BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret)
|
|
- Niels Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forskningsformidling 5. januar 2012 BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret) 1
2 Fra fingertang og sukkertang til fiskefoder og bioenergi 5. januar 2012 kl. 12:00 0 kommentarer Anvendelse af den blå biomasse eller havets grønne guld skal undersøges i nyt forskningsprojekt, hvor et bioraffinaderi baseret på tang skal levere fiskefoder og bioenergi. Emner: Biologi, Bæredygtighed, Miljø, Natur, Energi, Fremtidens energi, Havet, Innovation Af: Klaus Rosenfeldt Jakobsen, Specialkonsulent, Det Strategiske Forskningsråds sekretariat; Anne- Belinda Bjerre, Center for Vedvarende Energi og Transport, DTI. I fremtiden skal vi både høre om høsten i landbruget og i havet, hvis forskerne opnår gode resultater med anvendelse af alger til bioraffinering. Algerne med de danske navne fingertang og sukkertang er i fokus i et nyt dansk forskningsprojekt, som netop har fået 20,4 mio. kr. i tilskud fra Det Strategiske Forskningsråd. De to tangplanter også kaldet (makro- ) brunalger er almindeligt forekommende i de danske farvande. De skal anvendes i et såkaldt 3. generations bioraffinaderi, der skal producere fiskefoder og bioenergi i form af energibærerne ethanol, butanol samt biogas (metan) i samproduktion med fiskefoder. Fiskefoderet kan bruges meget effektivt i havbrug og dambrug. Det er målsætningen, at det danske energisystem i 2050 skal baseres 100 % på vedvarende energi. Biomasse er en vigtig vedvarende energikilde, men den grønne biomasse på landjorden er begrænset og er i konkurrence med fødevarer og foder, så den blå biomasse i havet kan blive et vigtigt alternativ. Fingertang på 2-3 m dybde på ydermolen ud for Aarhus Østhavn (foto: Philippe Provenĉal) Fingertang (Laminaria digitata på latin) og Sukkertang (Saccharina latissima på latin) er to brunalger eller tangplanter. Produktion af sukkertang i Danmark vurderes at give et udbytte på 10 tons pr. hektar om året. Fermentering er en biologisk proces, som foregår uden ilt ved hjælp af mikroorganismer og enzymer. Ved fermentering i form af alkoholgæring dannes uorganisk kuldioxid og organisk ethanol. Makro- alger er fyldt med sukker og de rigtige aminosyrer De valgte alger, fingertang og sukkertang, er to af de mere end 1500 forskellige arter i danske farvande og på verdensplan. Navnene siger det næsten. De er valgt, fordi de er fyldt med sukker. Og det er sukker, som vi kan fermentere til ethanol, butanol og biogas. Derudover er de valgt ud fra den rigtige sammensætning af aminosyrer (protein) til produktion af fiskefoder. Det er fiskefoderet, som bidrager mest til bioraffinaderiets økonomi, siger seniorforsker ved Teknologisk Institut Anne- Belinda Bjerre, som har fået bevillingen og skal lede projektet de næste 4 år. Anne- Belinda Bjerre, Ph.d. forsker i bl.a. bioraffinering og er projektleder af MAB3- MacroAlgaeBiorefinery3G På verdensplan er produktionen af makroalger på ca. 12 mio. tons om året. Markedet er på ca. 6,8 mia. US$ om året (FAO 2
3 2008) med en årlig stigning på 2-3 %. Det er især lande som Kina, Filippinerne, Indonesien, USA, Frankrig, Irland og Norge, som anvender algerne til fødevarer, geleringsmidler, kosmetik, dyrefoder og gødning (se mere om alger i rubrikken efter artiklen). 3. generations biomasse og 3 energibærere Projektet har akronymet MAB3, som står for MacroAlgae Biorefinery. 3- tallet henviser både til 3. generations biomasse og de 3 forskellige energibærere. De tre energibærere kan alle bruges som brændstof i eksisterende transport- og energiteknologier. Der er tale om 3. generations biomasse. 1. generation er anvendelse af biomasse fra fødekilder (f.eks. korn og sukkerrør). 2. generation er biomasse fra planterester fra fødevareproduktion (f.eks. halm), og 3. generation er biomasse fra bioaffald og den blå biomasse. Kompetente forskere og danske virksomheder bag projektet Konsortiet bag forskningsprojektet består af forskere fra danske og udenlandske universiteter og videninstitutioner samt deltagere fra små og store danske virksomheder. Det er den bedste gruppe i Europa siger Anne- Belinda Bjerre. Der sker meget i verden på området lige nu. Der er ni store aktører i Europa inden for den blå biomasse. Vi satser på, at Danmark kan blive den 10. hovedaktør. Vores vision er at blive Europas førende på makroalger. MAB3 - The MacroAlgaeBiorefinery sustainable production of 3G bioenergy carriers and high value aquatic fish feed from macroalgae Bevilget beløb: 20,4 mio. kr. (Samlet budget: 24,2 mio. kr.) Projektperiode: Forskeruddannelse: 5 ph.d'er og 2 postdocs Partnere: Teknologisk Institut, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, National University of Ireland, Callway University of Sienna, University of Hamburg, Vitalys I/S, DanGrønt Products A/S, Aller Aqua A/S, Orbicon A/S, DONG Energy A/S og Novozymes A/S. Udover deltagere fra Teknologisk Institut i Aarhus og Tåstrup deltager forskere fra Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og universiteter i Hamborg, Irland og Sienna i Italien. De udenlandske universiteter har vigtige erfaringer og kompetencer om bl.a. algedyrkning, analysemetoder og bæredygtighedsvurderinger, som skal anvendes i den danske satsning. Virksomhederne i projektet bidrager aktivt med bl.a. håndtering (tørring) af tang, test af fiskefoder, aminosyreproduktion samt levering af enzymer, så projektet har også fokus på innovation og anvendelse af forskningen. Dyrkning, høst, efterbehandling af tang og produktion af bioethanol Algerne skal dyrkes i lille skala i bassiner på AlgeCenter Danmark (se mere på )og ved større produktion i Limfjorden ved Skaldyrcenterets (DTU) muslingekoncessioner. Algerne kan derefter benyttes i en våd fermenteringsproces, eller de kan tørres og pelleteres, så de kan lagres og transporteres. Sukkertang dyrket på tov. Foto: AlgeCenter Danmark Vi skal blive bedre til at bruge biomasserne til det, som de er bedst egnede til. Keep it simple make it fast, fortsætter Anne- Belinda Bjerre. Algerne skal hakkes og presses fri for saltvand. Hvis du så forestiller dig, at vi behandler tangplanten i en fermenter med de rette 3
4 enzymer og gær, så kan sukkerarterne, som opløses ved denne proces, blive til f.eks. bioethanol. Proteindelen vil blive tilbage efter processen. På den måde er fiskefoderet et gratis sideprodukt. Alle processerne skal optimeres. Projektet skal finde ud af, hvor i processerne, vi er gode. Hvor meget sukker går f.eks. i opløsning fra tangplanten, og hvilke enzymer er de bedste til dette formål?, siger Anne- Belinda Bjerre. Tangdyrkning og bioraffinaderier i Danmark Erhvervsmæssig udnyttelse af tang er kendt i Danmark og lagde i 1940 erne grunden til firmaet Litex og starten på en ny produktion i Danmark Danagar, som var Europas første agarfabrik (agar er et geleagtigt fortykningsmiddel). Der dyrkes fortsat lidt tang på syv lokaliteter i Danmark, og der arbejdes forsknings- og erhvervsmæssigt med tang flere steder. Det er projektets formål at få succes med at udvikle alger til