Sundhedsberetning for Færøerne Heilsulýsing Landslæknans

Transkript

1 ISSN Sundhedsberetning for Færøerne Heilsulýsing Landslæknans Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report from the Chief Medical Officer in the Faroes 1

2 Sundhedsberetning for Færøerne Heilsulýsing Landslæknans Tórshavn August

3 Titel: Sundhedsberetning for Færøerne Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen Medical Report from the Chief Medical Officer in the Faroes Udgiver: Landslægen på Færøerne, Tórshavn 2013 Chief Medical Officer Embedslægeinstitutionen for Færøerne Sigmundargøta 5 Postboks 9 FO-110 Tórshavn Faroe Islands TLF FAX foe@sst.dk Hjemmeside: Personale: Fire personer er ansatte hos Landslægen på Færøerne: Høgni Debes Joensen, landslæge Lona P. Johansen, kontorfuldmægtig Liljan Midjord, kontorfunktionær Bjarnhild Patursson, kontorfunktionær Desuden er sygeplejerske Sonja Aasted tilknyttet Landslægeembedet, idet hun efter aftale med Almannaverkið (Færøernes Primary care services) tager sig af plejehjemsog andre institutionstilsyn på Færøerne. Forsiden: Billedet på forsiden viser Landslæknahúsini (Landslægens hus), som blev opført for 100 år siden. Årstallet 1913 skimtes på facaden. Amtslægerne, senere landslægerne har haft deres kontorer i huset i alle årene. Billedet er taget af Dánial Johansen. 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LANDSLÆGEEMBEDET Nævn og udvalg Nordisk Ministerråds styregruppe og projektgruppe FOLKETALLET, LEVENDEFØDTE OG DØDE Dødsfaldene fordelt over årets måneder for henholdsvis mænd og kvinder FØDSELSSTATISTIK Fødselsoverskud Levendefødte børn Antal fødsler på Færøerne set i forhold til moderens gennemsnitsalder fordelt efter paritet for året Antal børn født af mødre under 20 år i 2012 fordelt efter område Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Rygere i % blandt gravide ved første undersøgelse hos jordemoder i Dødfødte børn og dødfødselshyppighed Gennemsnitsvægt efter område, alle børn født i Gennemsnitsvægt efter område, enkeltfødte, levendefødte Højeste fødselsvægt Fødselsvægt i forhold til om moderen er ryger eller ikke ryger Statistik angående tvillinger, født i Apcarscore ved 1. og 5. minut, fordelt efter gestationsalder, fødselsmåde, samt hos børn født af ikke/rygende mødre Børn født uden for ægteskab Bor moderen sammen med barnets far Sygehusfødsler Antal fødsler med kejsersnit Antal kejsersnit udført på de 3 færøske hospitaler Fødsler 2012 fordelt efter moderens alder på fødselstidspunktet Fødsler 2012, fordelt efter faderens alder på fødselstidspunktet Gestationsalder (svangerskabslængde) Enkeltfødte, levendefødte 2012 fordelt efter svangerskabslængde og fødselsvægt Alle levendefødte fordelt efter fødselsvægt Børn født fordelt efter moders bopæl (inkl. børn født på Færøerne af mødre med bopæl udenfor Færøerne) Dødfødselshyppigheden i de nordiske lande Dødfødselshyppigheden (pr.1000 fødte) i de nordiske lande Døde pr levendefødte i de nordiske lande i den første leveuge Perinatal dødelighed Spædbørnsdødelighed (døde pr levendefødte i alt under 1 år) Vuggedød (SIDS) i perioden 1960 til FØDEPLANUDVALGET ABORTINDGREB Antal provokerede aborter på Færøerne fordelt efter kvindens alder Antal provokerede aborter i de nordiske lande fordelt efter kvindens alder STERILISATIONER Møder i Sterilisationsnævnet Tallene for imødekomne ansøgninger DØDELIGHED Antal færinger, der døde i Spædbørnsdødelighed Dødfødte Middellevetiden i de nordiske lande Forventet middellevetid for Færøerne Dødsårsager for færinger

5 8. RETSMEDICIN Ulykkestilfælde Forgiftning Nedstyrtning og fald Drukning Selvmord Drab Naturlig død Uoplyst dødsmåde Retslægelige obduktioner SMITSOMME SYGDOMME, EPIDEMIER M.V Syfilis og Gonoré Klamydia HIV og AIDS Pandemigruppen Meningitis Ornithosis (nátasjúka) Kighoste Botulisme Salmonella VTEC Hepatitis MRSA Tuberkulose MILJØMEDICIN Kirkegårde Virksomheder INSTITUTIONER FOR BØRN Antal børn i pasningsordninger i henholdsvis hele landet og i Tórshavn Antal pædagoger, pædagogmedhjælpere og andet personale PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJE, PSYKIATRI- OG HANDIKAP-OMRÅDET Tilsyn Oversigt over alderdoms-plejehjem, og bofællesskaber m.m. for ældre pr. 6. marts Oversigt over institutioner, bofællesskaber samt aflastningsordningar for psykisk syge og udviklingshæmmede pr. 6. marts Sager vedrørende tvang i psykiatrien Sager vedrørende patienters retsstilling SUNDHEDSPERSONALE Sygehuspersonale i Kommunelæger og tandlæger Apoteksvæsenet Registreringsnævnet KLAGER OVER AUTORISERET SUNDHEDSPERSONALE FOLKEHELSE SUNDHEDSOPLYSNING Overvægt Rygere Alkohol De unges stofmisbrug HELBREDSBEDØMMELSER IKKE INDREGISTRERET MEDICIN RETSLIG VIRKSOMHED Retslægelige ligsyn Kørekortsager Sager vedrørende avlingstidsbestemmelse Ligpas

6 Bilag 1: Uddrag af Landslægens præsentation (vedr. Ny færøsk helseplan) i forbindelse med Nordisk Medicinaldirektørmøde i København i august Bilag 2: Uddrag af Landslægens præsentation (vedr. Pertussis på Færøerne) i forbindelse med Nordisk Medicinaldirektørmøde i København i august

7 1. LANDSLÆGEEMBEDET Landslægeembedet er en statslig institution under Sundhedsministeriet i Danmark og hører i faglig henseende under Sundhedsstyrelsen. Til embedet er der ud over landslægen knyttet 3 deltidsansatte kontorfunktionærer (sekretærer). Landslægen fungerer som rådgiver for statslige myndigheder samt Færøernes Landsstyre og de kommunale myndigheder i lægelige, hygiejniske, miljømæssige og socialmedicinske forhold. Landslægeembedet fører på Sundhedsstyrelsens vegne tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, der udøves på Færøerne af autoriseret sundhedspersonale (læger, sygeplejersker, jordemødre, m.fl.). Landslægen yder bistand til rets- og politimyndighederne i retsmedicinske og lignende sager. Desuden udarbejder landslægen årlige sundhedsberetninger for Færøerne. Ud over sundhedssektoren præsenteres nogle data fra socialområdet Nævn og udvalg Landslægen er blandt andet medlem af Færøernes Sterilisationsnævn, Færøernes epidemikommission, Registreringsnævnet vedr. farmaceutiske specialiteter på Færøerne, Redaktionskomiteen for Helsestatistikken for de nordiske lande, Den færøske pandemigruppe, Fødeplanudvalget, Følgegruppen vedr. kræftsygdomme, Styregruppen vedr. kræftsygdomme, Følgegruppen vedr. færdselssikkerhedsstatistik, MRSA-gruppen, Svalbardgruppen (Nordisk helseberedskabsgruppe), Færøernes Beredskabsråd samt Fonden af 1989 for sociale formål på Færøerne Nordisk Ministerråds styregruppe og projektgruppe Landslægen var i perioden det færøske sundhedsministeriums repræsentant i Nordisk ministerråds styregruppe for kvalitetsmålingsprojekter i sundhedsvæsenet samt ministerrådets arbejdsgruppe vedr. sygdomsspecifikke og generiske kvalitetsindikatorer. Resultatet af gruppernes arbejde præsenteredes i 2010 og 2011 i publikationerne Nordisk kvalitetsmåling i sundhedsvæsenet samt Kvalitetsmåling i psykiatrien i de nordiske lande 7

8 2. FOLKETALLET, LEVENDEFØDTE OG DØDE Folketallet jf. Hagstovu Føroya var pr. 1. januar januar 2012 var det Efter jordemødrenes og præsternes indberetninger var fordelingen af levendefødte og døde som følger: Levendefødte 619 Døde Dødsfaldene fordelt over årets måneder for henholdsvis mænd og kvinder Mænd Kvinder Tilsammen Mænd Kvinder Tilsammen Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Hele året

9 3. FØDSELSSTATISTIK De skematiske uddrag af fødselsanmeldelserne viser, at jordemødrene i 2012 betjente 609 fødende kvinder, der fødte 620 børn, hvoraf 619 var levendefødte. Af disse var der 11 par tvillinger Fødselsoverskud Fødselsoverskuddet i 2012 (levendefødte minus døde) var 221 Bevægelsen af dette tal har i de senere år været følgende: År Antal Levendefødte børn Ifølge fødselsanmeldelserne og sognepræsternes indberetning fødtes der i 2012 på hele Færøerne 619 levende børn, 329 drenge og 290 piger. 12 af de levendefødte børns mødre havde bopæl udenfor Færøerne. Herudover fødtes 2 børn på Rigshospitalet, hvor moderen havde fast bopæl på Færøerne. Antallet af levendefødte børn har i de senere år været som følger: År Antal levendefødte

10 Levendefødte gennemsnitlig for en 5 årig periode: Levendefødte gennemsnitlig Antal fødsler på Færøerne set i forhold til moderens gennemsnitsalder fordelt efter paritet for året 2012 I tabellen nedenfor ses, at gennemsnitsalderen for de færøske førstegangsfødende er 25,9. Det vil sige, at færøske kvinder i gennemsnit er 3 år yngre end danske kvinder, når de føder deres første barn Gennemsnitsalderen for alle fødende kvinder på Færøerne er 32,2, medens det tilsvarende tal for Danmark er 30,9. Færøerne 2012 Danmark 2012 Paritet Antal fødsler Pct. af alle Moderens gennemsnitsalder Antal fødsler Pct. af alle Moderens gennemsnitsalder fødsler fødsler 1.gangsfødende ,1 25, ,3 29,1 2.gangsfødende ,6 29, ,4 31,7 3.gangsfødende ,3 33, ,8 33,8 4.gangsfødende 40 6,4 35, ,0 35,1 5.+gangsfødende 21 3,4 36, ,4 36,5 Paritet uoplyst 1 0,2 32, ,9 28,4 I alt , ,0 30,9 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse, Landslægen og Sundhedsstyrelsen 10

11 3.4. Antal børn født af mødre under 20 år i 2012 fordelt efter område I 2012 fødtes 21 børn af mødre, som var mellem 15 og 19 år. Den geografiske fordeling ses af nedenstående diagram. 9 af de unge mødre boede i hovedstaden, 3 på Eysturoy, 2 på Streymoy foruden hovedstaden. På Suðuroy, Norðoyar, Vágoy og Sandoy hhv. 2,2,1 og 2. Antal børn født af teenager- mødre, fordelt efter område Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Rygere i % blandt gravide ved første undersøgelse hos jordemoder i 2012 Antallet af rygere blandt de gravide i 2012 var 81 af 620. Det svarer til 13,1 %, medens der var tale om 14,8 % i 2011, og tallet har således været faldende Dødfødte børn og dødfødselshyppighed Antallet af dødfødte i 2012 var 1. Med tallene 619 levendefødte og 1 dødfødt fås en dødfødselshyppighed 1,6. Dødfødselshyppigheden på Færøerne har gennem de senere år været: År År , , , , , , , , , , , , , , , ,5 11

12 3.7. Gennemsnitsvægt efter område, alle børn født i 2012 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 3.8 Gennemsnitsvægt efter område, enkeltfødte, levendefødte 2012 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 12

13 3.9. Højeste fødselsvægt Højeste fødselsvæg i 2012 var 5760 g (en dreng). Tallene har siden 2005 været følgende: År Vægt (g) Køn Fødested M Landssygehuset K Landssygehuset M Landssygehuset K Landssygehuset M Landssygehuset M Klaksvig Sygehus M Klaksvig Sygehus M Landssygehuset Fødselsvægt i forhold til om moderen er ryger eller ikke ryger 81 af kvinderne som fødte i 2012 har oplyst, at de var rygere ved første jordemoderkonsultation. 538 kvinder oplyste, at de ikke var rygere. I 2011 var tallene hhv. 87 af 473. Statistik angående børnenes fødselsvægt i gennemsnit set i forhold til, om moderen var ryger eller ikke ryger ved første jordemoderkonsultation, viste at gennemsnitsfødselsvægten hos børn født af rygende mødre var 3497 g. Den gennemsnitlige fødselsvægt for mødre, som ikke var rygere ved første jordemoderkonsultation, var 3658 g. Det vil sige, at børn af rygende mødre vejede i gennemsnit 161 g mindre end børn af mødre, som var ikke rygere. Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 13

14 3.11. Statistik angående tvillinger, født i 2012 I 2012 fødtes 11 tvillingepar, alle på Landssygehuset. Alle tvillingebørn var levendefødte. Mødrenes gennemsnitsalder var 33,5. Af disse 11 tvillingepar (22 børn) fødtes otte par til tiden, et par i uge 32 og to par i uge 36. Syv af børnene vejede mellem 1660 og 2499g, ni vejede mellem 2500 og 3000g og seks vejede over 3000g. I gennemsnit vejede tvillingerne 2672g Apcarscore ved 1. og 5. minut, fordelt efter gestationsalder, fødselsmåde, samt hos børn født af ikke/rygende mødre. Apcarscoren er et samlet mål for vurdering af barnets tilstand umiddelbart efter fødslen, hvor man på fem områder vurderer og tildeler fra 0 til 2 points. De fem områder der vurderes er: Vejrtrækning, hudfarve, hjerteslag, reflekser og muskelspændinger, som tilsammen kan tildeles op til 10 points. 14

15 3.13. Børn født uden for ægteskab 359 børn, dvs. 57,9 %, er født uden for ægteskab i Tallene for børn fødte uden for ægteskab har gennem de senere år været som følger: År % , , , , , , , , , , , , ,1 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Bor moderen sammen med barnets far I 2012 har mødrene til 560 af alle de fødte børn oplyst, at de er samboende med barnets far. 60 af mødrene var ikke samboende. År Moderen bor sammen med barnefaderen ,3% ,6% ,6% ,9% ,3% Moderen bor ikke sammen med barnefaderen 60 9,7% 60 10,2% 68 10,4% 57 9,2% 59 8,7% Ikke oplyst 0 0% 7 1,2% 13 2,0% 12 1,9% 7 1,0% I alt Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 15

16 3.15. Sygehusfødsler 617 dvs. 99,5 % af samtlige fødsler har fundet sted på sygehuse i I 2012 blev to børn født hjemme og ét i en ambulance på vej til Landsygehuset. Tallene vedrørende sygehusfødsler har gennem de senere år i øvrigt været følgende: År % , , , , , , , , , , , ,7 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Antal fødsler med kejsersnit Ifølge fødselsanmeldelserne fra jordemødrene blev 137 af de færøske børn født med kejsersnit, medens 482 blev født vaginalt. ÅR Antal børn født med kejsersnit ,1% ,7% ,2% ,1% ,0% Antal børn født vaginalt ,7% ,6% ,3% ,7% ,6% Uoplyst 1 0,2% 4 0,7% 3 0,5% 1 0,2% 3 0,4% Total % % % % % 16

17 3.17. Antal kejsersnit udført på de 3 færøske hospitaler Der udførtes 137 kejsersnit på de færøske hospitaler i Af disse udførtes størstedelen på Landssygehuset, men de fleste børn er også født på Landssygehuset, nemlig 590 af 620, det svarer til 95,2% af alle fødsler. År Landssjúkrahúsið Klaksvíkar Sjúkrahús Kejser Kejser Fødsler -snit % Fødsler -snit Suðuroyar Sjúkrahús % Fødsler Kejser -snit % Fødsler I alt Kejser -snit % , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,7 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen 17

18 3.18. Fødsler 2012 fordelt efter moderens alder på fødselstidspunktet Antal levendefødte 2012 Hjemsted mod moders alder < >45 år I alt Tórshavn Hoyvík Argir Hovedst. I alt Hovedstaden i pct. 0,0 3,8 18,1 31,1 27,3 14,3 4,2 1,3 100,0 Streymoy minus hvdstd. Streymoy i pct. 0,0 3,5 7,0 26,3 42,1 19,3 1,8 0,0 100,0 Vágoy og Mykines Vágoy i pct. 0,0 3,6 10,7 32,1 21,4 21,4 10,7 0,0 100,0 Eysturoy Eysturoy i pct. 0,0 2,3 22,6 29,3 30,8 10,5 4,5 0,0 100,0 Norðoyggjar Norðoyggjar i pct. 1,3 1,3 17,7 31,6 32,9 15,2 0,0 0,0 100,0 Sandoy Sandoy i pct. 0,0 11,8 23,5 23,5 23,5 17,6 0,0 0,0 100,0 Suðuroy Suðuroy i pct. 0,0 3,7 22,2 33,3 22,2 16,7 1,9 0,0 100,0 Adresse uden for Færøerne Adresse uden for Færøerne i pct ,0 0,0 23,1 30,8 23,1 7,7 15,4 0,0 100,0 Total Færøerne Alle levendefødte, Færøerne moders alder i pct. 0,2 3,2 18,3 30,4 29,2 14,5 3,7 0,5 100,0 Danske mødres 1,4* 11,1 30,1 35,9 18 3,2 0,2 100 alder i pct. på fødselstidspunktet i Kilde til de færøske tal: Landslægen har udarbejdet fødselsstatistikken ud fra jordemødrenes fødselsanmeldelser.kilde: Fødselsstatistikken 2012, Sundhedsstyrelsen *<=19 ár 18

19 3.19. Fødsler 2012, fordelt efter faderens alder på fødselstidspunktet. < >45 Uoplyst I alt Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Gestationsalder (svangerskabslængde) 511 af de 619 levendefødte børn blev født til tiden, dvs. i uge 37-41, hvilket svarer til 82,6%. 4,2% af børnene fødtes for tidligt, dvs. før uge 37, og 13,1% af børnene blev født i uge 42 eller senere. I tabellen nedenfor ses tallene for de nyfødte børn delt op efter gestationsalder. Gestationsalder for levendefødte i (uger) < Ikke oplyst Tilsammen Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Enkeltfødte, levendefødte 2012 fordelt efter svangerskabslængde og fødselsvægt 20 af de enkeltfødte, levende børn blev for tidligt fødte, dvs før uge 37. Tvillingefødsler og dødfødsler er ikke inkluderet. Det kan nævnes, at den gennemsnitlige fødselsvægt for færøske børn som blev født i 42. graviditetsuge og efter i 2012 var 3981g. Der henvises iøvrigt til en artikel af Sjúrdur F. Olsen og Høgni Debes Joensen vedrørende færøske børns fødselsvægt i Journal of Epidemiology and Community Health, 1985,39,27-32 (High liveborn birth weights in the Faroes: a comparison between birth weights in the Faroe and i Denmark), hvoraf fremgik, at den gennemsnitlige fødselsvægt var den højeste på Færøerne blandt de 33 lande, som der var lykkedes at få information fra. 19

20 3.22. Alle levendefødte fordelt efter fødselsvægt i % i % i % i % Under 2500g. < 1 kg 1 0,2 1 0,2 2 0, , ,8 2 0, ,8 4 0,7 2 0,3 4 0, ,3 19 3,2 9 1,4 12 1,9 I alt under 2500g 22 3,6 24 4,1 18 2,8 18 2, g ,9 46 7,1 57 9, , , , , , , , , , , ,1 29 4,5 35 5,7 >5 kg 5 0,8 2 0,3 8 1,2 6 1 I alt over 2500g , , , ,8 Ikke oplyst ,7 2 0,3 2 0,3 Total Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Børn født fordelt efter moders bopæl (inkl. børn født på Færøerne af mødre med bopæl udenfor Færøerne) Område Tórshavn, Hoyvík og Argir (hovedstaden) ,39% ,20% ,5% ,20% Streymoy exl. Hovedstaden 58 9,35% 52 8,87% 73 11,2% 58 9,40% Eysturoy ,45% ,74% ,0% ,50% Norðoyggjar 79 12,74% 54 9,21% 80 12,2% 71 11,50% Vágoy 28 4,52% 41 6,99% 39 6,0% 41 6,60% Sandoy 17 2,74% 12 2,04% 17 2,6% 10 1,60% Suðuroy 54 8,71% 55 9,38% 53 8,1% 57 9,20% Adresse udenfor Færøerne 13 2,10% 9 1,54% 9 1,4% 7 1,10% Total % % % % Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 20

21 3.24. Dødfødselshyppigheden i de nordiske lande Det skal bemærkes, at grænsen for hvornår en fødsel er abort på Færøerne, er 28. uge. Det er overfor de færøske myndigheder blevet anbefalet at nedsætte grænsen til 22 uger. Følgende tabeller er fremstillet med udgangspunkt i NOMESCO s Helsestatistikken i de nordiske lande og viser dødfødselshyppighed, døde pr levendefødte i første leveuge, perinatal dødelighed og spædbørnsdødelighed i perioden sammenlignet med tal i de øvrige nordiske lande: Dødfødselshyppigheden (pr.1000 fødte) i de nordiske lande / / / / / / Færøerne 7,5 3,9 4,5 4,9 2,3 3,6 1,7 1,6 Danmark 4,9 4,8 4,6 4,6 4,4 *4,2.... Grønland 6,4 9,2 4,0 8,1 5, Island 3,8 3,2 2,7 3,6 2,2 *2,1.... Norge 5,8 4,7 4,3 4,1 3,7 *3,3.... Sverige 3,9 3,8 3,4 3,7 3,5 *3,4.... Finland 3,9 3,3 2,9 3,7 3,2 *3,9.... Åland 4,3 3,2 3,7 1,5 3,7 0,0.... *) Kilde: Helsestatistiken for de nordiske lande 2011, Nomesko, og Landslægen Døde pr levendefødte i de nordiske lande i den første leveuge /85 /90 /95 /00 /05 /10 Færøerne 5,9 6,7 4,5 1,2 1,8 2,7 1,7 6,5 Danmark 3,8 3,8 3,2 3,0 2,4 *1,8.... Grønland 15,5 13,7 17,9 11,2 8, Island 3,1 3,7 2,5 2,1 1,4 **0,9.... Norge 3,8 3,3 2,8 2,1 1,8 **1,5.... Sverige 3,6 3,1 2,4 1,7 1,6 **1,2.... Finland 3,5 3,5 2,7 2,1 1,9 **1,3.... Åland 4,3 1,9 1,2 2,1 3,0 0,7.... *) **)2009 Kilde: Helsestatistiken for de nordiske lande 2011, Nomesko, og Landslægen 21

22 3.27. Perinatal dødelighed Perinatal dødelighed (dødfødte plus døde i første leveuge) i de nordiske lande pr fødte / / / / / / Færøerne 13,3 10,6 9,0 6,1 4,0 6,6 3,4 8,1 Danmark 8,6 8,6 7,0 7,6 7,2 *6,2.... Grønland 21,8 22,8 21,9 19,6 14, Island 6,8 6,8 5,2 5,7 3,6 *3,1.... Norge 9,5 7,9 7,0 6,2 5,5 *4,8.... Sverige 7,5 6,9 5,8 5,4 5,0 *5,0.... Finland 7,5 6,4 5,7 5,8 5,2 *4,5.... Åland 9,3 5,0 4,9 3,5 6,6 0,0.... *) Kilde: Helsestatistiken for de nordiske lande 2011, Nomesko, og Landslægen Spædbørnsdødelighed (døde pr levendefødte i alt under 1 år) / / / / / / Færøerne 9,2 9 6,1 1,8 3,2 5,2 5,1 9,7 Danmark 7,9 7, ,5 *3,2.... Grønland 32,7 19,7 28,5 16,8 16, Island 6,2 6 4,8 3,5 2,5 *2,0.... Norge 8,1 7,8 5,3 4,1 3,5 *2,9.... Sverige 6,8 5,9 5 3,6 3,1 *2,5.... Finland 6,3 5,9 4,8 3,9 3,3 *2,5.... Åland 8,6 4,4 3,7 3,5 3,7 1,4.... *) Kilde: Helsestatistiken for de nordiske lande 2011, Nomesko, og Landslægen Vuggedød (SIDS) i perioden 1960 til 2012 I perioden var antal dødsfald på grund af vuggedød (SIDS) i alt 14, dvs. i gennemsnit ét dødsfald hvert andet år, medens der de sidste 21 år kun har været tre dødsfald af denne art tilsammen. 22

23 4. FØDEPLANUDVALGET I februar 2007 traf den færøske sundhedsminister beslutning om at nedsætte et tværfagligt fødeplanudvalg. Formålet var at sikre en god og velfungerende svangre- og fødselsordning for Færøerne, hvor der blev taget hensyn til det tværfaglige samarbejde for at sikre, at det faglige tilbud til gravide følger anbefalingerne fra den danske sundhedsstyrelse med mulige tilpasninger til særlige færøske forhold. Udvalget blev sammensat i løbet af efteråret 2008 og afholdt sit første møde i februar Efter ni møder fremsendte udvalget den 21. januar 2011 sine anbefalinger for svangeromsorgen til den færøske sundhedsminister. Der henvises til bilag 1 i Landslægens Sundhedsberetning for 2010, side

24 5. ABORTINDGREB På Færøerne er anordning nr. 228 af 20. juni 1959 om ikrafttræden på Færøerne af lov om foranstaltninger i anledning af svangerskab m.m. stadig gældende. Ifølge denne anordning kan bestemmelse om svangerskabsafbrydelse træffes af en sygehusoverlæge ansat på et af de færøske sygehuse, dersom afbrydelsen er nødvendig for at afværge alvorlig fare for kvindens liv eller helbred og såfremt tilfældet er begrundet i sygdom, og dette er konstateret på et af de i loven omhandlede sygehuse. Dersom en kvinde i andre tilfælde ønsker sit svangerskab afbrudt, må afgørelsen herom træffes efter samråd mellem den autoriserede læge, der foretager indgrebet, og en anden autoriseret læge. Svangerskabsafbrydelse må kun ske på sygehuse. Antal provokerede aborter fordelt efter alder gennem de senere år kan ses i nedenstående tabel Antal provokerede aborter på Færøerne fordelt efter kvindens alder År/ Alder < Antal aborter Total Kilde: Hagstova Føroya og Heilsumálaráðið Til sammenligning med aborthyppigheden i de øvrige nordiske lande bringes på følgende side tabel fra Nomeskos Årbog Helsestatistikken for de nordiske lande Aborthyppigheden på Færøerne er fortsat overordentlig lav i forhold til vore nabolande. 24

25 5.2. Antal provokerede aborter i de nordiske lande fordelt efter kvindens alder Antal aborter total år Aborter pr kvinder år år år år år år Samlet abortrate Aborter pr levendefødte Danmark ,0 25,6 19,5 17,1 13,0 5,3 0, Færøerne Grønland ,9 143,2 92, , , ,8 135,9 96,7 55,4 28,2 7,7 0, Finland ,1 17,0 13,1 9,8 7,7 3,0 0, Åland ,3 29,5 20,0 13,7 7, Island ,9 23,0 19,2 13,4 11,4 3,5 0, Norge ,1 29,2 23,2 16,9 11,7 4,4 0, Sverige ,3 33,3 26,7 21,5 16,3 7 0, Kilder: De nationale abortregistre, Helsestatistik for de nordiske lande o 0 o

26 6. STERILISATIONER Vedrørende sterilisationer er Anordning nr. 73 af 14. marts 1968 om ikrafttræden for Færøerne af lov om sterilisation og kastration stadig gældende. Ifølge anordningen kan sterilisation af en kvinde foretages uden tilladelse, når forhold af udelukkende eller ganske overvejende lægelig karakter nødvendiggør forebyggelse af svangerskab for at afværge fare for hendes liv eller for alvorlig og varig forringelse af hendes helbred. Sterilisation må i andre tilfælde kun foretages efter tilladelse fra Sterilisationsnævnet Møder i Sterilisationsnævnet I 2012 afholdt Færøernes Sterilisationsnævn 4 møder (4 møder i 2011). Nævnet imødekom sterilisationsansøgninger fra 72 personer (71 i 2011) Tallene for imødekomne ansøgninger Tallene for imødekomne ansøgninger på Færøerne har været følgende: År Mænd Kvinder I alt o 0 o

27 7. DØDELIGHED 7.1. Antal færinger, der døde i 2012 Der døde ifølge dødsattesterne i færinger (187 mænd og 211 kvinder). De tilsvarende tal for 2011 var 377 (194 mænd og 183 kvinder) Spædbørnsdødelighed Ifølge embedets opgørelse døde der i børn under 1 år. Fire børn døde indenfor 1. leveuge (alle under 24 timer), et 3 mdr. gammelt og et 5 mdr. gammelt. Heraf døde et på Rigshospitalet. Dødsårsagerne var: medfødt misdannelse af nyrer, hjertesygdom, for tidlig løsning af moderkage, for tidlig fødsel (28. uge) og intrauterin asfyksi. Hos et barn var dødårsagen SID (pludselig uventet spædbarnsdød). Hvad angår dødfødte henvises til s.12 og 22 og afsnit 7.3 Spædbørnsdødeligheden for Færøerne i 2012 var således 1,0 %. I de senere år har spædbørnsdødeligheden været som vist i tabellen nedenfor: År % , , , , , , , , , , , , , Dødfødte Ét barn var dødfødt. Dødsårsagen var: Stort infarkt i moderkage 27

28 7.4. Middellevetiden i de nordiske lande Menn Kvinnur Aldur Lond, tíðarskeið Danmark ,7 60,3 31,7 15,3 6,8 79,4 64,9 35,6 18,3 8, ,9 61,4 32,8 16,2 7,1 80,5 65,9 36,6 19, ,4 61,9 33,2 16,6 7,5 80,8 66,2 36,9 19,3 8, ,2 62,6 33,7 17,0 7,5 81,4 66,8 37,4 19,7 9,1 Føroyar ,1 62,5 33,7 16,9 7,4 81,5 66,7 37,6 19, ,9 34,1 16,9 7,5 82,5 68,0 38,4 20,2 9,0 2010/11 79,1 64,6 35,5 18,0 7,8 84,3 69,7 40,2 21,9 10,2 2011/12 79,6 65,1 35,9 18,3 7,9 84,6 70,1 40,6 22,3 10,4 Grønland ,6 51,5 26,5 11,4 5,4 70,4 56,4 28,8 13, ,9 54,7 28,8 12,4 5,0 72,2 58,8 30,9 14,7 6, ,8 54,6 28,6 12,4 5,2 72,8 59,0 31,1 14,9 6,6 Finland ,8 60,2 32,1 15,9 6,9 81,6 67,0 37,8 19, ,0 32,7 16,7 7,4 82,3 67,7 38,6 20,7 9, ,5 61,8 33,5 17,2 7,6 83,1 68,5 39,2 21,2 9,4 Áland ,7 63,4 34,7 17,5 7,5 83,9 69,4 39,9 21,3 9, ,7 64,8 35,8 17,7 7,8 83,1 68,7 39,4 21,1 10, Ísland ,9 35,1 17,6 7,7 82,3 67,6 38,3 20, / ,7 35,9 18,3 7,8 82,9 68,2 38,7 20, ,0 36,1 18,3 8,1 83,3 68,5 39,0 20,6 9,3 Noreg ,6 62,1 33,7 16,5 7,0 81,7 67,2 37,9 20,0 8, ,7 63,2 34,5 17,1 7,3 82,5 67,9 38,6 20,6 9, ,0 35,3 17,8 7,7 83,1 68,4 39,0 20,9 9,4 Svøríki ,8 63,2 34,3 17,0 7,3 82,3 67,6 38,3 20,2 9, ,4 63,8 34,9 17,4 7,4 82,8 68,1 38,7 20,6 9, ,4 64,7 35,8 18,2 7,8 83,4 68,7 39,2 21,0 9,6 Kilde: Helsestatistik for de nordiske lande 2012 og Hagstova Føroya. 28

29 7.5. Forventet middellevetid for Færøerne Hagstova Føroya (Færøernes Statistik) har ændret procedure i forbindelse med opgørelse af middellevetid for Én ændring betyder, at middellevetiden bliver regnet ud over to kalenderår, f. eks. 1985/86 i stedet for blot En nærmere beskrivelse af dette ses bl.a. i følgende dokument fra Danmarks Statistik. I en lille population som den færøske vil der altid forekomme en stor variation i middellevetid fra det ene år til det andet. For at undgå dette, har Hagstovan valgt at bekendtgøre middellevetid som en trend. Den nye metode til beregning af trenden i middellevetid fra 1985/86 til 2010/2011 indebærer, at serien bliver udjævnet med en såkaldt Lowes Smoother. Nedenfor ses en figur af middellevetid hos nyfødte, begge køn, hvor den grå linje er den udregnede middellevetid. Den blå linje viser den gamle medtode, fem år rullende middeltal udregnet bagud. Den røde linje viser den nye metode, som er i overensstemmelse med tallene, som er blevet offentliggjort på Hagstovans hjemmeside. Nærmere oplysninger om den nye beregningsmetode ses på følgende link om Lowess. Væntað lívsævi hjá nýføðingum, bæði kyn Kilde: Hagstova Føroya 29

30 På denne side ses table over forventet middellevetid for Færøerne Kilde: Hagstova Føroya År Begge Mænd Kvinder køn 1985/ ,5 72,1 79,4 1986/ ,8 72,4 79,7 1987/ ,0 72,6 79,9 1988/ ,2 72,9 80,1 1989/ ,4 73,1 80,3 1990/ ,6 73,4 80,5 1991/ ,9 73,7 80,7 1992/ ,2 74,1 80,9 1993/ ,4 74,3 81,1 1994/ ,6 74,5 81,3 1995/ ,8 74,8 81,4 1996/ ,0 75,1 81,5 1997/ ,2 75,5 81,6 1998/ ,4 75,8 81,6 1999/ ,6 76,2 81,6 2000/ ,8 76,5 81,6 2001/ ,9 76,8 81,6 2002/ ,1 76,9 81,7 2003/ ,3 77,0 81,9 2004/ ,5 77,1 82,1 2005/ ,8 77,3 82,4 2006/ ,1 77,7 82,8 2007/ ,5 78,0 83,2 2008/ ,8 78,4 83,5 2009/ ,2 78,8 83,9 2010/ ,5 79,2 84,3 2011/ ,9 79,6 84, Dødsårsager for færinger På de følgende sider bringes tabeller over dødsårsagerne på Færøerne for henholdsvis mænd og kvinder baseret på dødsattesterne angående Færinger med fast bopæl på Færøerne men døde udenlands er medregnet, medens personer døde på Færøerne med fast bopæl i andre lande ikke er med i denne statistik. 30

31 Dødsårsager for mænd i perioden NR Gruppering Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i blærehalskirtel Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. Influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt 38 brystkirtel Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande Landtransportulykker Andre ulykker Selvmord Andre ydre årsager Ialt

32 Dødsårsager for kvinder i perioden NR Gruppering Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i livmoderhals Kræft i andre dele af livmoder Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. Influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt 38 brystkirtel Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystem, 40 bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og 41 kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande Landtransportulykker Andre ulykker Selvmord Andre ydre årsager Ialt

33 Deyðsorsøkir menn teir stórstu bólkarnir Illkvæmir svullir Ellisveikleiki og apopleksi v.m Hjartasjúkur Sjúkur í andaleiðini Sjúkur í sodningarlagnum Vanlukkur v.m Deyðsorsøkir kv innur teir stórstu bólkarnir Illkvæmir svullir Ellisveikleiki og apopleksi v.m Hjartasjúkur Sjúkur í andaleiðini Sjúkur í sodningarlagnum Vanlukkur v.m Kilde: Heilsumálaráðið 33

34 Menn - Lutfallið av teimum sum eru deyðir av ávíkavist hjartasjúkum og krabbameini ára glíðandi miðaltøl 35% 30% 25% 20% 15% Illkvæmir svullir Hjartasjúkur 10% 5% 0% % Kvinnur - Lutfallið av teimum sum eru deyðir av ávíkavist hjartasjúkum og krabbameini ára glíðandi miðaltøl 30% 25% 20% 15% Illkvæm ir svullir Hjartasjúkur 10% 5% 0% Kilde: Heilsumálaráðið 34

35 8. RETSMEDICIN Der forekom i dødsfald ved ulykkestilfælde blandt de 28 retslægelige ligsyn Ulykkestilfælde I tabellen nedenfor ses den del af de retslægelige ligsyn, hvor dødsfaldet skyldes ulykkestilfælde. Dødsfald forårsaget af motorkøretøjsulykker ses separat. Tallene har siden 1979 været som vist nedenfor: Dødsfald ved Heraf motorkøretøjsulykker År ulykkestilfælde Ialt

36 8.2. Forgiftning Ét dødsfald indtraf som følge af forgiftning i Nedstyrtning og fald Fem dødsfald i 2012 skyldtes nedstyrtning/fald (ét i 2011) Drukning To dødsfald skyldtes drukning i Selvmord Der forekom tre tilfælde af selvmord blandt fastboende på Færøerne i 2012 (ét hidtil i år pr. 11. aug. 2013). Antallet af selvmord de senere år har været: År Antal af selvmord År Antal af selvmord

37 Antal selvmord fordelt over 5-årige perioder fra 1981 til 2010 År Antal selvmord I alt for hele perioden Antal selvmord på Færøerne ligger således fortsat på et meget lavt niveau i forhold til andre lande i Norden og Europa og har ikke været stigende de sidste 25 år. Der henvises endvidere til Bilag I, side i landslægens årsberetning for 1980, foredrag holdt af landslæge Høgni Debes Joensen i Oulu 11. juni 1980 ved symposiet: Psychiatric Epidemiology and Suicidology among Children and Adults in the Far North Drab I 2012 blev en person kendt skyldig i et drab, der fandt sted i Der var tale om drab, uden at liget er fundet. Ellers har der ikke været noget drab på Færøerne siden 1988, bortset fra ét i 2005, som skete i forbindelse med udvidet selvmord hos en psykisk syg person Naturlig død I 12 tilfælde blev dødsmåden i 2012 efter retslægeligt ligsyn (i nogle tilfælde med efterfølgende obduktion) rubriceret som naturlig død Uoplyst dødsmåde Der forekom intet tilfælde af uoplyst dødsmåde i Retslægelige obduktioner I 2012 blev der foretaget 12 retslægelige obduktioner (12 i 2011). - - o 0 o SMITSOMME SYGDOMME, EPIDEMIER M.V Syfilis og Gonoré Siden 1997 har anmeldelse af kønssygdomme skullet foretages på blanket til epidemiologisk afdeling, Statens Seruminstitut. Efter henvendelse fra landslægen til Statens Seruminstitut er det blevet oplyst, at der ikke har været anmeldt noget tilfælde af syfilis på Færøerne i perioden, og antallet af anmeldte syfilistilfælde gennem de seneste 17 år har været 0. 37

