Udbytteberegning ved fermentering
|
|
- Clara Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 6 Udbytteberegning ved fermentering Opgaven bygger videre på Bioteknologi 2, side Ved fermenteringsprocesser er det af stor teknisk og økonomisk betydning af kunne optimere udbyttet i forhold til de råvarer man anvender. Udbyttet, yield (Y), kan beregnes eller måles. Ud fra teoretiske forudsigelser og målinger på forsøgsfermentorer kan man opstille modeller for hvordan udbyttet bliver under forskellige vækstbetingelser. Derefter kan man sætte storskalafermentoren op med en passende temperatur, luftgennembobling, omrøring, ph, næringsstofkilder og tid. Se beskrivelsen af en fermentor i Bioteknologi 2, side 17. Det teoretiske udbytte tager ofte udgangspunkt i cellernes energiomsætning. Mikroorganismerne anvender den næring de optager som energikilde, til bevægelse, membranpumper, transport i cellen, reparation og som byggesten til vækst. Desuden vil der være et varmetab ved processerne. Hos mikroorganismer kan en betydelig større del af energien anvendes til vækst end den kan hos os, dels fordi de ikke opretholder en høj kropstemperatur, dels fordi de er encellede og ikke har det samme behov for interne transport- og kommunikationssystemer, fx blodkredsløb og nervesystem. Kataboliske processer Ved fermentering med svampe og bakterier anvender man oftest carbohydrater, som regel mono- eller disaccharider som energikilde. De nedbrydes ved de kataboliske processer, gæring og respiration, se Bioteknologi 2, side 19. Når man regner på energiudbyttet fra de kataboliske processer, regner man ofte i ATP eller ATPækvivalenter, dvs. hvor meget ATP energiudbyttet svarer til. Opgaver Inddrag Bioteknologi 2, side Hvor mange ATP får en gærcelle ud af et molekyle glucose hvis det omsættes ved alkoholgæring? respiration? 2. Hvor mange mol ATP får en gærkultur ud af et mol glucose hvis det omsættes ved alkoholgæring? respiration? 3. Hvor mange mol ATP får en kultur af mælkesyrebakterier ud af et mol lactose (disaccharid) hvis det omsættes ved mælkesyregæring? (Se side 38). Anaboliske processer Vækst og produktion af cellens molekyler sker gennem de anaboliske processer. Hos mikroorganismer skelner man mellem dannelse af molekylernes grundenheder som aminosyrer, monosaccharider, nucleotider og fedtsyrer, og polymeriseringen af dem fx ved proteinsyntesen eller DNA-replikation, se Bioteknologi 1, side 14 og Man opgør ofte udbyttet som enten udbytte pr. mol ATP (Y ATP ), eller pr. mol substrat som forbruges (Y substrat ). Mikroorganismernes tilvækst måles normalt som gram tørvægt. Ved fermentering vil Y ATP typisk være omkring 9-10 gram tørvægt pr. mol ATP. Kresten Cæsar Torp Bioteknologi by Nucleus Forlag ISBN
2 Figur 1 viser hvor meget energi der går til dannelse af de forskellige molekyler. Stof % af cellens tørvægt ATP forbrugt pr. monomer ATP forbrugt pr. g celle Protein Binding af aminosyrer til trna 2 Dannelse af mrna ved transkription 1 Translation i ribosomer 2 Nucleinsyrer (DNA og RNA) Dannelse af et nucleotid 3 Polymerisering af nucleotider 2 Lipider Polysaccharider Peptidoglycan (i bakteriers cellevæg) I alt Figur 1. En typisk bakteries sammensætning og ATP-forbrug til dannelse af cellens molekyler. Opgaver 1. Repetér vha. Bioteknologi 1 hvordan cellen danner protein ved proteinsyntesen. Hvordan passer det med hvordan energiforbruget er opdelt i figur 1? 2. Repetér vha. Bioteknologi 1 hvordan cellerne danner DNA ved replikationen. Hvordan passer det med hvordan energiforbruget er opdelt i figur 1? Enzymet glucoseoxidase (GOx), som du støder på i Bioteknologi 2, Tema 4, består af 583 aminosyrer. 3. Beregn hvor mange ATP-molekyler der teoretisk skal til for at danne et GOx-molekyle. 4. Beregn hvor mange glucosemolekyler der teoretisk skal til for at danne et GOx-molekyle ved henholdsvis respiration og alkoholgæring. 5. Beregn Y substrat når substratet er glucose, ud fra oplysningerne om Y ATP og ATP-udbyttet pr. mol glucose. 6. Hvilke produktionsmæssige overvejelser giver denne viden anledning til?
3 Primære og sekundære metabolitter Læs om primære og sekundære metabolitter i Bioteknologi 2, side og Ved nogle produktioner, fx ølproduktion, er produktet en primær metabolit som dannes sideløbende med mikroorganismernes vækst. I andre tilfælde, fx når man ønsker at producere glucoseoxidase, er der tale om en sekundær metabolit. Mange sekundære metabolitter dannes først af cellerne i den stationære fase. Eksempler på dette er produktion af penicillin og andre antibiotika. Figur 2 og 3 viser resultater fra et forsøg med produktion af glucoseoxidase. Produktionsorganismen er en gensplejset Aspergillus niger, og forsøgene er lavet i en 5 L-forsøgsfermentor. Energi- og carbonkilden i mediet er fructose, nitrogenkilden er NaNO 3 og phosphatkilden er K 2. Se figur 2 a-b på denne side og c-d på næste side. a Fructose Fructose i medie () 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Fructose b Tørvægt af celler Celler (g tørvægt/l) 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Tørvægt af celler
4 c Næringssalte i medie () 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 NaNO 3 K 2 0,00 d 250,0 200,0 Enzymenheder (μkat/l) 150,0 100,0 50,0 0,0 Gox udskilt μkat/l Gox i celler μkat/l Gox i produceret μkat/l Figur 2. Resultater fra forsøg med produktion af glucoseoxidase (GOx) i Aspergillus niger. a. Forbrug af fructose. b. Tilvækst i cellebiomasse. c. Forbrug af NaNO 3 og K 2. d. Produceret mængde af GOx i cellerne, udskilt i mediet og totalt. Enzymmængden er målt som katalytisk aktivitet, μkat/l.
5 Næringsstofforbrug Produkt Tid timer Tørvægt af celler Fructose (C-kilde) NaNO 3 (N-kilde) K 2 (P-kilde) GOx i mediet μkat/l GOx i celler μkat/l GOx produceret i alt μkat/l 0 0,1 85,4 3,01 1,02 0,0 0,0 5 0,1 81,3 2,98 1,00 0,0 0,0 10 0,3 79,7 2,98 1,00 0,0 0,0 15 4,3 78,1 2,98 0,98 1,5 91,4 92,9 20 7,6 75,7 2,78 0,83 4,6 80,7 85, ,2 70,1 2,49 0,75 7,6 86,8 94, ,6 62,0 2,16 0,65 15,2 131,0 146,2 35 9,9 51,5 1,77 0,56 19,8 138,6 158, ,1 42,6 1,21 0,47 25,9 158,4 184, ,0 37,0 0,39 0,46 25,9 158,4 184, ,8 30,5 0,32 0,46 33,5 152,3 185, ,7 20,9 0,32 0,46 39,6 152,3 191, ,2 12,8 0,36 0,46 47,2 144,7 191, ,4 8,8 0,42 0,46 42,6 144,7 187, ,2 4,7 0,42 0,46 54,8 134,0 188, ,6 2,3 0,45 0,45 60,9 127,9 188, ,5 1,5 0,42 0,46 64,0 115,7 179, ,6 1,5 0,45 0,47 64,0 127,9 191, ,0 1,5 0,42 0,46 67,0 117,3 184, ,0 1,5 0,49 0,46 70,0 99,0 169, ,4 1,5 0,52 0,47 70,0 112,7 182, ,6 1,5 0,49 0,46 79,2 102,0 181, ,7 0,7 0,52 0,46 77,7 89,8 167, ,5 0,7 0,52 0,46 79,2 88,3 167,5 Figur 3. Talmateriale fra forsøgene i figur 3.
