Dansk Folkeoplysnings Samråd Rapport over udviklingspuljen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Folkeoplysnings Samråd Rapport over udviklingspuljen 2008-09."

Transkript

1 Dansk Folkeoplysnings Samråd Rapport over udviklingspuljen Dansk Folkeoplysnings Samråd fik i 2008 en mio. kr. til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning blandt Samrådets medlemsorganisationer med undtagelse af Folkehøjskolernes forening, Forening af Husholdnings- og håndarbejdsskoler samt Efterskoleforeningen. Udviklingsarbejdet skulle afvikles i perioden juli juli Dansk Folkeoplysnings Samråd valgte at lave en pulje, hvortil der kunne ansøges om at få tilskud til projekter. Vi stillede krav om, at projekterne skulle indeholde et udviklingsperspektiv for folkeoplysningen, og projekterne måtte gerne dreje sig om indhold, værdigrundlag, tilrettelæggelsesformer og organiseringsformer. Dansk Folkeoplysnings Samråd fik 11 ansøgninger for et samlet beløb på 1,75 mio. kr. Det var et udtryk for en stor lyst til at udvikle virksomheden, men også et stort behov for penge til at gøre det for. Dansk Folkeoplysnings Samråds bestyrelse nedsatte et bevillingsudvalg, der behandlede ansøgningerne og stod for bevillingen. I udvælgelsen af projekterne, blev der lagt særligt vægt på de projekter, der havde et udviklingsperspektiv for andre end bare den ansøgende organisation. Der blev givet tilskud til følgende projekter: FO-Århus Projekttitel: E-borger i den digitale hverdag LOF og NETOP Projekttitel: Lederuddannelse i folkeoplysningen LOF og NETOP Projekttitel: Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Grænseforeningen Projekttitel: Elevambassadører Daghøjskoleforeningen Projekttitel: Fra kursusbevis til realkompetencedokumentation AOF-Danmark Projekttitel: Videreudvikling af Individuel Forberedende Uddannelse Ishøj Oplysningsforbund og Ishøj Daghøjskole Projekttitel: Flerkulturel miljøformidling i lokalområdet. Alle projekter er blevet gennemført med interessante og brugbare erfaringer for folkeoplysningen. Nedenfor følger en kort afrapportering fra hvert projekt. Denne afrapportering lægges ud på Dansk Folkeoplysnings Samråds hjemmeside De komplette rapporter vil kunne rekvireres af dem, der ønsker det. Konklusion Udviklingsarbejdet er både nyttigt og effektivt og der er et massivt behov for og lyst til udvikling af folkeoplysningen. Emnerne rækker bredt. Flere projekter har handlet om det multietniske Danmark og andre om kvalificering af folkeoplysningen, både den interne organisation og beskrivelsen af de udbudte kurser.

2 Vi arbejder løbende med at sprede erfaringerne fra udviklingsprojekterne. De færdige rapporter vil nu blive lagt ud på DFS hjemmeside og vi vil gøre opmærksom på dem gennem vores Netavis. Den 30. juli 2009 Flemming Gjedde Organisationskonsulent

3 Rapport fra enkeltprojekterne: FO-Århus E-borger i den digitale hverdag Projektet havde følgende formål: 1) udvikling af fleksible tilrettelæggelsesformer 2) definere de relevante målgrupper for de enkelte emner 3) finde frem til eventuelle nærliggende brance-samarbejdspartnere/foreninger/institutioner. 4) lave en strategiplan for PR/information om arrangementerne 5) opfinde en passende form for tilmelding og afvikling rent administrativt. Udvikling af fleksible tilrettelæggelsesformer. Da emner som er IT baserede er så her-og-nu-agtige og behovsorienterede og målgrupperne så uindviede i det digitale, passer lange aftenskolehold normalt ikke til opgaven. Men heldigvis giver den nye folkeoplysningslov nu mulighed for andre og fleksible former for aktiviteter og undervisning end traditionel aftenskoleundervisning. Vi har i projektet gennemført følgende typer med større eller mindre succes: Spørg eksperten på internettet (Åben hot-line) Denne form lykkedes ikke via nettet, men derimod i mødet med den enkelte. F.eks. har deltagerne på Kofoeds skole haft stor glæde af, at kunne komme med deres spørgsmål, f.eks..hvorfor kan jeg ikke få min computer til dette eller hint? Det tager kun 5 minutter - små hurtige og praktiske tips via face-to-face-undervisning - en slags åbent værksted. På baggrund af vores kontakt til seniorgrupper har vi udviklet denne form i løbet af det sidste år. Vi forventer os meget af dette. Det fremgår nu af vores aftenskoleprogram. Vi mener at vi måske ved at etablere mobile undervisningssteder kan nå endnu flere, end via vores almindelige aftenskolekatalog. Vi påregner at sætte annoncer i Århus kommunes avis, som udsendes til alle seniorer fra 60 år og op efter. Vi har desuden siden fundet en spændende model hos Gentofte Bibliotekerne. De har overfor alle ansatte tilbudt at lære dem 23 ting på nettet. Fjernundervisning (inkl. en vis del face-to-face-undervisning) Denne model har vi med held afviklet i perioden. Hver mandag har det været muligt at anvende sit klippekort, så man har kunnet bruge denne dag til spørgetime. Definere de relevante målgrupper for de enkelte emner Som det fremgår ovenfor, har vi arbejdet en del med seniorer. En gruppe som vi har haft stort held med at nå er deltagere på Kofoeds skole Århus. Gruppen af kvinder til EDB har lykkedes i særlig grad ved at etablere kurser som: EDB for modne kvinder, Computer for modne damer. Finde frem til eventuelle nærliggende brance-samarbejdspartnere/foreninger/institutioner Borgerservice har vist deres store interesse for et samarbejde. Vi håber, at vi i efteråret vil kunne komme med i samarbejdet om borger.dk ugen. Vi vil stille vores nye butik i FO-byen til rådighed for de kampagner, som man vil igangsætte fra Borgerservice. Desuden har biblioteket nu indrettet et EDB lokale som vi (aftenskolerne i Århus) vederlagsfrit får stillet til rådighed. Det er oplagt, at vi lægger en service ind på biblioteket, hvor vi hjælper de ledige med at bruge bibliotekets computer til jobsøgning m.v.

4 Lave en strategiplan for PR/information om arrangementerne På baggrund af erfaringerne fra en meget stor PR kampagne som vi fælles lavede på hele FVU området, ved vi at vi ikke skal lave en stor strategiplan for et projekt som dette. Vi blev for generelle og ville nå for mange grupper på en gang. Derfor blev kampagnen for diffus. Vi skal nå folk der hvor de er. Vi ved nu, at de ledige i stort antal er på biblioteket. Derfor skal vi være der. Vi skal tilbyde vores hjælp ved computeren. Vi skal nå seniorer via vores program. Men ud over dette skal vi samarbejde med de mange lokalcentre, som der er i Århus, med en mobil enhed. Vi skal tilbyde vores hjælp ved computeren i vores nye butik i Frederiksgade, hvor folk kan dumpe ind. I første omgang forsøger vi med en dag om ugen, men med henblik på at udvide dette tilbud, efterhånden som behovet vokser. Opfinde en passende form for tilmelding og afvikling rent administrativt. Et punkt, som det ikke er lykkedes at gennemføre i denne forsøgsperiode, er det administrative system. Derfor er arbejdet med de fleksible tilrettelæggelser manuelle og besværlige. Vi drømmer om at NETOP vil gøre noget vil dette problem. LOF og NETOP Lederuddannelse i folkeoplysningen Baggrund NETOP og LOF har gennem de seneste år arbejdet koncentreret med udvikling af værktøjer til aftenskolerne med henblik på at understøtte aftenskolernes udvikling som moderne læringsarena. Vi har med Kompetenceprofilen.dk og det elektroniske kursusbevis haft fokus på produkter, der beskriver kursisternes kompetenceudvikling og aftenskolen som læringsarena. I dette arbejde har målgruppen været aftenskolernes kursister. Vi har arbejdet med et udviklingsprojekt om lærernes arbejde med integration af realkompetencer i deres undervisning. Fokus var her på kvalitetsudvikling af undervisningen med lærerne som primær målgruppe. Det er på den baggrund at vi har ønsket at se nærmere på lederne og betingelserne for løsningen af deres ledelsesmæssige opgaver samt de ledelsesmæssige udfordringer, aftenskolerne står over for. Aftenskolerne står over for nogle store forandringsmæssige udfordringer, hvor borgernes valg af aftenskolerne som naturligt oplysnings- og læringssted i fritiden ikke længere er så naturgivent som tidligere. Det har betydning for, til hvad og hvordan mennesker vælger at bruge deres fritid. Samtidig er der kommet flere og flere konkurrenter på fritidsmarkedet, som aftenskolerne også skal navigere i forhold til. Disse nye betingelser betyder, at aftenskolerne skal blive bedre til at navigere i spændingsfeltet mellem forretning og forening. Derfor valgte vi i dette projekt at sætte fokus på ledernes kompetenceudvikling, hvor særligt de større aftenskoler har behov for ledere med indsigt i og redskaber fra moderne ledelsesteori. Folkeoplysningen og særligt aftenskolerne har nogle særlige betingelser, en særlig historik samt et særligt oplysnings- og læringsprojekt, der i visse tilfælde giver nogle særlige ledelsesmæssige udfordringer, vi ikke ser i samme grad andre steder på ledelsesniveau. For at styrke lederrollen i aftenskoleregi vil det derfor være konstruktivt og mere udbytterigt at satse på udviklingen af en lederuddannelse i folkeoplysningen frem for at tilbyde en af de lederuddannelser, der allerede eksisterer på markedet i form af forskellige kurser og eksisterende diplomuddannelser.

5 Formål og mål med projektet Projektets formål har været at udvikle et koncept for lederuddannelse i folkeoplysningen med særligt henblik på skoleledere i større aftenskoler. Lederuddannelsen skal bibringe ledere i aftenskoler de nødvendige redskaber og kompetencer til at møde de nuværende og fremtidige udfordringer for aftenskolerne. Projektets mål har været at færdigudvikle et koncept til en modulopbygget lederuddannelse, der kompetence- og kvalitetsmæssigt ligger på linje med øvrige lederuddannelser på markedet, men som inddrager folkeoplysningens særlige vilkår i et ledelsesmæssigt perspektiv. Målet har været at lederuddannelsen skal udbydes i et samarbejde med en etableret uddannelsesinstitution, hvor de første moduler kan udbydes efterår Målet har endvidere været at tilbyde ledere fra de 5 landsdækkende oplysningsforbund uddannelsen. Projektets indhold Projektet har bestået af to faser, en videnindsamlingsfase og en konceptudviklingsfase. Til den første fase udarbejdede vi et spørgeskema, som blev sendt til skoleledere på skoler med mere end undervisningstimer i de fem landsdækkende oplysningsforbund. Spørgeskemaet blev fulgt op med 10 kvalitative interviews med to skoleledere fra hver organisation, idet vi valgte at interviewe en ny og en gammel skoleleder fra hver organisation for derigennem at få så meget bredde i undersøgelsen som muligt. På baggrund af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen og interviews valgte projektlederne i samarbejde med baggrundsgruppen at tage kontakt til UCC med henblik på at få udarbejdet et koncept for lederuddannelse i folkeoplysningen. Som det fremgår senere faldt valget på udvalgte moduler i diplomuddannelsen i ledelse, særligt vinklet i forhold til ledere i folkeoplysningen. Lederuddannelsen (konceptet) For at tilgodese ledernes specifikke behov for udvikling af kompetencer og øget viden besluttede vi med råd fra UCC KLEO at det ville være relevant at tilbyde tre moduler i diplomlederuddannelsen: 1. Det personlige lederskab, 2. Strategi og kommunikation samt 3. Forandringsledelse. Med indholdet på de tre moduler med visse tilføjelser om personaleledelse i modulet det personlige lederskab, tilgodeser vi de væsentligste behov for de fleste ledere. Modulerne vil være særligt tilrettelagt for ledere i folkeoplysningen. En vinkling, der vil afspejle sig i valg af lærebøger og valg af undervisere. Udover de moduler der tilbydes i lederuddannelsen, kan lederne selv supplere med yderligere moduler for at opnå en fuld diplomuddannelse i ledelse. Vi har valgt kun at tilbyde de tre moduler ud fra en erkendelse af, at vi ikke kan forvente at lederne kan afsætte mere tid og ud fra en holdning om at disse tre moduler vil bidrage væsentligt til at opfylde ledernes behov og ønsker. Uddannelsens varighed er 1½ år, hvor man gennemfører ét modul hvert halve år, med start i foråret Hvert modul svarer til 9 ECTS point Fremtidig styregruppe Der er nedsat en fremtidig styregruppe bestående af en konsulent fra hvert oplysningsforbund. Styregruppen har forpligtet sig til at sikre, at alle relevante skoleledere i egen organisation får tilbud om at deltage i uddannelsen og i øvrigt forpligtet sig til at bakke op om konceptet internt i egen organisation. Styregruppen har tillige til opgave at evaluere det første modul med henblik på eventuelt justering af uddannelseskonceptet. Opsummering I projektet satte vi os for at afdække de specifikke behov og ønsker for efteruddannelse hos de af vores skoleledere, som enten er heltidsansat eller har en ansættelsesgrad, der gør lederjobbet til en væsentlig del af arbejdstiden. Med baggrund i disse behov og ønsker lød opgaven på at udvikle et koncept, der kunne tilgodese ledernes behov og ønsker, samtidig med at det konkrete uddannelses-forløb i indhold og metode kunne bidrage til et kompetenceløft for lederne.

6 I samarbejdet med UCC-KLEO mener vi at have fundet et indhold i et uddannelsesniveau, der både svarer til forventninger og behov og som samtidig er på et niveau, der matcher ledernes nuværende kompetencer. Ved at tilbyde tre moduler under diplomuddannelse i ledelse, med det særlige folkeoplysende fokus, som bliver lagt ind, mener vi at kunne tilbyde lederne en unik folkeoplysende lederuddannelse, som også giver formelle kompetencer. Tidsmæssigt havde vi forestillet os at kunne starte op allerede i efteråret 2009, men har vurderet at flere ledere vil kunne deltage i uddannelsen, såfremt der var længere tid til markedsføring. Det har vi derfor valgt først at starte i foråret LOF og NETOP Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen NETOP og LOF har gennem de seneste år udviklet et værktøj, så kursisterne kan lave dokumentation for den kompetenceudvikling, de oplever gennem deltagelse i aftenskolen (Kompetenceprofilen) og et værktøj hvor skolerne kan give kursisterne dokumentation for det enkelte kursus indhold (Kursusbevis). Senest har vi som en del af kvalitetsudviklingen i aftenskolen arbejdet med undervisernes integration af realkompetencer i deres undervisning. Vi har derfor set det som en naturlig forlængelse af disse projekter at udvikle et evalueringsværktøj, hvor kursisterne får lejlighed til at give deres vurdering af de kurser, de har deltaget i, og hvor underviserne og skolerne samtidig får et redskab til udvikling af deres undervisning og skole. Dette projekt har haft til formål at integrere evaluering som en naturlig del af den pædagogiske praksis i aftenskoleregi. Samtidig har det været formålet at udvikle et værktøj, der kunne anvendes både læringsmæssigt, udviklingsmæssigt og dokumentationsmæssigt. Projektet er et samarbejde mellem LOF s landsorganisation og NETOP Netværk for oplysning. Der har været knyttet en baggrundsgruppe til projektet bestående af konsulenter fra de tre øvrige landsdækkende oplysningsforbund: DOF, FOF, AOF. Formål og mål med projektet Projektets formål har været at integrere evaluering som en mere naturlig del af aftenskolen som moderne læringsmiljø. Der er både tale om en holdningsbearbejdning blandt skoler og undervisere, og om udviklingen af redskab/er, der kan danne baggrund for kvalitetssikring i den enkelte aftenskole og være et pædagogisk værktøj for den enkelte underviser. Formålet har vi søgt opnået gennem at udarbejde og afprøve en elektronisk og internetbaseret evalueringsmodel som skulle kunne: Sikre indsamling af valide og brugbare evalueringer fra kursisterne Give underviserne brugbare resultater af evalueringerne Give skolerne et værktøj til systematisk opsamling af evalueringer og omsætning af evalueringerne til kvalitetssikrende aktiviteter Projektets indhold Udvikling af elektronisk evalueringsværktøj med sparring fra baggrundsgruppen. Introduktion af værktøjet samt introduktion til kvalitativ evaluering for skoleledere og lærere på seminardag. Tilretning af evalueringsredskabet på baggrund af input fra seminardagen. Afprøvning af evalueringsredskabet på 8 forskellige aftenskolehold. Telefoniske interviews med de deltagende lærere samt 1-2 kursister fra hvert hold. Opsamlende og afsluttende seminardag for de deltagende lærere og skoleledere. Det var indbygget i projektets design, at der skulle være en afsluttende seminardag. Men alle deltagere gav på den første seminardag udtryk for, at de meget gerne ville mødes igen og samle op, når evalueringsredskabet havde været afprøvet. Efter de telefoniske interviews var det projektlederens vurdering, at en afsluttende seminardag ville have stor betydning

7 dels for evalueringen af projektet, dels for deltagernes ejerskab til evalueringsredskabet og deres lyst til af fortsætte med at bruge det. Tanken var derfor at bruge den afsluttende seminardag til at gøre de deltagende lærere til ambassadører for en fortsættelse af implementeringen af redskabet i flere aftenskoler fremover. Udarbejdelse af evalueringsguide. Projektets resultater Der kan drages fire grundlæggende erfaringer fra det gennemførte projekt: Evalueringsværktøjet virker for så vidt angår omfang og indhold i forhold til kursisterne. Kursisterne er faktisk glade for muligheden for at evaluere. Evalueringsværktøjet virker i forhold til de informationer lærerne får tilbage i den automatisk generede rapport. Lærerne konkluderer samlet at rapporten er god, overskuelig og anvendelig. Rapporten har en særlig værdi som udgangspunkt for en mundtlig evaluering på holdet. Evalueringsrapporterne virker for skolelederne, da rapporterne er overskuelige at gennemgå for hvert enkelt hold, og man ser gode perspektiver i brugbarheden når systemet også kan trække rapporter på tværs af holdene. Hvis evaluering skal være en integreret del af aftenskolernes praksis (og det er alle enige om vil være en kæmpe fordel for aftenskolerne), skal det være yderst let at administrere for skolelederne. Erfaringerne fra projektet viser to grundlæggende barrierer for at evalueringsværktøjet når ud til kursisterne: At skolelederne finder det unødvendigt eller besværligt at arbejde med. At lærerne finder det unødvendigt eller besværligt eller ser det som en kontrol frem for et udviklingsværktøj. Perspektivering Der er ingen tvivl om, at det elektroniske evalueringsredskab kan bruges i aftenskolen. Projektets resultater viser, at der både er gevinster for kursisterne, for lærerne og for skolelederne. Der er heller ingen tvivl om, at evalueringsredskabets resultater på sigt vil kunne gavne aftenskolerne generelt og på en række specifikke områder kunne tilvejebringe den dokumentation, som aftenskolerne ind imellem står og mangler. Fordelen ved feedbackserveren er, at kursisternes evalueringer løbende opsamles i en fælles database. Når aftenskolerne samlet har brug for fælles dokumentation, ville man kunne benytte databasen til indsamling af dokumentation. Der er imidlertid et stykke vej endnu, da det jo kræver, at en stor del af aftenskolerne bruger systemet og bruger det systematisk. Der er derfor to udfordringer i forbindelse med implementeringen af systemet i aftenskolerne: Oplysning og holdningsbearbejdning blandt lærere og ledere. Det er lærernes engagement der er den afgørende faktor i forhold til, om kursisterne går hjem og evaluerer undervisningen eller ej. Integration af evalueringsredskabet i administrationssystemerne. Det er erfaringen dels fra dette projekt, dels fra de øvrige projekter som LOF og NETOP har samarbejdet om (fx kompetenceprofilen og kursusbeviset), at skolelederne ikke får brugt systemerne, hvis ikke de er integrerede i administrationssystemerne. Selv om systemerne er meget lette at integrere, er det en stor barriere, hvis skolelederne skal skifte fra deres administrationssystem til et andet system for fx at kunne sende evalueringsredskabet ud med mail til alle deres kursister. Der er derfor ingen tvivl om, at implementering af evalueringsredskabet s succes til en vis grad vil afhænge af, om skolelederne via få klik i deres administrationssystem kan bruge evalueringsredskabet.

8 Det er LOFs og NETOPs intention at arbejde videre med disse to udfordringer i tiden fremover. Grænseforeningen Kulturmødeambassadører Baggrund og formål med pilotprojektet Grænseforeningen var i 2006 med til at starte et elevambassadørkorps på Duborg-Skolen i Flensborg. Elevambassadørerne tager rundt til danske gymnasier og fortæller om deres særlige baggrund og identitet som del af det danske mindretal i Tyskland. Dermed er det danske mindretal blevet aktualiseret i unge danskeres bevidsthed. Især disse møders ung-til-ung karakter og åbne debatform har fået meget positive tilbagemeldinger. Opmuntret af succesen med elevambassadørkorpset har Grænseforeningen fortsat ungdomsarbejdet og samtidig drejet fokus ind på fællesnævnere blandt unge fra nationale mindretal og etniske minoriteter. Dette har bl.a. resulteret i et tøseprojekt med møder mellem unge piger med etnisk minoritetsbaggrund og unge sydslesvigske piger fra det danske mindretal. Ideen med pilotprojektet var at videreudvikle succeserne fra disse to projekter og på langt sigt etablere et kulturmødeambassadørkorps bestående af unge fra forskellige mindretals- og minoritetsbaggrunde. Kulturmødeambassadørerne skal kunne rejse rundt og starte dialog og debat mellem unge om kulturmøde, flerkulturel- og flersproglig identitet, interkulturelle kompetencer osv. På grund af den korte tidsramme for pilotprojektet har der kun været involveret unge kulturmødeambassadører fra det danske og frisiske mindretal i Tyskland, men vi har også arbejdet på at inddrage unge fra det tyske mindretal og forskellige etniske minoriteter i Danmark. Formålet med pilotprojektet var overordnet at teste holdbarheden af ung-til-ung debatmødekonceptet samt at afprøve det over for nye målgrupper på videregående uddannelsesinstitutioner, foreninger og højskoler. På baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet var det derudover målet at udarbejde en større ansøgning om fortsættelse af projektet med støtte fra Integrationsministeriets puljemidler. Pilotprojekt udførtes på fire måneder fra 1. december marts Pilotprojektets resultater Der lykkedes at arrangere og afholde fire debatmøder på henholdsvis Politiskolen (2 debatmøder), Krogerup Højskole og hos foreningen Muslimer i Dialog på Nørrebro i løbet af pilotprojektperioden. Disse fire debatmøder har alle fået meget positive tilbagemeldinger. Dermed har vi har fået bekræftet, at ideen med kulturmødeambassadørkorpset og ung-til-ung debatmøder er salgbar hos uddannelsesinstitutioner og foreninger. De unge tilhørere på de fire debatmøder har meldt tilbage, at de synes, det har været rigtig spændende, og meget vedkommende og relevant især fordi de kunne debattere med nogle jævnaldrende unge, og det dermed blev en meget åben og uformel atmosfære. Flere tilhørere har understreget, at debatmøderne var nemmere at relatere sig til og engagere sig i, fordi de ikke var så foredragsagtige, men mere baseret på dialog og samtale. Stort set ingen af tilhørerne på de fire debatmøderne vidste noget om det danske mindretal eller Sydslesvig i forvejen, men de syntes, at det var spændende at høre om, fordi det blev sat ind i en aktuel ramme og kunne diskuteres sammen med problemstillinger fra det danske samfund f.eks. i forhold til etniske minoriteter. Fra flere tilhøreres side er der udtrykt et ønske om at få unge med indvandrerbaggrund ind som oplægsholdere. Disse tilbagemeldinger er vi rigtig glade for, fordi det passer med vores idé om,

9 hvordan vi kan videreudvikle pilotprojektet til et større og længerevarende Kulturmødeambassadør- projekt, hvilket vi afslutningsvis i pilotprojektet også søgte Integrationsministeriet og forskellige fonde om økonomisk støtte til. Dermed er der arbejdet intenst på at omsætte pilotprojektets erfaringer og ideer til forankring i et større projekt på længere sigt. Daghøjskoleforeningen Fra kursusbevis til realkompetencedokumentation Dette projektet har haft som formål at kvalificere den praktiske brug af Undervisningsministeriets realkompetenceredskab til tredje sektor, så det kan fungere som et fælles dokumentationsformat på tværs af de folkeoplysende skoleformer som alternativ til traditionelle kursusbeviser. Projektet har sigtet på at supplere DFS eksisterende erfaringer, indsats og materialer til kvalificering af folkeoplysende aktørers arbejde med realkompetence, specifikt i forhold til UVMs realkompetence-redskab til tredje sektor, gennem inddragelse og udvikling af erfaringer med kursusbeskrivelser i rammen af realkompetencedokumentation. Dette mål er opfyldt gennem den guide til gode kursus- og produkt-/projektbeskrivelser, der er et konkret resultat af projektet. Det var desuden et selvstændigt formål med projektet at inddrage relevante aftagere med henblik på at styrke deres interesse for og ejerskab til UVMs realkompetenceredskab for tredje sektor. På dette felt er der ikke helt opnået de resultater, som vi sigtede efter, men der er dog etableret kontakter og gennemført research, der kan danne grundlag for videre arbejde med problemfeltet, eks. i forbindelse med DFS realkompetence-guide-kurser. Projektets forløb Projektets fokus har været at udarbejde en guide, som kan hjælpe de enkelte skoler med at give det samlede dokument, d.v.s. både kursusbeskrivelsen og projekt- eller produktbeskrivelsen, størst mulig dokumentationsværdi i forhold til relevante aftagere. Fokus har især været på det formelle uddannelsessystem, idet det især er her papirdokumentation efterspørges. I forbindelse med udviklingen af guiden til gode kursus- og produkt/projektbeskrivelser er følgende projektfaser blevet gennemført: Kortlægning af relevant erfaring, september Kortlægningen af relevant eksisterende erfaring fra praksis og udviklingsprojekter blev gennemført med henblik på at uddrage den viden, som allerede ligger på området i forhold til kursusbeskrivelser. I den endelige netudgave af guiden, skal der linkes til flere af disse projekter, så de der bruger guiden kan se eksempler på, hvordan beskrivelsen af læringsrummet kan se ud. Skitse til guide, september På baggrund af kortlægningen blev første udkast af guiden lavet. Møde med central sparringsgruppe, oktober I efteråret blev en sparringsgruppe præsenteret for projektet. Gruppen kom med kvalificerede ændringsforslag til den foreløbige guide. En klar tilbagemelding fra gruppen var, at det er vigtigt, at realkompetencedokumentet er kort og aftagerrettet. Sparringgruppen var bredt sammensat for at sikre størst mulig anvendelighed og troværdighed for realkompetencedokumentet hos aftagerne, men også for at styrke deres kendskab og 'ejerskab' til dokumentet. Indledende arbejdsseminar for deltagende skoler, december I arbejdsseminariet deltog bl.a. højskoler, daghøjskoler, AOF, DOF, DGI. På seminaret blev deltagerne præsenteret for den foreløbige guide, et kursusbevisformat og redskab (udviklet af LOF og NETOP) samt forskellige eksempler på kursusbeskrivelser. Deltagerne blev bedt om at reflektere over egen skoleprofil, og hvilke aftagere, det ville være relevant at tage kontakt med for at få konkret sparring på kursusbeviset.

10 Afprøvningsfase lokalt i samarbejde med relevante aftagere, december - marts I denne fase skulle projektdeltagerne tage kontakt med deres relevante aftagere og præsentere dem for kursusbeskrivelser og indsamle viden om, hvilke informationer aftagerne så som helt centrale i forhold til at bruge dokumentationen i en realkompetencevurdering. Vi har erfaret, at det har været en ressourcekrævende opgave for skolerne at gennemføre møder med aftagere, og det har for flere projektdeltagere ikke været muligt at mødes med aftagere, hvorfor den konkrete respons på selve guiden har været mere begrænset end forventet. Erfaringsopsamling via fokusgruppeinterviews, april - maj Vi har gennemført to fokusgruppeinterviews med projektdeltagere i henholdsvis Fredericia og København. I interviewene fremkom deltagerne med konkrete perspektiver på guiden og overvejelser omkring brugen af UVMs redskab. Bl.a. gav de interviewede udtryk for, at processen med at udfylde redskabet, selve afklaringsdelen, har meget stor værdi for den enkelte. Et konkret bud, der kom ud af fokusgruppeinterviewene, var hvorvidt 'Beskrivelsen af særlige projekter eller produkter i forbindelse med kurset' er en rammende overskrift set i et aftagerperspektiv. For at tydeliggøre, at denne del handler om det personlige udbytte af kurset kunne overskriften eks, være Min andel i kurset' eller 'Det særlige ved kurset for mig'. Justering af guide, maj- juni Efter fokusgruppeinterviewene har vi indarbejdet deltagernes kommentarer i guiden. Desuden har vi, gennem kontakt til forskellige professionsbachelor-uddannelser, samt via en rapport udarbejdet af Nationalt Videncenter for Realkompetencevurderinger, der skitserer pædagoguddannelsers vurderingskriterier, fået et billede af de kriterier, som uddannelsesstederne har i forbindelse med realkompetence-vurderinger. Disse kriterier har vi inddraget i færdiggørelsen af den endelige guide. Den oprindelige plan var at afholde et afsluttende møde med den centrale sparringsgruppe i juni, men det valgte vi at aflyse, fordi vi ikke havde tilstrækkeligt med nyt materiale i forhold til mødet i oktober Grunden er at kun få af de deltagende skoler har formået at få relevant kontakt med aftagerne inden for projektets tidshorisont og ramme. Resultat Projektets konkrete resultat er den færdige guide, der giver gode og relevante retningslinier for, hvordan den konkrete folkeoplysende kontekst kan beskrives i forbindelse med realkompetencedokumentation, så denne får størst mulig værdi og anvendelighed for deltageren og forskellige aftagere. Guiden er i øjeblikket en papirversion. Netudgaven vil indeholde diverse links til flere af de projekter og erfaringer, som indgik i projektets indledende kortlægning af relevant erfaring. Desuden skal guiden linke til forskellige eksempler på uddannelsesinstitutioners retningslinjer for realkompetencevurdering, samt til en artikel om hvordan realkompetence kommer i spil i forhold til de formelle uddannelser. Erfaringer viser, at gode eksempler fra den virkelige verden, som kan konkretisere guidens 'teoretiske' retningslinier er afgørende for den praktiske anvendelighed. Det er som nævnt ikke lykkedes at få samlet tilstrækkeligt med eksempler til, at den planlagte eksempelsamling har kunnet opbygges. I forbindelse med gennemførelsen af DFS' realkompetence-guide-uddannelse i vil Foreningen opfordre tit, at guiden bliver benyttet. Realkompetence-guide uddannelsen kan således bidrage til videreudvikling af guiden og til opbygningen af en eksempelsamling. I det omfang det lykkes, vil sparringspartnergruppen blive invitertet til at kommentere og perspektivere resultaterne. Til vores fokusgruppeinterview fremgik det, at arbejdet med kursusbeskrivelser, herunder bl.a. en beskrivelse af skolens værdigrundlag, internt på skolerne har givet anledning til mange væsentlige refleksioner. At få diskuteret værdigrundlag, læringsrum, kursusindhold, formål med undervisning mm. er en væsentlig forudsætning for at kunne udarbejde et retvisende kursusbevis. Samtidig har denne proces/øvelse med at få sat ord på noget, som måske kan virke selvfølgeligt, også en selvstændig værdi. Som en af de interviewede gav udtryk for "så er disse snakker guld værd".

11 Vi er endnu engang blevet bekræftet i, at processen og det at få syn for og ord på det man kan, er det væsentligste udbytte af, at arbejde med realkompetence. I dette projekt har fokus været på kontekstbeskrivelserne og vi mener, at det er vigtigt og relevant at beskæftige sig hermed, fordi realkompetencer netop er kontekstbundne og en beskrivelse af realkompetencer derfor kun giver mening, hvis man kender konteksten. Men det må ikke skygge for den primære, personlige afklaringsproces. I arbejdet med dette projekt har det været interessant at opdage, hvor lidt materiale omkring uddannelsernes realkompetencearbejde, der er tilgængeligt via nettet. Bl.a. har sygeplejerskeuddannelsen en central hjemmeside for uddannelsen, hvor der intet står om muligheden for at blive realkompetencevurderet i forbindelse med ansøgning. Dette er et eksempel på, at synliggørelsen af mulighederne for at blive realkompetencevurderet endnu ikke er bredt udbredt. AOF Videreudvikling af Individuel Forberedende Uddannelse Projektet blev iværksat foråret 2008 og afsluttet juni 2009 og blev udviklet i sammenhæng med projektet "Folkeoplysning og motivation for læring", som Daghøjskoleforeningen er ansvarlig for. Til projektet blev nedsat en følgegruppe bestående af repræsentanter fra: FOF, LOF, DOF, NETOP, DPU og DFS. Formålet med projektet blev beskrevet således: 1. "Det overordnede projektmål er, at vi ønsker anerkendelse af folkeoplysningens samfundsmæssige værdi i forhold til uddannelse og læringsmotivation. Konkret vil vi opnå Undervisningsministeriets anerkendelse af et bestemt pædagogisk koncept i en form, der kan sammenlignes med FVU - modellen". 2. "Det konkrete projektmål er at udarbejde en konceptbeskrivelse med efterfølgende forsøgsprojekter og dokumentation for resultater til brug for det politiske mål med anerkendelse af et bestemt pædagogisk koncept, som individuelt forbereder deltagerne på uddannelse". Ad 1. Den politiske anerkendelse Vi besluttede fra starten at forankre projektet i regi af Dansk Folkeoplysnings Samråd, da vi vurderede, at det ville styrke den politiske gennemslagskraft. Det betyder, at projektets politiske del er lagt i Samrådets bestyrelse. Projektets materialer dvs. "Undervisningsvejledningen" og rapporten "Mønsterbrydende læringsrum i folkeoplysningen" danner baggrund for argumentationen for at få etableret et folkeoplysende individuelt tilrettelagt læringsforløb rettet mod formel uddannelse. I tilknytning hertil er udarbejdet et mindre notat til politikere samt en pixi-udgave om projektet til øvrige meningsdannere og potentielle samarbejdspartnere. Vejen mod politisk anerkendelse og taxameterordning er lang, og derfor er vi naturligvis heller ikke nået i mål inden for projektets tidsramme. Men vi har fået udarbejdet materialer og notater, som skal danne baggrund for det videre arbejde. Og det videre arbejde er allerede i gang. Hen over sommeren vil der blive udarbejdet artikler om projektet til pressen og relevante fagblade. Derudover har vores repræsentanter i Undervisningsministeriets folkeoplysningsudvalg, som arbejder med revision af folkeoplysningsloven, inddraget IFU projektets intentioner og mål i diskussionerne om folkeoplysningen som brobygger til formel uddannelse. Ad 2 Konceptbeskrivelse / undervisningsvejledning og pædagogisk koncept Midt i projektet måtte vi konstatere, at vi måtte ændre vores projektmål.

12 Vi kunne ikke arbejde med konceptbeskrivelser, da vores skolers opgaver konkret hænger sammen med kommunernes aktuelle behov og de udbudte liciteringer - og at disse skifter fra sæson til sæson. Samtidig var det dog klart, at de overordnede behov for forløb med det formål at bane vejen til formel uddannelse ikke ændres i samme hastighed. Derfor ændrede vi - med Samrådets accept - projektmålet til: "Det konkrete projektmål er at udarbejde en undervisningsvejledning som efterfølgende kan relateres til konkrete forløb - hele eller dele af forløbet - i foråret 2009 med efterfølgende dokumentation for tilfredshed og resultater" Udviklingen af projektet faldt i 2 dele: Til første del, undervisningsvejledningen, anvendte vi dels allerede udviklede materialer i AOF og Daghøjskoleforeningen, nemlig "Vejledning og folkeoplysning", Daghøjskoleforeningen "God praksis i daghøjskolevejledningen", Daghøjskoleforeningen "Fokus på realkompetence", Daghøjskoleforeningen og DFS "AOF Forskole til formel uddannelse", AOF Danmark Desuden lavede vi 2 spørgeskemaundersøgelser: Sommer 2008: En undersøgelse af forskoler og vejledningsforløb rettet mod bl.a. formel uddannelse. Undersøgelsens mål var at afdække den allerede eksisterende praksis på området Forår 2009: En undersøgelse af hvilke evalueringsmetoder, der anvendes på IFU-lignende forløb. Resultatet af denne del af projektet er: "Individuel Forberedende Uddannelse undervisningsvejledning til skoleledere og undervisere" Anden del af projektet er feltstudier og analyser af praksis foretaget af 2 forskere fra DPU, Steen Elsborg og Steen Høyrup Pedersen. Første del af dette arbejde hører under Daghøjskoleforeningens projekt: "Folkeoplysning og motivation for læring". Her blev undervisningens praksis undersøgt og lærere og ledere blev interviewet. Anden del af forskernes arbejde hører under dette projekt, og her er undersøgelsen læring set fra deltagernes perspektiv - herunder tilfredshed og læringsudbytte. Resultatet af disse studier og analyser er rapporten: " Mønsterbrydende læringsrum i folkeoplysningen - motivation skabes i samarbejde" Resultater Vi har fået udarbejdet en gennemarbejdet Undervisningsvejledning, som allerede nu kan anvendes af vores skoler til beskrivelse af konkrete forløb kan anvendes til udvikling af forløb i forbindelse med eventuelt lovgivningsmæssige forløb med taxameter Vi lykkedes ikke med at etablere konkrete forløb i nærværende projekt ud fra undervisningsvejledningen. Det var simpelthen ikke tidsmæssigt muligt at nå. Men vi fik indhentet evalueringsmetoder til sammenlignelige forløb, som nu indgår i Undervisningsvejledningen. Resultatet af projektets forskning blev ikke et pædagogisk koncept, men derimod en beskrivelse af en særegen folkeoplysende læringsmetode. Beskrivelsen af denne læringsmetode kan anvendes allerede nu i forbindelse med udbud i argumentationen for folkeoplysningens placering i forhold til, at flere unge skal have en formel uddannelse Endelig har vi fået udarbejdet notater til politikere og samarbejdspartnere om IFU. Undervisningsvejledningen, rapporten om folkeoplysningens læringsrum samt faktapapir om IFU til samarbejdspartnere udsendes i uge 26 til alle oplysningsforbund og daghøjskoleforeningen til videre distribution i vores respektive organisationer. Materialer til de politiske meningsdannere udsendes fra DFS.

