University Collage Sjælland Pædagoguddannelsen Roskilde, Bachelor Januar 2012, Camilla Kraiberg Rocatis, Denise Minor Nielsen, Betina Bøgeholm Madsen

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse (Fælles)... 1 Indledning (Fælles)... 3 Problemformulering (Fælles)... 4 Problemafgrænsning (Fælles)... 4 Metode (Fælles)... 4 Del 1- Selvskadende adfærd og mulige årsagsforklaringer på dette... 6 Selvskadende adfærd og fænomenet cutting (Betina)... 6 Redskaberne og hyppigheden af selvskade (Denise) Følelsesmæssige motiver bag cutting (Camilla) Psykologiske forklaringer på selvskadende adfærd (Camilla) Fra selvmedicinering til afhængighed (Denise) Konsekvenser af Cutting (Betina) DEL 2 Pædagogens rolle Den pædagogiske praksis (Betina) Kædeanalyse (Denise) Krisekort (Camilla) Specifikke psykoterapeutiske/pædagogiske metoder (Camilla) Den medicinske behandling (Denise) Del 3 Afslutning Diskussion og analyse (Fælles) Konklusion (Fælles) Perspektivering (Fælles) Litteraturliste Bilag Den biologiske dimension i cutting

2 Bilag Psykologiske forklaringer på selvskadende adfærd Bilag Interview med sygeplejerske M Bilag Interview af forhenværende cutter:

3 Indledning Fænomenet cutting ikke noget nyt. Der har altid været en vis form for selvskadende adfærd. Cutting er den mest anvendte metode til selvskade. Det der her kan være anderledes er, at cutting før i tiden har hørt hjemme på psykiatriske afdelinger. Hvor det nu ifølge Lynge og Linde efter årtusindskiftet er blevet udbredt til, de større folkeskole klasser. Vi kunne forestille os at de fleste af os nok kender en eller flere der har haft skrevet sin daværende kærestes navn med en passer eller liggende i armene. Det er der også nogle af Cutterne der har gjort, men for nogle er det ikke nok, mange af pigerne føre nemlig også en hemmelig, destruktiv tilværelse af svedbånd og lange ærmer. En cutters bedste ven kan gemmes i lommen på penalhuset, bag batteriet på mobiltelefonen eller andre gode og kreative steder. Disse bedste venner kan være skarpe genstande som f.eks. en passer, et barberblad, et knækket plastikkort eller et glasskår. 1 Piger der er cuttere er ikke kun piger der er socialt udsatte eller som ustabile unge piger der er til fare for samfundet eller piger der ønsker at dø. Det kan være helt almindelige piger som vi møder på gaden, som vi fester med, det kan endda være smukke og populære piger der har en selvskadende adfærd som cutting. 2 Men hvis det udad til ser ud til at gå så godt, hvorfor gør de det så de unge piger? Det er et af mange spørgsmål vi har stillet os selv. Der kan være mange forskellige grunde til det. Det kan endda være alt lige fra en dårlig skole dag, svært ved lektierne eller noget så alvorligt som overgreb. Et fælles træk ved de fleste af pigerne er den selvhad de bærer på. Dette blusser op hvis de fejler i deres egen øjne. De har enormt store krav til sig selv. Hvilket betyder at de er nød til at straffe dem selv for ikke at være perfekt. Det er måske en af de ting vi kan undre os over, for er der overhovedet nogen der er perfekte? Det mener vi ikke, at der er. Men igen, det er det der er så svært for almindelige mennesker at forstå, at de stakkels piger ikke bare kan forstå at de er gode nok og at man ikke behøver være så perfekt. En af de ting der også kan få pigerne til at begå selvskade er, at det som alle mennesker indimellem oplever, er at vores alles følelser indimellem er i ubalance og vi kan føle os kede af det, ensomme eller forvirret. Dette kan være en grund til at de gør det fordi de ikke kan berolige sig selv uden at ty til denne metode. Her vælger hun så en selvdestruktiv metode at håndtere følelserne på. 3 1 Anna Lynge & Majbritt Linde, Når det skærer i hjertet, s Red: Betty Lillevang. Sosu care social og sundhedsassistenter Gads forlag Psykiatri 2. S Anna Lynge & Majbritt Linde, Når det skærer i hjertet, s

4 Problemformulering Hvad kendetegner fænomenet cutting, og hvad ligger ofte til grund for at udvikle denne form for selvskadende adfærd? - Vi vil herunder se på hvilke følelsesmæssige motiver der kan ligge bag cutting, samt nogle psykologiske aspekter bag denne adfærd, hvor vi har fokus på det tidlige samspil mellem mor og barn. - Afslutningsvis vil vi belyse pædagogens rolle i forhold til, hvilke betingelser vi ser der skal være til stede, for at vi som fagpersoner kan hjælpe pigerne ud af deres selvskadende adfærd. Problemafgrænsning Vi har valgt at afgrænse os til målgruppen unge piger i alderen år. Vi er dog bevidste om, at der også er mænd der skader sig selv, men ofte bruger de andre metode end cutting, som for eksempel alkohol og stoffer. Vi har valgt kun, at have fokus på den moderate og overfladiske selvskade, herunder cutting, da det er den mest almindelige form for selvskadende adfærd. Vi vil dog kort præsentere andre former for selvskade. Endvidere belyser vi nogle psykoterapeutiske aspekter af selvskadende adfærd, da pigerne ofte bevæger sig indenfor både det psykoterapeutiske og det pædagogiske felt. Metode Vi har valgt, at dele opgaven op i tre dele, hvor del 1 handler om selvskadende adfærd og mulige årsagsforklaringer på dette. Del 2 handler om pædagogens rolle og hvilke metoder der kan anvendes i arbejdet med de selvskadende piger. I del 3 vil vi afslutningsvis diskutere, analysere samt konkludere på vores problemformulering. I del 1 har vi valgt, at anvende følgende teoretikere og andre fagpersoner da vi mener, at disse hver især kan hjælpe os frem til besvarelsen af vores problemformulering. Der er tale om: Bo Møhl, som er cand.psych. ledende psykolog på Rigshospitalets psykiatriske klinik, som vi har benyttet for at 4

