Censorformandskabet Pædagoguddannelsen

Transkript

1 Å R S B E R E T N I N G / 1 4 Censorformandskabet Pædagoguddannelsen

2 2 Årsberetning 2013/2014 Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen 3

3 Indholdsfortegnelse 4 Forord Censorformandskabets sammensætning Censorformandskabets arbejde Censorerne Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og censorformandskabet Fagligt niveau Prøveformerne Informationen fra uddannelsesinstitutionerne Overensstemmelse med mål og øvrige krav fra bekendtgørelser og studieordninger Ensartet og retfærdig behandling Ankesager Årets temaer Beretninger for fagene Pædagogik Dansk, kultur og kommunikation Individ, institution og samfund Sundhed, krop og bevægelse Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen Illustrationer: Børge Pugholm Grafisk design og produktion: Hanne Nissen Udgivelse: Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen 2014 Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Bachelorprojekt

4 Forord Gennem det sidste års tid har de fleste af pædagoguddannelsens aktører været optaget af den nye pædagoguddannelse. Og for Censorformandskabet har den store udfordring været at få etableret en beskikkelsesstruktur for den nye uddannelse. Men samtidig fortsætter den nu gamle pædagoguddannelse i fuldt omfang frem til de sidste hold afslutter deres uddannelse i januar Efter den oprindelige plan skulle der have været gennemført beskikkelse af nye censorer til (den gamle) pædagoguddannelse her i Censorformandskabet for pædagoguddannelsen valgte dog allerede i efteråret 2013 at foreslå Styrelsen for Videregående Uddannelser og pædagoguddannelsens ledernetværk, at man i stedet for at nybeskikke censorer forlængede de nuværende censorers beskikkelse. Denne proces blev gennemført hen over sommeren 2014, da vi havde overblik over, hvor længe der ville være brug for censorer på den gamle uddannelse. Vi er meget glade for, at så mange af de beskikkede censorer er villige til at fortsætte deres hverv. Sideløbende har vi hen over foråret og sommeren aftalt med uddannelsens ledernetværk og ekspertgruppe, hvordan den nye beskikkelsesstruktur skal være og hvilke kompetence der vil blive lagt vægt på i forbindelse med beskikkelse af censorer til den nye uddannelse. I løbet af september 2014 har der været mulighed for at søge om beskikkelse og p.t. arbejder Censorformandskabet med at gennemgå de mange ansøgninger, så der kan være etableret et nyt censorkorps og valgt et nyt censorformandskab inden udgangen af januar Samtidig er det vigtigt for os, at der stadig er fokus på, at prøverne på den gamle uddannelse gennemføres med fokus på kvalitet i bedømmelsen. Den følgende årsberetning er udarbejdet på baggrund af censorernes rapporter, samt tilgængeligt statistisk materiale. Anders Hamming Censorformand

5 Censorformandskabets sammensætning FORMAND Bachelorprojekt (intern) Anders Refslund Hamming. Nebelvej 13, 6715 Esbjerg N T: M: anha@ucsyd.dk Pædagogik (intern) Marianne Bech Larsen. Spelmans Toft 53, 6720 Fanø T: M: mabl@ucsyd.dk Individ, institution og samfund (intern) Torben Munkholm. Korshøjen 15, 8240 Risskov T: M: tmu@via.dk Dansk, kultur og kommunikation (intern) Henriette Vognsgaard. Alexandragade 4, 1. tv., 5000 Odense C T: M: hevh@ucl.dk 9 Sundhed, krop og bevægelse (intern) Brian Krogh Lassen. Vilhelmsborgvænget 17, 8330 Beder T: M: brla@via.dk Udtryk, musik og drama (intern) Sonja Svendsen. Wilstersgade 27, 1., 8000 Århus C T: M: ssv@via.dk Værksted, natur og teknik (intern) Niels Ejbye-Ernst. Virupvej 49, 8530 Hjortshøj T: M: nee@via.dk Bachelorprojekt (aftager) Birthe Bøhm. Hermanshøj 14 B, 8800 Viborg T: M: birtheotto@gmail.com

6 Censorformandskabets arbejde Censorformandskabet har i 2014 afholdt 5 dagsmøder og 1 internatmøde over 2 dage. Væsentlige punkter på dagsorden på møderne har ud over arbejdet med at etablere beskikkelsesstruktur og definition af censorkompetencer været en række konkrete forhold, som er blevet rejst gennem henvendelse fra censorer og fra uddannelsesinstitutionerne. Desuden har Censorformandskabet afgivet høringssvar i forhold til uddannelsesbekendtgørelsen for den nye uddannelse. Censorformandskabet har desuden arbejdet med nye prøveformer. Censorformandskabet har i det forløbende år været i god kontakt med uddannelsens ledernetværk og ekspertgruppen for den nye uddannelse. Det væsentligste tema har været censorbeskikkelse i forhold til den nye uddannelse, samt arbejde med nye prøveformer i den nye uddannelse. Der har både været tale om løbende skriftlig kommunikation samt møder med ledernetværk samt med ekspertgruppen. 11 Censorformand Anders Hamming har været tilforordnet den arbejdsgruppe, som har arbejdet med forslag til nye prøveformer. I forhold til de enkelte uddannelsessteder har kontakten typisk omhandlet konkrete forhold, f.eks. fortolkning af regler. Censorformandskabet har afholdt 3 møder med censorer fordelt ud over landet. På møderne blev der udover mulighed for erfaringsudveksling også informeret om den nye pædagoguddannelse. Møderne med censorerne er sammen med de mange rapporter en meget væsentlig kilde og inspiration i formandskabets arbejde. Via censorrapporterne har censorerne i det sidste år haft mulighed for direkte at underrette censorformanden om væsentlige problemer. Denne funktion er primært blevet brugt til at underrette censorformanden om problematiske forhold i forbindelse med uddannelsesinstitutioner-

7 nes meget stramme praksis i forhold til tidsmæssig honorering af censor- værende undervisningsår har ca. 30 % af censorerne ikke været alloke- opgaver. I de fleste tilfælde handler det om mundtlige prøver med få del- ret. En del af disse censorer har reelt ikke været aktive, idet de ikke har tagere, hvor det forventes, at censorer afsætter en dag, men kun bliver budt ind på opgaver. Dette kunne tale for et mindre censorkorps, såle- honoreret for 1-2 timers arbejde. des at de beskikkede censorer fik flere opgaver. I praksis har det vist sig nødvendigt med det store antal beskikkede censorer for at sikre, at der er Censorformandskabet bliver løbende kontaktet af enkelt censorer med beskikkede censorer til alle prøver. Erfaringerne indgår i Censorformand- henblik på afklaring af hvordan censor skal forholde sig i konkrete sager. skabets overvejelser i forhold til sammensætning af fremtidens censorkorps i forhold til den nye pædagoguddannelse. En af Censorformandskabets opgaver er at afgive udtalelse i forhold til de respektive studieordninger. Censorformandskabet modtog 5 studieord- Generelt har arbejdet med allokering af censorer fungeret uden proble- ninger til høring ultimo juli 2014, den 6. studieordning er modtaget me- mer. Censorerne udtrykker stor tilfredshed med Professionshøjskolernes dio august Der blev den 8. august 2014 afgivet udtalelse på de 5 Censorsekretariats arbejde. Samtidig er de fleste uddannelsessteder ble- studieordninger, det 6. svar følger snarest. Desuden er Censorformand- vet bedre til at bestille censorer i god tid, hvilket giver en større gruppe skabet i dialog med uddannelsens ekspertgruppe omkring den nationale censorer mulighed for at byde ind på opgaven. del af studieordningerne, her er der ultimo september afgivet en udtalelse. Censorformandskabet oplever, at der er sket en kvalitativ forbedring 12 af studieordningerne gennem det koordinerede arbejde på tværs af professionshøjskolerne i forhold til hele prøvedelen, dette gælder såvel prø- Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og censorformandskabet 13 veformer som faglige krav til studerende. Censorformandskabet samarbejder primært med uddannelsens ledernetværk og ekspertgruppe. Der har været god vilje til samarbejde, men hele området har været præget af, at der på meget kort tid skulle etableres en Censorerne ny uddannelse. Det konkrete samarbejde har været konstruktivt. Pædagoguddannelsens censorkorps omfatter 705 censorer, der som hovedregel er beskikket i et eller flere fag og til bachelorprojekt, således at I forhold til de enkelte uddannelsesinstitutioner kommer samarbejdet der samlet er tale om 2877 beskikkelser. Censorkorpset er sammensat af væsentligt til at dreje sig om rådgivning i konkrete sager. 50 % aftager censorer og 50 % med beskæftigelse på uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen. Professionshøjskolernes Censorsekretariat har et velfungerende løbende samarbejde med uddannelsernes eksamenskontorer. 299 af censorerne er mænd og 406 er kvinder. Der er afholdt 1402 prøver i løbet af undervisningsåret, og der er afgivet Fagligt niveau bedømmelser. Censorformandskabet vurderer på baggrund af censorrapporterne og de indberettede karakterer, at uddannelsen generelt har et fint fagligt ni- Censorformandskabet har som intention, at en censor har 2 allokeringer veau. Såvel i censorernes kommentarer og deres numeriske vurderinger eller mere om året. Denne intention er ikke altid let at leve op til. I inde- udtrykkes der tilfredshed med niveauet.

8 Censorformandskabet har samtidig registreret, at karakterniveauet på Dette forhold bliver måske af mindre betydning i løbet af de kommen- pædagoguddannelsen gennem de sidste 4 år er steget hvert år. I 2010 de år ved overgang til ny uddannelse. På den nye uddannelse er en lang var gennemsnittet 7,60 dette er steget til 8,2 i 2014, det betyder en gen- række prøvers prøveform centralt aftalt og de studerende vil dermed bli- nemsnitlig stigning på 0,2 pr. år. Billedet er stort set gældende for alle ve bedømt på et mere ensartet bedømmelsesgrundlag. uddannelsens fag. Man kan gøre sig forskellige overvejelser over det stigende karakterni- Informationen fra uddannelsesinstitutionerne veau. Er censorer og eksaminatorer blevet flinkere? Eller er der tale om, Generelt modtager censorerne de nødvendige informationer fra uddan- at den nuværende uddannelse over denne periode har etableret sig som nelsesinstitutionerne inden prøverne. Dog synes omlægning af hjemme- en faglig stærk uddannelse, hvor der er kommet mere konsensus om- sider, platforme og omfordeling af ansvars- og arbejdsopgaver på de en- kring fagene og deres indhold og niveau, og at undervisningen og vej- kelte uddannelsesinstitutioner til tider at være en udfordring. Man har ledningen dermed mere målrettet kan forberede de studerende på ud- ikke altid indtryk af, at der har været tilstrækkeligt fokus på censorers be- dannelsens prøver. Det er ikke muligt på baggrund af det eksisterende hov. Den nye eksamensplatform Wiseflow afhjælper forhåbentlig en del datamateriale at afgive et entydigt bud på det stigende karakterniveau. af problemerne. Der er dog stadig brug for, at praktiske oplysninger er let I forhold til den nye uddannelse bliver det interessant at følge udvik- tilgængelige for censorerne. lingen i karaktergivningen. Vil der gennem de nye kompetencemål bli- 14 ve stillet skærpede krav til de studerendes viden og færdigheder? Vil de mere præcise mål hjælpe de studerende til at præstere på et højere ni- Censorerne har generelt krav på at få præcise oplysninger om antal af studerende, gruppestørrelser, tidsberegninger i forhold til honorar etc. 15 veau? i god tid. Uddannelsesinstitutionernes information om disse forhold er ikke altid optimal. Prøveformerne Der er generelt tilfredshed med prøveformernes afvikling og muligheder- Overensstemmelse med mål og øvrige krav fra bekendtgørelser og ne for at sikre en fair og lige bedømmelse. studieordninger Censorformandskabet vurderer på baggrund af censorernes rapporter, at Der er dog stadig i nogen fag tydelig forskel på karakterniveauet alt efter der som hovedregel er god overensstemmelse mellem mål og krav i for- om prøven gennemføres som ren skriftlig prøve eller som kombinations- hold til prøver på pædagoguddannelsen. prøve. Som Censorformandskabet tidligere har kommenteret, bliver dette forhold især problematisk, fordi der på en række uddannelsesinstitutioner anvendes forskellige prøveformer alt efter om prøven bedømmes Ensartet og retfærdig behandling ved ekstern censur eller internt. Det betyder, at nogle studerende går til Censorerne giver klart udtryk for, at de oplever, at de studerende får en ren skriftlig prøve i et fag, mens andre går til kombinationsprøve med ensartet og retfærdig behandling i forbindelse med prøverne. sandsynlighed for vidt forskellige bedømmelser alt efter om der er tale om en skriftlig prøve eller en kombinationsprøve.

9 Ankesager Censorformandskabet har i indeværende år udpeget medlemmer til to ankenævn. I begge tilfælde fik den studerende medhold i anken. I det ene tilfælde på baggrund af en række procedurefejl fra uddannelsesinstitutionens side i forbindelse med behandling af ankesagen. I det andet tilfælde forelå der en fælles udtalelse fra eksaminator og censor, hvilket ankenævnet i sig selv opfattede som problematisk. Det vil være væsentligt, at man fremover sikrer, at der ligger individuelle ikke samstemte udtalelser fra bedømmerne. Årets temaer Styrelsen for Videregående Uddannelser fastlægger hvert år et tema, som man beder censorformandskaberne om at forholde sig til. I år er der fastsat et dobbelt tema: Gruppeeksamen og karaktergivning. 16 I forhold til genindførelsen af gruppeprøver er der i censorrapporterne en lang række udsagn. Langt de fleste er positive. 17 Nogle censorer giver udtryk for, at der er afsat for lidt tid til fremlæggelse, samtale og votering i forhold til at kunne foretage en reel individuel bedømmelse. Udtalelserne bærer præg af, at en meget stor del af uddannelsens censorer generelt er meget positivt stemt overfor gruppeprøver. Censorformandskabet har gennem en mindre survey forsøgt at få et overblik over, om man kan se forskel på karakterniveauet alt efter om de studerende er gået op individuelt eller i grupper. Denne survey har ikke givet noget resultat. Besvarelsen viste sig at kræve manuel opstilling og udregning af karaktererne henholdsvis for en mands prøver og gruppe prøver, da dette forhold ikke registreres i SIS. Meget få af uddannelsesinstitutionerne havde tid og overskud til at besvare vores survey. Samtidig har en del uddannelsesinstitutioner valgt ikke at genindføre gruppeprøver under den gamle uddannelse. I forhold til den nye uddannelse vil der være flere obligatoriske gruppeprøver.

10 BERETNINGER FOR FAGENE Pædagogik Censornæstformand Marianne Bech Larsen I faget pædagogik er der beskikket i alt 275 censorer, hvoraf 145 har været allokeret til prøver mindst én gang i det forløbne år. I perioden 1. august juli 2014 har der været afholdt 269 prøver omfattende 4274 studerende. Karaktergennemsnittet for faget ligger i år på 8,1 til forskel fra sidste år, hvor gennemsnittet var 7,9. Igen i år er der altså tale om en stigning i karakterniveauet, en bevægelse der kan iagttages fra år til år igennem hele beskikkelsesperioden. Her ses en opgørelse for de seneste tre år: Karakter Karakterfordeling i % Pædagogik Karakterfordeling i % for den samlede uddannelse ,2 0,0 0,0 0,1 0 0,1 00 2,0 1,3 1,4 1,6 1,3 1,3 2 5,6 5,2 4,4 5,2 4,9 4,4 4 15,8 16,1 14,6 15,7 15,3 14,3 7 31,2 30,9 30,8 30,5 30,1 29, ,5 28,8 29,1 27,9 29,2 29, ,8 17,7 19, ,2 21,3 Gns. 7,8 7,9 8,1 7,94 8,04 8,20 19 Det faglige niveau og prøveformer En opsummering af årets censorrapporter viser, at censorerne er tilfredse med det faglige niveau. Spørgsmålet er besvaret ved afkrydsning på en likertskala fra 1-5, hvor 5 er særdeles tilfredsstillende, 3 er neutral og 1 er meget utilfredsstillende. Opgørelsen viser, at 76,2 % af censorerne vur-

11 derer niveauet som særdeles tilfredsstillende eller tilfredsstillende, 17,9 % forholder sig neutralt og 5,5 % vurderer, at niveauet er utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende. Som det fremgår af tallene har 99 % af de allokerede censorer besvaret spørgsmålet. Som det også gjorde sig gældende sidste år og årene før afvikles de fleste prøver i faget som mundtlige prøver eller kombinationsprøver, der omfatter et skriftligt produkt kombineret med en mundtlig prøve. Kun 39 prøver af de 269 prøver har været skriftlige. Igen i år skal der peges på, at det gennemsnitlige karakterniveau er noget lavere ved skriftlige prøver end ved mundtlige prøver. Ved skriftlige prøver ligger gennemsnittet på 7,2 til forskel fra gennemsnittet ved mundtlige prøver på 8,2. Censorernes besvarelser giver ikke grundlag for at pege på begrundelser for den store forskel her, men det er værd at bemærke, at eksamensgrundlaget har betydning i forhold til at sikre de studerende en ensartet, retfærdig og pålidelig bedømmelse på tværs af landets professionshøjskoler Afslutning Det har været spændende at følge faget pædagogik igennem denne beskikkelsesperiode, og tydeligt at se, at der blandt censorerne efterhånden er skabt større og større konsensus om fagets indhold og funktion i uddannelsen. Med startskuddet til den nye pædagoguddannelse pr. 1. september i år forsvinder pædagogik som fag sammen med uddannelsen øvrige fag. Fremtidens studerende vil nu møde en modulopdelt uddannelse, hvor det er professionen, der udgør faget. Heldigvis spiller pædagogikken i sagens natur en central position i denne organisering af uddannelsen. For studerende på den nuværende uddannelse er pædagogik som fag fortsat på skemaet. For dem og for professionen er det vigtigt, at censorer og undervisere fortsætter det gode og engagerede arbejde med faget, fordi der er brug for hver eneste dygtige pædagog. Jeg takker for samarbejdet med jer alle i dette år og glæder mig til at følge udviklingen med både den nuværende og den nye pædagoguddannelse.

12 Dansk, kultur og kommunikation Censornæstformand Henriette Vognsgaard Der er på nuværende tidspunkt allokeret i alt 138 censorer til fagprøver indenfor Dansk, kultur og kommunikation (herefter DKK), som samtidig inkluderer beskikkelse til bachelorprøver, hvor prøveemnet er inden for DKK. 66,7 % af de allokerede er kvinder og 33,3 % er mænd. 73,2 % af censorerne er i alderen år. I den forgangne periode er der afviklet i alt 147 prøver i DKK (2553 studerende). DKK prøves fortsat fortrinsvis mundtligt (i kombinationsprøve), men også udelukkende skriftligt enkelte steder, og der er afholdt 119 mundtlige prøver (2120 studerende) samt 28 skriftlige (433 studerende). Det faglige niveau i DKK vurderes tilfredsstillende eller særligt tilfredsstillende af 74 % af censorerne. Dette er i overensstemmelse med det generelle billede, der tegnes for det faglige niveau i hele uddannelsen. En række censorer bemærker, at niveauet generelt er godt og at karakterskalaen anvendes i al sin brede. Censorernes kommentarer spænder ligeledes fra bemærkninger om, at de studerendes niveau er på et common sense niveau til at studerende reflekterer og formidler på højt fagligt niveau såvel teoretisk som praktisk. 23 I DKK er gennemsnitskarakteren 7,89, hvor gennemsnitskarakteren for hele uddannelsen er 8,20. Gennemsnitskarakteren for de mundtlige prøver i DKK er 8,05, hvor gennemsnitskarakteren for de skriftlige prøver i DKK er 7,10. Det vil sige, at gennemsnitskarakteren i DKK ligger blot en smule under det generelle gennemsnit for uddannelsen. Tendensen er dog, at langt de fleste studerende får karakter i den høje ende af skalaen. Det pæne gennemsnit tilskrives formentligt fortsat fortrolighed med fagets mål og måder at dokumentere og formidle disse på.

13 Karakter Karakterfordeling i % DKK Karakterfordeling i % for den samlede uddannelse , ,1 0 0,1 00 1,5 1,0 1,3 1,6 1,3 1,3 2 5,5 5,3 4,5 5,2 4,9 4,4 4 16,4 15,8 16,7 15,7 15,3 14,3 7 32,7 30,9 31,3 30,5 30,1 29, ,3 29, ,9 29,2 29, ,4 17,4 16, ,2 21,3 Gns. 7,78 7,94 7,89 7,94 8,04 8,20 24 DKK synes fortsat at være et mangfoldigt og rummeligt felt i uddannelsen, der stadigt eksperimenterer med frugtbare veje at lade DKK s kompetencemål udfolde sig på i teori og praksis og i de forskellige prøveformer. Jeg takker for samarbejdet med jer alle i dette år og glæder mig til at følge udviklingen med både den nuværende og den nye pædagoguddannelse. 25

14 Individ, institution og samfund Censornæstformand Torben Munkholm Karakterfordeling Beretningen er baseret på censorrapporter for perioden 1. august 2013 til 31. juli Der har været afholdt 118 prøver i Individ, institution og samfund (IIS), hvor et samlet antal studerende på 2217 har mødt og fået en karakter af censor og eksaminator. Som det fremgår af tabellen er der en stigning i karaktergennemsnittet fra 2011, og fra 2010 hvis vi går et år længere tilbage, jvf beretningen fra Stigningen fra 2013 til 2014 må bekræfte, at der er tale om en tendens, den falder sammen med en stigende tendens generelt for hele uddannelsen. Karakter Karakterfordeling i % IIS Karakterfordeling i % for den samlede uddannelse ,2 0,1 0,1 0,1 0 0,1 00 3,0 2,3 1,9 1,6 1,3 1,3 2 8,6 7,5 6,0 5,2 4,9 4,4 4 21,0 23,5 20,2 15,7 15,3 14,3 7 30,9 31,9 34,4 30,5 30,1 29, ,8 24,5 25,6 27,9 29,2 29, ,6 10,2 11, ,2 21,3 Gns. 7,03 7,00 7,30 7,94 8,04 8,20 27 Igen i år ses et spring fra gennemsnittet i IIS til gennemsnittet for hele uddannelsen. Men forskellen er formindsket en smule, men det er svært at afgøre om det er en tendens. De tidligere år har én af forklaringerne på det lavere gennemsnit i IIS været de mange skriftlige prøver, der ikke opnår samme karakterniveau som de mundtlige prøver. Det gælder gene-

15 relt for uddannelsen, og det gælder for IIS. De mundtlige prøver har et gennemsnit på 7,43, mens de skriftlige ligger på et gennemsnit på 7,14. Censorrapporterne Her vil kun blive redegjort for udvalgte temaer fra rapporterne. En del temaer dukker op hvert år, mens der indimellem optræder nye vinkler på censorarbejdet. Det er således et udvalg af enkeltstående kommentarer, hvis gyldighed for hele faget kan diskuteres. tive og negative kommentarer, men den overvejende reaktion er forbeholden. Nogle er usikre på det positive i prøveformen og forbeholder sig ret til at få flere erfaringer, andre mener at gruppestørrelsen ikke må være over 3 studerende. Opsummeringen på spørgsmål 9 ( Dine erfaringer med gruppeeksamen ved prøven? ) udtrykker meget godt den forbeholdne vurdering. 30,7 % svarer hhv. særdeles tilfredsstillende eller tilfredsstillende, mens 31,6 % svarer neutral. Tak for samarbejdet med censorer i IIS i det forgangne år. Igen i år rapporteres der om problemer med at leve op til de akademiske krav i forbindelse med skriftlige opgaver (og evt. efterfølgende mundtlig bedømmelse). Det gælder problemer med at formulere en anvendelig problemformulering, den korrekte brug af kildehenvisninger og en mere generel kritik af de studerendes analyseniveau. 28 Ser man på opsummeringen af spørgsmål 3 ( Hvordan vil du beskrive eksaminandernes faglige niveau i forhold til udd.bek. mål ( 1) samt fagbeskrivelser?) viser det sig, at 70 % svarer hhv. særdeles tilfredsstillende eller tilfredsstillende. 5,3 % finder de studerendes faglige niveau utilfredsstillende. 29 En opmærksom censor gør opmærksom på, at det ikke er ligegyldigt om der i studieordningen står, at det skriftlige produkt og den mundtlige prøve skal vurderes ligeligt eller om der er tale om en samlet vurdering. I det første tilfælde vil den studerende, der dokumenterer en overlegen beherskelse af fagets elementer i den ene del af prøven, men ikke i den anden del, få en karakter baseret på en bedømmelse, der skal leve op til det noget ubestemte ligeligt. En samlet bedømmelse vil give bedømmerne mulighed for en bedømmelse, der ikke er bundet op på en uklart defineret fordeling af bedømmelsesgrundlaget. Gruppeprøver er introduceret i uddannelsen igen (spørgsmål 9). Det modtages noget forskelligt blandt dette fags censorer. Der er både posi-

16 Sundhed, krop og bevægelse Censornæstformand Brian Krogh Lassen Censorer i Sundhed, krop og bevægelse Der er på nuværende tidspunkt beskikket i alt 140 censorer til fagprøver i Sundhed, krop og bevægelse (herefter SKB), som samtidig inkluderer beskikkelse til bachelorprøver, hvor prøveemnet er indenfor SKB. Karakterfordeling: Der har været 1962 studerende til fagprøve i Sundhed, krop og bevægelse i den forgangne periode fordelt på 128 prøver. Karakterfordeling samt karaktergennemsnittet for SKB og hele pædagoguddannelsen over de sidste tre år ses herunder: Karakter Karakterfordeling i % SKB Karakterfordeling i % for den samlede uddannelse ,2 0 0,1 0,1 0 0,1 00 1,4 1,2 1,0 1,6 1,3 1,3 2 4,7 4,0 4,0 5,2 4,9 4,4 4 15,2 15,7 15,0 15,7 15,3 14,3 7 30,5 29,4 27,9 30,5 30,1 29, ,7 30,2 31,1 27,9 29,2 29, ,3 19,5 20, ,2 21,3 Gns. 7,95 8,13 8,25 7,94 8,04 8,20 31 Som det fremgår af ovenstående er gennemsnittet til prøven i SKB samt for hele pædagoguddannelsen stigende over de sidste tre år.

17 Censorrapporter Der er lavet censorrapporter på stort set alle prøverne. Ved censorrapporterne bedes censorerne svare på 9 forskellige spørgsmål. De generelle spørgsmål er behandlet tidligere i beretningen. Det faglige niveau i forhold til uddannelsesbekendtgørelsens mål ( 1) samt fagbeskrivelser ser således ud: Særdeles tilfredsstillende/tilfredsstillende (4-5) 84,4 % Neutral (3) 10,2 % Utilfredsstillende/meget utilfredsstillende (1-2) 3,9 % Manglende svar 1,6 % Et stort flertal vurderer således niveauet enten særdeles tilfredsstillende, eller tilfredsstillende. En del kommenterer den store spredning i det faglige niveau. 32 En ny uddannelse men også SKB i endnu to år! Den nye bekendtgørelse for pædagoguddannelsen er trådt i kraft. Heldigvis kan man se masser af SKB faglighed ind i både grundfagligheden, i specialiseringerne og i det ene af de valgfrie områder. Derfor vil mange af jer nuværende SKB censorer også komme til at spille en rolle i de nye prøver i den nye uddannelse. Samtidig med at den nye uddannelse er spændende for såvel studerende, eksaminatorer og censorer, er der dog en række eksaminer i SKB den kommende tid. Først i 2016 vil de sidste eksamener i SKB blive afviklet. Derfor er der stadig behov for jer som SKB censorer. Tak for samarbejdet med censorer i SKB i det forgangne år. Jeg ser frem til den kommende tid, hvor nybeskikkelser i forhold til de nye prøver i den nye uddannelse skal gå hånd i hånd med en god og faglig solid afvikling af SKB prøverne i den gamle uddannelse.

18 Udtryk, musik og drama Censornæstformand Sonja Svendsen Censorer i Udtryk, musik og drama Der er i øjeblikket beskikket 97 censorer til fagprøver i Udtryk, musik og drama (UMD). Disse censorer er samtidig beskikket til bachelorprojekter, der har en UMD faglig tilgang. 39 af de i alt 97 censorer har i perioden 1. august 2013 til 31. juli 2014 afholdt 76 fagprøver i faget, fordelt på 860 studerende. Det samlede datamateriale på 76 prøver danner grundlag for beretningen. Der er fra censorerne indgivet 76 censorrapporter, hvilket svarer til et datagrundlag på 100 %. Det er en meget positiv stigning i 2013, hvor datagrundlaget var 97,5 %. 35 Eksamensgrundlaget og de studerendes faglige niveau Censorerne bliver i censorrapporterne bedt om at besvare og vurdere 9 spørgsmål omkring prøverne på en likertskala fra 1-5, hvor 5 er særdeles tilfredsstillende, 1 er meget utilfredsstillende og 3 repræsenterer en neutral position. En overvejende del af censorerne vurderer, at de studerendes faglige niveau er tilfredsstillende (48,7 %), og i flere tilfælde, at niveauet ligger et godt stykke over middel (23,7 %). 15,8 % af censorerne vurderer de studerendes præstationer som neutralt, og 11,8 % - sammenlignet med 5,4 % i 2013, vurderer niveauet som utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende. Der tegner sig ligesom sidste år et billede af, at der fortsat er en stor spredning i det faglige niveau.

19 Karakterfordeling Karaktergennemsnittet for fagprøverne er 8,75. Det er en lille stigning i forhold til 2013, hvor karaktergennemsnittet lå på 8,38. For samtlige prøver på uddannelsen på landsplan er gennemsnittet 8,2. UMD er således med til at øge gennemsnittet for pædagoguddannelsen. Der har desuden været 10 bachelorprøver med en primær faglig tilgang til UMD faget. Karaktererne for de 76 fagprøver, fordeler sig som vist nedenfor: 36 Karakter Karakterfordeling i % UMD Karakterfordeling i % for den samlede uddannelse ,0 0,0 0,3 0,1 0 0,1 00 0,7 1,1 0,9 1,6 1,3 1,3 2 5,1 3,2 4,7 5,2 4,9 4,4 4 15,9 12,7 9,2 15,7 15,3 14,3 7 29,2 31,2 25,5 30,5 30,1 29, ,3 29,5 30,0 27,9 29,2 29, ,9 22,2 22, ,2 21,3 Gns. 8,3 8,38 8,75 7,94 8,04 8,20 37 Censorrapporterne Censorerne udtrykker generelt tilfredshed med faget og de studerendes faglige præstationer. Dog tegner der sig ligesom de sidste år fortsat et billede af, at der dels er stor spredning i det faglige niveau, dels at en balanceret vægtning mellem de to fag, musik og drama, fortsat synes at være en udfordring. Jeg vil gerne her sige censorerne tak for samarbejdet i det forgangne år og for at bidrage til drøftelserne omkring UMD faget i pædagoguddannelsen. Tak for de mange uddybende og fyldige kommentarer i censorrapporterne.

20 Værksted, natur og teknik Censornæstformand Niels Ejbye-Ernst Jeg vil gerne takke for endnu et år. I år har der ikke har været klagesager eller voldsomme diskussioner indenfor faget Værksted, natur og teknik (VNT). Det har været et stille år set fra censornæstformandsstolen, hvor alle prøver er blevet besat, og det ser ud til, at prøveforløb har foregået i en fordragelig atmosfære. Det ser ud til, at faget VNT har fundet en ensartet fortolkning blandt såvel interne som eksterne censorer, her hvor VNT står til at udskiftes med tilvalgs moduler af mere specialiseret karakter. Der har i denne periode været beskikket 69 censorer til fagprøver i VNT. Disse censorer er samtidig beskikket til bachelorprojekter, der har en VNT faglig tilgang. Af de beskikkede censorer har ca. 50 % (35 censorer) været allokeret mindst én gang i den forgangne periode. 39 Der er i perioden 1. august 2013 til 31. juli 2014 afholdt 115 prøver i faget med 1401 studerende. Disse prøver danner grundlag for denne beretning. Nogle af censorrapporterne fra de 115 prøver er suppleret med uddybende kommentarer, men generelt er kommentarerne få fra censorerne. Jeg har ikke valgt at citere fra kommentarer, idet dette vil være for sporadisk, jeg vil i stedet sætte fokus på karakterer, brug af interne og eksterne censorer og fortolkning af hvordan et nyt fag i pædagoguddannelsen er udviklet. Jeg har valgt at vise karakterer fra alle fire år, idet karaktergennemsnit er udtryk for tendenser, som ikke kan ses isoleret over et eller to år.

21 40 Karakterer set igennem hele perioden VNT har eksisteret Periode Gennemsnit i VNT 2010/11 7,6 7, /12 7,99 7, /13 7,9 8, /14 8,17 8,20 Gennemsnit i pædagoguddannelsen Karaktererne i både VNT og i hele pædagoguddannelsen viser, at censorerne gennem de fire år, hvor VNT har været fag i pædagoguddannelsen, har vurderet de studerendes præstationer stadigt højere indenfor både fagprøver i linjefaget VNT og indenfor uddannelsen som helhed. Karaktererne i VNT afviger som det ses af tabellen ikke ret meget fra uddannelsens gennemsnit gennem de fire år. Rapportens opbygning Alle censorer besvarer ni spørgsmål i forbindelse med afslutning af en prøve. Spørgsmålene besvares dels med en fem trins skala (Likertskala), der spænder mellem meget dårligt og meget godt, hvor 3 repræsenterer neutral position (hverken godt eller dårligt), og dels med mulighed for kommentarer til de forskellige vurderinger. Sidste års beretning gav anledning til at diskutere det (stadigt) nye fag og det faglige niveau indenfor VNT. Indenfor disse punkter var der (statistisk) lidt mere utilfredshed indenfor VNT censorerne, end blandt censorer fra de andre fag. I år er det eneste registrerbare kritiske punkt i tilbagemeldingerne ifølge det statistiske materiale eksamensadministrationerne ved nogle professionshøjskoler, som ikke får informeret censorerne godt nok om prøver, eller som ikke får sendt opgaver ud i tide. Det er et spørgsmål som der skal arbejdes med i en ny uddannelse med nye prøve tidspunkter for eksternt vurderede prøver. Alle andre spørgsmål fx: eksamensgrundlaget, eksaminandernes faglige niveau, en ensartet og retfærdig behandling samt en pålidelig bedømmelse, voteringsprocedurernes hensigtsmæssighed og Censorformandskabets og sekretariatets opgaveløsning vurderes helt overvejende meget positivt, selvom der er enkelte kommentarer i rapporterne af negativ karakter. Fra at VNT var det mest kritiserede fag i uddannelsen i de to første år, er der nu opnået enighed om det meste indenfor faget. Der er stadig censorer, der påpeger, at uddannelsessteder vægter fx værkstedsfaglige eller naturfaglige forhold ensidigt. At enkelte uddannelsessteder ikke har undervisere, der varetager helheden i faget, men det ser ud til, at det ikke påvirker tilfredsheden med faget eller bedømmelsen af de studerendes kompetencer, viden og færdigheder. Interne og eksterne censorer Der findes 115 censorrapporter fra fagprøverne, idet alle censorer har skrevet rapport. Her fremgår det hvilken censor der har bedømt prøven, som kan være såvel ordinær prøve som sygeprøve/reeksamination. Det er overvejende eksterne censorer, der bedømmer prøverne i VNT, idet 83 prøver er bedømt af eksterne censorer. Af de eksterne censorer er der 8, der har bedømt rigtigt mange prøver, idet de alle har haft mere end 5 prøver (maximalt 11 prøver). Det kan undre, at en enkelt censor kan få 11 prøver tildelt i en periode, men det må skyldes, at ingen andre har tilbudt at tage prøverne. Tildelingen af prøverne tilsigter at sprede prøverne over flest mulige censorer. Af 69 beskikkede (37 interne og 32 eksterne) censorer har 35 deltaget i prøver med rapport. 21 eksterne censorer og 14 interne censorer har vurderet prøver i VNT. 41

22 Det er interessant, at 34 af VNT censorerne ikke har deltaget i censur, serne for fagene i uddannelsesforløbet er klare og overskuelige. Noget idet allokeringsproceduren ville foretrække censorer, der har deltaget i kunne tyde på, at bedømmelserne lever deres eget liv, og/eller at målbe- få eksamener. Der må være en ret stor passiv del af censorerne, som ikke skrivelserne er uklare. ønsker censur. Det er endvidere tankevækkende, at der kun har deltaget 14 interne cen- Fagets status 2014 sorer i de 115 prøver, og at de har deltaget ved ret få prøver. Det kunne VNT vil blive bedømt i endnu et par år, og derpå vil dele af faget kunne tyde på, at censur er svært at ind kooperere i seminariearbejdet, at in- findes i den nye uddannelse indenfor grundforløb og specialiseringsfag. terne censorer har travlt, eller at censur udmeldes så sent, at det ikke er muligt for interne at finde plads i deres skemaer. Det bør undersøges og I perioden er der blevet færre, der bedømmer VNT og fær- afhjælpes i fremtidens arbejde med pædagoguddannelsen. re kritiske iagttagere af faget. De første par år var VNT det fag, som blev kritiseret mest i pædagoguddannelsen bl.a. på baggrund af et kritisabelt Det kan være et problem, at mere end halvdelen af alle prøver varetages bedømmelsesgrundlag, tvivl om hvad der skulle bedømmes, kritik af fa- af 10 personer, hvoraf de 8 er eksterne censorer og to er interne. Det be- gets bredde og et tvivlsomt fagligt niveau (trods pæne karakterer). En del tyder, at censorarbejdet ikke fordeles jævnt, og videndeling, erfaring og af censorerne kritiserede faget for ikke at hænge sammen. Denne kritik inspiration fra forskellige uddannelsessteder spredes mindre. Hvis prø- er ikke at se på de spørgeskemaer, der i dag udarbejdes efter eksamen. 42 verne fordeles over meget få personer, kan det påvirke fordelingen af karakterer negativt, idet større spredning kan sikre større variation ved af- Faget blev kritiseret for at enten værkstedet, naturen eller teknikken var svær at få øje på. Nu hvor faget er ved at forsvinde er der endeligt opnå- 43 givning af karakter. et enighed om hvordan faget kan fortolkes og bedømmes. Langt hovedparten af censorrapporterne viser, at censorer og undervisere har fundet Det er tankevækkende, at gennemsnittet i VNT er steget jævnt hen i pe- frem til fælles fortolkninger af faget, og at karaktergivning og eksamina- rioden fra 7,6 til 8,19 (over fire år). tion foregår gnidningsløst. Ifølge diskussion af 7 trinsskalaen (beretning 2011/12) er der sket en stadig mindre tilnærmelse til normalfordelingen indenfor 7 trinsskalaen. Aktiviteter i perioden Iagttaget ud fra normalfordeling af karakterer er karakterskalaen, natio- Vi har i Censorformandskabet tilstræbt at afholde en del møder med nalt og over en årrække, relativ, hvilket vil sige, at det tilstræbes, at ka- censorerne, og i år har vi holdt censormøder decentralt i forskellige raktererne fordeles omkring et gennemsnit på 7. Over fire år er gennem- landsdele. Der har ikke været mange VNT censorer, der har haft behov snittet stadigt stigende ifølge tabellen ovenfor. for at diskutere faget, og der har ingen administrative problemer været med faget. Det har været hyggeligt at møde kolleger, en eftermiddag i Samtidigt er det hensigten, at skalaen i den konkrete brug er absolut forskellige landsdele. ud fra beskrivelserne af de enkelte karakterer i forhold til fagets og uddannelsens mål. For at lave en absolut karakterskala er det derfor nød- Mange tak for de fire spændende år indenfor faget. Det har været inte- vendigt, at beskrivelserne af karaktererne er tydelige, og at målbeskrivel- ressant og lærerigt at følge et nyt fags opståen, udvikling og afvikling, i en pædagoguddannelse under stadig forandring.

23 Bachelorprojekt Censornæstformænd Birthe Bøhm og Anders Hamming Censorerne udtaler generel stor tilfredshed med Bachelorprojekterne. Enkelte nævner at de finder, at det faglige niveau er hævet i perioden. I perioden 2013/2014 har der været beskikket 707 censorer til bachelorprøven. Ikke alle censorer har haft censoropgaver. En del har ikke ønsket opgaver, andre har haft flere opgaver. Bachelorcensorerne fordeler sig således: Intern ,7 % Aftager ,3 % Total % Karaktergennemsnittet for bachelorprøverne er som følger: 45 Karakter Karakterfordeling i % Bachelor Karakterfordeling i % for den samlede uddannelse ,0 0,0 0 0,1 0 0,1 00 1,1 0,8 0,8 1,6 1,3 1,3 2 3,5 3,5 3,1 5,2 4,9 4,4 4 11,7 10,2 10,8 15,7 15,3 14, ,5 25,5 30,5 30,1 29, ,5 31,2 31,5 27,9 29,2 29, ,3 26,8 28, ,2 21,3 Gns. 8,6 8,74 8,82 7,94 8,04 8,20 De tre år ligner hinanden, dog er der er tale om en svag stigning i gennemsnittet, især repræsenteret ved karakteren 12.

24 Fagligt niveau Det faglige niveau vurderes af censorerne som særdeles tilfredsstillende eller tilfredsstillende, idet 80 % af censorerne giver udtryk for, at de er særdeles tilfredse eller tilfredse med det faglige niveau. Mange noterer, at der er stor tilfredshed med projekterne, at de studerende er dygtige, vidende og reflekterende. Gruppeeksamen hilses meget velkommen. Langt de fleste rapporter nævner, at det er en gevinst med gruppeeksamen. Der opstår ofte en fin synergieffekt i grupperne. De studerende beriger hinanden i forhold til samtale og faglig refleksion. 46 Enkelte censorer nævner, at der er problemer med såvel tid til eksamination som til forberedelse/læsning af opgaverne. Ligeledes er der uddannelsesinstitutioner, der afsætter meget kort tid til voteringsproceduren, hvilket bevirker, at tidsplanen for eksamen skrider til gene for såvel studerende, eksaminator som censor. 47 Censorerne siger følgende om gruppeeksamen: Svar Antal % Særdeles tilfredsstillende ,3 % Tilfredsstillende ,8 % Neutral 68 13,3 % Utilfredsstillende 5 1,0 % Intet svar 96 18,7 % Total ,0 % Kravene til Bachelorprojektet har ikke ændret sig, hvilket afspejler sig i svarene fra censorerne. Der udtrykkes generelt stor tilfredshed med projekterne, hvilket må siges at afspejle sig i karaktergennemsnittet. Niveauet på projekterne må betegnes som tilfredsstillende. Tak for et godt samarbejde i det forløbne år. Vi ser frem til samarbejdet i det kommende undervisningsår.

25 Å R S B E R E T N I N G / 1 4 Censorformandskabet Pædagoguddannelsen Lembckesvej 7 DK-6100 Haderslev T pc@ucsyd.dk censorformandskabet.dk Censorformandskabet Pædagoguddannelsen