Fængselsfunktionæren HUNDEN CHOKO SKABER GLÆDE I MØGELKÆR RØG FRA SMØGER OG TJALD FYLDER FÆNGSLERNE DOMSTOLENE DØMMER LANGT MINDRE STRAF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren HUNDEN CHOKO SKABER GLÆDE I MØGELKÆR RØG FRA SMØGER OG TJALD FYLDER FÆNGSLERNE DOMSTOLENE DØMMER LANGT MINDRE STRAF"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 10 okt 2015 HUNDEN CHOKO SKABER GLÆDE I MØGELKÆR RØG FRA SMØGER OG TJALD FYLDER FÆNGSLERNE DOMSTOLENE DØMMER LANGT MINDRE STRAF

2 Leder indhold Vi er alle brumbasser i blå uniformer Af Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet Hvis der er nogle, vi fængselsbetjente umiddelbart ikke forventer skulderklap af, er det de indsatte. Både fordi det blandt indsatte ikke er god tone at rose dem i blå skjorte, og fordi nogle fanger ser os som en del af straffen. Men lige som brumbassen, der som bekendt ikke burde kunne flyve men gør det alligevel så trodser vi fængselsbetjente igen naturloven, og bliver bedømt positivt af de mennesker, hvis frihed vi er sat til at begrænse. I den nye brugerundersøgelse svarer tre ud af fire indsatte, at de har god kontakt med fængselsbetjentene på deres afdeling. Bum. Det havde de indsatte ikke behøvet at skrive, men det gør de. Er det ikke et tegn på, at blødsødenheden er gået amok? Går fængselspersonalet bare og klør fangerne bag øret? Nej. Nej. Nej. Hvis man tror, at den moderne fængselsbetjent er et afkog af en børnehavepædagog og naiv dyrepasser, tager man fejl. At vi er gode til relationsarbejde, og har blik for den enkelte indsatte, fritager os nemlig ikke fra at sanktionere, udelukke folk fra fællesskabet eller på anden måde trække den berømte streg i sandet. Men fængselsbetjentene har aldrig skulle være en straf i straffen. Jeg er stolt af, at så mange af vores medlemmer har den fingerspidsfornemmelse, der skal til for både at være den hårde og den bløde betjent. Og dermed den gode fængselsbetjent Det beviser for mig, at fængselsbetjentene landet over er hamrende professionelle, kompetente og dedikerede. For det må være den eneste grund til, at man som indsat anerkender dem, der bestemmer. Nogle vil måske spørge: Er det så ikke tegn på, at danske fængsler ikke virker? Det er det, de indsatte ser og anerkender og anerkendelse skal man ikke kimse af, selvom den kommer fra uventet kant. Og heller ikke selvom anerkendelsen sætter billeder på nethinden af flyvende insekter iført skjorte og slips. 4 Syv ud af ti betjente plages af passiv rygning 6 Strafmassen styrtdykker 8 Kort nyt 10 Fangerne: Vi er glade for fængselsbetjentene 12 Choko skaber glæde i Møgelkær 14 Fængselsbetjente risikerer at gå glip af erstatning 16 Volden stiger mod offentligt ansatte 18 Stort rykind i Renbæk 20 Ny trivselsundersøgelse blandt medarbejderne Udgivet af: Fængselsforbundet Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Redaktionen: tlf ISSN: ISSN: (online) Artikler og indlæg modtages på: redaktion@faengselsforbundet.dk senest den 14. i hver måned. Debatindlæg (max 750 ord) sendes med navn, stilling og tjenestested. Send gerne fotos med. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster. De holdninger, der kommer til udtryk i indlæg og artikler, er ikke nødvendigvis et udtryk for forbundets holdning. Hvis intet andet er angivet, er materialet skrevet af redaktøren. Redaktion: Ansvarshavende redaktør Kim Østerbye Redaktør Søren Gregersen Journalist Andreas Graae Produktion og tryk: PE Offset A/S Grafisk design: kroyergrafik.dk Foto: Nicolai Perjesi, Andreas Graae, Søren Gregersen, Kim Simonsen Forsidefoto: Statsfængslet i Møgelkær 2 Fængselsfunktionæren nr. 10 oktober 2015 Fængselsfunktionæren nr. 10 oktober

3 passiv rygning Arbejdsmiljørepræsentanter: Syv ud af ti betjente plages af passiv rygning Cigaretrøg skaber store gener for mange fængselsbetjente. Det viser en rundspørge blandt arbejdsmiljørepræsentanter landet over. Et flertal ønsker et rygeforbud som i Sverige. Af Kristian Westfall Tørre øjne, lugtgener, svimmelhed, hoste og hovedpine, er nogle af de ubehageligheder, mange fængselsbetjente døjer med som følge af passiv rygning. Det viser en rundspørge, som Fængselsforbundet har foretaget blandt Kriminalforsorgens arbejdsmiljørepræsentanter. 43 repræsentanter har svaret, heraf vurderer syv ud af ti, at landets fængselsbetjente generes af røg i arbejdstiden. Undersøgelsen er en opfølgning på en artikel i det seneste fagblad, hvor arbejdsmiljørepræsentant Christian Jensen fortalte, at personalet er generet af hashrygning i Arresthuset i Odense. Spørgsmålet er, om problemerne med hashrøg i Odense også gælder for resten af landet? Og om personalet også er generet af almindelig tobaksrøg? Kriminalforsorgen er jo en usædvanlig arbejdsplads i den forstand, at rygning stadig er tilladt. Ofte er der forbud mod at ryge andre steder end i cellerne, men da røg ikke respekterer et forbud mod at sive, har den frit spil og kan være tyk på både gange og i fællesrum. Røglugt og irritation Ifølge arbejdsmiljørepræsentanterne er hele 95 procent af betjentene generet af røglugt i tøj og hår, og knap 50 procent får irritation af øjne og hals. I rundspørgen udtrykkes der også frygt for langtidsvirkningerne. En af dem, der kender konsekvenserne af at arbejde i røg og damp, er arbejdsmiljørepræsentant i Københavns Fængsler, Kasper Chabert: Røgen giver tørre øjne, tør hals og jeg oplever svimmelhed og hovedpine. Ubehaget påvirker min arbejdsdag negativt især i forbindelse med relationsarbejde på indsattes opholdsrum, siger han. Arbejdstilsynet har været forbi og se på forholdene: Min afdeling har fået et påbud fra Arbejdstilsynet for et par år siden, men der er desværre ikke sket noget konkret på området endnu, da der tilsyneladende ikke har været økonomi til det. Røgen irriterer også de indsatte: Hver fjerde er generet, fremgår det af den nye brugerundersøgelse. En ud af fire generes af hashrøg Den passive røg kan sommetider også indeholde mere end almindelig tobak. 26 procent af arbejdsmiljørepræsentanterne svarer, at de i nogen grad eller høj grad generes af hashrygning. Desuden svarer 42 procent, at de i mindre grad er generet af den sødlige hashduft. Christian Jensen er altså ikke den eneste, der døjer med den forbudte røg. Faktisk er det et udbredt problem i Kriminalforsorgen. For folk der ikke er så velbevandrede i fængsler og arresthuse, er det måske mærkværdigt, at der overhovedet er nogen, der kan ryge hash inden for murene. Det må de heller ikke, men det er ikke desto mindre virkeligheden. Svenskermodel eller udsugning Arbejdsmiljørepræsentanterne er også blevet spurgt, om de mener, at der skal indføres et totalt rygeforbud, som man kender det fra svenske fængsler. Konkret vil det betyde, at de indsatte kun må ryge på gårdtur. Det er et flertal enig i: 55 procent peger på denne ordning, som en god løsning. En anden mulighed, som en del institutioner rundt om har taget til sig, er bedre udsugning. Omtrent 45 procent af de adspurgte mener, det er løsningen. At installere udsugning i alle fængsler og arresthuse er dog åbenlyst dyrere end at indføre et forbud. Der skal lovændring til For Kriminalforsorgens HR-chef Marianne Fæster Nielsen er den passive røg en velkendt problematik. At indsatte og ansatte nogle steder udsættes for passiv rygning er en udfordring, som vi tager meget alvorligt. Men vi kan ikke bare løse det ved at indføre et forbud mod rygning på matriklen, og et ventilationsanlæg vil heller ikke kunne løse problemet generelt. Vi har et dilemma, som på den måde er specielt for Kriminalforsorgen, siger Marianne Fæster Nielsen. En egentlig lovændring kan HR-chefen ikke give nogen tidshorisont på. Oplever du, at dine kollegaer bliver generet af røg fra indsatte? 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% slet ikke i mindre grad i nogen eller højere grad 69 procent af arbejdsmiljørepræsentanter oplever i nogen eller høj grad, at deres kolleger bliver generet af passiv rygning. Kilde: Fængselsforbundets rundspørge. Besvaret af 43 arbejdsmiljørepræsentanter. 4 Fængselsfunktionæren nr. 10 oktober 2015

4 straf Strafmassen styrtdykker Ikke siden 2008 har strafmassen været så lav som i år. Og tendensen kan være langvarig, mener Justitsministeriets forskningschef. Af Andreas Graae Der er ikke udsigt til, at de tomme celler rundt om i landets fængsler og arresthuse bliver fyldt op med fanger lige foreløbig. I hvert fald ikke hvis man skal tro de seneste tal for strafmassen. Strafmassen er det antal måneder fængselsstraf, som domstolene idømmer. Det er derfor en strømpil for, hvor stort et pres der kommer på systemet i den kommende tid. Ifølge de nyeste tal ser det ud til, at landets dommere har sat tempoet gevaldigt ned. Strafmassen styrtdykker i forhold til de to forrige år. Hvor domstolene i 2014 dømte måneders straf, lander 2015 på måneder baseret på årets første otte måneder. Et fald på 12 procent. Det viser tal fra Kriminalforsorgen. Går vi tilbage til 2013, hvor strafmassen toppede med strafmåneder, er nedgangen endnu mere markant. Strafmassen er faldet med 20 procent på kun to år. Ikke siden 2008, hvor politireformen blev udmøntet, har strafmassen været så lav som 2015, og der er ikke udsigt til, at tendensen vil ændre sig i den nærmeste fremtid. Det mener forskningschef i Justitsministeriet, Britta Kyvsgaard, som dog understreger, at det er vanskeligt at spå om fremtiden. Ser man på udviklingen over en meget lang periode, har Danmark siden 1950 erne haft et ret stabilt fangetal. Så ser man bort fra de markante udsving de senere år, er vi måske ved at ramme det, der før i tiden var det normale, siger hun. grad årsag til faldet i strafmassen: Langt de fleste unge under 18 år får ikke ubetingede domme, så det er begrænset, hvor meget det kan betyde. Terrorangrebet har næppe betydning Terrorangrebet i København tilbage i februar har sendt politiet på massivt overarbejde. Hvorvidt det kan have haft indflydelse på den faldende strafmasse, er svært at sige, mener Britta Kyvsgaard. Det kan man ikke rigtig sige noget om uden at have sigtelsesprocenten for Det vil sige forholdet mellem anmeldte forbrydelser og sigtelser. Men det skal nævnes, at antallet af anmeldelser i første halvår af 2015 er fortsat med at falde, hvilket også kan tyde på fortsat mindskning i strafmassen, siger hun. Om nedgangen på længere sigt vil fortsætte, eller om der atter vil ske en vækst i strafmassen, kommer i sidste ende også an på, hvilke politiske initiativer der igangsættes. For eksempel steg strafmassen årene efter de strafskærpelser, den borgerlige regering gennemførte i 2002, siger hun. Det kan derfor nok ikke udelukkes, at den nye justitsministers bebudede historisk hårde linje kan vende udviklingen de kommende år. Og i øvrigt hvis den nye skatteminister får skik på Skats IT-system, må man formode, at cellerne igen bliver fyldt med danskere, som skal sidde deres bøde af. Særligt i årene fra 2006 til 2008 faldt strafmassen som følge af domstolsreformen og politireformen, men steg efterfølgende ganske meget, forklarer hun: Strafmassen voksede på grund af det efterslæb, som den store retsreform efterlod. idømt fængselsstrafmasse Færre lange domme Den aktuelle nedgang i strafmassen skyldes primært at færre bliver dømt. Fra 2013 til 2014 faldt antallet af ubetingede domme med 16 procent. Det spiller samtidig ind, at de lange domme fylder mindre i den samlede strafmasse. Om årsagen til den faldende strafmasse peger Britta Kyvsgaard på, at Danmark i højere grad bruger alternativer til fængselsstraf. Den aktuelle nedgang kan også have noget at gøre med, at man den seneste tid er begyndt at bruge alternativer til straf oftere først og fremmest samfundstjeneste. Og den tendens ser ud til at fortsætte. Måneder Den faldende strafmasse hænger altså ikke nødvendigvis sammen med faldende kriminalitet, men blot at Danmark i mindre grad bruger fængsler som straffemiddel Men kriminaliteten falder også særligt for de unges vedkommende. Det er dog ifølge forskningschefen i mindre Landets dommere har knap så travlt med hammeren som tidligere. Note: Kriminalforsorgen. Tallet for 2015 bygger på årets første otte måneder. Fængselsfunktionæren nr. 10 oktober

5 kort nyt FAMILIEN TRÆKKER BANDEMEDLEMMER UD AF KRIMINALITET Rockere og bandemedlemmer, som vender ryggen til deres grupper, gør det hovedsageligt af hensyn til deres familie. Det viser en ny undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor. 90 procent af de adspurgte exit-deltagere i undersøgelsen peger på, at det var familien, som havde indvirket på deres beslutning om at forlade bandemiljøet. PIND ANNONCERER NY NARKOOFFENSIV Respekten for at sidde i fængsel skal genoprettes. Det skal blandt andet ske ved at bekæmpe det massive misbrug af stoffer inden for murene. Sådan lyder det fra justitsminister Søren Pind (V), der erklærer krig mod fangernes misbrug. NYE BONUSMULIGHEDER med Smyril Line Nu får du 10 procent med Smyril Line, hvis du betaler færgebilletten med Forbrugsforeningens betalingskort. NÝGGIR MØGULEIKAR AT FÁA AVSLÁTTUR HJÁ SMYRIL LINE Nú fær tú 10 procent, um tu rindar ferðaseðilin vid korti frá Forbrugsforeningen. TJENESTEMÆNDENES FORSIKRING STØTTER FØRSTEHJÆLP VED TANDSKADER Mange børn får skader ved uheld i skolen eller fritiden. Nu har tandlægerne, med støtte fra blandt andet Tjenestemændenes Forsikring, iværksat en kampagne med råd om, hvordan man bedst yder førstehjælp, når uheldet er ude. Materialet bliver hængt op og lagt frem på skoler, i SFO er, fritidsklubber, sportshaller, skadestuer og akut-tandklinikker. Er dit skolebarn i øvrigt forsikret? 91% Så højt eller lavt var belægget i Kriminalforsorgen i årets første ni måneder. Året før lå belægget på 94 procent i samme periode. Optimistisk Guantanamofange Muhammad Rahim al-afghani ja, navnet virker bekendt, hvis du kan listen over indsatte fra Guantanamolejren er på datingsitet match.com. Han skriver fra den amerikanske militærlejr, at han er fængslet, men ikke desto mindre frisk på et stævnemøde. En sand optimist. NORGE UDSTATIONERER SINE FANGER Mere end nordmænd venter i øjeblikket på at afsone deres dom. Derfor sender Norge nu 112 fanger til Holland for at afsone. SKATS IT-BØVL REDDER FARTSYNDERE OG VOLDSMÆND FRA FÆNGSEL Det hjælper ikke på de tomme celler i Kriminalforsorgen, når fartsyndere, voldsmænd og andre, som er blevet idømt en bøde, nægter at betale, slipper for straf. De seneste to år er der ingen, der er blevet sendt i fængsel for at sidde deres bøde af. Det skyldes Skats skandaleramte it-system, EFI, som skal oversende bødesager fra Skat til politiet. Systemet virker nemlig ikke. Præcis hvor mange skattesvindlere, fartsyndere, hooligans og almindelige dårlige betalere, der på denne måde er sluppet for at betale sin gæld til samfundet, har Skat ikke noget overblik over. NY DRAMASERIE OM FÆNGSELSLIVET? Måske skal Vridsløselille lægge rammer til en ny dramaserie à la Borgen eller Forbrydelsen. Det er forfatteren Kim Fupz Aakeson, som arbejder med projektet. DR har bestilt en prøveepisode. 8 Fængselsfunktionæren nr. 10 oktober 2015 Fængselsfunktionæren nr. 10 oktober

6 brugerundersøgelse Tre ud af fire indsatte har god kontakt med fængselsbetjentene Igen i år vurderer de indsatte fængselsbetjentenes indsats positivt i brugerundersøgelsen. Af Kristian Westfall Selvom de indsatte ikke nødvendigvis knuselsker dem, der låser dørene i til cellerne, er hverdagen god og samarbejdet godt mellem indsatte og fængselsbetjente. Det viser den nye brugerundersøgelse, som er gennemført blandt alle indsatte i Kriminalforsorgen. Her svarer 75 procent af de indsatte, at de i høj grad eller nogen grad har god kontakt med fængselsbetjentene på deres afdeling. Det er anden gang, at Kriminalforsorgen spørger de indsatte, hvordan de har det. I undersøgelsen i 2013 var der også stor opbakning fra de indsatte. Her svarede 78 procent, at de havde god kontakt med betjentene. Fængselsforbundets formand er glad for, at de indsatte fortsat påskønner fængselsbetjentenes arbejde: Undersøgelsen viser, at betjentene gør et fantastisk stykke arbejde. Vi skal jo huske, at de indsatte intet får ud af at pynte på sandheden og at nogle måske endda ønsker at miskreditere enkelte betjente. Set i det lys gør undersøgelsen faget stor ære, siger Kim Østerbye. Flertallet af fangerne anerkender også det uniformerede personales evne til at hjælpe i hverdagen og tale ordentlig til de indsatte. Hver sjette oplever vold fra medfanger Selvom de indsatte på mange måder føler sig trygge og er tilfredse med faciliteterne i Kriminalforsorgen, er fængslerne fortsat præget af vold og trusler. Hver sjette eller 17 procent har eksempelvis oplevet vold fra medindsatte, oplyser de i brugerundersøgelsen. Tilsvarende har 28 procent oplevet trusler, 7 procent har oplevet seksuel chikane og 4 procent seksuelle overgreb. Problemerne er størst i de lukkede fængsler, hvor tre ud af ti har oplevet decideret vold fra medfanger. Det mener syv ud af ti sker. Det vidner om et stærkt fokus på relationerne mellem de to grupper. Relationsarbejdet er i højsædet, og det skal det være. Både fordi det gør hverdagen tålelig for både indsatte og ansatte, men også fordi det er i den gode relation, at der skabes grobund for at rykke folk, siger Kim Østerbye. Slår stort set alle andre personalegrupper Fængselsbetjentene klarer sig også godt, når man sammenligner dem med de øvrige personalegrupper i Kriminalforsorgen. Faktisk er det kun præster og skolelærere som bedømmes bedre af de indsatte. Hvor 75 procent af de indsatte er tilfredse med fængselsbetjentene, er 79 procent tilfredse med præsterne og 77 procent med lærerne. Til sammenligning er det kun 69 procent, som er tilfredse med sygeplejerskerne, 66 procent som er tilfredse med socialrådgiverne og 56 procent, som er tilfredse med lægerne. Fokus på indsatte med børn Til forskel fra den forrige brugerundersøgelse er der denne gang tilføjet et spørgsmål om personalets støtte og hjælp til indsatte med børn. Baggrunden er indførslen af børneansvarlige blandt personalet. Spørgsmålet lød: Giver personalet dig den støtte og hjælp, du har behov for i forhold til dine børn eller stedbørn? Halvdelen af de indsatte svarer i mindre grad eller slet ikke til dette spørgsmål. Det er et meget følsomt område det her. Vi må formode, at en del indsatte lider under, at de ikke er sammen med deres børn i hverdagen. Dette afsavn kan personalet grundlæggende ikke gøre noget ved, men jeg hæfter mig ved, at der generelt er tilfredshed med besøgstider og besøgsfaciliteter, siger Kim Østerbye. Højere svarprocent i år I alt indsatte har valgt at svare på undersøgelsen. Det svarer til 64 procent af alle indsatte, og er en stigning på fire procentpoint fra sidste år. Undersøgelsen viser, at fængselsbetjentene gør et fantastisk stykke arbejde, siger Kim Østerbye. 10 Fængselsfunktionæren nr. 10 oktober 2015

7 Hvis det står til Fængselsforbundet, kan fængselsbetjente fremover aflaste kollegaerne i politiet i fartkontrollen Hvis de er triste og kede af det, kan de altid tale med hunden. Den dømmer dem ikke, den er ligeglad med, om de er kriminelle eller ej. Så længe de har godbidder, siger Marianne Jensen. Choko skaber glæde i Møgelkær De kvindelige indsatte i Statsfængslet Møgelkær har fået hund. I hvert fald når de er på arbejde i kvindebeskæftigelsen, hvor værkmester Marianne Jensen hver dag medbringer sin egen chokoladebrune labrador. Af Andreas Graae Det er en lun augustdag. Fagbladets udsendte går i sine egne tanker ind over Statsfængslet Møgelkærs gårdsplads, drejer til venstre og ned mod kvindebeskæftigelsen, da en mellemstor labradortæve pludselig og ud af det blå kommer springene gennem luften i begejstret omfavnelse. Da chokket har lagt sig, og hunden har sagt pænt goddag, fortsætter vi ind i værkstedet, hvor fire-fem kvinder sidder og syr. Ved synet af Choko, som hunden hedder, lyser kvinderne op. En af dem kalder den over til sig og giver den en godbid. Hundens mor, værkmester Marianne Jensen, smiler ved synet af den indsatte og hunden: De er så søde ved den. Hvis de er triste og kede af det, kan de altid tale med hunden. Den dømmer dem ikke, den er ligeglad med, om de er kriminelle eller ej. Så længe de har godbidder. De indsatte køber endda selv hundekiks for deres egne penge: Den bliver så tyk. De køber økologiske kiks til den og alt det bedste. Jeg er helt holdt op med selv at give den mad. Det startede med en LEGO-hund Ideen med hunden opstod i forlængelse af et kvindeprojekt, der er en del af Kriminalforsorgens seneste flerårsaftale. De mest skrøbelige kvindelige indsatte skulle nu skærmes bedre fra deres mandlige medindsatte i en særskilt kvindebeskæftigelse på Møgelkær. Forud for projektets start besluttede fængslet at inddrage de indsatte i planlægningen af afdelingens indhold. Ved hjælp af LEGO-klodser skulle de bygge deres bedste og værste dag i fængslet. Det, der gik igen på deres bedste dag, var, at de byggede dyr. Hunde, katte, høns, køer og så videre. Flere byggede også haver med blomster og træer. Og faktisk blev 90 procent af det, de byggede til virkelighed. De fik mulighed for at dyrke køkkenhave, lave mad, gå i skole og så videre, siger hun. Men med dyrene var det sværere. For hvem skulle passe dem, når personalet gik hjem? Marianne Jensen fik en idé: Jeg sagde, sådan lidt i sjov, at jeg jo bare kunne tage min egen hund med. Og sådan blev det. Hunden indgår stort set i alt, hvad vi laver. Når vi for eksempel tager på udflugt til stranden eller ind til byen, så kører hun med i bussen. den bedste ven Hunden giver fællesskab Ifølge værkmesteren udgør hunden det, man kan kalde for et fælles tredje. Det vil sige, at den er et neutralt og ufarligt område noget de indsatte kan mødes om og skabe et særligt fællesskab omkring. Choko er sådan en, de kan sludre med om vind og vejr. Hun giver dem selskab og trøst og omsorg, hvis de er kede af det. Mange af dem har selv en hund, som de savner og hun har et utroligt venligt sind. Da Choko og jeg kom tilbage fra ferien, var der ingen tvivl om, hvem de havde savnet mest, siger Marianne Jensen. Samtidig giver hunden de indsatte mulighed for at tage ansvar for et andet levende væsen: Hun skal jo for eksempel luftes hver dag. Typisk går vi rundt om søen derude, siger hun og peger ud ad vinduet på en lille skovsø, der grænser op til et stykke skov. Bekymringer gjort til skamme Marianne Jensen indrømmer, at hun havde visse skrupler, inden hun begyndte på at tage Choko med på arbejde: Mange af vores indsatte er meget psykisk skrøbelige. De prostituerer sig, og de tager stoffer. Jeg tænkte, sæt nu de giver hende noget, hun ikke kan tåle? Men værkmesterens bekymringer er indtil videre gjort til skamme. Hun har endnu ikke haft en eneste dårlig oplevelse med hunden i fængslet. Heller ikke risikoen for, at hunden skulle finde og æde noget hash eller narkotika, bekymrer hende: Hvis jeg var urolig for det, skulle jeg nok ikke tage hende med. Derimod er der tale om en klassisk win-win-situation, mener værkmesteren. For i de dagtimer, hvor hunden ellers skulle være alene hjemme, bliver den nu stimuleret. Hun er vild med at komme med mor på arbejde. Og hun er helt udmattet, når hun kommer hjem. Vi ser hende næsten ikke, hun lægger sig direkte til at sove, siger Marianne Jensen. Hensyn til allergikere vejer højest Selvom langt de fleste af de indsatte i kvindebeskæftigelsen er lykkelige over at have Choko på afdelingen, kan der ifølge værkmesteren også være kvinder, som ikke er lige så begejstrede for hunde. Især indsatte med anden etnisk baggrund kan godt blive lidt utrygge ved hende. De er ikke lige så vant til hunde, som de danske indsatte. Men der plejer ikke at gå ret lang tid, så ligger også de hundeforskrækkede og nusser med Choko på gulvet, siger hun. Skulle det dog ske, at en indsat slet ikke kan være i rum med hunde enten på grund af allergi eller hundeskræk så vil Marianne Jensen lade Choko blive hjemme: Det skal selvfølgelig ikke forhindre kvindelige indsatte i at søge over på afdelingen. Men det har faktisk slet ikke været et problem. Inden fagbladet takker af, har de indsatte bagt muffins, som naturligvis skal prøvesmages. Choko får ikke lov at smage. Nej, hun får aldrig noget ved bordet. Så vil hun bare begynde at tigge, siger Marianne Jensen. Choko giver pote, fagbladet vinker farvel og vi overlader hunden, Marianne og kvinderne til deres godbidder, muffins og hundeluftning. Fængselsfunktionæren nr. 10 oktober

8 erstatning Fængselsbetjente risikerer at gå glip af erstatning Voldsramte fængselsbetjente kan i værste fald miste muligheden for at få erstatning, hvis voldsepisoden bliver politianmeldt for sent. Af Søren Gregersen Det kan have stor betydning, hvis et overfald bliver politianmeldt for sent. Erstatningsnævnet, som udbetaler erstat- fængselsbetjente, som jo bekendt også oplever truende og Det er nærliggende at sammenligne disse plejegrupper med ning efter overfald, kræver nemlig, at forbrydelsen bliver voldelige klienter. anmeldt til politiet, inden der er gået 72 timer. Hvis politianmeldelsen kommer senere, kan man som udgangspunkt I Civilstyrelsen som står for sekretariatsbetjeningen af ikke komme i betragtning til erstatning. Erstatningsnævnet peger sekretariatschef Lise Bitsch dog på en forskel mellem plejegrupperne og fængselsbetjente. Og det Problemstillingen er relevant i Kriminalforsorgen, hvor der er, at man i Kriminalforsorgen typisk kender gerningsmanden. som bekendt er mange overfald, og hvor der kan gå flere dage, Derfor vil Erstatningsnævnet oftere være tilbøjelig til at give før overfald bliver politianmeldt. dispensation, selvom 72-timersreglen ikke er overholdt. Det gælder især, hvis voldsmanden efterfølgende bliver dømt for Københavns Fængsler anmeldte for eksempel to voldsepisoder overfaldet. den 10. september til politiet. Det skete henholdsvis 5 dage og 30 dage efter, de to betjente blev overfaldet. Fængslet har Situationen er dog anderledes, hvis voldsmanden ikke bliver en procedure, hvor en jurist først vurderer, om der er begået dømt. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis overfaldet noget strafbart, inden episoden meldes til politiet. Problemet sker uden for tjenestetiden, og voldsmanden ikke bliver er, at de berørte betjente dermed risikerer at miste deres pågrebet. Her er det afgørende, at overfaldet bliver politianmeldt inden for fristen. erstatning. Fængselsforbundets områdetillidsrepræsentant, Erik Holmestad Det er klart, at fængselsbetjente kan komme i klemme i den Larsen, er i dialog med områdeledelsen omkring problemstillingen. Han mener, at proceduren skal ændres, så man situation, siger Lise Bitsch. sikrer, at 72-timersreglen overholdes. Hun forklarer, at baggrunden for 72-timersreglen er, at staten ønsker at være sikker på, at kunne inddrive erstatningsbeløbet Jeg synes, det er vigtigt, at vores arbejdsgiver bliver skarp på fra gerningsmanden. dette punkt. Hvis de vil opretholde nultolerance-politikken, skal der vel ikke den store juridiske vurdering til, før der sker Ideen er, at staten i første omgang lægger ud for skadevolderen og betaler erstatning til den skadesramte. Bagefter en politianmeldelse, siger han. forsøger staten at inddrive pengene fra skadevolderen. Men Ny praksis det kræver, at vi finder vedkommende, siger hun. 72-timers reglen er ikke en ny. Den har fremgået af offererstatningsloven siden Men i år har Erstatningsnævnet strammet 72-timersfristen skal med andre ord sikre, at sagen bliver op omkring sin praksis i forhold til plejepersonale som for opklaret, så staten kan få sine penge tilbage igen. eksempel socialpædagoger, sygeplejersker og skolelærere. Undersøger problemstillingen Over for disse grupper har nævnet tidligere været lempelig Kriminalforsorgens HR-chef Marianne Fæster Nielsen er med at give dispensation for anmeldelseskravet, men nu håndhæver nævnet en mere stram praksis, fremgår det af nævnets Hun er ved at følge på op problemstillingen. opmærksom på, at Erstatningsnævnet har ændret sin praksis. seneste årsrapport. Det er ikke længere en dispensationsgrund alene, at den voldsramte er pædagog eller skolelærer. Vi vil afklare, hvad det betyder for Kriminalforsorgen, siger HR-chefen. Erstatning efter forbrydelser Erstatningsnævnet under Justitsministeriet betaler erstatning til borgere, som bliver udsat for en straffelovsovertrædelse. Man kan blandt andet få erstatning for svie og smerte, tab af erhvervsevne og varige mén. Er der tale om et erhvervsevnetab, kan erstatningen løbe op i millioner af kroner. Hun har derfor taget kontakt med HR-cheferne i områderne, for at de kan tage bestik af situationen og sikre, at tillidsrepræsentanterne bliver orienteret. Marianne Fæster Nielsen kan derfor ikke sige på nuværende tidspunkt, om det vil være nødvendigt for Kriminalforsorgen fremover at sikre, at voldsepisoder altid bliver politianmeldt inden for 72 timer. 14 Fængselsfunktionæren nr. 10 oktober 2015

9 vold Fem gange så mange sigtelser for vold mod offentligt ansatte på 25 år Det er formentlig især truslerne, som anmeldes oftere end tidligere, siger Maria Libak Pedersen. Der er sket en femdobling af antallet af voldssager mod offentligt ansatte siden slutningen af 1980 erne. Det viser nye tal fra Justitsministeriet. Det dystre billede bakkes op af Fængselsforbundets egne undersøgelser. Af Kristian Westfall Meget tyder på at respekten for offentligt ansatte er mindre i dag end tidligere. I hvert fald er der hele fem gange så mange episoder med vold og trusler mod offentligt ansatte nu, end der var for 25 år siden. Tilbage i 1988 var der 450 sigtelser for vold og trusler mod offentlige ansatte. Det tal steg til i Det viser en ny analyse om udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager, som Justitsministeriet har lavet. Tallene i rapporten handler om alle offentligt ansatte som for eksempel politibetjente, socialpædagoger, socialrådgivere og fængselsbetjente. Ifølge rapportens forfatter, fuldmægtig Maria Libak Pedersen, er der to mulige årsager til stigningen: Enten er volden reelt steget eller er offentligt ansatte blevet bedre til at anmelde volden. Vi har en formodning om, at en del af stigningen kan forklares med, at flere registrerer episoderne end før, siger hun og tilføjer: Det er formentlig især truslerne, som anmeldes oftere end tidligere. Uanset om offentligt ansatte er blevet bedre til at registrere den fysiske og psykisk vold, beskriver tallene fra Justitsministeriets rapport, hvad fængselsbetjente allerede har berettet igen og igen. Nemlig at vold mod offentligt ansatte er et stort problem. Stigningen i vold mod offentligt ansatte er ifølge dem reel, og ikke blot hvad man kalder en registreringseffekt. Konklusionerne findes blandt andet gennem interviews og ved at krydse forskellige dataregistre. I bogen kommer de tre forskere med flere bud på, hvad årsagen til stigningen er. De peger blandt andet på, at offentligt ansatte generelt er pressede på tiden til at udføre deres arbejde og har mindre overskud og tid til at håndtere kontroverser. Derfor ender det oftere i vold og trusler fra borgernes side. Desuden er der kommet flere offentligt ansatte med kontrolopgaver, hvor der er risiko for konflikter. I bogen beskriver de desuden udviklingen længere tilbage end Justitsministeriets tal, hvilket gør udviklingen nærmest eksplosiv: Anmeldelserne om vold og trusler mod offentligt ansatte gik fra 78 tilfælde i 1960 til i Her er altså tale om en 39-dobling, og ikke kun en femdobling. Vold i fritiden Et andet aspekt af vold mod offentligt ansatte, er vold i fritiden. Altså når offentligt ansatte udsættes for vold og chikane på grund af deres arbejde. Det er et problem, som i høj grad rammer fængselsbetjente. For to år siden viste Fængselsforbundets undersøgelse, at hver tredje fængselsbetjent, har oplevet chikane i fritiden, og fire ud af ti vurderede, at problemet var stigende. Antal sigtelser om vold mod offentligt ansatte Da Fængselsforbundet for et år siden undersøgte vold og trusler inden for murene, svarede 25 procent, at de havde været udsat for vold. 65 procent havde været udsat for trusler. Og hele 79 procent anså problemet som stigende. Volden ER steget Det er ikke kun fængselsbetjente, der opfatter vold og trusler som et stigende problem. Det konkluderes også i bogen Vold mod offentligt ansatte af forskerne Peter Kruize, David Sørensen og David Dreyer Lassen. Undersøgelsen og Fængselsforbundets efterfølgende pres var medvirkende til, at beskæftigelsesministeren besluttede, at ændre arbejdsmiljøloven, således at den også gælder arbejdsrelateret vold i fritiden. Lovændringen betyder, at arbejdsgiveren er forpligtet til at forebygge vold uden for arbejdstiden. Kriminalforsorgen har efterfølgende iværksat en række initiativer. Blandt andet er der udfærdiget et katalog over indsatser, som er rettet mod at nedbringe volden både i arbejds- og fritiden Volden stiger mod offentligt ansatte. Kilde: Udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager , Justitsministeriets Forskningskontor, Fængselsfunktionæren nr. 10 oktober 2015

10 renbæk Stort rykind i Renbæk Børn og voksne tog godt imod tilbuddet, da Statsfængslet Renbæk inviterede indenfor den 20. september. Af Søren Gregersen Der kommer måske Sådan lød vurderingen på forhånd, da Fængselsforbundets tillidsrepræsentant, Aage Sørensen, gættede på besøgstallet til Åbent Landbrug i Renbæk. Det skulle vise sig at være en jysk vurdering, for der endte med at komme fem gange så mange. Over sønderjyder brugte søndagen på at kigge ind. Det faktum, at fængslet kombinerer afsoning med landbrug, trak formentlig ekstra mange nysgerrige til. Det var da også motivet til, at driftsleder Ole Petersen tilmeldte fængslet til det landsdækkende arrangement: Hver eneste gang jeg er på dyreskue, oplever jeg, at folk er overraskede over, at vi driver landbrug i et fængsel kan I virkelig det?, spørger de. Derfor tænkte jeg, at Åbent Landbrug var en god anledning til at vise omverdenen, hvad det er, vi går og laver, siger Ole Petersen. Og selvom arrangementet hurtigt voksede sig stort og tidskrævende, har han ikke fortrudt, at han meldte fængslet til: Folk er glade, interesserede og positive. Hop i høet Foruden muligheden for at komme tæt på køer og kalve, kunne gæsterne smage ost og lave fløde om til smør, hvilket harmonerer godt med, at Renbæk producerer en million liter mælk om året. Et sikker hit blandt børnene var et hø-hoppeland, en skattejagt rundt på gården og en legeplads med rutsjebane og legestativer fra fængslets tømrerværksted. De to søskende Vera og Dicte på ti og seks år, var på forhånd bekymret for at møde tyveknægte bag tremmer, men den frygt glemte de alt om, da de først var på besøg: Det ligner jo bare en gård som alle andre, lød det fra de to piger. Der var desuden mulighed for at besøge fængslets snedkeri og smed, købe krydderurter fra Statsfængslet på Søbysøgård og smage grillpølser fra Københavns Madhus. Jobbet som fængselsbetjent For de gæster, som var interesserede i det fængselsfaglige var der også noget at komme efter. Narkohundene viste deres færdigheder frem, og Fængselsforbundet fortalte om jobbet som fængselsbetjent. Aage Sørensen og Tanja Kubinski stod i Fængselsforbundets stand. De havde medbragt flere hundrede pjecer og fagblade, som der blev taget godt imod. Faktisk så godt, at alt informationsmateriale var uddelt, da dagen var omme. Så er spørgsmålet blot, om Renbæk har tænkt sig at gentage succesen til næste år?: Nu ser vi lige, lød det fra Ole Petersen, inden han hastede videre for at gøre klar til malkningen. Aage Sørensen døde desværre fem dage efter Åbent Landbrug. Aage var netop taget til Grønland for at gøre tjeneste i halvanden måned. Vi sender vores medfølelse og tanker til Aages familie.

11 arbejdsklima Ny trivselsundersøgelse blandt medarbejderne Endnu en gang skal det kortlægges, hvordan medarbejderne trives i Kriminalforsorgen. Og ikke mindst om trivslen er blevet bedre siden den sidste undersøgelse i Af Kristian Westfall Går det bedre eller dårligere med trivslen i Kriminalforsorgen? Det spørgsmål skal Kriminalforsorgens medarbejdere nu svare på. Den 5. oktober skydes trivselsundersøgelsen nemlig i gang. Her har du som medarbejder chancen for at komme med din oplevelse af hverdagen og livet som fængselsbetjent. Det er tredje gang, at Kriminalforsorgen gennemfører en temperaturmåling blandt alle medarbejdere. Sidste gang var i Dengang var budskabet klart fra medarbejderne: Der var brug for tydeligere mål, bedre information og mere tillid. Også i 2008 hvor den første trivselsundersøgelse blev lavet var tilliden mellem medarbejdere og ledere problematisk. Mere systematisk opfølgning Men hvordan følger Direktoratet for Kriminalforsorgen op på resultaterne af undersøgelsen? Ifølge HR-chef Marianne Fæster Nielsen bliver der arbejdet mere systematisk denne gang. De tidligere år så vi på de enkelte institutioners resultater. Vi fulgte op på konkrete udsving i undersøgelsen, og samlede erfaringer fra de institutioner, der klarede sig godt eller dårligt på specifikke områder, siger hun og fortsætter: Det gav et øget fokus på problematikkerne, og der blev lavet handleplaner. Denne gang vil vi følge endnu mere systematisk op også på handleplanernes effekt. Den større systematik vil ifølge HR-chefen gøre det nemmere at fokusere og udmønte konkrete ledelsestiltag. Det man jo ved, er, at den nære ledelse er uhyre vigtig for arbejdsmiljøet. Med reorganiseringen understøtter den samlede ledelseskæde indsatsen for et bedre arbejdsmiljø, siger Marianne Fæster Nielsen. Store forventninger Forbundssekretær Allan Kjær opfordrer alle til at deltage. Det er nemlig i trivselsundersøgelsen, at tonen bliver slået an for Kriminalforsorgens fokusområder på medarbejdersiden. Jeg ser frem til undersøgelsen. Det giver arbejdsmiljøorganisationen noget konkret at arbejde med. Trivslen er under pres i øjeblikket blandt andet på grund af reorganisering, stigningen i vold og et mere belastet klientel. Han har store forventninger og forhåbninger til at Kriminalforsorgens nye HR-organisation kan bruge undersøgelsen bedre og mere målrettet end tidligere. Med det forstærkede fokus på arbejdsmiljøet er der bedre forudsætninger for at arbejde konkret med undersøgelsens resultater. På den måde bliver trivselsundersøgelsen et effektivt redskab for den enkelte medarbejders trivsel, siger Allan Kjær. Gamle spørgsmål, nye svar Hvis man forventer nye spændende spørgsmål i trivselsundersøgelsen, bliver man slemt skuffet. Spørgsmålene ligner nemlig til forveksling dem, der blev svaret på i både 2008 og Man kunne ellers tro, at en organisation i konstant forandring krævede nye og opdaterede spørgsmål til hver ny undersøgelse. Men det er faktisk på grund af, at så meget andet ændrer sig i Kriminalforsorgen, at spørgsmålene er de samme hver gang, forklarer Marianne Fæster Nielsen. For at kunne sammenligne undersøgelser på tværs af årene, er det vigtigt, at man svarer på de samme generelle spørgsmål. Hun understreger dog, at enhver trivselsundersøgelse udfyldes og læses i forståelse for den tid, den er sendt ud i. I det her tilfælde bliver den altså læst med reorganiseringsbriller på. Så spids den elektroniske blyant. Spørgeskemaet skulle gerne ligge i din mailboks, når dette blad glider ind ad din brevsprække. Trivslen er under pres i øjeblikket blandt andet på grund af reorganisering, stigningen i vold og et mere belastet klientel, siger forbundssekretær Allan Kjær. 20 Fængselsfunktionæren nr. 10 oktober 2015

12 INDLÆG FÆNGSELSBETJENTE I FOTOVOGNE? Til medlemmer af AO-Sjælland: Sådan lyder en overskrift i Fængselsfunktionæren, nr. 9, september INVITATION TIL PENSIONSDAG Politiet mangler i den grad personale i den uniformerede gruppe, men også blandt gruppen af kontorpersonale kunne der ønskes flere personer. Samtidig er der blevet flere tomme celler i Kriminalforsorgens institutioner. Herved er der blevet overskud af fængselsbetjente, som midlertidigt og helt frivilligt kunne sættes til andet arbejde. Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye har foreslået, at dette arbejde kunne udføres i politiets fotovogne. På den måde kan der frigives politifolk til andet og vigtigere politiarbejde. Torsdag den 15. oktober 2015 Kl til Herlufmagle Hallen Ravnstrupvej Herlufmagle. Program: Kl Ankomst, rundstykker og kaffe KOMMENTARER TIL ARTIKLEN FÆNGSELS- BETJENTE I FOTOVOGNE Hvor er det dog befriende, at skulle opleve en artikel i vores fagblad, der endog med Justitsministeriets velsignelse omtaler tjenestemænd, som noget der ikke bare er henvist til historiebøgerne eller en betegnelse, man bruger, hvis man kommer fra landet. Justitsministeriet udtaler ligefrem, at der blot er tale om en nem administrativ løsning, for at tingene kunne få grønt lys. Vores formand forestiller sig at gravide og nedslidte kollegaer, med behov for i en periode at kunne være væk fra kontakt med indsatte, kunne udlånes midlertidig til politiet og assistere politiets personalegrupper. Jeg mener dog, at begrænsningen ikke bør stoppe her, men at muligheden skulle være åben for alle fængselsbetjente. Forebyggelsen mod alt for tidlig nedslidning og udbrændthed kunne imødekommes med denne mulighed, nu da man ikke kan søge uden for nummer for at få noget luftforandring, uden man mister sin faste plads, anciennitet og pensionsår, men at man ved et udlån som omtalt her, vil kunne bevare sin ansættelse som hidtil. Politiets formand er dog betænkelig i forhold til at lade fængselsbetjente bestride ansvaret med at sidde i fotovognene, da han mener, det er en politiopgave og at der kan komme problemer med at håndtere fartsyndere. Det problem mener jeg ikke burde afholde politikerne, vores og politiets forbund med at arbejde videre med denne mulighed. Jeg mener faktisk, at de to forbund i langt højere grad skulle samarbejde fremadrettet. Vi kan hjælpe hinanden på tværs af faggrænserne. Jeg er ikke i tvivl om, at med et grundigt kursus hos politiet i bilisters adfærd og vores erfaring og uddannelse i bagagen, vil vi på optimal vis kunne udføre denne opgave på lige fod med dem, der ellers bestrider den, når politibetjente ikke gør det. Det vil, uanset hvad, uden tvivl styrke kompetencerne og den faglige stolthed ved at være tjenestemand i den danske stat. Et gammelt ordsprog siger: Man skal hyle, med de ulve man er i blandt! Her er alle muligheder for, at to sammenlignelige etater løfter den faglige stolthed et par trin op. Det kræver blot vilje fra begge siders organisationer og politikernes fastholdelse af at føre tingene ud i livet, når det endelig gælder! Claus Kenni Barrendol Fængselsbetjent Arresthuset i Helsingør Dette forslag er Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt ikke glad for. Han tvivler faktisk på, at fængselsbetjente kan klare opgaven, hvis de skal håndtere aggressive fartsyndere. I stedet mener han, det er bedre, hvis politiets egne HK ere overtager opgaven. Claus Oxfeldt er derimod mere positiv omkring et andet forslag: Lad flere kørselsopgaver overgå fra politiet til Kriminalforsorgen. Mit spørgsmål er: Hvor befinder der sig flest aggressive personer? Jeg spørger, fordi jeg ikke ved det. Jeg har dog som pensioneret fængselsbetjent en vis erfaring i, at transporter med indsatte ikke altid er lige fredelige. I forvejen har Københavns Fængsler meget viden om og rutine i at transportere såvel afsonere som varetægtsarrestanter. Derfor forstår jeg bestemt ikke Oxfeldts argumenter om brug af HK ere i fotovognene. Har denne personalegruppe gennemgået selvforsvar, konflikthåndtering, brug af diverse sikringsmidler m.v.? Umiddelbart skulle jeg mene, at fængselsbetjente qua deres uddannelse er godt rustede til at kunne varetage de opgaver, der er forbundet med at fotografere fartglade trafiksyndere. En oplagt mulighed for at tage toppen af politiets arbejdspukkel, kan være at låne personale fra Kriminalforsorgen i en kortere eller længere periode. Jeg ved godt, at nogen vil hævde, at det at fungere i en fotovogn ikke er en opgave for en fængselsbetjent. Det har det indtil nu ikke været, men det kan det måske blive i fremtiden. Kan det gavne trætte og nedslidte fængselsfolk, er gevinsten da stor. Vi skal hjælpe hinanden, hvor det kan lade sig gøre til gavn for alle. Med venlig hilsen Jørgen Doberck Tidligere ansat i Statsfængslet i Vridsløselille Kl René Larsen, Fængselsforbundet Min A-Kasse Arbejdernes Landsbank Pensioneret fængselsbetjent Der serveres en sandwich til frokost. Tilmelding samlet pr. tjenestested senest den 12. oktober til Rolf Hansen på mail: Rota@youmail.dk Vel mødt Jan Kruse, formand debat Debatindlæg (max 750 ord) sendes til redaktion@faengselsforbundet.dk senest den 14. i hver måned. Følg også debatten på Facebook: Faengselsforbundet og på 22 Fængselsfunktionæren nr. 10 oktober 2015 Fængselsfunktionæren nr. 10 oktober

13 INFORMATIONSMØDER OM FORBUNDETS NYE ORGANSATION Hvad er op og ned i forbundets nye organisation? Hvorfor bliver der flyttet rundt på skrivebordene? Og hvordan får man hjælp fremover? Disse og mange andre spørgsmål, har du mulighed for at få svar på ved Fængselsforbundets informationsmøder. Både vores lokale tillidsrepræsentanter, de nye områdetillidsrepræsentanter og repræsentanter fra forbundskontoret er klar til at svare på spørgsmål. Vi har fordelt møderne rundt om i landet, og vi melder allerede datoerne ud nu, så flest kan deltage. ØSTJYLLAND: Onsdag den 6. januar, Statsfængslet Østjylland, personalehuset, kl. 16:30 MIDTSJÆLLAND: Torsdag den 7. januar, Hotel Scandic i Ringsted, kl. 16:00 MIDTJYLLAND: Mandag den 11. januar, Danhotel i Herning, kl. 16:30 NORDJYLLAND: Tirsdag den 12. januar, Skydepavillonen i Aalborg, kl. 16:30 VESTEGNEN: Torsdag den 14. januar, Anstalten ved Herstedvester, personalehuset, kl. 16:00 FYN: Mandag den 18. januar, Statsfængslet i Nyborg, personalehuset, kl. 17:00 TREKANTSOMRÅDET: Tirsdag den 19. januar, områdekontoret i Kolding, kantinen, kl. 17:00 NORDSJÆLLAND: Torsdag den 21. januar, Statsfængslet ved Horserød, personalehuset, kl. 14:00 FYN II: Mandag den 25. januar, Statsfængslet i Nyborg, kl. 17:00 SYDJYLLAND: Tirsdag den 26. januar, Sønder Omme Kro, kl. 17:00 KØBENHAVN: Torsdag den 28. januar, Københavns Fængsler, mødelokale A, kl. 12:45-13:45 og kl. 14:15-15:15 SØNDERJYLLAND: Mandag den 1. februar, Agerskov Kro, kl. 17:00 SYDSJÆLLAND, LOLLAND OG FALSTER: Tirsdag den 2. februar, Den gamle Retsbygning i Næstved, kl. 10:00 ELLEBÆK OG SANDHOLM: Onsdag den 3. februar, Institutionen Ellebæks mødelokale, kl. 19:15 VESTSJÆLLAND: Torsdag den 4. februar, Statsfængslet i Jyderup, kantinen, kl. 15:30

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten stiger i Kriminalforsorgen på grund af kapacitetslukninger.

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten er høj i Kriminalforsorgen. Strafmassen det samlede

Læs mere

til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar 2016 af samrådsspørgsmål M-O fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg

til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar 2016 af samrådsspørgsmål M-O fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dok.: 1808738 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT JUNI 2013 ER: Belægget er fortsat højt i Kriminalforsorgen. Det ligger på 96,1

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt september 2007 er: De uniformerede fængselsfunktionærers sygefravær er steget

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt januar 2006 er: Belægget tegner i 2005 til at blive det højeste i ti år. Belægningen

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 589 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 589 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 589 Offentligt me«, Information den 11. marts, kalder justitsministerens udtalelser for amatøragtigt og er citeret for at sige:»det er ikke værdigt

Læs mere

Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed

Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Notat 6. august 2018, opdateret 1. november 2018 MEB+JT+NP Side 1 af 18 Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Dansk Socialrådgiverforening (DS) gennemførte i 2017 en undersøgelse blandt vore medlemmer

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM ALENEARBEJDE

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM ALENEARBEJDE SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM ALENEARBEJDE 2017 1 SAMMENFATNING Alenearbejde er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Det er den overordnede konklusion i denne

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt februar 2010 er: Der er igen højt pres på Kriminalforsorgens kapacitet. Belægget

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt september 2006 er: Antallet af varetægtsfængslede i de danske arresthuse tegner

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta 1 om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt pr. 24. januar 2005 er: En dramatisk forøgelse af den gennemsnitlige ventetid.

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt juni 2010 er: Der er højt pres på Kriminalforsorgens kapacitet. Belægget på

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 1. november 2016 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

FAKTA OM JOBBET SOM FÆNGSELSBETJENT SEPTEMBER 2019

FAKTA OM JOBBET SOM FÆNGSELSBETJENT SEPTEMBER 2019 FAKTA OM JOBBET SOM FÆNGSELSBETJENT SEPTEMBER 2019 FLERE STOPPER I JOBBET, END DER KOMMER NYE TIL NETTOAFGANG FÆNGSELSBETJENTE Antallet af fængsels er faldet de seneste syv år i træk. Siden 2013 er der

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Udviklingen i anmeldelser for vold og trusler

Udviklingen i anmeldelser for vold og trusler BRITTA KYVSGAARD JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR APRIL 2017 Udviklingen i anmeldelser for vold og trusler Antallet af anmeldte voldsforbrydelser og trusler er vokset i perioden efter medio 2015. Det

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

Opsamling Møde i Det Centrale Arbejdsmiljøudvalg 18. december 2015. Afbud: Steen Rersøe, Københavns Fængsler og Marianne Fæster Nielsen, Direktoratet

Opsamling Møde i Det Centrale Arbejdsmiljøudvalg 18. december 2015. Afbud: Steen Rersøe, Københavns Fængsler og Marianne Fæster Nielsen, Direktoratet Opsamling Møde i Det Centrale Arbejdsmiljøudvalg 18. december 2015 Mødedeltagere: Ole Hansen, (formand), Direktoratet Anne Marie Borggaard, Statsfængslet Midtjylland John Skinnebach-Larsen, Statsfængslet

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017 UDVIKLINGEN I ANTAL ANMELDELSER OG I STRAFFENES ART OG LÆNGDE FOR VOLD, 2007-2016 På baggrund af Danmarks Statistiks tal vedrørende anmeldelser og strafferetlige

Læs mere

Kriminalpolitisk program

Kriminalpolitisk program Kriminalpolitisk program Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU) er et samarbejde mellem fængselsforbundene i Norden. Organisationen repræsenterer ca. 13.500 fængselsbetjente og andre medarbejdergrupper

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2 Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 2002-2011 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Arbejdstilsynets - risikobaseret tilsyn og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013

Arbejdstilsynets - risikobaseret tilsyn og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013 Arbejdstilsynets - og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013 Samlet (u. indhold) Tilsynsbesøg V: Varslet G: Gennemført Institution Output Indhold Status Afsl. G 05-09-2012 FÆNGSLER OG KUC: Anstalten

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

CHIKANE AF FÆNGSELSBETJENTE I FRITIDEN

CHIKANE AF FÆNGSELSBETJENTE I FRITIDEN Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 27 Offentligt SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE CHIKANE AF FÆNGSELSBETJENTE I FRITIDEN 2013 FÆNGSELSFORBUNDET 1 FÆNGSELSFORBUNDET SAMMENFATNING Vold og chikane uden for tjenesten

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Forbrydelse og straf SAM9 FAGDAG KIB. Compendium

Forbrydelse og straf SAM9 FAGDAG KIB. Compendium Forbrydelse og straf SAM9 FAGDAG KIB Compendium Jyske Lov Valdemar Atterdag, Vordingborg Slot, 1241 Således begynder fortalen til Jyske Lov, som kong Valdemar gav, og Danerne vedtog. Med lov skal land

Læs mere

VÆRKMESTRENES ARBEJDSVILKÅR

VÆRKMESTRENES ARBEJDSVILKÅR SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VÆRKMESTRENES ARBEJDSVILKÅR 2016 1 SAMMENFATNING Værkmestrene er presset på opgaver og ressourcer. Det er den overordnede konklusion i en spørgeskemaundersøgelse, som Fængselsforbundet

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen FOA Fag og Arbejde Sektion for Analyse og Kommunaløkonomi 24. april 2008 Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen Dette papir indeholder resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt FOAs medlemmer

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår FOA Kampagne og Analyse Januar 2012 Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår Dette notat fortæller om FOAs arbejdsmiljørepræsentanter deres udfordringer, vilkår og ikke mindst muligheder for at

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile 2011/1 BSF 16 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. november 2011 af Peter Skaarup (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Indsatte i fængsler og arresthuse Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Marts 2014 1 Indhold Brugerundersøgelsen 2013... Læsevejledning...

Læs mere

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 I forbindelse med mit HD studie i organisation er jeg ved at skrive en afhandling med titlen Trivsel i ABB Og i den forbindelse skal jeg lave en spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

$!!#! %%&'%() %#! + #,,#! $#!!-! #.%!!!! '! /0 10 1 2 3! %%%!%! # !, !% ! #!! 6 #  %, # 7%, 7% # %(,  8, %% 5%,!!/ 8 % 5!! !" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 613 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 613 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 613 Offentligt Svar: [Indledning] Samrådet i dag handler om hjemsendelse til afsoning i udlandet. Jeg er blevet bedt mig om at redegøre for årsagen

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Statsfængslet i Ringe Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 Statsfængslet i

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere 13. november 2014 Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere FOA har i perioden 1.-14. oktober 2014 gennemført en undersøgelse blandt omsorgsmedhjælpere og pædagogiske assistenter om vold og

Læs mere

Spørgerammen for TU19

Spørgerammen for TU19 Her finder I den fælles spørgeramme, som består af 11 temaer med i alt 24 spørgsmål. Med mindre andet fremgår er svarkategorierne: 7 (i meget høj grad) - 1 (slet ikke), samt kategorien (ved ikke). Trivsel

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere