BORGER BILAG. Kandidatafhandling Cand.merc.(kom.) - En kritisk diskursanalyse af dialogmøder som borgerinddragelse i Bornholms Regionskommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BORGER BILAG. Kandidatafhandling Cand.merc.(kom.) - En kritisk diskursanalyse af dialogmøder som borgerinddragelse i Bornholms Regionskommune"

Transkript

1 Dengang Dengangjeg jegvar var BILAG BORGER - En kritisk diskursanalyse af dialogmøder som borgerinddragelse i Bornholms Regionskommune Kandidatafhandling Cand.merc.(kom.) Studerende: Cecilie Mourits-Andersen ID: cemo06ab Vejleder: Karl-Heinz Pogner Afleveret: 12. november 2012 Antal anslag: / 80 NS

2 Bilagsoversigt 1. Interview til baggrund Bilag 1a: Første interview med de praktiske arrangører af dialogmøderne. 2 Bilag 1b: Andet interview med de praktiske arrangører af dialogmøderne. 23 Bilag 1c: Interview med foreningsperson med tilknytning til lokale. 33 borgerforening og BBS 2. Interview med MD Bilag 2a: Interview med MD 44 Bilag 2b: Interview med andet MD 54 Bilag 2c: Interview med tredje MD 63 Bilag 2d: Interview med fjerde MD Interview med borgere, der har deltaget i dialogmøderne Bilag 3a: Interview med borger 81 Bilag 3b: Interview med anden borger.. 89 Bilag 3c: Interview med tredje borger 95 Bilag 3d: Interview med fjerde borger 104 Bilag 3e: Fokusgruppeinterview Interview med borgere, der ikke har deltaget i dialogmøderne Bilag 4a: Interview med borger Bilag 4b: Interview med anden borger Bilag 4c: Interview med tredje borger 143 Bilag 4d: Interview med fjerde borger Observationer fra dialogmøder Bilag 5a: Observationer fra lokalt dialogmøde i Nexø. 156 Bilag 5b: Observationer fra ø- dækkende dialogmøde i Aakirkeby Baggrundsdokumenter til tematiske netværk Bilag 6a: Oversigt over temaer for hver gruppe af interviewpersoner 174 Bilag 6b: Baggrundsdokument for tematisk netværk over interview med MD. 175 Bilag 6c: Baggrundsdokument for tematisk netværk over interview med borgere, der har deltaget i dialogmøderne Bilag 6d: Baggrundsdokument for tematisk netværk over interview med borgere, der ikke har deltaget i dialogmøderne 7. Andre dokumenter Bilag 7a: Oversigt over mediernes omtale af borgerdialog fra Bilag 7b: Kommunernes referencer til borgerdialog på deres hjemmesider Sorte, højrestillede sidetal er bilags- specifikke og angiver sidetal i det pågældende bilag. Det er disse sidetal, der refereres til i afhandlingen. Blå, centrerede sidetal angiver et bilags placering i bilagsmappen. Det er disse sidetal, ovenstående indholdsfortegnelse refererer til.

3 Bilag 1a Bilag 1a: Første interview med de praktiske arrangører af dialogmøderne, 18/11/2011 A1 = Arrangør 1, ansat i embedsværket i Bornholms Regionskommune A2 = Arrangør 2, ansat i embedsværket i Bornholms Regionskommune I = Interviewer I: Kan I fortælle lidt om baggrunden for dialogmøderne? A1: Det allerførste, der sker, når vi taler borgerinddragelse eller der, hvor det kommer frem - det er i forbindelse med kommunesammenlægningen, hvor Bornholm jo allerede [blev sammenlagt] i Dvs. [der er] folkeafstemning i 2001 og så hele processen og forberedelsen i 2002, og så er det formelt på plads i januar Der kommer så den der med 104 politikere [som før kommunesammenlægningen var ansat i de bornholmske kommuner], der bliver til 27, og en snak om, om den afstand [der opstod mellem borgerne og politikerne pga. faldet i antal politikere] egentlig har nogen konsekvenser, fordi samtidig er det, borgerforeningerne på Bornholm bliver organiseret i en paraplyorganisation, nemlig Bornholmske Borgerforeningers Samvirke, BBS. Det sker sådan hen over de år. Det har også noget med støttemuligheder at gøre, at borgerforeningerne [går sammen]. Fx de penge, der var lidt snak om i den ene gruppe i går [gruppen, der talte om den lokale pulje under gruppearbejdet på dialogmødet i Nexø] Nogle puljer til juleudsmykning, Sankthansbål, strandrensning osv Der var nogen midler, som nogen af kommunerne jeg tror ikke, det var alle, men jeg tror, det var de fleste kommuner før gav til de lokale jeg tror ikke Rønne gav for eksempel, fordi uden for selve Rønne by var der faktisk kun Knudsker, som Men [med hensyn til] de andre fire tror jeg faktisk, alle gav en form for tilskud til de lokale. Og når man så samlede kommunerne, så var det rart [for politikerne] at have sådan en størrelse som BBS til at være med til at lave en [fordeling ift.], hvordan [man kunne fordele de page, der var blevet samlet til en pulje]. Og det blev så efter beføjelser, men man havde en dialog med BBS om det Der også [ift.] den Lokale Aktionsgruppe [der fordeler] EU- støttemuligheder osv. Hvis [de lokale borgerforeninger] skulle [modtage økonomisk støtte], var man nødt til at organisere sig, så man havde en [hvis] størrelse. Så der var flere ting, der gjorde i de år, hvor der var kommunesammenlægning at borgerforeningerne gik sammen om en fælles organisering: Antallet af politikere bliver reduceret. Der opstår en frygt for, at den afstand primært kan til bruges til, at politikerne kan gennemtrumfe fx at nedlægge skoler og andre ting. Der var mange ting, der samvirkede, kan man sige, og det gjorde, at borgerforeningerne, BBS, så i 2005 bad Forskningscenteret herovre [lave en rapport om borgernes holdning til kommunens kommunikation] det er jo et center for regional- og turismeforskning, og det betyder, at de meget ofte har spørgsmål omkring øer, øers vilkår osv. og mange ting relateret til turisme selvfølgelig, specielt meget [om] turisme har de haft. Men [opgaven med at lave rapporten] var egentlig rimelig tæt på, hvad de plejede at lave, hvad de var kompetente til og det her var så en rapport, der blev lavet i december 2005, om erfaringer, 2 1

4 Bilag 1a kan man sige, fra de første år [efter kommunesammenlægningen], altså [2003, 2004 og 2005]. Og [deri] konkluderer Forskningscenteret, at der faktisk rundt omkring lokalt er meget stor tilfredshed med kommunikationen og dialogen mellem kommune og borger, og det skyldes bl.a., at tre af udvalgsformændene [fra tre kommunaludvalg] i den her nye regionskommune [rejste] rundt. De havde aftalt en turné for at komme rundt og høre, hvordan det [stod til] - altså lidt á la de dialogmøder, som vi har nu og de fik mange i tale. Der var også et fjerde udvalg, som også havde tradition for at komme rundt. Jeg tror faktisk, at [Teknik & Miljø- udvalget] altid har haft tradition for at komme [rundt], men det her var så Kulturudvalget og Jeg kan dårligt nok huske, hvad det har været for nogle udvalg, men det var i hvert fald tre udvalgsformænd. Så CRT [Center for Regional og Turismeforskning] konstaterer bare efter at have snakket med borgerne, at der var sådan rimelig tilfredshed. Men det, der var utryghed omkring, var, at ingen sagde, de skulle rejse rundt. Der var ingen spilleregler formuleret - og alt var jo nyt, så det var sådan opportunt, og det var jo godt. De scorede måske også nogen stemmer på det. Altså der kunne være nogen partipolitiske eller andre interesser [forbundet med det]. - Så i og med at der ikke var nogen spilleregler, så sagde [borgerne]: Jamen, det er meget fint nu, men vi kan jo ikke sige, hvordan det er om fem år, for de gør det nu, fordi nu går det fint, men hvis der nu bliver en masse ballade, og det [bliver] træls at møde borgerne osv., så er det jo ikke sikkert, de har så meget lyst til at tage rundt. Så man manglede spilleregler. Så CRT anbefalede - i rapporten - simpelthen BBS at få lavet nogle spilleregler på det her område. Det var i december 05, og præcist samtidig sidder vi [Regional Udvikling og Kommunalbestyrelsen] og arbejder med en landdistriktspolitik. Det er noget, som Amtsrådsforeningen og KL siden sidst i 90 erne har opfordret amter og kommuner til at have en decideret formuleret landdistriktspolitik. Og man begyndte rundt omkring jeg tror, det var i landdistriktspuljerne og andre steder at stille krav om, at hvis du søger midler, bliver du spurgt: Har I en formuleret landdistriktspolitik, eller har I ikke? Og vi havde lige fået en rykker fra Amtsrådsforeningen og KL jeg tror, det var i om, at der stadig var mange, der ikke havde sådan en De kunne ikke tvinge os, men de opfordrede os stadig til [at lave en]. Så vi har arbejdet med det i et par år. Vi har haft nogle mere eller mindre kiksede debatmøder sammen med Den Lokale Aktionsgruppe, hvor Det var noget teknik. Vi har nogle meget smarte metoder Dem tror jeg ikke, vi har i kataloget, men de er faktisk gode nok, de kikser bare, fordi lyden ikke virker osv. Og så var der hele tiden nogen undskyldninger for, hvorfor vi ikke kunne komme videre. Men efter den der rapport fra december 05 fra CRT, så fik vi ligesom taget os sammen, og i 06 fik vi så den her landdistriktspolitik på plads, og den klart inspireret af CRT s undersøgelser. Den landdistriktspolitik, vi har, den er faktisk gennemført nu, så vi skal faktisk til at lave en ny. Men handling nummer tre i den handlingsplan, der indgik i den, det var faktisk nærdemokratiet, men forstået sådan som CRT havde formuleret det. Det, jeg lærte af CRT, det er, at her taler vi om lokaldemokrati, for der er de der forskellige størrelser: Brugerdemokratiet, det repræsentative demokrati, høringsdemokrati, og så er der lokaldemokratiet, og det var DER, det haltede. Alle de andre ting er rimeligt faste størrelser med velskrevne love og det hele, men lokaldemokratiet var 3 2

