An 1) Kan det fagligt forsvares at fjerne alle krav til foder med undtagelse af energiindhold

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "An 1) Kan det fagligt forsvares at fjerne alle krav til foder med undtagelse af energiindhold"

Transkript

1 NOTAT Til Miljøstyrelsen Erhverv J.nr. MST Ref. Thobj Vedr. Notat til belysning af forhold vedr. foder 23. september 2013 Endelig 24/11 13 Notat MSt PBP Fagligt notat til belysning af flere forhold vedrørende foder Miljøstyrelsen (MSt) har via brev af 8. juli 2013 udbedt sig et fagligt notat vedr. flere forhold vedrørende foder i relation til en revision af dambrugsbekendtgørelsen. Følgende beskrivelse til notatets indhold er medsendt: I lyset af et ønske om en fuldstændig fjernelse af alle krav i relation til foder i bekendtgørelsen, skal Miljøstyrelsen bede om et fagligt notat til belysning af flere forhold vedrørende foder. MST skal bede om et uddybende notat om følgende emner: 1) Kan det fagligt forsvares at fjerne alle krav til foder med undtagelse af energiindhold som du tidligere har frarådet for dambrug der reguleres på udlederkontrol? 2) Hvilken foderkvotient bør anvendes i beregningsgrundlaget for moderfisk, æg/yngel, store fisk (1,5 kg eller større) og for andre arter? (for regulering på foderkvote) 3) Hvilken foderkvotient bør være grundlag for havbrugsfisk (0,8-4 kg) An 1) Kan det fagligt forsvares at fjerne alle krav til foder med undtagelse af energiindhold som du tidligere har frarådet for dambrug der reguleres på udlederkontrol? Det antages, at sætningen skal tolkes således, at MSt ønsker bibeholdt et krav til energiindhold. DTU Aqua kan støtte et sådant ønske som bør baseres på minimumskrav til indhold af fordøjelig energi, idet der herved sikres anvendelse af foder af en vis minimumskvalitet. Argumentation følger af nedenstående: Danmarks Tekniske Universitet Postboks 101 Tlf Institut for Nordsøen Forskerpark Fax Akvatiske Ressourcer 9850 Hirtshals

2 Principielt om fjernelse af indholdskrav Overordnet kan fremføres, at såfremt et dambrug overgår til udlederkontrol kan samtlige krav til fodersammensætning principielt fjernes. Effekterne af anvendelse af et ikke-optimalt foder vil nemlig umiddelbart resultere i forøgede produktionsbidrag af N og/eller P og/eller O. Alt afhængig af produktionsbidragets fordeling på henholdsvis opløst og partikulær form, samt anlæggets belastning og renseforanstaltningernes sammensætning, beskaffenhed og drift kan et forøget produktionsbidrag risikere at forøge udledningen af det pågældende stof (N,P,O) og vil dermed efterfølgende blive registreret via udlederkontrollen. En velfungerende udlederkontrol, hvorunder regelmæssig og repræsentativ prøvetagning og -analyse foretages, er således en sikring af overholdelse af kravene til udledningen. En overholdelse af BAT-kravene er ikke implicit indeholdt, men kan dog efterfølgende beregnes på baggrund af produktionsdata. Sammenhæng mellem produktionsbidrag og udledning Produktionsbidragets størrelse og fordeling på henholdsvis opløst og partikulær form kan beregnes via input af foderets sammensætning (protein, fedt, NFE, træstof, akse, fosfor og vand) og fordøjelighederne heraf, samt den realiserede foderkvotient. Produktionsbidraget kan således beregnes relativt præcist, men sammenhængen med den resulterende udledning er derimod endnu ikke velkendt. Ved simple, enkeltstående renseforanstaltninger kan en god sammenhæng med rimelighed beskrives, blot man i beskrivelsen tager hensyn til produktionsbidragets sammensætning. I mere komplekse systemer med recirkulering og mange, forskelligtvirkende renseforanstaltninger i serie herunder nogle internt i recirkulerings-cyklussen og nogle alene på afløbsvandet herfra (såkaldt end-of-pipe treatment), bliver sammenhængene betydeligt mere komplekse og indbyrdes afhængige. Eksempelvis kan stof fjernet af én renseforanstaltning naturligvis ikke også fjernes af den næste i serien, uagtet at denne renseforanstaltning også kunne have fjernet (helt/delvist) stoffet, såfremt den foranstående ikke have været der. Hertil kommer en indbyrdes afhængighed komponenterne og processerne imellem biofiltre kan ikke omsætte ammonium hvis de belastes for hårdt af organisk stof; partikler skal gerne fjernes før biofilteret; de nitritoxiderende bakterier kan kun omsætte hvis de ammoniumoxiderende gør det; opløst kvælstof kan kun fjernes via denitrifikation hvis det forefindes på nitratform og hvis der er organisk stof nok; nitrifikation kræver ilt - denitrifikation ikke o.s.v. o.s.v. DTU Aqua arbejder med at opstille en model (dambrugsmodellen) til beskrivelse af nogle af disse sammenhænge mellem produktionsbidraget og den resulterende udledning, baseret på anlæggets bestykning og dimensionering. Det er forventningen, at denne model vil kunne udvikles tilstrækkeligt til med rimelig sikkerhed at kunne beregne/forudsige udledningen (N,P,O) fra Modeldambrug type 3, hvor forholdene er rimeligt ensartede og renseforanstaltningerne ligeså. Modellen vil også kunne udvikles videre til også at dække andre typer dambrug med andre bestykninger og forhold under forudsætning af velbeskrevne forhold og dimensioner. Konkluderende kan det derfor sammenfattes, at betydningen af foderændringer på produktionsbidraget kan fastslås ret præcist, mens betydningen for den resulterende udledning i et komplekst system er mere usikker og primært vil basere sig på erfaring, procesforståelse og logiske sammenhænge. 2

3 Fjernelse af krav om foderkvotient Krav til opnået foderkvotient kan fjernes i en situation med velfungerende udlederkontrol. En bedre (dvs. lavere) foderkvotient vil betyde et reduceret produktionsbidrag og dermed forventeligt lavere udledning pr. ton produceret fisk af samtlige næringsstoffer inkl. organisk stof, og opdrættet vil kunne øge sin produktion af fisk ved fastholdte udlederkrav. Omvendt vil en dårligere foderkvotient betyde et større produktionsbidrag og eventuelt en højere udledning af næringsstoffer/organisk stof pr. ton produceret fisk. Opdrætteren vil i givet fald være nødsaget til at reducere udfodringen, og/eller forbedre effektiviteten af renseforanstaltningerne for at overholde udlederkravene. En illustration af foderkvotientens betydning for produktionsbidraget kan ses i nedenstående tabel 1, hvor der i beregningerne er anvendt et foder med 52,875 % protein, 21,7 % fedt og 12 % kulhydrat, 6 % aske samt 0,94 % fosfor og fordøjeligheder på 90 %, 90 % og 70 % for henholdsvis protein, fedt og NFE: Produktionsbidrag kg/t foder kg/t fisk produceret FK 0,95 0,85 0,95 1,05 N Total-N - heraf ammonium P Total-P 4,9 3,69 4,63 5,57 O COD BI Tabel 1. Det skal dog her understreges, at det ikke vil være realistisk at have et så stort spænd i FK (fra 0,85 til 1,05) med det samme foder. Normalt vil en sådan forskel i FK skyldes forskelle i proteinindhold og - kvalitet samt især i mængden af fordøjelig energi og der er således tale om et andet foder og et andet produktionsbidrag fra foderet. Fjernelse af krav om energirigt, højt fordøjeligt tørfoder Krav om energirigt, højt fordøjeligt tørfoder kan ligeledes principielt fjernes i en situation med velfungerende udlederkontrol, men det er som indledningsvist anført ikke umiddelbart anbefalelsesværdigt helt at fjerne dette krav, såfremt en optimeret, miljøeffektiv produktion skal opretholdes. Gennem krav om brug af energirigt og højt fordøjeligt (næringsstofbalanceret) foder sikres et reduceret produktionsbidrag og dermed forventeligt en mindre udledning pr. ton produceret fisk. Et sådant foder vil generelt være dyrere end andet, men vil give lavere foderkvotient og opdrætteren vil, alt andet lige, kunne øge sin produktion af fisk ved fastholdte udlederkrav Eksempel: Reduceres fordøjelighederne i ovennævnte foder eksempelvis til 80 %, 80 % og 60 % for henholdsvis protein, fedt og kulhydrat vil det samme foder, som før understøttede en FK på 0,95 nu svare til en FK på 1,06 idet mængden af fordøjelig energi reduceres. Produktionsbidraget ændres dermed som vist i nedenstående tabel 2. Produktionsbidrag i kg/ton produceret fisk Fordøjeligheder: 90 %, 90 % og 70 % FK = 0,95 Fordøjeligheder: 80 %, 80 % og 60 % FK = 1,06 3

4 Total-N - heraf ammonium Total-P 4,63 5,66 COD BI Tabel 2. Hovedparten af den store forskel vil dog komme til udtryk som en forøgelse i den partikulære del (grundet den lavere fordøjelighed). Det vil således være på en form, som relativt nemt kan fjernes. For at understøtte, at foderfirmaerne operativt løbende kan optimere foderet og tilpasse det såvel den løbende udvikling som varierende råvareforsyningsmuligheder og priser, er det nødvendigt med et betydeligt råderum, men et vist minimumskrav til foderets indhold af fordøjelig energi vurderes desuagtet som værende rimeligt set fra et miljøregulerings-synpunkt. Samtidigt vil kravet kunne understøtte fisk og opdrætter i det naturlige krav om en vis lødighed i det valgte produkt Fjernelse af krav om bruttoenergiindhold Bruttoenergiindholds-kravet kan umiddelbart fjernes, da det i givet fald primært er mængden af fordøjeligt energi som er relevant jævnfør ovenstående. Krav til brutto-energiindholdet sikrer ikke kvalitet eller lødighed af foderproduktet. Fjernelse af krav om foderets kvælstofindhold Krav til foderets kvælstofindhold kan fjernes. Protein er en dyr bestanddel af foderet, og udnyttelsen vil løbende blive søgt optimeret under hensyntagen til tilgængelighed og pris. En forøget udledning vil blive målt via udlederkontrollen, og da kvælstof-udledningen generelt vil være den begrænsende parameter for produktionen må det forventes, at fokus specifikt vil være på nedbringelse af såvel produktionsbidrag som udledning af kvælstof for at kunne overholde udlederkravet og producere flere fisk. Et relativt højere indhold af fordøjeligt protein (digestible protein, DP) i forhold til den fordøjelige energi (digestible energy, DE) i foderet, kaldet DP/DE-forholdet, er meget betydende for en optimal foderudnyttelse (lav foderkvotient). Forholdet afhænger af foderingredienser, drift og fiskestørrelse men til illustration fandtes følgende foderudnyttelse hos små fisk ved et nyligt forsøg under laboratorieforhold på DTU Aqua (tabel 3). Resultatet understreger, at der kan opnås såvel produktionsmæssige som miljømæssige fordele ved at indføre større frihedsgrader i foderets sammensætning. Tabel 3. DP/DE FK 23 0, , , , ,82 Fjernelse af krav til foderets maksimale fosforindhold Krav til foderets maksimale fosforindhold kan fjernes i en situation med udlederkontrol. I flere situationer kan det hidtil eksisterende krav faktisk være tæt på at være den begrænsende parameter for fiskenes foderudnyttelse. Med den fortsatte udvikling hen imod mere effektive fodertyper og især mod 4

5 forøget anvendelse af plantebaserede råvarer vil dette problem blev accentueret. Et forøget fosforindhold i form af ufordøjeligt fosfor vil resultere i et forøget produktionsbidrag af P, men dette vil være på partikulær form, som relativt nemt kan fjernes. Anvendelse af foder med et højt indhold af let tilgængeligt fosfor, som overstiger fiskenes fosforbehov, vil dels blive reguleret af fiskene (fordøjeligheden af fosfor falder), og dels resultere i et forøget produktionsbidrag af opløseligt fosfor (ortho-fosfat), som er mere vanskeligt at fjerne, men som, i fald det udledes, vil blive registreret via udlederkontrollen. Fjernelse af krav om foderets smuldindhold Dette krav stiller primært fokus på foderets fysiske kvalitet/fremstillingsprocessen og har derfor især karakter af en beskyttelse /sikkerhed for dambrugeren til foderproduktionens kvalitet. Kravet er med til at holde fokus på foderets tekniske kvalitet, men såfremt dette krav ikke ønskes opretholdt af erhvervet, vurderes det ikke at have betydende effekt for miljøet og kan derfor fjernes, idet en eventuelt forøget udledning vil blive registreret via udlederkontrollen. Anbefaling vedr. krav til foderet Fjernelse af de nuværende krav til foderet forudsætter etablering af velfungerende udlederkontrol. Ejeren af virksomheden bør fortsat oplyse sammensætningen (protein, fedt, NFE, aske, træstof, fosfor og tørstof) af det anvendte foder til myndighederne, herunder også foderets indhold af fordøjelig energi samt gerne retningsgivende værdier for protein-, fedt- og kulhydrat-fordøjeligheden. Disse oplysninger vil sikre, at man efterfølgende kan beregne det forventede produktionsbidrag og sammenholde dette med den målte udledning med henblik på at understøtte data, samt over tid at kunne opstille valide sammenhænge mellem udledning og produktionsbidragets mængde og form på de pågældende anlæg. Generelle, uspecificerede krav om, at der må alene benyttes tørfoder, som skal være energirigt og højt fordøjeligt kan rimeligvis bibeholdes, men specifikt kan der stilles minimumskrav til foderets indhold af fordøjelig energi. Et konkret forslag kunne være: Der må alene benyttes tørfoder, som skal være energirigt og højt fordøjeligt. Indholdet af fordøjelig energi (DE) i foderet skal være på mindst 18,2 MJoule/kg (4,35 Mcal/kg). Teksten bør eventuelt suppleres med en fodnote om definitionen af DE f.eks. at det skal måles i ferskvand på regnbueørreder af g/stk. Erstatning af det nuværende krav til omsættelig energi med krav til fordøjelig energi vil endvidere kunne forenkle administrationen, idet der er tale om mere reelt krav, som både er mere forståeligt og især mere kontrollerbart end det p.t. eksisterende krav. Såfremt der fra MSt måtte ønskes fastholdt et krav til maksimalt fosfor-indhold, bør kravet øges til 2,0 % eller evt. 1,5 % af foderets tørvægt. Dette er ikke en egentlig anbefaling af et sådant krav, idet en velfungerende udlederkontrol vil påvise en eventuel forøget ortho-fosfat-udledning. I tilfælde af et fosforindhold af rimeligt fordøjeligt fosfor på mere end 2,0 % kan de foreskrevne BAT-værdier dog vise sig vanskelige at overholde. Omvendt begrænser et krav til fosfor-indhold råvareudvalget og dermed mulighederne for foderoptimering. Hertil kommer, at fjernelse af kravet kan løse den en problematik med forskellige krav til foder i hhv. Foderstoflovgivning og Dambrugsbekendtgørelse. Hvor Foderstoflovgivningen typisk opererer med minimumsindhold og tillader en vis spredning, opererer Dambrugsbekendtgørelser typisk med faste krav (maksimumskrav) uden nogen egentlig spredning eller tilladt afvigelse beskrevet. 5

6 An 2) Hvilken foderkvotient bør anvendes i beregningsgrundlaget for moderfisk, æg/yngel, store fisk (1,5 kg eller større) og for andre arter? (for regulering på foderkvote) Indledningsvist skal følgende forhold understreges: - Foderkvotienten udtrykkes som kg foder / kg produceret fisk (=kg tilvækst). Dette indebærer, at ved en lav eller evt. helt manglende tilvækst vil foderkvotienten kunne blive meget høj og i princippet uendelig, såfremt der ikke er en egentlig tilvækst (brøkens nævner bliver her tæt ved eller lig 0) - Foderkvotienten er alene en kg til kg betragtning. Det indebærer, at elementer som udfodringsniveau, fodersammensætning, fordøjeligheder og (især) mængde af fordøjeligt energi ikke indgår i beregningen. Ved et reduceret udfodringsniveau vil en øgende andel af foderets energi gå til fiskens basale stofskifte ( vedligeholdelse ) og foderkvotienten vil stige. Ved en ikke-optimeret diæt el. ubalanceret diæt vil foderkvotienten ligeledes stige, ligesom reducerede fordøjeligheder vil forøge foderkvotienten. Endelig vil foderkvotienten ved en tilstrækkelig udfodring med en balanceret, passende diæt afspejle foderets indhold af fordøjeligt energi (højere energiindhold - lavere foderkvotient; lavere energiindhold højere foderkvotient) - Foderkvotienten påvirkes således af forholdet mellem fordøjeligt protein (DP) og fordøjelig energi (DE). Eksempelvis fandtes ved et nyligt forsøg på DTU Aqua en forskel på 20% i foderkvotienten ved sammenligning af fodertyper med DP/DE forhold på 15 vs. 23 Hold af moderfisk for produktion af æg/yngel/sættefisk udgør et særskilt problem ved beregninger og forhold omkring fastlæggelse af egentlig foderkvotient. Der er nemlig for så vidt ikke tale om egentlig produktion, idet moderfiskene ved en vis alder/størrelse ikke fodres til egentlig vækst men nærmere til såkaldt vedligehold. For kommende moderfisk på 2-3 kg anbefaler Biomar således en udfodring på typisk 0,5 0,8 % af biomassen/dag. For større fisk er der ingen vejledning, men udfodringen i % er typisk endnu lavere, svarende til vedligeholdelse. Dette indebærer, at foderkvotienten, udregnet som kg udfodret foder/kg tilvækst kan blive endog meget høj, idet der kun opnår begrænset tilvækst ved så restriktiv en udfodring. Hertil kommer, at det anvendte foder ( moderfiskefoder ) normalt har et lavere energiindhold end voksefoder. Endvidere medgår en del af den tilførte energi til moderfiskens årlige produktion af æg/rogn. For anlæg, som alene holder moderfisk og producerer æg/yngel, kan der derfor ikke med rimelighed fastsættes et krav om en maksimal foderkvotient. For anlæg, hvor moderfisk og æg/yngel-produktion alene indgår som ét af flere elementer i en samlet produktion, og hvor dette ikke udgør den overvejende del af produktionen kan man måske anvende en foderkvotient på f.eks. 4 vel vidende, at den reelt realiserede foderkvotient kan afvige betydeligt fra dette alt afhængig af opdrætsforhold og produktionsstrategi m.v. Denne foderkvotient på 4 er ikke empirisk baseret, og kan alene bidrage som udgangspunkt for eventuelle nødvendige beregninger vedrørende en mere sammensat produktion med flere elementer. Store fisk på 1,5 kg eller større vil på en eller anden måde være indeholdt i ovenstående betragtninger vedrørende moderfisk. Fisk af denne størrelse kan ofte være kønsmodne og foderkvotienten derfor som ovenfor beskrevet svær at fastlægge retningsgivende. Biomar anbefaler en udfodring (v.10 C) på 0,8 %/dag for fisk på 1,4-2,0 kg og 0,66 %/dag for fisk på 2-3 kg. Samtidigt bruges der som ved 6

7 moderfisk normalt et foder med reduceret energiindhold til sådanne fisk. Et lavere energiindhold vil yderligere medvirke til en forhøjet foderkvotient. Såfremt der er tale om moderfisk gælder ovenstående betragtninger, mens der ved en egentlig produktion (uden kønsmodning) kan forventes en foderkvotient på 1,1 1,3, dog afhængig af sammensætning og mængde af fordøjeligt energi i det anvendte foder samt udfodringsniveau. Ved kønsmodning og rognsætning m.v. kan foderkvotienten blive forøget. Med termen andre arter antages det, at der menes andre opdræts-ørredarter og at der refereres til egentlig produktion, altså fisk med en stykvægt på g som slutvægt. De fleste produktioner af sådanne arter eller krydsninger (rødding, brødding, kildeørred etc.) minder på mange måder om regnbueørredopdræt, men for de fleste kan der ofte være tale om forøget foderkvotient. Dette skyldes såvel selve fisken som de ovenfor anførte forhold. Enkelte opdrættere anfører stort set ens foderkvotient, mens andre anfører forøgede foderkvotienter, typisk mellem 10 og 20 % højere ved normal produktion. DTU Aqua har ikke empiriske data til at belyse eller understøtte disse forhold. Ligeledes forefindes der ikke angivelser/undersøgelser over produktionsbidrag el. tilsvarende. Alle de ovenfor dette afsnit anførte elementer vedrørende foderkvotient spiller også betydende ind ved produktion af andre arter. Da der som nævnt ikke forefindes empiri til at understøtte specifikke BATforslag for andre arter kunne det evt. foreslås, at bekendtgørelsen alene retter sig mod selve udledningen (udlederkrav vedr. koncentrationer hhv. mængder) uden at fastlægge egentlige, specifikke BAT-krav (kg udledt/t produktion). Via udlederkravene sikres miljøet, mens optimering af miljøeffektiviteten indledningsvist overlades til opdrættet, der via overholdelse af udledning og udlederkrav naturligt vil have fokus på miljøeffektivitet også. Efterhånden som der fremskaffes fornøden dokumentation for de forskelige arter, kan det sideløbende overvejes at indføre specifikke BAT-krav for disse arter i bekendtgørelsen. An 3) Hvilken foderkvotient bør være grundlag for havbrugsfisk (0,8-4 kg) Foderkvotienten for havbrug /havbrugsfisk er påvirket af de i Havbrugsbekendtgørelsen (tidligere) fastlagte krav til foderets sammensætning. Disse krav foreskriver anvendelse af foder med lavt DP/DEforhold, hvilket som anført influerer den foderudnyttelse, som kan opnås. Stort set hele den danske havbrugsproduktion består i produktion af rognbærende hunner. Næsten alle anvendte havbrugsfisk er all female og produktionen er økonomisk afhængig af fiskenes rogn. Det betyder, at selvfølgelig prisen på rogn men især også rognprocenten er afgørende. Rognprocenten udtrykker den andel af fiskens vægt som udgøres af rogn. Afhængig af produktion- og naturgivne forhold vil denne variere, men kan ofte udgøre op mod 10%, i nogle tilfælde måske højere. Analogt til det ovenfor beskrevne for moderfisk kan foderkvotienten derfor variere betydeligt afhængig af rognsætningen. Ligeledes spiller alle de anførte forhold vedrørende selve foderet (sammensætning, fordøjeligheder, DP/DE-forhold, indhold af fordøjelig energi m.v.) også en betydende rolle for den opnåede foderkvotient. Også naturgivne, sæsonmæssige forhold som vejrlig, strøm, temperatur, ilt, salinitet m.v. har betydning. 7

8 Udover fodersammensætningen og alle øvrige ovennævnte forhold har også rognsætning og rognindhold betydning for produktionsbidrag og foderkvotient for havbrugsfisk. Der forefindes så vidt vi er orienteret ikke relevante data, som kunne danne grundlag for en ændring af den gældende forventning til realiseret foderkvotient på havbrug. Idet foderkvotienten - som anført i dette notat - afhænger af en lang række faktorer, kan det måske overvejes, om en standardiseret foderkvotient bør anvendes for havbrugsfisk (0,8-4 kg). Såfremt en sådan standardiseret værdi ønskes anvendt, kunne denne overvejes koblet til en nærmere beskrivelse af foderet og dets indhold m.v. ligesom driftsform og - forhold evt. kunne indgå. Uden en sådan hensyntagen til foderets egenskaber og driften kan en faglig rådgivning vedrørende Hvilken foderkvotient, der bør være grundlag for havbrugsfisk (0,8-4 kg) ikke reelt specificeres. 8

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks

Læs mere

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne

Læs mere

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary

Læs mere

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug

BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 05. januar 2014 Rettet: 25. januar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt Center for

Læs mere

Renseforanstaltninger på klassiske dambrug - muligheder og effekter

Renseforanstaltninger på klassiske dambrug - muligheder og effekter Renseforanstaltninger på klassiske dambrug - muligheder og effekter Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua, Anne Johanne Tang Dalsgaard, DTU Aqua & Lars M. Svendsen, DCE, AU Produktionsbidrag og vandløbsbidrag

Læs mere

Projekt: Udredning i forhold til kommende miljøgodkendelse af havbrug

Projekt: Udredning i forhold til kommende miljøgodkendelse af havbrug NOTAT Til Projekt: Udredning i forhold til kommende miljøgodkendelse af havbrug Vedr. Leverance: Vurdering af hvorledes krav om integreret opdræt blåmuslinger håndteres i miljøgodkendelsesarbejdet D. 2.

Læs mere

Optimering af driften på klassiske dambrug

Optimering af driften på klassiske dambrug Optimering af driften på klassiske dambrug Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-5 Rapport for projekt optimering af drift på klassiske dambrug Datablad Serietitel og nummer: Faglig rapport fra

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Case studie. Fodringsforsøg. Todbøl Dambrug. Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt

Case studie. Fodringsforsøg. Todbøl Dambrug. Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt Case studie Fodringsforsøg på Todbøl Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary

Læs mere

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste Nye tider for grovfoderanalyser til heste Hest i Danmark leverer analyser specielt til heste. Analysecertifikatet du modtager indeholder analyserede- og beregnede værdier på foderet nedenfor finder du

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K Virksomheder J.nr. MST-400-00011 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel tilladelse for Hess Danmark til anvendelse, udledning og anden bortskaffelse af

Læs mere

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Den relevante EU-regulering er i denne sammenhæng den såkaldte POPforordning 1 og deponeringsdirektivet (med tilhørende EU-Rådsbeslutning om

Den relevante EU-regulering er i denne sammenhæng den såkaldte POPforordning 1 og deponeringsdirektivet (med tilhørende EU-Rådsbeslutning om Vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen Jord og Affald, nr. 1/2011 Jord & Affald J.nr. Ref. annsc/lgr/jogha/kavje/dbh Den 21. januar 2011 Vejledende udtalelse om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 30. januar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 30. januar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 8. februar 27 Sagsnr.: 1874/266163 Folketingets

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger L. J. Plesner, Dansk Akvakultur Miljøgodkendelse Vandindvindingstilladelse Byggetilladelse/planlov/ naturbeskyttelseslov Afgitring - tilladelse Habitatdirektiv, Vandrammedirektiv,

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

Prioriterede forsknings, udviklings og innovationsaktiviteter inden for akvakultur

Prioriterede forsknings, udviklings og innovationsaktiviteter inden for akvakultur Prioriterede forsknings, udviklings og innovationsaktiviteter inden for akvakultur Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, maj 2009 Baggrund I regeringens handlingsplan "En ny fremtid for dansk

Læs mere

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel Overordnet Nærværende hjælpeark beskriver en gruppe af nøgletal, der overordnet har til formål at belyse det der fremover benævnes rensning bedre end krav. Det vil sige, hvor meget et selskab renser det

Læs mere

Vilkårsændringer til gældende miljøgodkendelse (revurdering) af 12. april 2016

Vilkårsændringer til gældende miljøgodkendelse (revurdering) af 12. april 2016 Teknik og Miljø Rakkeby Dambrug v. Aquapri A/S Durupvej 44, Glyngøre 7870 Roslev Dato: 08-06-2017 Sagsnr.: 773-2015-30322 Navn: Jette Vester Direkte tlf.nr.: 99707072 E-mail jette.vester@morsoe.dk Vilkårsændringer

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Lars Møller Jensen og Stine Kjær Ottsen Dato:

Læs mere

Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen. Produktionsår: Strandgade 29

Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen. Produktionsår: Strandgade 29 Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen Strandgade 29 Produktionsår: Amt: 1401 København K Havbrugets navn: Tlf. 7254 4000 E-mail: mst@mst.dk www.mst.dk

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Metode 1. El-termografisk måling af fejlsted, som viser temperaturforskellen mellem normal og afvigende leder eller komponent med samme belastning.

Metode 1. El-termografisk måling af fejlsted, som viser temperaturforskellen mellem normal og afvigende leder eller komponent med samme belastning. Rettelser og tolkninger til RTL 010-serien, januar 2015 Vedtaget af referencegruppen RTL 010-1, El-termografering, Vejledning i udførelse Fejlklassificeringsskemaer side 18 og 19, rettes som følge: Metode

Læs mere

Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, Per Bovbjerg; Rasmussen, Richard Skøtt; Dalsgaard, Anne Johanne Tang

Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, Per Bovbjerg; Rasmussen, Richard Skøtt; Dalsgaard, Anne Johanne Tang Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 14, 2016 Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår

Læs mere

Vilkårsændring. Virksomheder J.nr. MST-1270-01629 Ref. jamul/tiska Den 18. marts 2015. For: Novozymes A/S Krogshøjvej 36 2880 Bagsværd

Vilkårsændring. Virksomheder J.nr. MST-1270-01629 Ref. jamul/tiska Den 18. marts 2015. For: Novozymes A/S Krogshøjvej 36 2880 Bagsværd Virksomheder J.nr. MST-1270-01629 Ref. jamul/tiska Den 18. marts 2015 Vilkårsændring For: Novozymes A/S Krogshøjvej 36 2880 Bagsværd Matrikel nr. (8L): 3dø Bagsværd by CVR-nummer: 10007127 P-nummer: 1007675646

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Handicaprevisionen (HR) forklaret

Handicaprevisionen (HR) forklaret Handicaprevisionen (HR) forklaret HR udføres årligt i januar måned for spillere i handicapgruppe 1-5 *, og bliver automatisk udregnet af det administrationssystem som golfklubben benytter. Resultatet af

Læs mere

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern 6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Produktionsbidrag og dambrugsmodel: manual og modelforudsætninger

Produktionsbidrag og dambrugsmodel: manual og modelforudsætninger Produktionsbidrag og dambrugsmodel: manual og modelforudsætninger DTU Aqua-rapport nr. 309-2016 Af Anne Johanne Tang Dalsgaard og Per Bovbjerg Pedersen Produktionsbidrag og dambrugsmodel: manual og modelforudsætninger

Læs mere

HANDICAPREVISIONEN (HR) FORKLARET

HANDICAPREVISIONEN (HR) FORKLARET HANDICAPREVISIONEN (HR) FORKLARET HR udføres årligt i januar måned for spillere i handicapgruppe 1-5, og bliver automatisk udregnet af det administrationssystem som golfklubben benytter. Resultatet af

Læs mere

Den samlede opgjorte indtjening vil kunne konfiskeres efter reglerne i lovforslagets 93, stk. 2.

Den samlede opgjorte indtjening vil kunne konfiskeres efter reglerne i lovforslagets 93, stk. 2. Notat Sanktionering af sager om overproduktion af husdyr bøde og konfiskation Erhverv J.nr. MST-12411-00077 Ref. Marvn Den 6. oktober 2010 Bøde- og strafniveauet i sager om overproduktion af husdyr bør

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2018. Valget

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 81 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 81 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 81 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 9. december 2014 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur 1 Om medier & miljø & eksperter & lobbyisme FEM er har et lige så hårdt liv som alle andre I bruger de forkerte eksperter: pindsvin i

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Notat. om nitratmodellen i relation til husdyrbrug 1. INDLEDNING

Notat. om nitratmodellen i relation til husdyrbrug 1. INDLEDNING J.nr.: 7510479 SFS/STTA Notat om nitratmodellen i relation til husdyrbrug 1. INDLEDNING Miljøstyrelsen har bedt mig vurdere, om der i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3 i Rådets direktiv af 21. maj

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler

Læs mere

Fraktaler Mandelbrots Mængde

Fraktaler Mandelbrots Mængde Fraktaler Mandelbrots Mængde Foredragsnoter Af Jonas Lindstrøm Jensen Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Indhold Indhold 1 1 Indledning 3 2 Komplekse tal 5 2.1 Definition.......................................

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ

CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ Menneskets bedste ven En kliché bliver ikke til uden grund! Alle vi der har hund kender det: Du kommer hjem - måske fra en dejlig dag, måske fra en hård dag - men uanset

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak til Kohaverenden,

Læs mere

Om brændværdi i affald

Om brændværdi i affald Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet

Læs mere

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND

Læs mere

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private Notat Jord & Affald J.nr. MST-7779-00105 Ref. bpc Den 12. april 2011 Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private I

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Frederikshavn Kommune indgik i 2011 en OPS-kontrakt med et konsortium bestående af MT Højgaard og DEAS om design, opførelse og efterfølgende

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Kirsten Jebjerg Andersen Dato: 16. marts 2005 Emne: Bestemmelser

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD)

Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Dato: 22-08-2017 Når investor står overfor at skulle opstille en business case for et kommende vindmølleprojekt (samme gælder for sol m.v.)

Læs mere

Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon

Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon Blå vækstområder i Guldborgsund Kommune Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon pdol@orbicon.dk 21347781 FN verdensmål 2030 Forbrug i EU Fokusområder Produktion af muslinger og tang Etablering eller

Læs mere

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune Modeldambrug og foderopskrivning Jakob Larsen, Holstebro Kommune Disposition Dambrugsudvalget Modeldambrug typer fordele og ulemper Renseeffekt Regneeksempel modeldambrug 1 Forsøgsordningen for modeldambrug

Læs mere

Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug

Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt

Læs mere

0RREDVÆKST I RELATION TIL FORHOLDET MELLEM PROTEIN OG FEDT I FODERET

0RREDVÆKST I RELATION TIL FORHOLDET MELLEM PROTEIN OG FEDT I FODERET MEDDELELSE FRA FORS0GSDAMBRUGET NR. 80 NOVEMBER 1990 0RREDVÆKST I RELATION TIL FORHOLDET MELLEM PROTEIN OG FEDT I FODERET AF ALFRED JOKUMSEN OG NIELS ALSTED Ørredvækst i relation til forholdet mellem

Læs mere

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Rapport December 2000 Miljøstyrelsen BOD 5 på lavt niveau Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail:

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008 ANSØGNING OM SPILDEVANDSTILLADELSE TIL VIRKSOMHEDER Baggrund Kommunalbestyrelsen skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven 1 og Spildevandsbekendtgørelsen 2 give tilladelse til tilslutning til offentlige spildevandsanlæg.

Læs mere

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I

KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I PRÆSTATIONSPRØVNING - SAMMENLIGNING MELLEM BKG. 866 OG FORSLAG TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE 1 Baggrund Ved høring af revideret bekendtgørelse om analysekvalitet

Læs mere

Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"

Afgrænsning af definitionen større entreprenørmaskiner Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med

Læs mere