5 belyse selvskadende adfærd og fænomenet cutting, samt redskaberne og hyppigheden af dette. Psykolog Karen L. Suyemoto, har vi brugt til at definere den form for selvskadende adfærd, som vi har fokus på, nemlig cutting Den amerikanske psykiater og psykoanalytiker Karl Menninger, har vi anvendt for at belyse forskellige former for selvskade. Psykolog Lotte Rubæk, har vi brugt til at beskrive socialt uacceptable former for selvskade, samt konsekvenserne af cutting. Forfattere og foredragsholdere Anna Lynge og Majbritt Linde har vi også benyttet til, at beskrive selvskade, samt konsekvenserne af cutting. Vi har undervejs i opgaven valgt at lave et interview med en forhenværende cutter på 18 år, for at få en bedre forståelse af selvskadende adfærd. Vi har af etiske overvejelser valgt, at sende interviewet over mail, hvor vi har gjort A. opmærksom på, at hun kun skal svare på de spørgsmål, som hun har lyst til. Samtidig gav dette hende mulighed for at svare helt anonymt og ikke stå ansigt til ansigt med os, som hun ikke kender, hvis nu tidligere traumatiske følelser skulle dukke op. Ydermere har vi også interviewet en sygeplejerske, som arbejder indenfor psykiatrien på Sankt Hans Hospital, hvilket også blev besvaret over mail. Dette gjorde vi for at få et indblik i det daglige arbejde med selvskadende piger, hvor både pædagoger, lærere, sygeplejersker, praktiserende læger samt psykologer og psykiatere arbejder sammen om, at iværksætte en behandling og hjælpe pigerne ud af deres selvskadende adfærd. 5

6 Del 1- Selvskadende adfærd og mulige årsagsforklaringer på dette Selvskadende adfærd og fænomenet cutting Jeg er så alene. Jeg føler trang til at bruge kniven og bare lade al min smerte komme ud igennem såret. Jeg har det som om jeg bare kunne skrige og græde, men samtidig er jeg helt tom inden i. Jeg føler mig overset og som om jeg bare kryber langs væggene og ingen ser mig eller min skygge. Jeg er så frustreret og har alle de her følelser i mig, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med dem. Jeg kan ikke få dem ud, kun via kniven. Kniven hjælper mig med at føle mig fri, om det så bare er i 2 minutter, så er det de 2 minutter værd. Kniven er blevet min ven. Nogen gange er det den eneste optur på hele dagen. Men hvorfor gør jeg det? Hvorfor ødelægger jeg min krop og skaber ar over det hele? Jeg kan se og mærket det nok ikke er helt normalt, men alligevel gør jeg det. Jeg kan bare ikke overskue tingene. Når jeg føler mig nede, ked af det, presset eller stresset, så er det den eneste måde jeg kan takle det på. 4 Ovenstående citat er fra en ung pige, der skærer i sig selv og det er ofte tanker og følelser som disse, mange af de selvskadende piger render rundt med. Vi har valgt at sætte dette citat ind i starten, da vi syntes, at det giver os et godt indblik i vores målgruppes tanker og følelser, samt en bedre forståelse for, hvorfor pigerne skærer i sig selv. Vi vil i dette afsnit, forsøge at belyse historien bag selvskadende adfærd, med fokus på fænomenet cutting, herunder om relationen mellem selvskade og selvmord, der meget ofte blandes sammen. Endvidere vil vi komme ind på socialt acceptable og socialt uacceptable former for selvskade. Selvskadende adfærd er ikke noget nyt fænomen og der findes mange forskellige former for selvskade. Nogle steder i verden kan det være forbundet med kulturel accept og religion, hvilket vi beskriver længere nede i afsnittet om socialt acceptable og socialt uacceptable former for selvskade. Selvskade kan udøves på mange forskellige måder, men de mest almindelige metoder for selvskade er følgende: cutting, pille i sår og forhindre sårheling, slag mod sig selv, brænding med fx cigaretter eller lightere, hoveddunken, selvpåførte tatoveringer, trække hår ud (trikkotillomani), eller at bide sig selv. 5 4 Når det skærer i hjertet. Anna Lynge og Majbritt Linde. S. 27. Fra linje Bo Møhl, At skære smerten bort, s

7 I det følgende har vi valgt at bruge udtrykket selvskade frem for selvmutilation, der betyder selv lemlæstelse. 6 Det er, fordi den fysiske skade ofte er ganske overfladisk, og hensigten med handlingen er sjældent, at lemlæste eller ødelægge kroppen, men snarere at få det bedre. Psykolog Karen L. Suyemoto, definerer den form for selvskadende adfærd, som det følgende handler om, på denne måde: Selvskade er en direkte, socialt uaccepteret adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden pågår, befinder personen sig i en forstyrret psykisk tilstand, men har ikke til hensigt at tage sit eget liv, og udviser heller ikke den form for selvstimulation eller stereotyp adfærd, som er karakteristisk for mentalt retarderede eller autistiske mennesker (Suyemoto, 1998). 7 Denne definition rummer flere centrale ting, nemlig at der er tale om en handling, der er direkte selvpåført uden ønske om at tage livet af sig. Handlingen medfører blot overfladiske skader på kroppen. Det er noget, pigerne gør ved sig selv, når de er i en psykisk oprevet eller forvirret tilstand. Det primære mål er at påvirke den psykiske tilstand og pigerne skader sig selv, fordi de ikke kan lade være, eller fordi de prøver at få det bedre psykisk og socialt. Handlingen er socialt uacceptabel, det vil sige den strider mod de gældende normer i det omgivende samfund. Nedenfor i afsnittet ses nærmere på forskelle mellem socialt acceptable og socialt uacceptable former for selvskade. Ydermere virker den selvskadende handling oftest beroligende, og derfor gentages den igen og igen. Den bliver brugt som det, der senere omtales som selvmedicinering eller som en form for copingsstrategi. 8 Ud fra vores empiriske undersøgelser kan vi se, at selvskade ofte opfattes som selvmordsforsøg. Men selvskade er noget helt andet end selvmordsforsøg, fordi den selvskadende adfærd ligefrem beskytter mod selvmord en tankegang, som den amerikanske psykiater og psykoanalytiker Karl Menninger, allerede formulerede tilbage i Menninger var den første læge, der i 1935 foretog en grundig analyse og kategorisering af forskellige former for selvskade, hvor han tog afstand fra datidens herskende opfattelse af, at 6 Man kan lave selvmutilation i et forsøg på at mærke sig selv eller for at få opmærksomhed. Mentalt forstyrrede mennesker kan også være selvmutilerende. 7 Bo Møhl, At skære smerten bort, s Bo Møhl, At skære smerten bort, s Bo Møhl, At skære smerten bort, s

8 selvskade var halvhjertede selvmordsforsøg. Han mente at selvskade var en meget omkostningsfuld form, for selvbehandling, hvis funktion netop var at undgå selvmord. 10 Menninger foreslog dengang, at man inddelte selvskadende adfærd i seks kategorier: 11 1) Neurotisk selvskade, fx neglebidning, hud- og hårplukkeri samt unødvendige operationer 2) Religiøs selvskade, fx selvpiskeri og lemlæstelse af kønsorganer 3) Pubertetsritualer, fx fjernelse af mødom og omskæring 4) Psykotisk selvskade, fx amputation af lemmer, øjne eller ører 5) Organisk betinget selvskade som følge af fx hjerneskader 6) Selvskade hos normale mennesker, fx negleklipning og barbering Menningers hensigt har været at skabe orden i kaos, hvilket indimellem sker på bekostning af det hensigtsmæssige. For eksempel ville vi jo mene, at punkt 6 er det modsatte af selvskade, nemlig selvomsorg. Menninger så altså på selvskade, herunder cutting, som det modsatte af selvmord, netop fordi cutting bliver brugt som en direkte, hurtig, pålidelig og effektiv måde til at komme ud af en dødlignende tomhedstilstand og cutteren genvinder følelsen af liv. 12 Vi har ovenfor belyst historien bag selvskadende adfærd, samt fænomenet cutting og vil i det følgende beskrive socialt acceptable og socialt uacceptable former for selvskade. Socialt acceptable og socialt uacceptable former for selvskade Gennem tiderne og i alle kulturer har mennesker foretaget forandringer af kroppen, hvilket ofte er socialt acceptabelt. For eksempel hovedformning i det gamle Egypten. Tidligere tiders indsnøring af kvinders fødder i Kina. Vore dages ører, næse-, tunge- og genital-piercinger. Eller omskæring af kvinder, hvilket kan være svært ødelæggende for den seksuelle lystfølelse, samt omskæring af mænd, hvilket i dag rutinemæssigt foretages flere steder i den vestlige verden. I nogle kulturer ses fysiske forandringer af kroppen som et attraktivt skønhedsideal. For eksempel i Etiopien, hvor kvinderne, før de skal giftes, får løsnet underlæben med et snit, for derefter at 10 Bo Møhl, At skære smerten bort, s Bo Møhl, At skære smerten bort, s Bo Møhl, At skære smerten bort, s. 30 8

9 indsætte større og større lerskiver. Størrelsen af lerskiven er et symbol på kvindens værdi på ægteskabsmarkedet og har dermed betydning for hendes kommende sociale status. Flere af de ovennævnte eksempler på, at kroppen ændres eller udsmykkes, er ikke i den forstand selvskadende, netop fordi de er udført af andre (fx læger eller andre kulturelt sanktionerede behandlere). De nævnes for at antyde, forskellen på socialt acceptable og socialt uacceptable former for selvskade. Nedenfor beskriver psykologen Lotte Rubæk, tre forskellige former for selvskade der er socialt uacceptable: 13 Den alvorlige selvskade er som navnet antyder den mest ekstreme form for selvskadende adfærd, men også langt den sjældneste. I denne form for selvskade, kan personen finde på at sætte ild til sig selv eller amputere lemmer. Dette ses oftest hos psykiatriske patienter fx skizofrene eller maniske mennesker. Den stereotype selvskade er modsat ovenstående kendetegnet ved fikserede, ofte rytmiske og monotome mønstre af beskadigelse, der synes blottet for nogen symbolsk betydning. Den stereotype selvskade er tilsyneladende den eneste form for selvskadende adfærd, der ofte foregår, mens der er andre personer til stede. Den moderate eller overfladiske selvskade er et særligt interessant fænomen i tiden, idet den betragtes som et problem i samme størrelsesorden som spiseforstyrrelserne. Det er netop denne type af selvskadende adfærd, der vil danne omdrejningspunktet for denne opgave. Den moderate selvskade omfatter handlinger med lav dødelighed, som resulterer i relativt overfladisk vævsbeskadigelse. Yderligere skal den inddeles i tre former for selvskade: en tvangsmæssig (fx trikotillomani, dsv. Hårplukning), en episodisk (fx at skære sig en gang imellem) og en repetitiv (fx at skære sig igen og igen, så der udvikles en for afhængighed). Den overfladiske selvskade er udbredt i såvel normalbefolkningen som i den kliniske befolkning, hvor de typisk repræsenterede diagnoser er posttraumatiske og dissociative tilstande, personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser og obsessiv-kompulsive tilstande (OCD). En person, der skader sig selv på overfladisk vis, gør ofte brug af flere forskellige metoder til selvskade afhængigt af situationen. Mange fortæller, at de anvender cutting på daglig basis for at 13 Lotte Rubæk, Selvskadens psykologi, s

10 opretholde et vist funktionsniveau, mens de i særligt kritiske situationer må brænde sig for derigennem at opleve en stærkere og mere vedvarende smerte. 14 Nedenfor ses en oversigt over metoder til selvskade, samt hyppigheden af disse. 15 Vi kan ud fra ovenstående figur se, at cutting er den mest anvendte metode indenfor selvskadende adfærd, der som sagt denne form for selvskade vi har fokus på. Ovenfor har vi belyst de socialt acceptable samt de socialt uacceptable former for selvskade. Vi vil i det følgende afsnit, beskrive redskaberne og hyppigheden af selvskade. Redskaberne og hyppigheden af selvskade De selvskadende piger bruger mange forskellige redskaber til cutting, heriblandt barberblade, knive, sakse eller andre skarpe genstande der kan skære gennem huden. I situationer hvor pigerne ikke har nogen af disse genstande til rådighed, kan stort set alt anvendes, nåle, glas, ødelagte cd er eller knækket hævekort. Der er en tendens til, at det er håndled og underarmene det oftest går ud over, når pigerne skærer i sig selv. Dette kan være fordi, at disse områder er lettest at komme til, men ofte er andre steder på kroppen også være udsat, som for eksempel brystet og benene, og ligeledes kan kønsorganerne og ansigtet også være steder som de unge piger vælger at skade. Nogle gnider også salt i såret eller hælder syre i for, at forværre eller forlænge smerten. 14 Lotte Rubæk, Selvskadens psykologi, s Lotte Rubæk, Selvskadens psykologi, s

11 I de fleste tilfælde er det relativt overfladiske skader de unge piger påfører sig, og det kan være meget forskelligt hvordan de skærer i huden. Nogle skærer eller snitter på kryds og tværs, mens andre laver mønstre eller fine parallelle linjer eller tern, som dækker et større område. Dette kan hos den samme person variere fra tid til anden. Indimellem, måske ved en fejltagelse, kan der ses dybere flænger, som skal sys på skadestuen, men de fleste af pigerne ved godt, hvor og hvor dybt de kan skære uden for alvor at gøre skade. Der er også forskel på hvornår pigerne skærer sig selv. Nogle gør det dagligt, andre ugentligt eller sjældnere. Det kan ske, hvis det psykiske pres bliver for voldsomt for pigen, eller hvis hun føler, at det er lang tid siden, hun har gjort det sidst. Som behandler eller pædagog kan det være svært at forstå, hvorfor pigerne skærer sig tilsyneladende uden anledning. De gør nærmest af vane, men det betyder dog ikke, at de er lettere at behandle end de impulsive typer, hvor skæretrangen dukker op ved selv mindre belastninger. 16 Synet og fornemmelsen af blod spiller for nogen af pigerne en stor rolle og bliver af nogle opfattet som et tegn på liv, der får den indre død eller tomhedsfølelse til at forsvinde i takt med, at blodet løber ned af armen, benet eller kroppen. Blodet, der løber ned ad enten arme eller ben, kan for nogle føles som en fysisk, sanselig oplevelse af et overtryk, der ledes ud. En medicinstuderende kvinde har sammenlignet denne lettelse med tidligere tiders åreladning, hvor det onde blev ledt ud af kroppen. Hun havde en fornemmelse af, at overtrykket forsvandt, og kroppens balance blev genoprettet. Hun har også sammenlignet det at bløde med tårer ved forløsende gråd. 17 Selve planlægningen af selvskade, kan også spille en stor rolle for pigerne. De bruger tid på, at forberede sig til, at skære sig og de ser frem til det. Nogle har ofte en ritualiseret fremgangsmåde, hvor de anvender det samme redskab som sidst (fx en skalpel eller et barberblad), og bandage, plaster og andre ting til, at behandle såret, er også medbragt. Nogle cuttere, har et næsten fetichistisk forhold til deres redskab og for dem giver det tryghed at vide, at de har deres redskab (fx barberbladet) liggende i tasken. Alene tanken om dette kan give pigen en følelse af indre ro. Som tidligere nævnt, føler de fleste cuttere en stor lettelse umiddelbart efter at have skåret sig, eller at deres indre spænding mindskes. I de traditionelle beskrivelser, beretter mange om et gigantisk selvhad og en oplevelse af, at de er ulækre, grimme og frastødende. Imidlertid synes der at være 16 Bo Møhl, At skære smerten bort, s Bo Møhl, At skære smerten bort, s. 44, linje

12 kommet en ny gruppe cuttere, som ikke i samme grad har alvorlige forstyrrelser. De nye cuttere er typisk yngre kvinder, der udefra set er velfungerende uddannelsesmæssigt, og går ofte i gymnasiet eller på universitetet, hvor de ikke umiddelbart synes at have problemer. Problemet for dem er imidlertid, at de har et konstant højt stressniveau og en manglende evne til at berolige og tage vare på sig selv. Pigerne presser sig selv til det yderste og de formår ikke at geare ned eller slappe af på andre måder end ved at skære sig. Nogle af pigerne er så optaget af at please andre og gøre dem tilpas, at de glemmer sig selv. Det betyder, at de oplever en indre tomhedsfølelse eller rastløshed, når de ikke er i aktivitet en tilstand, som de kun kan komme ud af ved at skære sig. 18 Selvom disse nye cuttere ser ud til, at have et velfungerende liv, med venner og kærester mm. så påfører de sig alligevel skade og smerte for, at få afløb fra de indre spændinger der kan være forbundet med fiasko eller uoverkommelighed, eller traumer fra barndommen. Mange af de unge cuttere føler sig meget skamfulde, i tiden efter de har skåret sig. Denne skam kan hænge sammen med, at pigerne godt ved, at det er forkert at skære sig selv. De får måske tanker som åhh nej, der gjorde jeg det igen. Skamfølelsen øger selvhadet, hvilket forhøjer trangen til at skære sig igen, og hermed bliver pigerne let fanget i en ond cirkel. Oplevelsen af lettelse er kort, for så at give mere skam og forhøjet had til at skære sig igen og igen. Skammen ligger også i arrene. Den unge pige er bevidst om de synlige sår og ar på arme og ben, hvilket kan gøre, at hun ikke føler det acceptabelt, at vise sig i badetøj eller andet tøj hvor kroppen blottes. Det betyder, at den unge pige vil beskytte sig og klæde sig i lange ærmer, anvende svedbånd eller gå med hættetrøjer for, at skjule de områder hvor hun har skåret sig. Vi har ovenfor beskrevet redskaberne og hyppigheden af cutting, og kort belyst følelserne, lettelsen og skammen ved cutting, samt de nye cuttere. I det følgende afsnit vil vi se på, hvor udbredt cutting er i Danmark og hvilke undersøgelser der er lavet omkring hyppigheden af cutting. Cutting et stigende problem blandt unge piger Fænomenet cutting har ikke været kendt i særlig mange år, og det var først i 1996 da prinsesse Diana udtale i et interview, at hun skar sig, at cutting fik mediebevågenhed. Men cutting har dog altid haft sin gang indenfor psykiatrien, på ungdomspensioner, specialskoler i fængsler og andre steder, hvor der er mennesker med psykosociale problemer. 19 Man har tidligere set på selvskadende adfærd som udtryk for alvorlig psykisk sygdom, for eksempel 18 Bo Møhl, At skære smerten bort, s Bo Møhl, At skære smerten bort, s

13 borderline personlighedsforstyrrelse. Imidlertid har fænomenet bredt sig, og nyere undersøgelser viser, at der er en eksplosiv stigning i antallet af cuttere, især blandt yngre piger. Rapporter fra brevkasser, telefonlinjer og hjemmesider der er tilegnet unge med problemer, viser tydeligt, at cutting er et stort problem, og at det er blevet en del af dagligdagen på uddannelsesinstitutioner og i ungdomskulturen generelt. 20 En amerikansk forsker har kaldt cutting for 90`ernes afhængighed (Strong, M.). 21 Det har dog været vanskeligt for os, at finde ud af hvor udbredt cutting egentlig er i Danmark og årsagen til dette må formodentlig være, at fænomenet både er underrapporteret og underdiagnosticeret. Mange undersøgelser er ofte kun baseret på et udvalgt og/eller ganske lille materiale. Hertil kommer, en mangelfuld definition på selvskadende adfærd og en usikker afgrænsning i forhold til selvmord og selvmordforsøg. Alt dette gør, det utroligt svært, at få præcise tal for, hvor hyppigt selvskade, herunder cutting, optræder i befolkningen. De få danske undersøgelser der er lavet over forekomsten af selvskadende adfærd er svære at tolke, fordi definitionen på selvskadende adfærd er meget bred. Der er dog lavet en spørgeskemaundersøgelse af G. Jessen, K. Andersen og U. Bille-Brahe (se bilag 1), af unge under uddannelse i alderen 15-24år. Ud af de adspurgte svarede 15% ja til, at have skadet sig selv med vilje. En anden dansk spørgeskemaundersøgelse lavet af L. Zøllner (se bilag 2), om unges trivsel, bygger på besvarelser af unge. Ud fra denne undersøgelse fremgår det, at 16,9% piger og 4,6% drenge har haft selvskadende adfærd, defineret som en overdosis piller eller at skære i sig selv. Blandt de selvskadende piger havde 37,1% skåret sig i håndleddet, mens det for drengene var 24,8%. Det er imidlertid vigtigt at påpege, at denne undersøgelse ikke skelner mellem selvmordsadfærd og selvskadende adfærd. 22 Vi savner derfor solide danske tal for hyppigheden af selvskade blandt almindelige unge. Overordnet kan vi ud fra disse undersøgelser se, at cuttere ofte påbegynder deres selvskadende adfærd i teenageårene, og hvis dette ikke behandles, vil den selvskadende adfærd fortsætte i flere år, men de, der starter tidligt, stopper ofte efter relativt kort tid. Det er dog ikke altid tilfældet. Der er nogle, der fortsætter i flere år, og de, der fortsætter efter 30-35års alderen, må formodes, at have det 20 Bo Møhl, At skære smerten bort, s Bo Møhl, At skære smerten bort, s. 49, linje Bo Møhl, At skære smerten bort, s

14 psykisk dårligere end dem, der stopper efter få år. 23 Alt i alt tyder det på, at selvskadende adfærd er stigende blandt yngre mennesker. Formodentligt er der to til tre piger i hver gymnasieklasse, som ind imellem skærer sig selv, men det er vigtigt at understrege, at der er store sociale og kulturelle forskelle. Cutting foregår mere i byerne og i forstæderne end på landet og i mindre samfund, hvor kontakten er tættere. 24 Flere eksperter på området har prøvet at lave en karakteristik af den typiske cutter, men det er svært, da cutteren varierer med omstændighederne. En typisk cutter i et pædagogisk miljø som en skole ser helt anderledes ud end den typiske cutter i en psykiatrisk modtagelse. Cutteren kan være svær at identificere, fordi cutting er så let at skjule. En typisk cutter-profil kan se omtrent sådan ud: 25 Hun er år gammel, med forskellig racemæssig eller socioøkonomisk baggrund; kvik, attraktiv og klarer sig godt akademisk. Ved første blik ligner hun en ganske almindelig teenager. Hun kan være meget optaget af sit udseende og sin vægt, og man kan ofte se, at hun har eller har haft problemer med spisning i form af anoreksi eller bulimi. Hun kan have været udsat for både seksuelt og fysisk overgreb i barndommen. Hun kommer ofte fra en familie med andre problemer, fx med alkoholiserede eller på anden vis misbrugende forældre og med fraværende eller følelsesmæssigt utilgængelige forældre. Hun har formodentligt eksperimenteret mere med alkohol og stoffer end sine jævnaldrende, og måske har hun allerede et misbrugsproblem. Følelsesmæssigt er hun afvisende og tillukket og måske lidt af en enspænder. Ofte er hun moody nogle gange stille og deprimeret, andre gange ængstelig og pirrelig, upassende aggressiv og/eller agiteret. Hun er gerne meget impulsiv. Indimellem virker hun fjern og utilgængelig. Hun kan være seksueælt erfaren, med skiftende partnere, og udfordrende klædt eller det modsatte: Hun undgår helt kontakt med drenge. Hun kan være perfektionist, have en aura af noget specielt og utilgængeligt. Hun klager ofte over hovedpine og ondt i maven og har stort fravær fra skolen. Hendes karakterer og præstationer i skolen er for nedadgående, og skønt hun er kvik og intelligent, kan hun ikke koncentrere sig om skolearbejdet. Hun begynder at isolere sig mere og mere. Hun går altid i langærmede bluser, også om sommeren Bo Møhl, At skære smerten bort, s Bo Møhl, At skære smerten bort, s Bo Møhl, At skære smerten bort, s Bo Møhl, At skære smerten bort, s

15 I ovenstående afsnit har vi forsøgt at belyse, hvor udbredt cutting er i Danmark, samt hyppigheden af dette. Vi vil i det følgende afsnit se på nogle af de følelsesmæssige tilstande, der kan motivere unge piger til at skære sig. Følelsesmæssige motiver bag cutting Pigerne har som sagt meget forskellige grunde til at skære i sig selv. Det kan være alt lige fra en dårlig dag i skolen til mere alvorlige situationer som for eksempel overgreb. Et fællesstræk for de fleste, der skærer i sig selv, er et enormt selvhad. Dette selvhad blusser op, hvis de begår fejl, og det skaber et behov for at straffe sig selv, fordi de ikke er perfekte. De unge piger, der skærer i sig selv, vil ofte have urealistiske krav til sig selv, som de insisterer på at opfylde, og de oplever ofte en dominerende følelse af tomhed og kaos. Tankerne og den følelsesmæssige smerte kommer til at fylde for meget, og den unge pige bliver nødt til at få dem ud på en eller anden måde. Her vælger hun så en selvdestruktiv måde at håndtere sin psykiske tilstand, sin dominerende tomhedsfølelse og sin akutte situation på. Følelsen af at være alene og fuldstændig ude af stand til at rumme alle sine følelser tager overhånd. Det kan altså være et følelseskaos af selvhad, mindreværd og frustration, der udløser cutting, men det kan også ske, når den unge pige føler sig helt tom og derfor har brug for at mærke sig selv. Derfor vil mange piger bruge cutting som en handlemulighed, når tomhedsfølelsen tager overhånd. Det at skære i sig selv kan derfor betragtes som en copingstrategi til at regulere den indre spændning, som typisk findes hos den unge pige, der skærer i sig selv. 27 Nedenfor vil vi se på nogle af de følelsesmæssige tilstande, der kan motivere unge piger til at skære sig. Vi har valgt at tage udgangspunkt i fem motiver. De fem motiver er ikke dækkende for alle, det er blot eksempler. Enhver person der skærer sig, har nemlig sine helt egne motiver og sin egen helt særlige historie, som gør cutting meningsfuldt for vedkommende. 27 Anna Lynge & Majbritt Linde, Når det skærer i hjertet, s