5 Bilag 1a der ingen spilleregler for Nogen vil kalde det nærdemokratiet Vi har brug for et eftersyn af nærdemokratiet for at få formuleret nogle spilleregler. Det var handling nummer tre. I: Jeg tror lige, jeg skal forstå Begrebet lokaldemokrati i forhold til de andre former for demokrati, hvad er det så, vi taler om? A1: Lokaledemokratiet, der siger man Brugerdemokrati siger sig selv. Det er noget med brugere af offentlige institutioner og det, at der kommer nogen brugere ind over. Det kan være handicapråd, forældrebestyrelser og andre ting. Lokaldemokratiet er jo egentlig, når der er beslutninger i det politiske, der har betydning for lokale områder, at man så har en demokratisk proces med de borgere. Ligesom du har en demokratisk proces med de borgere, der er brugere, når du har lokalplaner eller nabohøringer osv. Så har man et demokrati, der går ind og har den her dialog med de berørte borgere, inden du træffer en beslutning. Det er nok den korteste måde at sige det på. [Finder nogle papirer frem om emnet] A2: Hvis jeg må supplere lidt mht. den der lokalplan. Jeg arbejder med lokalområdeudvikling, så for mig at se er det meget den geografiske enhed, som også bliver en social enhed, et sted hvor der er en fælles identitet, altså [en følelse af, at] vi kommer fra Svaneke eller vi kommer fra det og det lokalsamfund. [Det handler om] At sørge for, at der sker en debat, meningsudvekslinger forhåbentligt I hvert fald at man har fået hinanden i tale og er blevet hørt, at man har forstået hinanden. Og så er det jo ikke nødvendigvis alle, man kan tage hensyn til, men at man i hvert fald ved, at man kan komme til orde om de ting, der handler om den geografisk/sociale enhed. Jeg ser det som et supplement til de særinteresser, der er for brugere af skolesystemet, ældreomsorgen og andre ting. Der har man nogle særinteresser Der er idrætsråd, der er alle mulige andre tematiske Mere sådan hvor man ser sig selv som bruger af en specifik ydelse Når vi taler lokaldemokrati, så det er en lille udgave af demokratiet, der taler til medborgeren. Altså de tværgående hensyn til, hvordan vi får det her lille samfund til at fungere som helhed. Det er meget det med at tale til medborgeren, jeg synes, er udfordringen. Men jeg synes, det er rigtig, rigtig vigtigt som supplement til høringsdemokratiet. A1: Det, CRT gør her [peger på CRT s rapport], det er nemlig at sige, at det kommunale demokrati, det identificeres i fem arenaer: Kommunedemokrati, brugerdemokrati, lokaldemokrati, borgerdemokrati og projektdemokrati. Spørger man i andre sammenhænge, så har de måske fire eller seks eller en anden måde at formulere det på. Men altså kommunedemokratiet er det her med styrelseslove, og hvordan det hele er bygget op, brugerdemokratiet giver sig selv, lokaldemokratiet er det, vi har forsøgt at forklare her, borgerdemokratiet Det begreb fremstår muligvis en anelse hjemmestrikket. Der står her, at det skal dække over de eksperimenter, forsøgsordninger, som en række af landets kommuner gennemfører i disse år. Og så er projektdemokratiet, som udspringer af de mange større og mindre projekter, en kommune løbende igangsætter og gennemfører. Jeg har altid haft det nemmest ved at sætte det op som brugerdemokrati og høringsdemokrati, som så ikke står her, 4 3

6 Bilag 1a men der kan man sige, du har nogle helt klare forskrifter for, hvad du må og kan, hvis du gennemfører fysiske forandringer i et område. Men det er rigtigt nok det der med, at fordelen ved lokaldemokratiet, den er, at her handler det ikke bare om sport eller kultur i øvrigt eller noget andet, altså de her sektor- interesser. Lokaldemokratiet og specielt borgerforeningernes berettigelse er netop, at de har de der tværgående At det er lokalområdets interesse, og lokalområdets interesse kan både være informationstavler og guitarundervisning og kirkekoncerter. Og det er der, lokaldemokratiet har sit udspring, det er det tværgående, det er kommunen på et mini- område, kan man sige. Vi får den landdistriktspolitik Vi får det her formuleret, og vi har en lokal aktionsgruppe, som i forlængelse af 06 Og timingen er jo perfekt, fordi der i 2007 skulle dannes en ny programperiode. Der var en generalforsamling, der skulle udvælges indsatsområder osv. Og man går fra de oprindelige tre indsatsområder, man havde haft i den tidligere periode, til otte indsatsområder, og et af dem er så det her tværgående, der hedder borgerinddragelse og lokalområdeudvikling. Det bygger på præcis det samme som landdistriktspolitikken, for landdistriktspolitikken opfordrer faktisk indirekte til det. Og LAG en går så ind allerede i 2007 I slutningen af 2007 begynder vi at snakke om at lave ansøgninger til landdistriktspuljen. Det er først i oktober 08, at vi rigtigt får leveret en ansøgning, som vi så får svar på Eller vi får sendt den i løbet af foråret 07, og så får vi svar i løbet af 08, og så slår vi en stilling [som landdistriktscoach]. Så vi holder processen i live konstant med de ventetider, der nu er for at få den rigtige [til stillingen]. Og der er det så, at vi har det eftersyn, som indgår i den stillingsbetegnelse som landdistriktscoach. Det er egentlig der, at vi får de to ben i borgerinddragelsen, kan man sige. Det ene er den her dialog, altså selve inddragelsesprocesserne, som [A2] kaster sig lidenskabeligt over, og den anden del er, at det udmønter sig i nogle lokale initiativer og projekter, og meget hurtigt bliver du inddraget i Mulighedernes Land. Mulighedernes Land er også centralt for at forstå hele processen, og hvorfor vi er landet, hvor vi er, for Mulighedernes Land, som er det her Real Dania- projekt Det kan jeg jo ikke bare tage for givet, at du ved [henvendt til interviewer]. Vi synes jo næsten, det er verdens navle Men det er Real Dania sammen med Bornholm, Thisted og Lolland, der tilbage i tog kontakt og sagde Altså, Real Dania er jo en filantropisk fond, der støtter almene ting med meget fokus på fysiske, arkitektur osv., som passer til Real Dania. Den er ret ny fra 01 eller 02 fonden, men der er rigtig mange penge i den De [Real Dania] tager så fat på de tre kommuner fra yderområder - udkantsområder Vi har egentlig lyst til med de problemstillinger, som I kæmper med, og som alle er opmærksomme på med afvandring osv Vi er interesserede i at afprøve det her nye landdristrikts- paradigme på jer og teste det. Og det nye landdistrikts- paradigme er noget, der kommer fra OEDC i OECD spytter jo læssevis af rapporter ud, nu også regionale rapporter Ja, du må undskylde, men det passer altså til en studerende, er jeg ret sikker på For i 2001 kom OECD med en anden meget, meget betydningsfuld rapport, hvor de peger på, hvad det er, der skaber udvikling. Od, man har regnet ud ved at se på en masse eksempler verden over, det er, at der er fire vækstdrivere, det, man kalder growth drivers på engelsk fire ting, der driver væksten. Det er noget med udvikling af menneskelige ressourcer, noget med innovation og ny teknologi Jeg kan ikke lige huske dem 4 5

7 Bilag 1a alle sammen Iværksætteri, tror jeg, var den tredje Men de udpeger dem, og der får vi en ny regering i Danmark 2001, og de er så heldige, at der i embedsmandsapparatet det er min formulering er nogen, der sidder og læser den rapport, fordi hele den måde at tænke på danner faktisk komplet grundlag for den nye borgerlige regering, der kommer. Det betyder, at det syrer igennem i erhvervs- og byggestyrelser og alle dem, vi er underlagt, når vi snakker offentlig erhvervsfremme osv., hele tænkningen med, at det er de fire områder, vi skal satse på helhjertet. Og når vi kommer til den danske strukturreform Og der er vi oppe i 05, når den bliver formuleret, altså inden den næste rapport, jeg kommer ind på Hele det her med vækstforum, Danmarks Vækstråd, de fem regionale vækstfora, der bliver sat op Der får vi en helt ny erhvervsfremmelov som følge af strukturændringen, hvor det skal beskrives, hvad regionerne og kommunerne skal lave, når det handler om at fremme erhvervsudviklingen, og der går de ind og bygger det hele op på de der fire [vækstdrivere]. De regionale vækstfora skal så lave det, der hedder regionale erhvervsudviklingsstrategier, og vi får vores eget helt specielle på Bornholm, fordi vi er specielle i Hovedstadsregionen Når vi hedder regionskommune, så er det fordi, at bortset fra sygehuset, som hører under Hovedstadsregionen, så har vi fået lov til at beholde alt andet på Bornholm som den eneste af landets kommuner, og så har vi en bestemt afdeling, der sidder med de regionale opgaver Vi laver så en erhvervsudviklingsstrategi, og alle i de her regioner får at vide, at de skal bygge på de her fire vækstdrivere. Man beder om, at vi på Bornholm og i Midtjylland, og hvor det ellers er kan lave en strategi, og at den skal være båret af de fire. Så det har en enorm gennemslagskraft i det danske erhvervsfremmesystem med sådan en OECD- rapport. Så kommer de i 06 - og så begynder vi at komme tilbage til Real Dania og Mulighedernes Land med en ny rapport, hvori de siger: Når det er lokaludvikling For det man glemte i Danmark var, at det kun var 70 procent af væksten, der var forklaret. De sidste 30 procent skrev man ikke noget om, Der er det jo lokale forhold, der betyder noget, og det har den danske regering ikke lagt så meget vægt på Så kommer OECD- rapporten i 06, som siger, at når det handler om lokaludvikling, så er det de stedbundne værdier: Kulturarven, traditioner og historie, de særlige muligheder, der knytter sig til et lokalområde, der er bedst til at skabe udvikling. Man kan sagtens lave en sommerfuglepark, som vi har, og den slags, men det, der for alvor flytter noget, det er, hvis man tager udgangspunkt i de styrker, man har. I den forbindelse nævner de så borgerinddragelsen og hele den her bottom- up- proces, så det ikke bare er noget med uniformer og nu bestemmer vi, men noget med netværksprocesser. Og faktisk så er hele det koncept, vi på Bornholm har arbejdet med siden 200, det vi kalder LEADER- metoden bygger på det tværsektorielle, det netværksbaserede, det innovative og nyskabende, det med bottom- up- processer, hvor man spørger borgerne, hvad der skal til Så det er præcis det, som OECD så genopdager i 06, som vi kører med, men som ikke er særlig forankret, fordi LEADER, det er jo bare de der små langhårede flippere, der er rundt omkring i landdistrikter. Det er de der krøllede hjerner, som ikke tænker på det konventionelle landbrug og det, der virkelig flytter noget og giver stor eksport Man ser det der billede af, at [gør sin stemme dybere] LEADER det er sådan et laboratorium, og det er da fint og spændende, og man kan også se mange resultater 5 6

8 Bilag 1a ved det, men det, der virkelig flytter noget, det er jo de der store svineproduktioner. Det er sådan en kamp, man er inde i, hvor det her kommer ind Og Real Dania læser så også den [rapport fra OECD] og beslutter, at det kunne være spændende at teste det her. De kontakter os og Thisted og Lolland i 05, og det har faktisk ikke noget med LEADER og LAG at gøre. Real Dania tilbyder simpelthen 30 mio. kr. til hver kommune ud over at dække nogle fællesudgifter. Forudsætningen er bare, at vi kommer med 30 mio. selv, og det behøver ikke være egne midler. Det må godt være EU- midler og andre ting. Og så kunne vi simpelthen prøve at køre nogle projekter igennem, og det er Mulighedernes Land. Og der har vi seks projekter, hvori borgerinddragelsen Fordi områdefornyelsen og den måde, kommunen arbejder med det på og har gjort det i mange, mange år, hvor man kan søge nogle områdefornyelsesprojekter, der er altid en stor grad af borgerinddragelse Men vi får lidt mere system over det. Vi er blevet meget mere bevidste om det med den sociale kapital. Når vi tilrettelægger et temamøde for kommunalbestyrelsen og snakker om, at vi skal have den her politik for borgerinddragelse, så bliver vi enige om, at vi nok skal splitte den mellem en politik og en strategi. Sådan noget, som vi sidder med har vi hjælp til fra Økonomi & Analyse. De har nemlig ikke været så involveret i [dialogmøderne]. for os har det været en god sparringspartner, for vi bliver jo lidt skadet af vores måde at tænke på med LAG- nærhed og bottom- up osv. Det er for os det naturligste i verden. De har elektroniske borgerpaneler og er freak på de områder og kan slet ikke forstå, at de der borgerforeninger skal have særlig [behandling]. De andre borgere er jo ligeså legitime som dem. Så vi har haft nogle meget frugtbare debatter, som så også har givet lidt genskin i temamøder og de videre debatter og bidraget til, at vi er landet, hvor vi er landet nu. A2: Jeg ved ikke Kender du LAG- begrebet og LEADER? I: Nej. Jeg har kunnet læse om Den Lokale Aktionsgruppe og lidt forskelligt på hjemmesiden, men jeg har dem ikke sådan helt placeret. A2: Altså, det er et EU- fænomen til landdistriktsudvikling, til udvikling af de dispersely populated areas I: Er det LEADER eller LAG? A2: Først var der LEADER, så var der LEADER Plus, og nu bliver det så kaldt lokal aktionsgruppe. A1: LEADER er en metode, og det er en forkortelse fra fransk Jeg kan ikke huske, hvad det betyder, men det kan vi slå op. Det er en metode, LAG det er strukturen. A2: Men i starten hed projektet bare LEADER, og så kom det til at hedde LEADER Plus, fordi det blev forlænget, og nu Hvorfor det lige er kommet til at hedde lokale aktionsgrupper, det ved jeg faktisk ikke, men det er det. A1: Det hed det faktisk i starten, men det er bare blevet meget mere fremhævet. 7 6

9 Bilag 1a A2: Ja. Man har så udbygget lidt. Hvor det var færre steder i hvert land i starten, er det nu også mellem Altså yder- og mellem- kommuner i alle EU- lande, der har det. A1: Hvis du kommer herover og kigger [peger på kort over kategorisering af kommuner i Danmark], så har vi i Danmark fire kategorier af kommuner: Remote municipalities, rural municipalities Så det er yderkommuner sådan som Bornholm Det er dem, der rent socio- økonomisk er mindst udviklede Så har vi landdistriktskommuner, landkommuner vil vi sige, og så har du det, der hedder mellemkommuner, og så har du bykommuner. Så det er den måde, man opdeler Danmark på. Der er 16 yderkommuner, og du kan se, det er sådan nogen som Bornholm, Lolland og Thisted m.fl., ik? Og det betyder, at det også ofte er os, der er mest favoriseret mht. støttemuligheder. A2: Det er så Jeg tror, det er få procent af landbrugsstøtten, altså EU- landbrugsstøtten, som man så har taget fra mainstream- landbrug støtte til de enkelte landbrug og så sagt: Det samler vi til landdistriktsudvikling i en erkendelse af, at der er meget andet på landet end landbrug, og at vi fremover skal rette blikket mere mod andet end landbrug for at skabe udvikling og samlingskraft på landet. Så det er altså et program, der er rullet ud over hele EU I hvert fald i yder- og land A1: Ja, fordi EU s landdistrikter fylder jo rigtig meget, så Og der er rigtig mange aktionsgrupper. Der er netop blevet flere nu. Og så kan man sige, at fiskeriprogrammet i EU har også indført lokale aktionsgrupper, så det betyder, at fiskeri- og kystområder, som tidligere af EU blev betragtet som landområder, de pludselig også er med. A2: Så ud over at der er de her støttemidler, så er der altså nogle metodiske grundsten i, hvordan man arbejder med landområder A1: Syv metoder faktisk. Eller syv værktøjer. A2: Ja, innovativt og samarbejdsnetværk I: Det er det, der hører under LAG? A1: Det er LEADER- metoden, som LAG en bygger på, ja Det startede med Jeg tror, vi er tilbage i 91 Der er det, at man i EU lancerer det, der hedder LEADER- initiativet. Der var det noget nyt, og der går kan ud med de der syv kendetegn og underviser og etablerer lokale aktionsgrupper over hele molevitten. Vi gør det ikke helt rigtigt på, - og det gør man heller ikke helt andre steder - fordi på Bornholm blev det i amtet [at man startede det], og så samlede man en gruppe. Der var ikke noget I dag er det jo med generalforsamling, at man sikrer sig, at forskellige grupper e repræsenteret, at der er en kønsmæssig ligestilling og sådan noget. Dengang sagde man: Her er en bunke penge Men fra 2000 har vi forsøgt at gøre det fuldstændig efter de der syv metoder, og det fungerer rigtig godt. 8 7

10 Bilag 1a A2: Og i det, kan man sige Det er netop den der bottom- up og også netværket Altså, der er en masse ting, der ligger meget tæt på Altså lige til højrebenet, når man vil tale om det nye landdistriktsparadigme, og når man taler om social kapital eller Altså det at få sociale ressourcer i spil. A1: Vi kan tage kunsthåndværk. Det er en af grupperne A2: I LAG en, altså. LAG er blevet struktureret som en forening, og de skal lave deres egen De skal selvfølgelig overholde en bekendtgørelse fra ministeriet, men de skal også lave deres egen udviklingsplan. Den plan er på Bornholm sammensat med otte fokusområder, men det kan være tre, syv eller ti [fokusområder]. det er vidt forskelligt rundt i de forskellige LAG er, så det e ikke givet, hvad den udviklingsplan eller strategi skal indeholde. Det er LAG en selv, der definerer det. Så derfor er det også vidt forskelligt, hvad den ene og den anden LAG vælger at støtte, selvom de refererer til samme bekendtgørelse. A1: Alts, man havde tre tidligere, og det gik rigtig, rigtig godt. Det er fødevareområdet, hvor vi har det netværk, der hedder Regional Madkultur. Vi har også et lokalt netværk, der hedder Gourmet Bornholm. Igen er det det med netværksbaserede. Regional Madkultur e jo faktisk dem, der har mange af de små fødevareproducenter. Der er skudt en masse op over de seneste 10 år: Chokolade, økologisk is, lakrids, karameller, rapsolie og en hel del andre ting på forskellige områder. De er skudt op pga. det her netværk med Regional Madkultur og LEADER- metoden, og hvordan vi har brugt landdistriktsmidler helt tilbage fra 90 erne. Men set fra mit bord i kommunen er det i høj grad LAG en, der er disponent for den udvikling med det netværksbaserede, det bottom- up- baserede osv. Kunsthåndværkerne har så fået en tilsvarende udvikling, som bare kom senere, og det var så det andet af de tre oprindelige områder. Kunsthåndværkere er jo per natur individualister. Altså ikke noget med alt for meget netværk, for man har jo sine inspirationer osv. Det der med, at man havde alle mulige steder rundt omkring på Bornholm Og dem formåede LAG en faktisk at bringe sammen. Det er klart, personen her spiller jo en stor rolle. [En af foreningspersonerne] er gift en kunsthåndværker herovre, og hun bliver så en af drivkræfterne bag samlingen af dem til et netværk, der hedder ACAB. A2: Arts and Crafts Association Bornholm, som også er en engelsk titel, fordi man sigter uden for Danmark. Altså ikke bare uden for Bornholm. A1: Ja. Man har været i Brasilien, Canada, Luxembourg, Estland, alle mulige steder med udstillinger. Og igen er der jo utrolig meget fornuft i at netværke. Også mht. at tiltrække støtte til at uddanne kunsthåndværkere, fx i så simpel en ting som bogføring og regnskaber, som mange af dem virkelig havde problemer med, for det var jo ikke det, der var drivkraften i virksomheden. det var jo det kreative osv Men alt det, der skete i udlandet, det er kun [sket], fordi de er gået sammen. Og så har de nogle fede hjemmesider og et fysisk centrum i Grønbæksgård i Hasle, ligesom Regional Madkultur- folket har et showroom i Gudhjem. Så når vi 8 9

11 Bilag 1a taler om LEADER og bottom- up og også meget af det, der har givet inspiration til at styrke borgerinddragelsen Meget af det, det kommer fra de veje. Det er inspirationer, der er samlet, en landdistriktspolitik, der er dybt inspireret af mange af de tanker, og som siger: Vi skal have et eftersyn af nærdemokratiet, vi skal have nogle spilleregler, og så er det nogle politikere Vi [har haft] en temadag, - jeg har referatet her - som hopper med på den [tanke], og hvor det handler meget om forventningsafstemning. En ekstern konsulent kommer over i den forbindelse og holder et oplæg, og så har man dem i grupper, hvor man diskuterer, hvad de forventer, der kan komme ud af [borgerinddragelsen], hvis det er den vej, vi går. Der kommer en hel del frem fra de grupper. Og det er så det, der efterfølgende er formuleret i politikken [om borgerinddragelse], som så var i høring i otte uger, - og der kom en del høringsbidrag og så blev den vedtaget i januar i år, og så startede man med en lille strategigruppe, og så kom strategien i maj. 8, 12 A2: Og ud over bare at være i høring så Mens den var i høring, så var der også et stort møde, vi kaldte det et landdistriktsmøde hvor man bad [borgerne] om input til strategien. A1: Ja, vi havde landdistriktsforum i november nu når vi snakker om politikken lige inden den høring var færdig, og der var Hvor mange var der? stykker eller nej A2: Nej, jeg tror, der var stykker. Men altså [det var] et meget velbesøgt møde, og igen en stor prioritering fra kommunens side. Der var toppolitikere og embedsfolk med, og der var en rigtig god stemning og en rigtig god debat. A1: Og så havde vi så i marts Og det var faktisk [et MD] selv, der pressede på. Jeg var ikke meget for det i starten. jeg var bange for, at det ville undergrave hele processen, hvis det gik galt Men der var mennesker oppe på Bakken, som vi siger, på Snorrebakken, hvor der er uddannelsescenter. Og der var vi 10 grupper, så vidt jeg husker. Vi delte dem op for at diskutere nogle spørgsmål, og det var meget det med økonomi, [MD] forklarede om. Der gik det op for mig, det med bloktilskud. Men det var også rigtig givtigt, fordi det var lige før, vi havde fire ugers høring om [borgerinddragelses]strategien, og den blev så også præsenteret af vores kommunaldirektør i korte træk, så alle var opmærksomme på, at det er nu, vi har chancen [for at komme med høringsbidrag]. Der var ikke så mange bidrag til kun, kun en tre stykker. Men omvendt havde vi været ret hæftigt rundt omkring, og [A2] og Bornholmske Borgerforeningers Samvirke og LAG en har været inde over det hele, så vi har nogen berøringsflader ud til borgerforeningerne. Så når vi ikke har vildt mange [høringsbidrag] i anden ombæring, så er det også, fordi vi er ved at der, hvor vi har formuleret tingene, som det passer dem. A2: Men vi snakkede også om, at der både var den politiske del og embedsværket altså at tage embedsværket i ed, kan man sige og borgerne A1: Ja, tre kulturer. 10 9

12 Bilag 1a A2: Hvor jeg så via de af Bornholmske Borgerforeningers Samvirkes Altså offentligt udmeldte møder Har netop haft sådan nogle aftensmøder arbejdsmøder, har vi kaldt dem -, og diskuteret, hvordan de kunne ønske, at sådan nogle spilleregler for lokaldemokratiet kom til at se ud. Hvilke nogle strukturer, de skulle have, hvordan de skulle foregå, hvad de savner, hvad det er, der fungerer godt, som vi skal passe på ikke at smide ud med badevandet. I: Og det lå til grund for både politikken og strategien? A1: Man kan sige, at hvis man skal skelne For det havde jeg brug for. Jeg har aldrig spekuleret dybere over forskellen på politik og strategi. Men jeg fandt ud af, at politikkens væsentligste formål er at beskrive de bærende principper. Altså hvad er det man vil, og hvad er de bærende principper? Og så [skal den] beskrive den organisatoriske ramme for det her politiske område. Hvorimod strategien går et spadestik dybere og siger: Men her står vi, og vi vil dérhen Der hvor vi vil hen står formuleret i politikken. Og hvordan kommer vi så derhen? Så der beskriver man lidt mere de indsatsområder, man vil gøre noget ved. Der har vi dels det med dialog og dialogmøder, tidlig inddragelse osv. Dels har man det, der hedder lokal områdeudvikling i form af lokale udviklingsplaner et begreb, [A2] har stillet spørgsmålstegn ved. Det forstår jeg godt, men jeg synes stadig, vi mangler at finde noget bedre Men det er meget Lidt á la den diskussion, vi i går [på dialogmødet i Nexø] havde omkring den lokale pulje, og noget af det, der har været efterlyst i høringer også: Jamen, det er da meget fint, at I gerne vil være med til at støtte os i lokalsamfundene, men har I penge? Følger der noget med? For ellers giver det ikke meget mening at sidde og snakke. Og det er faktisk igen budgettet i år, hvor [politikerne] har lagt den der halve million oveni. Igen er det helt klart et udtryk for en udmøntning af hele den her tænkning med borgerinddragelse og det lokale. Det er i hvert fald noget, der giver det helt afgørende og væsentlige bidrag til det. Det var det andet ben [i borgerinddragelsen]. Så kan man sige, at her har vi så et værktøj, der hedder et katalog over de forskellige typer af borgerinddragelse. Og det er jo sådan et dynamisk værktøj, så det er jo ikke bare sådan, at nu er det det. Nej, det er noget, vi hele tiden fylder på og bruger, i embedsmandsværket ikke mindst, til at udveksle erfaringer. Gik det godt? Kunne det bruges? Hvad var der af faldgruber? Og [så anbefaler vi], hvad man måske kan bruge i en anden sammenhæng. Det kan være til høringsmøder og forskellige andre måder, hvorpå man er i kontakt med borgerne, [ved at] bruge femtidsværksteder og nogle helt andre metoder. Og endelig så synes jeg, der er en ting, vi mangler. [Pause]. Jeg plejer at sige, at der er to ben Der lokal områdeudvikling og dialogmøderne altså dialogen. Det er de to ben. [Pause]. Det andet er mere værktøjer. Så er der sådan noget som årlige redegørelser og de ting, vi skal have med. A2: Tror du ikke, det er netværket, du tænker på? A1: Jo, det administrative netværk, lige præcis! Og igen kan man sige, det er ikke et ben, for vi har jo den der organisering, hvor siger, at det her er kommunalbestyrelsens politik, og det er kommunalbestyrelsens strategi. Det er den, der vedtager efterkonsultation af alle mulige 11 10

13 Bilag 1a høringsområder og perioder. Men dem, der er forpligtet på det her, og som forpligter sig selv på det, det er de 27 kommunalbestyrelsesmedlemmer. De her ting er vedtaget. Og for nu at have hånd i hanke med det her, nedsætter kommunalbestyrelsen simpelthen en demokratigruppe, der ud over Borgerpanelet, som er en af de her metoder [til borgerinddragelse] Det er egentlig ikke noget, som vi [arrangørerne af dialogmøderne] er inde over, men vores kollega fra Økonomi & Analyse Og den her demokratigruppe skal så holde øje med i den her treårige forsøgsperiode, som strategien er i første ombæring, og så vurderer man, om den skal gøres permanent De er simpelthen dem, der skal være vagthunde, dem der skal behandle det og gå igennem dagsordenerne til dialogmøder, og hvordan det går med borgerpaneler Man kan sige lidt styring, lidt overvågning, lidt evaluering, lidt retninger på det her. Og de vil ikke mødes alt for ofte, det kan man godt fornemme, men sådan en tre- fire gange om året. Det virker til efter det første møde, at det må være borgmesteren og kommunaldirektøren, der Altså Men de har vedtaget nogle rammer i forlængelse af det, der er vedtaget. De mødes igen den 14. december. Men så er der det andet. Det er embedsmandsværket, og det er nok der, vi fra starten har følt, den største udfordring lå, for vi har sådan rimelig klarhed over, hvad borgerne ønsker, og hvad forventninger de har, og der handler det bare om at få strikket det sammen, så vi får skabt det bedst mulige grundlag for en dialog, og det udvikler vi løbende og har vi nogle gode erfaringer med nu. Politikerne har også haft temamøder og forventningsafstemning osv., og vi ved godt, at udfordringerne med de to grupper er, at borgerne siger: De siger de vil lytte, men de gider de ikke, og politikerne siger: Det er de samme, der kommer hver gang, og det er de samme sager, der kommer frem. Altså, der er de der fordomsfulde ting, som udgør en barriere, men alligevel mærker man begge steder en vilje og et håb og en tro og en tillid til, og det hører vi også i tv, når borgerne bliver interviewet bagefter at man tror, at der bliver lyttet til én. Og når man får erfaringer som med de møder, vi har haft, bl.a. det i Tejn og Nexø, som jeg var med til, så er der helt klart en ægte dialog, en ægte Altså, man lytter, der er gensidighed. Jeg syntes ikke, der var nogen dominans fra den ene eller anden side. [Samtalen fortsættes uden for referat] I: Når du siger, at politikerne går til dialogmøde for at prøve på at få borgerne til at forstå de økonomiske rammer A1: Ja, det er idéen med møderne, ja. I: Skal jeg forstå det sådan, at der i virkeligheden er en dagsorden for politikerne, og borgerne møder op med en anden dagsorden? A1: Man kan sige, idéen er netop at have en platform, hvor de to dagsordener møder hinanden. Det var præcis idéen i går. Når [et MD] er oppe og fortælle alt det her, som blev opfattet lidt negativt, så er det for at sige: Jamen, sådan er vores dagsorden. det er de udfordringer, vi kæmper med. Og så borgerne, som har kunnet komme ind med punkter til dagsordenen, de 11 12

14 Bilag 1a siger: Det, vi går op i, er decentralisering og centralisering. Vi fornemmer, der er centralisering især på daginstitutionsområdet. Vi er bekymrede for, hvad man bruger alle de prognoser til. Hvad gør vi med alle de tomme huse? Og hvad med vintertjenesten til næsten vinter? Så de to dagsordener møder hinanden, og det er et af de bærende principper i det her. Man skaber den her gensidige forståelse, så man ikke bare har et billede af borgerne i aviserne, der skriver læserbreve, brokker sig og skælder ud: Hvorfor skal vi nedlægge det? Og så har du politikerne på den anden side: Jamen, det er jo den virkelighed, vi lever i. At de ikke taler sammen. Så det er faktisk meget, meget vigtigt, at de lige præcis den oplevelse, hvor de møder hinanden, og meninger brydes, at det er sundt Det er deraf man kan få noget godt. Derfor er det så fint, at den der gruppe, hvor de bliver affærdiget Ikke at de bliver affærdiget, for det synes jeg ikke, man bær, men det er godt, det kommer frem, fordi det kun er på den måde, man kan påvirke kulturen og gøre op med den måde at tænke på hinanden på. I: Men hvordan synes du så, at det påvirker Nu talte vi lidt om i går, at nu når politikerne kan gå lidt i forsvarsposition og begynde at tale økonomi og afvise idéer pga. de økonomiske rammer Hvordan synes du, det påvirker..? A1: Først og fremmest er det utrolig menneskeligt med forsvarsmekanismer sådan er vi alle. Der er politikere mennesker som alle andre. Så jeg opfatter det som en meget naturlig reaktion, når [MD] gør det, og jeg kan se, at hun går rundt og har det skidt bagefter [og tænker]: Hvorfor kunne jeg ikke bare vente? I Østerlars, kan jeg forstå, det havde været lidt det samme. Der siger hun selv i hvert fald, at hun følte, hun skulle ind at forsvare Det er såre- menneskelig, og det er vigtigt at erkende på de møder. Det betyder også, at den måde nogle af borgerne reagerer på, når de bliver fornærmede over nogle bestemte vendinger Det er vigtigt, at man giver rum og husker, at vi stadig er mennesker. Jeg synes ikke, man skal overreagere, fordi nogen reagerer menneskeligt. Så det er den ene side. På den anden side tror jeg, det er lærerigt at få de her oplevelser, for det gør, at man efterhånden Det er også grunden til, møderne generelt er blevet bedre. Man kan sige, at i går var der ikke så hyggelig en stemning som i Tejn, hvor der var humor osv. Men i går var Ved jeg ikke Jeg tror i går var det møde, der måske gav allermest input og konstruktive bidrag. A2: Rønne var også rigtig konstruktiv. A1: Men der siger [et andet MD], at der var så mange politikere. Jeg ved ikke A2: Der var temmelig mange politikere og embedsfolk i hans gruppe. Det var meget hans gruppe, men grupperne fungerede eksemplarisk. der var simpelthen sådan en Jeg kunne se af evalueringerne, at der var en følelse af, at der blev lyttet og flyttet noget fra begge sider, og det, synes jeg jo, er vigtigt. A1: Altså [et andet MD s] gruppe var flere gange bedre end i Tejn, for i Tejn var det sådan Der var det [en foreningsperson], der dominerede meget, så der var der lidt skældud og sådan, men 12 13

15 Bilag 1a i går Men Så dit spørgsmål. Ja, jeg synes, det er perfekt, men der er jo noget at lære. Og som du hører på os - og det var også det, [et MD] sagde i går, - vi er jo i en proces. Og der er [A2] jo fantastisk, fordi hun er så observant og kommer straks efter møderne med nogle tips til at tilpasse processen, og jeg får så æren af at gå videre [med det]. [En kollega kommer ind, og de tre taler kort sammen] A2: Det der med de forskellige dagsordener eller forskellige ting, man vil opnå Det er jo noget af det, der er grunden til, at det her er sat i værk. Både at det er frustrerende at være lokalpolitiker, når det er ens job at træffe nogle svære og ofte upopulære beslutninger pga. de rammer, der er, hvor råderummet er forholdsvist lille. For at gøre det mere Øh Til en mere positiv oplevelse for at folk i fremtiden også vil være lokalpolitikere, er det rigtig vigtigt, at der er en større forståelse i befolkningen. Og det handler også om at bruge At borgerne også skal lære at bruge krudtet konstruktivt i stedet for bare at kritisere, at tingene ikke er, som de plejer at være, og at alting var bedre under de gamle kommuner, for vi er ikke i de gamle kommuner, så folk skal forholde sig til nutiden, samfundet og fremtiden gerne med de lektioner, der kan være fra fortiden. men det handler om at være konkret og fremadrettet. Og der er forståelsen for rammer rigtig vigtigt. Og samtidig er der så nogen borgere, som har gode idéer og konstruktive idéer, som føler, det er svært at blive hørt og finde ind A1: Er det ikke også.. Ordet forventningsafstemning er også noget, jeg har lært i denne forbindelse. Det var oppe på det temamøde, vi havde. Og jeg tror lige præcis, at det er der Når fx [MD] reagerer Og den måde, hun fremlagde tingene på i går, som hun også gjorde andre steder, og gik lidt i forsvarsposition, så har det meget at gøre med, at man som politiker er nervøs for hos borgerne at skabe forventninger med de her møder, hvor der kommer idéer, hvor man efterlyser input osv At man så samtidig skaber falske forventninger hos borgerne om, at der følger penge med. Når vi taler lokal områdeudvikling, er det første, der bliver spurgt om, om der følger penge med, for ellers mener de ikke, det giver mening at tale om det. Så igen, så snart man åbner lidt, skabes der forventninger, og der, tror jeg, at politikerne erfaringsmæssigt ved, at det er vigtigt ikke at skabe forventninger, de ikke kan indfri, og derfor bliver skudt i skoene: Jamen, hvorfor har I så været ude at holde de møder? Hvorfor har I så spurgt os, hvis ikke I har noget at komme med? Der er meget, som jeg synes er meget naturligt med de reaktioner Hvor jeg tror, det er utrolig sundt at få tingene snakket igennem og at få eksempelvis de input i går om, at vi ved da godt, at det er sådan, men prøv så at tænke kreativt og finde andre veje, og brug os! Det er så det andet bærende princip, det der med at betragte borgeren som lokal medudvikler. For mig har det været en kæmpe øjenåbner, for selvfølgelig har man vidst det, man har bare ikke tænkt [på det] så konkret. Men jeg har i de år, vi har diskuteret nærdemokrati og borgerinddragelse, igen og igen måttet påpege, at borgerne ikke bare kværulanter. Det er der nogen af dem, der er, og de tager enormt meget tid, men borgerne Hvis man tænker på, hvor meget kraft, der bliver lagt i lokale sager Ikke bare ham med roserne, vi hørte om i går, som går og passer roser i Klemensker og har gjort det i femten år, uden det har kostet kommunen 13 14

16 Bilag 1a noget, men vi har utroligt mange, der både med skolen og andre ting lægger utroligt mange kræfter gratis. De lægger masser af arbejde også her til borgerforeningers aktiviteter. Vi taler om to dagsordener, borgernes og politikernes, og der synes jeg, det er lykkes os rigtig langt, og efterhånden som vi har rettet til, så synes jeg, vi har fået noget, der er godt. Næste år prøver vi noget andet, for det ligger i kortene, at vi ikke skal lave det samme koncept. Men der er en tredje dagsorden, en tredje kultur. Det er embedsmandsværket. Hvor er embedsmandsværket? Vi har sagt, at det er den der treklang Ét er, at borgerne kan få forståelse for politikerne og omvendt, men skal meget af den her positive velvilje omsættes i noget, der gør livet og hverdagen nemmere, er ufattelig vigtigt, at embedsværket også er med. Og det er vi for så vidt også i hvert fald os, der er involveret [i dialogmøderne]. Men der har vi altså den store udfordring, at få det her langt bedre forankret i det administrative netværk. Jeg vidste fra starten Og det er klart, at ting tager tid, men der er ingen tvivl om, at rigtig mange af vores kolleger her i kommunen Det der med borgerinddragelse Vores kommunaldirektør har skrevet til alle om det, og vi har fået det highlightet, men for de fleste er det sådan: Hvad er det egentlig? Altså der foregår et eller andet ovre på nogle kontorer herovre. De holder nogle møder osv., men hvad det har med mig at gøre? Det tror jeg, de færreste kan se. Der har vi en proces foran os. Vi er lykkedes med rigtig meget, men I: Men det er det administrative netværk, der kan have svært ved at forstå, hvad A1: Ja. det er embedsfolkene. Altså, det administrative netværk er bare et netværk for samtlige ansatte. Men når vi taler om dialog og lokal udvikling, hvor de ting, som er centrale borgerinddragelsen, så kræver det fx, at vores venner i Plan & Byg, Vej & Park, Natur & Miljø- enhederne inden for Teknik & Miljø er helt dus med, at de måske får en henvendelse fra en borgerforening, som gerne vil have en informationstavle eller vil have en bænk, eller at Fritids- og Kulturudvalget får en ansøgning om nogle sociale og kulturelle aktiviteter At de ikke møder de her borgere med manglende forståelse og negativitet og kaster dem rundt i systemet, men at den her proces, vi er i gang med, kan få borgere og politikere, men også embedsværket til at spille bedre sammen. Og hvorfor det? Fordi det er det, der giver udvikling og gør os i stand til at håndtere de udfordringer, vi står over for. At vi har borgerne med som lokale medudviklere, og at vi har det, fordi de er motiverede til det. Når de er det, er det fordi de føler et positivt medspil fra kommunen. Det er hele den der sammenklang. Og embedsværket er den udfordring, vi først lige er startet på, og som næste år nok kommer lige så meget med som de andre parter håber jeg. A2: En af mine kontakter sidder i udviklingssekretariatet i Vejle Kommune. De har kørt nogle udviklings- agentkurser, tror jeg, de kaldte dem, for deres landdistrikter i Vejle Kommune. Inspireret af det og nogle af de metoder, de har været med til at udvikle med støtte fra Indenrigs- og Socialministeriet, hvor de har udviklet den sådan anerkendte tilgang til lokalområdeudvikling og ressource- baseret lokalområdeudvikling. Det er en amerikansk metode, man har fået rodfæstet i dansk lokalområdeudvikling. Jeg syntes, det var rigtig spændende. Og 14 15

17 Bilag 1a på baggrund af det, har jeg sammen de Bornholmske Borgerforeningers Samvirke, men også med nogen fra Mulighedernes Land, embedsværket fra Teknik & Miljø, skrevet en ansøgning og fået midler fra landdistriktspuljen til at lave to kursusforløb for to lokalsamfund om lokalområdeudvikling, men ud fra en anerkendt metode og en ressource- baseret tilgang. Vi har fået penge til frikøb af embedsfolk, og så har vi fået til at lægge nogle timer oveni for, at vi er flere, - også er et par stykker fra embedsværket - der er med på de her kurser. Jeg kalder det mesterlære, fordi vi får en konsulent udefra til det første kursus. En, som også har gjort det her i Vejle. Men også sådan så der bliver en institutionel hukommelse, at vi er flere, der har oplevet det. Jeg tror, det bliver en smadder god oplevelse, og at vi bliver ambassadører for den her måde at arbejde på. Og jeg tror også, det handler om tidligt i den her proces at skabe solstrålehistorier. Altså, der er mange af dem allerede, men [vi skal] blive ved med at skabe de her positive erfaringer for borgerne, så det nyttede noget at bruge alle de der aftener, og for embedspersonen. De kommer faktisk og klapper mig på skuldrene og tilkendegiver, at det var fedt. Og også fra politikerne, som kan se, at det ikke kun var tomme ord det med borgerne som en ressource. Vi opnår faktisk nogle mere tilfredse lokalområder, hvor der sker mere, selvom vi måske ikke har de store midler. Så det er et konkret forsøgsprojekt, et etårigt projekt, som er én måde at arbejde med embedsværket på og få skabt de der positive erfaringer med den måde at arbejde på. I: Hvor mange kunne komme med? A2: Det er ikke helt klart endnu. Jeg tror, de bliver fire fra Tejn, faktisk. Bl.a. gruppelederen fra plan- afdelingen har lige skrevet, at han gerne vil være med, og der er en anden fra Plan og en anden fra Vej, som også skal med, og så mig. A1: Men det er rigtig nok. Vi har jo Mulighedernes Land og nogle områdefornyelsesprojekter, hvor der er gode erfaringer. Og de folk er jo helt sikkert velmotiverede langt hen ad vejen. Jeg tror, det er mere Borgerservice bliver selvfølgelig løbende uddannet i, hvordan de skal håndtere borgerne, når de ringer ind, men der er mange andre, som også har borgerkontakt, som måske ikke er så velmotiverede. Men det er så det kompetenceudvikling Vi hiver to eksterne konsulenter herover, så vi har to indlæg i det her administrative netværk omkring kompetenceudvikling. Og kompetenceudviklingen er i forhold til embedsmandsværket, at geare os til det her med borgerinddragelse. Ikke at vi siger til vores kolleger, at [vi ingen borgerinddragelse har]. Mange er jo givetvis gode til det, men det er vigtigt, hvordan vi møder borgerne, og hvordan de oplever mødet med os. De eksterne konsulenter kan så komme ind med nogle gode indspark til, hvad man gør i andre kommuner, så vi i det administrative netværk kan finde ud af, hvordan vi kan gøre det endnu bedre. Men også i går Altså både vores servicedirektør og flere andre [embedsfolk] var der, så det er ikke noget, jeg frygter, men det tager lidt tid. Nogle af de ting, vi identificerede oprindeligt i den landdistriktspolitik og med den CRT- rapport var, at mange ikke rigtigt ved, hvor de henvender sig til kommunen. Der er altid lidt forvirring, når tingene bliver slået sammen, og man stadig har fem rådhuse. Og når man så 15 16

18 Bilag 1a ringer ét sted hen, bliver man kastet over til et andet sted, og man ved jo ikke helt, hvem man skal snakke med. Det er ikke kun vores område. Jeg ved, at på skolerne har man også problemer med at finde ud af det der børne- skolesekretariat. Selvom man går ind på hjemmesiden, er det som borger virkelig svært at finde ud af, hvordan man sikrer sig, at ens budskab kommer det rigtige sted hen til den rigtige medarbejder. Der har vi snakket om mht. det lokale og borgerforeningerne, at der har man måske brug for én skranke, man kan starte ved, og som så er kompetent til [at guide en videre til den rette medarbejder]. Det vil man jo som lokal borger opleve som enormt positivt, at man får den [hjælp] i stedet for: Nå, jamen, hvad går det ud på? Det tror jeg altså ikke er mit område Næh Lige et øjeblik, jeg skal lige finde Jeg skal lige Ved du hvad, jeg tror altså, du skal ringe op til Tejn. Du kan lige få et nummer. Hele den der oplevelse er jo enormt frustrerende. Det er noget, jeg selv virkelig stejler over, hvis jeg oplever det. Så der er nogle udfordringer der stadigvæk, som ikke kun har med borgerinddragelse at gøre, men som er et af de aspekter af dialog. A2: Ja. I: Nu har vi været inde på noget af det, men jeg vil gerne lige høre Også for at høre, om der er noget, jeg ikke har observeret, som I sidder med Hvad, synes I, er de overordnede udfordringer i den her proces med at få borgerne involveret? [Pause] A2: Hvis jeg må starte? [Pause]. Altså, det er et område, der handler rigtig meget om tillid. For at man som borger vælger at bruge en aften, hvor man kunne lave alt muligt andet, på at bidrage til kommunen, så skal man have tillid til, at det her nytter. Det er så vigtigt, at der er nogle gode rammer: At man bliver modtaget, at man bliver lyttet til, at man med tiden og det skal ikke være om fem år, men det behøver heller ikke være lige med det samme kan se, at der kom en eller anden form for fingeraftryk af det. Ikke nødvendigvis at man fik ret, men at det nyttede, for anden, tredje eller fjerde gang, man får sådan en invitation, så vil man ligesom gøre op, om det er værd at bruge sin tid på. Og der synes jeg, at Bornholm har nogle lig i lasten. [Især] omkring skolestrukturen. Jeg kunne også høre i går, at der var nogen, som blev og snakkede meget længe. Altså, man har en erfaring med, at det ikke har nyttet at komme til møder, som er blevet kaldt dialogmøder eller forberedelsesmøder, så på den måde er det op ad bakke, og jeg synes, det er meget, meget sårbart. Jeg tror, det er derfor, jeg reagerer så voldsomt på den der kategoriske lukning af nogen diskussioner. Jeg håber, at du [A1] har ret i, at nu kommer det frem og ændrer noget, men min frygt er, at det var det sidste, der skulle til, før man så resignerer og siger: Jeg gider ikke spilde min tid på det, for det nytter ikke. Altså, vi starter ikke på en bar tavle, og ligeså vel som der er nogle positive historier at hive frem så er der altså virkelig Jeg synes, der er et eller andet med kommunikationen. Jeg var chokeret, da jeg flyttede herover, over den tone, der er i debatten i medierne. Altså meget i Bornholms Tidende og dengang 16 17

19 Bilag 1a endnu mere end nu på de netbaserede medier. Med mudderkastning og sådan uldne meddelelser, hvor man tænker: Der ligger et eller andet begravet her, hvor det sådan bliver nogle påstande mod hinanden og et ufrugtbart klima. Altså, det ER blevet MEGET bedre i denne kommunalbestyrelses tid. Om det er politiske signaler eller medierne selv, der strammer op, ved jeg ikke, men der er blevet strammet meget op på den her mudderkastning. Så det er blevet bedre, men nogen gange synes jeg, det er svært at tage ordet borgerinddragelse i min mund, for det kan føles som en hån med nogle af de ting, der er sket. Og det er meget lige ud af posen, men jeg synes, det er et ekstremt vigtigt område. For mig betyder det enormt meget selv at kunne bidrage, at få lov til at bidrage, at blive taget imod. Man siger, at man vil gøre det, og de steder hvor man oplever, at der ikke helt følges trop, altså hvor enkelte politikere måske ikke følger trop Jeg synes, det er sårbart, sårbart, sårbart. I: Og hvad ser du som en løsning på det? A2: Jeg tror ikke, der er nogen nemme løsninger. Jeg tror, at det blandt andet er at tage mange af de her diskussioner og at tage dem mange gange. Vi ved jo godt, at det her er en langvarig proces, for det er noget med kultur og opdragelse og læring og erfaringer. A1: Det er jo dialogen, der er løsningen, for det er der, hvor de her meninger og indtryk, for det er indtryk, du [A2] formidler - de her negative ting Det er der, hvor de mødes, og man får dem bearbejdet. Det er sådan mere konflikthåndtering. Det er med at få parterne til at snakke på en god måde, en voksen måde. Og netop den oplevelse, som kommer i gruppen i går, jamen, det er med at få den frem og få den bearbejdet, og det kan man kun gøre i sådan et dialogforum. A2: Ja, åbenhed, åbenhed, åbenhed. A1: jeg håber da i Demokratigruppen, at vi på en eller anden god måde, pæn måde kan få nævnt, at det altså har været en oplevelse, en lidt ubehagelig oplevelse [A1 referer til den del af samtalen uden for referat] når jeg tænker på midten af 80 erne, hvor man begyndte at lukke de første skoler i Poulsker osv Det er noget, der gør så ondt, noget der så hårdt hver gang, fordi der er så modsatrettede Altså, man kan ikke forvente, at lokale borgere nogensinde vil lære at forstå, at man skal nedlægge deres skole. De vil måske kunne forstå, at man skal nedlægge andre skoler, men det er igen imod den menneskelige natur, at man skal ofre sig og sine børn, for det er det, man føler [man gør], når ens egen skole lukker. Så på den side vil man aldrig have forståelse for sådan noget, når det kommer til en selv. Og omvendt vil politikerne altid vide, at her føler de jo, at det er et must, fordi vi kan simpelthen ikke få tingene kan hænge sammen økonomisk, så vi skal gøre noget upopulært nu, og så mander de sig op, og så får de den der ligesom immune tilgang med nu bruser vi bare ind, og så kører vi det igennem, og så lader vi som om, vi lytter, men vi ved egentlig godt, at vi skal træffe en upopulær beslutning, og vi gør det, og så er man sådan lidt hudløs eller hård, ufølsom. Når man har prøvet det nogle gange, så er det, man nok bliver sådan: Det kan I godt opgive, fordi Jeg vil ikke forsvare det, men når 17 18

20 Bilag 1a man har været igennem 20 år som politiker og prøvet de der bank, man får hver gang, så bliver man sådan lidt, tror jeg, af den skuffe. Og det er lidt ærgerligt. Og der er kun en løsning, og det er igen at forholde sig til det. For normalt har du et [verbalt] slagsmål, og så går du hjem, og så [tænker politikerne]: Åh, kværulantiske borgere, de vil selvfølgelig aldrig og borgerne [tænker]: Politikerne Det var bare en skinmanøvre, de vil overhovedet ikke lytte osv. Men hvis man taler om, hvordan man oplever det, så tror jeg, man får mere [ud af det]. Jeg har nævnt fire udfordringer, som jeg mener Den første er lidt i det samme: Nytter det? Det er den her oplevelse hos borgere og politikere, at nogen Det mærkede jeg på det første møde i Demokratigruppen. Det har jeg også mærket hos nogen borgere. Også i mine egne cirkler, når vi snakker om at jeg har ansvaret for det her borgerinddragelse, så siger de: Arh [han ryster på hovedet]. Der er sådan en eller anden tvivl om, om det er reelt ment, og politikerne har en tvivl om, om de reelt får nogen på banen ud over de sædvanlige, altså dem der altid møder op. Den anden udfordring er de unge. Det havde vi forudset. Med den her type dialog altså dialogmøderne - er der nogen, vi aldrig vil få i spil, medmindre vi gør noget helt specielt, og det er de unge. de møder ikke naturlig frem. Det har vi set. Og nogen steder mødte forældregenerationen - altså dem, der har med daginstitutioner at gøre heller ikke op. I Rønne var det mest politikere, som vi har snakket om. Så det der med, hvordan vi får den her dialog så tilpas bredt og repræsentativt ud, det er en kæmpe udfordring. [Mht.] de to udfordringer, om det nytter, og hvordan man får alle involveret, der er løsningen, at vi prøver forskellige måder, og det kan godt være, at en af måderne er den der meget målrettede indsats, hvor vi tager kontakt på andre måder, fx gennem samfundsfagslærerne, som vi allerede har en del kontakt med på de gymnasiale uddannelser, og får dem til at lægge datoer ind for dialogmøderne og så simpelthen får klasserne med. Det er lykkedes i en anden sammenhæng. Der er sådan en forening, der hedder Værn om Danmark, sådan en lidt højredrejet, forsvarsvenlig organisation, men også meget dygtig på mange måder, og de har altså formået at få gymnasieklasser til at møde op. de inviterer simpelthen direkte, og så kommer de og stiller spørgsmål til de her oberster og hvem, der ellers møder op. Det har faktisk fungeret vældig godt. Så er der to andre udfordringer her. Den ene er den med det begreb, jeg kalder den strukturerede dialog, hvor Borgerforeningernes Samvirke ligesom er en nøglepartner, som jeg ser det på mit niveau, men jeg er ikke sikker på, at alle ser det sådan. Jeg fornemmer, at ikke alle mener, at det er så givende en ting, at de Bornholmske Borgerforeningers Samvirke, som har 28 medlemmer, altså 28 borgerforeninger fra hele Bornholm Det er altså ret godt klaret. Vel vidende at de her borgerforeninger er alt muligt fra selvbestaltede kaffeklubber til nogle mere repræsentative størrelser, nogle lokale paraplyorganisationer med sporten og kirken og alle mulige andre. Så de er meget forskelligartede, men for mig er det helt klart en struktureret dialogpartner. Men i og med at ikke alle ser det sådan, så har vi en udfordring i, hvordan vi håndterer det her, for hvis den her borgerinddragelse skal lykkes, så tror jeg, vi er nødt til helt formelt at anerkende, at vi har nogle strukturerede dialogpartnere. Ikke at det så skal begrænses til dem, for udfordringen er samtidig, at det ikke kun bliver borgerforeningerne, for så kommer der nemlig kun de samme hver gang, og mange af dem, der har været der de her gange, det er nogen, borgerforeningerne 18 19

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Forslag Borgerinddragelsespolitik Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Investeringer i landdistrikter Debat om projektstyring, netværk og samarbejde

Investeringer i landdistrikter Debat om projektstyring, netværk og samarbejde Investeringer i landdistrikter Debat om projektstyring, netværk og samarbejde Ved Jørgen Hammer (substitut for Michael Skovgaard, Tejn) Nyker Borgerforening Bornholmske Borgerforeningers Samvirke Paraplyorganisation

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april 2012 Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord Forord.... 2 Borgerinddragelse i dag...........................................3 Målsætninger.... 4 Indsatsområde -

Læs mere

S T R A T E G I F O R B O R G E R I N D D R A G E L S E

S T R A T E G I F O R B O R G E R I N D D R A G E L S E S T R A T E G I F O R B O R G E R I N D D R A G E L S E 2 0 1 1-2 0 1 4 Nærværende strategi for borgerinddragelsen i Bornholms Regionskommune blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 26. maj 2011. Strategien

Læs mere

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N Selv efter unge fra landets udkantsområder er flyttet væk, føler de stort ansvar for deres hjemegn. Nyt projekt forsøger

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Kunsten at formulere udfordringer

Kunsten at formulere udfordringer Kunsten at formulere udfordringer Sådan formulerer du udfordringer, så de motiverer og frister til nytænkning! Af Lise Damkjær og Lene Bornemann Innovationsstrategi Her får du vores bud på Danmarks nye

Læs mere

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1 1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring

Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring 1 Hvordan kan vi styrke lysten til at være sammen? Hvordan kan vi styrke lysten til at lære noget? Hvordan omgås vi hinanden? Marte Meo

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med?

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med? Udkast til referat af fokusgruppeinterview angående temaet det gode specialeforløb. Tirsdag d 24.03.09, Det biovidenskabelige fakultet. Deltagere: Interviewer/ordfører: Jakob Lundgren Willesen Medinterviewer/logbogsholder:

Læs mere

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...? Interview gruppe 1 Interviewperson 1: Vi kan jo lige starte med at sige hvad vi hedder Laust: Jeg hedder Laust og går i 9.klasse og er 16 år Eva: Jeg hedder Eva og jeg går også i 9.A og jeg er 15 år Cecilie:

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Bilag 1: Interview med Lars Winge

Bilag 1: Interview med Lars Winge Bilag 1: Interview med Lars Winge 2 K (Kristoffer Merrild): Godt det er møde med Lars Winge der er øhh CSR chef i DSB L (Lars Winge): Jah jeg er chef for intern kommunikation og CSR 4 K: Hvor lang tid

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati

Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati Lynne Birch Hansen Temperaturen på det lokale demokrati Pressemeddelelse af 17. december 2012 Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager vil sende

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Referat af Landdistriktsforum 2010 / Høringsmøde om politik for borgerinddragelse

Referat af Landdistriktsforum 2010 / Høringsmøde om politik for borgerinddragelse Referat af Landdistriktsforum 2010 / Høringsmøde om politik for borgerinddragelse Sognegården i Østermarie, mandag den 15. november 2010 kl. 16:30 til 21:00. I alt 80 tilmeldte. Årets landdistriktsforum

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

TANKE-EKSPERIMENTER:

TANKE-EKSPERIMENTER: TANKE-EKSPERIMENTER: Samfundsfilosofisk og etisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 2 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige

Læs mere

Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati. Michala Høg Daimar

Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati. Michala Høg Daimar Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati Michala Høg Daimar Agenda Temperaturmåling på demokratiet: Hvorfor Hvordan Særligt om kommunikation Resultater af spørgeskemaundersøgelse Afrapportering:

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Den 15.05.2009 Sagsnummer: 09/4217 Udarbejdet af: Anders Laursen Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Baggrund for evalueringen Borgerinddragelsesudvalget udarbejdede i efteråret

Læs mere

Inspiration - I hvilken grad er du blevet inspireret af kurset på Videns- og Innovationselevatoren?

Inspiration - I hvilken grad er du blevet inspireret af kurset på Videns- og Innovationselevatoren? Hvad er din alder? Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? Cand. scient. og meritlærer Cand.merc. i Organisation og virksomhedsledelse, samt HD i Informatik Erhvervssproglig korrespondent Cand. mag tysk

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Velfærdsdirektør i Dragør Kommune

Velfærdsdirektør i Dragør Kommune Borgmestersekretariat, HR og Udvikling Kirkevej 7 2791 Dragør Tlf.: 32 89 01 00 CVR: 12881517 www.dragoer.dk Jobprofil Velfærdsdirektør i Dragør Kommune 19. maj 2014 En af Dragør Kommunes direktører har

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere