentation

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet

Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet Formålet med skemaet er at indsamle detaljerede oplysninger om tilskud, aktiviteter og deltagere i den folkeoplysende voksenundervisning og det

Læs mere

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen

Læs mere

Revideret projektbeskrivelse

Revideret projektbeskrivelse Revideret projektbeskrivelse Udviklingspuljen for Folke - og Pædagogiske Læringscentre Institutionens navn Nota - Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder Projekttitel (Max. 50 tegn og ingen

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Processen Forslag fra Oplysningsforbundenes Fællesråd af 30. juni Arbejdsgruppe om fleksible tilrettelæggelsesformer i folkeoplysningsloven. Lov

Processen Forslag fra Oplysningsforbundenes Fællesråd af 30. juni Arbejdsgruppe om fleksible tilrettelæggelsesformer i folkeoplysningsloven. Lov Undervisning tilrettelagt fleksibelt Fleksible tilrettelæggelsesformer 1 Processen Forslag fra Oplysningsforbundenes Fællesråd af 30. juni 2004. Arbejdsgruppe om fleksible tilrettelæggelsesformer i folkeoplysningsloven.

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 6 og 9 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Evaluering af modul:

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

SLAGELSE KOMMUNE SLAGELSE IDRÆTS RÅD

SLAGELSE KOMMUNE SLAGELSE IDRÆTS RÅD SLAGELSE KOMMUNE Tag det første nye skridt til at blive en endnu bedre leder. Et personligt lederudviklingsforløb for kommende, nye og nuværende ledere i klubber og foreninger i Slagelse Kommune. SLAGELSE

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Møde i Folkeoplysningsudvalget tirsdag den 15. februar 2005, kl. 17.00 i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE. 1... Meddelelser...

Møde i Folkeoplysningsudvalget tirsdag den 15. februar 2005, kl. 17.00 i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE. 1... Meddelelser... Møde i tirsdag den 15. februar 2005, kl. 17.00 i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE 1... Meddelelser... 2 2... Foreningsberetninger 2004... 2 3... Godkendelse af internt kursus for FDF Ballerup...

Læs mere

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lemvig Kommunes Foreningsportal Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog

Læs mere

AOF 1121 Projekttitel: Boligkvarterløft. Græsrodsdemokrati og nye kompetencer

AOF 1121 Projekttitel: Boligkvarterløft. Græsrodsdemokrati og nye kompetencer Dansk Folkeoplysnings Samråd Rapport over udviklingspuljen 2011-12 Dansk Folkeoplysnings Samråd fik i 2011 i alt 783.000 kr. til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning blandt Samrådets medlemsorganisationer

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Handicapundervisning i Københavns Kommune

Handicapundervisning i Københavns Kommune Handicapundervisning i Københavns Kommune Erfaringshåndbog Handicapundervisning i Københavns Kommune Indledning Folkeoplysningsloven åbner mulighed for at sikre handicappedes adgang til den almindelige

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for overordnede

Læs mere

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere

Læs mere

Certificering BDI-ide

Certificering BDI-ide Certificering BDI-ide Certificering til varetagelse af praktikfaget og praktikmoduler i LU13 Evalueringer af praktikken samt brugerundersøgelser viser, at der er stor kvalitetsmæssig variation i vejledning

Læs mere

Adresse: Lyngby Hovedgade 15 D, 2800 Kgs Lyngby

Adresse: Lyngby Hovedgade 15 D, 2800 Kgs Lyngby Aftenskolens foreningsnummer: 66020 FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel: IT certifikat for undervisere i bevægelsesfag og kreative fag

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Indholdsfortegnelse Nye veje i arbejdet med synliggørelse af AMU s styrker, projektnummer 135798 omtales i publikationen som

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Profil: 30 indkomne besvarelser fordelt på 17 kvinder og 13 mænd. Hovedparten af lederne er mellem 46-55 år (14) og 56 65 år (10).

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

BOLIGKVARTERLØFT GRÆSRODSDEMOKRATI OG NYE KOMPETENCER PROJEKTEVALUERING

BOLIGKVARTERLØFT GRÆSRODSDEMOKRATI OG NYE KOMPETENCER PROJEKTEVALUERING BOLIGKVARTERLØFT GRÆSRODSDEMOKRATI OG NYE KOMPETENCER PROJEKTEVALUERING Projektet er støttet af Undervisningsministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Kursusforløbets formål fremgår af afsnit i Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser :

Kursusforløbets formål fremgår af afsnit i Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser : Aftalebeskrivelse Evaluering af Skoleudvikling i Praksis (SIP) på EUD Undervisningsministeriet (UVM) har iværksat kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis (SIP), der er et forløb for alle uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Folkeoplysning i Ny Nordisk Skole

Folkeoplysning i Ny Nordisk Skole Folkeoplysning i Ny Nordisk Skole Rapport over projektets forløb og resultater Rapporten er udarbejdet i september 2014 af: Line Høgh, DOF Indhold Baggrund for projektet side 2 Opstart og organisering

Læs mere