Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Forår 2014

Transkript

1 Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Forår 2014 (Juni 2014 Alexander Clausen) 1

2 1. Indholdsfortegnelse UNDERSØGELSE AF NYE STUDERENDE PÅ JOURNALIST- OG FOTOJOURNALISTUDDANNELSEN PÅ DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE... 1 FORÅR INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING MARKANTE RESULTATER GENERALISERBARHED DEMOGRAFI Kønsfordeling Aldersfordeling GEOGRAFI Primære bopæl de sidste 10 år Bopæl ved studiestart UDDANNELSESMÆSSIG BAGGRUND Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Antal år mellem ungdomsuddannelse og studiestart på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole FORBEREDELSESKURSER De studerendes deltagelse i forberedelseskurser... 8 Kommentarer til forberedelseskurser DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE I FORHOLD TIL ANDRE JOURNALISTUDDANNELSER Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet Årsager til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet Deltagelse i andre optagelsesprøver Årsager til ikke at have Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet OPTAGELSESPRØVEN Vurdering af optagelsesprøvens sværhedsgrad Antal optagelsesprøver inden studiestart PERSONLIG TILGANG TIL STUDIET Holdning til jobmuligheder INFORMATION OM UDDANNELSEN Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles oplysningsindsats Pjece om uddannelsen Øvrige ideer og kommentarer til Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles studievejledning og oplysningsindsats BILAG 1. KOMMENTARER TIL OPTAGELSESPRØVEN TIL JOURNALISTUDDANNELSEN, FORÅR BILAG 1. KOMMENTARER TIL OPTAGELSESPRØVEN TIL FOTOJOURNALISTUDDANNELSEN, FORÅR

3 2. Indledning Denne rapport er baseret på en spørgeskemaundersøgelse for de studerende, der påbegyndte 1. semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) den 1. februar Respondenterne udgør anden halvdel af de optagne fra optagelsesprøven i ud af 134 nye studerende har svaret på undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 97,01, hvilket ligger højere end efteråret 2013, hvor svarprocenten lå på 94,81, og væsentligt højere end de to forrige semestres svarprocent på henholdsvis 75,4 (efterår 12) og 83 (forår12). Af de, der har svaret på undersøgelsen, er 122 journaliststuderende og de resterende 8 er fotojournaliststuderende. 63 er kvinder og 67 er mænd. Ved angivelsen af køn og alder er der i undersøgelsen anvendt tal fra databasen over de optagne studerende, da det er mest præcist. Det vil i givet fald fremgå af den pågældende tabel. Bilag 1 og 2 viser de kommentarer, som de nye studerende, henholdsvis journalist- og fotojournaliststuderende, har givet til optagelsesprøvens delprøver. 3. Markante resultater I dette semester er der igen optaget flest mænd, men samtidig er der sket en markant udligning mellem antallet af mænd og kvinder. Aldersgennemsnittet for både mænd og kvinder er lavere end tidligere semestre. Særligt mange har søgt optagelse direkte efter endt ungdomsuddannelse, hvilket gælder for over 1/3 del af kvinderne. Markant stigning i antallet af nye studerende fra Sjælland. Kun 34 har deltaget i forberedelseskurser, den laveste andel hidtil målt. I dette semester har der været en stigning i andelen, der finder information om uddannelserne i pjecerne sammenlignet med de to forrige semestre. 4. Generaliserbarhed Svarprocenten er som nævnt ovenfor 97,01 i denne undersøgelse, og vurderes til at være repræsentativt for hele semestrets studerende. Det er ikke alle respondenter, der har besvaret samtlige spørgsmål, men i alle tabeller gælder det, at procentsatsen vises i forhold til det antal, der har svaret på spørgsmålet. 5. Demografi 5.1 Kønsfordeling I dette semester er det endnu engang mændene, der udgør flertallet. Dog har det været tæt på en udligning i de seneste to semestre. 3

4 Procent Figur 1 viser udviklingen over de seneste seks semestre Figur 1: kønsfordeling. Her er anvendt databasetal. Kønsfordeling E11 F12 E12 F13 E13 F14 Periode Kvinder Mænd 5.2 Aldersfordeling I tabellen nedenfor ses de journaliststuderendes aldersgennemsnit samlet set samt fordelt på køn set over de seneste seks semestre. Snittet adskiller sig ikke væsentligt fra de forrige semestre, men er faldet lidt både samlet set og fordelt på køn. For fotojournalisternes vedkommende er aldersgennemsnittet 23,1 år. Det er sammenlignet med efterårssemesteret 2013 (23,3 år) og forårssemesteret 2013 (22,8 år) forholdsvist stabilt. Dog skal det pointeres, at der kun optages otte fotojournaliststuderende pr. semester, hvorfor aldersgennemsnittet og øvrige resultater let påvirkes. Tabel 1: Oplysninger om de nye journaliststuderendes alder. Her er anvendt databasetal. Mænd Kvinder Samlet Yngste og Yngste og Yngste Alderssnit Alderssnit Alderssnit ældste ældste ældste Forår ,5 år 19 og 30 år 22,1 år 19 og 44 år 22,3 år 19 og 44 år og Efterår ,5 år 19 og 36 år 23,1 år 19 og 47 år 23,3 år 19 og 47 år Forår ,2 år 20 og 53 år 23,1 år 20 og 43 år 23,8 år 20 og 53 år Efterår ,1 år 19 og 52 år 21,3 år 18 og 24 år 23,2 år 18 og 52 år Forår ,1 år 20 og 44 år 22,0 år 20 og 30 år 23,1 år 20 og 44 år Efterår ,30 år 19 og 43 år 23,23 år 19 og 52 år 23,28 19 og 52 år 4

5 6. Geografi 6.1. Primære bopæl de sidste 10 år I dette semester er antallet af studerende med rødder i Fyn steget sammenlignet med forrige semester, men er på niveau med forårssemesteret Derudover er antallet af studerende fra Østjylland i dette semester faldet sammenlignet med tidligere semestre. Antallet fra Nordsjælland og Øvrige Sjælland er derimod steget markant. Tabel 2: Primære bopæl de seneste 10 år. Forår 2014 Efterår 2013 Forår 2013 Efterår 2012 Forår 2012 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Nordjylland 14 10, , , , ,60 Østjylland , , , ,10 Midt- og Vestjylland Syd-og Sønderjylland 18 13, , , , , , , , ,90 7 6,30 Fyn 10 7,69 5 3, ,90 5 5,00 3 2,70 København 27 20, , , , ,00 Nordsjælland 10 7,69 3 2,34 6 4,60 3 3,00 1 0,90 Øvrige Sjælland 15 11,54 7 5,47 7 5,30 6 5,90 8 7,10 Bornholm ,50 1 1, Andet - 3 2,34 3 2,30 2 2,00 2 1,80 Total Note: Nordjylland (postnr ), Østjylland (postnr ), Midt- og Vestjylland (postnr ), Syd - og Sønderjylland ( ), Fyn (postnr ), København (postnr ), Nordsjælland (postnr ), Øvrige Sjælland (postnr ). 6.2 Bopæl ved studiestart 88,46 af de nye studerende i foråret 2014 svarende til 115 personer bor ved studiestart i Aarhus. Dette er en stigning i forhold til sidste semester, hvor 82,81 af de nye studerende svarende til 106 personer boede ved studiestart i Aarhus. 5

6 7. Uddannelsesmæssig baggrund 7.1 Ungdomsuddannelse I figur 2 fremgår det, at der igen i dette semester er sket en udligning i forskellene mellem kønnene, når det kommer til studerende med en gymnasial baggrund. Samlet set har 95 af de nye studerende en gymnasial baggrund i forårssemesteret Figur 2: Procentandel nye studerende med gymnasial uddannelse over perioden forår 2012 til forår 2014 Antal nye studerende med gymnasiel baggrund , F12 E12 F13 E13 F14 Mænd Kvinder Total 7.2 Videregående uddannelse Tabel 3 viser et fald i antallet af nye studerende, der tidligere har påbegyndt en anden videregående uddannelse sammenholdt med efteråret Kun i foråret 2012 har den procentvise andel været lavere end i dette semester. Tabel 3: Andel af studerende, der har påbegyndt eller afsluttet en videregående uddannelse fordelt på mænd og kvinder, set over perioden efterår 2011 til foråret Påbegyndt videregående uddannelse Mænd Kvinder Total Andel, der Andel, der Påbegyndt Påbegyndt har har videregående videregående afsluttet afsluttet uddannelse uddannelse denne*) denne*) Andel, der har afsluttet denne*) Forår ,87 22,22 28,57 11,11 27,69 16,67 Efterår , ,34 12,5 38,28 16,33 Forår ,9 5,2 31,5 11,1 30,5 7,6 Efterår ,5 7,3 34,4 6,3 41,0 6,9 Forår ,3 4,5 11, ,7 Efterår ,2 4,7 38,1 11,9 32,8 7 *) Bemærk, at der er meget få respondenter i disse kategorier. 6

7 Nedenfor ses de uddannelser, som nogle af de nye studerende har påbegyndt tidligere HA (Almen) ved Copenhagen Business School Teologi på Københavns Universitet Læreruddannelsen Filosofi AU Statskundskab, AU El-installatør Automationsteknolog HA, Almen erhvervsøkonomi Kunsthistorie, KUA Psykologi Idehistorie HA Almen Aarhus Universitet Civilingeniør i Bygningsdesign på DTU Arkitektskolen Aarhus Engelsk på KU, AU Indologi på KU. Historie på Syddansk Universitet Dansk, Københavns Universitet Europæisk etnologi, Københavns Universitet Multimediedesign, KEA. Humanistisk Informatik på Aalborg Universitet, København. Statskundskab på AU Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet Virksomhedskommunikation Ernæring og Sundhed VIAUC i Aarhus Jura Dansk Nordisk, Finansøkonom og HA. Danmarks Medie og Journalisthøjskole Engelsk & EU - Handelshøjskolen Jordbrugsteknolog - Aarhus Erhvervsakademi. Datalogi RUC - Socialvidenskab og Plan, By & Proces Sygeplejeuddannelsen på VIA i Aarhus Finansøkonom Jordbrugsteknolog - Aarhus Erhvervsakademi. 7.3 Antal år mellem ungdomsuddannelse og studiestart på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Figur 3 viser antallet af år mellem ungdomsuddannelse (UU) og studiestart på DMJX. I dette semester er der sket en stigning i antallet nye studerende, der starter efter 0 eller 1 år efter afsluttet UU. Flertallet har denne gang 1 år mellem UU og studiestart. Det gælder også, som tabel 4 viser, når man ser på de to køn hver for sig, at der er en tendens til, at der blandt dette semesters nye studerende er flere, der er gået direkte i gang med uddannelsen og at flertallet er startet 1 år efter afsluttet UU. Særligt at bemærke har over 1/3 af kvinderne påbegyndt uddannelsen direkte efter endt UU. 7

8 Procent Figur 3: Andel af studerende der bruger hhv. et til flere end fem år mellem UU og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i forår 2013 til forår Antal år mellem UU og JH Flere end 5 Antal år Total F13 Total E13 Total F14 Tabel 4. Andel af studerende der bruger hhv. et til flere end 5 år mellem UU og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, fordelt på mænd og kvinder, fra efteråret 2012 til foråret Mænd Mænd Mænd Mænd Kvinder Kvinder Kvinder Kvinder E12 F13 E13 F14 E12 F13 E13 F14 0 3,10 9,46 5,00 11,29 9,40 15,38 8,47 34, ,80 31,08 20,00 30,65 12,50 32,69 27,12 27, ,80 24,32 28,33 24,19 43,80 23,08 25,42 16, ,30 17,57 13,33 16,13 21,90 9,62 15,25 4,92 4 6,30 4,05 8,33 4,84 9,40 11,54 6,78 6, ,90 1,35 11,67 8,06 3,10 5,77 1,69 3,28 Flere end 5 21,90 12,16 13,33 4,84-1,92 15,25 6,56 8. Forberedelseskurser 8.1. De studerendes deltagelse i forberedelseskurser Andelen af nye studerende, der har deltaget i et forberedelseskursus, er igen faldet sammenlignet med tidligere semestre se figur 4. I dette semester ligger andelen på 34, hvilket er på niveau med forårssemestrene generelt. Kommentarer til forberedelseskurserne ses i boksen under grafen. 8

9 Procent Figur 4: Andel af studerende der har deltaget i et forberedelseskursus, i perioden efterår 2010 til forår Deltagelse i forberedelseskursus E10 F11 E11 F12 E12 F13 E13 F14 Periode Kommentarer til forberedelseskurser. Kurset var ikke målrettet optagelsesprøven Jeg var optaget på DMJX allerede inden jeg tog på højskole, men følte, at jeg sagtens kunne lære noget om journalistik Primært givende i forhold til at kende og være forberedt på essensen i de mange mulige opgaveformer. Kurset klædte mig godt på til optagelsesprøven. Jeg tror, det havde en afgørende rolle. Man lærte en masse simple redskaber og måder at gribe prøven an på. Dog var det meget gavnligt. Fx lærte jeg, at jeg ved den kreative del kunne score høje point, hvis jeg afleverede forslag, ingen andre havde. John Henriksen er journalist og har specialiseret sig i at lave kurser til optagelsesprøverne. Han har prøverne for de sidste mange år, så man bliver klædt på til, hvad man kan komme ud for - selv hvis der er en ny type opgave til prøven, har, han været så mange forskellige former og genre igennem, at det ikke er noget problem. Højskolekurset på Rødding var derimod meget overfladisk, hvor man blot lærte lidt om forskellige journalistiske genre Det var ikke nogen stor hjælp, da optagelsesprøven havde flere nye, og for mine lærer anderledes, opgaver med. Jeg havde boet i udlandet i to år, inden jeg gik til optagelsesprøven. Kurset sikrede mig en opdatering i forhold til det danske sprog og videnstesten. Jeg tror ikke kurset havde nogen betydning for at jeg klarede optagelsesprøven. Det hjalp rigtig meget, men det var ikke sådan, at kurset var det rene tryllestøv. Man skulle have evnerne i sig inden altså være nogenlunde god til grammatik og have evner til at skrive tekster. Men kurset gav ligesom lige det sidste rygstød! Jeg havde større indblik i hvordan nogle af opgaverne var bygget op, og havde derfor nemmere ved at komme hurtigt i gang med opgaverne. Jeg følte mig mere klar til prøven efter det korte højskoleophold. 9

10 Procent Højskoleopholdene gav mig et indblik i journalistik, som gjorde mig sikker på, at det var det rigtige valg for mig. Derudover gjorde forløbene mig klar til optagelsesprøven. På baggrund af kurset vidste jeg, hvad jeg skulle og hvad der ventede. Og hvordan opgaverne skulle gribes an. 9. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i forhold til andre journalistuddannelser 9.1. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet Som vanligt har langt de fleste nye studerende haft DMJX som 1. prioritet, da de skulle vælge uddannelse. I dette semester er det 97 svarende til 126 studerende ud af de 130, der har svaret på undersøgelsen. Figur 5 viser udviklingen over de seneste otte semestre, og den viser tydeligt, at andelen generelt er høj og stabil i de seneste semestre. Figur 5: Andel studerende, der har valgt DMJX som 1. prioritet, set over perioden efterår 2010 til forår DMJX som 1. prioritet E10 F11 E11 F12 E12 F13 E13 F14 Periode Årsager til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet Tabel 5 viser de nye studerendes årsager til at have valgt DMJX som 1. prioritet. Som vanligt er det DMJXs ry og omdømme samt Faglige årsager, der er de mest valgte. De øvrige årsager ligger stort set på niveau, dog med et lille fald i betydningen af Størst kendskab til DMJX og Geografiske årsager sammenlignet med de seneste semestre. Tabel 5 og de nye studerendes kommentarer kan ses på næste side. 10

11 Tabel 5: Fordeling af årsager til studerendes valg af DMJX som 1. prioritet, set over perioden efterår 2011 til forår Bemærk, at det er tilladt at sætte mere end et kryds, hvorfor summen bliver mere end 100. Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår DMJXs ry / omdømme 78,57 79,84 80,90 77,20 70,50 70,30 Faglige årsager 71,43 62,10 66,40 62,40 69,60 64,10 Størst kendskab til DMJX 33,33 43,55 41,20 35,60 34,80 30,50 Geografiske årsager 36,51 42,74 40,50 42,60 25,90 39,80 Forventninger til / viden om optagelsesprøven Eneste uddannelsessted med en fotojournalistuddannelse 17,46 6,35 19,35 15,30 11,90 21,40 16,40 5,65 5,30 5,90 6,30 3,10 Andre årsager 7,94 5,65 9,90 5,90 11,60 8,60 Nedenfor ses de kommentarer, som de nye studerende angiver i forhold til at vælge DMJX som 1. prioritet Jeg anser Danmarks Medie- & Journalisthøjskole for at være den "rigtige" skole, når man vil være journalist. Med håndværket, praksis, osv. Jeg har aldrig overvejet én af de to andre, RUC eller SDU. Den eneste uddannelse med studiestart i februar Egentlig tog jeg bare prøven for at være bedre kvalificeret, hvis jeg en gang i fremtiden evt. ville læse journalistik. Jeg blev dog optaget (faktisk allerede fra september, men fik starten flyttet), og nu håber jeg, at jeg har valgt den rigtige uddannelse. Jeg ville gerne gå på, hvad jeg anser som Danmarks bedste journalist uddannelse. Grundet en fejl i min ansøgning på min prioteringsliste Derudover betyder det også meget for mig, at praktikken her på stedet er 1½ år. Fra start var jeg helt sikker på, at jeg ville vælge DMJX, men efter optagelsessamtalen på SDU blandt andet, blev jeg i tvivl. SDU skulle være en mere akademisk uddannelse, som ville passe mig godt. Valgte Journalisthøjskolen især på grund af byen. Kunne aldrig bo i Odense, når man er færdig på DMJX, er man journalist, hvorimod man i Odense "blot" har en bachelor inden for journalistisk, praktikken er længere. Havde ikke tid til at skrive en motiveret ansøgning til SDU - derfor blev det kun DMJX, jeg søgte ind på. Har ingen gymnasial baggrund Jeg har bekendte, der gik her inden jeg selv søgte ind, og de havde meget godt at sige om stedet. De 18 måneders praktik virkede attraktive. Tilgangen til undervisningen tiltalte mig mere end SDU. Praktisk orienteret. Langt praktikforløb. Man kan komme ind uden en gymnasialuddannelse. En rar atmosfære til optagelsessamtalen i forhold til Odense. Folk med blandet baggrund har mulighed for at komme ind på DMJX, en gymnasial uddannelse er er ikke noget krav her. Skaber en bred mangfoldighed. 11

12 Ville kun flytte fra København hvis jeg kunne komme ind det bedste sted for en fremtidig journalist, hvilket jeg havde hørt hele mit liv var DMJX. Det var det eneste sted jeg søgte, fordi alternativet havde været et sabbatår... også fordi jeg kunne søge om vinteroptag. Det eneste sted, man kan komme ind uden en gymnasial uddannelse. 9.2 Deltagelse i andre optagelsesprøver 30 af de 130, der har svaret på undersøgelsen svarende til 23,08 - har deltaget i en anden optagelsesprøve alle på SDU Årsager til ikke at have Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet 4 af de adspurgte har ikke haft DMJX som førsteprioritet, og to af dem har knyttet kommentarer hertil. Nedenfor ses de to kommentarer, som er angivet: TV- og medietilretterlæggeruddannelsen var første prioritet. Så jo, DMJX var første prioritet, men ikke journalistuddannelsen. Jeg har altid haft et ønske om at læse på Universitet, men da jeg ikke kunne komme ind på Medievidenskab, valgte jeg at studere på DMJX. 10. Optagelsesprøven Vurdering af optagelsesprøvens sværhedsgrad Tabel 6 viser de nye studerende på journalistuddannelsens vurdering af deres optagelsesprøve. Både antal og de procentvise andele er stort set på niveau med forrige semester. Dog er der en stigning generelt i vurderingen af de enkelte delprøver i angivelsen Let, selvom flertallet stadig vurdere de fleste delprøver til at være Middel. Tabel 6: Journaliststuderendes vurdering af delopgavernes sværhedsgrad i optagelsesprøven. Delopgave Let Middel Svær Ved ikke I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent 122 Pluk og blog 15 12, , ,49 5 4,1 122 Sprog, logik og idé 29 23, , ,75 2 1, Sprog 12 9, , ,44 2 1, Viden 9 7, , , CV til samtale 20 45, ,82 4 9, ,

13 Tabel 7 viser de nye studerende på fotojournalistuddannelsens vurdering af deres optagelsesprøve. Der er som altid kun ganske få respondenter i denne gruppe, så det er begrænset, hvor meget, der kan konkluderes ud fra deres svar. Tabel 7: Fotojournaliststuderendes vurdering af delopgavernes sværhedsgrad i optagelsesprøven. Delopgave Let Middel Svær Ved ikke Antal Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent 8 Indsend billeder Ide og formidling 1 Optagelse i marken 1 12,5 3 37, Ide og formidling ,5 5 62,5 1 12,5 1 12,5 8 Sprog 1 12, , Viden CV til samtale 3 37, , Antal optagelsesprøver inden studiestart I dette semester er 79,23 af de nye studerende kommet ind efter første forsøg på optagelsesprøven. Det er et procentvis fald sammenlignet med forrige forårssemester, men en lille stigning sammenlignet med det seneste semester se tabel 8. Derudover er der en procentvis stigning i antallet af studerende som har været til 2 optagelsesprøver igen sammenlignet med forrige forårssemester. Tabel 8: Antal optagelsesprøver per studerende, set over perioden forår 2012 til forår Antal prøver Forår 2014 Efterår 2013 Forår 2013 Efterår 2012 Forår 2012 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent , , , , , , , , , , ,31 3 2,3 6 4,6 1 1,0 2 1, , , ,

14 11. Personlig tilgang til studiet Holdning til jobmuligheder Nedenfor i tabel 9 ses udviklingen i de nye studerendes holdninger til de jobmuligheder, de står overfor, når de afslutter deres uddannelse. Troen på, at der er jobs at få ligner til forveksling efteråret 2013, dog med en lille stigning i, Når jeg er uddannet vil der sikkert være jobs Tabel 9: Studerendes holdning til jobmuligheder efter uddannelsen, set over perioden efterår 2011 til forår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Når jeg er uddannet vil der sikkert være jobs. 7,69 4,69 4,60 6,00 9,80 11,70 Journalistik er min store interesse, hvorfor den jobmæssige situation 30 28,91 29,00 29,80 33,40 25 ikke er vigtig. De bedste journalister vil altid kunne få job. 43,85 40,62 44,30 41,70 39,30 38,30 Jeg ser uddannelsen som en personlig udvikling, og det er derfor ikke sikkert, at jeg 13,85 17,19 15,30 9,50 13,40 14,10 vil beskæftige med journalistik bagefter. Ingen af de ovenstående. 3,85 7,03 3,80 9,50 4,50 7,00 Ved ikke. 0,77 1,56 3,10 3,60 0 3, Information om uddannelsen 12.1 Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles oplysningsindsats Ikke overraskende er det igen for dette semesters nye studerende hjemmesiden og Familie og venner/bekendte, der er de primære kilder til information om uddannelserne. Derudover har der været en stigning i angivelsen, Studievalg og DMJX s pjece om uddannelsen, samt en mere markant stigning i brugen af DMJX s hjemmeside og UG.dk. Se tabel 10 på næste side. 14

15 Tabel 10: Informationskilder til oplysninger om uddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, set over perioden efterår 2012 til forår Bemærk, at det er tilladt at sætte mere end et kryds, hvorfor summen bliver mere end 100. Forår 2014 Efterår 2013 Forår 2013 Studievejledning på DMJX Studievejledning på tidligere uddannelsessted Studievalg Åbent Hus på DMJX DMJXs hjemmeside Andre steder på Internettet DMJXs pjece om uddannelsen Familie og venner/bekendte Omtale af optagelsesprøven i dagspressen UG.dk Orientering om uddannelse på gymnasier/ HF Andet Mæn d 2,99 8,96 11,9 4 22,3 9 80,6 47,7 6 5,97 55,2 2 43,2 8 58,2 1 10,4 5 5,97 Kvinder Total 6,35 4,62 19,05 13,85 Mænd Kvinder Total Mænd Kvinder Total 7,46-3,91 2,6 10,45 6,56 8,59 3,9 12,96 11,11 6,87 6,87 17,46 14,62 14,81 7,46 4,92 6,25 5,19 9,16 22,22 22,31 25,37 31,15 28,12 19,48 29,63 23,66 87,3 83,85 67,16 80,33 73,44 66,23 79,63 71,76 19,05 33,85 37,31 27,87 32,81 31,17 22,22 27,48 11,11 8,46 4,48 4,92 4,69 3,9 9,26 6,11 57,14 56,15 56,72 50,82 53,91 63,64 57,41 61,07 33,33 38,46 32,84 37,70 35,16 33,77 31,48 32,82 61, ,27 11,11 7,94 6,92 45,90 46,09 41, ,04 10,77 8,96 8,20 8,59 5,19 9,26 6,87 7,46 14,75 10,94 2,6 1,85 2,29 15

16 Nedenfor er listet de øvrige kilder, som de nye studerende har anvendt til at få information om uddannelsen. Karrieremesse Uddannelse ud grænser-arrangement (UUG) Dansklærer med stort kendskab til dmjx, ruc, sdu osv. Københavns Film og Fotoskole Har altid vist, det var her, jeg ville hen. Personlige samtaler med forstanderen på Ubberup Højskole På højskolen hvor jeg gik. Højskoleophold Vallekilde Pjece om uddannelsen. Af tabel 11 fremgår det, at andelen, der har læst pjecen, samlet er på 13,85 for dette semesters studerende, hvilket er en lille stigning sammenlignet med forrige semester. Tabel 11: Andel studerende der har læst DMJXs pjece om uddannelsen fordelt på mænd og kvinder. Mænd Kvinder Total Forår ,94 15,87 13,85 Efterår ,96 14,75 11,72 Forår ,10 16,70 12,20 Efterår ,00 15,60 13,90 Forår ,90 24,40 20,50 Efterår ,70 33,30 28,90 Forår ,90 56,60 46, Øvrige ideer og kommentarer til Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles studievejledning og oplysningsindsats. Jeg finder det unødvendigt, at fortælle os på 1. semester hvad vi skal på 8. semester, da dette ligger så langt ude i fremtiden, at det er svært at forholde sig til. Der bliver brugt utrolig meget tid den første uge på praktisk information, så meget at det næsten skaber større forvirring. Måske disse informationer kunne samles skriftligt eller i en video eller samles op løbende over en længere periode. Uddannelsen bør få mere og bedre omtale på uddannelsesstederne. På mit tidligere gymnasie, nævnte jeg mine interesser og kompetencer, som er i tråd med studiet på dmjx, men ingen vejleder nævnte på noget tidspunkt dette som en mulighed. Dér var jeg overladt til mig selv... Jeg var på standbylisten, og det var ULIDELIGT! Man ved aldrig, om man er købt eller solgt, og det kan godt være, man som journalist skal være omstillingsparat, men det var virkelig ikke en fed situation at stå i, når man har job/venner/familie/bolig/alt i København og ingen kender i Århus. Godt med oplæg om de forskellige studieforløb her i starten. Ville ønske i havde en samarbejdspartner i Mumbai! Glimrende indtil videre. Måske i burde gå sammen med SDU og forklare de konkrete forskelle på uddannelserne. Selv brugte jeg lang tid på at undersøge, hvor jeg ville have det bedst, og jeg måtte ofte tage meget subjektive kilder i brug. Måske sætte mere fokus på, at optagelsesprøven består af mere end bare videnstesten. Man hører nærmest ikke om andet end den, og det er jo synd, for det er kun en lille del af den samlede prøve. 16

17 Bilag 1. Kommentarer til optagelsesprøven til journalistuddannelsen, forår 2014 Hvordan vil du vurdere opgaven "CV til samtalen"? En blanding mellem let og middel. Det tog jo udgangspunkt i sig selv, så på den måde burde man jo kende svaret, men der var et par af spørgsmålene, som man lige skulle tænke lidt over, inden man svarede. Jeg har skrevet mange cv efterhånden - og jeg er tro mod mig selv. Derfor var jeg ret klar på, at skulle "få mig selv ned på papir." Personligt tror jeg, at det er en dårlig ide, men DMJX burde selvfølgelig lave en forsøgsordning med det for at finde ud af, hvordan det virker og hvilke personer, det vil eks/inkludere. Let-Middel. Det var let, fordi jeg havde rigeligt med tid til at besvare spørgsmålene. Husker jeg ikke. Kan ikke helt huske den opgave? Hvordan vil du vurdere opgaven "Sprog, idé og logik"? Jeg fandt de første par opgaver som lette for mig, men den sidste, hvor man skulle regne sig frem til, hvem der var egnet til at blive ansat i et firma, var lidt "triggy" for mig. Idé-delen var svær. Anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Logik var for nemt. Idé tæt på umuligt. Meget frit og let at gå til. God opgave Svær opgave da den var meget abstrakt Især logikopgaverne var meget ligetil. Det er min stærke side, så det var ikke så svært endda. Dog var der heller ikke meget tid til denne opgave Opgaverne var tydeligt definerede, og der var fin tid til at komme omkring alt det jeg ville Noget var nemmere end andet. Jeg har hovedsageligt skrevet skønlitterært, så den del af opgaven passede mig fint Smørrebrødsjomfruer?! Min kreativitet kom på prøve! Logikken var let, dog med fare for at lave nervøsitetsfejl. Den var god og lige til. Og så var den efter min mening meget relevant. Logikprøven, hvor man skulle finde frem til, hvem der havde fået arbejdet, var spild af tid og for nem i forhold til alle de andre dele af optagelsesprøven. Gode opgaver til at vise sin kreativitet på Logik-øvelsen var nem. Sprog og ide var lidt sværere, men ikke voldsomt. Bekymringerne går dog altid på, om det man finder på lige falder i jeres smag. Hvordan vil du vurdere opgaven "Pluk og Blog"? Jeg synes, det var en lidt mærkelig opgave, idet jeg mener, at en blog skal være personlig. I opgaven måtte bloggen ikke være personlig. Interessant! Jeg synes det var en MEGET interessant opgave, som gav mig en bedre mulighed for, at vise hvad jeg kunne. Jeg siger middel, da jeg er glad for de frie rammer. Det svære ligger i, at begrænse sig. Da jeg sad til prøven var jeg jo forberedt på noget andet, landet var det svære ved det. God opgave, der gav mulighed for at være kreativ og lege med sprog og opbygning. God opgave God opgave i alternativ form i modsætning til de andre år. Man blev udfordret men på den gode måde Genren var meget diffus og svær at anvende. Der var mange ting man skulle forholde sig til, andet end 'bare' at skrive. Og så var der ikke tid nok... 17

18 En rigtig god, bred opgave, hvor man kunne få mere personlighed ind! Ny opgave, så var lidt usikker på hvordan den skulle løses Lige så snart koden var knækket i forhold til hvilke historier man ville bruge, så blev det rimelig nemt og var en sjov opgave. Jeg synes, den var misvisende. Opgaven var meget åben, hvilket på den ene side gav mange muligheder for besvarelser, men på den anden side også gjorde, at den blev lidt uhåndgribelig. Opgaven "Pluk og blog" var en god opgave i at indsamle/udvælge relevant og sammenhængende nyhedsstof til en historie. Opgaven var hverken let eller svær. Sindssygt interessant opgave, kreativ Forvirrende. En blog er normalt meget meningspræget, og pluk og blog skulle være objektiv. Gav ikke helt mening. Det var en anelse underligt, at man skulle skrive en blog, hvori man ikke er personlig - tiltrods for at blogs lægger op til personlige kommentarer og eller holdninger. Jeg synes den var svær. Vi havde forberedt os til en "find kernen"-opgave på højskolen og nu skulle vi pludselig skrive en blog. Men opgaverne mindede trods alt om hinanden (du får en masse info skudt i hovedet og skal så finde en vinkel). Det var bare produktet der gav mig lidt nervøse trækninger. Rammer jeg nu plet med hensyn til at leve op til de krav der er til et blogindlæg (jeg var jo vant til at skulle skrive en artikel i "find kernen"-opgaverne). Kravet om at holde sig objektiv var krævende. Hvordan vil du vurdere opgaven "Sprogtest"? En blanding mellem let og middel. Tiden var meget presset Man var tidspresset Godt med fokus på retstavning og tegnsætning. Kom under tidspres Jeg har vurderet den som svær på grund af tidspresset. Selve opgaven var nok middel, da noget var mere udfordrende end andet. Jeg har svært ved tegnsætning. Hvordan vil du vurdere opgaven "Videnstest"? Der var meget blandede spørgsmål. Afhængig af ens forberedelse. Der var nogle spørgsmål, som jeg synes er neget irrelevante for journalistfaget. Men samtidig ved jeg godt, at det jo handler om, at vide mange og meget forskellige ting. Meget alsidig. For mig var videnstesten sværere i år end tidligere. Jeg havde taget videnstesten, som var lagt ud på nettet, de tidligere år. Men den i Odense var sværere. Som altid en god opgave Denne videnstest var sådan set mest bare en test på den enkeltes almen viden. Jeg synes godt flere af spørgsmålene kunne være mere præget af journalistisk tænkning. Jeg synes videnstesten er meget random. Det er meget tilfældigt om ens viden lige passer på de 50 spørgsmål. Den bedste på vores hold på højskolen dumpede på videnstesten (den første videnstest han overhovedet prøvede at dumpe igennem hele forløbet) og han ville ellers være ideel til denne uddannelse. Så umiddelbart synes jeg videnstesten er lidt uretfærdig netop fordi det er så random om de 50 spørgsmål er noget man kender til. 18

19 Bilag 1. Kommentarer til optagelsesprøven til fotojournalistuddannelsen, forår 2014 Hvordan vil du vurdere den første prøve (indsendelse af billeder)? Let hvis man går op i det svær hvis man tager for afslappet på det. Dog ville jeg ønske, at man havde haft mulighed for at vedhæfte noget mere tekst. Hvordan vil du vurdere opgaven "Ide og formidling 1 Optagelse i marken"? Alt alt alt for mange fotojournalister i Horsens midtpunkt på en lørdag eftermiddag. Der var ikke stof nok, men principielt set en god optagelsesprøve. Når jeg skriver middel, er det fordi at jeg syntes det var meget tilpas. Det var bestemt udfordrende! Hvordan vil du vurdere opgaven "Ide og formidling 2 Vælg fotografier og skriv en tekst"? Vigtigt at optagelsesprøve 2 ikke kun handler om billeder! Hvordan vil du vurdere opgaven "CV til samtale"? Det er svært at svare på, hvor svært det er at skrive et CV. Spørgsmålet er vel nærmere om CV'et er relevant. Forventer skolen, at man har erfaring som fotojournalist før man tager uddannelsen "fotojournalistik"? Skal man være fotojournalist for at kunne uddanne sig til fotojournalist? Hvis ja, så er jeg meget uenig. Hvis nej, så bør man overveje nødvendigheden af at fremvise et CV. Hvordan vil du vurdere opgaven "Sprogtest"? Ingen kommentarer Hvordan vil du vurdere opgaven "Videnstest"? Ingen kommentarer Hvordan vil du vurdere optagelsessamtalen? Man er vel altid lidt nervøs, men jeg synes, at interviewerne var rigtig søde. De spurgte om de rigtige spørgsmål, altså ift. hvad der var relevant for uddannelsen, osv. Jeg var meget nervøs inden, men jeg er generelt ret god til, at snakke min sag. Det var en behagelig oplevelse! Fin vægtning mellem faglig test og personlig samtale. Meget svært at vurdere. Jeg koncentrerede mig om, at være mig selv. Jeg fokuserede meget på, at være mig selv. Lærerne gjorde det hurtigt behageligt, så nerverne forsvandt. Den var god, hvis man fik et ord, man let kunne skabe sig en masse ideer ud fra, men omvendt har jeg hørt om andre, der har fået ord, hvor jeg ville have været helt blank. Men ideen er god. Jeg synes den var svær, fordi det i høj grad handlede om hvem man er som person, og det er svært at give et fyldestgørende billede af hvem man egentlig er, på så forholdsvis kort tid. Når der ikke er noget facit, er det også svært at vide, om det man siger er relevant. Det er svært, at vurdere optagelsessamtalen, når man ikke modtager nogen begrundelser/feedback på samtalen også selvom man bliver optaget. Vigtig del af optagelsesprøven, da forventningsafstemningen er yderst relevant for hvem man skal optage. Afslappende dialog, rar atmosfære. Jeg synes, at det er svært at svare på, men det var en god samtale, og det var ikke alt for svært at gå ind til 19