Referat af REUs Møde nr. 93 Fredag den 23. januar 2015 Afholdt i Undervisningsministeriet

Transkript

1 Referat af REUs Møde nr. 93 Fredag den 23. januar 2015 Afholdt i Undervisningsministeriet Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse af dagsorden og referat af rådets møde nr. 92 den 12. december 2014 Formanden bød velkommen. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler Lederne, bemærkede, at dagsorden ikke indeholdt et opfølgningspunkt angående fortsat drøftelse af forenkling af reglerne om erhvervsuddannelser fra rådets møde nr. 92 d. 12. december 2014, pkt. 6. Konkret henviste Peter Amstrup til, at referatet fra møde nr. 92 lægger op til, at formandsskabet vil drøfte, hvordan der i rådet kan lægges op til en beslutning om nedsættelse af et ad hoc-udvalg, som foreslået af LO, samt en temadrøftelse i REU om emnet. Formanden svarede, at formandskabet har aftalt at sætte spørgsmålet om nedsættelse af et ad hocudvalg på dagsordenen til rådets møde i marts. Formandskabet har endnu ikke taget stilling til hensigtsmæssigheden af en temadrøftelse, som nævnt i referatet. Dagsorden og referat for rådets møde nr. 92 den 12. december 2014 blev herefter godkendt. Ad dagsordenens pkt. 2 Meddelelser fra formanden. Formanden orienterede om, at der siden sidste rådsmøde er sket ændringer i repræsentationen i REU. Uddannelsesforbundet har udpeget Sissel Kondrup som ny suppleant, og elevorganisationerne har udpeget hhv. Camilla Knudsen og Annedorthe Blaabjerg, som nye stedfortrædere. Samtidig er det Lisa Pakkenbergs første rådsmøde, da hun er ny student i REUs sekretariat. Endvidere orienterede formanden om, at der siden sidste møde ikke har været afholdt møde i REUs følgegruppe for implementering af eud-reformen. Ministeriet har skriftligt orienteret følgegruppen om, at på baggrund af ønske fra REU nedsætter ministeriet nu en følgegruppe i fht. KORAs forskningsprojekt om eud-reformen. Formanden tilføjede, at en række organisationer vil få en henvendelse fra ministeriet angående udpegning af medlemmer. Ejnar K. Holst, LO, pegede på, at Højesteret har taget stilling til eud-elevers rettigheder mht. barsel, og det har givet en afklaring på området, som bør indarbejdes i erhvervsuddannelsesloven. Formanden oplyste, at siden sidste møde har der været afholdt DM i Skills, hvor der var et imponerende fremmøde. Ad dagsordenens pkt. 3 Meddelelser fra Undervisningsministeriet. 1

2 Undervisningsministeriet oplyste, at der lige nu arbejdes på at få uddannelsesbekendtgørelserne færdige. I den forbindelse er der fastsat en tidsplan, der betyder, at de faglige udvalg skal sende uddannelsesordningerne i høring d. 16. marts 2015, hvorefter der er afsat en måneds tid til høring på skolerne. De faglige udvalgs indtastning af uddannelsesordningerne i uddannelsesadministration.dk forventes afsluttet d. 30. april 2015, hvorefter UVM kontrollerer legaliteten. Vedrørende euv-afkortning tilføjede Undervisningsministeriet, at rådet på sidste møde var blevet orienteret om, at 11 ud af 26 anmodninger fra de faglige udvalg om fritagelse fra afkortning var blevet givet en betinget godkendelse. Som opfølgning herpå oplyste Undervisningsministeriet, at ministeriet på baggrund af beregninger i forhold til reformøkonomien nu er så langt, at det forventes, at de 11 betingede godkendelser kan godkendes endeligt. Endvidere orienterede Undervisningsministeriet om, at EVAs rapport om praksis vedr. realkompetencevurdering er blevet offentliggjort. Rapporten efterlyser, at de faglige udvalg i højere grad bidrager til nogle klare retningslinjer for standardmerit. I den kommende uge offentliggør EVA en ny undersøgelse, Fra ufaglært til faglært, som omhandler ufaglærtes motivation for at tage en erhvervsuddannelse. Rapportens hovedkonklusioner peger på, at der er behov for meget forskelligartede indsatser, hvis flere ufaglærte skal blive faglærte. For den gruppe af ufaglærte, der er tættest på at starte på en erhvervsuddannelse, kan mere information og vejledning om muligheder for at tage en erhvervsuddannelse for voksne fremme motivationen. For andre grupper kan der være behov for at styrke de almene færdigheder. Lone Folmer Berthelsen, DI, spurgte ministeriet om, hvordan beregningen af timetallet vedr. uddannelsesordninger i høring er tænkt i forhold til, at en fast beregning af timetallet pr. uge, som det ses på de gymnasiale uddannelser, ikke er hensigtsmæssig i forhold til erhvervsuddannelserne. Undervisningsministeriet oplyste, at vedrørende beregning af timetallet er der ikke tale om en fast timetalsberegning. Ministeriet har derimod lavet en vejledning til skolerne, som skal udstikke nogle generelle retningslinjer. Ministeriet henviste til, at kombinationen af det fag-faglige og almen-faglige giver mulighed for at nå nogle andre faglige mål. Endvidere oplyste ministeriet om, at der arbejdes på at skabe en proces, hvor skolerne og de faglige udvalg på det tekniske og det merkantile område kan udveksle erfaringer og diskutere opfyldelse af de faglige mål. Pia Maul Andersen, 3F, mindede ministeriet om vigtigheden af den efterfølgende proces i forbindelse med standardmeritter og påpegede, at standardmeritter er ligeså relevante for elever under 25 år på trods af, at det er lagt ind i en euv-ramme. Ad dagsordenens pkt. 4 EVAs evaluering af praktikcentrene Formanden bød Bo Söderberg, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), velkommen. Bo Söderberg præsenterede hovedkonklusionerne fra EVAs evaluering af praktikcentrene, som ministeriet forventer at offentliggøre tirsdag den 27. januar Til rådets orientering er Bo Söderbergs PowerPoint-præsentation vedlagt referat af rådets møde nr. 93 den 23. januar Ejnar K. Holst, LO, bemærkede, at arbejdet med praktikcentrene går godt, men at der stadig er behov for videre udvikling. Han understregede, at LO vil lægge vægt på, i hvor høj grad praktikcentrene er understøttende i forhold til elevernes uddannelse og praktikpladssøgning. Dette fokus er med henblik 2

3 på at sikre eleverne størst muligt udbytte samt at fastholde praktikcentrenes ansvar for uddannelsen. Endvidere understregede Ejnar K. Holst vigtigheden af, at der skabes overblik over praktikmålene, hvilket kræver et arbejde fra både de faglige udvalg samt praktikcentrene. Brugen af virksomhedsforlagt undervisning er kontraproduktivt i forhold til at nå praktikmålene, hvilket der skal være opmærksomhed på. Desuden skal der sættes fokus på, at praktikcenterudvalgene fungerer optimalt, da de er blevet givet et øget ansvar for uddannelserne. Simon Neergaard-Holm, DA, understregede, at praktikcentrene er et væsentligt element i uddannelsesgarantien. DAs argument for at indgå en aftale om praktikcentrene for 2 år siden var, at praktikcentrene bliver bedre til at formidle uddannelsesaftaler ved at lave samlede uddannelsesforløb, og at eleverne i højere grad kan nå de faglige mål i praktikcentrene. På baggrund heraf spurgte Simon Neergaard-Holm Bo Söderberg, hvorvidt evalueringen viser, om praktikcentrene er blevet bedre til at nå disse mål. Bo Söderberg svarede, at der ikke er noget i evalueringen, der stiller spørgsmålstegn ved praktikcentrenes evne til arbejde med disse mål. Man kan selvfølgelig altid spørge om praktikcentrene gør det godt nok. Men det er tydeligt, at praktikcentrene trækker i den rigtige retning, og arbejdet med praktikcentrene bidrager til at sikre kvalitet, et bedre omdømme, og at praktikcentrene bevæger sig i samme retning. Per Påskesen, Dansk Metal, spurgte til praktikcentrenes styring og organisering og effekten heraf. Bo Söderberg svarede, at det er vigtigt, at praktikcentrene fungerer som et center. Dette behøver ikke nødvendigvis være et fysisk center, men en organisationsstruktur, der skaber et center, som f.eks. sikrer synlighed for grundforløbselever og en fælles forståelse af EMMA-kriterierne. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler - Lederne, bad Bo Söderberg uddybe rapportens konklusioner vedrørende effekten af samarbejdet mellem lokale parter og praktikcentrene eller mangel på samme, da det er hans opfattelse, at netop dette samarbejde er gavnligt. Bo Söderberg svarede hertil, at sammenlignet med en brik-model er der nok i højere grad tale om, at praktikcentrene arbejder med mosaikker af delaftaler. 2/3 af centrene har valgt at organisere sig med et praktikcenterudvalg, mens 1/3 ikke har praktikcenterudvalg, men her er der ofte tale om praktikcentre med en specifik faglighed, hvor de lokale uddannelsesudvalg kan træde ind og udfylde en rolle. Svend Berg, Dansk Erhverv, ville gerne vide, hvorvidt praktikcentrene er placeret på skolerne eller eksternt. Bo Söderberg svarede, at skolerne har lagt forskellige strategier. Fordelen ved at placere praktikcentrene eksternt er, at det bliver lettere at nå et mål om, at praktikcentrene adskiller sig fra skolen, hvorimod en ulempe er, at synligheden forsvinder. Lone Folmer Berthelsen, DI, udtrykte bekymring for, hvorvidt et stort fokus på synlighed af praktikcentrene i grundforløbet er med til at give eleverne et indtryk af, at de forberedes til at skulle i praktikcenter fremfor at søge praktikplads. Bo Söderberg pegede på, at synlighed af praktikcentrene er vigtig af to årsager. For det første skal det være klart for eleven, at der findes en uddannelsesgaranti, og for det andet er synlighed vigtigt i forhold til EMMA-kriterierne. Det var således ikke Bo Söderbergs indtryk, at eleverne blev forberedt til at skulle i praktikcenter. 3

4 Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, konstaterede, at der er sket en stor udvikling vedrørende praktikcentrene og deres kvalitet. På baggrund heraf opfordrede han til amnesti i forhold til mulighederne for at gå i dialog med elever, der har sagt nej til en praktikcenterplads tidligere, så de kan få lov til at starte i praktikcenter nu. Formanden takkede Bo Söderberg for sit oplæg. Ad dagsordenens pkt. 5 Høring over udkast til forslag til lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet Formanden orienterede rådet om, at dette lovforslag ikke tidligere er drøftet i REU. Da dette ikke er et simpelt lovforslag, har formanskabet bedt ministeriet om yderligere oplysninger om baggrunden for lovforslaget, som bl.a. fremgår af forklædet til dagsordenen. På denne baggrund orienterede kontorchef Christina Barfoed-Høj, Internationalt Kontor, og kontorchef Ole Hvilsom Larsen, Tværgående Lovkontor, rådet vedr. udkastet til lovforslag. Lovforslaget er kommet til på baggrund af efterspørgsel på hjemmel til uddannelseseksport blandt nogle uddannelsesinstitutioner. For at imødekomme denne efterspørgsel blev en ekspertgruppe nedsat bestående af repræsentanter fra forskellige uddannelsessektorer og tænketanke samt uddannelsesinstitutioner med erfaring vedr. forskellige former for uddannelseseksport. På baggrund af ekspertgruppens anbefalinger er lovforslaget sendt i høring, og der arbejdes på en vidensportal, hvor gode eksempler på uddannelseseksport kan deles. På nuværende tidspunkt arbejdes der på at udvikle mulighederne for en aftale med Vietnam, som Danmark har et mellemstatsligt samarbejde med, og hvor der er basis for at indgå samarbejdsaftaler med danske virksomheder. Af konkrete eksempler på uddannelseseksport nævntes: EUC Syd, der i samarbejde med Danfoss og Sønderborg Kommune, har iværksat et projekt i Kina med fokus på bæredygtighed, Skive Tekniske Skole og Lego, der samarbejder vedr. uddannelse af Legos medarbejdere i Mexico, samt Den Jyske Håndværkerskole, der har specialiseret sig i køleteknik og plasthåndtering, hvorfor de har konsulentopgaver for danske virksomheder såsom Siemens, Danfoss m.fl. Ejnar K. Holst, LO, bemærkede, at det er uhensigtsmæssigt, at Undervisningsministeriet ikke har inddraget arbejdsmarkedets parter i ekspertgruppens arbejde. Arbejdsmarkedets parter har igennem de faglige udvalg den bestemmende indflydelse på og det indgående kendskab til uddannelserne, der er nødvendig for at vurdere de spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med eksport af erhvervsuddannelserne. Det er således arbejdsmarkedets parter, der gennem de faglige udvalg finansierer og gennemfører formuleringen af kompetencemål i samt udviklingen og vedligeholdelse af uddannelserne og i de fleste tilfælde også de afsluttende prøver. Endvidere kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt skolerne har eller bør have økonomisk råderum til at kunne eksportere uddannelser. Simon Neergaard-Holm, DA, tilkendegav, at overordnet set lyder uddannelseseksport positivt, og DA vil gerne støtte virksomheder, som er eller gerne vil i gang. Men han kan ikke på det foreliggende grundlag gennemskue, hvordan uddannelseseksport skal udfoldes i forhold til erhvervsuddannelsesområdet, hvor uddannelserne adskiller sig grundlæggende fra de gymnasiale uddannelser bl.a. ved, at der er tale om vekseluddannelser og ved arbejdsmarkedets parters bestemmende indflydelse på erhvervsuddannelserne indhold m.v. Der må forventes mange spørgsmål i Folketinget, hvis lovforslaget fremmes. Undervisningsministeriet noterede sig rådets bekymringer og forsikrede, at der i lovforslaget er taget højde for, at der skal afgives indstillinger fra rådet, før der træffes beslutninger. Der er alene tale om en 4

5 bemyndigelse for ministeren. Lovforslaget er tænkt som starten på et udviklingssamarbejde, hvor der kan opstilles flere modeller for uddannelserne og deres indhold. Ejnar K. Holst, LO, udtrykte endvidere bekymring for, at lovforslaget lægger op til, at ministeren bemyndiges til at fravige bestemmelser i lovgivningen om erhvervsuddannelserne, hvilket også omfatter bestemmelser, hvor ministeren ikke i dag har kompetencen, men hvor denne tilkommer parterne. Ministeriet forsikrede Ejnar K. Holst, at lovforslaget ikke vil indskrænke rådets kompetencer, og at et kvalitetsstempel af danske erhvervsuddannelser uomgængeligt må bygge på de faglige udvalgs arbejde med uddannelserne. Ejnar K. Holst, stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt undervisningsministeriets eksempler på uddannelseseksport er repræsentative, da der ikke er tale om hele uddannelser, men dele af uddannelser. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet, anbefalede, at skolerne koncentrer sig om at lave kvalitetsuddannelser til danske elever, da den nye eud-reform stiller skolerne over for mange nye arbejdsopgaver i de kommende år. Morten Smistrup, LO, anbefalede, at hvis det ikke ønskes at tage 4, stk. 2, ud af lovforslaget, da bør den i lovbemærkningerne nævnte analyse igangsættes snarest muligt med deltagelse af arbejdsmarkedets parter med henblik på at udrede de problemstillinger lovforslaget kan give anledning til på erhvervsuddannelsesområdet. Martin Liebing Madsen, FTF, bemærkede, at der er mange gode elementer i lovforslaget mht. udviklingen af den offentlige sektor og imødekommelse af efterspørgslen på danske uddannelser. Han stillede dog spørgsmålstegn ved, hvordan skolernes investeringer i udlandet skal styres. Investeringer i udlandet skal være til fordel for Danmark, hvilket kan ske ved øget internationalisering og økonomisk tilbageførsel af overskuddet, men lovforslaget giver ikke et bud på økonomistyringen, og hvordan kvalitetssikringssystemet skal fungere i udlandet. Simon Neergaard-Holm, DA, pointerede i forhold til, hvis lovforslaget ønskes fremmet, at der intet bør ske på erhvervsuddannelsesområdet uden godkendelse fra arbejdsmarkedets parter og positiv indstilling fra REU. Christina Barfoed Høj, Internationalt Kontor, fulgte op på rådets bemærkninger og uddybede, at ekspertgruppen har haft fokus på, at uddannelseseksport kræver, at skolerne har kapaciteten og ressourcerne til at løfte opgaven. Derfor er uddannelseseksport en mulighed, der stilles til rådighed for de skoler, der kan løfte opgaven. Ydermere har ekspertgruppen haft fokus på, at uddannelseseksport skal bidrage til øget internationalisering og globalt udsyn. Med henblik på økonomi tilføjede Ole Hvilsom Larsen, Tværgående Lovkontor, at midlerne ikke kan tages ud af statstilskuddene. Midlerne er enten optjent i forbindelse med f.eks. indtægtsdækket virksomhed eller stilles til rådighed af eksterne parter. Christoffer Jørgensen, HL, henledte rådets opmærksomhed på, at der findes tidligere eksempler på forsøg med uddannelser i udlandet, der ikke har været profitable, hvilket har skabt negative økonomiske konsekvenser. På den baggrund vil HL være opmærksom på den fremtidige udvikling inden for området. Formanden konstaterede, at uddannelseseksport er noget, der har været kendt i mange år, men lovforslaget rejser mange spørgsmål, og især 4 er omdrejningspunktet for diskussionen. Formanden kon- 5

6 kluderede, at formandskabet udarbejder og sender REUs høringsvar på baggrund af rådets bemærkninger. Ad dagsordenens pkt. 6 Orientering om EUs godkendte strukturfondsprogrammer med fokus på erhvervsuddannelsesområdet Formanden gav ordet til Anja Solak Storgaard, Danske Regioner, der orienterede rådet om EU's godkendte strukturfondsprogram. Til rådets orientering er Anja Solak Storgaards PowerPoint-præsentation vedlagt referat af rådets møde nr. 93 den 23. januar Ejnar K. Holst, LO, understregede betydningen af at bruge pengene klogt samt at sikre, at effekterne af nye tiltag får afsmittende virkning på det samlede erhvervsuddannelsesudbud. Det er vigtigt at have en tæt dækning af det eksisterende uddannelsestilbud, og det kan være interessant at undersøge, om regionalfonds midler kan bidrage til udvikling på skolehjemsområdet. Per Påskesen, Dansk Metal, kvitterede for programmernes fokus på at få flere faglærte og konstaterede, at det er vigtigt at have fokus på muligheder og initiativer, der kan udvikle samarbejder for at kunne imødekomme bl.a. demografiske udfordringer inden for industrien. Formanden takkede Anja Solak Storgaard for sit oplæg. Ad dagsordenens pkt. 7 Forsøg med praktikpladsafhængigt taxametertilskud Formanden orienterede rådet om, at det af eud-reformaftalen fremgår, at Undervisningsministeriet i samarbejde med REU skal undersøge mulighederne for at gennemføre et forsøg med praktikpladsafhængigt taxametertilskud. Men som Undervisningsministeriet orienterede REU om på rådet møde i december 2014 har det vist sig, at den incitamentsstruktur, som blev drøftet i forbindelse med reformaftalen, ikke er hensigtsmæssig, idet den i udgangspunktet indebærer en risiko for indtægtstab for skolerne, medmindre skolerne formår at få alle elever i praktik eller beskæftigelse. På baggrund heraf spurgte formanden, om rådet har bemærkninger til det beskrevne løsningsforslag, som er godkendt af undervisningsministeren og aftalekredsen bag reformaftalen. Ejnar K. Holst, LO, påpegede at på trods af, at forsøget kan give skolerne et økonomisk incitament til at skaffe praktikpladser under forsøgsperioden, så vil økonomimodellen efterfølgende vise sig problematisk, da skolerne bliver målt på faktorer, de ikke selv har indflydelse på. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet, efterlyste, at Undervisningsministeriet havde inddraget REU i udviklingen af forsøget. Endvidere bemærkede hun, at de skoler, der befinder sig inden for brancher, hvor det er svært at skaffe praktikpladser, bliver straffet økonomisk. Det flytter ansvaret for at skaffe praktikpladser fra arbejdsmarkedsparter til skolerne, hvilket er en glidebane, da det i udgangspunktet er arbejdsmarkedets parters ansvar. Andrew Neil Jakobsen, Danske Erhvervsskoler - Lederne, spurgte, hvilke skoler der skal være med i forsøget. Undervisningsministeriet forklarede, at forsøget sendes i udbud, hvor skolerne kan tilmelde sig frivilligt. 6

7 Simon Neergaard-Holm, DA, fremhævede, at det er et forsøg på at omlægge taxameterordningen med det formål at skaffe flere praktikpladser og øge beskæftigelsen. På den baggrund understregede han, at DA støtter op om forsøget, men anerkendte også, at der er visse tekniske udfordringer, der kræver evaluering efterfølgende. Simon Neergaard-Holm bad derefter undervisningsministeriet klargøre begreberne offentlig eller privat aktør med henblik på at anskueliggøre, hvilke private aktører der er tænkt på i forbindelse med forsøgsordningen. Ministeriet svarede, at der ikke er tænkt på nogen specifikke private aktører, men at forsøget er inspireret af AMU-kurser på TUC, hvor et firma garanterer arbejde efter gennemført kursus. Martin Liebing Madsen, FTF, påpegede, at taxameterordninger, der skal øge kvaliteten, er en nedadgående spiral, hvis ikke der følger økonomiske midler med. Sådanne ordninger belønner de skoler, der i forvejen er gode til at skaffe praktikpladser, hvorimod de skoler, der klarer sig mindre godt bliver straffet økonomisk. Endvidere betyder opbygningen af forsøget, at man ikke får et retvisende billede af, hvorvidt praktikpladsafhængigt taxametertilskud er en succes eller ej, da skolerne ikke opnår en øget økonomisk gevinst ved at få alle i praktik, men blot får deres taxametertilskud. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler - Lederne, spurgte Simon Neergaard Holm, DA, hvordan forsøget kan være med til at skaffe praktikpladser. Simon Neergaard-Holm, DA, svarede, at forsøget motiverer erhvervsskolerne til at bruge flest mulige ressourcer på at skaffe praktikplader og dermed også øget beskæftigelse. Peter Amstrup pegede på, at hvis opfattelsen er, at skolerne ikke er tilstrækkelig motiverede til at få elever ud i praktik, da burde det blive inddraget i EVAs undersøgelse af praktikpladscentrene. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet, bad rådet være opmærksom på, at forsøget ikke skaffer flere praktikpladser, men omfordeler de eksisterende praktikpladser blandt eleverne. Lone Folmer Berthelsen, DI, fastslog, at det ikke er skolernes ansvar at skaffe praktikpladser. Hun henledte herefter opmærksomheden på, at der er et misforhold mellem antallet af elever skolerne kan optage på de enkelte uddannelser, og hvor der reelt set er mulighed for at få praktikpladser. Efterspørgslen på markedet er et udtryk for, hvilke faglærte der er behov for i fremtiden. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet, noterede sig, at Lone Folmer Berthelsen rejste et dimensioneringsspørgsmål og pointerede efterfølgende, at det ikke er hensigtsmæssigt at resultataflønne skolerne for at få elever i praktik, når det grundlæggende er arbejdsmarkedets parters opgave at skaffe praktikpladser. Per Påskesen, LO, oplyste, at antallet af elever i praktik i høj grad afhænger af, hvilke midler der stilles til rådighed til at formidle praktikpladser mellem elever og virksomheder. Kaj Aage Højgaard, Danske Landbrugsskoler stillede spørgsmålstegn ved, om der kunne opstå en interessekonflikt for nogle skoler, når de skal drive et praktikpladscenter samtidighed med, at de skal finde praktikpladser. Formanden noterede rådets bemærkninger, understregede, at der er tale om en forsøgsordning, og tilsluttede sig Per Påskesens udsagn om, at formidlingen skal være bedre. Ad dagsordenens pkt. 8 Høring over lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og af 7

8 lov om efterskoler og frie fagskoler (Tilskud til inklusion og specialundervisning m.v. på frie skoler m.v. og enkeltfagsprøve på frie fagskoler samt yderligere forsøgsmuligheder m.v.) Rådet havde ingen bemærkninger til udkastet til lovforslag. Ejnar K. Holst, LO, pegede på, at REU bør være opmærksom på de elever, der ikke går eller kan gå ind på et gymnasialt- eller erhvervsuddannelsesspor. Ad dagsordenens pkt. 9 Høring over udkast til bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) Rådet havde ingen bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet. Ad dagsordenens pkt. 10 Evt. 8