13 Det videre arbejde Vi har ikke i skrivende stund taget konkret stilling til, hvorledes vi skal følge op på IFU-projektet. Men der er ingen tvivl om, at de politiske mål fortsat skal forfølges, ligesom der også er behov for yderligere udviklingsarbejde til beskrivelse og kvalificering af den folkeoplysende læringspraksis. Ishøj Oplysningsforbund og Ishøj Daghøjskole Flerkulturel miljøformidling i lokalområdet. Succeskriterier at 80 kvinder bliver kvalificerede miljøambassadører at 12 kvinder bliver uddannet til miljøformidlere at Ishøjs borgere bliver mere bevidste om miljø og klima at det resulterer i målbare besparelser hos den enkelte familie at kvindernes ægtefæller kommer på kursus i miljø at gøre deltagerne til aktive miljøbrugere at udbrede kendskabet til indeklima og miljø Metodeudvikling og udviklingsperspektiv Metodeudviklingen er en fortsættelse af sidste års erfaringer, i dette projekt lægger vi vægt på: at nå lokalmiljøet og åbne døre til dialog og oplysning at kvalificere folkeoplysningen ved at udvikle samarbejde mellem forskellige private selskaber og det offentlige samt professionelle og frivillige at bygge bro imellem danskere og etniske minoriteter at synliggøre folkeoplysningens værdier og muligheder i lokale samfund at skabe nye rammer for fremtidens folkeoplysning at inddrage nye målgrupper i folkeoplysningen Formidling Der udarbejdes en samlet rapport om projektet Der arrangeres en konference for DFS medlemmer som afslutning på ISOFs og IDHs projekt medio juni Vi tilbyder at videreformidle erfaringer og resultater i DFS demokratiske forum, samt i andre relevante fora Der udarbejdes en pjece på flere sprog til den videre formidling til nye borgere. Pjecen stilles til DFS rådighed. Resultater i forhold til succeskriterier 37 kvinder fik diplom som miljøambassadører 8 kvinder blev uddannet til miljøformidler, der var visiteret 18 kvinder Ishøjs borgere bliver mere bevidste om miljø og klima. Der blev besøgt 120 familier i Ishøj og formidlet miljøvenlig drift af boliger. Målbare resultater kan ses når familierne får deres forbrugsopgørelser. Adfærd under vores besøg indikerer, at familierne ændrer adfærd, stik tages ud af kontakterne, standby el slukkes, familier har ringet tilbage og spurgt om miljømærkede rengøringsmidler og vi er blevet modtaget af flere familier, der har sagt Kom ind. I har besøgt en ven eller min søster, jeg vil gerne høre... Kvindernes ægtefæller kommer på kursus i miljø. Der har været holdt en kursusdag for mænd, der kom dog flest kvinder, 19 kvinder og 8 mænd samt 7 børn. At gøre deltagerne til aktive miljøbrugere. Alle deltagere har ændret adfærd efter endt kursus. At udbrede kendskabet til indeklima og miljø. Der er formidlet indeklima til alle familier.

14 Resultater i forhold til metodeudvikling og udviklingsperspektiv at nå lokalmiljøet og åbne døre til dialog og oplysning at kvalificere folkeoplysningen ved at udvikle samarbejde mellem forskellige private selskaber og det offentlige samt professionelle og frivillige at bygge bro imellem danskere og etniske minoriteter at synliggøre folkeoplysningens værdier og muligheder i lokale samfund at skabe nye rammer for fremtidens folkeoplysning at inddrage nye målgrupper i folkeoplysningen Resultater i forhold til formidling Der er udarbejdet en evalueringsrapport om projektet. Der arrangeres en konference for DFS medlemmer som afslutning på ISOFs og IDHs projekt. Projektet er afsluttet ultimo juli Konferencen er ikke afholdt endnu, men miljøambassadørkurset er formidlet til Dansk Oplysningsforbunds Landsmøde. Vi tilbyder at videreformidle erfaringer og resultater i DFS demokratiske forum, samt i andre relevante fora. Vi har holdt workshops på Dansk Oplysningsforbunds Landsmøde i maj Der udarbejdes en pjece på flere sprog til den videre formidling til nye borgere. Der er udarbejdet en pjece på dansk.

Lederuddannelse i folkeoplysningen

Lederuddannelse i folkeoplysningen Lederuddannelse i folkeoplysningen Projektrapport Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling Afrapportering i fb. med bevilling af udviklingsmidler fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (UVM) Aalborg d. 5. december 2005 Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling FO-Aalborg FO-AALBORG,

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Bestyrelsesudvikling

Bestyrelsesudvikling LOF HASLEV Bestyrelsesudvikling Sådan gør vi i LOF Haslev 1. februar 2015 LOF Haslev Ligger på Midtsjælland i Faxe Kommune 2.441 timer i 2014 Udbudt 160 hold i 2014-2015 Økonomi: meget fornuftig 50-års

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Profil: 30 indkomne besvarelser fordelt på 17 kvinder og 13 mænd. Hovedparten af lederne er mellem 46-55 år (14) og 56 65 år (10).

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Folkeoplysningen bygger bro til uddannelse En bred vifte af tilbud på samme folkeoplysende platform

Folkeoplysningen bygger bro til uddannelse En bred vifte af tilbud på samme folkeoplysende platform Folkeoplysningen bygger bro til uddannelse En bred vifte af tilbud på samme folkeoplysende platform udgivet af de folkeoplysende skoleforeninger DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅD Denne folder er udgivet af

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Rapport om. Lederes læringsmiljøer

Rapport om. Lederes læringsmiljøer Rapport om Lederes læringsmiljøer Ledernes Hovedorganisation Juli 03 Indhold Forord...3 Sammenfatning...4 Fremtidens læringsformer...5 Læringsformer lederuddannelser og korte kurser i ledelse...7 Kompetencegivende

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført oktober 2014 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013

RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013 KULTURSTYRELSEN H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013 jf. 44, stk. 1, 1. pkt., i lov om støtte til folkeoplysende

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført juli 2013 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

Møde i Folkeoplysningsudvalget tirsdag den 15. februar 2005, kl. 17.00 i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE. 1... Meddelelser...

Møde i Folkeoplysningsudvalget tirsdag den 15. februar 2005, kl. 17.00 i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE. 1... Meddelelser... Møde i tirsdag den 15. februar 2005, kl. 17.00 i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE 1... Meddelelser... 2 2... Foreningsberetninger 2004... 2 3... Godkendelse af internt kursus for FDF Ballerup...

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Tag det første skridt til at blive en endnu bedre leder! Et personligt uddannelsesforløb for ledere i klubber og foreninger i fritids- og idrætslivet

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

den kompetente borger Gode råd til fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker

den kompetente borger Gode råd til fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker den kompetente borger Gode råd til fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker Den kompetente borger Gode råd til fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker Copyright Borgerservice

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Derfor vil vi undersøge:

Derfor vil vi undersøge: Ansøgning fra Ungdomsskoleforeningen (USF) 1. Titel: Hvad er titlen på projektet/ opgaven? 2. Ansøger: Hvem er ansøger, herunder tovholder/ansvarlig, samt eventuelle samarbejdspartnere? 3. Formål og problemformulering:

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Åbent møde i Folkeoplysningsudvalget, tirsdag den 17. december 2002.

Åbent møde i Folkeoplysningsudvalget, tirsdag den 17. december 2002. Åbent møde i, tirsdag den 17. december 2002. Dagsorden (omfter punkterne 1-7) Meddelelser a) BMSI frafalder ansøgning om tilskud i 2003 b) Orientering om sager fra KFU, herunder pjecen "Ballerupmodellen"

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning Titel Samværets betydning på højskolen Relation til s Handlingsplan (Mål og indsatsområde) I handlingsplanen for -2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg 1 Indledning Denne kvalitetsaftale fastsætter fælles retningslinjer for, hvordan praktikforløb for elever på social- og sundhedsuddannelserne

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Bibliotekerne som læringsrum. 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek

Bibliotekerne som læringsrum. 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek Bibliotekerne som læringsrum 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek Dagens program Kl.8.45-9.00: Kl.9.00-10.00: Kl.10.00-11.15: Kl.11.15-12.00: Kl.12.00-13.00: Kl.13.00-13:45: Kl.13.45-14:30:

Læs mere

100 nye lektiecaféer Bibliotekskoncepter til lektiehjælp, læring og styrkelse af aktivt medborgerskab Vejledning fra Biblioteksstyrelsen

100 nye lektiecaféer Bibliotekskoncepter til lektiehjælp, læring og styrkelse af aktivt medborgerskab Vejledning fra Biblioteksstyrelsen 100 nye lektiecaféer Bibliotekskoncepter til lektiehjælp, læring og styrkelse af aktivt medborgerskab Vejledning fra Biblioteksstyrelsen Elektronisk udgave August 2006 Udarbejdet af Ann K. Poulsen Udgivet

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune.

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. LEDERAKADEMIET 2013-2014 Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. Lederakademiets deltagere vil efter akademiets afslutning modtage et

Læs mere

Uddannelseskatalog. Undervisning i værktøjer til effektdokumentation på Det specialiserede sociale område/børn og Ungeområdet

Uddannelseskatalog. Undervisning i værktøjer til effektdokumentation på Det specialiserede sociale område/børn og Ungeområdet Uddannelseskatalog Undervisning i værktøjer til effektdokumentation på Det specialiserede sociale område/børn og Ungeområdet Indhold Indledning... 3 Priseksempler... Error! Bookmark not defined. Grundkursus

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Projekt Frivillig. Projektejere LOF og FORA. støttet af DFS. v/ Marlene Berth Nielsen og Lene Buerup Andersen

Projekt Frivillig. Projektejere LOF og FORA. støttet af DFS. v/ Marlene Berth Nielsen og Lene Buerup Andersen Projekt Frivillig Projektejere LOF og FORA v/ Marlene Berth Nielsen og Lene Buerup Andersen støttet af DFS Formål med projektet Hvordan sikrer vi, at lokalafdelinger kan tiltrække nye frivillige (til bestyrelser

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling

Læs mere

BIBLIOTEKET KAN. Fortællinger og værktøjer der styrker bibliotekets visuelle kommunikation i Region Sjælland & Bornholm

BIBLIOTEKET KAN. Fortællinger og værktøjer der styrker bibliotekets visuelle kommunikation i Region Sjælland & Bornholm BIBLIOTEKET KAN Fortællinger og værktøjer der styrker bibliotekets visuelle kommunikation i Region Sjælland & Bornholm Forår 2013 UiWE Roskildebibliotekerne Biblioteker under udvikling 2 Velkommen UDVEKSLING

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

Revideret arbejdsplan, version 3

Revideret arbejdsplan, version 3 1 Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Application ID: AD 2009_1 17497 03.10.2009 / hjv Revideret arbejdsplan, version 3 Indhold FORMÅL OG MÅL... 2 Formål

Læs mere