Nyhedsbrev ISAF rotation 2009-II

Transkript

1 ISAF rotation 2009-II Uge 32 - august Nr. 1 ISAF rotation 2009-II Ansvarshavende redaktør: Lars B. Andersen, Presse og Informationsofficer (PIO). Tekst og foto af PIO, med mindre andet nævnt. Nyhedsbrev nr. 1 Denne udgave: Nyt fra Detachment Commander s. 2 Rejsen til Afghanistan s. 3 Hjem kære hjem s. 4 Status på operationerne s. 5 Status på vedligeholdelsen s. 7 Bagsiden s. 8 Forsidebillede: C-130J i Kabul internationale lufthavn. Foto: Per Nielsen

2 Nyt fra Detachment Commander Side 2 Tekst: Jacob Anker Nielsen (NIL), Detachment Commander Det danske C-130J bidrag er nu velankommet til Kabul Internationale Lufthavn, hvor den primære opgave er at støtte hæren i rotationen af deres personel i Helmand Provinsen. Ud over at starte med selve rotationsflyvningerne benyttede vi de første par dage på at etablere os. Etablering af air conditioning i belægningsbygningen og operationsfaciliteten voldte os nogle problemer. Derudover er det ikke lykkedes os at få adgang til den planlagte parkeringsplads til flyet. Det er tydeligt at mærke den anseelse det danske C-130J bidrag har opbygget ved tidligere indsættelser. En anseelse jeg agter at udbygge. Allerede på førstedagen var det kendt at den danske C- 130J var her og anmodninger begyndte at komme ind. Håndtering af gods i Afghanistan er ikke så organiseret som man kunne forvente i et operationsområde, hvor så mange internationale styrker er repræsenteret. Det er derfor essentielt, at vi kan operere med den størst mulige fleksibilitet. Min intention er således at lægge tyngde på fleksibilitet samt at minimere vores behov for dage, hvor vi ikke flyver.

3 Rejsen til Afghanistan Side 3 Mandag den 27. juli klokken 6 om morgenen, en time før afgang, samledes det personel, som deltager i ISAF rotation 2009-II, i de store hangarer ved Air Transport Wing Aalborg. For besætningen startede dagen endda tidligere, nemlig klokken 5, da besætningerne altid møder ind to timer før take-off. Man kan ikke fornægte, at det var med en klump i halsen, at der skulle tages afsked med de pårørende, hvordan man end vender og drejer det er en måned væk fra sine kæreste lang tid. Alligevel var det også med en vis del spænding og store forventninger, at personellet kunne se frem til de kommende oplevelser, opgaver og udfordringer i Kabul internationale lufthavn. Der holdes pause i halens skygge på Cypern. Dubai skyline med verdens højeste bygning Burj Dubai på 818 meter. Foto: Per Nielsen Al bagage og reservedele, jordudstyr med videre blev pakket på flyet, med kun lige plads tilovers til passagererne. Flyet blev startet op, alt fungerede, og som planlagt kunne Hercules flyet vende næsen i sydøstlig retning, med kurs mod Cypern, som blev nået efter godt fem timers flyvning. I Paphos lufthavn blev der på en time tanket, tisset og røget smøger, og færden kunne fortsætte mod Dubai, som blev nået efter yderligere godt fire timer. Ligesom lastbilschauffører og besætninger på civile rutefly, er også militære dækket af hviletidsbestemmelser. Derfor var det nu tid til hvile, hvilket skete på SAS Radisson hotellet i Dubai city. Godt udkørte efter en lang dag kunne detachementet endelig se dyner. Næste formiddag gik turen igen til flyet, hvor opstartsproceduren straks gik i gang, og efter alle fire motorer kørte lettede flyet med næste stop Kabul. For mange var det et gensyn med den hede aftenbrise, som vi efter små fem timers flyvning endelig kunne forlade flyet til fordel for, for nogle ganske få var det en hold da op, ser det sådan ud? -oplevelse. Efter en omgang aftensmad, og efter flyet var blevet tømt og puttet for natten, blev detachementet indkvarteret, og det første ørkenstøv kunne blive vasket af i et svalende bad. Dette var tiltrængt, da detachementet indenfor halvanden døgn havde bevæget sig fra 15 graders varme (kulde?) til knap 40. Hercules flyet i solnedgangen umiddelbart efter ankomsten til Kabul internationale lufthavn.

4 Hjem kære hjem Side 4 I de næste uger kan C-130 detachementet kalde sin ydmyge indkvartering i Kabul internationale lufthavn for hjemme. Vi bor ved det danske nationale støtteelement (NSE) i stueetagen af en toetagers bygning sammensat af containere. Bygningen indeholder værelser hvor vi bor to og to, et våbenkammer, postkontor, toiletter og opholdsfaciliteter, og for fleres vedkommende foregår skrivebordsarbejdet også hér. Ud over at indkvartere os benytter NSE et også bygningen som transitbygning for personel, som er på vej til andre egne af Afghanistan, eller som er på vej hjem til Danmark. Desuden kan værelser lejes ud, hvorfor der til tider også bor folk af anden nationalitet her. Dermed kan der også forekomme en vis leben i bygningen, med folk som kommer ind og ud på meget forskellige tider på døgnet. Det sætter desuden sit præg på bygningen, at der er stor udskiftning her, da det ikke er alle som passer lige godt på sagerne. Vi har haft bøvl med nogle aircondition anlæg, som desværre betød at nogle værelser var endog meget varme i et par dage, men det er nu heldigvis blevet løst tilfredsstillende. Ligeledes er der andre småting som ikke fungerer optimalt, men det arbejder vi på at få udbedret. Alligevel skal vi på ingen måde klage, særligt ikke når man tænker på de forhold, nogle af vore kolleger længere sydpå må klare sig med. Så længe vi kan få ordentlig hvile, og de hygiejniske forhold er i orden så vi ikke bliver syge, så står det ikke i vejen for, at vi kan løse vores opgave.

