Arbejdslivs Nyhedsbrev

Transkript

1 Arbejdslivs Nyhedsbrev November 2013 Succesfuld konference: Det digitale Danmark er ungt - er de ældre borgere med? November september 2013 afholdte Center for Arbejdsliv konferencen Det digitale Danmark er ungt - er de ældre borgere med? som led i afslutningen af projektet Senior Online, finansieret af Velux Fonden. Knap 100 beslutningstagere og aktører var dukket op til konferencen for at høre om undersøgelsens resultater og for at være med til at udvikle ideer til, hvordan 65+ bedst kan inkluderes i digitaliseringen. Det var en konference med meget højt aktivitetsniveau, alle deltagere arbejdede med aktuelle problemstillinger, og der var stor entusiasme i debatterne. Dagen sluttede med en livlig debat mellem Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup og tidligere MF Lone Dybkjær. Teknologisk Instituts undersøgelse viser bl.a., at ca ældre aldrig har prøvet at være på internettet, så det tyder på, at der er stort behov for at gå nye veje for at hjælpe de ældre med på digitaliseringen. Konferencens mange gode og alternative idéer blev efterfølgende bearbejdet af projektets ressourcegruppe, således ideerne kan adresseres til digitaliseringens centrale aktører. 1

2 Se det elektroniske formidlingsmateriale her. Læs mere om projektets analyserapporter samt om resultaterne kan findes her. Liv Forsberg Telefon:

3 Udbudskrav koster hospitalerne dyrt November 2013 Af seniorkonsulent Henrik Vejen Kristensen og seniorkonsulent Palle Banke, Teknologisk Institut. Sundhedsvæsenet bør finde fælles fodslag i indsatsen mod hospitalsbårne infektioner. Ikke mindst i indkøbet af nye materiel og teknologi. Hospitalserhvervede infektioner er en stor udgift for det danske sygehusvæsen. Det anslås, at 8-10 procent af patienterne får en infektion som følge af indlæggelsen. Center for Arbejdsliv har i clean BED projektet kortlagt praksis for hygiejnekontrol og rengøring af hospitalssenge i Danmark. Ny kortlægning af praksis Kortlægningen viser, at usikkerhed om de nødvendige renhedskrav og diversiteten af nuværende og fremtidige rengøringsmetoder kan blive en central udfordring for udviklingen af nye rengøringsegnede hospitalssenge, der understøtter sundhedsvæsenets kamp mod hospitalserhvervede infektioner. Kortlægningen viser, at mange hospitalers rengøringssystemer og metoder er underlagt en række hensyn og forhold, som ikke henledes til kriterier for hygiejne og rengøring. Indkøbsstrategier, fysisk indretning og elevatorkapacitet er ofte afgørende for, om der rengøres senge på den ene, anden eller tredje måde. Hver metode stiller særlige designog kvalitetskrav til sengen, hvis rengøringen skal effektiviseres og løftes på kvaliteten. I kortlægningsrapporten har vi identificeret 4 dominerende systemer for rengøring, baseret på 2 centrale faktorer - centralisering og automatisering. Som illustreres i nedenstående matrixer peger rapporten på, at fremtidens dominerende rengøringssystem vil udnytte flere rengøringsmetoder i kombination med en decentral manuel rengøring på sengestuen, som den hyppigst anvendte. I dag anvendes manuel rengøring på mange hospitaler - både i centrale sengeredninger og på sengestuerne. Alligevel stilles der i udgangspunktet altid krav om, at sengene skal kunne leve op til vaskekravene i sengestandarden, som regulerer en række funktionalitets-, sikkerheds- og kvalitetskrav i udviklingen af hospitalssenge. Vaskekravene kræver materialer og sengedesigns, der kan modstå termisk desinfektion i centrale vaskeanlæg. Er desinfektion af senge ved 85 grader C nødvendigt? Kortlægningen har vist, at termisk desinfektion ved 85 grader C nedslider materialer og skaber korrosionsproblemer på sengen. Korrosion er notorisk svær at rengøre og desinficere og giver på den halvlange bane nye hygiejniske udfordringer. Kravene kan dermed gå hen at blive dyre i såvel indkøb som senere drift og vedligehold på 3

