Denne opgave er udarbejdet af. Denne opgave, eller dele deraf, må kun offentliggøres med den studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret.

Transkript

1 En kvalitativ interviewundersøgelse om hvordan ergoterapeuter i socialpsykiatrien kan hjælpe voksne brugere med at overkomme deres barrierer med henblik på at få skabt en vedvarende motivation til fysisk aktivitet. Denne opgave er udarbejdet af studerende ved Ergoterapeutuddannelsen, Via University College, i 14.modul, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således udtryk for den studerendes egne synspunkter. Denne opgave, eller dele deraf, må kun offentliggøres med den studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret.

2 Vedvarende motivation til fysisk aktivitet i socialpsykiatrien En kvalitativ interviewundersøgelse om hvordan ergoterapeuter i socialpsykiatrien kan hjælpe voksne brugere med at overkomme deres barrierer med henblik på at få skabt en vedvarende motivation til fysisk aktivitet Bachelorprojekt: Via University College ergoterapeutuddannelsen, Holstebro Januar 2014 Udarbejdet af: Krista Kammersgaard Lauridsen Vibeke Dyrmose Iben Hansen Vejleder: Vita Hagelskjær Adjunkt Ergoterapeut, kandidat i socialt arbejde Anslag:

3 Resume Titel: Vedvarende motivation til fysisk aktivitet i socialpsykiatrien. Problembaggrund: Det er dokumenteret, at personer med psykiske lidelser generelt har en oversygelighed og overdødelighed. Det formodes, at den primære årsag til en tidligere død skyldes somatiske sygdomme. Forskning viser, at fysisk aktivitet kan afhjælpe mange af de følgevirkninger, som ofte opleves i forbindelse med psykiske lidelser. Undersøgelser viser, at personer med psykiske lidelser oplever barrierer ift. at komme i gang med og fastholde en aktiv livstil, men at de også oplever faktorer, som fremmer deres deltagelse i fysisk aktivitet. Derudover fremgår det, at det er særligt problematisk at skabe en vedvarende motivation og fastholde brugerne til regelmæssigt at være fysisk aktive. Formål: At bidrage med viden til ergoterapeutisk praksis, således at ergoterapeuter i højere grad kan hjælpe voksne brugere i socialpsykiatrien til at forebygge livstilssygdomme og øge deres generelle sundhedstilstand. Problemformulering: Hvordan kan ergoterapeuter i socialpsykiatrisk praksis hjælpe voksne brugere til at overkomme deres barrierer, med henblik på at skabe en vedvarende motivation til fysisk aktivitet. Metode: Kvalitativ metode med udgangspunkt i moderne hermeneutik. Vi har lavet individuelle semistrukturerede interviews med to brugere og et semistruktureret fokusgruppeinterview med to ergoterapeuter, som alle er tilknyttet samme socialpsykiatriske praksissted. Vi har benyttet meningskondensering og meningsfortolkning til analyse af vores data.

4 Resultater: På baggrund af vores interviews blev fire temaer udarbejdet: Fysisk aktivitet, barrierer, fremmende faktorer og ergoterapeutens indsats Konklusion: Vores resultater viser, at ergoterapeuternes indsats har betydning for, at brugerne kan få skabt en vedvarende motivation til fysisk aktivitet, og at ergoterapeuterne derfor kan hjælpe brugerne til at overkomme deres barrierer gennem deres fremmende tiltag. Ergoterapeuterne nævner bl.a. at struktur og gentagelse, forventninger til brugerne, brugerinddragelse, at skabe positive erfaringer med fysisk aktivitet, at arbejde med målsætning og at graduere aktiviteterne har stor betydning. Brugerne vægter betydningen af det sociale aspekt ved fysisk aktivitet højt, herunder også at de støtter og opmuntrer hinanden. De vurderer, at fysisk og psykisk velvære ved aktivitet og det, at de har en interesse for aktiviteten og at de får lov til at tage en tilpas grad af ansvar har stor betydning. Søgeord: Fysisk aktivitet, psykiatriske patienter, socialpsykiatri, ergoterapi og motivation. Anslag: 2235

5 Abstract Title: Maintenance of motivation for physical activity in psychiatric rehabilitation. Background: In general people with mental disorders have an excessive morbidity and mortality. The primary cause of premature death presumes to be caused by somatic disorders. Research shows that physical activity can relieve several effects often associated with mental disorders. Studies show that people with mental disorders experience barriers in relation to starting and maintaining an active lifestyle, but they also experience enabling factors that affect their participation in physical activity. In addition, it appears that it is particularly difficult for outpatients to create a lasting motivation and maintain regular physical activity. Purpose: To contribute knowledge to occupational therapy practice so that occupational therapists to a greater extent can help adult outpatients in psychiatric rehabilitation to prevent lifestyle diseases and increase their overall health. Problem: How can occupational therapists in psychiatric rehabilitation help adult outpatients to overcome their barriers in order to create a lasting motivation for physical activity. Method: Qualitative method using modern hermeneutics. We have created individual semi-structured interviews with two outpatients and a semi-structured focus group interview with two occupational therapists, all attached to the same psychiatric rehabilitation Centre. We use meaning condensation and meaning interpretation to analyse our data.

6 Results: Based on our interviews, four themes are developed: Physical activity, barriers, enabling factors and efforts of the occupational therapists. Conclusion: Our results show that the efforts of occupational therapists are important for outpatients to create a lasting motivation for physical activity. Using promoted factors Occupational therapists can facilitate outpatients to overcome their barriers. Occupational therapists suggest structure and repetition, expectations of the outpatients, user involvement, creating positive experiences with physical activity, goal-setting and modulate the activities to determine the outcome. Outpatients assign importance to the social aspect of physical activity, including supporting and encouraging each other. They assess the importance to physical and psychological well-being of activity and the fact that they have an interest in the activity and that they are allowed to take a comfortable level of responsibility. Keyword: Physical activity, psychiatric patients, outpatients, occupational therapy and motivation. Keystroke: 2231

7 Fordeling af forfatteransvar Problembaggrund(Fælles) Ergoterapeutisk teori(iben) Metode Videnskabsteoretisk tilgang(iben) Litteratursøgning(Iben) Valg af interviewmetode(vibeke) Udvælgelse af respondenter(vibeke) Præsentation af praksissted og respondenter(krista) Dataindsamling(Krista) Udarbejdelse af interviewguide(vibeke) Databearbejdning: - Transskription(Vibeke) - Analysemetode(Iben) Etiske overvejelser(krista) Præsentation af resultater Fysisk aktivitet(krista) Barrierer(Krista) Fremmende faktorer(vibeke) Ergoterapeuternes indsats(iben) Diskussion af resultater Fysisk aktivitet(krista) Barrierer(Krista) Fremmende faktorer(vibeke) Ergoterapeuternes indsats(iben) Metodekritik og validitet(krista) Konklusion(Fælles) Perspektivering(Fælles) Bilag(Fælles)

8 Indholdsfortegnelse 1 Problembaggrund Fysisk aktivitet Oplevede barrierer ift. fysisk aktivitet Oplevede motiverende faktorer ift. fysisk aktivitet Ergoterapeutisk relevans Problemstilling Problemformulering Begrebsafklaring Formål Ergoterapeutisk teori Model Of Human Occupation Aktivitetsforandring- og udvikling Metode Videnskabsteoretisk tilgang Litteratursøgning Valg af interviewmetode Udvælgelse af respondenter Præsentation af praksissted og respondenter Dataindsamling Udarbejdelse af interviewguide Databearbejdning Transskription Analysemetode Etiske overvejelser Præsentation af resultater Fysisk aktivitet Formålet med fysisk aktivitet Mængden og intensiteten af fysisk aktivitet Barrierer Fremmende faktorer... 33

9 4.4 Ergoterapeuternes indsats Ergoterapeuternes erfaringer ift. at skabe nye vaner Brugerens erfaring i at skabe vaner Diskussion af resultater Fysisk aktivitet Sammenfatning Barrierer Sammenfatning Fremmende faktorer Sammenfatning Ergoterapeuternes indsats Sammenfatning Metodekritik og validitet Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1: Kritisk vurdering af kilde Bilag 2: Systematisk søgning Bilag 3: Informeret samtykke + forberedelse til fokusgruppeinterview Informeret samtykke til ergoterapeuterne: Informeret samtykke til brugerne Forberedelse til fokusgruppeinterview Bilag 4: Interviewguides Fokusgruppeinterview med ergoterapeuterne: Interviewguide til individuelle interviews: Bilag 5: Meningskondensering af vedvarende motivation... 96

10 1 Problembaggrund Psykiske lidelser er i dag et stort samfundsmæssigt problem i Danmark. Der er dokumentation for, at personer med psykiske lidelser generelt har en oversygelighed og overdødelighed. Selvmord og ulykker spiller en vis rolle for den gennemsnitlige kortere livslængde, men det må formodes, at den primære årsag til en tidligere død skyldes somatiske sygdomme, som ofte er forårsaget af usund livsstil (Nordentoft, M. m.fl., 2012 s. 30 og Danske Regioner, 2009, s. 4). Dette fremgår også af en rapport udarbejdet af Vidensråd for forebyggelse fra Rapporten er baseret på litteratursøgninger i videnskabelige artikeldatabaser, hvor vægten er lagt på internationale systematiske oversigtsartikler og metaanalyser samt større rapporter fra anerkendte tidskrifter, forskningsinstitutioner og myndigheder. Nye landsdækkende tal viser, at hhv. svær overvægt, rygning, usund kost og stillesiddende adfærd forekommer ca. dobbelt så hyppigt hos personer, der angiver, at de har en psykisk sygdom, som i baggrundsbefolkningen. (Nordentoft, M. m.fl., 2012, s. 17). 1 De landsdækkende tal, som der her henvises til, stammer fra Den Nationale Sundhedsprofil Hvordan har du det 2010 fra Sundhedsstyrelsen. I undersøgelsen har danskere i et spørgeskema svaret på spørgsmål angående deres fysiske og psykiske helbred. Undersøgelsen tegner et billede af befolkningens sundhed, sygelighed og trivsel (Christensen, A. I. m.fl., 2011). 1.1 Fysisk aktivitet Forskning viser, at fysisk aktivitet kan afhjælpe mange af de følgevirkninger, som ofte opleves i forbindelse med psykiske lidelser, herunder overvægt og livsstilssygdomme, så som diabetes og hjerte-kar sygdomme. Derudover kan fysisk aktivitet for personer med psykiske lidelser være medvirkende til mere social kontakt, positiv kropsligt nærvær, større alment velvære, psykisk stabilitet, større tro på sig selv og mere 1 Vi har lavet en kritisk litteraturvurdering af denne kilde. Se bilag 1, 9.1 Kritisk vurdering af kilde. Side 1 af 115

11 energi i hverdagen (Svensson, J. m.fl., 2006, s. 7 og Nordentoft, M. m.fl., 2009, s ). Sundhedsstyrelsen anbefaler i en rapport fra 2006, at fysisk aktivitet i højere grad implementeres i den kliniske praksis (Svensson, J. m.fl., 2006, s. 8). Denne rapport bygger på erfaringer fra forskellige psykiatriske afdelinger på landets sygehuse. Vi antager, at denne anbefaling i lige så høj grad kan overføres til socialpsykiatrien, da brugerne grundet ovenstående kan have gavn af øget fysisk aktivitet. Det er oplagt, at man i socialpsykiatrien arbejder med den tidskrævende proces, det er at ændre brugernes vaner hen imod en sundere livsstil med mere fysisk aktivitet, da det er her, de har de længerevarende behandlingsforløb. Vores erfaring er, at akutpsykiatrien på sygehusene har fokus rettet mod at behandle patienternes akutte symptomer og minimere indlæggelsestiden. Igennem de seneste år er antallet af sengepladser på de psykiatriske afdelinger reduceret, og den gennemsnitlige indlæggelsestid er forkortet væsentligt. Dette afspejler også psykiatriens målsætning om, at mest mulig behandling bør foregå i patientens nærmiljø (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2012, s. 67 og Danske Regioner, 2009, s. 6). Ift. mængden af fysisk aktivitet anbefaler Sundhedsstyrelsen generelt alle voksne at være fysisk aktive i mindst 30 minutter om dagen (Sundhedsstyrelsen, 2012a, s. 14). Hvis anbefalingerne efterleves, kan det forebygge forskellige livsstils- og folkesygdomme som f.eks. kredsløbssygdomme eller psykiske lidelser som depression og angst (Sundhedsstyrelsen, 2006, s. 8). 1.2 Oplevede barrierer ift. fysisk aktivitet I en rapport om psykisk syges sundhed i Region Midtjylland , fremgår det, at personer med psykiske lidelser tilsyneladende er mere motiverede end den øvrige befolkning for at ændre sundhedsvaner, herunder at være mere fysisk aktiv (Larsen, F. B. og Nielsen, A. L., 2012, s ). Undersøgelsen konkluderer, at der er en statistisk signifikant forskel på ønsket om at være mere fysisk aktiv mellem personer med psykiske lidelser og den øvrige befolkning. I 2010 var forskellen på syv procentpoint. Side 2 af 115

12 Rapporten er en analyse lavet på baggrund af undersøgelserne: Hvordan har du det 2006 og Hvordan har du det 2010, som tidligere nævnt. Det lyder umiddelbart rigtig godt, at personer med psykiske lidelser er mere motiverede til at få en sundere livsstil, men vi synes ikke, det hænger sammen med det billede, som tegner sig af, at personer med psykiske lidelser i højere grad døjer med livsstilsygdomme. I samme undersøgelse ses det også, at personer med psykiske lidelser er mindre fysisk aktive end den generelle befolkning. I 2010 var 39% af personerne med psykiske lidelser regelmæssigt fysisk aktive i deres fritid, hvorimod 54% af den generelle befolkning dyrkede motion regelmæssigt. Der var altså en forskel på 15% (Larsen, F. B. og Nielsen, A. L., 2012, s. 8). Så selvom undersøgelsen konkluderer, at personer med psykiske lidelser er mere motiverede, er det tilsyneladende ikke noget, de handler på, idet de stadig er mindre fysisk aktive end den generelle befolkning. Desuden stiller vi os også tvivlende overfor undersøgelsens konklusion, som hævder, at personer med psykiske lidelser skulle være mere motiveret end andre. Man må formode at de personer, som har valgt at svare på spørgeskemaet, er dem, som har størst overskud, og derfor sandsynligvis har mere motivation til at ændre sundhedsvaner, hvorimod de personer med psykiske lidelser som ikke har svaret på spørgeskemaet, sandsynligvis ikke har det samme overskud. Dette kan give en skævvridning af data, som viser sig ved at personer med psykiske lidelser virker til at være mere motiverede end den generelle befolkning. Som en forklaring på, hvorfor personer med psykiske lidelser er mindre aktive, på trods af at de tilsyneladende har motivationen, har vi fundet flere undersøgelser, som viser, at der er en række faktorer, som gør sig gældende for, at personer med psykiske lidelser har sværere ved at komme i gang med og fastholde en mere aktiv livstil (Nordentoft, M. m.fl., 2012, s. 86). Vidensråd for forebyggelse har i en rapport fra 2012 sammenfattet, hvilke barrierer personer med psykiske lidelser kan opleve ift. fysisk aktivitet. De nævner: Bivirkninger ved den medicinske behandling Fysisk sygdom Side 3 af 115

13 Angst, uro og deraf følgende social isolation Psykisk sygdom, f.eks. ændret kropsopfattelse Belastende nærmiljø og stigmatisering Begrænsede erfaringer med fysisk aktivitet En hverdag præget af mangel på indhold og struktur Manglende selvtillid Andre undersøgelser har vist lignende barrierer (McDevitt, J. m.fl., 2006, s. 52 og Pedersen, C. m.fl., 2013, s. 36). Derudover er det en særlig udsat gruppe, som ofte har færre sociale ressourcer at trække på, hvilket betyder, de har brug for særlig støtte fra fagpersoner i forbindelse med livsstilsændring (Larsen, F. B. og Nielsen, A. L., 2012, s. 15). I klinisk praksis har vi selv oplevet flere eksempler på, at det kan være svært grundet ovenstående barrierer at motivere brugerne til fysisk aktivitet. 1.3 Oplevede motiverende faktorer ift. fysisk aktivitet Der er flere studier, der har undersøgt, hvilke faktorer brugere kan opleve som motiverende til at være fysisk aktive. I rapporten fra Vidensråd for forebyggelse nævnes følgende oplevede motiverende faktorer for ændringer i det fysiske aktivitetsniveau (Nordentoft, M. m.fl., 2012, s. 86): Personalets støtte til at overvinde træthed, angst og manglende struktur i hverdagen Socialt samvær Information og samtaler om bedre sundhed Oplevet udbytte af fysisk aktivitet (fysisk, socialt og psykisk) Variation i tilbuddene Meningsfulde aktiviteter i hverdagen Håb om et sundere liv og færre bivirkninger At være i antidepressiv behandling I et bachelorprojekt Sindslidendes motivation for fysisk aktivitet fra 2012 udarbejdet af ergoterapeutstuderende, finder de frem til mange af de Side 4 af 115

14 samme faktorer. Derudover konkluderer de yderligere, at personer med psykiske lidelser kan opleve følgende faktorer som værende motiverende for deres deltagelse i fysisk aktivitet (Nielsen, M. H. m.fl., 2012, s. 46): Uddannet personale Trygge rammer, hvor de sindslidende oplever at høre til og får indhold i hverdagen Tilpasset sværhedsgrad At være blandt ligesindede Tidligere erfaring med fysisk aktivitet Tilgængelighed Samfundet i form af kampagner Ud fra ovenstående faktorer vurderer vi, at der er flere områder, hvor ergoterapeuter kan sætte ind. F.eks. kan vi skabe trygge rammer, støtte og anderkende, tilpasse sværhedsgraden, give information om sundhed og muliggøre meningsfulde aktiviteter. I et bachelorprojekt udarbejdet af ergoterapeutstuderende i juni 2013, Fysisk aktivitet en investering for livet peger de i konklusionen på, at det er virkningsfuldt, når ergoterapeuten tilpasser aktiviteterne, er fysisk tilstede, opmuntrer og påminder (Mouritsen, M. N. m.fl., 2013). De oplever dog samtidig, at det er svært at facilitere fysisk aktivitet hos personer med skizofreni, som er målgruppen i deres undersøgelse, så det bliver en vane og er på et niveau, hvor det har en forebyggende effekt på livsstilsygdomme. De efterspørger yderligere undersøgelser om dette, og derfor synes vi, det vil være interessant at undersøge denne problematik. Dog vil vi ikke specifikt rette fokus på en bestemt diagnose-gruppe, men blot fokusere på voksne brugere i socialpsykiatrien, da man på mange behandlingssteder ikke opdeler brugerne efter diagnoser. 1.4 Ergoterapeutisk relevans Som ergoterapeuter har vi en overbevisning om, at aktivitet giver mening og tilfredsstillelse og støtter menneskers fysiske og emotionelle velvære. Vi Side 5 af 115

15 har viden om, hvordan aktivitet motiveres, organiseres og udøves i sammenspil med omgivelserne, og hvordan aktivitet tilpasses den enkelte (Kielhofner, G., 2010, s. 18). Som tidligere beskrevet kan fysisk aktivitet under de rette forudsætninger være med til at styrke en persons fysiske, psykiske og sociale kompetencer. Fysisk aktivitet kan derfor have et terapeutisk potentiale, og da fysisk aktivitet også spiller en vigtig rolle ift. at forebygge livsstilsygdomme, som er overepræsenteret hos denne gruppe, mener vi, at det er meget relevant at undersøge, hvordan man skaber motivation hos brugerne til fysisk aktivitet med henblik på at skabe en vedvarende motivation og fastholde brugerne til regelmæssigt at dyrke motion. Vi synes, emnet er relevant at undersøge ud fra et ergoterapeutisk perspektiv, fordi vi har en formodning om, at vi som profession med vores viden om aktiviteters betydning har et godt grundlag for at arbejde med at skabe motivation. Derudover har vi som ergoterapeuter en generel viden omkring anatomi og fysiologi, som kan være en hjælp, når vi arbejder med fysisk aktivitet. 1.5 Problemstilling Vi har en viden om, at personer med psykiske lidelser oplever barrierer og motiverende faktorer for fysisk aktivitet, og at det er særligt problematisk at skabe en vedvarende motivation og fastholde brugerne til regelmæssigt at dyrke motion. Med udgangspunkt i denne viden ønsker vi at undersøge, hvilke erfaringer ergoterapeuter i socialpsykiatrisk praksis har med at håndtere barriererne, som brugerne oplever i forbindelse med at være fysisk aktive, og hvilke faktorer brugerne og ergoterapeuterne oplever som værende motiverende og støttende ift. at få gjort fysisk aktivitet til en vane. 1.6 Problemformulering Hvordan kan ergoterapeuter i socialpsykiatrisk praksis hjælpe voksne brugere til at overkomme deres barrierer, med henblik på at skabe en vedvarende motivation til fysisk aktivitet. Side 6 af 115

16 Til at belyse vores problemformulering anvender vi følgende underspørgsmål: Hvad er formålet med fysisk aktivitet på Xxx. 2 Hvilke overvejelser gør ergoterapeuterne og brugerne sig, om mængden og intensiteten af den fysiske aktivitet på Xxx ift. Sundhedsstyrelsens anbefalinger? Hvilke barrierer møder de på Xxx ift. at skabe vedvarende motivation? Hvilke kompetencer oplever ergoterapeuterne, at de mangler mht. at være ansvarlige for fysisk aktivitet? Hvilke faktorer oplever brugerne og ergoterapeuterne som fremmende ift. at skabe en vedvarende motivation? Hvilke erfaringer har ergoterapeuten med at fremme vedvarende motivation til fysisk aktivitet? Hvad vurderer brugerne, der virker bedst ift. at skabe vaner? 1.7 Begrebsafklaring Socialpsykiatrisk praksis: Vi definerer socialpsykiatrisk praksis ud fra Socialstyrelsens definition af socialpsykiatri: Kerneopgaven i Socialpsykiatri er at give social støtte til borgere med psykosociale funktionsnedsættelser, der ikke er indlagt på et hospital. Der arbejdes mod, at borgeren får mulighed for at komme sig og skabe et tilfredsstillende liv efter eget valg. (Socialstyrelsen, 2013) Voksne: I psykiatrien er man voksen, når man er ca. 18 år, idet man afsluttes i børne- og ungdomspsykiatrien på dette tidspunkt. Da vi har fokus på voksne brugere i socialpsykiatrien, mener vi derfor brugere fra 18 år og opefter (Sundhedsstyrelsen, 2012b). 2 I vores opgave kalder vi det socialpsykiatriske dagcenter, hvor vi indsamler vores empiri, for Xxx. Side 7 af 115

17 Overkomme: Ifølge Den Danske Ordbog defineres at overkomme på to forskellige måder. I vores opgave benytter vi følgende definition, at have kræfter, tid og overskud til at udføre (Den Danske Ordbog, 2013). At overkomme lægger sig op af begrebet mestring, som omfatter dét, man som menneske stiller op, når man møder modgang, forhindringer, problemer og udfordringer (Metner, L. og Storgård, P., 2007, s. 2). Barrierer: Når vi nævner barrierer, mener vi den række af faktorer, som gør sig gældende for, at personer med psykiske lidelser har sværere ved komme i gang med og fastholde en aktiv livstil. Dette kan være barrierer i omgivelserne, hos personen selv og i selve aktiviteten. I vores baggrund har vi nævnt flere eksempler på barrierer. Vedvarende: Ifølge Den Danske Ordbog defineres at vedvare som at forsætte i længere tid (Den Danske Ordbog, 2013). Derudover mener vi også, at noget vedvarende hænger sammen med vaner. For at vaner kan eksistere kræver det, at man skal gentage en handling tilstrækkeligt mange gange indtil mønstret indarbejdes, og at der skal være ensartede omstændigheder til stede i omgivelserne (Kielhofner, G., 2010, s. 30). Motivation: Når vi nævner motivation, tager vi udgangspunkt i Kielhofners forståelse af, at motivationen drives af viljen. Motivationen til at handle skabes ud fra, hvad vi værdsætter at gøre, føler os kompetente til at udføre og finder tilfredsstillende (Kielhofner, G., 2010, s ). Derudover kan omgivelserne være en ressource til at fastholde motivation, idet omgivelserne har en altafgørende betydning for enhver forandring (Kielhofner, G., 2010, s. 102 og s. 143). Side 8 af 115

18 Fysisk aktivitet: Med fysisk aktivitet mener vi alle former for bevægelse, som øger energiomsætningen, men ligger udenfor almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Det anbefales, at man er fysisk aktiv mindst 30 min. dagligt med moderat til høj intensitet. Mindst to gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden (Sundhedsstyrelsen, 2012a, s. 14). 1.8 Formål Vores overordnede formål er at bidrage med viden til ergoterapeutisk praksis, således at ergoterapeuter i højere grad kan hjælpe voksne brugere i socialpsykiatrien til at forebygge livstilssygdomme og øge deres generelle sundhedstilstand. Vi ønsker, at vores undersøgelse skal kunne bruges fremadrettet af ergoterapeuter i socialpsykiatrien i deres arbejde med at skabe en vedvarende motivation hos brugerne. Derudover er formålet også, at vi selv får en større indsigt i, hvordan vi som kommende ergoterapeuter kan arbejde med vedvarende motivation med denne brugergruppe, da vi selv har et ønske om at arbejde i socialpsykiatrien på sigt. Side 9 af 115

19 2 Ergoterapeutisk teori I dette afsnit vil vi kort introducere den ergoterapeutiske begrebsmodel, som vi finder relevant at inddrage, og som vi vil anvende ind i en teoretisk forståelse i fortolkningen af vores empiri. 2.1 Model Of Human Occupation Modellen for menneskelig aktivitet(moho) blev lanceret i 1980 af Gary Kielhofner. 3 Siden er den blevet den mest almindeligt anvendte aktivitetsfokuserede model i international ergoterapeutisk praksis. MOHO giver retningslinjer for aktivitetsbaseret praksis, og den understøttes af en betydelig mængde forskning, der er udviklet gennem de sidste tre årtier, og ny forskning er hele tiden under udvikling (Kielhofner, G., 2010, s. 17). Kort fortalt beskriver MOHO mennesket, som bestående af tre sammenhængende komponenter: Vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet, som i samspil med omgivelserne har betydning for hvordan mennesket udvælger, organiserer og går i gang med deres aktiviteter (Kielhofner, G., 2010, s ). Vilje: Betegner motivationen for aktivitet, og består af en persons tanker og følelser ift. opfattelse af handleevne, værdier og interesser. Det vil sige, at motivation påvirkes af personens selvvurdering ift. egne evner, den betydning som personen tillægger en aktivitet og den tilfredsstillelse, som personen oplever ved udførelse af aktivitet. Vanedannelse: Betegner ensartede måder at reagere og præstere på i velkendte omgivelser eller situationer og består af halvautomatiske mønstre. Vaner er med til at strukturere en persons liv og giver en følelse af tryghed. Udøvelseskapacitet: Betegner de fysiske og mentale evner, der ligger bag en persons aktivitetsudøvelse. 3 Gary Kielhofner ( ) Professor i ergoterapi, University of Illinois, Chicago, USA. Side 10 af 115

20 Omgivelser: Betegner de bestemte fysiske, sociale, politiske og økonomiske kendetegn, der karakteriserer den kontekst, hvori vi udfører vores aktiviteter. I det følgende vil vi uddybe begrebet aktivitetsforandring- og udvikling fra MOHO, som omhandler de elementer, der er involveret i en hvilken som helst vedvarende forandring, og som vi derfor finder relevant ift. vores problemstilling Aktivitetsforandring- og udvikling MOHO peger på tre elementer, som har betydning for at skabe en vedvarende forandring (Kielhofner, G., 2010, s. 141): Første skridt er, at der sker en ændring i en ydre eller indre komponent hos personen, hvilket bidrager til nye tanker, følelser og handlinger hos personen. Andet skridt er at gentage disse forhold tilstrækkelig ofte, således at vilje, vanedannelse og/eller udøvelseskapacitet smelter sammen til en ny indre organisering. Det tredje skridt til at skabe en vedvarende forandring er, at personen er i kontinuerlig interaktion med ensartede forhold i omgivelserne, således at et nyt stabilt tanke-, følelses- og handlingsmønster fastholdes. Side 11 af 115

21 Processen illustreres således (Kielhofner, G., 2010, s. 142): I en forandringsproces er der nogle stadier, man skal igennem (Kielhofner, G., 2010, s ): Udforskningen er første stadie, hvor personen afprøver nye ting og lærer om sine egne kapaciteter, præferencer og værdier. Her er personen stadig usikker på disse ting, og ressourcer og muligheder i omgivelserne er derfor af afgørende betydning. Kompetens er andet stadie, hvor personen stræber efter at leve op til en situations krav ved at forbedre sig og tilpasse sig omgivelsernes krav og forventninger. Dette forløb fører til udvikling af nye færdigheder, oprydning i de gamle og en organisering af disse færdigheder i nye vaner. Fuldførelse er sidste stadie, hvor de nye færdigheder og vaner er integreret, så personen kan deltage fuldt ud i en ny aktivitet. Side 12 af 115

22 Man kan ikke forvente, at det ene stadie altid fører til det næste. Man må erkende, at man kan rykke frem og tilbage mellem stadierne. Forandringsprocessen kan nogle gange være præget af, at ændringerne går langsomt, eller at der sker tilbagefald, Forandring er sjældent pænt og ordentligt (Kielhofner, G., 2010, s. 142). Stadierne beskriver, hvordan en forandring typisk vil forløbe, når personen først er gået i gang med den. Det kræver dog, at personen er parat til at skabe en forandring, og dette er ikke altid tilfældet. Der kan være flere årsager til, at en person ikke er parat. Omgivelserne har en altafgørende betydning i enhver forandring. Omgivelserne kan være kilden til at fremskynde en forandring og kan modsat også være en barriere, hvis omgivelserne undlader at støtte og anerkende de ændringer, som en person foretager sig. Side 13 af 115

23 3 Metode I dette afsnit vil vi redegøre for vores undersøgelsesmetode og fremgangsmåde med henblik på at få besvaret vores problemformulering. Undervejs vil vi løbende begrunde vores valg og overvejelser. 3.1 Videnskabsteoretisk tilgang Vi har valgt at anvende en kvalitativ tilgang til at besvare vores problemformulering, da vi ønsker at få indblik i ergoterapeuters og brugeres perspektiv og oplevelser med vedvarende motivation til fysisk aktivitet. For den kvalitative tilgang gælder det bl.a., at man søger træk og mønstre ved erfaringer i hverdagslivet og at forskningen foregår i et indefra perspektiv, altså informantens perspektiv evt. sammenholdt med interviewerens udefra perspektiv. Derudover søger man efter mangfoldige perspektiver hos personer eller grupper (Borg, T. og Brandt, Å., 2007, s. 733). Den kvalitative tilgang har sit videnskabelige grundlag i human- og samfundsvidenskaberne, hvor det i modsætning til positivismen ikke handler om at forklare og nå frem til én sandhed, men snarere om at forstå. Det gælder derfor ikke om at opdage sammenhænge, men at fortolke udtryk for menneskelig aktivitet (Holm, A. B., 2011, s. 84). Vi tager i denne opgave udgangspunkt i moderne hermeneutik, som er grundlagt af Hans-Georg Gadamer 4. Han hævder, at vi altid har en forforståelse, og at den er en nødvendig betingelse for at kunne forstå. Som forskere kan vi ikke lægge vores forforståelse bag os. Troen på objektiv videnskab er ifølge Gadamer utopi (Dahlager, L. og Fredslund, H., 2007, s. 158). Gadamer opererer med begreberne situation og horisont, hvor situationen er udgangspunkt for vores forståelse. Vores situation omfatter udover den samfundshistoriske udvikling, vi lever i, også vores personlige historie, sociale baggrund, køn, uddannelse, arbejde og den erkendelsesinteresse, vi har (Dahlager, L. og Fredslund, H., 2007, s. 162). Alt dette præger den måde, vi forstår fænomener på. Vi skal derfor 4 Hans-Georg Gadamer ( ) Tysk filosof (Dahlager, L. og Fredslund, H., 2007, s. 157). Side 14 af 115

24 anerkende, at vi har denne forforståelse og prøve at forstå den, men fordi vi selv står midt i den, kan vi ikke afdække den fuldstændigt. Hvis situationen er vores ståsted, så er horisonten det, som vi ser fra vores ståsted. I mødet med andre horisonter, sættes vores forforståelse på spil, og det er her vores horisont kan rykkes. Ifølge Gadamer forudsætter forståelse, at vi sætter os ind i den horisont, som vi undersøger, dvs. respondenternes horisont. Forståelse sker i mødet mellem de to horisonter, hvilket Gadamer kalder horisontsammensmeltning. Horisonter er flygtige og under konstant forandring. Vi kan ikke opnå en endelig forståelse af en sag, fordi fortolkningen er en uendelig proces (Dahlager, L. og Fredslund, H., 2007, s. 164). Med vores kvalitative undersøgelse kan og ønsker vi ikke at bevise noget bestemt, men at vise hvordan noget kan være, dvs. at vise nuancerede beskrivelser af forskellige aspekter af informanternes oplevelser og erfaringer. Med os har vi viden om, at det vi når frem til og konkluderer er et udtryk for et øjebliksbillede, som er skabt ud fra vores egen og informanternes forforståelse og forståelseshorisont på et bestemt tidspunkt. Gadamer er filosofisk og har ikke så meget et metodisk sigte. Andre har derfor forsøgt at komme med metodiske principper til at håndtere vores forforståelse med afsæt i Gadamers filosofiske hermeneutik. I forskningsmæssige sammenhænge kan forforståelsen afgrænses til at omfatte det faglige perspektiv, de erfarings-, empirisk- eller teori baserede antagelser, den teoretiske referenceramme, den metodiske tilgang samt erkendelsesinteresse (Dahlager, L., og Fredslund, H., 2007, s. 165). Disse forhold har vi i vores opgave forsøgt at gøre os bevidst om, samtidig med at vi i vores baggrunds- og teoriafsnit har forsøgt at tydeliggøre, hvilken forforståelse vi har med os i denne undersøgelse. 3.2 Litteratursøgning I dette afsnit vil vi beskrive, hvordan vi har fundet vores anvendte litteratur. Først har vi lavet en bred baggrundssøgning for at finde inspiration til vores emne. Formålet er at få et overblik og få identificeret vores problemstilling. Vi har i denne fase søgt bredt på både danske og Side 15 af 115

25 engelske ord. Vi har primært brugt Google i vores brede søgning, men har også søgt tilfældigt i søgedatabaser som CINAHL Plus og SweMed+. På denne måde har vi fundet mange brugbare artikler til vores baggrund. Den systematiske videnssøgning har vi primært foretaget d. 26. og 27. nov med henblik på at finde litteratur, som kan belyse vores problemformulering. Vi har valgt at søge i Psychology and behavioral sciences collection, Academic search, CINAHL Plus, SweMed+, AMED, OTseeker, SOCindex og Google Scholar. 5 Som udgangspunkt har vi søgt på headings, subject terms og MESH-ord, men hvis ordet ikke eksisterer, har vi i stedet søgt på foreslåede alternativer, ellers har vi anvendt det oprindelige ord og har søgt efter ordet i abstract, title eller author-supplied keywords. Vi har brugt følgende søgeord: Physical activity/physical fitness, psychiatry, Mental disorders, Outpatients, Psychiatric patients, Occupational therapy og Motivation. Kombinationen af ordene fremgår i vores bilag. 3.3 Valg af interviewmetode Til at indsamle vores empiri har vi valgt at benytte to kvalitative interviewmetoder. Vi tager udgangspunkt i den kvalitative metode, da vi ønsker at gå i dybden med brugernes og ergoterapeuternes erfaringer omkring vores emne. Brugerne og ergoterapeuterne, som vi interviewer, kommer fra samme praksissted. Dette har vi valgt, fordi de på den måde taler ud fra den samme kontekst, hvilket gør, at vi kan sammenligne deres svar med hinanden. Denne kildetriangulering kan være med til at øge kvaliteten af vores data i tilfælde af, at deres svar bekræfter hinanden (Holstein, B., 2003). Vi har valgt at lave semistrukturerede interviews, da vi ønsker at undersøge et bestemt emne, men samtidigt ønsker en åben dialog med plads til at ergoterapeuterne og brugerne kan give os nye perspektiver på emnet. Dette er i tråd med Gadamers filosofiske hermeneutik, da vi sætter 5 For at se en begrundelse for valg af baser og en uddybning af søgningerne i baserne, se bilag 2, 9.2 Systematisk søgning. Side 16 af 115

26 os ind i respondentens horisont og sammenkobler denne horisont med vores egen horisont for derigennem at opnå en forståelse, hvilket Gadamer kalder for horisontsammensmeltning. Fokusgruppeinterview Vi har valgt at benytte et fokusgruppeinterview til ergoterapeuterne, da vi ønsker en diskuterende samtale mellem flere personer, hvor vi kan afdække en bred vifte af idéer, synspunkter, meninger, perspektiver og erfaringer, og hvor ergoterapeuterne kan inspirere hinanden til fyldestgørende, nuancerede og spontane svar. Et fokusgruppeinterview har ikke som mål at opnå konsensus eller komme med løsninger, men derimod at belyse forskellige meninger og perspektiver på emnet (Kvale, S. og Brinkmann, S., 2009, s. 170). Dog kan man alligevel opleve, at respondenterne har tendens til at bekræfte hinanden. Når man laver et fokusgruppeinterview, spiller moderator en vigtig rolle ift. at styre interviewet i en tilpas grad, sikre at alle respondenter får taletid, sikre at temaerne undervejs bliver uddybet tilstrækkeligt, stimulere respondenterne til at interagere med hinanden og sikre en positiv atmosfære, hvor alle trygt kan udtrykke sig. Dette gør fokusgruppeinterviewet til en krævende forskningsmetode, hvilket vi har haft med i vores overvejelser under forberedelserne og udførelsen af interviewet (Glasdam, S., 2012, s. 117). Det anbefales, at man for dynamikkens og overskuelighedens skyld kan have tre til seks respondenter i et fokusgruppeinterview, når man udarbejder et bachelorprojekt (Glasdam, S., 2012, s. 112). Vi har valgt, at invitere tre ergoterapeuter til interviewet, men på dagen fik vi afbud fra den ene, og vi har derfor valgt at gennemføre fokusgruppeinterviewet med to ergoterapeuter. Dette antal er ikke optimalt ift. at opnå gruppedynamik, men vi vurderer, at vi stadig kan opnå en tilstrækkelig grad af gruppedynamik og har prioriteret dette i stedet for at interviewe dem individuelt. Side 17 af 115

27 Individuelle interviews Vi har valgt at lave individuelle semistrukturerede interviews med brugerne, da vi vurderer, at vi på denne måde får de bedste svar fra brugerne til at belyse vores problemstilling. Gennem de individuelle interviews ønsker vi at give plads til, at den enkelte kan tale frit om emnet, uden at personen påvirkes af andre respondenter. Etisk vurderer vi også, at det er bedst at lave individuelle interviews, fordi vi spørger ind til brugernes personlige oplevelser og erfaringer. Formålet med de individuelle interviews er at få indblik i og forståelse for brugerens perspektiv og oplevelser omkring vores emne, hvilket kan bidrage med viden til, hvordan vi bedst hjælper brugerne til at overkomme de barrierer, som de oplever ift. at få skabt en vedvarende motivation til fysisk aktivitet. Vi har valgt at begrænse vores interviews til to brugere, for at begrænse mængden af data, så vi kan komme i dybden med empirien. Udvælgelse af respondenter Vi tager udgangspunkt i socialpsykiatrisk praksis, og vores målgruppe er voksne brugere, som deltager i fysisk aktivitet, og ergoterapeuter som arbejder med at motivere til fysisk aktivitet. Som vi har beskrevet i baggrundsafsnittet, vil vi fokusere på socialpsykiatrien, da det er her, brugerne har de længerevarende behandlingsforløb. For at begrænse data har vi valgt kun at fokusere på ét praksissted, så vi i vores analyse kan gå i dybden med problemstillingen ud fra både brugernes og terapeuternes perspektiv på det pågældende praksissted. Vi har valgt at fokusere på voksne brugere, da de dækker den største målgruppe indenfor socialpsykiatrien. Vi vil ikke specifikt rette vores fokus på en bestemt diagnose-gruppe, men blot fokusere på voksne brugere i socialpsykiatrien, da man på mange behandlingssteder ikke opdeler brugerne efter diagnoser. Det er et kriterie for os, at brugerne har lyst til at deltage i vores interviews, og at de deltager i grupperne med fysisk aktivitet på Side 18 af 115

28 praksisstedet. Vi har valgt, at ergoterapeuterne på praksisstedet skal udvælge de to brugere, som vi skal interviewe. Dette har vi valgt, da ergoterapeuterne kender brugerne og bedst kan vurdere, hvem der vil være egnet. Det er også et kriterie for os, at ergoterapeuterne på praksisstedet arbejder med at motivere til fysisk aktivitet. 3.4 Præsentation af praksissted og respondenter Præsentation af praksisstedet Vi foretager de individuelle interviews og fokusgruppeinterviewet på et socialpsykiatrisk dagcenter. Dagcenteret er et 104 tilbud, som er et aktivitets- og samværstilbud, hvor man som bruger kan blive visiteret til at deltage på forskellige hold. For tiden er der ca. 50 visiterede brugere. Der er ansat en fysioterapeut og to ergoterapeuter, som arbejder på dagcenteret. Hvert personale er ansvarlig for brugere, hvilket indebærer ansvar for afvikling af målsætningssamtale og opfølgning. Der er forskellige grupper på Xxx. Vi vil have fokus på de tre grupper, der har med fysisk aktivitet at gøre: Motionsgruppen om mandagen, hvor de cykler, går ture, træner i motionsrummet på Xxx eller træner i motionscenteret i byen. Sundhed og livskvalitetsgruppen om torsdagen, hvor de laver aftensmad sammen og forsøger at inddrage fysisk aktivitet. Bowlinggruppen om fredagen. Brugerne i grupperne har diagnoser som skizofreni, bipolare lidelser, personlighedsforstyrrelser og angst. Personalets opgave i grupperne er bl.a. at fremme motivationen til fysisk aktivitet. Præsentation af brugere Vi foretager de individuelle interviews med to brugere, som vi i vores opgave kalder for Ane og Bo. Disse navne er opdigtede. Ane er en 50-årig kvinde på førtidspension, som bor i eget hus og har været tilknyttet Xxx i ¾ år. Hun har døjet med mange depressioner og en mani. Bo er en 51-årig Side 19 af 115

29 mand på førtidspension, som bor alene i egen lejlighed og har været tilknyttet Xxx i ca. 15 år. Han har døjet med svær depression. Både Ane og Bo nyder at komme på Xxx. Præsentation af ergoterapeuterne Deltagerne i fokusgruppeinterviewet er to ergoterapeuter, som vi i vores opgave kalder for Ergoterapeut 1 og Ergoterapeut 2. Ergoterapeut 1 er 47 år og blev færdiguddannet for 5½ år siden. Hun har kun arbejdet indenfor psykiatrien, siden hun blev færdiguddannet. De sidste 2½ år har hun arbejdet på Xxx. Hun er hovedansvarlig for motionsgruppen om mandagen og sundhed og livskvalitetsgruppen om torsdagen. Ergoterapeut 2 er 48 år. Hun blev færdiguddannet for to år siden, og har arbejdet på Xxx siden. Hun er hovedansvarlig for mande- og kvindegruppen. 3.5 Dataindsamling Forud for vores dataindsamling har vi gjort os nogle overvejelser, som vi vil gennemgå i dette afsnit. Vi har forud for fokusgruppeinterviewet valgt at sende lidt informationer og spørgsmål til ergoterapeuterne. Dette har vi gjort, for at ergoterapeuterne på forhånd kan overveje konkrete eksempler, hvilket vi vurderer kan give os mere uddybende svar. 6 Vi har valgt, at interviewene skal foregå på det socialpsykiatriske praksissted, da det kan skabe tryghed for især brugerne at være i kendte rammer. Vi har valgt at alle tre interviews optages på diktafon. Vi har planlagt, at fokusgruppeinterviewet skal styres af en af os i rollen som moderator. De to andre fungerer som suppleanter, der skal supplere og assistere moderator. Undervejs i fokusgruppeinterviewet holder vi pauser, hvor vi selv går ind i et andet rum for at opsummere, hvad der er blevet snakket om med henblik på at vurdere, hvad vi mangler at få spurgt ind til. 6 Dette dokument kan ses i bilag Forberedelse til fokusgruppeinterview. Side 20 af 115

30 Under de individuelle interviews har vi valgt at benytte én interviewer og én suppleant, der kan assistere intervieweren. Vi har valgt kun at inddrage én suppleant, da vi vurderer, det kan virke overvældende og hæmme brugerne i at udtale sig frit om emnet, hvis vi alle er til stede. 3.6 Udarbejdelse af interviewguide Vi har udarbejdet vores interviewguide ud fra fire forskellige temaer, som er udvalgt ud fra vores problembaggrund. 7 De fire temaer er: fysisk aktivitet, hæmmende og fremmende faktorer, motivation og vedvarende motivation, og de har til formål at indkredse problemformuleringen. Under hvert tema har vi udarbejdet nogle interviewspørgsmål ud fra den viden, vi i forvejen har om de fire emner og ud fra overvejelser omkring, hvilke informationer vi har brug for, for at få svar på vores problemformulering. Vi har fravalgt en teoristyret interviewguide for at undgå, at teorien bliver for styrende. Vi vurderer, at dette gør os mere åben overfor respondenternes svar. Som indledning til vores interviews beder vi respondenterne om at præsentere sig selv kort, så vi får en baggrundsviden om dem. Vi har i udarbejdelsen af interviewguiden stillet spørgsmålene til brugerne og ergoterapeuterne op i et skema i to kolonner, for at få overblik over, hvilke spørgsmål vi har stillet dem indenfor hvert tema. På den måde har vi kunnet sikre os, at vi kommer omkring de samme emner både med brugerne og ergoterapeuterne, uden at vi nødvendigvis har stillet dem de samme spørgsmål. Dette har vi gjort med henblik på at opnå kildetriangulering som beskrevet i afsnittet Valg af interviewmetode. Spørgsmålene til brugerne har vi forsøgt at gøre korte og letforståelige. Vi har tilpasset vores fagsprog til dagligdagssprog. Dette har vi valgt at gøre for at sikre, at brugerne forstår vores spørgsmål og dermed har mulighed for at give os svar på det, vi ønsker. Vi har til fokusgruppeinterviewet udarbejdet spørgsmålene, så de som udgangspunkt er åbne, korte, endimensionelle og lægger op til diskussion (Glasdam, S., 2012, s ). Af hensyn til det samlede overblik og den 7 Vores interviewguides kan ses i bilag 4, 9.4 Interviewguides. Side 21 af 115

31 tid, der er til rådighed til transskription og videre analyse, har vi forsøgt at holde de individuelle interviews på max. ½ - ¾ time og fokusgruppeinterviewet på max. 1½ time. 3.7 Databearbejdning Transskription For at kunne analysere vores data transskriberer vi interviewene. Som hovedregel er det de samme forhold, der er gældende for transskription af fokusgruppeinterview og enkeltinterviews (Glasdam, S., 2012, s. 118). Transskriptioner er oversættelser fra talesprog til skriftsprog, hvilket kræver en række vurderinger og beslutninger (Kvale, S. og Brinkmann, S., 2009, s. 200). Vi har derfor udarbejdet nogle retningslinjer for transskriberingen for at sikre ensartethed i materialet. Vi har valgt at undlade ord som øh og lignende, da vi ønsker at gøre teksten mere læsevenlig, og da vi ikke mener, det er nødvendigt for at forstå interviewene. Dog har vi medtaget ordene, hvis vi vurderer, det er relevant for sammenhængen. Derudover har vi valgt at lave tre punktummer, når der er pause i tale, og når der påbegyndes en ny sætning, inden den foregående sætning er færdig. Alle navne og stednavne i transskriptionerne er enten opdigtede eller udeladt, således at vi sikrer respondenternes anonymitet. Når vi selv vælger at transskribere, kan vi sikre os detaljer, som er relevante for den specifikke analyse (Kvale, S. og Brinkmann, S., 2009, s. 202). Vi har transskriberet de interviews, vi ikke har deltaget i for også at komme i dybden med denne empiri. Dog har vi alle transskriberet dele af fokusgruppeinterviewet, hvor vi alle har deltaget. For at sikre, at vi følger de samme retningslinjer under transskriberingerne, har vi først brugt ½ time på at transskribere hver for sig, hvorefter vi har sammenlignet vores transskriptioner med henblik på yderligere at ensarte disse. Herefter har vi transskriberet resten hver for sig. Efterfølgende har vi læst og lyttet til de interviews, vi ikke selv har transskriberet for at rette og korrigere for fejl. Vi opnår observatørtriangulering ved, at vi har været flere om at transskribere Side 22 af 115

32 og rette hinandens transskriptioner, hvilket gør vores transskriptioner mere valide (Holstein, B., 2003) Analysemetode Til vores analyse har vi ladet os inspirere af en analysemetode, som er beskrevet i Hermeneutisk analyse forståelse og forforståelse (Dahlager, L. og Fredslund, H., 2007, s ). Den er baseret på at være ret stringent, for at sikre en vis følsomhed overfor empirien. I analysearbejde er der altid en risiko for, at man som forsker kommer til at lægge sin forforståelse ned over materialet, således at man kun ser det, som man ønsker at finde. Vi forsøger at undgå dette ved at lade os inspirere af Giorgis fænomenologiske metode. Her vægtes at vi sætter vores forforståelse til side. På trods af at dette ikke er muligt i hermeneutisk tænkning, vil vi forsøge at være tilbageholdende og lade vores empiri tale for sig selv i de første tre trin i analysen (Dahlager, L. og Fredslund, H., 2007, s. 175). Analysen er delt op i fire trin. I første trin har vi skabt os et helhedsindtryk af vores empiri. Dette har vi gjort ved at lytte vores interviews igennem og transskribere dem, hvilket vi har beskrevet nærmere under Transskription. I andet trin har vi foretaget en meningskondensering ud fra de fire temaer, som vi har opdelt vores interviewguide i. 8 Vi har delt temaerne ud imellem os og har meningskondenseret de passager, som vi har vurderet til at passe under temaerne. For at få et overblik over vores meningskondensering, har det virket naturligt at lave nye kategorier ud fra de svar, vi har fået fra vores informanter. Dette kaldes også meningskategorisering, hvor fokus er på empirien (Dahlager, L. og Fredslund, H., 2007, s. 176). Det tredje trin kaldes operationalisering, dvs. en ordning af kategoriseringerne. Vi har oplevet, at mange af de kategorier vi har overlapper hinanden, så for at danne os et overblik, har vi skrevet alle 8 Vi har valgt at vedlægge meningskondenseringerne af emnet vedvarende motivation, som et eksempel på, hvordan vi har grebet kondenseringen an. Dette er vedlagt i bilag 5, 9.5 Meningskondensering af vedvarende motivation. Side 23 af 115

33 kategorier ned på sedler. Disse har vi rykket rundt på for at finde ud af, hvordan nogle af kategorierne kan slås sammen i nye kategorier eller laves til underkategorier. Dette har vi gjort, indtil vi har fundet den ønskede struktur, som vi mener, kan give os svar på vores problemformulering. Vi er kommet frem til følgende 4 kategorier: Den sidste kategori ergoterapeutens indsats er taget ud fra omgivelserne under fremmende faktorer. Vi har valgt at give den sin egen kategori, da det er her, vi ønsker at rette et særligt fokus, og fordi fremmende faktorer ellers ville blive meget omfattende. Generelt har det været vanskeligt at kategorisere vores empiri, da mange faktorer kan passe ind flere steder. For overblikkets skyld har vi vurderet, at det er nødvendigt med denne form for struktur. Det fjerde trin af analysen kaldes rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning. I de første tre trin har vi lavet en dekontekstualisering af vores empiri, dvs. at vi har taget dele ud af helheden for at kigge nærmere på dem. I rekontekstualiseringen vil vi prøve at se på vores empiri i en større sammenhæng ved at udvælge relevante teorier, som vi kan anvende til at diskutere og forstå vores empiri. I det fjerde trin anvender vi altså den første empiriske analyse til endnu en analyse for at nå frem til en ny og bredere forståelse. Side 24 af 115