38 Antallet af anmeldte tilfælde af gonoré har været: År Gonorétilfælde Klamydia Siden oktober 1988 har man på laboratoriet, Landssjúkrahúsið, foretaget analyser af prøver for klamydia ved ELISA metoden skiftede man til analysemetode med DNA teknik. Klamydia undersøgelser på Færøerne 2012: År Mænd Kvinder Antal prøver Positive Antal prøver Positive < ei uppl I alt

39 Antal analyser samt positive prøver siden 1997 har været: År Antal prøver Positive % , , , , , , : , , , , , , , ,1 Foranlediget af det stigende antal positive prøver i 2008 blev der fra Landslægen atter en gang i 2009 udsendt pressemeddelelse til aviser, radio og fjernsyn vedrørende klamydia med oplysninger om sygdommen, behandling og forebyggelse. Der henvises til Landslægens nyhedsbrev vedr. klamydia 3. august 2009 på Landslægen hjemmeside 39

40 9.3. HIV og AIDS Der var ingen nye HIV-positive i Intet tilfælde af AIDS anmeldtes i Det første tilfælde af HIV på Færøerne blev konstateret i 1986, medens det første tilfælde af AIDS blev anmeldt i Siden 1986 har tallene af nyanmeldte tilfælde set ud som nedenstående tabel viser: Kendte HIV-tilfælde på Færøerne Kendte AIDS-tilfælde på Færøerne År Mænd Kvinder År Mænd Kvinder I alt Heraf døde Ialt 15 6 Vedrørende forebyggende foranstaltninger imod HIV/AIDS henvises til forskellige tiltag, omtalt i landslægens årsberetninger , samt landslægens første nyhedsbrev til pressen om AIDS af 15. august

41 9.4. Pandemigruppen Pandemigruppen, der blev etableret af Sundhedsministeriet i januar 2006, leverede en færøsk pandemiplan til ministeren i april 2006 (Føroysk tilbúgvingarætlan ímóti heimsfarsótt við beinkrími), se bilag 4 på side 54 i Sundhedsberetning for Færøerne for faeroeerne 2006_001.pdf Hvad angår H1N1-pandemien på Færøerne i 2009 henvises til Sundhedsberetning for 2009: Meningitis Der anmeldtes i 2012 intet tilfælde af meningokoksygdom (ét i 2011), ét tilfælde af pneumokokmeningitis (et i 2011, to i 2010)og ét på grund af listeria monocytogenes. Meningokokmeningitis optrådte epidemisk på Færøerne gennem årene Der henvises til landslægens nyhedsbreve og foredrag vedr. epidemien fra : Ornithosis (nátasjúka) Af ornithosis ("nátasjúka") blev intet tilfælde anmeldt i Der henvises til nyhedsbrev vedrørende ornithose i landslægens Sundhedsberetning for Færøerne 2006, bilag 3 på side Antallet af ornithosistilfælde de senere år har været: År Ornithosistilfælde Kighoste Kighoste optrådte epidemisk på Færøerne i 2006 med 14 anmeldte tilfælde under to år. Efter godt 5 år uden kighoste blev der i 2012 anmeldt 11 tilfælde. Siden oktober 2012 er der ikke anmeldt noget tilfælde.der henvises til nyhedsbrev vedr. kighoste i Landslægens Sundhedsberetning for Færøerne 2006, bilag 1a og 1b på side \Landslægens hjemmeside\tíðindabrøv\tidindaskriv_um_kikhosta_ pdf og til nyhedsbrev af 15. februar

42 9.8. Botulisme Af botulisme anmeldtes intet tilfælde i 2012 (intet 2011). Der henvises i øvrigt til nyhedsbrev vedrørende botulisme (bilag 2, side i Landslægens Sundhedsberetning for Færøerne 2007) Salmonella Fem tilfælde anmeldtes i 2012 med gastroenteritis forårsaget af salmonella (intet i 2011, et i 2010, fem i 2009, otte i 2008 og intet i 2007). Hidtil i 2013 (pr ) er der intet tilfælde anmeldt VTEC Af VTEC (verocytotoksinproducerende E.coli) anmeldtes to tilfælde i 2012 (fire i 2011, tre i 2010, ét i 2009). Hidtil i 2013 (pr ) er der anmeldt ét tilfælde. Vedr. foranstaltninger henvises til bilag 2 på side 79 i Sundhedsberetningen for Færøerne Hepatitis Et tilfælde af hepatitis B anmeldtes i 2012 (intet i 2011) MRSA To tilfælde af MRSA-positive personer anmeldtes i Hidtil i 2013 (pr. 30. juni) er der anmeldt to tilfælde. (syv i 2011, to i 2010, ét i 2009, ét i 2008, 13 i 2007 og ét i 2006.) Der henvises til nyhedsbrev vedr. MRSA i Landslægens Sundhedsberetning for Færøerne 2006, bilag 2 på side Tuberkulose Der anmeldtes to tilfælde af tuberkulose i Hidtil i 2013 (pr. 30. juni) er anmeldt et tilfælde. Antallet af nyanmeldte tilfælde har de senere år været følgende: År Anmeldt tilfælde I 2012 anmeldtes der intet dødsfald på grund af tuberkulose (ét i 1992, det eneste gennem de sidste 21 år). 42

43 10. MILJØMEDICIN Kirkegårde Landslægen behandlede to sager om kirkegårde i 2012 (ingen i 2011) Virksomheder I 2012 fik landslægen forelagt 12 sager vedrørende miljøgodkendelse af virksomheder (12 i 2011). - - o 0 o INSTITUTIONER FOR BØRN I 2012 fik landslægen forelagt én sag med henblik på bemærkninger vedrørende bygningsmæssige ændringer m.m. i kommunale vuggestuer/børnehaver, udebørnehaver, fritidsskoler og skoler (tre i 2011) Antal børn i pasningsordninger i henholdsvis hele landet og i Tórshavn 2012 Norðoyggjar Eysturoy Streymoy Heraf i Vágar Sandoy Suðuroy I alt Tórshavn Antal pædagoger, pædagogmedhjælpere og andet personale Norðoyggjar Eysturoy Streymoy Heraf i Vágar Sandoy Suðuroy I alt 2012 Tórshavn Ledere Pædagoger Medhjælpere Andet personale I alt Kilde til oplysningerne i ovenstående tabeller: Hagstova Føroya. Opgørelsen er fra o 0 o

44 12. PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJE, PSYKIATRI- OG HANDIKAP-OMRÅDET Tilsyn Efter aftale med Nærverkið (Færøernes forvaltning vedr. plejehjem, særforsorg m.v.) er der siden 2004 blevet foretaget tilsynsbesøg i alle plejehjem for ældre, bofællesskaber for ældre, hjemmeplejeenheder, bofællesskaber for psykisk syge, plejeboliger for psykisk syge, plejeboliger for handikappede, bofællesskaber for handikappede, midlertidige bo-tilbud til handikappede og dagtilbud, hvor der varetages sundhedsfaglige opgaver for borgere. Det tilstræbes, at hvert sted får tilsyn hvert andet år. I alt 87 steder er omfattet af ordningen, 34 alderdoms-plejehjem (6 enheder) og 53 bofælleskaber, institutioner og aflastningsordninger indenfor psykiatri- og handikap-området (10 enheder). Tilsynene er forud aftalte, så ledere og medarbejdere har mulighed for at deltage og drøfte de lokale forhold ved tilsynet. Formålet med tilsynene er at medvirke til at sikre, at de sundhedsfaglige forhold for beboerne/brugerne er forsvarlige og overholder gældende love og vejledninger, men omfatter ikke beboernes generelle trivsel. Personalets normering, uddannelse eller faglige sammensætning er ikke omfattet af tilsynet. Det vurderes, om den hygiejniske standard er tilfredsstillende med henblik på at forebygge helbredsmæssige problemer, herunder smitsomme sygdomme. Ved tilsynene drøftes, hvilke tiltag der har været gennemført siden sidste tilsyn og evt. anbefalinger. Tilsynene foretages af sygeplejerske Sonja Aasted, og der udarbejdes efter hvert tilsyn rapport til institutionen og Almannaverkið. I 2012 blev der gennemført 5 tilsyn (20 i 2011). Generelt var forholdene for brugerne tilfredsstillende, og der kunne konstateres en øget opmærksomhed på at sikre en forsvarlig medicinhåndtering. Der blev ved tilsynene givet anbefalinger om medicinhåndtering og dokumentation. Desuden blev lovgivningen vedrørende patienters retsstilling drøftet ved tilsynene, så det sikres, at beboernes/brugernes rettigheder vedrørende selvbestemmelse og personalets tavshedspligt overholdes. Endvidere blev spørgsmål om personalets ansvar, kompetencer og opgavefordeling drøftet. Hidtil i 2013 er der blevet gennemført 22 tilsyn. 44

45 12.2. Oversigt over alderdoms-plejehjem, og bofællesskaber m.m. for ældre pr. 6. marts 2013 Boðanesheimið Røktar- og uml.h. Lágargarður Ellis- og umlættingarheimið Heimið við Vallalíð Tjarnargarður Eldrasambýlið, Oman Mattalág Dagtilhaldið fyri minnisveik, Jøkulstræti Eldrasambýlið, Oman Hoydalar Eldrasambýlið í Kollafirði Á Sýnini Heimið á Grønanesi Røktarheimið á Mørkini Korndalsbýlið Eysturoyar Røktar- og Ellisheim Heimið á Mýrunum Eldrasambýlið á Skála Eldrasambýlið Vesturstova Dagumlættingin í Fuglafirðir Eldrasambýlið Vesturskin Eldrasambýlið Gøtubrá Eldrasambýlið Giljagarður Norðoyar Ellis- og Vistarheim Norðoya Røktarheim Eldrasambýlið í Bøgøtu Eldrasambýlið á Heygnum Dagtilhaldið á Búðatrøð Venjingartilboðið Smæran Røktarheimið Áargarður Sambýlið Gerðisgarður Sambýlið á Skerinum Suðuroyar Ellis- og Røktarheim Hamragarður Eldrasambýlið á Vági Eldrasambýlið í Hvalba Tórshavn Tórshavn Tórshavn Tórshavn Tórshavn Tórshavn Tórshavn Hoyvík Kollafjørður Miðvágur Vestmanna Streymnes Eiði Runavík Runavík Skáli Fuglafjørður Fuglafjørður Toftir Norðragøta Leirvík Klaksvík Klaksvík Klaksvík Klaksvík Klaksvík Klaksvík Sandur Skálavík Skopun Tvøroyri Vágur Vágur Hvalba I alt 34 alderdoms- plejehjem og bofællesskaber m.m Kilde: Almannaverkið. 45

46 12.3 Oversigt over institutioner, bofællesskaber samt aflastningsordningar for psykisk syge og udviklingshæmmede pr. 6. marts 2013 Trivnaðareind 1 - fólk við autismu Sambýlið Kelduskákið 2, Klaksvík Sambýlið á Líknagøtu 1, Saltangará Sambýlið á Mýruvegi, Klaksvík Toymið við Løkin í Lamba Stuðlar til børn Trivnaðareind 2 - fólk við menningartarni Norðoyggjar og Eysturoy Sambýlið á Rúnarvegi 3, Runavík Sambýlið, Leitisvegi 17, Glyvrum Heiðavegur 13, Runavík stuðlar Reiðrið, Rókavegi 15, Saltnesi Stuðlar vaksin og børn Trivnaðareind 3 - fólk við autismu Suðurstreym og Sørvágur v.m. Smbýlið undir Gráasteini 4, Tórshavn Sambýlið í Pætursgøtu 3, Hoyvík Sambýlið í Sørvági, Ovaravegi 27 Stuðlar vaksin Fjálvi (ung) Toymið í Ovarugøtu Vikuskiftisumlætting Dagtoymið við Hoydalsvegin Ein til ein stuðul - og børn 46

47 Trivnaðareind 4 vaksin fólk við menningartarni Suðurstreym Sambýlið í Børkugøtu 1, Tórshavn Sambýlið í Svanga 24, Tórshavn Sambýlið á Grønlandsvegi 59, Tórshavn Sambýlið á Bóndaheygi 14, Tórshavn Trivnaðareind 5 ung og vaksin við menningartarni Suðurstreym og Suðuroy v.m. Birnugøtu 21 ein til ein stuðul Sambýlið í Smærugøtu 29, Tórshavn Sambýlið í Stoffalág 64, Tórshavn Sambýlið á Bárðarfløtti, Vági Dagtoymið við Landavegin Jolly Klubb Stuðlar í Suðuroy - eisini børn Trivnaðareind 6 Vaksin við menningartarni Suðurstreym Sambýlið á Mýrini 4, Hoyvík Sambýlið á Mýrini 6, Hoyvík Sambýlið á Fugloyarvegi 9, Tórshavn Sambýlið í Garðsgøtu 20, Argir Stuðlar 47

48 Trivnaðareind 7 fólk við menningartarni og øðrum brekum Suðurstreym og Sandoy v.m. Sambýlið á Eirargarði 16AS, Tórshavn Sambýlið á Eirargarði 16BS, Tórshavn Sambýlið á Eirargarði 16BN, Tórshavn Sambýlið á Eirargarði 16AN, Tórshavn Fjølbrek toymið Stuðlar til likamliga brekað Stuðlar til sansibrekað Stuðlar til børn og onnur í Sandoy Náttarvaktir Trivnaðareind 8 Fólk við sálarsjúku og seinheilaskaða Sambýlið á Mýratrøðni 12 frá Sambýlið á Traðarvegi 34 Sambýlið Við Heyggjar Bóndaheygi 3, Tórshavn Økisdepilin Eiðisvegi 26, Vági Dagtilhaldið Fjálvi, Hoydalsvegi 40, Tórshavn Sambýlið á Sundsvegi 22, Tórshavn Sambýlið í Niðarugøtu 15, Hoyvík Stuðlar Trivnaðareind 9 - Verkstaðir og Verkhús Verkstaðið Vón, Hóvabrekka 1, Argir Verkhúsið Virkni, Berjabr. 2, Tórshavn Dagtilhaldið Ternulág, Sundsvegi 22 48

49 Verkstaðurin á Brekku 31, Klaksvík Verkhúsið Stíggjur, Heiðavegi 37, 600 Saltangará Dagtilhaldið, Heiðavegi 37, 600 Saltangará Verkhúsið í Sørvági, Sørvágur Verkstaðið á Bakka, Vágur Trivnaðareind 10 - Barnavernd Garðsstova, Garðsgøtu, Argjum Jekarastova, Jekaragøtu 8, Tórshavn Nýggjastova, Pedda við Steinsgøtu 10, Tórshavn Trappustova, Pedda við Steinsgøtu 10, Tórshavn Familjudepilin, Pedda við Steinsgøtu 10, Tórshavn Serlig fyriskipan Kilde: Almannaverkið Sager vedrørende tvang i psykiatrien I 2012 var der 46 sager vedr. tvangsprotokoller (7 i 2011, 17 i 2010) Sager vedrørende patienters retsstilling Der behandledes én sag vedrørende patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke i Hidtil i 2013(pr ) er der ingen sag behandlet. - - o 0 o

50 13. SUNDHEDSPERSONALE Sygehuspersonale i 2010 Opgørelse over personaleforbrug på Landsygehuset. Ledende overlæger 5,0 Overlæger 15,6 Konsulenter 4,0 Overlæger øjen-/ørelæger 3,6 Afdelingslæger 3,5 Reservelæger 24,0 Ledende sygeplejersker 3,0 Afdelingsleder 18,0 Viceafdelingsleder (1. assistent) 13,5 Sygeplejerske / Bachelor 207,1 Timelønshonorerede sygeplejersker 14,4 Radiografer 4,2 Plejere 12,2 Sundhedsassistenter 41,2 Sundhedshjælpere 7,5 Timelønnet plejepersonale 3,5 Ufaglært plejepersonale 3,6 Magister/Psykolog 7,0 Socialrådgivere 2,2 Ledende bioanalytiker 1,0 Bioanalytiker, afdelingsleder 1,0 Bioanalytikerlærer 1,0 Bioanalytiker 22,5 Ledende ergoterapeut 0,8 Ergoterapeuter 5,0 Ledende Fysioterapeut 1,0 Afdelingsfysioterapeut 1,0 Fysioterapeuter 8,7 Ledende jordmoder 1,0 Afdelingsjordmoder 1,0 Jordmødre 13,9 Pædagoger 0,7 Neurofysiologiassistent 0,5 Fodterapeut 0,5 Diætister 3,0 Kilde: Landssygehuset 50

51 Opgørelse over normerede stillinger af sygehuspersonale på Klaksvíkar Sjúkrahús: Overlæger 5,00 Sygehuslæger 3,00 Forstanderinde 1,00 Afdelingssygeplejersker 3,00 1. assistenter 5,00 Røntgensygeplejersker 3,00 Radiografer 1,00 Opr. Sygeplejersker 6,00 Nar. Sygeplejersker 4,00 Sygeplejersker 17,50 Sundhedshjælpere 16,00 Ledende bioanalytikere 1,00 Bioanalytikere 4,00 Laboratorieassistenter 1,00 Lægesekr. /rtg.sekr. 5,00 Jordemødre 3,00 Sygehusassistenter 7,00 Ergoterapeuter 0,50 Overfysioterapeuter 1,00 Fysioterapeuter 2,00 Assistent, fys. afdeling 1,00 Telefonvagter 1,33 Forstanderinde./Sygeplejerske 0,50 Sygeplejerske, uddannelse 0,25 Depot sygehusassistent 0,50 Kilde: Klaksvig Sygehus Opgørelse over normerede og besatte stillinger af sygehuspersonale på Suðuroyar Sjúkrahús: Overlæger 4,00 Reservelæger 0,00 Forstanderinde 1,00 Afdelingssygeplejersker 2,00 1. Assistent 0,00 Røntgensygeplejersker 2,00 Radiograf 0,00 Opr. Sygeplejersker 2,00 Nar. Sygeplejersker 3,00 Sygeplejersker 11,00 Sundhedshjælper 4,00 Laboranter 4,00 Laboratorieassistent 0,00 Jordemødre 3,00 Sygehusassistenter 5,00 Ergoterapeut 1,00 Overfysioterapeut 1,00 Fysioterapeut 1,00 Assistent, fys. 1,00 Kilde: Suderø Sygehus 51

52 13.2. Kommunelæger og tandlæger Norðoyar Eysturoy Norðstreymoy Suðurstreymoy Vágar Sandoy Suðuroy Tilsammen 2012 Kommunelæger Tandlæger i alt Privat tandlægepraksis Børnetandlæger Privat-og børnetandlæger Kilde: Hagstova Føroya Apoteksvæsenet 2012 Personale på de 4 apoteker: Tjaldurs Apotek, Norðoya Apotek, Eysturoyar Apotek og Suðuroya Apotek Farmaceuter 9 Farmakonomer 52 Andet personale 33 Elever 6 I alt 100 Antal håndkøbsudsalg på Færøerne i 2012 var 21. Kilde: Landsapotekeren Registreringsnævnet Registreringsnævnet vedr. farmaceutiske specialiteter har landsapotekeren, landslægen og landsdyrlægen som medlemmer. - - o 0 o

53 14. KLAGER OVER AUTORISERET SUNDHEDSPERSONALE I 2012 var der 14 klagesager vedrørende autoriserede sundhedspersoners faglige virksomhed, der blev behandlet sammen med Patientombuddet. Patientombuddet træffer den endelige afgørelse i sagerne. Klagesagernes antal de senere år har været: År Antal klager o 0 o

54 15. FOLKEHELSE SUNDHEDSOPLYSNING Embedet fremhævede i mange år første gang i vigtigheden af en øget og koordineret indsats vedrørende sundhedsoplysning, og i 1999 blev et lovforslag vedtaget af lagtinget om etablering af et forebyggelsesråd. I 2008 blev betegnelsen ved lov ændret til Folkehelserådet. Rådet har syv medlemmer og har som formand overlæge Pál Weihe, leder af Afdelingen for Arbejdsmedicin og Folkehelse, se i øvrigt rådets hjemmeside Der henvises tillige til Landslægens årsberetninger for Færøerne vedrørende årene 1999 (s. 32 og 37) og 2000 (s. 31) Overvægt Til sammenligning af selvrappporteret BMI fedmerate - i de øvrige nordiske lande bringes på næste side en tabel fra Nomeskos årbog 2012 Helsestatistikken for de nordiske lande 2012 i webudgaven: Det fremgår af tabellen, at fedmeraten for Færøerne for mænd i 2009 var næsthøjest i forhold til de øvrige nordiske lande Rygere Daglige rygere procentvis efter køn i 2009 fremgår af tabellen på følgende side fra Nomeskos årbog Tabellen viser, at Færøerne lå højest hvad angår daglige rygere procentvis i 2010 i forhold til de øvrige lande Alkohol Tabel fra Nomeskos årbog 2012 på den følgende side viser salg af alkoholiske drikke i liter 100% ren alkohol pr. indbygger 15 år og derover. Tabellen viser, at salget har været uændret på Færøerne i perioden år , og at det ligger på nivaeu med Island, Norge, Sverige og Åland, medens det ligger lavere end i Danmark, Grønland og Finland. 54

55 15.4 De unges stofmisbrug Tabellen på følgende side viser unges forbrug af stoffer på Færøerne sammenlignet med andre europæiske lande. Tabellen er fra ESPAD Report 2011, s. 12: Substance Use Among Students in 36 European Countries, Summery table. Tabellen viser, at færøske unge ligger højt i forhold til andre nordiske lande hvad angår cigaretforbrug, men lavt hvad angår cannabis. Når det gælder sniffing (inhalants), ligger færøsk ungdom lidt højere end Island og Danmark, men lavere end Sverige og Finland. 55

56 - - o 0 o

57 16. HELBREDSBEDØMMELSER Landslægen fungerer som rådgiver for færøske myndigheder vedrørende helbredsbedømmelser i tjenestemandssager. I 2012 behandledes 4 sager (7 i 2011). - - o 0 o IKKE INDREGISTRERET MEDICIN I 2012 gav landslægeembedet i 42 tilfælde læger tilladelse til udlevering af ikke indregistreret medicin gennem apoteker (66 i 2011). Denne funktion varetages i Danmark af Lægemiddelstyrelsen, men da apoteksvæsenet er overtaget af det færøske hjemmestyre, gælder den danske lægemiddellov ikke her. - - o 0 o RETSLIG VIRKSOMHED Retslægelige ligsyn Der foretoges i retslægelige ligsyn, 25 i Der henvises i øvrigt til siderne Kørekortsager Kørekortsagernes antal var 983 i 2012 (867 i 2011), heraf blev 35 anbefalet forelagt Sundhedsstyrelsen. Hidtil i år (pr. 30. juni 2013) er 427 kørekortsager behandlet, og heraf er 16 blevet anbefalet forelagt Sundhedsstyrelsen Sager vedrørende avlingstidsbestemmelse Der behandledes ingen sag vedrørende avlingstidsbestemmelse i 2012 (tre i 2011) Ligpas I 2012 udfærdigedes to ligpas (to i 2011). - - o 0 o

58 Bilag 1: Uddrag af Landslægens præsentation (vedr. Ny færøsk helseplan) i forbindelse med Nordisk Medicinaldirektørmøde i København i august

59 59

60 60

61 61

62 Bilag 2: Uddrag af Landslægens præsentation (vedr. Pertussis på Færøerne) i forbindelse med Nordisk Medicinaldirektørmøde i København i august