4 hospitalerne. Spørgsmålet er, om kravene er tidssvarende. Flere studier indikerer, at sengen faktisk kan rengøres tilstrækkelig uden desinfektion med vask i varmt vand på 85 grader C. Der kan faktisk opnås en fuldt betryggende rengøring ved lavere temperaturer. Det konkluderer førende mikrobiologiske overlæge Torsten Slothsbjerg fra Hvidovre Hospital med baggrund i mikrobiologiske undersøgelser på Hvidovre og Bornholms Hospital. Kravet om skylning ved 85 grader er oprindeligt et krav til kirurgiske instrumenter. Det er ikke nødvendigt til senge, som formentlig kan klare sig med lavpasteuriseringstemperatur eller vask ved 45 grader. Temperaturen i vaskeprocessen er afgørende for, hvilke materialer der kan anvendes til sengens komponenter. Faktum er, at meget eksisterende udstyr på hospitalerne i dag ikke vil overleve en vaskepraksis med temperaturer på 85 grader C. Kravene kan blive dyre Desværre kan denne oversættelse af kravene gå hen at blive rigtig dyrt for hospitaler og andre, som anvender standarden som minimumskrav i deres udbud og ved indretning af deres vaskesystem. Lad os nævnte 4 fordyrende forhold: Vask ved 85 grader vil ødelægge overflader og komponenter på en væsentlig del af deres inventar og udstyr med tiden. Vask ved høj temperatur øger miljø- og driftsomkostninger på vaskeanlæg væsentligt. Udvikling, test og valg af materialer til sengen fordyres, og regningen må forventes at lande hos indkøberne. Ødelagte overflader giver korrosion, der er notorisk kendt for at være svære at desinficere, og dermed har et øget infektionshygiejnisk problem. Derfor risikerer offentlige indkøbere at lave en fejlindvestering i millionklassen, når der skal investeres til nye senge til de kommende supersygehuse, hvis ikke man finder et bedre fælles fodslag for indsatsen. clean BED - Innovative alternativer I clean BED projektet har vi sat os for at finde alternativer til termisk desinfektion og se på nye design- og materialeløsninger, som kan klare fremtidens vaske- og desinfektionskrav. En forudsætning for at vurdere alternativer er at arbejde med udgangspunkt i renhedskriterier, og ikke - som i standarden - en bestemt teknik. I den kommende projektperiode testes nye alternativer til såvel rengøringsmetoder som designs med udgangspunkt i nye renhedskriterier. Læs mere her: Kortlægningsnotat - sengerengøring på danske hospitaler: Kortlægningsnotat - sengerengøring på danske hospitaler.pdf Projekt clean BED Henrik Vejen Kristensen Telefon: hvk@teknologisk.dk 4

5 DiabeticLink - nyt digitalt værktøj til en nemmere hverdag med diabetes November 2013 Antallet af mennesker der får konstateret diabetes stiger kraftigt i de kommende år som følge af ændret livsstil og aldring i store dele af verden inkl. Danmark. God diabetesregulering kan spare den enkelte for sygdomskomplikationer og samfundet for stigende udgifter til behandling. Sikring af den rette balance mellem kost, fysisk aktivitet og medicin er afgørende, og det kræver viden, motivation og nye værktøjer. DiabeticLink - delprojekt i Patient@home Et nyt projekt i forsknings- og innovationsplatformen Patient@home vil udvikle et digitalt værktøj til håndtering af hverdagen med diabetes - DiabeticLink. Formålet med projektet, der ledes af Center for Arbejdsliv, Teknologisk Institut, er at understøtte diabetikere i at tage vare på eget helbred gennem selvmonitorering, ny viden og fællesskaber med andre diabetespatienter. DiabeticLink dækker 3 områder: Bruger-til-bruger støtte via social medieplatform - blogs og diskussionsfora. Patientuddannelse - videnressourcer om diabetes (vejviser til medicin, bivirkninger, kost, motion, hverdagsliv, opskrifter og gode råd om risikofaktorer). Selvmonitorering - måling af blodsukker, vægt og medicin samt visualisering af sammenhæng mellem helbredsmål, træningsindsats og diabetesudvikling Nye metoder og teknologi til patientuddannelse Portalstrukturen DiabeticLink System udvikles af forskere på University of Arizona og testes i øjeblikket i USA, Taiwan og Kina. Målet med Patient@home delprojektet DiabeticLink er at udvikle en dansk version af dette system med afsæt i ny viden og metoder til sundhedskommunikation, patientuddannelse, big health data computing og datavisualisering, tilpasset en dansk kontekst. Der gennemføres i øjeblikket brugerstudier blandt danskere med diabetes. De skal give indblik i hverdagsudfordringer med diabetes - når man er teenager, voksen, senior eller pårørende. Workshops skal også afdække behov og ønsker til indhold, funktion og krav til teknisk løsning. Øvrige aktiviteter i projektet: Afklaring af muligheder for datadeling blandt diabetespatienter. En dansk kravspecifikation af DiabeticLink. Udvikling af betaversion og design af dansk user interface. Test og tilpasning af DiabeticLink. Lancering af systemet og plan for fortsat drift i Danmark. 5

6 Fakta om projektet: Projektholder: Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv. Samarbejdspartnere: Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet, Artificial Intelligence Lab, Arizona University, Steno Center for Sundhedsfremme, Dansk Diabetesakademi og Syddansk Sundhedsinnovation. Periode: September 2013-september Finansiering: Dansk platform for forsknings- og innovationsprojekter med fokus på udvikling af velfærds- og sundhedsteknologier. Platformen består af mere end 40 nationale og internationale partnere fra det private erhvervsliv samt offentlige institutioner. Projektet udvikler nye produkter og services, som mindsker presset på den offentlige sektor og gør det trygt at være patient i eget hjem. Læs mere her. Marie Paldam Folker Telefon: mpf@teknologisk.dk 6

7 Undgå udvikling- her har du opskriften! Forskning i og udvikling af et godt psykisk arbejdsmiljø taler et tydeligt sprog om, at anerkendelse hænger stærkt sammen med udvikling og dermed styrket produktivitet og konkurrenceevne. Ledelse og udvikling er ikke kun strategiplaner, men også i de små situationer i hverdagen at udvikle, anerkende, give god kritik på rette tid og sted, skabe samarbejde og undgå, at små konflikter vokser sig store og vanskelige at løse. I hverdagssituationerne og i de små møder - formelle, men især måske de informelle møder - mellem mennesker på arbejdspladsen, er der muligheder for at skabe en udvikling, hvis vi er opmærksomme på kommunikationen og på eksempelvis at give passende feedback. Arbejdsliv vender det hele lidt på hovedet, og har på baggrund af erfaringer fra udviklingssamarbejde med virksomheder samlet en afrivningsblok med de 25 bedste undskyldninger for ikke at involvere sig på arbejdspladsen. Afrivningsblokken kan bestilles hos Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv, og koster 15 kr. pr. stk. ekskl. moms: Christina Rosendahl, telefon , crl@teknologisk.dk. Christina Rosendahl Telefon: crl@teknologisk.dk 7

8 Invitation til workshop Samarbejde og Forretning - modeller for fremtidens telemedicin og telesundhed November 2013 Projektet Telemed.nu - Danmark som telemedicinsk foregangsland inviterer til hands-on workshop om samarbejdsog forretningsmodeller til fremtidens telemedicin og telesundhedsløsninger. Workshoppen fokuserer på samarbejdsformer, processer og forretningsmodeller for telemedicin og vil give virksomheder og offentlige aktører mulighed for at komme med konkrete idéer til optimale samarbejdsformer inden for telemedicin og telesundhed. På dagen vil der være oplæg og praktiske øvelser omkring en fiktiv udfordring, som deltagerne skal samarbejde om at løse. Formålet med workshoppen er at give deltagerne lejlighed til at diskutere muligheder og modeller for samarbejde omkring konkrete telemedicinske løsninger. Resultatet af workshoppen vil give et indblik i potentielle samarbejdsparters behov og udfordringer, og deltagerne vil få mulighed for at påvirke de samarbejds- og forretningsmodeller, som projektet Danmark som telemedicinsk foregangsland vil arbejde med fremover. Tid og sted Det foregår i Aarhus på Alexandra Instituttet tirsdag d Læs mere om dagen og tilmeld dig her. Telemed.nu - hvad handler projektet om? Danmark får flere ældre med kroniske sygdomme, samtidig med at offentlige sundhedsbudgetter er under pres. Digitale løsninger til pleje og behandling på afstand er hjørnesten i omstilling af sundhedsvæsenet mod mere forebyggelse og hjælp til selvhjælp. Udvikling og anvendelse af telemedicinske løsninger indeholder et stort potentiale for danske virksomheder og offentlige organisationer. Potentialet risikerer dog ikke at realiseres pga. manglende integration mellem it-systemer og telesundhedsapparater, organiseringsformer der ikke understøtter effektivt tværsektorielt samarbejde og fravær af incitamenter til brug hos sundhedsprofessionelle, offentlige betalere og slutbrugere. Alexandra Instituttet, DELTA, FORCE Technology og Teknologisk Institut er derfor gået sammen om at igangsætte et økosystem omkring telemedicinske løsninger, som led i regeringens telemedicinske handlingsplan for udbredelse af telemedicin. Et telemedicinsk økosystem Økosystemet bringer private leverandører, sundhedsorganisationer, forskningsmiljøer og brugere sammen i et partnerskab for udvikling af fremtidens telemedicinske løsninger til patienter og borgere. Målene er: Øget udbredelse af telemedicinske løsninger til gavn for patienter og samfundsproduktiviteten. Udvikling af et stærkt eksportorienteret marked for telesundhedsløsninger i Danmark gennem anvendelse af internationale standarder. Skabelsen af et telemedicinsk økosystem baseret på internationale standarder sikrer, at systemløsninger og medicoudstyr kan snakke sammen, og at regulering af løsninger og forretningsmæssige vilkår er gennemskuelige og enkle at håndtere for offentlige og private parter. Det styrker sammenhæng og fremdrift for telemedicin og velfærdsteknologi i Danmark. 8

