Årsrapport 2009 SUNDs ph.d.-skole. Copenhagen Graduate School of Health Sciences

Transkript

1 Årsrapport 2009 SUNDs ph.d.-skole Copenhagen Graduate School of Health Sciences

2 SUNDs ph.d.-skole Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Blegdamsvej 3B DK-2200 København N @sund.ku.dk Årsberetning 2009 Udgivet af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Design: Signs & Wonders Tryk: Repro Centret, Københavns Universitet 2

3 Forord Denne årsrapport er den tredje fra SUNDs ph.d.-skole, Copenhagen Graduate School of Health Sciences. Den har som formål at give ph.d.-skolens mange samarbejdspartnere indblik i ph.d.-skolens aktiviteter i Rapporten indeholder studiemæssige nøgletal, en redegørelse for ph.d.-skolens fokusområder i 2009 samt rids over emner, der vil have ph.d.-skolens bevågenhed det kommende år. Ph.d.-skolen blev etableret 30. april 2007 med det formål at optimere den organisatoriske ramme og løfte de store udfordringer, som den sundhedsvidenskabelige ph.d.- uddannelse i Øst-Danmark står overfor: at samfundet forventer, at der uddannes flere sundhedsvidenskabelige ph.d.er, samtidig med at kvaliteten i forskeruddannelsen styrkes og internationaliseringen øges. Ph.d.-skolens strategi kan findes på hjemmesiden, ligesom også de 2 tidligere årsrapporter fra ph.d.-skolen kan findes her: Det er ph.d.-skolens mål at en ph.d.-grad fra SUND skal være kendetegnet ved at den ph.d.-uddannede som led i sin forskeruddannelse har gennemført sundhedsvidenskabelig forskning af høj kvalitet på internationalt niveau og hermed erhvervet forskningskompetencer, der efterspørges af omverden. De organisatoriske rammer for ph.d.-skolen er nu etableret, og ph.d.-skolen befinder sig i en konsolideringsfase, hvor fokus er på implementeringen af målsætningerne. SUNDs ph.d.-skole har for at holde indskrivningstakten samt fastholde det uddannelsesmæssige niveau opstillet en række målsætninger for Målsætningerne tilstræber øget konkurrence i rekrutteringen samt forskellige initiativer, der har som formål at sikre kvaliteten i ph.d.-uddannelsen. Dekanatet, ph.d.-administrationen og jeg selv glæder os til at tage fat på disse udfordringer i et fortsat godt samarbejde med SUNDs mange forskere og forskningsmiljøer. God læselyst Jørgen Vinten Ph.d.-skoleleder April

4 Udvalgt studiestatistik for 2009 Studiestatistikken i årsrapporten er baseret på dataudtræk fra KUs studieadministrative system for perioden 1. januar december Det sidste år har været præget af vækst i såvel antallet af ph.d.-studerende, antallet af nye ph.d.- studerende og antallet af afsluttede forløb. Udviklingen fra 2003, der er referenceåret i universitetets udviklingskontrakt med Universitets- og Bygningsstyrelsen, kan ses af nedenstående tabel. Denne udvikling forventes at fortsætte i de kommende år som en konsekvens af udviklingskontrakten. I 2009 blev der indskrevet 281 ph.d.-studerende. Af disse er 2/3 kvinder, hvilket er en stigning i.f.t. tidligere års mere ligelige kønsfordeling. Godt halvdelen af de nyindskrevne ph.d.-studerende har en anden adgangsgivende eksamen end medicin (53,5% i 2009 mod 51% i 2008), hvilket kan Udvikling i antallet af ph.d.-studerende, antallet af nye ph.d.-studerende samt afsluttede forløb Antallet af ph.d.-studerende ved årets udgang (inkl. ph.d.-studerende på orlov) Antal nyindskrivninger fra 1. januar til 31. december Antal ph.d.-grader Note: tallene er for perioden 1. januar december Gennemsnitlig studietid for SUNDs ph.d.-studerende sammenlignet med resten af KU KU SUND KU SUND KU SUND Fra indskrivning til indlevering af afhandling 3,75 3,43 3,57 3,51 3,54 3,55 Fra indskrivning til gradstildeling 4,13 4,14 4,1 4,11 4,05 4,16 Note: tallene er for perioden 1. oktober september og er ikke korrigeret for barsel, deltid, orlov og sygdom 4

