Mødeindkaldelse for Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen. Torsdag d. 27. marts kl :30. Hos

Transkript

1 Mødeindkaldelse for Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen Torsdag d. 27. marts kl :30 Hos Radiometer Medical ApS Åkandevej Brønshøj Indtjekning i receptionen Dagens program 10:00 Morgenmad. Introduktion og rundvisning på Radiometer Oplæg af Industrioperatør (udlært 2013) om uddannelsen og virksomheden 11:30 UU-mødet 1. del (dagsordenspunkt 1 til 4) 12:30 Frokost 13:00 UU mødets 2. del (dagsordenspunkt 5.1) IOP i J&M. IOP s vækstpotentiale inden for Jern og Metalindustrien Oplæg ved Kubix og Territory 14:00 UU mødets 3. del (dagsordenspunkt 5.2 til 9) 15:30 Forventet mødeafslutning Mødedeltagere: Udviklingsudvalgets medlemmer A-siden Christine B. Henriksen, DI Organisation for erhvervslivet Hanne Lindberg Greisen, DI Jette Nielsen, Radiometer Svend Jensen, Bosal-Sekura Vakant plads B-siden Pia Maul Andersen, 3F Industrigruppen Torben Andresen Lindhardt, Dansk Metal Herluf Schmidt, Carpenter aps Benedikte Maul Andersen, 3F industrigruppen Vakant plads IF-sekretariatet: Afbud Hanne Hvitfeld Sussie Justesen Side 1 af 13

2 Tema: Godt på vej mod EUD reformen OPSUMMERING AF DAGSORDEN Oplæg til dagsorden 1. Indledning 1.1. Godkendelse af dagsorden 1.2. Godkendelse af referat 2. Opfølgning 3. Meddelelser 3.1. Formandskabet 3.2. Medlemmer 3.3. Sekretariatet 4. Tema: Godt på vej mod EUD-reformen 4.1. EUD reformens hovedpunkter 4.2. Reformens udfordringer for Industrioperatøruddannelsen 4.3. Standardmerit og voksenforløb 4.4. IOP og Maskinsnedkeruddannelsen 4.5. Realkompetencevurderingsskema 4.6. Praktikmål 5. IOP s vækstpotentiale 5.1. IOP i J&M 5.2. IOP s vækstpotentiale i alle brancher 6. Handlingsplan for UU Industrioperatør 6.1. UU IOP s indsatsområder 6.2. Handlingsplan for UU IOP 7. Orienteringspunkter 7.1. Nyt fra LUU 7.2. Nygodkendte virksomheder 7.3. Aktivitetsliste 8. Eventuelt 9. Mødekalender Side 2 af 13

3 Bilagsliste Nr. Navn Refererer til punkt nummer 1 Referat Håndbog Ud over rampen 2 3 Opslag om industrioperatøruddannelsen i 3F bladet Aftale om reform af erhvervsuddannelserne (UVM) Aftaletekst om EUV Opgaver i forbindelse med EUV Standardmerit til industrioperatøruddannelsen Grundforløbspakker Vejledningen til IKV-værktøjet Vurderingsværktøjet Industrioperatøruddannelsens nuværende praktikmål IOP i J&M - Samlende notat Handlingsplan for UU IOP Nygodkendte virksomheder Aktivitetsliste 7.3 Side 3 af 13

4 1. Indledning 1.1. Godkendelse af dagsorden 1.2. Godkendelse af referat Referatet fra er bilag 1. Beslutning 2. Opfølgning Fra udvalgets møde 17. december 2013 er følgende opfølgningspunkter Brochure Brochuren om industrioperatøruddannelsen blev eftersendt til udvalgets medlemmer. Brochuren kan findes på IU s hjemmeside her Medielister Redigerede medielister over fagblade/on-line medier der skal orienteres ved tiltag inden for uddannelsen er revideret og tilsendt udvalgets medlemmer RKV i IOP Værktøj til afklaring behandles under punkt 4.5 Standardmeritter Standardmeritter behandles under punkt 4.3 Praktikvejledninger Sekretariatet har udsendt materiale til LUU så der kan udarbejdes lokale praktikvejledninger IF konferencen 2014 Håndbog om kommunikation Ud over rampen, der blev udarbejdet i forbindelse med IF/MI konferencen kan findes her. Håndbogen ligger også som Bilag 2 i orienteringsbilagene Håndbogens budskaber kan være gode at have i baghovedet, når projektet om IOP i Jern- og Metalindustriens behandles under pkt Meddelelser 3.1. Formandskabet Side 4 af 13

5 Velkommen til udvalgets nye medlem Benedikte Maul Andersen. Benedikte er tiltrådt i 3F som uddannelseskonsulent d. 1. februar. Benedikte har tidligere været ansat i Undervisningsministeriet, hvor hun bl.a. har arbejdet med realkompetence. Kirsten Hansen udtræder af udvalget. Der er således 2 vakante pladser i udvalget Medlemmerne 3.3. Sekretariatet Tæppeindustrien påtænker en kampagne for at få uddanne både erfarne produktionsmedarbejdere og nye medarbejdere til industrioperatører. Undervisningen skal foregå på TEKO i Herning, hvor EUC Lillebælt varetager undervisningen. Sekretariatet er støt på følgende opslag om industrioperatøruddannelsen i 3F bladet. Bilag 3 4. Tema: Godt på vej mod EUD-reformen 4.1. EUD reformens hovedpunkter I slutningen af februar enedes hovedparten af folketingets partier om en reform af EUD-uddannelserne. Lovarbejdet omkring uddannelsen forventes færdigt inden sommeren. EUD reformen kommer til at fylde en betragtelig del af udvalgets, organisationernes og sekretariatets arbejde det kommende år. Den nye EUD skal kunne gennemføres fra sommeren Bilag 4: Aftale om reform af erhvervsuddannelserne (UVM). Orientering 4.2. Reformens udfordringer for Industrioperatøruddannelsen Baggrund Langt over 90 % af de som gennemfører IOPuddannelsen er voksne elever. Derfor er det særligt EUV-forløbene, der er interessante for IOP. Aftaleteksten arbejder med 3 typer af forløb for elever over 25 år: EUV 1: Voksne med mindst 2 års relevant erhvervserfaring skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden praktik. (Svarende til GVU i dag). Side 5 af 13

6 EUV 2: Voksne med relevant erhvervserfaring eller med en tidligere gennemført uddannelse skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne, hvori der kan indgå op til 2 års praktik. Skoletiden skal være 10% kortere end et ordinært EUD forløb. Eleverne kan modtage Grundforløbets 2. del. EUV 3: Voksne uden relevant erhvervserfaring får et uddannelsesforløb, der svarer til et EUD-forløb. (Dog uden GF1). Bilag 5: Aftaleteksten for EUV-forløb. (Kapitel 5). UVM s fremlæggelse af reformen kan findes her. IU arbejder samlet med at identificere de opgaver de faglige udvalg ifølge aftaleteksten kan forvente. Teamet der arbejder med EUV går ud fra den model der er illustreret i Bilag 6. Her er identificeret følgende opgaver: A. Udvikling af et værktøj, som skolerne kan anvende til at placere voksne over 25 år i enten kategori 1, 2 eller 3. Værktøjet skal fastslå, hvad relevant erhvervserfaring er. Beskrivelsen skal indeholde afgrænsningen mellem de tre kategorier (Teamet er ikke sikker på, hvorvidt disse kriterier er hæftet på hver enkelt uddannelse) B. Udformning af faste objektive kriterier/regler for godskrivning og afkortning for relevant uddannelse og erhvervserfaring. Kriterierne skal kunne give skolen mulighed for objektivt at godskrive eleven i forhold til skoletiden og for, at det faglige udvalg kan træffe afgørelse om afkortning af praktiktiden. C. Udformning af værktøj til brug for en individuel realkompetencevurdering og evt. yderligere afkortning af uddannelsesforløbet. Værktøjet skal sikre en tilstrækkelig ensartet individuel vurdering og afkortning på tværs af skolerne. Det forventes, at standardiserede voksenforløb EUV en har 10% kortere skoledel end et EUD forløb. Under den politiske behandling af aftalen svarer ministeriet på en Side 6 af 13

7 forespørgsel, at 10% af forkortelsen kan diskuteres ved korte uddannelser. Sekretariatet forventer derfor, at udvalget på sigt skal i dialog med ministeriet, idet det er den umiddelbare faglige vurdering, at IOP eleverne ikke kan indfri slutmålene for voksne ved en reduktion af skoleugerne. Udvalgets arbejde med standardmerit samt arbejdet med udvikling af et værktøj til en ensartet IKV/merit/GVU vurdering forventes at imødekomme opgaverne B og C. Det væsentligste punkt i opgave A bliver at få konkretiseret relevant erhvervserfaring som er forudsætningen for, hvilken udgave af A, B og C eleven skal vejledes videre til. Relevant erhvervserfaring kommer til både at skulle imødekomme praktikmål og undervisningsmål. Bemærk: Teamets arbejde er baseret på fortolkninger af aftaleteksten. Der vil derfor ske ændringer i forhold til den endelige lovgivning og forvaltningen heraf. Det forventes at lovgivningen er på plads til sommer. Orientering 4.3. Standardmerit og voksenforløb Udvalget har gennem 2013 arbejdet for at lave standardiserede voksenforløb, samt standardmeritter for elever med hhv. drifts- og medicooperatøruddannelsen samt uddannede produktører. Bilag 7 er en visuel fremstilling af de forskellige standardmeritter. Standardiseret voksenforløb for erfarne produktionsmedarbejdere. Standardiseret voksenforløb for elever uden produktionserfaring via AMU Standardiseret voksenforløb for medico- og driftsoperatører Standardiseret meritforløb for produktører og andre IF-kortuddannede inden for industrien. De standardiserede forløb er udarbejdet på baggrund af sammenligningen mellem IOP uddannelsens kompetencemål både for grundforløbet og hovedforløbet samt undervisningsmålene for uddannelsens fag sat over for Side 7 af 13

8 AMU-kursernes kompetencemål. Uddannelsens praktikmål er tillige integreret i det omfang praktisk erfaring konkret har kunnet indfri praktiktid. Sekretariatet har vægtet, at Trin 2 blev indarbejdet i præsentationerne. Bilag 8 er de Grundforløbspakker der vil kunne give merit til det standardiserede forløb for voksne uden industriel produktionserfaring. Sekretariatet vil på mødet gennemgå de 4 standardforløb. Indstilling Sekretariatet indstiller, at udvalget diskuterer de standardiserede forløb og godkender opbygningen. Sekretariatet indstiller desuden at forløbenes indhold og længde gennemarbejdes af uddannelsens skoler, inden udvalget endeligt godkender standardmeritterne på udvalgets møde 16. juni. Standardmeritterne vil således være gældende fra august Beslutning 4.4. IOP og Maskinsnedkeruddannelsen Sekretariatet samarbejder fortsat med træindustriens uddannelsesudvalg for at få skabt merit mellem maskinsnedkeruddannelsen og industrioperatøruddannelsen. Uddannelsernes opbygning og fokus bevirker, at arbejdet er mere omfattende end først antaget. Forventningen er fortsat, at det er fagligt muligt at skabe en merit fra industrioperatøruddannelsen til maskinsnedkeruddannelsens Trin 2 og fra produktionsassistenten (maskinsnedkeruddannelsens trin 1) til industrioperatøruddannelsens trin 2. Orientering 4.5. Individuelt IKV-værktøj Værktøjet til den individuelle realkompetenceafklaring har været gennemprøvet ad tre omgange på Arla produktioner og er derfor ved at have fundet sin form. Det samme er praksis i forbindelse med anvendelsen af skemaet. Side 8 af 13

9 Sekretariatet har udarbejdet en foreløbig vejledning til værktøjet. De tre skoler har netop gennemført den sidste afprøvning af skema og praksis, og deres justeringer mangler at fremgå af vejledningen. Udvalget har tidligere fået tilsendt Test Testesen som eksempel på hvordan værktøjet fungerer i praksis. Bilag 9 er vejledningen til IKV-værktøjet. Bilag 10 er vurderingsværktøjet. Indstilling Sekretariatet indstiller, at udvalget kommenterer på værktøj og vejledning. Det vil i første omgang gives som information til IOP skolerne. Når lovgivningen af EUD og EUV er på plads, skal værtøjet tilpasses denne lovgivning og implementeres i skolernes arbejde senest fra sommeren Beslutning 4.6. Praktikmål Praktikmålene er i dag en væsentlig parameter i afgørelsen af, om en kommende elev skal have en uddannelsesaftale eller en GVU-plan. En konsekvens af EUDreformens ordlyd lægger desuden op til, at praktikmålene også kan inddrages, når kriterierne for relevant erhvervserfaring skal konkretiseres. Indstilling Sekretariatet indstiller på denne baggrund, at Industrioperatøruddannelsens praktikmål i ordlyd skærpes, så det bliver tydeligt for elever, virksomheder og skoler, hvad målene er. Sekretariatet indstiller, at arbejdet med at skærpe ordlyden sker i samarbejde med skolerne. Bilag 11 er Industrioperatøruddannelsens nuværende praktikmål. Beslutning Godt på vej mod EUD-reformen Det indstilles, at sekretariatet afholder et seminar for IOP skolerne og deres lærere. Dette gøres for både at sikre en ensartet fortolkning af reformen og få indhentet en koordineret indsamling af viden om uhensigtsmæssigheder, som skolerne har oplevet ved den nuværende beskrivelse af uddannelsen i bilag og uddannelsesordning. Side 9 af 13

10 Den overordnede dagsorden vil være: EUD reformens konsekvenser for IOPuddannelsen EUV i praksis; standardiserede forløb for voksne og produktører EUV i praksis; værktøjer til den individuelle realkompetencevurdering Praktikmål Mødet forventes afholdt i slutningen af maj eller starten af juni. Sekretariatet håber at kunne invitere undervisningsministeriet til seminaret. Beslutning 5. IOP s vækstpotentiale 5.1. IOP i J&M I november 2013 initieredes IF projektet IOP i Jern- og metalindustrien, som skal afdække, hvordan antallet af industrioperatører inden for jern og metalindustrien kan øges. Til at løse opgaven har udvalget allieret sig med analysevirksomheden Kubix og markedsføringsbureauet Territory. Projektet er opdelt i en analysefase og en fase, hvor markedsføringsstrategien skal fastlægges. Analysefasen har været delt i to tilgange; dels en identifikation af hvordan en IOP-virksomhed inden for J&M ser ud og dels en analyse af det nuværende arbejde for at markedsføre uddannelsen. Analysen er afsluttet og Territory og Kubix vil på udvalgets møde præsentere en første udgave af, hvilke konsekvenser analysens resultater har for en kommunikationsstrategi for markedsføringen af industrioperatøruddannelsen. Den endelige anbefaling af markedsføringsinitiativer bliver præsenteret for formandskabet i starten af april og vil efterfølgende blive sendt til udvalgets medlemmer. Bilag 12 er et opsamlende notat om analysernes hovedresultater. Orientering, oplæg og diskussion 5.2. IOP s vækstpotentiale i alle brancher Side 10 af 13

11 Som en del af det samlede indsatsområde for IF skal udvalget i sin handlingsplan for 2014 indstille, hvilke initiativer udvalget ønsker at gennemføre, for at sikre at industrioperatøruddannelsens vækstpotentiale bedre realiseres. Den gennemførte analyse af IOP i J&M tydeliggør, at der er flere områder, udvalget kan vælge at sætte fokus på i dette arbejde. a) Udbygningen af netværket omkring uddannelsen b) Faglige profiler på uddannelsen c) Markedsføringsmaterialet om uddannelsen d) Samarbejdet med skolerne, underviserne, markedsføringsafdelingerne og de opsøgende medarbejdere Listen kan blive forøget på baggrund af Territorys og Kubixs oplæg og udvalgets diskussion under forrige punkt. Indstilling Sekretariatet indstiller, at udvalget beslutter, hvilke fokusområder der skal arbejdes videre med for at realisere noget af IOP s vækstpotentiale. Udvalgets beslutninger vil have indflydelse på handlingsplanen for Beslutning 6. Handlingsplan for UU Industrioperatør 6.1. UU IOP s indsatsområder UU Industrioperatør har overordnet følgende opgaver i 2014 Vækstpotentialet i IOP-uddannelsen EUV/EUD herunder standardmeritter og AMUpakker Faglige profiler Praktikmål Opgaveporteføljen vil formentlig være udbygget på baggrund af Udvalgets diskussioner ved mødet Handlingsplan for UU IOP Bilag 13 er et oplæg til handlingsplanen for løsning af udvalgets opgaver i Handlingsplanen er ikke statisk og kan blive udbygget gennem udvalgets møder. Side 11 af 13

12 Indstilling Sekretariatet indstiller, at udvalget diskuterer og godkender handlingsplanen. 7. Orienteringspunkter 7.1. Nyt fra LUU Sekretariatet har udsendt materiale til LUU medlemmer og skoler, så LUU kan udarbejde lokale praktikvejledninger på baggrund af de lokale undervisningsplaner. Sekretariatet har ikke modtaget information om, at LUU er startet på arbejdet. Mange af LUU s møder ligger dog parallelt med UU s møder, og derfor kan LUU have behandlet en praktikvejledning eller have planer om det. Praktikvejledninger fremgår dog ikke af nogle af de tilsendte dagsordener. Sekretariatet vil minde LUU om denne opgave, når resume og referat fra UU s møde rundsendes Nygodkendte virksomheder Nygodkendte virksomheder fremgår af Bilag 14. Virksomheden med godkendelse fra december 2013 oplyser, at de er i gang med den interne proces med udvælgelse af medarbejdere til uddannelsen. Orientering 7.3. Aktivitetslisten Aktivitetslisten er Bilag 15. Efter udvalgets ønske fremgår antallet af udlærte fra skolerne nu af listen. 8. Eventuelt 9. Mødekalender juni: Mødet forventes afholdt på Learnmark i Horsens, med deltagelse af det lokale udvalg, som er tilknyttet Industrioperatøruddannelsen. Mødets indhold vil følge handlingsplanen; Vækstpotentiale o IOP i J&M o Øvrige brancher Profiler i uddannelsen EUD/EUV o Resultatet af skoleseminar Side 12 af 13

13 LUU s arbejde med praktikvejledning 16. september Mødet forventes afholdt på Skive Tekniske Skole, med deltagelse af det lokale udvalg, som er tilknyttet Industrioperatøruddannelsen. 18. december Mødet forventes afholdt i København. Side 13 af 13

14 København den 18.december 2013 Referat af møde i Udviklingsudvalg for Industrioperatøruddannelsen Tirsdag d. 17. december 2013, kl. 10:00 i Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, Buen 5. sal Frokost kl. 13:00 hos Ida Davidsen Store Kongensgade København K Udviklingsudvalgets medlemmer A-siden Christine B Henriksen, DI Organisation for erhvervslivet Hanne Lindberg Greisen, DI Jette Nielsen, Radiometer Svend Jensen, Bosal-Sekura Vakant plads IF-sekretariatet: Christina Stougaard Hansen B-siden Pia Maul Andersen, 3F Industrigruppen Herluf Schmidt, Carpenter aps Torben Andresen Lindhardt, DM Vakant plads Afbud Kirsten Hansen, 3F Program 10:00 Udvalgsmøde Afgang mod Store Kongensgade 70 (Bus nr. 26 fra KBH H 12.35) 13:00 Julefrokost - Ida Davidsens juleplatte

15 Tema: Opsamling og fremdrift Oplæg til dagsorden 1. Indledning 1.1. Godkendelse af dagsorden 1.1. Godkendelse af referat a Opfølgning 2.1. IOP brochure 2.2. Løbende indtag på holdene 2.3. Medielister 2.4. Nær-ved-ulykker 2.5. Godkendte skoler 3. Meddelelser 3.1. Formandskabet 3.2. Medlemmer 3.3. Sekretariatet 4. Orienteringspunkter 4.1. LUU referater 4.2. Nygodkendte virksomheder 4.3. Aktivitetsoversigt 5. IKV & IOP 5.1. Status 5.2. Kommentering fra IOP-skolerne 5.3. IKV-projektet fremadrettet 6. IOP & Metal 6.1. Godkendte virksomheder uden elever 6.2. UU s metalprojekt 7. Standardmeritter 7.1. Standardmerit fra AMU-pakker; Den industrielle grundforløbspakke, medicooperatør, driftsoperatør 7.2. Standardmerit fra produktøren 7.3. Standardmerit fra produktionsassistenten til maskinsnedkeren 7.4. Vejledning til meritgivning 8. Opsamling fra LUU 8.1. AMU-pakker intro og fastlagte valgfri specialefag 8.2. LUP Praktikvejledning og praktikmål 9. IF s fokus og UU s handlinger i IF s indsatsområder Tilrettelæggelse af UU s arbejde i Mødekalender 11. Eventuelt

16 Bilagsliste 1. Referat af IOP Brochure Medielister Den rigtig gode svendeprøve Evaluering af skolerne svendeprøver Nygodkendte virksomheder Aktivitetsoversigt AMU pakker udleveres på mødet 7.1

17 Dagsordens punkt Egne noter 1. Indledning 1.2. Godkendelse af dagsorden Godkendt 1.3. Godkendelse af referat af Referatet er bilag 1. Beslutning 2. Opfølgning 2.1. IOP brochure IOP brochureren er bilag 2. Udvalget bedes kommentere. Referatet blev godkendt IOP brochure Indledningsvist genkaldes det, at brochuren har både medarbejdere og virksomheder som målgruppe. Udvalgets medlemmer synes generelt, at brochuren har ramt godt. Der er følgende kommentarer til brochuren: Der mangler et par eksempler på, hvordan Industrioperatører bidrager på det produktionsfaglige område Eksemplet på 1½ år (side 1): Der mangler at stå, hvor lang tid, man er i praktik Der mangler et eksempel på den to-årige uddannelse (side 1) Der bør skrives lidt mere om, hvad der foregår ude i praktikken dette af hensyn til virksomhederne Citaterne vil stå stærkere, hvis det bliver angivet, hvilke virksomhed de citerede kommer fra AER hedder nu AUB (side 3) Sproget skal generelt gøres lettere Overskriften på forsiden skal gøres sprogligt lettere Udvalget er enigt om, at det er vigtigt, at man ved udsendelse af brochuren gør skolerne opmærksom på, at det er vigtigt at brochuren følges op med personbåren kontakt fra skolens side. Ellers virker den ikke. Det besluttes, at sekretariatet indarbejder de fremkomne forslag, og at udvalget herefter behandler godkendelse af endelig brochure Løbende indtag på holdene Udvalgets medlemmer gjorde opmærksomme på problematikken i forbindelse med løbende indtag på 2.2. Løbende indtag på holdene Punktet tages til efterretning.

18 skoleforløbene. Sekretariatet anbefaler under punkt 7, at en vejledning til merit tillige gør opmærksom på de pædagogiske udfordringer, der er forbundet med godskrivning Medielister Sekretariatet bad ved sidste møde udvalgets medlemmer komme med idéer til, hvilke fagblade og netaviser, der ville være relevante at orientere om IF s uddannelser gennem. Udvalget bad sekretariatet komme med en bruttoliste. Bruttolisterne er vedhæftet som bilag 3. Udvalgets medlemmer bedes kommentere på listerne Medielister Udvalget udtrykker stor tilfredshed med, at sekretariatet som noget nyt har udarbejdet medielister. Dog har udvalget behov for mere kvalificering af den fremlagte liste, førend der kan træffes endelig beslutning. Det påpeges, at følgende medier på listen ikke er relevante og bør streges: DI indsigt (11) Danske mælkeproducenter (29) Vandposten (53) m.fl. Udvalget påpeger, at sekretariatet også bør se på muligheden for at distribuere markedsføringsmateriale via skolernes nyhedsbreve samt relevante online versioner af de medier, som indgår i bilag Nær-ved-ulykker Udvalget bad sekretariatet sikre, at skolerne var klar over og behandlede dette tema, så det er en del af skolerens undervisning. Skolerne blev informeret om dette emne på censor-lærerkonferencen i november. Det besluttes, at sekretariatet udarbejder en kvalificeret medieliste, og at udvalget herefter behandler godkendelse af endelig medieliste Nær-ved-ulykker Punktet tages til efterretning Godkendte skoler Udvalget ønskede en orientering om, hvilke skoler, der er godkendt til at udbyde IOP-uddannelsen. Emnet behandles under punkt Godkendte skoler Punktet tages til efterretning. Orientering og tilbagemelding 3. Meddelelser 3.1. Formandskabet 3.1. Formandskabet EUD forhandlinger genoptages efter nytår. Når formandskabet ved mere om forhandlingernes resultater kan der blive indkaldt til hastemøde i IOP. Resultaterne omkring nyt voksenspor kan få konsekvenser for industrioperatøruddannelsens tilrettelæggelse Medlemmer 3.2. Medlemmer

19 3.3. Sekretariatet 3.3. Sekretariatet IOP censor-lærerseminar Otte IOP censorer mødtes torsdag d. 14. november for i fællesskab bl.a. at evaluere årets svendeprøver og komme med deres vurderinger af IOP svendeprøvebanken. IOP censor-lærerseminar Det oplyses at, at tegningen i bilag 4 er et forsøg på at illustrere, at de forskellige teams skal være i gensidig afhængighed ved svendeprøvens gennemførelse. Censorerne enedes om, at det samarbejde, der bl.a. er opbygget gennem seminarerne med lærerne, har styrket kvaliteten af svendeprøverne. Skabelonen som censorerne og IOP lærerne lavede i 2011 for Den rigtig gode svendeprøve er fortsat det mål skolerne stiler mod. (Bilag 4). Samtidig opfordrede censorerne igen skolerne til at tage på besøg ved andre skolers svendeprøve. Censorernes vurderinger fremgår af bilag 5 og vil blive videregivet til de respektive skolers LUU. Censorernes evalueringer blev videregivet til skolerne inden censorgerningen blev evalueret. Formålet med denne evaluering er at sikre, at nye skuemestre klædes ordentligt på af deres kollegaer, når de deltager ved de første svendeprøve som føl. Lærerne brugte deres første dag på at kommentere på, rette og udvikle nye opgaver til opgavebanken og nedsætte en ny redaktionsgruppe. Skolernes engagement i opgavebanken og krav til kvaliteten af den, bekræftede at IOP-lærerne virkelig vil IOPuddannelsen. Et udvalgsmedlem peger på, at det i bilag 5 ikke er specificeret, hvad Københavns Tekniske Skole gør godt. Det vil måske hjælpe på de andres skolers motivation for at følge trop, hvis det blev specificeret. Med disse kommentarer indstiller udvalget, at bilag 5 udsendes til censorerne og de deltagende lærere, hvis dette ikke allerede er sket. Udvalget noterer sig, at der er god synergi i at lærere og censorer mødes en gang årligt. Udvalget efterspørger en redegørelse for, hvorvidt det gav værdi at invitere censorerne for produktøruddannelsen til IOP censor-lærerseminaret. (Sekretariatet kan informere om, at konferencen dette år ikke gav en stor synergi mellem de to sammenlagte seminarer. Udgangspunktet for de to uddannelsers virke er forskelligt, og det er kun ved overordnede orienteringer som f.eks. EUD reform og IF seminar, at seminardeltagerne er sammen.) Den følgende dag var lærerne alene og behandlede IKV-projektet. Deres kommentarer indgår som en del af behandlingen af emnet under punkt 5. IF seminar og fælles MI og IF konference IF seminar og fælles MI og IF konference Industriens Fællesudvalg og repræsentanter fra udviklingsudvalgene afholdt d. 31. oktober fælles seminar, hvor temaet var sæt IF s uddannelser på Danmarkskortet. På seminaret lærte deltagerne, at for at kunne sætte vores uddannelser på Danmarkskortet, er det vigtigt, at vi hver især er ambassadører for IF s uddannelser og indtænker, hvordan vi hver især kan nå ud til vores målgrup- Udvalget efterspørger en operativ handlingsplan for arbejdet i UU industrioperatør i Det aftales, at sekretariatet eftersender link til den håndbog, som er udarbejdet på baggrund af oplæggene på IF seminaret og IF/MI konferencen.

20 per. Tre vigtige budskaber blev præsenteret til seminaret i forhold til hvordan vi kommunikerer; nemlig: 1) hvad skal jeg sige for at få målgruppen til at lytte? 2) hvorhenne skal jeg tale til målgruppen? (fx nyhedsbreve, møder, mail) 3) hvis målgruppen ikke lytter til mig/os, hvem lytter målgruppen så til? Det pointeres, at håndbogen kan være god som inspiration i forhold til udvalgets arbejde med ekstern kommunikation, herunder den brochure som blev behandlet under punkt 2.1. Udvalget er meget positive i forhold til Oplev AMU projektet. På seminaret blev deltagerne også præsenteret for Oplev AMU, som satser på markedsføring via sociale medier som Instagram og Facebook. Deltagerne fik her lejlighed til at afprøve Instagram i praksis. (Nærmere beskrivelse af projektet findes neden for). Endelig blev forslag til IF s strategiske indsatsområder præsenteret på seminaret. IF udvalget vil behandle indsatsområderne den 3. december. Herefter vil UU erne - i lighed med indsatsområderne for igen blive involverede i kvalificering og implementering af indsatsområderne i det kommende år. (behandles under punkt 9). Den 1. november var der fælles konference for MI og IF. Overskriften var Kom ud over rampen med klar kommunikation. Søs Marie Serup gav et oplæg om klar kommunikation med brug af sociale medier. På dagen præsenteredes endvidere kampagnen Hans on som DI, 3F, Dansk Metal og HK står bag. Du kan følge Hands-on på Facebook. Sekretariat vil med afsæt i oplæg fra de to dage udarbejde en håndbog med inspiration til, hvordan vi bedst når ud med vores budskaber. Oplev AMU Hos Industriens Uddannelser er der i fællesskab med de øvrige udvalg bag amukurs.dk søsat et projekt med navnet Oplev AMU. Projektet har til formål at synliggøre AMU s styrker og vil bestå af tre ben: 1) En social medie-kampagne, som inddrager landets kursister og faglærere og opfordrer dem til at dele deres AMU-oplevelser med andre, 2) En ny funktion til amukurs.dk kaldet Min profil, som er målrettet den enkelte kursist, og som kan anbefale relevante kurser og 3) Et mobilvenligt amukurs.dk, så den potentielle kursist altid kan have AMU med på farten. I 2014 vil Oplev AMU blive eksponeret på ca. 98 skoler landet over, hvoraf de vil blive besøgt

21 af Thea Jepsen, som er ansat som projektleder til Oplev AMU. Vi vil i løbet af det næste halvandet år forhåbentlig opleve et øget fokus på de gode historier fra AMU-miljøet. Disse historier vil bl.a. blive delt på Facebooksiden Oplev AMU eller på Instagram under #oplevamu. Orientering 4. Orienteringspunkter 4. Orienteringspunkter 4.1. LUU referater 4.1. LUU referater Campus Bornholm NO efterlyser på vegne af Jensen at der er bedre opfølgning på fravær og aktivitet, både på skolen og i praktik, i forhold til deltagere fra Jobcenteret. Generelt efterlyser Jensen arbejde op til 37 timer, også på skoleforløb. Det foreslås, at der bliver afholdt evaluering i hver praktik afholdt af arbejdsstedet og tilset af OHN, så der bliver fulgt op over for personer vedr. fravær og arbejdsindsats. Marel er muligvis interesserede i at oprette en ekstra elevplads. DLF-Aakirkeby kunne også være interesserede i forhold til servicering af maskiner inden for truck og kran samt frøsortering. KH påpeger at Kim Christiansen, Nordbornholms Byggeforretning kan være interesserede i en elev i forbindelse med udvikling af træpilleproduktion. Udvalget diskuterer mulighed for at oprette kombinationsaftaler. Næste møde 19. februar 2013 Learnmark Horsens går i gang med en lånt skolegodkendelse. I den forbindelse skal der oprettes et LUU på skolen. Sekretariatets undersøgelse viser, at risikoen for, at Learnmarks aktivitet vil kannibalisere Tradiums aktivitet, er minimal. Erhvervsskolen Nordsjælland Hanne deltog i mødet og orienterede om, hvad der arbejdes med i udviklingsudvalget. Der blev uddelt en lokal undervisningsplan til inspiration. Skolen har succes med at få elever til uddannelsen, der er oprettet et ekstra hold til efteråret. Skolen regner også med at få flere elever til næste år. Lennart fortalte, at der er nye indgange til uddannelsen som f.eks. via 6 ugers selvvalgt AMU pakke (som giver merit til Modul 1), dette er ikke problemfrit, da man skal følge nogle andre retningslinjer, dette giver en del udfordringer. Der er forskellige typer af GVU elever på skolen en del ledige og 3 som er i arbejde og kommer fra virksomheden Pfizer. GVU er ved at bredde sig som værende flere måder at komme ind i uddannelsen på. Næste møde 16. december 2013

22 Learnmark Horsens Søren Djursland er blevet ansat som underviser til industrioperatøruddannelsen. Han er i gang med planlægning af uddannelsen, samtidig skal han selv skaffe eleverne dertil. Uddannelsen forventes at starte op til januar. Han har været rundt og hente inspiration på andre skoler, og der er store udfordringer i forhold til valgfag, hvor der er en del fag som ikke kan tages her på skolen. Den 26. oktober afholdes der uddannelsesmesse i Forum, hvor alle erhvervsuddannelser i byen bliver præsenteret. Den 12. januar afholdes der åbent hus på Vejlevej, hvor uddannelser og værkstedsfaciliteterne vises frem. Julemødet bliver et stormøde, hvor alle uddannelsesudvalg er repræsenteret. Tradium Hanne deltog i mødet. Der er gang i industrien i Favrskov. Skolen anbefales at tage opsøgende kontakt i området for at få elever. NOP og faglærer Jørgen Rousing laver markedsføring omkring IOP. Vil gerne starte hold til januar, men 2 indtag om året kræver mange virksomheder. 2 hold af 16 elever pr. år, med mindre virksomheder, der har 1-2 elever med på uddannelsen set over en 2 årig periode kræver minimum 32 aktive virksomheder. Det går rigtig godt med MidtVask i Aarhus. Næste møde 13. november Nygodkendte virksomheder 4.2. Nygodkendte virksomheder De nygodkendte virksomheder fremgår af bilag 6. Punktet tages til efterretning Aktivitetsoversigt 4.3. Aktivitetsoversigt Aktivitetsoversigten er bilag 7. Udvalget bad ved forrige møde om en samlet oversigt over alle godkendte skolers aktivitet. Udvalget noterer sig, at skemaet giver et godt overblik over aktiviteten. Der efterspørges totaler for antallet af elever for de enkelte skoler. Sekretariatet vil få udarbejdet dette. Af bilag 7 fremgår det, at EUC Nord i Frederikshavn sidst uddannede i 2002, og at Viden Djurs senest uddannede i Udvalget er meget tilfredse med, at der er så god aktivitet på mange af skolerne. Frederikshavn skiller sig ud ved ikke at have uddannet industrioperatører siden Det bør

23 Sekretariatet indstiller, at udvalget, når reformen af EUD uddannelserne er faldet på plads, diskuterer, hvorvidt disse skoler skal opretholde deres godkendelser. Diskussion overvejes, om skolen fortsat skal have godkendelsen. Det er formandskabets indtryk, at Mercantec pt. har en time out, som udvalget bør afvente og derfor først se skolen an på et senere tidspunkt, formodentlig i forbindelse med den næste udbudsrunde. Udvalget har meget positivt indtryk af indsatsen fra Skive Tekniske Skole, og meget taler for, at de indstilles til godkendelse ved næste udbudsrunde. 5. IKV & IOP IF søsatte i september projektet om IKV/RKV praksis. Projektet skal sikre, at der foregår en ensrettet praksis skolerne imellem, når der laves en IKV afklaring, hvad enten det skal bruges til en GVU eller en nedskrivning af uddannelsestiden til en almindelig uddannelsesaftale. IF besluttede, at projektet skulle køre som et pilotprojekt på IOP og derefter implementeres på de øvrige IF erhvervsuddannelser. 5. IKV & IOP 5.1. Status 5.1. Status Status: Der er udviklet et IKV værktøj til Industrioperatør. Værktøjet består af en række skemaer med tilhørende vejledning, som skolerne kan bruge som spørgeramme og udfylde som dokumentation i forbindelse med IKV afklaringen. Brugen af skemaerne skal sikre, at skolerne dels forholder sig til alle delelementerne af uddannelsens kompetencemål og dels får lavet den dokumentation, der gør det mere gennemskueligt for deltageren og virksomhederne, hvad der er givet merit for og på hvilken baggrund samt at skolernes måde at gennemføre IKV på bliver mere ensartet. Skemaerne er udviklet i samarbejde med tre skoler med udgangspunkt i en konkret opgave, idet Arla gerne vil have gennemført en ensartet IKV afklaring af deres 900 medarbejdere inden for emballering og pakkeri. De deltagende skoler mener selv, at brugen af skemaerne vil lette og strukturere deres IKV-arbejde.

24 Orientering 5.2. Kommentering fra IOPskolerne 5.2. Kommentering fra IOPskolerne Projektets værktøjer, dvs. skemaerne blev fremlagt for de øvrige IOP lærere på konferencen i november til kvalificering og udvikling af yderlige værktøjer. Diskussionen på konferencen tydeliggjorde flere udfordringer ved IKV, uanset om det bruges til afkortning eller til GVU. Afkortning Halvdelen af skolerne bruger ikke IKV som værktøj til fastlæggelse af uddannelsestid pga. Økonomi: o elever i kortere tid = mindre indtægt o Hvis der ikke kan oprettes hold med 12 elever fra første dag, har flere af skolerne ikke økonomi til at køre holdet - heller ikke selv om elevtallet forøges gennem uddannelsestiden Udvalgets medlemmer vil gerne se skemaet som det ser ud i sin nuværende form. Det aftales, at skemaet eftersendes. Radiometer har oplevet, at deres sidste fire industrioperatør-elever har fået den samme merit; selvom de fire havde meget forskellige baggrunde og erfaring. Der har været den positive effekt af den ensartede afkortning, at de fire elever har været på skoleophold sammen, hvilket de selv har oplevet som en stor styrke, da de så kan hjælpe og støtte hinanden i det faglige. Der er enighed om, at arbejdet med IKV praksis er en god øvelse i forhold til at komme tættere på en afklaring af, hvor mange af industrioperatøruddannelsens kompetencemål, der kan individualiseres eller tilrettelægges på nye, mere fleksible måder, f.eks. gennem brug af digital læring. Pædagogik o Skolernes tilrettelæggelse af undervisningen i projekter vanskeliggør samkøringen med elever, der kun skal være deltagende i dele af undervisningen De skoler, der har et elevantal som gør, at skolerne kan køre forskellige forløb, kører alligevel med model 1 eller 2 med udgangspunkt i den tidligere voksenmodels opbygning, med hhv. 2x8 uger eller 3x8 uger. Skolernes indstilling er, at der kun til en vis grad kan gives merit til hovedforløbet da det primært er grundforløbskompetencer og kompetencer inden for grundfagene, der vil kunne godskrives for. GVU Skolerne frygter, at GVU elever ved en stringent GVU-plan vil blive en slags B-hold. Dette skyldes: GVU Det påpeges, at man inden for AO området har høstet gode erfaringer med åbent værkstedsmodeller, hvor man bundter kurser inden for en be-

25 a) at der ikke kan undervises på højere niveau på en GVU plan (hvilket skolerne gør helt konsekvent også selv om det ikke fremgår af LUP eller uddannelsesbevis) b) at en GVU-plan ikke indeholder grundfag, og at kompetencer på grundforløbet ikke er en del af en GVU-plan c) kompetencer der skal erhverves i praktikken er pr. definition lært på baggrund af erhvervserfaringen men det stemmer ikke overens med vekseluddannelsesprincippet På bagsiden af disse udfordringer anerkendte skolerne, at værktøjet ville kunne give mening, og systematikken tiltalte dem. Samtidig forbedrede de værktøjskassen med en idé om i fællesskab (f.eks. halvårligt) at kunne tilbyde en samlet værkstedsafprøvning i et åbent værksted, for de elever der ville være tvivl om efter spørgeskema og samtale. stemt faglig disciplin, f.eks. lean og herefter underviser på differentieret niveau. Der er muligvis elementer fra disse erfaringer, som kan overføres til tilrettelæggelsen af skoleundervisningen på industrioperatøruddannelsen. Udvalget finder, at forslaget om værkstedsafprøvninger kan give en konkret mulighed for at prøve nye koncepter for GVU afklaring af. Udvalget beslutter, at man vil støtte op om skolernes idé om fælles værkstedsafprøvninger IKV-projektet fremadrettet 5.3. IKV-projektet fremadrettet Den oprindelige projektplan foreskrev, at projektet ville være gennemført inden for IOP i december og erfaringerne herfra kunne implementeres på de øvrige IF uddannelser i løbet af foråret. Dette er ikke tilfældet. Udvalget er enigt om, at projektet er højt prioriteret, og behandlingen af resultater derfor fortsættes på mødet i marts IKV/RKV inden for IOP er ikke blot en vanskelig størrelse for skolerne, men tillige for sekretariatet og også ministeriet. Projektets periode med udvikling og implementering af værktøjskassen fortsætter derfor gennem foråret. Sekretariatet samarbejder stadig tæt med de tre skoler, der afprøver skemaet ved Arla, og vil med deres tilbagemeldinger foretage løbende justeringer. Desuden samler sekretariatet de udfordringer skolerne møder i deres arbejde administrativt, økonomisk og pædagogisk til en fortsættelse af dialogen med ministeriet. Orientering 6. IOP & Metal På forrige møde besluttede udvalget, at jern og metalindustrien skal være udgangspunktet i en bedre udnyttelse af IOP s vækstpotentiale. 6. IOP & Metal

26 6.1. Godkendte virksomheder uden elever 6.1. Godkendte virksomheder uden elever LUU er blevet opfordret til at tage en diskussion om, hvordan LUU lokalt ønsker at rette henvendelse til godkendte virksomheder uden elever. Denne opfordring gælder alle typer virksomheder, og er altså ikke begrænset til jern- og metalindustrien. Udvalget bedes diskutere hvordan udvalget ønsker at følge op på denne del af LUU s arbejde. Udvalget efterspørger en opsamling på de drøftelser, der har været i LUU i forhold til det praktikpladsopsøgende arbejde, herunder idéer til strategi. Dette med henblik på at lade dem indgå som input i det planlagte projekt som er uddybet i punkt 6.4 Diskussion 6.2. UU s metalprojekt 6.2. UU s metalprojekt IF har initieret et projekt, der skal være med til at fremme brugen af IOP inden for jern- og metalindustrien. Baggrunden for projektet er udvalgets tidligere diskussioner om, hvordan netop disse delbrancher vil kunne drage nytte af IOP. Formandskabet pointerer, at der findes mange analyser om industrioperatøruddannelsens potentiale allerede. De mange resultater, der allerede ligger, gør det relevant at afprøve nye tilgange til, hvordan man kan få industrioperatøruddannelsen afsat til flere virksomheder. Dette er baggrunden for det nye projekts form og indhold. Projektet tager sit udgangspunkt i en tese om, at der er gevinst ved en systematisk opgradering af ufaglærte til IOP ere i produktionen. Første fase af projektet bliver at konkretisere denne tese og med udgangspunkt i resultatet lægge en markedsføringsstrategi (fase 2) der vil kunne italesætte IOP over for virksomheder inden for jern- og metalindustrien. Projektet er fortsat under opbygning, og udvalget vil blive nærmere orienteret ved udvalgsmødet. Orientering Der peges på, at det kan være relevant at inddrage den viden, som er fremkommet i det markedsføringsprojekt som analysefirmaet Ziiersen laver for plastuddannelsen i øjeblikket. I dette projekt påpeges det bl.a., at der er forskellige opfattelser af kundebegrebet: virksomhederne betragter sig selv som kunder, der skal indfanges af skolerne, mens skolerne ser sig selv som leverandører, som skal kontaktes af virksomhederne. Endvidere peges der på, at det i projektet er vigtigt også at markedsføre de meritveje, som er etableret. Det er også vigtigt, at man primært markedsfører industrioperatøren som et godt alternativ for ufaglærte. Et vigtigt mål med projektet er at afprøve tesen om, at systematisk uddannelse af ufaglærte i produktionen løfter virksomheden langt mere, end hvis virksomheden kun satser på at uddanne få i produktionen. Der efterspørges succeskriterier for det planlagte projekt. Det oplyses, at projektet alene vil levere et oplæg til markedsføringsstrategi, men at det

27 ikke vil omfatte implementering heraf. Sidstnævnte vil blive UU s opgave. Derfor vil konkrete måltal for f.eks. antallet af indgåede uddannelsesaftaler først være relevant at drøfte, når markedsføringsstrategien skal implementeres af UU. Det aftales, at sekretariatet eftersender den projektbeskrivelse for IOP i metalindustrien, som foreligger pt. 7. Standardmeritter Udvalget har gennem 2013 arbejdet for, at der vil kunne skabes standardmeritter ind i uddannelsen. Udvalgets arbejde har skullet koordineres med de AMU-pakker øvrige IF-udvalg fastlagde. Dette er nu sket, så de pakker der vil skabe merit til IOP ikke bare er fagligt opdaterede, men også en del af arbejdet med garantikurser. 7. Standardmeritter 7.1. Standardmerit fra AMUpakker; Den industrielle grundforløbspakke, medicooperatør, driftsoperatør 7.1. Standardmerit fra AMUpakker; Den industrielle grundforløbspakke, medicooperatør, driftsoperatør Pakkerne fra Procesindustriens Uddannelsesudvalg samt Udviklingsudvalget for Metalbearbejdning er nu på plads, og udvalget bedes derfor godkende, at sekretariatet i sin indstilling til ministeriet om ændringer i uddannelsesordningen indfører dem som standardmerit. Pakkerne medbringes til mødet som Bilag 8. Der efterspørges en forklaring på, hvorfor AMUpakken til fødevareindustrien ikke er med i oversigten. Endvidere ønskes en afklaring af, om fødevare-pakken kan give merit til nogle af de pakker, som er oplistet i bilag 8. (Sekretariatet kan oplyse, at der arbejdes med to typer af AMU-pakker; de meritgivende og branchepakker (som fødevarer) der laver en profil på IOP-uddannelsen gennem de valgfri specialefag. Disse profiler kan i praksis også give merit, men da disse pakker løbende tilpasses profilernes brancher, er det ikke optimalt at beskrive standardmeritter på baggrund af disse) 7.2. Standardmerit fra produktøren 7.2. Standardmerit fra produktøren Det er indstillet til ministeriet for Børn og Undervisning, at produktøruddannelsen skærper sit fokus på produktion og produktørens egen rolle i denne. Dette betyder, at sekretariatet forventer at kunne sidestille produktøren med en erfaren medarbejder og dermed anvise en standardmerit fra produktøruddannelsen til en afkortet uddannelsestid til industrioperatør. Udvalget efterspørger en konkret beskrivelse af den foreslåede merit især varighed, og hvilke elementer i industrioperatøren, der gives merit for.

28 Sekretariatet vil derfor indføre en standardmerit for produktører i industrioperatøruddannelsens uddannelsesordning Standardmerit fra produktionsassistenten til maskinsnedkeren 7.3. Standardmerit fra produktionsassistenten til maskinsnedkeren Sekretariatet arbejder sammen med Træindustriens Uddannelsesudvalg om at afdække mulighederne for at skabe sammenhæng mellem uddannelser inden for træindustrien. Udvalget bakker op om, at der indføres mulighed for merit imellem de to uddannelser. Produktionsassistenten er afstigningstrinnet på maskinsnedkeruddannelsen. Uddannelsen har en varighed på to år. Uddannelsen har ikke så meget AO som IOP, men sekretariaterne undersøger, hvordan en produktionsassistent f.eks. via en erhvervsrettet tilbygning (4 ugers valgfri specialefag) vil kunne nå et IOP niveau og dermed kunne indtræde på Trin 2 Produktivitet på IOP. Der arbejdes tillige for at kunne give en standardmerit fra IOP til maskinsnedkeruddannelsen. Meritten vil formentlig være tilsvarende den merit, der allerede er etableret fra IOP til procesoperatøren. Her er forudsætningen for den største afkortning, at eleven er uddannet på en procesvirksomhed og har kundskaber inden for kemi, matematik og procesindustri. For en vej til maskinsnedkeruddannelsen vil det være at IOP eren er uddannet i træindustrien (f.eks. ved en vinduesfabrikant) og har kundskaber inden for materialet træ Vejledning til meritgivning Sekretariatet ønsker, at det af industrioperatøruddannelsens uddannelsesordning fremgår, at uddannelsestiden kan afkortes, såfremt eleven har: Den industrielle grundpakke Medicooperatøruddannelsen Driftsoperatøruddannelsen Et uddannelsesbevis som produktør Et uddannelsesbevis som produktionsassistent Det besluttes, at formandskabet behandler de forskellige meritmuligheder på næstkommende formandskabsmøde, således at der kommer til at ligge et mere detaljeret beslutningsoplæg til udvalgets medlemmer.

29 Uddannelsesordningen vil tillige give anvisninger på, hvordan disse meritter vil skabe et andet udgangspunkt for en IKV-afklaring af elever med disse forudsætninger. Sekretariatet håber, at forhandlingerne om, hvordan EUV (erhvervsuddannelse for voksne) skal sammensættes er faldet på plads, inden ændringerne skal indføres i uddannelsesordningen. Såfremt dette er sket, vil formuleringerne fremtidssikre udvalgets arbejde. Sekretariatet ønsker tillige, at de pædagogiske udfordringer, der opstår på baggrund af IKV og standardmeritter, tydeliggøres i uddannelsesordningen. Sekretariatet vil til udvalgets møde i marts have formuleringerne på plads til udvalgets behandling og godkendelse. Orientering 8. Opsamling fra LUU Sekretariatet har gennem efteråret deltaget i LUUmøderne på skolerne. Som tema på møderne medbragte sekretariatet LUP en og dennes betydning. Desuden bragte flere LUUer forhold omkring de valgfri specialefag op AMU-pakker fastlagte valgfri specialefag 8. Opsamling fra LUU 8.1. AMU-pakker fastlagte valgfrie specialefag Flere LUU har fremlagt for sekretariatet, at mængden af valgfri specialefag i uddannelsen inddrages samlet som en del af undervisningen på uddannelsen. Det er således et fåtal af skolerne, der udbyder alle fem ugers valgfri specialefag. Flere skoler har forklaret, at denne brug af de valgfri specialefag bl.a. skyldes den reduktion af antallet af skoleuger, der åbenbart skete ved den seneste omlægning af IOP-uddannelsen i 2008 (hvor den fastlagte voksenuddannelse blev forlangt sløjfet af daværende undervisningsministerium). Skolernes forvaltning af de fem ugers valgfri specialefag har ikke medfødt kommentarer fra LUUmedlemmerne. Enkelte steder er det LUU der fastlægger hvilke valgfri specialefag skolen skal udbyde, mens de andre steder ikke hæfter sig ved skolens tilrettelæggelse af uddannelsen. LUU medlemmerne forholder sig til de industrioperatører der uddannes og er tilfredse med resultatet. Udvalgets medlemmer er enige om, at der mangler en afdækning af, hvor stort problemet er med mangel på udbud af relevante valgfrie specialefag. Det er udvalgets opfattelse, at der generelt er stor tilfredshed med uddannelsen. Derfor er det vigtigt ikke at ændre noget, før der er klarhed over, hvor stort problemet er, og for hvem det er et problem. Flere stiller spørgsmålstegn ved det argument, at skolerne bliver nødt til at inddrage de valgfrie specialefag som følge af en generel afkortning af skoleuger. Det er opfattelsen, at den afkortning af skoleuger som har været ligger lang tid tilbage og ikke burde være et problem på skolerne i dag. Det besluttes, at diskussionen fortsættes på udvalgsmøde i 2014.

30 Skolerne rapportere desuden om en høj administrativ byrde ved antallet af de valgfri specialefag da hvert enkelt forløb skal tilrettelægges. En enkelt skole bruger dog denne udfordring som en del af undervisningen, til at gøre eleverne bevidste om efteruddannelse og specialiseringsmuligheder også efter endt IOP-uddannelse. Denne skole og LUU ville dog også foretrække at udbuddet ikke var så stort, og beder UU overveje, hvorvidt det ville være muligt at anbefale nogle samlede forløb til forskellige brancher (lige som udvalget har gjort ved fødevare). Det ville lette skolernes planlægning og samtidig styrke en faglig profil. Sekretariatet vurderer, at begge dele både det reducerede antal skoleuger, samt arbejdet med at tydeliggøre nogle profiler, skal indgå i det arbejde udvalget har foran sig i forbindelse med tilrettelæggelsen af EUV og EUD efter reformen. Orientering og diskussion 8.2. LUP Praktikvejledning og praktikmål 8.2. LUP Praktikvejledning og praktikmål Gennem efterårets LUU-møder har sekretariatet erfaret, at arbejdet med LUP (den lokale undervisningsplan) er vanskelig for LUUerne. LUP er skolernes arbejdsredskab, og inddragelsen af LUU i arbejdet omkring udviklingen af den er ganske minimal. LUP en bliver et stykke administrativt skolepapir. Sekretariatets vurdering er derfor, at for at gøre LUP en til et værktøj for LUU, skal denne have et formål, der ikke handler om skolens forvaltning af uddannelsen, men har direkte relevans for virksomheder og elever. Sekretariatet har derfor opfordret LUU til at bruge LUP en til at lave en lokal praktikvejledning. For at en praktikvejledning bliver håndterbar skal LUU ind og se, hvad der undervises i på hvert skoleforløb for at kunne anbefale emner der kan behandles i praktikperioderne. Udvalget støtter forslaget om, at det gøres til en fælles opgave mellem UU og LUU at få lavet gode lokale praktikvejledninger. UU s rolle vil være at få udbredt viden om best practice samt følge op på LUU ernes individuelle resultater. Det aftales, at sekretariatet i forbindelse med udarbejdelse af best practice søger inspiration i det praktikvejledningsmateriale som er lavet på mange af metalindustriens uddannelser. Det aftales, at udvalgsmedlem Jette Nielsen i forbindelse med det næste møde på Radiometer vil redegøre for virksomhedens egen praktikvejledning. Denne vejledning er udarbejdet af Radiometer og valideret af den lokale skole. Vejledningen kan ses som et eksempel på, hvad virksomhederne efterspørger for at kunne tilrettelægge praktiktiden på en hensigtsmæssig måde.