9 GTS Toolkits I løbet af projektet vil GTS-Institutterne derfor udvikle guidelines og praktiske værktøjer til offentlige udbydere og private leverandører af tele-sundhedsservices til borgere med kronisk sygdom: Systemintegration og open source it-arkitektur - Alexandra Instituttet. Certificering og godkendelse - DELTA. Organisation og forretning - Teknologisk Institut. Brugere og sikkerhed - FORCE Technology. Projektet samarbejder med National Sundheds-IT om national koordinering af infrastrukturarbejdet og med de to storskala telemedicinprojekter Klinisk Integreret Hjemmemonitorering og Telecare Nord om Open Tele - det første Open Source telemedicinske system, der anvendes i Danmark. Fakta om projektet Resultatkontrakten Telemed.nu - Danmark som telemedicinsk foregangsland er indgået mellem Rådet for Teknologi og Innovation samt DELTA, FORCE Technology, Alexandra Instituttet og Teknologisk Institut i perioden Alexandra Instituttet er projektholder. Marie Paldam Folker Telefon: mpf@teknologisk.dk 9

10 CareNet-arrangement Arbejdsmiljø & Velfærdsteknologi Hvordan håndterer I udfordringen med at være færre medarbejdere til at varetage stadig flere opgaver? Oplever I at have markant kortere tid til hver borger? Er der flere og flere af de dage, hvor du og dine kollegaer går hjem og er fysisk udkørte og stressede over de opgaver, I måske ikke nåede? Deltag i CareNet-arrangementet Arbejdsmiljø & Velfærdsteknologi og bliv klogere på, hvordan velfærdsteknologi kan hjælpe jer til et bedre arbejdsmiljø, samt hvordan I opnår den bedste effekt ved arbejdsmiljøforbedrende investeringer. D. 28. november 2013 kl i Odense. Se program og tilmeld dig her: Arbejdsmiljø og velfærdsteknologi - program.pdf Casper Burlin Telefon: cbu@teknologisk.dk 10

11 Energizer: Kængurunavn Formål: Fysisk kontakt Vågne op Grine sammen Tid: Ca. 5 minutter Egner sig bedst til gruppestørrelse: personer. Beskrivelse: Stil jer i en klump på gulvet. Alle skal nu gå hen og trykke hånd med en anden og sige sit navn. Når man har trykket hånd med en anden, overtager man den andens navn. Så hvis du har trykket hånd med Bente, hedder du Bente næste gang, du skal trykke hånd. På den måde kan navne vandre rundt. Fortsæt i 2-3 minutter, til det ikke er sjovt længere. Fif: Lav eventuelt en regel om, at man går hen og sætter sig, når man får sit eget navn tilbage. Deltagerne kan udover navnet fortælle en ting om sig selv, f.eks. "Jeg hedder Bente, og jeg spiller tennis". Inviter deltagerne til at finde på nye hobbyer til navnet, hvis de ikke kan huske, hvad der blev sagt. På den måde kan Bente ende med at være undervandsjodler i stedet for at spille tennis. Her kan du bestille 25 af vores bedste energizers Christina Rosendahl Telefon: crl@teknologisk.dk 11