Skjern Å lakseprojektet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skjern Å lakseprojektet"

Transkript

1 Skjern Å lakseprojektet Ringkøbing Amts undersøgelse af vildfiskebestanden i Skjern Å-systemet i 1981 blev startskuddet til lakseprojektet i Skjern Å. Fundet af lakseyngel i Karstoft Å, var dengang overraskende og spændende, da laksen af mange blev regnet for uddød i Danmark. Artiklen beskriver indsatsen fra Danmarks Center for Vildlaks. Per Søby Jensen Kim Iversen & Søren Larsen Fundet af lakseyngel i 1981 gav ikke anledning til overvejelser om det var den oprindelige Skjern Å laks, eller om det var tilfældige strejfere fra udenlandske stammer. Først langt senere kunne Einar Eg Nielsen fra FFI, i dag DTU Aqua, ved hjælp af gamle skælprøver fastslå, at den genetiske profil matchede: Det var den gamle Skjern Å laksestamme som havde overlevet på nogle få lokaliteter i Skjern Å systemet. Fundet af lakseynglen gav Skjern Å Sammenslutningen (SÅS) anledning til at gen optage elektrofiskeriet efter laksemoderfisk, et arbejde som også havde pågået i 50 erne og 60 erne, men som blev opgivet da udretningen af Skjern Å var gennemført. El-fiskeriet var vanskeligt, dels på grund af det udstyr som var til rådighed, dels på grund af de fysiske forhold på den nedre del af Karstoft Å, hvor en lodsejer, meget mod tidens ånd, havde modsat sig alle former for vandløbsvedligeholdelse. Samtidigt var antallet af opgangslaks yderst begrænset, givetvis under 50 individer i hele Skjern Å-systemet. I 1983 blev de første laks fanget, og de befrugtede æg blev lagt ind på et nedlagt vandværk i Lønborg, som var stillet til rådighed af daværende Egvad Kommune. Æg og yngel blev passet og plejet af entusiastiske lystfiske re, og i april det efterfølgende år blev de første Skjern Å laks udsat i Hjøl-lund bæk, som blev regnet for værende det bedste tilløb til Skjern Å. I de følgende år blev klart, at forholdene på vandværket i Lønborg var utilstrækkelige, såfremt der skulle produceres et større antal fisk. I 1986 købte man derfor Albæk Mølle Dambrug, og dermed var Skjern Å Lakseopdræt en realitet. Set i bakspejlet, var forholdene til opdræt af laks også her noget tvivl somme, men ved hjælp af en kæmpe indsats fra frivillige, som blev samlet hver weekend, lykkedes det år efter år, at opdrætte og udsætte et varierende antal laks. Danmarks Center for Vildlaks I slutningen af 90 erne skete en lang række ting. DTU fandt ud af, at der også fandtes oprindelige bestande af laks i Varde Å og Ribe Å, og at der også her, var et særligt behov for bestandsophjælp-ning, såfremt bestandene skulle overleve. På Skjern Å lakseopdræt havde man store problemer med opdrættet af laks, som følge af forskellige forureninger i Kjelstrup Bæk, som fungerer som vandforsyning til dambruget, og faktisk overvejer man at lukke produktionen. I stedet valgte man at fusionere med Fos-laks i Randers, som havde erfaring med recirkulerede anlæg og derved blev fonden Danmarks Center for Laksegydebanke i nedre Karstoft Å Vildlaks stiftet. Danmarks Center for Vildlaks har to afdelinger i Danmark, og et mindre anlæg i Tyskland. Alle anlæg er fuldt recirkulerede, og der leveres laks til alle vandløb i Danmark, hvor der tidligere har været en oprindelig laksebestand. Ligeledes er der en betydelig eksport til Tyskland. Der arbejdes med fire laksestammer, Storå, Skjern Å, Varde Å og Ribe Å, som udsættes i ni vandløb. Heraf lig-ger de otte på vestkysten, mens kun Gudenåen på østkysten har haft en laksebestand. Praksis er i dag, at der indfanges 100 moderfisk (50 par) i hvert af de fire vandsystemer. Dette antal er fastsat af DTU s genetikere for at sikre tilstrækkelig genetisk variation, og dermed undgå indavl. Laksene bringes til DCV, hvor de opbevares indtil de er strygeklare. Det er vigtigt, at have kontrol over vandkemi og temperaturforhold, således at alle moderfisk overlever. I forbindelse med strygningen udtages veterinære prøver af fiskene. Derved undgår man at fisk, smittet med alvorlige fiskesygdomme som BKD, kommer til at indgå i avlen. Ligeledes udtages genetiske prøver af fiskene, såfremt man er usikker på fiskens genetiske ophav, eller hvis man ønsker at følge den genetiske udvikling hos bestanden. Når æggene er afstrøget og befrugtet, desinficeres de og lægges i klækkebakker eller spande. Også her er det vigtigt at temperaturen kontrolleres, således at æggene 18. årgang nr. 3, september

2 Skjern Å laks klækker rettidigt. Efterfølgende opfodres yng len, indtil fiskene skal leveres til udsætning. Laksene leveres enten som halvårs i sep tember/oktober eller som 1-års i april. Der er udarbejdet ud-sætningsplaner for de forskel lige vandløb, som dels tager hensyn til vand systemernes størrelse og egnethed, dels til vandløbet egenproduktion af laksyngel. Skjern Å Skjern Å-systemet er landets største vandsy stem og har også det største potentiale for lakseproduk-tion. I rapporten Gyde- og opvækstområder for laks i Skjern Å systemet /1/ er 333 km vandløb beskrevet som mulige laksehabitater. Erfaringen har dog vist, at lak sen indtager mindre vandløb end først antaget, og dermed er potentialet givetvis endnu større. Den nuværende udsætningsplan for Skjern Å-systemet beskriver mulighed for udsætning af stk. 1-års laks. Dette antal bliver løbende justeret i takt med, at den naturlige produktion stiger, og der åbnes for lakseop gang til nye gyde- og opvækstområder, når spærringer fjernes eller gøres passable. Der er imidlertid ikke økonomi til at udsætte et så stort antal lakseyngel, hvorfor der løbende foretages vurdering af, hvor der opnås størst udbytte af de udsætningsmidler der er til rådighed. For at følge udviklingen af den naturlige lakseproduktion, har der periodisk været gen nemført mærkningsprogrammer. Et sådant mærkningsprogram er netop startet op, således at alle fisk som bliver udsat i Skjern Åsystemet bliver mærket. Den foreløbige plan går ud på at mærke halvårs laksene med et fedtfinneklip, og 1-års laksene med et fedt finneklip + et CWT-mærke (metalsplint med kode), som skydes ind i næsebrusken på fiskene. Hermed kan man både se hvilke ud sætninger der giver bedst resultat, samt følge udviklingen hos den vilde laksebestand. Dette mærkningsprogram afsluttes i Herefter mærkes alle udsatte fisk med fedtfinneklip in dtil udsætningerne forhåbentligt kan stoppes. Udsætning af fisk er og bliver symptombe handling. Derfor arbejder DCV i dag i lige så høj grad med vandløbsrestaurering, fiske- og vandløbsundersøgelser og rådgivning, som med opdræt af fisk. Man er dog enige om, at udsætningsarbejdet har reddet laksen, og at det i en periode fortsat vil være nødvendigt med udsætninger, for at nå målet, som er en stor selvreproducerende laksebestand med en årlig opgang på laks i Skjern Å systemet. DCV på elfiskeri efter laks i Skjern Å. Monitering af fiskebestande og effekt undersøgelser I erne begyndte amter og statslige organer som Ferskvandslaboratoriet for alvor at udføre egentlige undersøgelser af fiskebe standene i de danske vandløb. Formålet var at kortlægge fiskearternes udbredelse og antal, samt at finde egnede vandløb for udsætning af ørredyngel i forbindelse med udarbejdnin gen af udsætningsplaner for ørred i Danmark. En af de mest betydningsfulde fiskeunder søgelser nogensinde lavet i Danmark, blev udført af Ringkøbing Amt tilbage i og afrapporteret med titlen Vildfiskebestandene i Skjern Å-systemet /2/. Det var nemlig i forbindelse med netop denne undersøgelse, at man fandt lidt lakseyngel på det allerneder ste af Karstoft Å, hvilket viste, at der faktisk stadig, mod forventning, var vild lakseyngel i Skjern Å-systemet. Dette blev startskuddet til en hård kamp for at redde Skjern Å-laksen, som har resulteret i, at vi i dag har en meget flot lakseopgang i systemet på laks år ligt. Fiskeundersøgelser er, som eksemplet ov enfor viser, et fremragende redskab til at un dersøge vandløbenes reelle kvalitet som lev ested for vandløbsdyr, over længere, kon tinuerte forløb. Mange invertebrater har et flyvende stadie, så de hurtigt kan genkolo nisere vandløb som har været udsat for en forstyrrelse, hvorimod udslettede eller for drevne fiskebestande normalvis tager længere tid om at genindfinde sig i vandløbene i naturlige artsantal og tætheder, eksempelvis efter en alvorlig forurening. Rekoloniseringen forsinkes tilmed betydeligt, hvis der findes spærringer nedenfor og/eller ovenfor de på virkede vandløbsstrækninger. Gennem de sidste år er der kommet mere fokus på at monitere bestandene af en række fiskearter. Først især populære fiskearter som ørred og laks, som havde, og har, både rekreativ og økonomisk værdi. Efterfølgende også en række andre ukendte opmærksomhedskrævende arter (finnestribet ferskvandsulk, lampret-arterne, snæbel m.fl.) som figurerede på rød- og gullisterne, eller blev udpeget som habitatarter. Resultaterne fra disse løbende moniteringer tydeliggjorde at vandløbskvaliteten i specielt de mindre vandløb, som bl.a. ørreder bruger som gydeog opvækstområ-der, ikke blev bedre, tværti mod. Selv hvor man aktivt forbedrede de fy siske forhold, kunne det være svært at opretholde ørredbestande uden supplerende udsætninger. Fiskeundersøgelserne var for alvor med til at rette fokus over på de spærrin ger som stod i vandløbene, om de kunne være årsag til de svindende fiskebestande. Un dersøgelser viste efterfølgende at de gamle fisketrapper (modstrøms- og kammertrap per), langt fra fungerede optimalt, og ofte var næsten upasserbare. Man be-gyndte derefter Strygning af hunlaks. 106 Vand & Jord

3 Skjern Å laks at etablere faunapassager rundt om eksempelvis spærringer ved dambrug, men ofte var vandføring og placering af disse så ringe, at de aldrig kom til at fungere optimalt. I dag står det klart, at en fjernelse af spærringerne, med reetablering af gode fysiske forhold, er det eneste tiltag hvormed man kan skabe både gode passageforhold og genskabe ødelagte gyde- og opvækstområder for laksefisk. Gydebanke for laks i Tarm By. Befrugtning af æggene sætningslokaliteter, med det formål at fremme laksens udbredelse i områder, hvor man formoder at laksens tidligere har gydt. Disse tiltag kunne man endnu ikke forvente at se effekterne af i 2007, men undersøgelsen i 2010 har vist, at der er sket en markant ud-videlse i udbredelsen af vild lakseyngel, og yngeltæthederne på gydebankerne er blevet større, flere steder mangedoblede. Laksen har på tre år skabt vilde yngelbestande i en række tilløb som Brande Å, Tarm Møllebæk, Tarm Bybæk, Gundesbøl Å, Egeris Møllebæk m. fl., og til forskel fra 2007, var der næsten alle steder betydelige forekomster antalsmæssigt, således blev der på 40 meter i Omme Å, ved det nu Monitering i Skjern-Å systemet Danmarks Center for Vildlaks moniterer p.t. over en 7-årig periode udbredelsen og tætheder af vild lakseyngel i Skjern Å-systemet. Dette undersøgelsesprogram finansieres gennem et samarbejde mellem de fem oplandskommuner Vejle, Billund, Ikast-Brande, Herning og Ringkøbing-Skjern kommuner. Med tre års interval elfiskes der på ca. 60 potentielle gyde- og opvækstområder for laks fordelt på ca. 400 km vandløb. Resultaterne af en lang række vandløbsforbedrende tiltag skal ved undersøgelsesperiodens afslutning gerne kunne ses gennem et større udbredelsesområde for vild lakseyngel. Undersøgelsen startede i 2007, hvor der blev fundet vild lakseyngel inden for et begrænset kerne-område i bl.a. Rind Å, Vorgod Å, nedre Omme Å og Skjern Å. Tæthederne var ikke store, men på især et par naturlige, brede stryg i hhv. Omme Å og Skjern Å blev der fanget rimelige antal lakseyngel. I 2006 og 2007 blev der nedlagt en række væsentlige spærringer og vandindtag i systemet, bl.a. i Omme Å, Vorgod Å og Gundesbøl Å, samt etableret en række gydeområder. Derudover blev der udsat laks ovenfor de normale udnedlagte Gl. Ørbæk dambrug, fanget over 200 stk. lakseyngel, i øvrigt sameksisterende med en mindre ørredbestand. Gydebanker Kommuner og sportsfiskere har fundet opskriften på etablering af gyde- og opvækstområder for laksene. Udlægning af gydegrus på brede vandløbsstrækninger eller udposninger, hvor der kan skabes lavvandede opvækstområder med mange skjul og gode strømforhold, er en næsten sikker garant for lakseyngel (eller/og ørredyngel). Vel og mærke såfremt der er fri passage op til gydeområdet. Laksen gyder flittigt på uforstyrrede, etablerede gydebanker som ved Høgild Dambrug (nedlagt) i Rind Å, men også gerne på vandløbsstrækninger midt i byerne! I Tarm By så man, allerede én måned efter etableringen af to gydebanker i Byparken ved Engvej, mange laks på leg som ikke lod sig forstyrre synderligt af tilskuere med kameraer på broerne og stierne langs Tarm Bybæk. Gydebankerne i byen synes også at udgøre fremragende opvækstområder, således blev de største lakseyngel-tætheder ved undersøgelsen i 2010 fundet på netop én af gydebankerne i Tarm Bybæk ved Engvej (102 lakseyngel pr. 100 m 2 ). De forsøgsmæssige lakseudsætninger i de normale udsætningsområder i perioden har også givet pote, idet mange af de, i 2007, lakseyngeltomme tilløb, nu rummer fine yngelbestande. Sågar på enkelte stationer, hvor det blev regnet for mere eller mindre umuligt for smolt at komme væk fra og/eller for gydelaks at passere op til på grund af spærringer, fandt man lakseyngel. Et 18. årgang nr. 3, september

4 Skjern Å laks Fiskeundersøgelser viser effekterne af vandløbsrestaurering selvfølgelig også vokset blandt danske lystfiskere, og laksefiskerne er med deres entusiasme heller ikke blege for at betale for oplevelserne, til forskel fra den traditionelle molefisker. Boomet i laksefiskeri er begyndt, men slet ikke toppet endnu. Dette har krævet, og kræver fortsat, en ændret forvaltning af fiskeriet, så laksebestandens fremgang ikke bliver bremset. Fiskeforeninger og lodsejere ved Skjern Å har indtil 2010 selv klaret opgaven med flot resultat, men fra 2010 blev der fra statens side indført kvoter ved Skjern Å. Kvoten på 350 hjemtagne laks er blevet forvaltet således, at der faktisk måtte hjemtages laks over næsten hele sæsonen, kun de sidste tre uger var kvoten opbrugt. Der er fra mange sider udtrykt bekymring for, at et kvotesystem vil afholde folk fra at komme til åen når kvoten er opbrugt, og at lystfiskerne alt for hurtigt ville opbruge kvoten. Frygten var og er selvfølgelig ikke ubegrundet, men heldigvis bevis for, at homing-instinktet også er stærkt for udsatte laks. Lakseyngelundersøgelsen tegner det samme billede som bestandsundersøgelser for gydelaks og observationer fra andre elfiskeundersøgelser i bl.a. Skjern Å-systemet har gjort: Laksen er i stærk fremgang, og hvis det store arbejde med at skabe kontinuitet i vandløbene og genskabe gydeområder fortsættes, vil et mål på gydelaks i Skjern Å-systemet indenfor 10 år ikke længere være utopisk. En sådan succes vil være et flot brand for vandløbsarbejdet og fiskeplejen i Danmark, ligesom Skjern Å kan komme op i Superligaen for laksevandløb i Europa, i en tid hvor udviklingen i bl.a. Norge går den anden vej, på grund af ubæredygtig lakseopdræt. Lystfiskerturismen i Vestjylland Lystfiskerturisme i Danmark og Vestjylland specielt har indtil for 5-10 år siden hængt uløseligt sammen med et billede af turister på molerne ved Hvide Sande eller Torsminde, eller velbesøgte Put & Take søer, som kunne tilfredsstille specielt tyskernes ønske om at få fisk med hjem til middagsbordet i sommerhuset. Billedet er dog ved at ændre sig, idet et andet segment at lystfiskerturister er ved at få øjnene op for et fiskeri i Formel 1 klassen: Laksefiskeri, med chancen det store trofæ, den oprindelige Vestjyske laks! Tyskere, hollændere, belgiere, franskmænd, ja sågar nordmænd (!) indfinder sig i stigende antal ved de danske åer, og flotte billeder med gode historier lokker endnu flere til. Laksefiskeriet er Udsætningslaks mærkes med CWT-mærke 108 Vand & Jord

5 over 3 mia. kroner årligt i Danmark! Lystfiskeriet er altså en meget profitabel ind tægtskilde, specielt i områder som Vestjylland, hvor man til tider kan synes, at penge og arbejdspladser kun forsvinder. Derfor skal grundlaget for lystfiskeriet fortsat styrkes fremover, gennem fiskeudsætninger og vandløbsforbedrende tiltag, men også gennem en ansvarlig forvaltning af fiskeriet og dermed fiskebestandene i vores vandløb, fjorde og søer. I Vestjylland er der flere hundrede kilometer fint fiskevand og plads til rigtig mange lystfiskere. En fornuftig forvaltning, og god oplysning om de mange muligheder for fiskeri i landsdelen, kan danne grobund for en bæredygtig udvikling af et lukrativt lystfiskeri, som kan give oplevelser for mange lyst fiskere fra nær og fjern i mange, mange år fremover. Reference /1/ Iversen, K og S. Larsen (2007) Gyde- og opvækstområder for laks i Skjern Å Danmarks Center for Vildlaks /2/ Wegner (1981) Vildfiskebestandene i Skjern Å-systemet. Ringkjøbing Amt Per Søby Jensen. Ansat ved Ringkøbing-Skjern Kommune siden januar 2007 og arbejder i dag med fiskepassager, okkerrensning, etablering af vådområder og vandløbsrestaurering generelt. Kim Iversen er biolog og er ansat på Danmarks Center for Vildlaks Søren Larsen er ansat på Danmarks Center for Vildlaks Fisketrappe af den utilstrækkelige gamle model modstrømstrappe. holdt det ikke stik i 2010, formentlig primært takket være en størrelsesopdelt kvote. Dagkort sælgere berettede dog om svigtende kortsalg i juni-juli, men det har delvis sin natur lige forklaring i, at laksefiskeriet normalt er sløjt i de varme sommermåneder med lave vandføringer. En svensk undersøgelse fra 2008 viste at lystfiskeriet i Sverige omsatte for godt 1 milliard kroner årligt, og det fik Fødevareministeriet til at foretage en lignende undersøgelse i Danmark. Resultatet af undersøgelsen godtgjorde, at lystfiskeriet, med alt hvad det fører med (grej, overnatning m.m.), omsætter for 18. årgang nr. 3, september

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af

Læs mere

Den vestjyske laks i markant fremgang

Den vestjyske laks i markant fremgang i markant fremgang Den oprindelige ægte danske laksebestand findes stadigvæk og er i fremgang. Artiklen beskriver det store genopretningsarbejde som er og har været gennemført af kommuner og amter i Skjern

Læs mere

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

DCV Danmarks Center for Vildlaks

DCV Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk!

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! D. 8/01 2007 havde klub 60 + besøg af Tom Donbæk, miljøkoordinator for Ribe å systemet s samarbejdsudvalg. Udvalget repræsenterer alle lystfiskerforeninger, (16 stk.)

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Stort fokus på laksefiskeriet

Stort fokus på laksefiskeriet Stort fokus på laksefiskeriet Turisme, udsætninger, hvilken vej skal vi? Hvorfor er opgangen i Skjern Å stagneret? Uklart vand skæmmer Skjern Å, hvorfor? Lystfiskerfangede laks 1500 1000 500 0 Laksefiskeriet

Læs mere

Red laksen i Varde Å!

Red laksen i Varde Å! Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Envina Fagmøde Skarrild, den 1. november 2016 Samfundsøkonomiske gevinster ved større fiskebestande titeltypografi i undertiteltypografien i 06-11-2016 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014 Fiskeundersøgelser i Funder Å 4.-5. feb. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 4.-5. februar fiskeundersøgelser i Funder Å fra Moselundvej til Ørnsø. Der blev elfisket kvantitativt ved vadefiskeri

Læs mere

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Omme Å

Fiskeundersøgelser i Omme Å Fiskeundersøgelser i Omme Å ---------------------------------------------- - Effekterne af vandløbsrestaurering i Omme Å, Vejle Kommune 2009 - Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning 1 Fiskeundersøgelser

Læs mere

Baggrundsnotat for å-turismeprojekt

Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Herning Kommune har besluttet at afsætte i alt 5 millioner, i budget år 2016 og 2017, til udvikling af turismen langs Skjern Å og Karup Å. Der er på nuværende tidspunkt

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Hva kjennetegner en attraktiv sportsfiskedestinasjon - set med en danskers øjne? titeltypografi i undertiteltypografien i Hardangerfjordseminaret 8.- 9. maj 2015 Miljøkonsulent Lars Brinch Thýgesen, DSF

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Skarvbortskræmning ved Skjern Å. Thomas Mosgaard, Biolog ved Ringkøbing-Skjern Kommune

Skarvbortskræmning ved Skjern Å. Thomas Mosgaard, Biolog ved Ringkøbing-Skjern Kommune Skarvbortskræmning ved Skjern Å Skarvbortskræmning ved Skjern Å Hvorfor ønsker vi at bortskræmme skarverne? Økonomien bag projektet. Bortskræmningsaktiviteter: koordinering og foreløbige resultater. Baggrunden

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014 Fiskeundersøgelser i Idom Å 7. nov.. dec. 04 Holstebro Kommune Fiskeundersøgelser i idom Å 04, af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for: Holstebro Kommune Foto: Danmarks Center

Læs mere

GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT NATUR OG GRØNNE OMRÅDER

GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT NATUR OG GRØNNE OMRÅDER GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT NATUR OG GRØNNE OMRÅDER VANDLØBSPROJEKTER I Opgørelse af de enkelte mål 3. Vandløb og Søer Udviklingsmål De fysiske forhold i vandløb og søer forbedres på ca. 1 km af de mest

Læs mere

Fiskeri i vandløb med bestande af laks

Fiskeri i vandløb med bestande af laks NOTAT Til NaturErhvervstyrelsen (Fødevareministeriet), Naturstyrelsen (Miljøministeriet) og fiskeriberettigede (grundejere og lystfiskerforeninger) Vedr. Ens regler for fiskeri i alle danske laksevandløb

Læs mere

Anbefalinger til udvikling af lystfiskerturismen i Herning Kommune

Anbefalinger til udvikling af lystfiskerturismen i Herning Kommune Anbefalinger til udvikling af lystfiskerturismen i Herning Kommune Herning Kommune som attraktiv lystfiskerdestination Flotte laks, af oprindelig stamme, i Skjern Å, og meget store havørreder i Karup Å,

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Samlet aktivitet for Ferskvand 24.030.085

kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Samlet aktivitet for Ferskvand 24.030.085 Handlingsplan 2011 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 35.200.000 kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Fiskepleje 2011 - til disposition:

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 2006 har været endnu et godt år for Gudenåens Ørredfond. Vi har opfyldt udsætningsplanen for vores område leveret fisk til Tangeværkets pligtudsætning, leveret

Læs mere

Handlingsplan for Fiskeplejen 2015

Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Fødevareminister Dan Jørgensens vision for lyst- og fritidsfiskeri Fødevareminister Dan Jørgensen inviterede lørdag den 6. september 2014 til konference om vision for

Læs mere

Skjern Å naturprojektets betydning for laksen

Skjern Å naturprojektets betydning for laksen Skjern Å naturprojektets betydning for laksen Skjern Å huser landets største bestand af laks og er efterhånden blevet et Mekka for danske og udenlandske fiskeentusiaster. Det er derfor relevant at spørge,

Læs mere

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011 ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type

Læs mere

Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015

Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 0 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks for: Ringkøbing-Skjern Kommune Naturstyrelsen Blåvandshuk Fotos: Kim Iversen,

Læs mere

DANSKE LAKS OG HAVØRREDER. Udgivet af

DANSKE LAKS OG HAVØRREDER. Udgivet af DANSKE LAKS OG HAVØRREDER Udgivet af Kolofon Titel: Udgiver: Illustrationer: Fotos: Forfattere: Layout: Konsulenter: Oversættere: Redaktør: Danske laks og havørreder Danmarks Sportsfiskerforbund Thomas

Læs mere

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 13-03-2013 Aarhus Kommune, Natur og Miljø Bjarke Dehli Indhold Side Baggrund... 1 Ørredudsætninger... 5 Forventet havørredopgang... 6 Metode... 7 Resultater...

Læs mere

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016 Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Vejle Sportsfiskerforening

Vejle Sportsfiskerforening Konstituering Møde med Vejle Kommune om Godset gennemgang af præsentation Hvad bliver der arbejdet med lige nu Konstituering: Formand Per Nørgaard Næstformand Niels Risak Kasserer Leo Mikkelsen Sekretær

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071

Læs mere

Herning kommune indsatser

Herning kommune indsatser Herning kommune indsatser Østerbjerge bæk I risiko for manglende målopfyldelse for DVFI. Reguleret på den øverste del med ringe fysisk variation. Nederste del delvis reguleret. Der findes 2 okkeranlæg

Læs mere

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden OVERORDNET VISION & MÅLSÆTNING FOR Det er Køge Sportsfiskerforenings overordnede VISION & MÅLSÆTNING at: For at kunne opfylde den overordnede VISION & MÅLSÆTNING vil Køge

Læs mere

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015 Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015 Per Hougaard med laks 5,7kg/79cm fanget 17. september 2015 med ønske om god Gudenå konkurrence! Oktober 2015 I dette nummer af Gudenå Nyt er der informationer

Læs mere

Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet

Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet 2014 Varde Kommune Billund Kommune Vejen Kommune Varde Å Sammenslutningen Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet 2014 Af Danmarks Center for Vildlaks for:

Læs mere

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Handlingsplan for restaurering af Ribe Å systemet. November 2002.

Handlingsplan for restaurering af Ribe Å systemet. November 2002. Handlingsplan for restaurering af Ribe Å systemet. November 2002. Udgivet af: Restaureringsudvalget for Ribe Å-systemet den 10. november 2002. Fotos: Fotos udlånt af Finn Sivebæk Jensen, DFU. Forside:

Læs mere

Handlingsplan 2012 Bilag 1. kr kr 2011-budge

Handlingsplan 2012 Bilag 1. kr kr 2011-budge Handlingsplan 2012 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 43.000.000 kr kr 2011-budge Overførte midler fra 11 (skøn pr nov.) 5.243.175 Fiskepleje 2012 - til disposition:

Læs mere

Plan for fiskepleje i Binderup Å

Plan for fiskepleje i Binderup Å Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

National forvaltningsplan for laks

National forvaltningsplan for laks National forvaltningsplan for laks 2004 National forvaltningsplan for laks N A T I O N A L F O R V A L T N I N G S P L A N F O R L A K S 1 National forvaltningsplan for Laks 2004 Miljøministeriet, Skov-

Læs mere

Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk.

Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk. Laksen i Ribe Å fra forvaltningsplan til arbejdsplan Maj 2005 1 Udgivet af: Sønderjysk Landboforenings vandløbslaug i Hjortvad Å, Fladså, Gram Å, Nørreå og Gelså og Samarbejdsudvalget for Ribe Å-systemet.

Læs mere

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet.

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. 1. Alm. bestemmelser. Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. Sammenslutningens navn er: Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet (i det følgende kaldet GSL.) GSL 's hjemsted er den til enhver

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Dagsordenpunkt. Udvalget beslutter, at kommunen indgår i planlægningsprojektet jf. nedenstående.

Dagsordenpunkt. Udvalget beslutter, at kommunen indgår i planlægningsprojektet jf. nedenstående. Dagsordenpunkt Natur- og miljøprojekt omkring Karstoft Å Åben - 2009/00313 Beslutning Udvalget beslutter, at kommunen indgår i planlægningsprojektet jf. nedenstående. Kaare Graversen deltog ikke i behandlingen

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Distrikt 26, vandsystem 01-20 Plan nr. 45-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5 Resultater

Læs mere

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre

Læs mere

Populationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å

Populationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å Michael M. Hansen og Einar Eg Nielsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Populationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å Resultater fra den populationsgenetiske forskning

Læs mere

Vandløb og ådale i Danmark Status og ideer til det fremtidige arbejde med at opnå en god økologisk tilstand i vandløbene

Vandløb og ådale i Danmark Status og ideer til det fremtidige arbejde med at opnå en god økologisk tilstand i vandløbene Vandløb og ådale i Danmark Status og ideer til det fremtidige arbejde med at opnå en god økologisk tilstand i vandløbene Indlæg på Ferskvandssymposium, 2.marts 21 (NB en del aktive links til web mm.) Jan

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12

Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12 Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12 2011 var året hvor vi rejste os efter de massive sygdomsproblemer tilbage i 2009. I 2011 har vi stort set opfyldt udsætningsplanen bortset fra ½-årsfisk til Allingå

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015

45. årgang - nr.2 April 2015 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 12 Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2015

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2015 Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2015 Vinderne af gule-ærter konkurrence 2015: Erik Søndergaard (laks 3.65kg), Poul Verner (Laks 4,3kg), Jonas Suk Nielsen (laks 3,72kg), Arne Clausen (laks

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12, vandsystem 01a, 01b, 02, 04, 05a, 05b, 07 og 08 Plan nr. 26-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN <

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN < D E i R R I O G AV E N Y F YN H T 0 A 2 R 0 T S 15-2 20 < erhvervsprojekt ET ERHVERVSPROJEKT MED MILJØPROFIL OG MED DOKUMENTERET STORT ØKONOMISK AFKAST. Siden 1990 har Havørred Fyn været en innovativ businesscase,

Læs mere

Handlingsplan for Fiskeplejen 2014

Handlingsplan for Fiskeplejen 2014 Handlingsplan for Fiskeplejen 2014 Fiskeplejens formål og indhold Formål Fiskeplejen har til formål at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene ( 61 i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),

Læs mere

Plan for fiskepleje i Århus Å

Plan for fiskepleje i Århus Å Plan for fiskepleje i Århus Å Distrikt 13, vandsystem 20 Plan nr. 19-2012 Af Jørgen Skole Mikkelsen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Den lokaløkonomiske værdi af laksefiskeriet i Skjern Å

Den lokaløkonomiske værdi af laksefiskeriet i Skjern Å Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 03, 2015 Den lokaløkonomiske værdi af laksefiskeriet i Skjern Å Jordal-Jørgensen, Jørgen; Rønnest, Arne Kvist; Ladenburg, Jakob; Aarestrup, Kim; Skov, Christian; Koed,

Læs mere

BILAG 2 - VVM-screening i forbindelse med vandindvindingstilladelse til Midtjysk Lystfiskercenter

BILAG 2 - VVM-screening i forbindelse med vandindvindingstilladelse til Midtjysk Lystfiskercenter BILAG 2 - VVM-screening i forbindelse med vandindvindingstilladelse til Midtjysk Lystfiskercenter i henhold til bilag 3 i bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet

Læs mere

Status for udvikling af den danske bæverbestand

Status for udvikling af den danske bæverbestand Status for udvikling af den danske bæverbestand Påvirkninger af vandløb -fordele og ulemper Status for forvaltning af bæveren i Danmark ENVINA Fiskefagmøde 2016 Henning Aaser Hvornår og hvorfor? Hvor mange

Læs mere

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011.

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. - St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. Publiceret af Bjørnens Sportsfiskerforening Kjeld Willerslev 1 St.

Læs mere

Sammenfatning Generelle udfordringer ved forvaltning af fiskebestand Grødeskæring Gydeforhold og skjulesteder

Sammenfatning Generelle udfordringer ved forvaltning af fiskebestand Grødeskæring Gydeforhold og skjulesteder Sammenfatning Generelle udfordringer ved forvaltning af fiskebestand Udfordringer og behov er forskellige afhængig af, hvor man er i Søhøjlandet eller vandløbene i henholdsvis nedre og øvre Gudenå, men

Læs mere

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden.

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Hårslev d. 27/12 2016 Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Indledning: Vandpleje Fyn og Assens og Omegns Sportsfiskerforening ønsker at forbedre de fysiske forhold

Læs mere

INDHOLD. Konklusioner 2. 1 Undersøgelsens formål og gennemførelse 3

INDHOLD. Konklusioner 2. 1 Undersøgelsens formål og gennemførelse 3 GUDENÅKOMITEEEN LOKALØKONOMISKE EFFEKTER AF DET UDSÆTNINGSBASEREDE LAKSEFISKERI I GUDENÅEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

INDHOLD. Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt. Konklusioner 2. 1 Undersøgelsens formål og gennemførelse 3

INDHOLD. Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt. Konklusioner 2. 1 Undersøgelsens formål og gennemførelse 3 Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt GUDENÅKOMITEEEN LOKALØKONOMISKE EFFEKTER AF DET UDSÆTNINGSBASEREDE LAKSEFISKERI I GUDENÅEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40

Læs mere

Fishing Zealand. Møde i Faxe Kommunes Naturråd. d. 22. april 2014

Fishing Zealand. Møde i Faxe Kommunes Naturråd. d. 22. april 2014 Fishing Zealand Møde i Faxe Kommunes Naturråd d. 22. april 2014 Paul Debois Chefkonsulent, Vordingborg Kommune ( tovholder ) Sekretær for Fishing Zealand Formål Den bærende ide for Fishing Zealand projektet

Læs mere

Plan for fiskepleje i Vejle Å

Plan for fiskepleje i Vejle Å Plan for fiskepleje i Vejle Å Distrikt 12, vandsystem 16 Plan nr. 46-2015 Af Jørgen Skole Mikkelsen Indholdsfortegnelse Metode... 4 Resultater... 5 Forslag til forbedringer af de fysiske forhold... 7 Passageforhold...

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

I bilag IV findes en status for genfangster af mærkede pighvar og skrubber.

I bilag IV findes en status for genfangster af mærkede pighvar og skrubber. NOTAT Til 7-Udvalget Vedr. Status for Fiskeplejen pr. 1.3.2011 Fra DTU Aqua v/peter Geertz-Hansen 9. maj 2011 PGH/tik J.nr.: 09/00231 Status for Fiskeplejen pr. 1.3.2011 Generelt Det økonomiske ansvar

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk

Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk Nr.2. April Maj Juni -34. årg. 2013 Information omkring Sportsfiskerforeningen Nordborg Bestyrelsen: Formand: Jesper Erhardsen Dyvigvej 7 Holm 64433334/23

Læs mere

Baggrund Havørred Fyn er startet op og udviklet af Fyns Amt fra 1990 til 2006. Projektet bygger på tre hovedaktiviteter:

Baggrund Havørred Fyn er startet op og udviklet af Fyns Amt fra 1990 til 2006. Projektet bygger på tre hovedaktiviteter: 02-07-2007 BBL Organisering af Havørred Fyn Dette notat beskriver organisering af Havørred Fyn diagram ses i bilag 1. Målet er, at sikre at de tre dele af projektet arbejder sammen, og at der sker en udvikling

Læs mere