5 sammenholdes med, at ca. halvdelen af de kandidater, som fakultetet uddanner, er cand.med.er. Derudover kan nævnes, at 37,5% af de nye ph.d.- studerende har deres kandidatuddannelse fra en anden uddannelsesinstitution end Københavns Universitet. Det tilsvarende tal for 2008 var 31%. Den betydelige mobilitet omfatter ph.d.-studerende med ikke-dansk statsborgerskab, som udgør over 10% af nyindskrivningerne i Københavns Universitet udarbejder årligt en statistik over bl.a. den gennemsnitlige studietid for de ph.d.-studerende. SUNDs placering i.f.t. gennemsnittet for KU kan ses på modsatstående side. Ph.d.-skolen er også rammen for uddannelsen af fakultetets forskningsårsstuderende. Ved udgangen af 2009 var der registreret 84 forskningsårsstuderende, hvilket er en stigning i forhold til året før. Fordeling af nyindskrivninger i 2009 på institutter, opdelt på klinik og præklinik BRIC 2,1% Proteincentret 2,8% Odontologisk Institut 0,4% Retsmedicinsk Institut 0,7% Institut for Neurovidenskab og Farmakologi 3,9% Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi 6,8% Institut for Diagnostiske Fag 6,4% Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri 7,9% Institut for Folkesundhedsvidenskab 11,1% Nyind skrivninger på præklinik 45,6% Nyind skrivninger på klinik 54,4% Institut for Kirurgi og Intern Medicin 20,7% Institut for Cellulær og Molekylær Medicin 3,6% Biomedicinsk Institut 13,6% Afdeling for Eksperimentel Medicin 0,4% Institut for Neuro- og Sansefag 9,6% Institut for Ortopædi og Intern Medicin 10,0% 5

6 Fokusområde i 2009: Rekruttering og prægraduat forskningsår Kravet om markant vækst i indskrivningen af ph.d.- studerende stiller selvsagt øgede krav til finansiering af forløbene. Det er i en vækstperiode særlig vigtigt samtidig at fastholde kvaliteten af uddannelsen. En forudsætning for kvalitet er konkurrence blandt de kandidater, der indskrives, da denne i sig selv øger faglighed og motivation. For at øge konkurrencen ved rekruttering til ph.d.- uddannelsen har ph.d.-skolen haft fokus på at øge tilgangen til det prægraduate forskningsår, da dette udgør en naturlig overgang mellem de prægraduate uddannelser og ph.d.-studiet. Året kan implementeres i medicin- og odontologistudiet og giver de studerende indenfor disse ikke-specialebærende professionsuddannelser mulighed for at prøve kræfter med op til ét års forskningstræning, hvilket kvalificerer dem i deres videre karrierevalg. Forløbene finansieres typisk af eksterne scholar stipendier og foregår primært på de kliniske institutter (68%). Ph.d.-skolen har støttet kongres afholdelse i regi af Selskab for medicinsk Studenterforskning, og på fakultetets årlige karrieredag for de prægraduate studerende søgte ph.d.-skolen at tiltrække opmærksomhed til de karrieremulig heder, der ligger i at fortsætte direkte fra et kandidatstudium til et ph.d.-studium. Disse initiativer er blevet fulgt op af en ny stipendieform, Karriere stipendier, som kan søges af studerende, der endnu ikke har afsluttet deres kandidatuddannelse, og som ønsker at fortsætte direkte i et ph.d.-studium. Yderligere information om ordningen kan findes på: Ved udgangen af 2009 var 84 prægraduate studerende tilknyttet ordningen. Deres fordeling mellem præklinik og klinik fremgår af nedenstående graf. En effekt af ordningen, som især bruges af de kliniske institutter, kunne være den relativt hårdere konkurrence om de kliniske stipendier i forhold til de prækliniske stipendier i forbindelse med uddelingen af stipendier (se succesrater på side 7). En øget interesse for forskeruddannelse i fakultetets kliniske område kunne også ligge bag udviklingen i fordelingen af ph.d.-studerende mellem klinik og præklinik, se figuren nedenfor. Også fremadrettet vil SUND have fokus på rekruttering i samarbejde med de prægraduate uddannelser. Muligheden for at kombinere kliniske såvel som prækliniske karriereveje med forskeruddannelsen vil være et af SUNDs fokusområder i Udviklingen i fordeling af nyindskrivninger på prækliniske og kliniske institutter for perioden % Præ-klinisk Klinisk 6