5 Status på operationerne Side 5 Tekst: CAP Ind til videre har missionerne gået til Kandahar og Camp Bastion. Det har primært været personel til Danish Battle Group med deres bagage. Vi tilbyder eventuel overskudskapacitet til den stedlige godshåndtering. Indtil nu har det betydet at vi har løftet gods for briterne og amerikanerne, søndag flytter vi yderligere gods for hollænderne og svenskerne. En typisk dag indeholder to løft til en given destination i Afghanistan. Vi er nødt til at tilpasse tidsplanen med de fly der kommer ind med vores passagerer, hvilket betyder at vi ofte har take off fra Kabul midt på dagen hvor temperaturen let kan komme op på over 30 grader, på trods af at vi befinder os 1800 meter over havet. Varmen og den tynde luft bevirker at vi opererer lige på grænsen af flyets vægtbegrænsning. Ud over varmen volder vejret os ikke de store problemer. Det bliver i hvert fald ikke til så meget instrumentflyvning i skyer. Vores faste parkeringsplads er syd for banen, hvorimod alle vores passagerer og gods skal hentes i den nye terminal nord for banen. På et aftalt tidspunkt starter vi motorer og kører over på den anden siden af banen til terminalen. Det danske Terminal Hold sørger for at godset er pakket og for at guide passagerne ud til flyet. Ombordstigning og lastning foregår med motorerne kørende og varer kun 5 min. Det er en meget fin koordineret fremgangsmåde, der ude fra faktisk kan imponere de fleste. En normal flyvedag gør at vi ikke har mulighed for at spise i Kabul. Vi har imidlertid fået en fin ordning, der gør at besætningen får leveret en madpakke, når vi mellemlander i Kabul mellem de to løft.

6 Status på operationerne (fortsat) Side 6 Af forskellige årsager vil vi helst flyve efter mørkets frembrud. Dels kan vi bedre se ved brug af vores NVG (Night Vision Goggles) og dels kan flyet yde mere, idet temperaturen ikke er så høj. Vores kunder er dog ikke så meget for at forsinke tidsplanen da det giver dem nogle logistiske problemer med at indkvartere så mange soldater til mørkets frembrud. Soldaterne har også været længe undervejs når de ankommer til Kabul, og det er derfor fuldt forståeligt at de gerne vil så hurtigt frem som muligt. Derfor er det kun blevet til lidt NVG flyvning indtil nu, men lidt har nu også ret. En af de trods alt få ting vi kunne tænke os at ændre er vores callsign. Vi er tildelt et callsign fra ISAF, hvilket skaber en del forvirring, da diverse callsign kun afskiller sig med et enkelt ciffer eller to. Og med en til tider dårlig radioforbindelse og andre operatører med mere tydelig accent kan både besætninger og diverse luftkontrolenheder godt tage fejl.

7 Status på vedligeholdelsen Side 7 Tekst: JKR Det halve detachement består af logistisk personel og ikke mindst deres værktøj og reservedele. Vi dækker områderne Logistiks ledelse, flyteknik, forsyning og jordudstyr. Vores faciliteter består af 2 stk. FAB med aircondition, her planlægges opgaver, briefes og slappes der af imellem opgaverne. Udover de 2 FAB har vi flere containere og flypalleter med værktøj og reservedele. I den forgangne uge har vi haft travlt med at få os indrettet og samtidig understøtte operationen. Vi er næsten nået i mål, dog ikke helt optimalt idet vi ikke er placeret i umiddelbar nærhed af flyveren. Vi har, afhængig af placering af flyveren, omkring 100 til 500 meters gang hen til flyveren fra vores logistike FAB. Det lyder ikke af meget, men det kan i løbet af en dag blive til mange ture frem og tilbage med værktøj og reservedele. Ugens operationer med B-538 har budt på et par tekniske fejl, som alle er udbedret. Derudover består en arbejdsdag af den daglige afflyvning, klarmelding, omkonfiguration og soignering af flyveren. Under selve flyvningen er der en Crew Chief med til at klare evt. tekniske problemer på turen. I løbet af den kommende uge forventer vi at opnå den planlagte logistiske robusthed, idet de sidste reservedele og værktøjer forventes at ankomme til Kabul.

8 Bagsiden Side 8 Ved ankomsten samledes detachementet (foruden nogle få teknikere) for at markere ankomsten. Dermed fik vi mulighed for at vise flaget. Mellem piloter hersker en rå men hjertelig stemning. CAP gør sig bemærket ved den særlige egenskab, at nøjagtig ti minutter efter indtagelse af kaffe på flyet, ja, så skal der noget ud igen. I tilfælde af, at toilettet skulle være optaget er det derfor godt at være forberedt. Derfor var LUR så flink at levere alt fra voksenble til tisseposer, så vi kan undgå de værste kriser. Når enden er god er alting godt. De afghanske lastbiler kan til tider være endog særdeles kunstnerisk udsmykkede, med eksempelvis håndmalet nummerplade og indrammede baglygter. Det er da gejl der er til at forstå, men den gik nok ikke igennem syn hjemme i DK,