Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer

Transkript

1 Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer TSN-møde d. 26. november

2 Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning på sygehusene HO: Genoplivningsforsøg skal gennemføres! U: Behandlingsansvarlig læge: Vurderer og beslutter: fravalg af livsforlængende behandling, genoplivning ved hjertestop og afbrydelse af behandling. Kan besluttes at afstå fra genoplivning, men opretholde øvrig behandling. Metode: under inddragelse af patient / pårørende / øvrige involverede sundhedspersoner / livstestamente. Tidspunkt: Den lægelige beslutning skal til enhver tid være aktuel løbende evaluering skal ske! Journalføring: Ingen indikation for genoplivning ved hjertestop (Ikke koder og forkortelser) 2

3 Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning på sygehusene Det enkelte sygehus/afdeling skal sørge for skriftlige instrukser: Ansvars- og kompetenceforhold. Hvem der anses for behandlingsansvarlig læge. Beslutningsprocessen, herunder involvering af patient og pårørende. Hvilke kriterier, der skal være opfyldt. Evalueringsprocedurer, der sikrer aktuel vurdering. Involvering af sundhedspersonale med kendskab til patienten. Journalføring. 3

4 Udenfor sygehusene Livsforlængende behandling og genoplivning Situationer er ofte kendetegnet ved, at der ikke er en læge til stede. HO: Genoplivningsforsøg skal gennemføres. 2 Mulige situationer: Pludseligt hjertestop. Borger findes livløs. 4

5 Udenfor sygehusene Livsforlængende behandling og genoplivning U1: Fravalg ved umiddelbar lægelig vurdering (Kun livløs borger, der ikke skønnes at kunne genoplives.) Sygeplejefagligt/Præhospitalt personale kan indhente telefonisk beslutning fra praktiserende læge, vagtlæge, AMK-vagtcentral eller præhospital læge. 5

6 Udenfor sygehusene Livsforlængende behandling og genoplivning U2: En læge har forudgående ordineret fravalg af forsøg på genoplivning. Lægen skal inddrage borgeren i sine overvejelser. Det sygeplejefaglige personale skal som led i pleje og behandling løbende informere og inddrage borgeren. 6

7 Udenfor sygehusene Livsforlængende behandling og genoplivning U3: Sygeplejefagligt / præhospitalt personale kan konstatere død. Dødens indtræden er åbenbar, f.eks. Forrådnelse eller uforenelighed med liv. Andre situationer: Andre til stede på bopælen, f.eks. Pårørende og døden er forventelig af lægelige grunde. Alene i hjemmet og patient i terminalpleje. Forudsætning: tilstrækkelige oplysninger i patientjournalen, herunder behandlingsansvarlig læges vurdering. Efterfølgende ligsyn. 7

8 Udenfor sygehusene Livsforlængende behandling og genoplivning U4: Habil borger, der i det aktuelle behandlingsforløb har afvist forsøg på genoplivning. Behandlingsansvarlig læge vurderer om borgeren kan anses for habil og kan overskue konsekvenserne af sin beslutning. Oplysninger skal videregives skriftligt til det relevante sygeplejefaglige / præhospitale personale. Gælder kun i den aktuelle situation: Tidsperioden er ikke afgørende. Det handler om, hvorvidt borgerens samlede situation har ændret sig væsentligt. 8

9 Udenfor sygehusene Livsforlængende behandling og genoplivning U5: Der er oprettet livstestamente. a. Uafvendeligt døende (bindende) b. Svær invaliditet, hvor borger varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt (vejledende) MEN det er en lægelig vurdering, der afgør om borgeren befinder sig i en situation, som er omfattet af livstestamentet. 9

10 Udenfor sygehusene Livsforlængende behandling og genoplivning Konklusion: Ved tvivl om U1-U5 skal der altid tilkaldes hjælp og iværksættes genoplivningsforsøg. D.v.s. i alle tilfælde, hvor en læge ikke har taget aktuel stilling. 10

11 Behandlingsansvarlig læge Hvem? HO: Praktiserende læge U1: Akut lægelig vurdering. U2: Anden læge, som aktuelt har borgeren i behandling er nærmere til at foretage denne vurdering. U3: Delt behandlingsansvar Patient følges i ambulatorium / palliativt team. Koordinering af behandlingsansvar skal ske. Praktiserende læge er ansvarlig for at aftale indgås. 11

12 Behandlingsansvarlig læge Pligter? Gennemføre vurderingen - Beslutning kan kun træffes på baggrund af: En aktuel og dækkende undersøgelse af borgeren. Et aktuelt kendskab til borgerens helbredsmæssige situation. Videregive sin beslutning til hjemmesygeplejen, plejecentret samt præhospitalt personale. (Ledelsesmæssigt ansvar, at beslutningen er kendt.) Form: Skriftligt. I akutte situationer mundtligt med skriftlig opfølgning. Aktuel beslutning: Beslutning bør ikke træffes under akutte omstændigheder ofte læge med manglende kendskab til borgeren. Løbende evaluering ved væsentlige ændringer. 12

13 Samarbejde mellem sygeplejen og praksislægen Forudsætning for forudgående fravalg: At den behandlingsansvarlige læge får information om væsentlige ændringer hos borgeren. Sygeplejefagligt personales pligter: Løbende observation. Videreformidling af borgerens tilkendegivelser. Kontakt til praksislægen når det er relevant: Tidspunkt afhænger af konkret vurdering, f.eks. uafvendeligt døende eller kritisk sygdom. Kontakt ved væsentlige forbedringer, der kan ændre en beslutning. Praksislægens pligter: Informere om, hvornår sygeplejen skal kontakte lægen med henblik på genvurdering. 13

14 Samarbejde mellem sygehuslæge og praksislæge Delt behandlingsansvar Patient følges i ambulatorium / palliativt team. Koordinering af behandlingsansvar skal ske. Praktiserende læge er ansvarlig for at aftale indgås. Begrænsninger under indlæggelse: Udskrivende læge tilkendegiver aktuel vurdering i epikrise. Praksislæge inddrager dette i sin efterfølgende vurdering. 14

15 Journalføring Sygeplejen/præhospitalet Minimum: Henvendelser til lægen med henblik på vurdering/genvurdering, herunder begrundelse for henvendelsen. Svar fra lægelig side på anmodninger. Beslutninger skal placeres tydeligt og lettilgængeligt i journalen. 15

16 Journalføring Behandlingsansvarlig læge Beslutning om fravalg: Den aktuelle vurdering og grundlaget herfor. Den præcise angivelse af beslutning om fravalg og omfang. Samtaler med borgeren/pårørende information og tilkendegivelser. Løbende evaluering af trufne beslutninger. Aktuel beslutning om afbrydelse af påbegyndt behandling med begrundelse. Oplysninger om livstestamente. Habil borgers ønske: Tilsvarende pligter. 16

17 Instrukser sygeplejen og præhospitalet Ledelsen i sygeplejen/præhospitalet skal sørge for, at der er skriftlige instrukser: Ansvars og kompetenceforhold. Hvem er i den konkrete sammenhæng behandlingsansvarlig læge. (jf. delt behandlingsansvar i visse sammenhænge.) Ansvaret for sygeplejefagligt personale i forhold til kontakt med behandlingsansvarlig læge. Inddragelse af borger og pårørende forud for kontakt med behandlingsansvarlig læge. Journalføring foreskrevne pligter. 17

18 Konkrete eksempler Regler og etiske dilemmaer En terminalt kræftsyg patient fra Onkologisk afd, sendes med transport hjem efter endt behandling og får hjertestop i ambulancen, hvordan håndteres denne situation? En ældre borger på plejehjem, der har en alvorlig lidelse udvikler lungebetændelse og indlægges om natten i akutafdelingen, er det godt/nødvendigt for borgeren? En alvorlig syg patient udskrives til plejehjem, men er så syg, at der er risiko for at dø i ambulancen hjem, hvordan håndteres den situation? Ældre borgere hjemsendes med ilt, IV-væske og IVantibiotika, men meldes som døende. Hvad betyder det? 18

19 Konkrete eksempler Regler og etiske dilemmaer Tilkendegivelse på ledermøde: Hvis en borger på sygehuset har fået ordineret ingen genoplivning ved hjertestop er denne ordination ikke gældende i plejebolig/eget hjem når borgeren bliver udskrevet. Dvs. at personalet i princippet skal genoplive en borger, der netop er udskrevet, da det ikke altid er muligt at få fat i egen læge fordi borgere udskrives på alle tidspunkter af døgnet/weekend. Er det korrekt? 19

20 Konkrete eksempler Regler og etiske dilemmaer Fortolkning af vejledning og instrukser: I nogle tilfælde har vi oplevet, at en læge fra sygehuset gerne vil tage stilling til ingen genoplivning ved hjertestop i eget hjem. Det er et problem, at vejledningen tolkes forskelligt af sygehusets læger. Vi tænker at der er behov for en drøftelse af, hvilke situationer og borgere/patienter, der konkret er omfattet i afsnit 2.2 Behandlingsansvarlig læge. 20

21 Konkrete eksempler Regler og etiske dilemmaer Eks.: Overlevering: Ingen udskrivelsespapirer præhospitalt personale afleverer: Skal ikke genoplives under transport. Hvad betyder det? Vikar i plejen formår ikke at ringe til sygehuset og opklare den videre behandling. Senere udskrivelsespapirer opklarer ikke problemet: Borgeren er udskrevet. Ved kontakt til sygehuset og eftersendelse opklares, at borgeren skulle fortsætte antibiotisk behandling, der nu har været afbrudt. Hvad burde man evt. gøre efterfølgende? Udskrivelse: Dement og kompleks borger flyttes om natten!? Er det hensigtsmæssigt? 21

22 Konkrete eksempler Regler og etiske dilemmaer Eks. Notat vedr. beboer på plejecenter Borger med livskvalitet forværres og sendes på sygehuset via kontakt til egen læge. Overlevering: Sygehuset meddeler udskrivelse til terminal pleje: Væskebehandling, madras, ilt og antibiotika. Skriftlig lægelig vurdering vedr. genoplivning afvises ikke sygehusets opgave. Hvad har de involverede pligt til? Udskrivelse: Formål med hjemsendelse drøftes Behandling og hjemsendelse fastholdes. Begrundelse: død straks eller efter 1 uge. Er det hensigtsmæssigt? Egen læge kontaktes: Ferie vikaren kender ikke patienten eller forløbet og vil derfor ikke tage stilling Hvad har han pligt til? Sygehuset kontaktes igen: Behov for skriftlig vurdering tilkendegiver mundtligt, at man har vurderet, at genoplivning ikke skal ske. Dette noteres. Hvad betyder det? 22

23 Konklusion Hvad kan vi konkludere ud fra reglerne og drøftelsen af de indsendte dilemmaer? Om behandlingsansvarlig læge og pligter? Om plejepersonalets pligter? Om ledelsesansvaret? Hvad mangler vi i det tværsektorielle samarbejde på området? 23