7 Fokusområde i 2009: Stipendiepolitik og stipendiefinansiering Ph.d.-skolen har i 2009 udviklet en proaktiv stipendiepolitik. Udgangspunktet for denne er det fortsat stigende krav om øget optag på studiet, samtidig med at kun en mindre del af disse forløb kan finansieres af fakultetets midler. Udviklingen i finansiering af nyindskrivninger i perioden Succesrater for ansøgere til SUNDs prækliniske og kliniske stipendier samt karrierestipendier Forår Efterår Prækliniske stipendier 14% 22% Kliniske stipendier 9% 14% Karrierestipendier 25% 40% Fusionsstipendier 50% Ekstern finansiering Samfinansierede stipendier Fuldt fakultetsfinansierede stipendier 200 Resultatet er en politik, hvor der afsættes midler til et antal fuldt fakultetsfinansierede prækliniske og kliniske ordinære stipendier, der bedømmes alene efter kvalitet i Fakultetets Forskningsstrategiske Udvalg, typisk i hård konkurrence. Derudover er der i 2009 blevet uddelt to nye stipendietyper, Karrierestipendier, der er et tilsagn til prægraduate studerende om at blive ph.d.-stipendiat direkte efter bestået kandidateksamen, samt Fusionsstipendier, der fremmer samarbejdet mellem KUs fakulteter. Konkurrencen om disse stipendietyper kan ses af denne tabel: Herudover har fakultetet givet delvis finansiering til stipendier i forskellige områder, som selv har kunnet supplere finansieringen op til fulde stipendier med midler fra forskellige kilder, heriblandt midler fra Forsknings- og Innovationsstyrlesen, uddelt efter ansøgning fra forskeruddannelsesprogrammerne. Succesraten for ansøgere til disse stipendier var gennemsnitlig 55%. Den politiske satsning på forskning finansieret via globaliseringspuljen medførte en vækst i fakultetets bevilling til ph.d.-stipendier til 37 mio. kr. i 2009; denne bevilling finansierer delvis det øgede optag. Bevillingen stiger yderligere i 2010 og fastholdes derefter i 2011 og Med henblik på at sikre yderligere midler til SUNDs forskeruddannelse ansøgte ph.d.-skolen i foråret 2009 Forsknings- og Innovationsstyrelsen om henholdsvis mobilitets- og samarbejdsstipendier. Disse blev uddelt i konkurrence, og SUNDs ph.d.-skole blev tildelt 20 mobilitetsstipendier og 4 samarbejdsstipendier. 7

8 09 Velgennemførte studieforløb er ligeledes en vigtig Fokusområde i 2009: Kvalitet i ph.d.-uddannelsen Med det formål at få fokus på kvalitetsbegrebet arrangerede ph.d.-skolen en temadag om kvalitet, der blev afholdt i september 2009 med bidrag fra en række førende danske og internationale eksperter. Arrangementet var en stor succes og gav en god baggrund for arbejdet med kvalitet i ph.d.- uddannelsen. Forskeruddannelsesprogrammerne (FP erne) er en vigtig del af ph.d.-skolens bestræbelser på at sikre god kvalitet i ph.d.-uddannelsen. Udarbejdelse af en incitamentsstruktur, der sikrer stabile vilkår for SUNDs FP er, har derfor været en af ph.d.-skolens store opgaver i Den nye struktur vil blive gennemført i parameter for kvalitet i ph.d.-uddannelsen, og ph.d.-skolen har derfor udarbejdet en analyse af frafald under studiet samt årsagerne til dette. Analysen har vist, at frafaldet hos en årgang indskrevne ph.d.-studerende efter 4 års studier fast ligger på 5-10%. Med det formål at forbedre studiemiljøet udbyder ph.d.-skolen nu et kursus i hvad den ph.d.-studerende kan forvente af sin vejleder. Dette vil blive fulgt op af et kursus for vejledergruppen, ligesom SUNDs ph.d.-skole indgår i et projekt på tværs af Københavns Universitet, hvor der sættes fokus på god vejledning. Der udbydes fortsat, som et supplement til de fagspecifikke kurser, en række generiske kurser i bl.a. litteratursøgning, formidling m.v., og som noget nyt i 2009 er der åbnet for, at SUNDs ph.d.-studerende gratis kan deltage i generiske kurser på KUs øvrige 7 ph.d.-skoler. Alle ph.d.-skolens kurser kan findes på hjemmesiden: Årsagerne til frafaldet er mangeartede og varierer fra succes-historier, hvor den ph.d.-studerende vælger at blive udskrevet for f.eks. efterfølgende at indlevere en doktordisputats, til mindre positive årsager som stor divergens i forventningerne til arbejdstid og omfanget af faglig støtte eller uafklarede forhold omkring studiet m.h.t. sikring af løn og projekt. Årsagerne til frafald er et område, der har ph.d.-skolens fremadrettede bevågenhed. 8

9 Fremtiden... Ph.d.-skolens aktiviteter bliver delvist styret af udviklingskontrakterne mellem Københavns Universitet og Universitets- og Bygningsstyrelsen. Måltallene i udviklingskontrakten og antallet af realiserede nyindskrivninger kan ses af nedenstående tabel: Måltal og antal nyindskrivninger i perioden Måltal Nyindskrivninger Ph.d.-skolen vil ligeledes fortsætte arbejdet med at skabe den bedst mulige ph.d.-uddannelse. Dette sker bl.a. på følgende vis: Understøtte de nuværende forskeruddannelsesprogrammernes virke og etablere nye temabaserede forskeruddannelsesprogrammer. Udvide udbuddet af ph.d.-kurser, herunder såvel forskningsmetodologiske kurser som fagspecialiserede kurser. Målrettet evaluering og kvalitetssikring af ph.d.- uddannelsen. Vi håber, at indskrivningstakten efter 2010 kan fastholdes på det nuværende niveau, og at niveauet for kvalitet i uddannelsen vil kunne forøges. I 2010 vil ph.d.-skolen fortsætte arbejdet med at tiltrække kvalificerede ph.d.-studerende, ekstern finansiering samt at udbygge den nødvendige infrastruktur. Dette sker bl.a. på følgende vis: Proaktiv stipendiepolitik med to stipendierunder, hvor der kan søges fuldt finansierede stipendier samt medfinansieringstilsagn til eksternt finansierede projekter samt karrierestipendier. Der sættes fokus på nye rekrutteringsmuligheder samt på erhvervs-ph.d.-ordningen. Også mulighederne for nationalt og internationalt samarbejde vil være i fokus. 9

10 0Råd og udvalg i ph.d.-skolen Ph.d.-udvalget Aftagerpanel VIP-medlemmer: Jørgen Vinten (formand) Mogens Holst Nissen Finn Diderichsen Christian Krarup Anne Marie Lynge Pedersen Ph.d.-studerende: Veronica Hulstrøm Troels Hammer Kirstine Moll Harboe Carsten Hjortshøj Azam Bakhshendeh Aftagerpanelets opgave er gennem dialog med fakultetet at rådgive i spørgsmål om ph.d.-uddannelsens kvalitet og relevans for samfundet samt at komme med indspil til ph.d.-skolens strategiske udvikling. Eksterne medlemmer af panelet er: Koncerndirektør Jens Chr. Sørensen, Region Hovedstaden Kvalitetsdirektør Lars Onsberg Henriksen, Region Sjælland Adm. direktør Kirsten Drejer, Symphogen A/S Forskningschef Børge Diderichsen, Novo Nordisk A/S Adm. direktør Kim Høgh, Scion-DTU Ph.d.-udvalget pr * VIP-medlemmer*: Jørgen Vinten (formand) Mogens Holst Nissen Finn Diderichsen Christian Krarup Anne Marie Lynge Pedersen Ph.d.-studerende: Mette Kirstine Keller Helene Nordahl Jensen Kirstine Moll Harboe Morten Hansen Dan Ploug Christensen (supp.) *: der er nyvalg blandt de studerende hvert år, mens VIP-medlemmerne vælges for 2 år. Koordinatorudvalget Koordinatorudvalgets formål er at udgøre rammerne for ph.d.-skoleledelsens dialog med koordinatorerne samt for erfaringsudveksling mellem koordinatorerne. Samtlige koordinatorer er repræsenteret i udvalget. Udvalgets aktuelle sammensætning kan findes på under ph.d.-skolen. Forskeruddannelsesstrategisk Udvalg Formålet med udvalget er at udgøre rammerne for ph.d.-skoleledelsens dialog med lederne af fakultetets forskeruddannelsesprogrammer med henblik på i samarbejde at skabe de bedste rammer for fakultetets forskeruddannelse. Derudover fungerer udvalget som et forum for erfaringsudveksling og samarbejde, og samtlige programledere er derfor repræsenteret i Forskeruddannelsesstrategisk Udvalg. Den aktuelle sammensætning kan findes på under ph.d.-skolen. 10

11 Ph.d.-skolens opbygning Dekanat Ph.d.-administration Ph.d.-skoleleder Forskeruddannelsesprogrammer Ph.d.-studerende Institutter 11

12 Copenhagen Graduate School of Health Sciences Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Blegdamsvej 3B 2200 København N. Tlf.: Henvendelser til ph.d.-skolens ledelse: Henvendelse til ph.d.-administrationen: