BORGER BILAG. Kandidatafhandling Cand.merc.(kom.) - En kritisk diskursanalyse af dialogmøder som borgerinddragelse i Bornholms Regionskommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BORGER BILAG. Kandidatafhandling Cand.merc.(kom.) - En kritisk diskursanalyse af dialogmøder som borgerinddragelse i Bornholms Regionskommune"

Transkript

1 Dengang Dengangjeg jegvar var BILAG BORGER - En kritisk diskursanalyse af dialogmøder som borgerinddragelse i Bornholms Regionskommune Kandidatafhandling Cand.merc.(kom.) Studerende: Cecilie Mourits-Andersen ID: cemo06ab Vejleder: Karl-Heinz Pogner Afleveret: 12. november 2012 Antal anslag: / 80 NS

2 Bilagsoversigt 1. Interview til baggrund Bilag 1a: Første interview med de praktiske arrangører af dialogmøderne. 2 Bilag 1b: Andet interview med de praktiske arrangører af dialogmøderne. 23 Bilag 1c: Interview med foreningsperson med tilknytning til lokale. 33 borgerforening og BBS 2. Interview med MD Bilag 2a: Interview med MD 44 Bilag 2b: Interview med andet MD 54 Bilag 2c: Interview med tredje MD 63 Bilag 2d: Interview med fjerde MD Interview med borgere, der har deltaget i dialogmøderne Bilag 3a: Interview med borger 81 Bilag 3b: Interview med anden borger.. 89 Bilag 3c: Interview med tredje borger 95 Bilag 3d: Interview med fjerde borger 104 Bilag 3e: Fokusgruppeinterview Interview med borgere, der ikke har deltaget i dialogmøderne Bilag 4a: Interview med borger Bilag 4b: Interview med anden borger Bilag 4c: Interview med tredje borger 143 Bilag 4d: Interview med fjerde borger Observationer fra dialogmøder Bilag 5a: Observationer fra lokalt dialogmøde i Nexø. 156 Bilag 5b: Observationer fra ø- dækkende dialogmøde i Aakirkeby Baggrundsdokumenter til tematiske netværk Bilag 6a: Oversigt over temaer for hver gruppe af interviewpersoner 174 Bilag 6b: Baggrundsdokument for tematisk netværk over interview med MD. 175 Bilag 6c: Baggrundsdokument for tematisk netværk over interview med borgere, der har deltaget i dialogmøderne Bilag 6d: Baggrundsdokument for tematisk netværk over interview med borgere, der ikke har deltaget i dialogmøderne 7. Andre dokumenter Bilag 7a: Oversigt over mediernes omtale af borgerdialog fra Bilag 7b: Kommunernes referencer til borgerdialog på deres hjemmesider Sorte, højrestillede sidetal er bilags- specifikke og angiver sidetal i det pågældende bilag. Det er disse sidetal, der refereres til i afhandlingen. Blå, centrerede sidetal angiver et bilags placering i bilagsmappen. Det er disse sidetal, ovenstående indholdsfortegnelse refererer til.

3 Bilag 1a Bilag 1a: Første interview med de praktiske arrangører af dialogmøderne, 18/11/2011 A1 = Arrangør 1, ansat i embedsværket i Bornholms Regionskommune A2 = Arrangør 2, ansat i embedsværket i Bornholms Regionskommune I = Interviewer I: Kan I fortælle lidt om baggrunden for dialogmøderne? A1: Det allerførste, der sker, når vi taler borgerinddragelse eller der, hvor det kommer frem - det er i forbindelse med kommunesammenlægningen, hvor Bornholm jo allerede [blev sammenlagt] i Dvs. [der er] folkeafstemning i 2001 og så hele processen og forberedelsen i 2002, og så er det formelt på plads i januar Der kommer så den der med 104 politikere [som før kommunesammenlægningen var ansat i de bornholmske kommuner], der bliver til 27, og en snak om, om den afstand [der opstod mellem borgerne og politikerne pga. faldet i antal politikere] egentlig har nogen konsekvenser, fordi samtidig er det, borgerforeningerne på Bornholm bliver organiseret i en paraplyorganisation, nemlig Bornholmske Borgerforeningers Samvirke, BBS. Det sker sådan hen over de år. Det har også noget med støttemuligheder at gøre, at borgerforeningerne [går sammen]. Fx de penge, der var lidt snak om i den ene gruppe i går [gruppen, der talte om den lokale pulje under gruppearbejdet på dialogmødet i Nexø] Nogle puljer til juleudsmykning, Sankthansbål, strandrensning osv Der var nogen midler, som nogen af kommunerne jeg tror ikke, det var alle, men jeg tror, det var de fleste kommuner før gav til de lokale jeg tror ikke Rønne gav for eksempel, fordi uden for selve Rønne by var der faktisk kun Knudsker, som Men [med hensyn til] de andre fire tror jeg faktisk, alle gav en form for tilskud til de lokale. Og når man så samlede kommunerne, så var det rart [for politikerne] at have sådan en størrelse som BBS til at være med til at lave en [fordeling ift.], hvordan [man kunne fordele de page, der var blevet samlet til en pulje]. Og det blev så efter beføjelser, men man havde en dialog med BBS om det Der også [ift.] den Lokale Aktionsgruppe [der fordeler] EU- støttemuligheder osv. Hvis [de lokale borgerforeninger] skulle [modtage økonomisk støtte], var man nødt til at organisere sig, så man havde en [hvis] størrelse. Så der var flere ting, der gjorde i de år, hvor der var kommunesammenlægning at borgerforeningerne gik sammen om en fælles organisering: Antallet af politikere bliver reduceret. Der opstår en frygt for, at den afstand primært kan til bruges til, at politikerne kan gennemtrumfe fx at nedlægge skoler og andre ting. Der var mange ting, der samvirkede, kan man sige, og det gjorde, at borgerforeningerne, BBS, så i 2005 bad Forskningscenteret herovre [lave en rapport om borgernes holdning til kommunens kommunikation] det er jo et center for regional- og turismeforskning, og det betyder, at de meget ofte har spørgsmål omkring øer, øers vilkår osv. og mange ting relateret til turisme selvfølgelig, specielt meget [om] turisme har de haft. Men [opgaven med at lave rapporten] var egentlig rimelig tæt på, hvad de plejede at lave, hvad de var kompetente til og det her var så en rapport, der blev lavet i december 2005, om erfaringer, 2 1

4 Bilag 1a kan man sige, fra de første år [efter kommunesammenlægningen], altså [2003, 2004 og 2005]. Og [deri] konkluderer Forskningscenteret, at der faktisk rundt omkring lokalt er meget stor tilfredshed med kommunikationen og dialogen mellem kommune og borger, og det skyldes bl.a., at tre af udvalgsformændene [fra tre kommunaludvalg] i den her nye regionskommune [rejste] rundt. De havde aftalt en turné for at komme rundt og høre, hvordan det [stod til] - altså lidt á la de dialogmøder, som vi har nu og de fik mange i tale. Der var også et fjerde udvalg, som også havde tradition for at komme rundt. Jeg tror faktisk, at [Teknik & Miljø- udvalget] altid har haft tradition for at komme [rundt], men det her var så Kulturudvalget og Jeg kan dårligt nok huske, hvad det har været for nogle udvalg, men det var i hvert fald tre udvalgsformænd. Så CRT [Center for Regional og Turismeforskning] konstaterer bare efter at have snakket med borgerne, at der var sådan rimelig tilfredshed. Men det, der var utryghed omkring, var, at ingen sagde, de skulle rejse rundt. Der var ingen spilleregler formuleret - og alt var jo nyt, så det var sådan opportunt, og det var jo godt. De scorede måske også nogen stemmer på det. Altså der kunne være nogen partipolitiske eller andre interesser [forbundet med det]. - Så i og med at der ikke var nogen spilleregler, så sagde [borgerne]: Jamen, det er meget fint nu, men vi kan jo ikke sige, hvordan det er om fem år, for de gør det nu, fordi nu går det fint, men hvis der nu bliver en masse ballade, og det [bliver] træls at møde borgerne osv., så er det jo ikke sikkert, de har så meget lyst til at tage rundt. Så man manglede spilleregler. Så CRT anbefalede - i rapporten - simpelthen BBS at få lavet nogle spilleregler på det her område. Det var i december 05, og præcist samtidig sidder vi [Regional Udvikling og Kommunalbestyrelsen] og arbejder med en landdistriktspolitik. Det er noget, som Amtsrådsforeningen og KL siden sidst i 90 erne har opfordret amter og kommuner til at have en decideret formuleret landdistriktspolitik. Og man begyndte rundt omkring jeg tror, det var i landdistriktspuljerne og andre steder at stille krav om, at hvis du søger midler, bliver du spurgt: Har I en formuleret landdistriktspolitik, eller har I ikke? Og vi havde lige fået en rykker fra Amtsrådsforeningen og KL jeg tror, det var i om, at der stadig var mange, der ikke havde sådan en De kunne ikke tvinge os, men de opfordrede os stadig til [at lave en]. Så vi har arbejdet med det i et par år. Vi har haft nogle mere eller mindre kiksede debatmøder sammen med Den Lokale Aktionsgruppe, hvor Det var noget teknik. Vi har nogle meget smarte metoder Dem tror jeg ikke, vi har i kataloget, men de er faktisk gode nok, de kikser bare, fordi lyden ikke virker osv. Og så var der hele tiden nogen undskyldninger for, hvorfor vi ikke kunne komme videre. Men efter den der rapport fra december 05 fra CRT, så fik vi ligesom taget os sammen, og i 06 fik vi så den her landdistriktspolitik på plads, og den klart inspireret af CRT s undersøgelser. Den landdistriktspolitik, vi har, den er faktisk gennemført nu, så vi skal faktisk til at lave en ny. Men handling nummer tre i den handlingsplan, der indgik i den, det var faktisk nærdemokratiet, men forstået sådan som CRT havde formuleret det. Det, jeg lærte af CRT, det er, at her taler vi om lokaldemokrati, for der er de der forskellige størrelser: Brugerdemokratiet, det repræsentative demokrati, høringsdemokrati, og så er der lokaldemokratiet, og det var DER, det haltede. Alle de andre ting er rimeligt faste størrelser med velskrevne love og det hele, men lokaldemokratiet var 3 2