fremtidens ressource. Vi har ikke kun fokus på at anvende algerne til energiformål, for nøglen til succes med alger kræver et meget bredere perspektiv. Vi skal derfor også tænke fødevarer, foder, miljøtjenester og forædlede produkter ved siden af energi. Og det bredere perspektiv er netop, hvad vi ønsker at sætte i fokus i projektet, understreger Anne- Belinda Bjerre. Det er håbet, at projektet kan skabe grundlag for et større algeanlæg i havet ud for Grenå og måske sætte skub i erhvervsudviklingen på området. Vi kommer sikkert til at høre mere om den blå biomasse, havets grønne guld eller havets grøntsager i fremtiden. Høst af makroalger (Foto: Algecenter Danmark) Sukkertang på tov i havet (Foto: Algecenter Danmark) Relaterede artikler videnskaben/hvorfor- vokser- der- ikke- traeer- i- havet naturvidenskab/alger- skal- saette- skub- i- biogasanlaeg nyt/danske- forskere- udvikler- ny- metode- til- fremstilling- af- bioethanol Eksterne links paa- groen- energi mio- kr- til- forskning- i- energi- miljoeteknologi- og- klima Anne- Belinda Bjerre sidder på Hamburg Universitet og vejer algeprøver af, som er hentet i de danske farvande. Universitetet er et af verdens førende til kemiske analyser af biomasse- kulhydrater. og Notat til Klimakommissionen om blå biomasse,
5 DK/Politik/Dansk- klima- og- energi- politik/klimakommissionen/klimakommissionensrapport/documents/blå%20biomasse%20feb% pdf Wegebjerg og Felby: Introduktion til alger: jan2009.ashx Bogen Havets Planter planter.dk/index.html og video 5
Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder
Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter
Læs mereBLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING
BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE - DEFINITION Biomasse fra det akvatiske miljø Makroalger (tang) dyrket tang høstet tang opskyl N, P industrielle restprodukter (fx hydrocolloid
Læs mereDANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011. Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder.
AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011 Tang til energi Annette Bruhn PhD forsker projektleder DMU Silkeborg Tang til energi - produktionskæden Produktion Høst Forbehandling Energikonvertering Tang biomasse
Læs mereFORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE
FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE Michael Bo Rasmussen Annette Bruhn Der forekommer ca. 400 forskellige algearter i de danske farvande fordelt på hovedsagligt brun-, rød- og grønalger I en årrække
Læs merePRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER Annette Bruhn seniorforsker Aarhus Universitet Institut for Bioscience AGENDA Produktion af tang Globalt Europa Danmark Norden Hvordan - udfordringer Anvendelse
Læs merePRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER INTERESSANT KONFERENCE I GRENÅ AGENDA Hvad er tang? Hvad kan vi bruge det til? Hvad er mulighederne omkring Falster? Hvordan dyrker man tang? Hvordan samler man
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereVÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer
VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland
Læs mereBæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?
Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.
Læs mereIntroduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck
Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling
Læs mere-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores
Læs mereInsekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d.
Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Potentiale ~2 mia. mennesker spiser insekter (Asien, Afrika og Sydamerika) FAO anslår, at fødevareproduktionen
Læs mereTeknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen
Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi
Læs mereGastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne
Gastekniske dage 2013 Præsentation af Maabjerg projektet v. Chefkonsulent Poul Lyhne Disposition Dagsorden: 1. Eksisterende anlæg Maabjerg Værket Maabjerg BioEnergy 2. Maabjerg Energy Concept Bioraffinaderi
Læs mereBIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND
BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND Af Eva Søndergaard, Niels Ove Nielsen, Nicolaj Ingemann Nielsen, Kasper Stefanek, AgroTech og Nuria Canibe, Aarhus University. Marts 2012
Læs mereRobust og bæredygtig bioenergi
Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet
Læs mereINSEKTER SOM PROTEINKILDE
INSEKTER SOM PROTEINKILDE Lars Lau Heckmann, Teknologisk Institut Plantekongres 17-18. jan. 2017 Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen skal stige med mindst 70% for at kunne brødføde verden i
Læs mereDYRKNING AF PROTEIN I HAVET
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler
Læs mereHavets grønne guld Produktion af bioethanol og protein til fiskefoder fra brunalgen Laminaria digitata
Havets grønne guld Produktion af bioethanol og protein til fiskefoder fra brunalgen Laminaria digitata Anne-Belinda Bjerre, Chem Eng PhD Senior Scientist, Danish Technological Institute Adjunct Professor,
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereSUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering
SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering Projekt under Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Anne Christine Steenkjær Hastrup Sektionsleder
Læs mereTangs antibakterielle mekanismer
Tangs antibakterielle mekanismer Mette Olaf Nielsen & Christian Fink Hansen cfh@sund.ku.dk Institut for Produktionsdyr og Heste 2 Baggrund Fra et bæredygtighedssynspunkt ønskes at reducere: Brug af importeret
Læs mereMuligheder for anvendelse af halm i energisektoren
Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører
Læs mereSPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S
SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe
Læs mereDe danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut
De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut Hvorfor bioøkonomi? De globale udfordringer: Voksende verdensbefolkning Forbrug
Læs mereBiomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Læs mereDet strategiske forskningsråd nye projekter 2011
Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011 BIORESOURCE - Forøgelse af biomasseresourcen, dens kvalitet og bæredygtighed Projektets formål er at forske i optimering af produktionen af biomasse samt
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODRINGSSEMINAR 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste kriterier
Læs merePræsentation af 4DH Workshop om brug af meteorologiske forudsigelser ved optimal drift og produktionsplanlægning på fjernvarmeværker
Præsentation af 4DH Workshop om brug af meteorologiske forudsigelser ved optimal drift og produktionsplanlægning på fjernvarmeværker Fjernvarmens Hus, 18. januar 2016 Hvem er 4DH Hvad er begrebet 4DH Baggrunden
Læs mereBioteknologisk Nonfood forskningsstrategi
Bioteknologisk Nonfood forskningsstrategi V/ chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Landbrugsraadet Idéforum for Planteavl 25. maj 2005 Biotek nonfood forskningsstrategi Formål Fremme udforskningen af biologiens
Læs mereIDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.
IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og
Læs mereMarin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?
Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål Michael Bo Rasmussen Henrik Fossing Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet it warns that unless new policies are enacted to protect
Læs merePerspektiver i tang. i Region Midtjylland
Perspektiver i tang i Region Midtjylland Denne folder er produceret i forbindelse med afslutning af projektet Alger til Biogas i Region Midtjylland (2010-2013). Projektet blev finansieret af Region Midtjylland
Læs merePerspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere
Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere Karen Hamann IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 26. Maj
Læs mereBIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning
BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark
Læs mereEksempler på nye lovende værdikæder 1
Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner
Læs mereVelkommen til DTU og Center for BioProcess Engineering. Seniorforsker Henning Jørgensen
Velkommen til DTU og Seniorforsker Henning Jørgensen Biorefinery approach beyond bioenergy Energy Fermentation or Separation Purification Materials and chemicals Sugar Protein enzyme catalysed processes
Læs mereAffald, biomasse og phosphor
Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 189 Offentligt Affald, biomasse og phosphor Claus Felby Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Resourcer og bæredygtighed Mad Næringsstoffer
Læs mereHvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik
Læs meregrønne > 8 forskerhistorier 2009
grønne > 8 forskerhistorier 2009 DET FRIE FORSKNINGSRÅD TEKNOLOGI OG PRODUKTION > AF MORTEN ANDERSEN, VIDENSKABSJOURNALIST MIKROBERNE SPISER GERNE OP OM FÅ ÅR VIL DANMARK OG DE ØVRIGE EU-LANDE STÅ MED
Læs mereDEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet?
GUDP, 12-OKT-2011 DEN BIOBASEREDE ØKONOMI Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? Per Falholt, Koncernchef, Forskning og Udvikling, Novozymes
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereNy viden fra Bio-Value
Dansk Bioøkonomikonference 27. September 2018 Ny viden fra Bio-Value Danmarks største projekt om bioraffinering Henning Jørgensen Plante- og Miljøvidenskab Københavns Universitet BioValue forsknings og
Læs mereBiogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson
Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereAlternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522
Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereRegion Midtjyllands grønne teknologisatsning
Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan
Læs mereBLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner
BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det
Læs mereEFTERPOLERING AF SPILDEVAND
22. FEBRUAR 2013 EFTERPOLERING AF SPILDEVAND - MED HAVTANG Annette Bruhn, Michael Bo Rasmussen, Peter Schmedes, Bioscience Aarhus Universitet Annemarie Gotfredsen, Fredericia Spildevand & Energi A/S Preben
Læs mereBeskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Natur- og Landbrugskommissionen Vedr.: S A G S N O T A T 1. JUNI 2012 Beskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier ØKOSYSTEMER OG BIOMASSE
Læs mereINDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK
7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe
Læs mereAlternative virkemidlers rolle i vandplanerne
Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende
Læs mereFEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur
FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur 1 Om medier & miljø & eksperter & lobbyisme FEM er har et lige så hårdt liv som alle andre I bruger de forkerte eksperter: pindsvin i
Læs mereKorn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
Læs mereVelkommen. NATIONALT CENTER FOR ENERGILAGRING Gå-hjem møde tirsdag den 22. januar kl på DTU
Velkommen NATIONALT CENTER FOR ENERGILAGRING Gå-hjem møde tirsdag den 22. januar kl.15-18 på DTU 1 Nationalt Center for Energilagring 15:00 Velkomst 15:05 Nationalt Center for Energilagring Her er vi nu
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereBiomasse og det fleksible energisystem
Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-
Læs mereKan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer?
Kan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer? John P Jensen, Senior Group Advisor, Nordzucker Technology & Innovation Siden mit spæde indlæg på den første konference -
Læs mereBæredygtighed i dansk energiforsyning
Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,
Læs mereBiomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen
Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse til klima og energi? Biomasse er i dag vores største korttids carbon lager og fornybare energiressource
Læs mere- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse
Ny GUDP-strategi - Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereBioprocessering af proteinafgrøder
FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling
Læs mereINTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
Læs mereMacroalgae biorefinery Production of bioethanol and protein for fish feed frombrown seaweed, Laminaria digitata
Macroalgae biorefinery Production of bioethanol and protein for fish feed frombrown seaweed, Laminaria digitata Anne-Belinda Bjerre, Chem Eng PhD Senior Scientist, Danish Technological Institute Adjunct
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013. Kontraktens parter
Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg
Læs mereBilag om bevillinger til offentlig forskning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november
Læs mereAfsluttende rapportering Resultatkontrakt
Afsluttende rapportering Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM)
Læs mereTangeventyret til Lolland-Falster? Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning i farvandet omkring Lolland-Falster
Tangeventyret til Lolland-Falster? Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning i farvandet omkring Lolland-Falster Susan L. Holdt, Adjunkt DTU Fødevareinstituttet Leder af Tangnetværket, TangMatch og
Læs mereLokal bioøkonomi-satsning: Nye højværdiprodukter af relevans for både Klima, Miljø og Sundhed; Udvikling & Jobskabelse
Lokal bioøkonomi-satsning: Nye højværdiprodukter af relevans for både Klima, Miljø og Sundhed; Udvikling & Jobskabelse Lene Lange, PhD et Dr.Scient. Nu eget firma: LLa-BioEconomy, Research & Advisory We
Læs mereNIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1
2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an
Læs mereDet Biobaserede Samfund
Fagligt Fælles Forbund 3F: Bioøkonomiens Grundbegreber Det Biobaserede Samfund Lene Lange, Danmarks Tekniske Universitet, DTU i samarbejde med Jane Lindedam, BioValue SPIR Jordens befolkning vokser, og
Læs merePræsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.
Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER
Læs mereHvad er strategisk forskning?
Hvad er strategisk forskning? præsentation af Det Strategiske Forskningsråd www.fivu.dk/dsf Hvad er strategisk forskning? Strategisk forskning bidrager gennem tværfaglighed til løsning af væsentlige og
Læs mereMiljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer
Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret
Læs mereBioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse
Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero
Læs mereDen danske biomasse ressource opgørelse og fremtid
Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.
Læs mereKompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND
Læs mereForsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer.
Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer 2013 Vi ønsker at værne om den forskningsmæssige metodefrihed i strategisk forskning Hvad er strategisk forskning? styrke offentligt/privat
Læs mereBlue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET
Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience
Læs mereSpørgsmål som vil blive besvaret:
Hvilke dyrkningssystemer og energiteknologier giver ægte grøn vækst? Indlæg ved Seminar i Agro Business Park 24. september 29 af Erik Steen Kristensen og Uffe Jørgensen Spørgsmål som vil blive besvaret:
Læs mereAARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI
STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI 23. MAJ 2017 SENIORFORSKER BIOØKONOMIEN - EN VIGTIG HALVDEL AF DEN CIRKULÆRE ØKONOMI Losses to be minimised The Ellen MacArthur Foundation 18. 23.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive
Læs mereKommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune
Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet
Læs mereProduktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef
Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.
Læs mereTang dyrkning og forskning i DK
Tang dyrkning og forskning i DK Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark Tangnetværksmøde 9. februar 2011 hos Danisco Dansk stateof the art indenfor tang Hvad kan vi
Læs mereOffentligt debatmøde 20.02.2008
Offentligt debatmøde 20.02.2008 Foto Bioethanolanlæg 11/2007 i Tyrkiet I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 1 Dagsorden 20. 02. 2008 1. Velkomst 2. Danish Biofuels vision v/ Svend
Læs mereFREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR
FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR Professor Flemming Besenbacher Chairman of Carlsberg A/S and the Carlsberg Foundation Aarhus Universitet Center for Cirkulær Bioøkonomi, Foulum den 23. maj 2017 21 ST CENTURY
Læs mereFREMTIDENS PRODUKTION
FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en
Læs mereEnergiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program
Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Teknologi er nøglen til VE-fremtiden v/ Torkil Bentzen, formand for EUDP Naturgas, Kyoto og VE Dansk Gas Forening 15. november 2007 Scenarier for energirelateret
Læs mereUdfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
Læs mereSpørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel
Spørgsmål nr. 1 Fedme skal du analysere fordøjelsessystemets form og funktion med fokus på fordøjelse af fedt. Nævnt kort relevante metoder som bruges til undersøgelse af fedme. Endeligt skal du redegøre
Læs mereInsekter fremtidens proteinkilde i Danmark?
Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Insekt-temadag 29/8-2016 Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen skal stige med mindst 70% for at kunne
Læs mereBiogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær - Altinget: forsyning. Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær
Side 1 af 5 ƒforsyning Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær DEBAT 8. september 018 kl. :00 0 kommentarer Regeringen sikrer elegant sammenhæng mellem fødevareproduktion, arealforvaltning, energiforsyning
Læs mereBehov for el og varme? res-fc market
Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i
Læs mere0 Resumé. Global opvarmning er et stigende problem i hele verden. Vi har i denne rapport valgt at sætte fokus på CO 2
1 0 Resumé Global opvarmning er et stigende problem i hele verden. Vi har i denne rapport valgt at sætte fokus på CO 2 -udledningen der kommer fra vores transportmidler, og vi har derfor arbejdet imod
Læs mereHub North. Den 30. November 2010
Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,
Læs mereMarkedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål
Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål
Læs mere