6 Opgaver 1. Identificér vækstfaserne ved at sammenligne med Bioteknologi 2, side 11. Kopiér tallene fra skemaet over i et regneark. 2. Lav et diagram som viser vækstkurven for den eksponentielle vækstfase. 3. Find ved at indsætte en tendenskurve, forskriften for tilvæksten, se Bioteknologi 2, side Beregn generationstiden, T 2, i den eksponentielle vækstfase ud fra resultaterne, se Bioteknologi 2, side Forklar hvad fructose bruges til i cellerne. 6. Forklar sammenhængen mellem kurverne i figur 2a og 2b. 7. Hvilken betydning har fructosekoncentrationen for svampenes vækstrate? Se Bioteknologi 2, side Forklar hvad N og P bruges til i cellerne. 9. Forklar forløbet af kurverne i figur 2c. 10. Forklar forløbet af kurverne i figur 2d. 11. Hvordan ændrer produktionen af glucoseoxidase sig gennem forløbet? 12. Dannes glucoseoxidase i vækstfasen eller i den stationære fase? 13. Hvilken betydning har denne viden for produktionsplanlægning og planlægning af downstream-processer, se Bioteknologi 2, side 18? 14. Beregn Y substrat ved afslutningen af den eksponentielle vækstfase og ved afslutningen af forsøget. Enheden vil være μkat /g fructose. 15. Hvornår vil Y substrat være størst? 16. Kan der alligevel være grunde til at afslutte produktionen på et andet tidspunkt? Kilder Brock, T. D. og Madigan M. T.: Biology of Microorganisms, Prentice Hall Intl., El-Enshasy, H. A.: Optimization of Glucose Oxidase production and excretion by recombinant Aspergillus niger, phd-afhandling, Technischen Universität Carolo-Wilhelmina zu Braunschweig, 1998.
Redoxprocessernes energiforhold
Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de
Læs mereNr 1. Fra gen til protein
Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis
Læs mereOrganismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:
Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden
Læs mereEksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013
Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription
Læs mereFremstilling af bioethanol
Bioteknologi 3, Tema 6 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Fremstilling af bioethanol Nedenstående fermenteringsforsøg
Læs mereEnergi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme
(gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby Hfe Biologi B Bjarne Sveegaard
Læs mereBiologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)
1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Teknisk Gymnasium Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Biologi C Lennart
Læs mereBioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 2. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve
Vejledende opgavesæt 2 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 2 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 10 sider pgave 1. Bioethanol Fremstilling
Læs mereBioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.
Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Teknisk Gymnasium Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Biologi C Lennart
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2015 Institution Teknisk Gymnasium Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Biologi C Bo
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Naturvidenskabelig Faggruppe Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 - Maj 2017 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern, Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse HTX
Læs mereGenetik. Enzymer og bioteknologi. selvstudium af stof fra C-niveau. Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2018/2019, eksamen maj/juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Kolding HF & VUC
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx
Læs mereDansk resumé for begyndere
Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dette afsnit introducerer bakteriel genregulation for enhver uden forudgående kendskab til dette emne. Alle nødvendige, videnskabelige betegnelser
Læs mereEnzymer og katalysatorer
Enzymer og katalysatorer Reaktionsligningen: viser den kemiske reaktion, der leverer energi til alle stofskifteprocesser i cellerne i kroppen. Kemisk er der tale om en forbrændingsproces, hvori atmosfærisk
Læs mereBioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011
Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Spørgsmålene i opgavesættene stilles som udgangspunkt i den betydning der fremgår af listen over typeord, som findes på ministeriets
Læs mereArtikel 2: Kulhydratkemi
Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles
Læs mereLitteratur: Naturfag Niveau D og C, H. Andersen og O. B. Pedersen, Munksgaard, 2016 Grundlæggende kemi intro (kap 2)
Læringsmål Naturfag C niveau Litteratur: Naturfag Niveau D og C, H. Andersen og O. B. Pedersen, Munksgaard, 2016 Grundlæggende kemi intro (kap 2) Du forklarer, hvad et atoms opbygning er ved hjælp af det
Læs mereEksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereUden enzymer var der ikke liv på jorden
Uden enzymer var der ikke liv på jorden 1 2 I naturen findes mangfoldige mikroorganismer, som Novozymes kan benytte til fremstilling af enzymer 3 4 Mikroorganismer dyrket på steril agar i laboratoriet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Dec 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby Hfe (e-learning) Biologi B Bjarne Sveegaard
Læs mereMikroorganismers vækst
2010 Mikroorganismers vækst Roketh Punithaseelan Sønderborg Tekniske Gymnasium 01-10-2010 Titelblad Skrevet af: Roketh Punithaseelan Titel: Mikroorganismer Uddannelse: Sønderborg Tekniske Gymnasium : 3
Læs mereAnvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: Blod som et kemisk system
Læs mereElevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI
Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2017 B1 Indledning Mejeri og fødevareteknologi I flere tusind år er mælk fra især malkekøer blevet udnyttet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse fra august 2014
Undervisningsbeskrivelse fra august 2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Oktober 2015 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Bioteknologi
Læs mereMadkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2
Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen
Læs mereBestemmelse af celletal
Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg 4 Bestemmelse af celletal Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvor mange mikroorganismer man har i sin prøve. Det undersøger man gennem forskellige
Læs mereOpgave 1.1 1 KemiForlaget
Opgave 1.1 Byg et monosaccharid Kulhydrat-molekylerne består af tre forskellige atomer : arbon, (sorte); ydrogen, (hvide), og Oxygen,O (røde). 1. Lav en ring af 5 -atomer og et O-atom. 2. Byg en gruppe
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 Maj 2014 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse HTX Fag og niveau Biologi
Læs mere3u BI, terminsprøve (Bio A)
3.u BI, terminsprøve, 2018 MV 3u BI, terminsprøve (Bio A) Torsdag den 12/4, 2018, kl. 9-14. Af opgaverne 1, 2, 3, og 4 skal tre, og kun tre, afleveres Tilladte hjælpemidler: Bøger, kompendier, noter, lommeregner.
Læs mereBIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU
STUDENTEREKSAMEN 2007 2007-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Torsdag den 31. maj 2007 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Det ene eksemplar af bilaget afleveres
Læs mereGymnasium. Osteproduktion. Viden
Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...
Læs mereSide 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2018/2019, eksamen maj/juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Kolding HF &
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hfe Naturvidenskabelig Faggruppe
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1
Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.
Læs mereFagmål. Naturfag. C niveau
Fagmål Naturfag C niveau 1. Selvstændigt kan vælge og anvende naturfaglige begreber og modeller på udvalgte naturog erhvervsfaglige problemstillinger 2. selvstændigt kan vælge og anvende matematik til
Læs mereBiologi B oven på C. Nationalparkens Økologi. Rusmidler. Evolution og Infektionssygdomme. C-niveau forventes kendt
Undervisningsbeskrivelse til 2q3ab BiB1 2012/2013 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 12/13 Institution Uddannelse Fag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december-januar 2017/2018 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HFe Biologi C,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Bioteknologi A Anne-Sofie
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Teknisk Gymnasium Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Biologi C Bo
Læs mereMolekylemodeller. Opgave Del A. Om generelle modeltyper og kemiske modeller
Molekylemodeller m generelle modeltyper og kemiske modeller En videnskabelig model er kendetegnet ved at være en forsimplet gengivelse af virkeligheden, mens den samtidig er brugbar til at anskueliggøre
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 Maj 2017 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse HTX Fag og niveau Biologi
Læs mereGymnasium. Osteproduktion. Lærervejledning
Osteproduktion Vejledning Generelt vedrørende lærervejledningen en herunder er beskrevet tværfagligt for fagene kemi, biologi og bioteknologi. Som udgangspunkt er forløbets niveau tænkt som C-niveau for
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hfe Naturvidenskabelig Faggruppe
Læs mereEukaryote celler arbejder
Eukaryote celler arbejder Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I dette forløb skal eleverne arbejde med den eukaryote celle. I forløbet kommer vi omkring funktioner og kemiske processer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2015 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Biologi C, jf. bekendtgørelse
Læs mereAnvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug - maj. 2014/2015 Institution EUC Lillebælt Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Biologi C Jakob
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 Maj 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Proces, levnedsmiddel
Læs mere3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 juni 2016 Institution Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus Uddannelse Htx Fag og niveau Valgfag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016, eksamen dec/jan 2015 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe
Læs mereAt gå til Prøver / Eksamen
Naturfagsprøve 1 1 2 At gå til Prøver / Eksamen 1. Læs opgaven igennem Svar på de spørgsmål som du tænker ikke tager så lang tid 2. Læs Spørgsmålene rigtigt igennem 3. Tidsstyring Brug fx ikke 10 min.
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1
Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereForsøg med fotosyntese
Biologi i udvikling, Økosystemer www.nucleus.dk Forsøg med fotosyntese Figur 1. Vandpest. Foto: N Sloth/Biopix. Af reaktionsskemaet for fotosyntese kan man se, at man i princippet både kan måle på hvor
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns
Læs mereFormål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder
Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4
Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2018 - januar 2019 Institution Campus Vejle HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf E Biologi
Læs mereEnergiens vej til mennesket
Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet
Læs mereGrundbog: Marianne Frøsig m.fl., Biologi i Udvikling (BiU), i-bogen, Nucleus 2014
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2017/2018, eksamen december 2017 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2008 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Silkeborg Tekniske Skole Htx Biologi B - valgfag
Læs mereRTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008
RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4
Læs mereFagbilag bioteknologi
fagbilag bioteknologi 1 Fagbilag bioteknologi 1. Identitet og formål 1.1 Siden penicillinets opdagelse for ca. 50 år siden, har der været en rivende udvikling indenfor området bioteknologi. Bioteknologi
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereProteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013
Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) 2-årig HF, 1. S Naturvidenskabelig
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2016/2017, eksamen december 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereEksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015
Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere
Læs mereVelkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane
Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hfe Naturvidenskabelig Faggruppe
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2017 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2-årigt hf Naturfag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE
Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi C enkeltfag Alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VID Gymnasier HTX Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Biologi C Lennart Degn
Læs mereMenneskets væskefaser
Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Vest, Esbjerg Hf/hfe Biologi C Sussi Tobiasen
Læs mereBASISKEMI A OLE VESTERLUND NIELSEN VIBEKE AXELSEN. Notatark HAASE & SØNS FORLAG
BASISKEMI A OLE VESTERLUND NIELSEN VIBEKE AXELSEN Notatark HAASE & SØNS FORLAG Vibeke Axelsen og Ole Vesterlund Nielsen: Basiskemi A. Notatark forfatterne og Haase & Søns Forlag as 2011 Forside og typografisk
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2016 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi B Ejner Damholt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2018 Institution HF & VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer HF IN Biologi
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution København Syd Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi niveau
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2020 Hotel
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i
Læs mere3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag
3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og
Læs mereKlare MÅL. Naturfag F/E
Klare MÅL Naturfag F/E 2 Naturfag F/E Fagets Mål 1. Eleven har kendskab til naturfaglige begreber og enkle modeller, så eleven kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold. 2.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Jan Jun 2017 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Pernille Guyton
Læs mere