5 Bilag 1a der ingen spilleregler for Nogen vil kalde det nærdemokratiet Vi har brug for et eftersyn af nærdemokratiet for at få formuleret nogle spilleregler. Det var handling nummer tre. I: Jeg tror lige, jeg skal forstå Begrebet lokaldemokrati i forhold til de andre former for demokrati, hvad er det så, vi taler om? A1: Lokaledemokratiet, der siger man Brugerdemokrati siger sig selv. Det er noget med brugere af offentlige institutioner og det, at der kommer nogen brugere ind over. Det kan være handicapråd, forældrebestyrelser og andre ting. Lokaldemokratiet er jo egentlig, når der er beslutninger i det politiske, der har betydning for lokale områder, at man så har en demokratisk proces med de borgere. Ligesom du har en demokratisk proces med de borgere, der er brugere, når du har lokalplaner eller nabohøringer osv. Så har man et demokrati, der går ind og har den her dialog med de berørte borgere, inden du træffer en beslutning. Det er nok den korteste måde at sige det på. [Finder nogle papirer frem om emnet] A2: Hvis jeg må supplere lidt mht. den der lokalplan. Jeg arbejder med lokalområdeudvikling, så for mig at se er det meget den geografiske enhed, som også bliver en social enhed, et sted hvor der er en fælles identitet, altså [en følelse af, at] vi kommer fra Svaneke eller vi kommer fra det og det lokalsamfund. [Det handler om] At sørge for, at der sker en debat, meningsudvekslinger forhåbentligt I hvert fald at man har fået hinanden i tale og er blevet hørt, at man har forstået hinanden. Og så er det jo ikke nødvendigvis alle, man kan tage hensyn til, men at man i hvert fald ved, at man kan komme til orde om de ting, der handler om den geografisk/sociale enhed. Jeg ser det som et supplement til de særinteresser, der er for brugere af skolesystemet, ældreomsorgen og andre ting. Der har man nogle særinteresser Der er idrætsråd, der er alle mulige andre tematiske Mere sådan hvor man ser sig selv som bruger af en specifik ydelse Når vi taler lokaldemokrati, så det er en lille udgave af demokratiet, der taler til medborgeren. Altså de tværgående hensyn til, hvordan vi får det her lille samfund til at fungere som helhed. Det er meget det med at tale til medborgeren, jeg synes, er udfordringen. Men jeg synes, det er rigtig, rigtig vigtigt som supplement til høringsdemokratiet. A1: Det, CRT gør her [peger på CRT s rapport], det er nemlig at sige, at det kommunale demokrati, det identificeres i fem arenaer: Kommunedemokrati, brugerdemokrati, lokaldemokrati, borgerdemokrati og projektdemokrati. Spørger man i andre sammenhænge, så har de måske fire eller seks eller en anden måde at formulere det på. Men altså kommunedemokratiet er det her med styrelseslove, og hvordan det hele er bygget op, brugerdemokratiet giver sig selv, lokaldemokratiet er det, vi har forsøgt at forklare her, borgerdemokratiet Det begreb fremstår muligvis en anelse hjemmestrikket. Der står her, at det skal dække over de eksperimenter, forsøgsordninger, som en række af landets kommuner gennemfører i disse år. Og så er projektdemokratiet, som udspringer af de mange større og mindre projekter, en kommune løbende igangsætter og gennemfører. Jeg har altid haft det nemmest ved at sætte det op som brugerdemokrati og høringsdemokrati, som så ikke står her, 4 3

6 Bilag 1a men der kan man sige, du har nogle helt klare forskrifter for, hvad du må og kan, hvis du gennemfører fysiske forandringer i et område. Men det er rigtigt nok det der med, at fordelen ved lokaldemokratiet, den er, at her handler det ikke bare om sport eller kultur i øvrigt eller noget andet, altså de her sektor- interesser. Lokaldemokratiet og specielt borgerforeningernes berettigelse er netop, at de har de der tværgående At det er lokalområdets interesse, og lokalområdets interesse kan både være informationstavler og guitarundervisning og kirkekoncerter. Og det er der, lokaldemokratiet har sit udspring, det er det tværgående, det er kommunen på et mini- område, kan man sige. Vi får den landdistriktspolitik Vi får det her formuleret, og vi har en lokal aktionsgruppe, som i forlængelse af 06 Og timingen er jo perfekt, fordi der i 2007 skulle dannes en ny programperiode. Der var en generalforsamling, der skulle udvælges indsatsområder osv. Og man går fra de oprindelige tre indsatsområder, man havde haft i den tidligere periode, til otte indsatsområder, og et af dem er så det her tværgående, der hedder borgerinddragelse og lokalområdeudvikling. Det bygger på præcis det samme som landdistriktspolitikken, for landdistriktspolitikken opfordrer faktisk indirekte til det. Og LAG en går så ind allerede i 2007 I slutningen af 2007 begynder vi at snakke om at lave ansøgninger til landdistriktspuljen. Det er først i oktober 08, at vi rigtigt får leveret en ansøgning, som vi så får svar på Eller vi får sendt den i løbet af foråret 07, og så får vi svar i løbet af 08, og så slår vi en stilling [som landdistriktscoach]. Så vi holder processen i live konstant med de ventetider, der nu er for at få den rigtige [til stillingen]. Og der er det så, at vi har det eftersyn, som indgår i den stillingsbetegnelse som landdistriktscoach. Det er egentlig der, at vi får de to ben i borgerinddragelsen, kan man sige. Det ene er den her dialog, altså selve inddragelsesprocesserne, som [A2] kaster sig lidenskabeligt over, og den anden del er, at det udmønter sig i nogle lokale initiativer og projekter, og meget hurtigt bliver du inddraget i Mulighedernes Land. Mulighedernes Land er også centralt for at forstå hele processen, og hvorfor vi er landet, hvor vi er, for Mulighedernes Land, som er det her Real Dania- projekt Det kan jeg jo ikke bare tage for givet, at du ved [henvendt til interviewer]. Vi synes jo næsten, det er verdens navle Men det er Real Dania sammen med Bornholm, Thisted og Lolland, der tilbage i tog kontakt og sagde Altså, Real Dania er jo en filantropisk fond, der støtter almene ting med meget fokus på fysiske, arkitektur osv., som passer til Real Dania. Den er ret ny fra 01 eller 02 fonden, men der er rigtig mange penge i den De [Real Dania] tager så fat på de tre kommuner fra yderområder - udkantsområder Vi har egentlig lyst til med de problemstillinger, som I kæmper med, og som alle er opmærksomme på med afvandring osv Vi er interesserede i at afprøve det her nye landdristrikts- paradigme på jer og teste det. Og det nye landdistrikts- paradigme er noget, der kommer fra OEDC i OECD spytter jo læssevis af rapporter ud, nu også regionale rapporter Ja, du må undskylde, men det passer altså til en studerende, er jeg ret sikker på For i 2001 kom OECD med en anden meget, meget betydningsfuld rapport, hvor de peger på, hvad det er, der skaber udvikling. Od, man har regnet ud ved at se på en masse eksempler verden over, det er, at der er fire vækstdrivere, det, man kalder growth drivers på engelsk fire ting, der driver væksten. Det er noget med udvikling af menneskelige ressourcer, noget med innovation og ny teknologi Jeg kan ikke lige huske dem 4 5

7 Bilag 1a alle sammen Iværksætteri, tror jeg, var den tredje Men de udpeger dem, og der får vi en ny regering i Danmark 2001, og de er så heldige, at der i embedsmandsapparatet det er min formulering er nogen, der sidder og læser den rapport, fordi hele den måde at tænke på danner faktisk komplet grundlag for den nye borgerlige regering, der kommer. Det betyder, at det syrer igennem i erhvervs- og byggestyrelser og alle dem, vi er underlagt, når vi snakker offentlig erhvervsfremme osv., hele tænkningen med, at det er de fire områder, vi skal satse på helhjertet. Og når vi kommer til den danske strukturreform Og der er vi oppe i 05, når den bliver formuleret, altså inden den næste rapport, jeg kommer ind på Hele det her med vækstforum, Danmarks Vækstråd, de fem regionale vækstfora, der bliver sat op Der får vi en helt ny erhvervsfremmelov som følge af strukturændringen, hvor det skal beskrives, hvad regionerne og kommunerne skal lave, når det handler om at fremme erhvervsudviklingen, og der går de ind og bygger det hele op på de der fire [vækstdrivere]. De regionale vækstfora skal så lave det, der hedder regionale erhvervsudviklingsstrategier, og vi får vores eget helt specielle på Bornholm, fordi vi er specielle i Hovedstadsregionen Når vi hedder regionskommune, så er det fordi, at bortset fra sygehuset, som hører under Hovedstadsregionen, så har vi fået lov til at beholde alt andet på Bornholm som den eneste af landets kommuner, og så har vi en bestemt afdeling, der sidder med de regionale opgaver Vi laver så en erhvervsudviklingsstrategi, og alle i de her regioner får at vide, at de skal bygge på de her fire vækstdrivere. Man beder om, at vi på Bornholm og i Midtjylland, og hvor det ellers er kan lave en strategi, og at den skal være båret af de fire. Så det har en enorm gennemslagskraft i det danske erhvervsfremmesystem med sådan en OECD- rapport. Så kommer de i 06 - og så begynder vi at komme tilbage til Real Dania og Mulighedernes Land med en ny rapport, hvori de siger: Når det er lokaludvikling For det man glemte i Danmark var, at det kun var 70 procent af væksten, der var forklaret. De sidste 30 procent skrev man ikke noget om, Der er det jo lokale forhold, der betyder noget, og det har den danske regering ikke lagt så meget vægt på Så kommer OECD- rapporten i 06, som siger, at når det handler om lokaludvikling, så er det de stedbundne værdier: Kulturarven, traditioner og historie, de særlige muligheder, der knytter sig til et lokalområde, der er bedst til at skabe udvikling. Man kan sagtens lave en sommerfuglepark, som vi har, og den slags, men det, der for alvor flytter noget, det er, hvis man tager udgangspunkt i de styrker, man har. I den forbindelse nævner de så borgerinddragelsen og hele den her bottom- up- proces, så det ikke bare er noget med uniformer og nu bestemmer vi, men noget med netværksprocesser. Og faktisk så er hele det koncept, vi på Bornholm har arbejdet med siden 200, det vi kalder LEADER- metoden bygger på det tværsektorielle, det netværksbaserede, det innovative og nyskabende, det med bottom- up- processer, hvor man spørger borgerne, hvad der skal til Så det er præcis det, som OECD så genopdager i 06, som vi kører med, men som ikke er særlig forankret, fordi LEADER, det er jo bare de der små langhårede flippere, der er rundt omkring i landdistrikter. Det er de der krøllede hjerner, som ikke tænker på det konventionelle landbrug og det, der virkelig flytter noget og giver stor eksport Man ser det der billede af, at [gør sin stemme dybere] LEADER det er sådan et laboratorium, og det er da fint og spændende, og man kan også se mange resultater 5 6

8 Bilag 1a ved det, men det, der virkelig flytter noget, det er jo de der store svineproduktioner. Det er sådan en kamp, man er inde i, hvor det her kommer ind Og Real Dania læser så også den [rapport fra OECD] og beslutter, at det kunne være spændende at teste det her. De kontakter os og Thisted og Lolland i 05, og det har faktisk ikke noget med LEADER og LAG at gøre. Real Dania tilbyder simpelthen 30 mio. kr. til hver kommune ud over at dække nogle fællesudgifter. Forudsætningen er bare, at vi kommer med 30 mio. selv, og det behøver ikke være egne midler. Det må godt være EU- midler og andre ting. Og så kunne vi simpelthen prøve at køre nogle projekter igennem, og det er Mulighedernes Land. Og der har vi seks projekter, hvori borgerinddragelsen Fordi områdefornyelsen og den måde, kommunen arbejder med det på og har gjort det i mange, mange år, hvor man kan søge nogle områdefornyelsesprojekter, der er altid en stor grad af borgerinddragelse Men vi får lidt mere system over det. Vi er blevet meget mere bevidste om det med den sociale kapital. Når vi tilrettelægger et temamøde for kommunalbestyrelsen og snakker om, at vi skal have den her politik for borgerinddragelse, så bliver vi enige om, at vi nok skal splitte den mellem en politik og en strategi. Sådan noget, som vi sidder med har vi hjælp til fra Økonomi & Analyse. De har nemlig ikke været så involveret i [dialogmøderne]. for os har det været en god sparringspartner, for vi bliver jo lidt skadet af vores måde at tænke på med LAG- nærhed og bottom- up osv. Det er for os det naturligste i verden. De har elektroniske borgerpaneler og er freak på de områder og kan slet ikke forstå, at de der borgerforeninger skal have særlig [behandling]. De andre borgere er jo ligeså legitime som dem. Så vi har haft nogle meget frugtbare debatter, som så også har givet lidt genskin i temamøder og de videre debatter og bidraget til, at vi er landet, hvor vi er landet nu. A2: Jeg ved ikke Kender du LAG- begrebet og LEADER? I: Nej. Jeg har kunnet læse om Den Lokale Aktionsgruppe og lidt forskelligt på hjemmesiden, men jeg har dem ikke sådan helt placeret. A2: Altså, det er et EU- fænomen til landdistriktsudvikling, til udvikling af de dispersely populated areas I: Er det LEADER eller LAG? A2: Først var der LEADER, så var der LEADER Plus, og nu bliver det så kaldt lokal aktionsgruppe. A1: LEADER er en metode, og det er en forkortelse fra fransk Jeg kan ikke huske, hvad det betyder, men det kan vi slå op. Det er en metode, LAG det er strukturen. A2: Men i starten hed projektet bare LEADER, og så kom det til at hedde LEADER Plus, fordi det blev forlænget, og nu Hvorfor det lige er kommet til at hedde lokale aktionsgrupper, det ved jeg faktisk ikke, men det er det. A1: Det hed det faktisk i starten, men det er bare blevet meget mere fremhævet. 7 6

9 Bilag 1a A2: Ja. Man har så udbygget lidt. Hvor det var færre steder i hvert land i starten, er det nu også mellem Altså yder- og mellem- kommuner i alle EU- lande, der har det. A1: Hvis du kommer herover og kigger [peger på kort over kategorisering af kommuner i Danmark], så har vi i Danmark fire kategorier af kommuner: Remote municipalities, rural municipalities Så det er yderkommuner sådan som Bornholm Det er dem, der rent socio- økonomisk er mindst udviklede Så har vi landdistriktskommuner, landkommuner vil vi sige, og så har du det, der hedder mellemkommuner, og så har du bykommuner. Så det er den måde, man opdeler Danmark på. Der er 16 yderkommuner, og du kan se, det er sådan nogen som Bornholm, Lolland og Thisted m.fl., ik? Og det betyder, at det også ofte er os, der er mest favoriseret mht. støttemuligheder. A2: Det er så Jeg tror, det er få procent af landbrugsstøtten, altså EU- landbrugsstøtten, som man så har taget fra mainstream- landbrug støtte til de enkelte landbrug og så sagt: Det samler vi til landdistriktsudvikling i en erkendelse af, at der er meget andet på landet end landbrug, og at vi fremover skal rette blikket mere mod andet end landbrug for at skabe udvikling og samlingskraft på landet. Så det er altså et program, der er rullet ud over hele EU I hvert fald i yder- og land A1: Ja, fordi EU s landdistrikter fylder jo rigtig meget, så Og der er rigtig mange aktionsgrupper. Der er netop blevet flere nu. Og så kan man sige, at fiskeriprogrammet i EU har også indført lokale aktionsgrupper, så det betyder, at fiskeri- og kystområder, som tidligere af EU blev betragtet som landområder, de pludselig også er med. A2: Så ud over at der er de her støttemidler, så er der altså nogle metodiske grundsten i, hvordan man arbejder med landområder A1: Syv metoder faktisk. Eller syv værktøjer. A2: Ja, innovativt og samarbejdsnetværk I: Det er det, der hører under LAG? A1: Det er LEADER- metoden, som LAG en bygger på, ja Det startede med Jeg tror, vi er tilbage i 91 Der er det, at man i EU lancerer det, der hedder LEADER- initiativet. Der var det noget nyt, og der går kan ud med de der syv kendetegn og underviser og etablerer lokale aktionsgrupper over hele molevitten. Vi gør det ikke helt rigtigt på, - og det gør man heller ikke helt andre steder - fordi på Bornholm blev det i amtet [at man startede det], og så samlede man en gruppe. Der var ikke noget I dag er det jo med generalforsamling, at man sikrer sig, at forskellige grupper e repræsenteret, at der er en kønsmæssig ligestilling og sådan noget. Dengang sagde man: Her er en bunke penge Men fra 2000 har vi forsøgt at gøre det fuldstændig efter de der syv metoder, og det fungerer rigtig godt. 8 7