16 1. Spændingsudløsning at regulere indre spænding: Cutting er en hurtig måde at reducere en indre spænding, der kan føles næsten som en fysisk smerte, når den når et vist niveau. Piger der skærer i sig selv, har en manglende evne til at neutralisere egne følelser og kan derfor ikke dæmpe deres følelser på andre måder, end ved at skære sig selv. Hvis hun for eksempel ikke skærer sig, kan hendes følelser true med at overvælde hende, og dermed true hendes følelse af kontrol. Cutting er en måde at komme videre på, og er det helt modsatte af selvmord. Cutting bruges som en copingstrategi i forhold til psykiske og sociale vanskeligheder som pigen har. Denne destruktive adfærd, bliver paradoksalt nok, en måde at overleve på, fordi den reducerer den indre spænding og gør den udholdelig Selvhad Stort set alle selvskadende piger er voldsomt selvkritiske og har et enormt selvhad og dermed et stort behov for at straffe sig selv. Dette selvhad blusser for eksempel op, hvis pigen laver en fejl eller på en eller anden måde mislykkes. Selvhadet er en dominerende følelse hos pigen og det aktiveres blot ved hendes kritiske blik på sig selv. Det karakteristiske ved dette selvhad er, at piger med en selvdestruktiv adfærd, tager hele skylden på sig og bebrejder sig selv hvis noget går galt. Mange pigers selvhad kan skyldes, at de ikke kan leve op til de krav og forventninger, som de stiller til sig selv Dæmpning af indre tomhedsfølelse: Mange cuttere har en smertefuld følelse af tomhed og følelsesløshed, som næsten kan være uudholdelig. De kan ikke mærke sig selv og har ofte samtidig en følelse af, at alt er ligegyldigt og har et uvirkeligt skær. En ung kvinde fortalte, at hun var bange for følelsen af tomhed, fordi det gav hende en fornemmelse af, at hun var ved at forsvinde. Når hun skærer sig, føler hun sig i live. Hun kan mærke sig selv, og hendes angst for at forsvinde bliver mindre eller forsvinder. 28 Bo Møhl, At skære smerten bort, s Bo Møhl, At skære smerten bort, s

17 4. En følelse af kontrol: For at vi kan få en følelse af tryghed og selvtillid, skal vi have kontrol over os selv. Her menes både den kropslige kontrol og den følelsesmæssige kontrol. Noget af det første, vi lærer at kontrollere, er vores krop: Det er vores bevægelser (vi kan gribe ud efter noget og senere gå), det er vores lukkemuskler (vi kan kontrollere, hvornår vi fx skal have afføring), og det er sproget (vi kan kommunikere). Enhver, der i sit voksne liv har mistet kontrollen over en af disse funktioner, ved, hvor vigtig oplevelsen af kontrol er. Det næste, vi lærer at kontrollere er, vores følelsesmæssige reaktioner og temperament. Men det er langt sværere end at kontrollere kroppen. Mange af pigerne ser cutting, som en mulighed for at genvinde følelsen af kontrol over stærke følelsesmæssige reaktioner. Smerten og de kropslige fornemmelser afleder opmærksomheden fra den psykiske spænding, og man får følelsen af en form for kontrol over sig selv. Den indre spænding falder, og følelserne bliver lettere at overskue og håndtere Bearbejdning af traumer i barndommen En stor del af dem der skærer sig selv, har været udsat for omsorgssvigt, tab, vold i familien eller seksuelt misbrug. Disse faktorer disponerer alle for aktivering af dissociering det vil sige det primitive forsvar, der sætter ind, når verden bliver uudholdelig. Meget tyder på, at de tab, overgreb og misbrug, som cutteren har oplevet i sin barndom, dels har medført en oplevelse af at være offer, dels har givet en forstyrret kropsoplevelse, der tilsammen resulterer i en tendens til at handle selvdestruktivt og impulsivt i forbindelse med følelsesmæssige konflikter. Man kan imidlertid ikke konkludere, at alle børn, de har været udsat for nogle af de ovennævnte forhold, bliver selvskadende som voksne, og omvendt; ikke alle selvskadende har haft en barndom præget af overgreb, tab eller vold. 31 Vi har ovenfor set på nogle hyppigt forekomne forklaringer på, hvorfor nogle piger skærer sig. Fælles for forklaringerne er forsøget på at få lettet et indre pres, at opnå følelsen af kontrol eller at mærke sig selv. 30 Bo Møhl, At skære smerten bort, s Bo Møhl, At skære smerten bort, s

18 Yderligere motiver fremgår af figuren nedenfor, som er en undersøgelse af Briere og Gil 32, der har spurgt en række selvskadende mennesker om deres følelsesmæssige grunde til at skade sig selv. De har altså forsøgt at få et nærmere indblik i, hvad det er for følelser, den selvskadende forsøger at tackle ved at skære i sig selv: Som det fremgår af figuren drejer det sig blandt andet om at: Komme af med ubehagelige følelser (fx afledning fra smertefulde følelser 80%, udløse spænding 70%) Mærke sig selv (fx føle, at kroppen er virkelig 43%, føle sig i live 38%) Stoppe erindringer om traumatiske overgreb (fx afledning fra erindringer 58%, stoppe flashbacks 39%) Påvirke relationen til andre (fx stoppe andres krænkelser 45%, få opmærksomhed, bede om hjælp 40%) 33 Mange af dem, der skader sig selv, har en diffus fornemmelse af, hvad der sker inde i deres krop og i deres psyke. Nogle kan have svært ved at føle træthed, sult, smerte eller kulde. De mærker simpelthen ikke, hvad der sker i dem. De kan også have svært ved at skelne mellem følelser som 32 Bo Møhl, At skære smerten bort, s Bo Møhl, At skære smerten bort, s

19 vrede, selvhad, angst, depression, stress og lignende, men oplever blot en diffus indre spænding, som de må have afløb for. De føler en form for fysisk spænding, som hurtigt bliver uudholdelig. Undersøgelser viser, at en stor del af disse mennesker er aleksityme. Det betyder, at de ikke kan give udtryk for deres følelser med ord, kun med kropslige symptomer og fornemmelser, og at de ikke er i stand til at differentiere den ene følelse fra den anden. 34 Vi har ovenfor set på nogle af de følelsesmæssige motiver bag cutting, og vil i det følgende belyse nogle af de bagvedliggende psykologiske forklaringer på selvskadende adfærd. Psykologiske forklaringer på selvskadende adfærd Der findes flere psykologiske forklaringer på selvskadende adfærd, men cutting forbindes typisk med en svækket evne til at regulere affekter. Dette kan skyldes biologiske faktorer men det kan også forbindes med en mangelfuld udvikling af mentaliseringsevnen i barndommen. Vi vil i det følgende se nærmere på Affektreguleringsmodellen, fordi den synes at have størst forklaringsværdi i forhold til selvskade. Imidlertid er det vigtigt også at have andre teoretiske tilgange med i forståelsen af den enkeltes handling for eksempel: den psykoanalytiske driftsmodel, den miljøorienteret model, den interpersonelle model (grænsemodellen), og dissocieringsmodellen Affektreguleringsmodellen, ser selvskadende adfærd som en måde at udtrykke og ikke mindst regulere følelser som vrede, angst eller smerte, der ikke kan formuleres verbalt eller på anden måde. 35 Affektregulering defineres af Gross (1999): Som processer, hvorigennem individer påvirker, hvilke emotioner (følelser) de har, hvornår de har dem, og hvordan de oplever og udtrykker disse emotioner. 36 Fokus i affektreguleringsmodellen er på, det tidlige samspil mellem mor og barn, og specielt kvaliteten af deres forhold. Ifølge Psykoanalytiker Peter Fonagy er evnen til at regulere affekter, altså at påvirke og specielt dæmpe sine egne følelser, ikke en medfødt egenskab, men noget der tilegnes og udvikles i kontakten med den tidlige moderfigur eller hendes erstatning. Kontakten med hende er en forudsætning for evnen til selv- og affektregulering, altså evnen til at regulere følelser. 34 Bo Møhl, At skære smerten bort, s Bo Møhl, At skære smerten bort, s Lotte Rubæk, Selvskadens psykologi, s

20 Denne evne er en meget vigtig del af individets tilpasning til det omgivende miljø og samspil med andre. Udviklingen af denne evne kræver nogle bestemte erfaringer i samspillet med andre, nemlig at der er en tryg tilknytning. 37 Den trygge tilknytning kan opstå, når barnet har tillid til forældrenes omsorg, hjælp, trøst og beskyttelse, når det har behov for det. Forældrene skal udgøre en tryg base for barnet, så det kan bruge energi på at udfolde sin nysgerrighed og bevæge sig undersøgende og udforskende ud i verden. Hvis barnet ikke har fået den trygge tilknytning, vil det uundgåeligt bruge sin energi på at dæmpe sin angst for adskillelse (separationsangst) på bekostning af udforskning af sit eget indre og verden omkring sig. I et trygt forhold får barnet mulighed for at få en fornemmelse af spillereglerne i de menneskelige fællesskaber, som er vigtig for udviklingen af indføling og social kompetence. Det vi her taler om, er udviklingen af evnen til det, Fonagy kalder for mentalisering, det vil sige psykologisk tænkning både i relation til sig selv og andre. 38 Fonagy beskriver mentaliseringsbegrebet som; den proces, hvorigennem vi bliver klar over, at vores sind formidler vores opfattelse af verden (Fonagy et al., 2002). 39 Det vil sige, at med evnen til mentalisering vil individet være i stand til, at skelne sin egen mentale tilstand fra andres og evnen til at se andres adfærd som et udtryk for deres indre liv adskilt fra ens egen opfattelse. Hvis man har en mangelfuld mentaliseringsevne, kan man have svært ved at skelne sine egne følelser fra andres og at sætte sig i andres sted. Ens forestillingsevne vil være svækket, og derfor kan man have sværere ved at se ud over den øjeblikkelige situation og forestille sig, at ens følelser kan ændre sig om en time eller to. 40 Med evnen til mentalisering bliver individet i stand til at læse andre menneskers sindstilstand, sådan at deres adfærd bliver forudsigelig og meningsfuld for vedkommende. Endvidere beskriver Fonagy, at det lille spædbarn næppe kan skelne mellem forskellige følelsesmæssige tilstande som; angst, vrede, frustration, smerte og sult. Disse tilstande opleves formodentligt som en forhøjet indre spænding, som barnet umiddelbart hverken kan forstå eller regulere. Det er her kontakten med den tidlige moderfigur eller hendes erstatning, har afgørende betydning, da det er i samspillet med hende, at barnet lærer at identificere og skelne de forskellige følelsesmæssige tilstande fra hinanden Bo Møhl, At skære smerten bort, s Bo Møhl, At skære smerten bort, s Lotte Rubæk, Selvskadens psykologi, s Anna Lynge & Majbritt Linde, Når det skærer i hjertet, s Bo Møhl, At skære smerten bort, s

21 Udviklingen af evnen til mentalisering bygger på tre elementer i samspillet mellem barnet og dets omsorgspersoner: 1. At omsorgspersonen anerkender barnets oplevelse, følelser og hensigter 2. At samspillet er trygt og forudsigeligt, så barnet får mulighed for at udforske både sine egne reaktioner og den andens 3. En nogenlunde korrekt spejling af barnet 42 I den normale udvikling udvikles evnen til mentalisering og affektregulering i en sikker tilknytningsrelation i det tidlige samspil mellem mor og barn. Hvis barnet vokser op i en sikker og omsorgsfuld tilknytningsrelation og mødes med spejling og affektiv afstemning, udvikles fundamentet for en senere god evne til mentalisering og affektregulering. 43 Barnet har med andre ord brug for at blive spejlet af en god rummende person, for at udvikle evnen til mentalisering. Vi vil i det følgende afsnit give en kort overordnet beskrivelse af betydningen af spejling, som noget der støtter og driver udviklingen hos det lille barn. Vi vil her inddrage den britiske psykoanalytiker D. Winnicots syn på spejling. Spejling og det tidlige samspil med mor og barn Spejling indebærer, at moderen ser barnet og formidler det hun ser til barnet, så barnet får en oplevelse af at blive set, og det lærer sig selv at kende og udvikler et stabilt selvbillede. Denne udvikling sker ved, at barnet internaliserer oplevelsen af at være blevet set, idet barnet ser sig spejlet i moderens ansigtsudtryk. 44 Med dette mener Winnicot, at moderen, identificerer sig med sit barn, ved at se ind i dets øjne, og at hendes udtryk er forbundet med det, hun ser. Når barnet ser moderen i øjnene, ser det derfor sig selv. Hvis moderen er glad og ser et dejligt barn, mærker barnet sig som glad og dejlig. Barnet bliver i denne spejling støttet i, at danne en fornemmelse af sig selv, ved at barnet i moderens ansigtsudtryk, mærker omsorg og hengivenhed. 45 Denne teori kan understøttes af det Fonagy kalder for contingent og marked spejling. 42 Bo Møhl, At skære smerten bort, s Trine Reippuert Knudsen, Kan man skære den følelsesmæssige smerte bort, s Susan Hart & Lykke Schwartz, Fra interaktion til relation, s Susan Hart & Lykke Schwartz, Fra interaktion til relation, s

22 Contingent spejling betyder, at moderens respons passer med barnets indre tilstand, og en marked spejling refererer til, at det er barnets indre og ikke moderens tilstand, der spejles. 46 Marked spejling, kan yderligere forklares ved, at hvis for eksempel barnet er ked af det og bryder ud i gråd, er det moderens opgave at indgå i et affektregulerende samspil med barnet (trøste det). Det vil sige at moderen ikke selv skal bryde ud i gråd, men vise et opmærksomt og lettere bedrøvet udtryk. Denne lighed mellem moderens følelsesreflekterende udtryk og barnets eget følelsesudtryk vil gøre, at barnet forstår spejlingsadfærden som et udtryk for sin egen følelsestilstand. Hermed bliver barnet i stand til dels at identificere en følelse (ked af det) og dels at genkende denne følelse som sin egen. 47 Når affektspejlingen omvendt er præget af manglende marked spejling, så betyder det, at spejlingen er kategorimæssigt ens. Det vil sige, at moderen som beskrevet ovenfor, i stedet for at trøste barnet, selv bryder ud i gråd og identificerer præcis den samme følelse som barnet. Dette sker for eksempel hos mødre, der ikke kan rumme barnets negative affekt, men i stedet overvældes af denne og vil typisk reagere med et følelsesudtryk, der på realistisk vis spejler barnets. 48 Manglende marked spejling, kan medfører alvorlige konsekvenser for barnet og dets udvikling. Blandt andet ved at barnet oplever sin negative følelse uden for sig selv, som tilhørende en anden person, hvilket fører til en eskalering snarere end en nedregulering af affektudbruddet. Ud over at barnet ikke bliver rummet af moderen, vil det altså også opleve, at dets negative følelser smitter af på moderen, hvilket kan virke direkte traumatiserende på det lille barn. 49 En yderligere konsekvens for manglende marked spejling er, at barnet risikerer at det hverken kan identificere sine følelsesmæssige tilstande eller nedregulere sin indre spænding. Denne konsekvens af, at barnet ikke lærer at identificere eller nedregulere sin indre spænding, kan følge dem op i ungdommen. Det er her vi kan se en kobling til vores målgruppe, nemlig at de ikke i det tidlige samspil, med en tæt omsorgsperson, har lært at regulere deres indre spænding. Dette kan være medvirkende til, at de udvikler en selvdestruktiv adfærd, hvor deres eneste udvej for at regulere deres indre spænding, er cutting. Marked spejling spiller altså en afgørende rolle for udvikling af evnen til affekt- og selvregulering. Hvis ikke mentaliseringsevnen er tilstrækkeligt udviklet, vil individet risikere at være henvist til 46 Bo Møhl, At skære smerten bort, s Lotte Rubæk, Selvskadens psykologi, s Lotte Rubæk, Selvskadens psykologi, s Lotte Rubæk, Selvskadens psykologi, s

23 selv at handle for at nedregulere sine følelser og indre spænding, som i dette tilfælde, sker ved hjælp af cutting. 50 Piger, som skærer i sig selv, har på grund af den svækkede mentaliseringsevne ofte svært ved at forstå, hvad der sker i dem selv, og hvad der sker i andre. Dette kan medføre, at verden bliver oplevet som uoverskuelig og uforudsigelig. Pigerne bliver ofte overrasket over de reaktioner, de får fra andre, og det kan føre til konflikter. På grund af konflikterne kan pigernes indre spænding øges, så de overvældes følelsesmæssigt og handler impulsivt på grund af den manglende evne til affektregulering. Det er denne modsætning mellem mentalisering og handling, der er kernen i den manglende affektregulering. Den selvskadende adfærd bliver en handlemulighed, fordi den nedregulerer spændingsniveauet, og evnen til mentalisering bliver på den måde til en vis grad genvundet. 51 Umiddelbart kan denne alternative affektregulering have en lettende effekt, men når skammen og skylden efter et stykke tid igen indfinder sig, stiger den indre spænding, og det kan igen aktivere impulsive handlinger. Mange af de piger, som skærer i sig selv, tænker ikke, før de handler, og reagerer meget ofte impulsivt, da de ikke kan neutralisere egne følelser, men reagerer uovervejet med voldsomme handlinger rettet mod sig selv, eller andre. Det er her vi ser, at cutting for pigerne bliver et middel eller en slags copingstrategi, som de spontant tager i brug for at undgå, at blive overvældet og ødelagt af følelser, de ikke selv kan kontrollere. 52 Vi har i ovenstående afsnit set på nogle af de bagvedliggende psykologiske årsager til pigernes udvikling af selvskade, samt belyst affektreguleringsmodellen, hvor fokus er på det tidlige samspil mellem mor og barn. Vi vil i det følgende afsnit se på, hvordan cutting og effekten af cutting kan ses/opfattes som en følelse af kontrol og selvmedicinering for pigen. Herefter vil vi beskrive selvskadens onde cirkel, hvor pigen kan gå fra at selvmedicinere sig selv til, at være/blive afhængig af cutting. 50 Lotte Rubæk, Selvskadens psykologi, s Bo Møhl, At skære smerten bort, s Anna Lynge & Majbritt Linde, Når det skærer i hjertet, s

24 Fra selvmedicinering til afhængighed Eksperter indenfor dette område mener, at cutting og andre former for selvskadende adfærd har en væsentlig funktion, idet, at denne adfærd både kan skabe, forhindre eller helt stoppe en smertefuld dissociativ proces. Dissociering betyder noget i retning af spaltning af sindet eller bevidstheden. Det er et helt centralt begreb i forståelsen af, hvad der motiverer og vedligeholder cutting. Det betyder, at personen oplever en ændring af sin bevidsthedstilstand, sin hukommelse eller ligefrem sin identitet. Under dissociative faser føler personen sig adskilt fra eller fremmed for sin egen krop. Nogle kan fortælle, at de ligesom står ved siden af sig selv og ser på det, der sker, som om det var en film. De føler, at de ikke helt er til stede. 53 Ved, at den unge pige skære sig, kan hun opnå en følelse af kontrol, idet hun enten kan 1), opnå at komme i en dissociativ tilstand, der skaber afstand til de pinefulde følelser pigen måtte have, gør hende følelsesløs eller give en ro indeni, eller 2) stoppe eller forhindre den dissociative proces. 54 Nogle af pigerne oplever, at de dissociative processer er så truende, at de vil gøre alt for, at komme i kontakt med sig selv og omverdenen. Ved at pigen skære sig og dermed opnår et konkret sansemæssigt fokus kan den dissociative proces stoppes og ved at mærke sig selv, kan hun igen opleve at være hel og sammenhængende. Kontrol er et af nøgleordene, i forståelsen af den psykologiske betydning af cutting. Ved at pigen fremmer dissocieringen, kan hun opnå følelsen af kontrol over for eksempel flashbacks og psykisk smerte, og ved, at hindre eller stoppe den dissociative proces kan hun genvinde kontrollen over sin bevidsthedstilstand og sit forhold til omverdenen. Den nedsatte smertefornemmelse, samt den ændrede bevidsthedstilstand, der følger med dissociering, kan udgøre en risiko for, at pigen ikke er opmærksom på hvor dybt eller hvor hun skærer sig på kroppen. Ved regelmæssigt at skære sig, kan pigen opleve, at miste kontrollen mens selvskaden står på og først bagefter, går det op for hende, hvor voldsom skaden er. Dette giver både pigen forfærdelige ar på kroppen, men også en risiko for at beskadige sener ved, at skære for dybt. 55 Briere og Gil har lavet en undersøgelse om den umiddelbare effekt af selvskade, hvor de spørger 93 personer med selvskade, om deres følelsesmæssige tilstand før og efter de har gjort skade på dem 53 Bo Møhl, At skære smerten bort, s Bo Møhl, At skære smerten bort, s Bo Møhl, At skære smerten bort, s