10 Bilag 1a A2: Og i det, kan man sige Det er netop den der bottom- up og også netværket Altså, der er en masse ting, der ligger meget tæt på Altså lige til højrebenet, når man vil tale om det nye landdistriktsparadigme, og når man taler om social kapital eller Altså det at få sociale ressourcer i spil. A1: Vi kan tage kunsthåndværk. Det er en af grupperne A2: I LAG en, altså. LAG er blevet struktureret som en forening, og de skal lave deres egen De skal selvfølgelig overholde en bekendtgørelse fra ministeriet, men de skal også lave deres egen udviklingsplan. Den plan er på Bornholm sammensat med otte fokusområder, men det kan være tre, syv eller ti [fokusområder]. det er vidt forskelligt rundt i de forskellige LAG er, så det e ikke givet, hvad den udviklingsplan eller strategi skal indeholde. Det er LAG en selv, der definerer det. Så derfor er det også vidt forskelligt, hvad den ene og den anden LAG vælger at støtte, selvom de refererer til samme bekendtgørelse. A1: Alts, man havde tre tidligere, og det gik rigtig, rigtig godt. Det er fødevareområdet, hvor vi har det netværk, der hedder Regional Madkultur. Vi har også et lokalt netværk, der hedder Gourmet Bornholm. Igen er det det med netværksbaserede. Regional Madkultur e jo faktisk dem, der har mange af de små fødevareproducenter. Der er skudt en masse op over de seneste 10 år: Chokolade, økologisk is, lakrids, karameller, rapsolie og en hel del andre ting på forskellige områder. De er skudt op pga. det her netværk med Regional Madkultur og LEADER- metoden, og hvordan vi har brugt landdistriktsmidler helt tilbage fra 90 erne. Men set fra mit bord i kommunen er det i høj grad LAG en, der er disponent for den udvikling med det netværksbaserede, det bottom- up- baserede osv. Kunsthåndværkerne har så fået en tilsvarende udvikling, som bare kom senere, og det var så det andet af de tre oprindelige områder. Kunsthåndværkere er jo per natur individualister. Altså ikke noget med alt for meget netværk, for man har jo sine inspirationer osv. Det der med, at man havde alle mulige steder rundt omkring på Bornholm Og dem formåede LAG en faktisk at bringe sammen. Det er klart, personen her spiller jo en stor rolle. [En af foreningspersonerne] er gift en kunsthåndværker herovre, og hun bliver så en af drivkræfterne bag samlingen af dem til et netværk, der hedder ACAB. A2: Arts and Crafts Association Bornholm, som også er en engelsk titel, fordi man sigter uden for Danmark. Altså ikke bare uden for Bornholm. A1: Ja. Man har været i Brasilien, Canada, Luxembourg, Estland, alle mulige steder med udstillinger. Og igen er der jo utrolig meget fornuft i at netværke. Også mht. at tiltrække støtte til at uddanne kunsthåndværkere, fx i så simpel en ting som bogføring og regnskaber, som mange af dem virkelig havde problemer med, for det var jo ikke det, der var drivkraften i virksomheden. det var jo det kreative osv Men alt det, der skete i udlandet, det er kun [sket], fordi de er gået sammen. Og så har de nogle fede hjemmesider og et fysisk centrum i Grønbæksgård i Hasle, ligesom Regional Madkultur- folket har et showroom i Gudhjem. Så når vi 8 9

11 Bilag 1a taler om LEADER og bottom- up og også meget af det, der har givet inspiration til at styrke borgerinddragelsen Meget af det, det kommer fra de veje. Det er inspirationer, der er samlet, en landdistriktspolitik, der er dybt inspireret af mange af de tanker, og som siger: Vi skal have et eftersyn af nærdemokratiet, vi skal have nogle spilleregler, og så er det nogle politikere Vi [har haft] en temadag, - jeg har referatet her - som hopper med på den [tanke], og hvor det handler meget om forventningsafstemning. En ekstern konsulent kommer over i den forbindelse og holder et oplæg, og så har man dem i grupper, hvor man diskuterer, hvad de forventer, der kan komme ud af [borgerinddragelsen], hvis det er den vej, vi går. Der kommer en hel del frem fra de grupper. Og det er så det, der efterfølgende er formuleret i politikken [om borgerinddragelse], som så var i høring i otte uger, - og der kom en del høringsbidrag og så blev den vedtaget i januar i år, og så startede man med en lille strategigruppe, og så kom strategien i maj. 8, 12 A2: Og ud over bare at være i høring så Mens den var i høring, så var der også et stort møde, vi kaldte det et landdistriktsmøde hvor man bad [borgerne] om input til strategien. A1: Ja, vi havde landdistriktsforum i november nu når vi snakker om politikken lige inden den høring var færdig, og der var Hvor mange var der? stykker eller nej A2: Nej, jeg tror, der var stykker. Men altså [det var] et meget velbesøgt møde, og igen en stor prioritering fra kommunens side. Der var toppolitikere og embedsfolk med, og der var en rigtig god stemning og en rigtig god debat. A1: Og så havde vi så i marts Og det var faktisk [et MD] selv, der pressede på. Jeg var ikke meget for det i starten. jeg var bange for, at det ville undergrave hele processen, hvis det gik galt Men der var mennesker oppe på Bakken, som vi siger, på Snorrebakken, hvor der er uddannelsescenter. Og der var vi 10 grupper, så vidt jeg husker. Vi delte dem op for at diskutere nogle spørgsmål, og det var meget det med økonomi, [MD] forklarede om. Der gik det op for mig, det med bloktilskud. Men det var også rigtig givtigt, fordi det var lige før, vi havde fire ugers høring om [borgerinddragelses]strategien, og den blev så også præsenteret af vores kommunaldirektør i korte træk, så alle var opmærksomme på, at det er nu, vi har chancen [for at komme med høringsbidrag]. Der var ikke så mange bidrag til kun, kun en tre stykker. Men omvendt havde vi været ret hæftigt rundt omkring, og [A2] og Bornholmske Borgerforeningers Samvirke og LAG en har været inde over det hele, så vi har nogen berøringsflader ud til borgerforeningerne. Så når vi ikke har vildt mange [høringsbidrag] i anden ombæring, så er det også, fordi vi er ved at der, hvor vi har formuleret tingene, som det passer dem. A2: Men vi snakkede også om, at der både var den politiske del og embedsværket altså at tage embedsværket i ed, kan man sige og borgerne A1: Ja, tre kulturer. 10 9

12 Bilag 1a A2: Hvor jeg så via de af Bornholmske Borgerforeningers Samvirkes Altså offentligt udmeldte møder Har netop haft sådan nogle aftensmøder arbejdsmøder, har vi kaldt dem -, og diskuteret, hvordan de kunne ønske, at sådan nogle spilleregler for lokaldemokratiet kom til at se ud. Hvilke nogle strukturer, de skulle have, hvordan de skulle foregå, hvad de savner, hvad det er, der fungerer godt, som vi skal passe på ikke at smide ud med badevandet. I: Og det lå til grund for både politikken og strategien? A1: Man kan sige, at hvis man skal skelne For det havde jeg brug for. Jeg har aldrig spekuleret dybere over forskellen på politik og strategi. Men jeg fandt ud af, at politikkens væsentligste formål er at beskrive de bærende principper. Altså hvad er det man vil, og hvad er de bærende principper? Og så [skal den] beskrive den organisatoriske ramme for det her politiske område. Hvorimod strategien går et spadestik dybere og siger: Men her står vi, og vi vil dérhen Der hvor vi vil hen står formuleret i politikken. Og hvordan kommer vi så derhen? Så der beskriver man lidt mere de indsatsområder, man vil gøre noget ved. Der har vi dels det med dialog og dialogmøder, tidlig inddragelse osv. Dels har man det, der hedder lokal områdeudvikling i form af lokale udviklingsplaner et begreb, [A2] har stillet spørgsmålstegn ved. Det forstår jeg godt, men jeg synes stadig, vi mangler at finde noget bedre Men det er meget Lidt á la den diskussion, vi i går [på dialogmødet i Nexø] havde omkring den lokale pulje, og noget af det, der har været efterlyst i høringer også: Jamen, det er da meget fint, at I gerne vil være med til at støtte os i lokalsamfundene, men har I penge? Følger der noget med? For ellers giver det ikke meget mening at sidde og snakke. Og det er faktisk igen budgettet i år, hvor [politikerne] har lagt den der halve million oveni. Igen er det helt klart et udtryk for en udmøntning af hele den her tænkning med borgerinddragelse og det lokale. Det er i hvert fald noget, der giver det helt afgørende og væsentlige bidrag til det. Det var det andet ben [i borgerinddragelsen]. Så kan man sige, at her har vi så et værktøj, der hedder et katalog over de forskellige typer af borgerinddragelse. Og det er jo sådan et dynamisk værktøj, så det er jo ikke bare sådan, at nu er det det. Nej, det er noget, vi hele tiden fylder på og bruger, i embedsmandsværket ikke mindst, til at udveksle erfaringer. Gik det godt? Kunne det bruges? Hvad var der af faldgruber? Og [så anbefaler vi], hvad man måske kan bruge i en anden sammenhæng. Det kan være til høringsmøder og forskellige andre måder, hvorpå man er i kontakt med borgerne, [ved at] bruge femtidsværksteder og nogle helt andre metoder. Og endelig så synes jeg, der er en ting, vi mangler. [Pause]. Jeg plejer at sige, at der er to ben Der lokal områdeudvikling og dialogmøderne altså dialogen. Det er de to ben. [Pause]. Det andet er mere værktøjer. Så er der sådan noget som årlige redegørelser og de ting, vi skal have med. A2: Tror du ikke, det er netværket, du tænker på? A1: Jo, det administrative netværk, lige præcis! Og igen kan man sige, det er ikke et ben, for vi har jo den der organisering, hvor siger, at det her er kommunalbestyrelsens politik, og det er kommunalbestyrelsens strategi. Det er den, der vedtager efterkonsultation af alle mulige 11 10

13 Bilag 1a høringsområder og perioder. Men dem, der er forpligtet på det her, og som forpligter sig selv på det, det er de 27 kommunalbestyrelsesmedlemmer. De her ting er vedtaget. Og for nu at have hånd i hanke med det her, nedsætter kommunalbestyrelsen simpelthen en demokratigruppe, der ud over Borgerpanelet, som er en af de her metoder [til borgerinddragelse] Det er egentlig ikke noget, som vi [arrangørerne af dialogmøderne] er inde over, men vores kollega fra Økonomi & Analyse Og den her demokratigruppe skal så holde øje med i den her treårige forsøgsperiode, som strategien er i første ombæring, og så vurderer man, om den skal gøres permanent De er simpelthen dem, der skal være vagthunde, dem der skal behandle det og gå igennem dagsordenerne til dialogmøder, og hvordan det går med borgerpaneler Man kan sige lidt styring, lidt overvågning, lidt evaluering, lidt retninger på det her. Og de vil ikke mødes alt for ofte, det kan man godt fornemme, men sådan en tre- fire gange om året. Det virker til efter det første møde, at det må være borgmesteren og kommunaldirektøren, der Altså Men de har vedtaget nogle rammer i forlængelse af det, der er vedtaget. De mødes igen den 14. december. Men så er der det andet. Det er embedsmandsværket, og det er nok der, vi fra starten har følt, den største udfordring lå, for vi har sådan rimelig klarhed over, hvad borgerne ønsker, og hvad forventninger de har, og der handler det bare om at få strikket det sammen, så vi får skabt det bedst mulige grundlag for en dialog, og det udvikler vi løbende og har vi nogle gode erfaringer med nu. Politikerne har også haft temamøder og forventningsafstemning osv., og vi ved godt, at udfordringerne med de to grupper er, at borgerne siger: De siger de vil lytte, men de gider de ikke, og politikerne siger: Det er de samme, der kommer hver gang, og det er de samme sager, der kommer frem. Altså, der er de der fordomsfulde ting, som udgør en barriere, men alligevel mærker man begge steder en vilje og et håb og en tro og en tillid til, og det hører vi også i tv, når borgerne bliver interviewet bagefter at man tror, at der bliver lyttet til én. Og når man får erfaringer som med de møder, vi har haft, bl.a. det i Tejn og Nexø, som jeg var med til, så er der helt klart en ægte dialog, en ægte Altså, man lytter, der er gensidighed. Jeg syntes ikke, der var nogen dominans fra den ene eller anden side. [Samtalen fortsættes uden for referat] I: Når du siger, at politikerne går til dialogmøde for at prøve på at få borgerne til at forstå de økonomiske rammer A1: Ja, det er idéen med møderne, ja. I: Skal jeg forstå det sådan, at der i virkeligheden er en dagsorden for politikerne, og borgerne møder op med en anden dagsorden? A1: Man kan sige, idéen er netop at have en platform, hvor de to dagsordener møder hinanden. Det var præcis idéen i går. Når [et MD] er oppe og fortælle alt det her, som blev opfattet lidt negativt, så er det for at sige: Jamen, sådan er vores dagsorden. det er de udfordringer, vi kæmper med. Og så borgerne, som har kunnet komme ind med punkter til dagsordenen, de 11 12

14 Bilag 1a siger: Det, vi går op i, er decentralisering og centralisering. Vi fornemmer, der er centralisering især på daginstitutionsområdet. Vi er bekymrede for, hvad man bruger alle de prognoser til. Hvad gør vi med alle de tomme huse? Og hvad med vintertjenesten til næsten vinter? Så de to dagsordener møder hinanden, og det er et af de bærende principper i det her. Man skaber den her gensidige forståelse, så man ikke bare har et billede af borgerne i aviserne, der skriver læserbreve, brokker sig og skælder ud: Hvorfor skal vi nedlægge det? Og så har du politikerne på den anden side: Jamen, det er jo den virkelighed, vi lever i. At de ikke taler sammen. Så det er faktisk meget, meget vigtigt, at de lige præcis den oplevelse, hvor de møder hinanden, og meninger brydes, at det er sundt Det er deraf man kan få noget godt. Derfor er det så fint, at den der gruppe, hvor de bliver affærdiget Ikke at de bliver affærdiget, for det synes jeg ikke, man bær, men det er godt, det kommer frem, fordi det kun er på den måde, man kan påvirke kulturen og gøre op med den måde at tænke på hinanden på. I: Men hvordan synes du så, at det påvirker Nu talte vi lidt om i går, at nu når politikerne kan gå lidt i forsvarsposition og begynde at tale økonomi og afvise idéer pga. de økonomiske rammer Hvordan synes du, det påvirker..? A1: Først og fremmest er det utrolig menneskeligt med forsvarsmekanismer sådan er vi alle. Der er politikere mennesker som alle andre. Så jeg opfatter det som en meget naturlig reaktion, når [MD] gør det, og jeg kan se, at hun går rundt og har det skidt bagefter [og tænker]: Hvorfor kunne jeg ikke bare vente? I Østerlars, kan jeg forstå, det havde været lidt det samme. Der siger hun selv i hvert fald, at hun følte, hun skulle ind at forsvare Det er såre- menneskelig, og det er vigtigt at erkende på de møder. Det betyder også, at den måde nogle af borgerne reagerer på, når de bliver fornærmede over nogle bestemte vendinger Det er vigtigt, at man giver rum og husker, at vi stadig er mennesker. Jeg synes ikke, man skal overreagere, fordi nogen reagerer menneskeligt. Så det er den ene side. På den anden side tror jeg, det er lærerigt at få de her oplevelser, for det gør, at man efterhånden Det er også grunden til, møderne generelt er blevet bedre. Man kan sige, at i går var der ikke så hyggelig en stemning som i Tejn, hvor der var humor osv. Men i går var Ved jeg ikke Jeg tror i går var det møde, der måske gav allermest input og konstruktive bidrag. A2: Rønne var også rigtig konstruktiv. A1: Men der siger [et andet MD], at der var så mange politikere. Jeg ved ikke A2: Der var temmelig mange politikere og embedsfolk i hans gruppe. Det var meget hans gruppe, men grupperne fungerede eksemplarisk. der var simpelthen sådan en Jeg kunne se af evalueringerne, at der var en følelse af, at der blev lyttet og flyttet noget fra begge sider, og det, synes jeg jo, er vigtigt. A1: Altså [et andet MD s] gruppe var flere gange bedre end i Tejn, for i Tejn var det sådan Der var det [en foreningsperson], der dominerede meget, så der var der lidt skældud og sådan, men 12 13

15 Bilag 1a i går Men Så dit spørgsmål. Ja, jeg synes, det er perfekt, men der er jo noget at lære. Og som du hører på os - og det var også det, [et MD] sagde i går, - vi er jo i en proces. Og der er [A2] jo fantastisk, fordi hun er så observant og kommer straks efter møderne med nogle tips til at tilpasse processen, og jeg får så æren af at gå videre [med det]. [En kollega kommer ind, og de tre taler kort sammen] A2: Det der med de forskellige dagsordener eller forskellige ting, man vil opnå Det er jo noget af det, der er grunden til, at det her er sat i værk. Både at det er frustrerende at være lokalpolitiker, når det er ens job at træffe nogle svære og ofte upopulære beslutninger pga. de rammer, der er, hvor råderummet er forholdsvist lille. For at gøre det mere Øh Til en mere positiv oplevelse for at folk i fremtiden også vil være lokalpolitikere, er det rigtig vigtigt, at der er en større forståelse i befolkningen. Og det handler også om at bruge At borgerne også skal lære at bruge krudtet konstruktivt i stedet for bare at kritisere, at tingene ikke er, som de plejer at være, og at alting var bedre under de gamle kommuner, for vi er ikke i de gamle kommuner, så folk skal forholde sig til nutiden, samfundet og fremtiden gerne med de lektioner, der kan være fra fortiden. men det handler om at være konkret og fremadrettet. Og der er forståelsen for rammer rigtig vigtigt. Og samtidig er der så nogen borgere, som har gode idéer og konstruktive idéer, som føler, det er svært at blive hørt og finde ind A1: Er det ikke også.. Ordet forventningsafstemning er også noget, jeg har lært i denne forbindelse. Det var oppe på det temamøde, vi havde. Og jeg tror lige præcis, at det er der Når fx [MD] reagerer Og den måde, hun fremlagde tingene på i går, som hun også gjorde andre steder, og gik lidt i forsvarsposition, så har det meget at gøre med, at man som politiker er nervøs for hos borgerne at skabe forventninger med de her møder, hvor der kommer idéer, hvor man efterlyser input osv At man så samtidig skaber falske forventninger hos borgerne om, at der følger penge med. Når vi taler lokal områdeudvikling, er det første, der bliver spurgt om, om der følger penge med, for ellers mener de ikke, det giver mening at tale om det. Så igen, så snart man åbner lidt, skabes der forventninger, og der, tror jeg, at politikerne erfaringsmæssigt ved, at det er vigtigt ikke at skabe forventninger, de ikke kan indfri, og derfor bliver skudt i skoene: Jamen, hvorfor har I så været ude at holde de møder? Hvorfor har I så spurgt os, hvis ikke I har noget at komme med? Der er meget, som jeg synes er meget naturligt med de reaktioner Hvor jeg tror, det er utrolig sundt at få tingene snakket igennem og at få eksempelvis de input i går om, at vi ved da godt, at det er sådan, men prøv så at tænke kreativt og finde andre veje, og brug os! Det er så det andet bærende princip, det der med at betragte borgeren som lokal medudvikler. For mig har det været en kæmpe øjenåbner, for selvfølgelig har man vidst det, man har bare ikke tænkt [på det] så konkret. Men jeg har i de år, vi har diskuteret nærdemokrati og borgerinddragelse, igen og igen måttet påpege, at borgerne ikke bare kværulanter. Det er der nogen af dem, der er, og de tager enormt meget tid, men borgerne Hvis man tænker på, hvor meget kraft, der bliver lagt i lokale sager Ikke bare ham med roserne, vi hørte om i går, som går og passer roser i Klemensker og har gjort det i femten år, uden det har kostet kommunen 13 14

16 Bilag 1a noget, men vi har utroligt mange, der både med skolen og andre ting lægger utroligt mange kræfter gratis. De lægger masser af arbejde også her til borgerforeningers aktiviteter. Vi taler om to dagsordener, borgernes og politikernes, og der synes jeg, det er lykkes os rigtig langt, og efterhånden som vi har rettet til, så synes jeg, vi har fået noget, der er godt. Næste år prøver vi noget andet, for det ligger i kortene, at vi ikke skal lave det samme koncept. Men der er en tredje dagsorden, en tredje kultur. Det er embedsmandsværket. Hvor er embedsmandsværket? Vi har sagt, at det er den der treklang Ét er, at borgerne kan få forståelse for politikerne og omvendt, men skal meget af den her positive velvilje omsættes i noget, der gør livet og hverdagen nemmere, er ufattelig vigtigt, at embedsværket også er med. Og det er vi for så vidt også i hvert fald os, der er involveret [i dialogmøderne]. Men der har vi altså den store udfordring, at få det her langt bedre forankret i det administrative netværk. Jeg vidste fra starten Og det er klart, at ting tager tid, men der er ingen tvivl om, at rigtig mange af vores kolleger her i kommunen Det der med borgerinddragelse Vores kommunaldirektør har skrevet til alle om det, og vi har fået det highlightet, men for de fleste er det sådan: Hvad er det egentlig? Altså der foregår et eller andet ovre på nogle kontorer herovre. De holder nogle møder osv., men hvad det har med mig at gøre? Det tror jeg, de færreste kan se. Der har vi en proces foran os. Vi er lykkedes med rigtig meget, men I: Men det er det administrative netværk, der kan have svært ved at forstå, hvad A1: Ja. det er embedsfolkene. Altså, det administrative netværk er bare et netværk for samtlige ansatte. Men når vi taler om dialog og lokal udvikling, hvor de ting, som er centrale borgerinddragelsen, så kræver det fx, at vores venner i Plan & Byg, Vej & Park, Natur & Miljø- enhederne inden for Teknik & Miljø er helt dus med, at de måske får en henvendelse fra en borgerforening, som gerne vil have en informationstavle eller vil have en bænk, eller at Fritids- og Kulturudvalget får en ansøgning om nogle sociale og kulturelle aktiviteter At de ikke møder de her borgere med manglende forståelse og negativitet og kaster dem rundt i systemet, men at den her proces, vi er i gang med, kan få borgere og politikere, men også embedsværket til at spille bedre sammen. Og hvorfor det? Fordi det er det, der giver udvikling og gør os i stand til at håndtere de udfordringer, vi står over for. At vi har borgerne med som lokale medudviklere, og at vi har det, fordi de er motiverede til det. Når de er det, er det fordi de føler et positivt medspil fra kommunen. Det er hele den der sammenklang. Og embedsværket er den udfordring, vi først lige er startet på, og som næste år nok kommer lige så meget med som de andre parter håber jeg. A2: En af mine kontakter sidder i udviklingssekretariatet i Vejle Kommune. De har kørt nogle udviklings- agentkurser, tror jeg, de kaldte dem, for deres landdistrikter i Vejle Kommune. Inspireret af det og nogle af de metoder, de har været med til at udvikle med støtte fra Indenrigs- og Socialministeriet, hvor de har udviklet den sådan anerkendte tilgang til lokalområdeudvikling og ressource- baseret lokalområdeudvikling. Det er en amerikansk metode, man har fået rodfæstet i dansk lokalområdeudvikling. Jeg syntes, det var rigtig spændende. Og 14 15

17 Bilag 1a på baggrund af det, har jeg sammen de Bornholmske Borgerforeningers Samvirke, men også med nogen fra Mulighedernes Land, embedsværket fra Teknik & Miljø, skrevet en ansøgning og fået midler fra landdistriktspuljen til at lave to kursusforløb for to lokalsamfund om lokalområdeudvikling, men ud fra en anerkendt metode og en ressource- baseret tilgang. Vi har fået penge til frikøb af embedsfolk, og så har vi fået til at lægge nogle timer oveni for, at vi er flere, - også er et par stykker fra embedsværket - der er med på de her kurser. Jeg kalder det mesterlære, fordi vi får en konsulent udefra til det første kursus. En, som også har gjort det her i Vejle. Men også sådan så der bliver en institutionel hukommelse, at vi er flere, der har oplevet det. Jeg tror, det bliver en smadder god oplevelse, og at vi bliver ambassadører for den her måde at arbejde på. Og jeg tror også, det handler om tidligt i den her proces at skabe solstrålehistorier. Altså, der er mange af dem allerede, men [vi skal] blive ved med at skabe de her positive erfaringer for borgerne, så det nyttede noget at bruge alle de der aftener, og for embedspersonen. De kommer faktisk og klapper mig på skuldrene og tilkendegiver, at det var fedt. Og også fra politikerne, som kan se, at det ikke kun var tomme ord det med borgerne som en ressource. Vi opnår faktisk nogle mere tilfredse lokalområder, hvor der sker mere, selvom vi måske ikke har de store midler. Så det er et konkret forsøgsprojekt, et etårigt projekt, som er én måde at arbejde med embedsværket på og få skabt de der positive erfaringer med den måde at arbejde på. I: Hvor mange kunne komme med? A2: Det er ikke helt klart endnu. Jeg tror, de bliver fire fra Tejn, faktisk. Bl.a. gruppelederen fra plan- afdelingen har lige skrevet, at han gerne vil være med, og der er en anden fra Plan og en anden fra Vej, som også skal med, og så mig. A1: Men det er rigtig nok. Vi har jo Mulighedernes Land og nogle områdefornyelsesprojekter, hvor der er gode erfaringer. Og de folk er jo helt sikkert velmotiverede langt hen ad vejen. Jeg tror, det er mere Borgerservice bliver selvfølgelig løbende uddannet i, hvordan de skal håndtere borgerne, når de ringer ind, men der er mange andre, som også har borgerkontakt, som måske ikke er så velmotiverede. Men det er så det kompetenceudvikling Vi hiver to eksterne konsulenter herover, så vi har to indlæg i det her administrative netværk omkring kompetenceudvikling. Og kompetenceudviklingen er i forhold til embedsmandsværket, at geare os til det her med borgerinddragelse. Ikke at vi siger til vores kolleger, at [vi ingen borgerinddragelse har]. Mange er jo givetvis gode til det, men det er vigtigt, hvordan vi møder borgerne, og hvordan de oplever mødet med os. De eksterne konsulenter kan så komme ind med nogle gode indspark til, hvad man gør i andre kommuner, så vi i det administrative netværk kan finde ud af, hvordan vi kan gøre det endnu bedre. Men også i går Altså både vores servicedirektør og flere andre [embedsfolk] var der, så det er ikke noget, jeg frygter, men det tager lidt tid. Nogle af de ting, vi identificerede oprindeligt i den landdistriktspolitik og med den CRT- rapport var, at mange ikke rigtigt ved, hvor de henvender sig til kommunen. Der er altid lidt forvirring, når tingene bliver slået sammen, og man stadig har fem rådhuse. Og når man så 15 16

18 Bilag 1a ringer ét sted hen, bliver man kastet over til et andet sted, og man ved jo ikke helt, hvem man skal snakke med. Det er ikke kun vores område. Jeg ved, at på skolerne har man også problemer med at finde ud af det der børne- skolesekretariat. Selvom man går ind på hjemmesiden, er det som borger virkelig svært at finde ud af, hvordan man sikrer sig, at ens budskab kommer det rigtige sted hen til den rigtige medarbejder. Der har vi snakket om mht. det lokale og borgerforeningerne, at der har man måske brug for én skranke, man kan starte ved, og som så er kompetent til [at guide en videre til den rette medarbejder]. Det vil man jo som lokal borger opleve som enormt positivt, at man får den [hjælp] i stedet for: Nå, jamen, hvad går det ud på? Det tror jeg altså ikke er mit område Næh Lige et øjeblik, jeg skal lige finde Jeg skal lige Ved du hvad, jeg tror altså, du skal ringe op til Tejn. Du kan lige få et nummer. Hele den der oplevelse er jo enormt frustrerende. Det er noget, jeg selv virkelig stejler over, hvis jeg oplever det. Så der er nogle udfordringer der stadigvæk, som ikke kun har med borgerinddragelse at gøre, men som er et af de aspekter af dialog. A2: Ja. I: Nu har vi været inde på noget af det, men jeg vil gerne lige høre Også for at høre, om der er noget, jeg ikke har observeret, som I sidder med Hvad, synes I, er de overordnede udfordringer i den her proces med at få borgerne involveret? [Pause] A2: Hvis jeg må starte? [Pause]. Altså, det er et område, der handler rigtig meget om tillid. For at man som borger vælger at bruge en aften, hvor man kunne lave alt muligt andet, på at bidrage til kommunen, så skal man have tillid til, at det her nytter. Det er så vigtigt, at der er nogle gode rammer: At man bliver modtaget, at man bliver lyttet til, at man med tiden og det skal ikke være om fem år, men det behøver heller ikke være lige med det samme kan se, at der kom en eller anden form for fingeraftryk af det. Ikke nødvendigvis at man fik ret, men at det nyttede, for anden, tredje eller fjerde gang, man får sådan en invitation, så vil man ligesom gøre op, om det er værd at bruge sin tid på. Og der synes jeg, at Bornholm har nogle lig i lasten. [Især] omkring skolestrukturen. Jeg kunne også høre i går, at der var nogen, som blev og snakkede meget længe. Altså, man har en erfaring med, at det ikke har nyttet at komme til møder, som er blevet kaldt dialogmøder eller forberedelsesmøder, så på den måde er det op ad bakke, og jeg synes, det er meget, meget sårbart. Jeg tror, det er derfor, jeg reagerer så voldsomt på den der kategoriske lukning af nogen diskussioner. Jeg håber, at du [A1] har ret i, at nu kommer det frem og ændrer noget, men min frygt er, at det var det sidste, der skulle til, før man så resignerer og siger: Jeg gider ikke spilde min tid på det, for det nytter ikke. Altså, vi starter ikke på en bar tavle, og ligeså vel som der er nogle positive historier at hive frem så er der altså virkelig Jeg synes, der er et eller andet med kommunikationen. Jeg var chokeret, da jeg flyttede herover, over den tone, der er i debatten i medierne. Altså meget i Bornholms Tidende og dengang 16 17

19 Bilag 1a endnu mere end nu på de netbaserede medier. Med mudderkastning og sådan uldne meddelelser, hvor man tænker: Der ligger et eller andet begravet her, hvor det sådan bliver nogle påstande mod hinanden og et ufrugtbart klima. Altså, det ER blevet MEGET bedre i denne kommunalbestyrelses tid. Om det er politiske signaler eller medierne selv, der strammer op, ved jeg ikke, men der er blevet strammet meget op på den her mudderkastning. Så det er blevet bedre, men nogen gange synes jeg, det er svært at tage ordet borgerinddragelse i min mund, for det kan føles som en hån med nogle af de ting, der er sket. Og det er meget lige ud af posen, men jeg synes, det er et ekstremt vigtigt område. For mig betyder det enormt meget selv at kunne bidrage, at få lov til at bidrage, at blive taget imod. Man siger, at man vil gøre det, og de steder hvor man oplever, at der ikke helt følges trop, altså hvor enkelte politikere måske ikke følger trop Jeg synes, det er sårbart, sårbart, sårbart. I: Og hvad ser du som en løsning på det? A2: Jeg tror ikke, der er nogen nemme løsninger. Jeg tror, at det blandt andet er at tage mange af de her diskussioner og at tage dem mange gange. Vi ved jo godt, at det her er en langvarig proces, for det er noget med kultur og opdragelse og læring og erfaringer. A1: Det er jo dialogen, der er løsningen, for det er der, hvor de her meninger og indtryk, for det er indtryk, du [A2] formidler - de her negative ting Det er der, hvor de mødes, og man får dem bearbejdet. Det er sådan mere konflikthåndtering. Det er med at få parterne til at snakke på en god måde, en voksen måde. Og netop den oplevelse, som kommer i gruppen i går, jamen, det er med at få den frem og få den bearbejdet, og det kan man kun gøre i sådan et dialogforum. A2: Ja, åbenhed, åbenhed, åbenhed. A1: jeg håber da i Demokratigruppen, at vi på en eller anden god måde, pæn måde kan få nævnt, at det altså har været en oplevelse, en lidt ubehagelig oplevelse [A1 referer til den del af samtalen uden for referat] når jeg tænker på midten af 80 erne, hvor man begyndte at lukke de første skoler i Poulsker osv Det er noget, der gør så ondt, noget der så hårdt hver gang, fordi der er så modsatrettede Altså, man kan ikke forvente, at lokale borgere nogensinde vil lære at forstå, at man skal nedlægge deres skole. De vil måske kunne forstå, at man skal nedlægge andre skoler, men det er igen imod den menneskelige natur, at man skal ofre sig og sine børn, for det er det, man føler [man gør], når ens egen skole lukker. Så på den side vil man aldrig have forståelse for sådan noget, når det kommer til en selv. Og omvendt vil politikerne altid vide, at her føler de jo, at det er et must, fordi vi kan simpelthen ikke få tingene kan hænge sammen økonomisk, så vi skal gøre noget upopulært nu, og så mander de sig op, og så får de den der ligesom immune tilgang med nu bruser vi bare ind, og så kører vi det igennem, og så lader vi som om, vi lytter, men vi ved egentlig godt, at vi skal træffe en upopulær beslutning, og vi gør det, og så er man sådan lidt hudløs eller hård, ufølsom. Når man har prøvet det nogle gange, så er det, man nok bliver sådan: Det kan I godt opgive, fordi Jeg vil ikke forsvare det, men når 17 18

20 Bilag 1a man har været igennem 20 år som politiker og prøvet de der bank, man får hver gang, så bliver man sådan lidt, tror jeg, af den skuffe. Og det er lidt ærgerligt. Og der er kun en løsning, og det er igen at forholde sig til det. For normalt har du et [verbalt] slagsmål, og så går du hjem, og så [tænker politikerne]: Åh, kværulantiske borgere, de vil selvfølgelig aldrig og borgerne [tænker]: Politikerne Det var bare en skinmanøvre, de vil overhovedet ikke lytte osv. Men hvis man taler om, hvordan man oplever det, så tror jeg, man får mere [ud af det]. Jeg har nævnt fire udfordringer, som jeg mener Den første er lidt i det samme: Nytter det? Det er den her oplevelse hos borgere og politikere, at nogen Det mærkede jeg på det første møde i Demokratigruppen. Det har jeg også mærket hos nogen borgere. Også i mine egne cirkler, når vi snakker om at jeg har ansvaret for det her borgerinddragelse, så siger de: Arh [han ryster på hovedet]. Der er sådan en eller anden tvivl om, om det er reelt ment, og politikerne har en tvivl om, om de reelt får nogen på banen ud over de sædvanlige, altså dem der altid møder op. Den anden udfordring er de unge. Det havde vi forudset. Med den her type dialog altså dialogmøderne - er der nogen, vi aldrig vil få i spil, medmindre vi gør noget helt specielt, og det er de unge. de møder ikke naturlig frem. Det har vi set. Og nogen steder mødte forældregenerationen - altså dem, der har med daginstitutioner at gøre heller ikke op. I Rønne var det mest politikere, som vi har snakket om. Så det der med, hvordan vi får den her dialog så tilpas bredt og repræsentativt ud, det er en kæmpe udfordring. [Mht.] de to udfordringer, om det nytter, og hvordan man får alle involveret, der er løsningen, at vi prøver forskellige måder, og det kan godt være, at en af måderne er den der meget målrettede indsats, hvor vi tager kontakt på andre måder, fx gennem samfundsfagslærerne, som vi allerede har en del kontakt med på de gymnasiale uddannelser, og får dem til at lægge datoer ind for dialogmøderne og så simpelthen får klasserne med. Det er lykkedes i en anden sammenhæng. Der er sådan en forening, der hedder Værn om Danmark, sådan en lidt højredrejet, forsvarsvenlig organisation, men også meget dygtig på mange måder, og de har altså formået at få gymnasieklasser til at møde op. de inviterer simpelthen direkte, og så kommer de og stiller spørgsmål til de her oberster og hvem, der ellers møder op. Det har faktisk fungeret vældig godt. Så er der to andre udfordringer her. Den ene er den med det begreb, jeg kalder den strukturerede dialog, hvor Borgerforeningernes Samvirke ligesom er en nøglepartner, som jeg ser det på mit niveau, men jeg er ikke sikker på, at alle ser det sådan. Jeg fornemmer, at ikke alle mener, at det er så givende en ting, at de Bornholmske Borgerforeningers Samvirke, som har 28 medlemmer, altså 28 borgerforeninger fra hele Bornholm Det er altså ret godt klaret. Vel vidende at de her borgerforeninger er alt muligt fra selvbestaltede kaffeklubber til nogle mere repræsentative størrelser, nogle lokale paraplyorganisationer med sporten og kirken og alle mulige andre. Så de er meget forskelligartede, men for mig er det helt klart en struktureret dialogpartner. Men i og med at ikke alle ser det sådan, så har vi en udfordring i, hvordan vi håndterer det her, for hvis den her borgerinddragelse skal lykkes, så tror jeg, vi er nødt til helt formelt at anerkende, at vi har nogle strukturerede dialogpartnere. Ikke at det så skal begrænses til dem, for udfordringen er samtidig, at det ikke kun bliver borgerforeningerne, for så kommer der nemlig kun de samme hver gang, og mange af dem, der har været der de her gange, det er nogen, borgerforeningerne 18 19

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder Mørke 28. august 2012 Program Introduktion til LAG (eventuelt!) Introduktion til kommende

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Evaluering i stor stil!

Evaluering i stor stil! Evaluering i stor stil! I perioden november 2007 til januar 2008 har man i Varde Kommune gennemført en gennemgribende evaluering af den administrative organisation. Det har ført til en helt ny organisering,

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn, andre bygger vindmøller.

Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn, andre bygger vindmøller. Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Særtryk FORANDRINGSLEDELSE Af cand phil Kirstine Andersen Forandringsledelse handler om at tilrettelægge

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe.

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe. Referat fra offentligt informationsmøde om lokale aktionsgrupper Onsdag d. 30. maj kl. 19 21.30 Bernstorffminde efterskole, Bernstorffminde 4, 5600 Faaborg Ca. 75 deltagere Landdistriktskoordinator Jens

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde Mødetavle.indd 1 08-09-2011 21:28:44 Indhold Rulles sammen med tryksiden udad Intro Emne Resultat Check-in Tid Start / slut Pause / pauser

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Demokratiske Iværksættere Indhold

Demokratiske Iværksættere Indhold Demokratiske Iværksættere Indhold 1. Demokratisk handling, der giver forvandling 2. Begrundelser for projekter 2.1. Efterskoleforeningens formål 2.2. Projektets formål 3. Om projektet 3.1. Projektet tilbyder

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Indledning I juni måned 2006 skrev direktionen i Sorø Kommune nedenstående problemformulering i forbindelse med deltagelsen i projektet Strategisk

Læs mere

1) Valg af dirigent Lars B. Hansen blev valgt.

1) Valg af dirigent Lars B. Hansen blev valgt. Referat fra Generalforsamling afholdt den 13. marts 2013 Generalforsamlingen startede kl. 18.00 med spisning (stegt flæsk og persillesovs), hvori ca. 60 voksne og børn deltog. Glædeligt med det store fremmøde.

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

Landdisktrikternes aktionsgrupper

Landdisktrikternes aktionsgrupper Landdisktrikternes aktionsgrupper Hvad er LAG. Lokalt politisk og borgerligt forankret forening understøttet af EU midler, som vil drive udviklingen af landdistrikterne/fiskeriområder i bredt samspil med

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Referat. Lokalrådet. Den 27. maj 2013, kl. 16:15 holdt Lokalrådet ordinært møde i mødelokale D, Ullasvej 23, Rønne.

Referat. Lokalrådet. Den 27. maj 2013, kl. 16:15 holdt Lokalrådet ordinært møde i mødelokale D, Ullasvej 23, Rønne. Referat Den 27. maj 2013, holdt ordinært møde i mødelokale D, Ullasvej 23, Rønne. Side 2 af 14 ------------------ Mødet slut kl. 16.55 Medlemmer: Bjarne Kristiansen Brita Hansen Jeanette Werner Lykke Jensen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan?

Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan? Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan? Et inspirations- og vejledningspapir Indledning De bedste resultater kommer ofte via samarbejde på kryds og tværs af organisationen mellem frivillige, lokalkomiteer,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport. Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde

FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport. Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde FrivilligBørs Ikast-Brande Evalueringsrapport Juli 2013 Udarbejdet af Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 1 Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 I september 2012 udsendte CFU Danmark en online tilfredshedsundersøgelse blandt centrenes brugere. Dette dokument samler

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs?

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs? Bilag 2 Ip2: Informant Iw1 og Iw2: Interviewere Iw1: Men det første spørgsmål er bare hvor gammel er du? Ip2: Jeg er 49. Iw1: Hvornår blev du arbejdsløs? Ip2: Det gjorde jeg i 2011 i sommeren. Iw1: Hvad

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Velkommen til 2. undervisningsdag

Velkommen til 2. undervisningsdag Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Fredag d. 20. marts 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering

Læs mere