Undervisningsplan FORÅR Påskeuge ingen undervisning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsplan FORÅR 2008. Påskeuge ingen undervisning"

Transkript

1 Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá februar Plasticitet Jesper Mogensen marts Anatomi (fort.), Forskningsnyt, Sanse Hana Malá marts Hukommelse Thomas Alrik Sørensen 18. marts Påskeuge ingen undervisning marts Opmærksomhed Thomas Alrik Sørensen april Sprog Hana Malá april Følelser Hana Malá april Bevidsthed Thomas Alrik Sørensen april Nyt fra forskningen Hana Malá april Afslutning og opsamling Hana Malá 1

2 Hjernen og neuropsykologi Hold 2004 V. Hjernens anatomi - fortsættelse Nyt fra forskningen Sansning ved Hana Malá Tirsdage, , CSS,

3 Program En smule hjernensanatomi-fortsættelse Lapper og deres funktioner Dybereliggende strukturer Nye forskningsresultater Mirror neurons Place neurons Grid neurons Sansning Generelle principper Sansesystemerne Følesans, høresans, lugtesans, smag og syn Afbryd endeligt med spørgsmål undervejs 3

4 CEREBRALE LAPPER Hvordan afgrænses lapperne? 4

5 NAKKELAP = OCCIPITALLAP Funktion: Syn 5

6 TINDINGELAP = TEMPORALLAP Funktion: Hørelse, hukommelse, sprog, højere kognitive funktioner 6

7 ISSELAP = PARIETALLAP Funktion: Følesans, opmærksomhed, sprog, højere kognitive funktioner 7

8 PARIETALLAP - HOMUNCULUS Det primære område for følesans findes i parietallappen. Penfield s somatosensory homunculus 8

9 PANDELAP = FRONTALLAP Funktion: motorik, sprog, eksekutive funktioner, personlighed, følelser 9

10 FRONTALLAP - HOMUNCULUS Det primære område for motorik findes i frontallappen. 10

11 Sammenligning af de to homunkuli 11

12 Højre og venstre side 12

13 LAD OS SÆTTE DET HELE SAMMEN 13

14 NYT FRA FORSKNINGEN 14 AF DE MEST BETYDNINGSFULDE FUND FRA DET SIDSTE ÅRTI

15 MIRROR NEURONS = SPEJLNEURONER Spejlneuroner er en speciel type neuroner, som fyrer både når individet udfører en motorisk handling og når individet iagttager andre at udføre denne handling De fyrer ikke hvis genstanden bare er til stede De fyrer heller ikke hvis hånden lader som om at udføre en given handling, men det kritiske objekt for handlingen (f.eks. mad) ikke er til stede der er tale om parring mellem et givet visuel stimulus og den motoriske handling (f.eks. hånden, der interagerer med et objekt) dvs. at de fungerer som det første bindeled mellem det at betragte et andet individ udføre en bevægelse, og at kunne efterligne denne bevægelse selv. 15

16 SPEJLNEURONER: Hvor findes de i hjernen? 2 områder: 1. ventral premotor cortex (F5) 2. rostral del af inferior parietal lobule (IPL) De oprindelige fund (Gallese et al. 1996, Rizzolatti et al. 1996a) - premotor cortex, omårde F5, Senere (Rizzolatti et al. 2001, Fogassi et al. 2005) - inferior parietal lobule,ipl. 16

17 SPEJLNEURONERNE hvilken funktionel rolle spiller de? HYPOTESER : Forståelse af handlinger Imitation Forståelse af intentioner Empati Nogle påstå også, at speljneuronerne repræsenterer en basal mekanisme for udvikling af sproget FORKERT MÅDE AT STILLE SPØRGSMÅLET PÅ??? Spejlneuroner spiller ikke en unik rolle ift. en bestemt funktion. Deres egenskaber foreslår, at de repræsenterer en NEURAL MEKANISME for hvordan man MATCHER et synsindput med det motoriske modstykke. En sådan mekanisme kan anvendes i forbindelse med adskillige kognitive funktioner. 17

18 Eksempel A) F5 speljneuroner fyrer mens aben iagttager eksperimentator i at gribe foderet B) F5 speljneuroner fyrer mens aben selv udfører denne handling 18

19 SPEJLNEURONERNE Identificering med det handlende individ Spejlneuronerne fyrer kun når den handling aben observerer udføres af en person, som aben kan identificere som et individ i lighed med den selv. F.eks. en robotarm, der griber om en genstand, fører ikke til aktivering af spejlneuronerne 19

20 DYBT INDE I HJERNEN SUBKORTIKALE STRUKTURER 20

21 HJERNENS HULRUM = VENTRIKLERNE 2 laterale ventrikler (1 i hver hjernehalvdel) 3. ventrikel er forbundet med 4. ventrikel gennem cerebrale akvadukt. 21

22 BASAL GANGLIERNE 22

23 LIMBISKE SYSTEM Kortikale strukturer: Cingulate gyrus Parahipocampal cortex Subkortikale strukturer: Hippocampus Amygdala Mammillary bodies Olfactory bulbs 23

24 DEN MÆRKELIGE SØHEST I HOVEDET HIPPOCAMPUS Nødvendig for vores evne til at lære noget nyt 24

25 HVORDAN FINDER VI RUNDT I VORE OMGIVELSER? Hvordan husker vi vigtige steder i vores omgivelser og finder tilbage til dem igen? PLACE CELLS 25

26 PLACE CELLS RUMMELIG NAVIGATION Hvor finder vi dem i hjernen? HIPPOCAMPUS Undersøgt primært hos rotter 26

27 Place cells & deres place fields Place cell er et neuron som er aktiv når rotten befinder sig et givet sted i rummet Dette sted i rummet kaldes for cellens place field Ved at tildele place fields gennem rummet kan hippocampus opbygge et internt kort som muliggør navigation i labyrinten Wilson et al, J Neuroscience,

28 PLACE CELLS Bird & Burgess 2008: The hippocampus and memory: insigths from spatial processing. Nature Reviews Neuroscience, online 13.February

29 PLACE CELLS kan ikke klare det alene GRID CELLS Grid = rist, net, gitter 29

30 GRID CELL Grid cell er et sted-moduleret neuron Deres fyringer definerer en periodisk (midlertidig) matrice som dækker hele den tilgængelig overflade af et åbent 2D rum. Man antager at disse celler udgør en essentiel del af koordinatsystemet som hjernen bruger for metrisk navigation 30

31 GRID CELLS Barry, C., Hayman, R., Burgess, N., and Jeffery, K.J. (2007). Experience-dependent rescaling of entorhinal grids. Nat. Neurosci. 10:

32 GRID CELLS ift. PLACE CELLS Den midlertidige (periodiske) grid-field menes at blive med tiden omdannet til den ikke-periodiske placefield Place cells modtager indput fra grid cells med den samme central peak men forskellige afstande i gitteret og orientering 32

33 Tilbage til de andre dybereliggende strukturer 33

34 THALAMUS 34

35 HYPOTHALAMUS 35

36 HJERNESTAMME 36

37 CEREBRUM og CEREBELLUM - den store og den lille 37

38 LILLEHJERNE = CEREBELLUM Funktion: balance, læring af komplekse bevægelser, koordination 38

39 SANSNING OG PERCEPTION

40 BOTTOM-UP eller TOP-DOWN? Bottom-up processer: Systemet opfatter individuelle elementer af et givet stimulus og kombinerer dem i en samlet perception. Er data-drevne, sanse-drevne Stimuli registreres i sanseorganerne og bearbejdes videre op igennem systemet Top-down processer: Sanseinformation tolkes gennem den eksisterende viden, begreber, ideer, forventninger, tidligere erfaring og kultural påvirkning Er viden-drevne PRIMING EFFEKT 40

41 BOTTOM-UP eller TOP-DOWN? TOP-DOWN processering styrer vores sansning men uden BOTTOM-UP processering, som skaber dirrekte kontakt med stimulus vil vores sansning ikke være troværdig HVIS BOTTOM-UP MANGLEDE TOTALT? 41

42 SANSNING Henviser til den subjektive oplevelse som er et produkt af, at et sanseorgan bliver stimuleret Fx. Sansning af varme Sansning af grønt Sansning af bitterhed SANSNING hvordan fungerer SANSEORGANERNE Ved sansning bliver en form for energi omdannet i den information som kan bruges af CNS = elektriske impulser, som spreder sig igennem systemet 42

43 kan du nu besvare det gamle spørgsmål?... A tree falls in the middle of a big forest. There is nobody in kilometers around. There are no animals, no insects nearby, nothing. No living being can hear the fall. Producerer det faldende træ et lyd? 43

44 Sansereceptorer og informationsoverførsel Sansesystemer er specialiserede i at modtage en bestemt form for energi 1. Syn 2. Smag og 3. lugt 4. Hørelse 5. Somatosensorisk system Elektromagnetisk energi Kemiske molekyler Lufttryksbølger Mekanisk energi Hvad sanser vi Hvad modtager vi Farver, toner, smag, lugte er produkter af vores psyke. Den sensoriske information bliver bearbejdet i hjernen og giver os den pågældende oplevelse. De eksisterer ikke uden for vores hjerne. 44

45 Grundlæggende mekanismer 45

46 I.Bestemt form for energi og afgrænset signal Sansesystemerne er specialiseret i at modtage en bestemt form for energi. Receptorerne reagerer kun på et afgrænset signal. Signalet, som de forskellige arter er i stand til at opfatte varierer. Fx. Mennesker: I stand til at opfatte lyd på bølger ml ,000 Hz, Flagernus op til 120,000 Hz. 46

47 II. Receptorer med langsom eller hurtig tilpasningsevne LANGSOM TILPASNINGSEVNE = TONISKE RECEPTORER Fortsætter med at reagere på stimulus mens stimulus er tilstede. Giver information om stimulus vedvaren. HURTIG TILPASNINGSEVNE = FASISKE RECEPTORER Reagerer på stimulus kun i starten (og ofte ved slutning) af dets presentation. Giver information om ændringer i stimulus præsentation. 47

48 III. Receptive felter ET RECEPTIVT FELT henviser til en specifik del af verden, som en given receptor responderer på. Fx. Den lille del af verden som en given receptor (tape eller stave i nethinden) modtage lys fra på et givet tidspunkt. Dvs. Denne del af verden er denne tapes receptive felt. Celler i CNS, som modtager indput fra receptorerne har også sine receptive felte. Stimulus er INDEN FOR det receptive felt af en given celle, hvis denne celle ændre sit fyringsmønstre mens stimulus er tilstede. Receptive felte muliggøre detektion af det sensoriske stimulus placering i rummet. 48

49 IV. Relæ-stationer Receptorerne i periferien når hjernebarken gennem an sekvens 3-4 relæneuroner Fx. visuelle baner 4 neuroner, somatosensoriske baner 3 neuroner UNDTAGELSE: luftesans (det olfaktoriske system) Information når hjernen samlet i fiberbundte (tusindvis af axoner). Disse kaldes nerves før de når CNS (hjernen og rygmarv). Derefter (indeni CNS) kaldes de tracts. Information fra sanseorganerne har et centralt relæ i thalamus, inden den når det cortikale niveau. UNDTAGELSE: luftesans (det olfaktoriske system) Fibrenes overkrydning (Decussation): Finder sted før eller senere inden for CNS, inden information når thalamus. Information fra højre side af kroppen ender i venstre hemisfære og vice versa. 49

50 TAK FOR I DAG! 50

Undervisningsplan FORÅR 2008. 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá. 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR 2008. 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá. 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26.

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

Højre del af hjernen kontrollerer venstre side af kroppen og omvendt.

Højre del af hjernen kontrollerer venstre side af kroppen og omvendt. Hjernens anatomi Hjernen består af storhjernen (cerebrum), lillehjernen (cerebellum) og hjernestammen. Man deler vævet i denne del af hjernen ind i hvid og grå substans. Grå substans er selve nervecellerne

Læs mere

Hjerne, autisme og sansebearbejdning

Hjerne, autisme og sansebearbejdning Hjerne, autisme og sansebearbejdning Aspergerforeningen, Odense 4. april 2013 Elisa la Cour Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk elc@psyk-ressource.dk 3161 6503 Autisme og hjernen Autismespektrum

Læs mere

Neuropædagogik og demens

Neuropædagogik og demens - Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive

Læs mere

Undervisningsplan revideret fra d.11.marts

Undervisningsplan revideret fra d.11.marts 1. 2. 3. 4. 5. 6. FORÅR 2008 5. februar 12. februar 19. februar 26. februar 4. Marts 11. Marts Undervisningsplan revideret fra d.11.marts Introduktion til faget Hana Malá Hjernens opbygning og funktion

Læs mere

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Aftenens program Hjernen fortsat fra sidst Metoder til undersøgelse

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

Den Sociale Hjerne. Be#na Hornbøll be4na@cognica7on.dk. Fyra%ensmøde Magisterforeningen. BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi

Den Sociale Hjerne. Be#na Hornbøll be4na@cognica7on.dk. Fyra%ensmøde Magisterforeningen. BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi Den Sociale Hjerne Fyra%ensmøde Magisterforeningen Be#na Hornbøll be4na@cognica7on.dk BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi Danish Research Centre for Magne7c Resonance og Center for Integrated Molecular

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til?

NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til? NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til? Lektor Hana Malá Rytter, cand.psych., Ph.D. The Unit for Cognitive Neuroscience (UCN) og Center for Integrative Cognitive Neuroscience (CInCoN), Københavns Universitet

Læs mere

Cortex cerebri, storhjernebarken

Cortex cerebri, storhjernebarken Cortex cerebri, storhjernebarken Et foredrag om alt; agnosier, apraxi, abuli & afasier, samt hvorfor man forveksler sin kone med en hat Carsten Reidies Bjarkam Afdelingslæge, Klinisk lektor, PhD. Neurokirurgisk

Læs mere

Nervesystemet. Centralnervesystemet.

Nervesystemet. Centralnervesystemet. Nervesystemet. Centralnervesystemet. Centralnervesystemet Vi har snakket lidt om nervesystemet, og delt det op i det centrale nervesystem (CNS) og det perifere nervesystem (PNS). Centralnervesystemet ligger

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling. Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt

Læs mere

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED ALT OM BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Vertigo defineres som en oplevelse af manglende balance, hvilket er karakteriseret ved en følelse af drejende

Læs mere

Velkommen. Workshop 20 Viden om hjernen - Hvordan kan det formidles Mette Voss og Gitte Kramer

Velkommen. Workshop 20 Viden om hjernen - Hvordan kan det formidles Mette Voss og Gitte Kramer Velkommen Workshop 20 Viden om hjernen - Hvordan kan det formidles Mette Voss og Gitte Kramer Disposition Hvad er GBU Fra idé til virkelighed Opbygningen Erfaringer Hvad er GBU? Specialområde Autisme Gødvad

Læs mere

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år.

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. En vigtig pointe for overhovedet at kunne tale om hjerneudvikling og modning hos børn er, at hjerner udvikler sig som de bliver påvirket til. Det neurale er blot et

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

Hjerneskadecentret Stress og hjernen

Hjerneskadecentret Stress og hjernen Hjerneskadecentret Stress og hjernen Jesper Egede Andersen Cand.pscyh. Specialist i neuropsykologi Privatpraktiserende Hjerneskadecentret Hvad er stress? Hvordan påvirker en hjerneskade tærsklen for stress?

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre

LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk Nu viden om lysets betydning for ældres

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Emil Barrit Rasmussen Bachelor 174766

Emil Barrit Rasmussen Bachelor 174766 Neuropædagogik Skriftlig Bachelor Emil Barrit Rasmussen 174766 Lisbeth Ahrensback Hansen VIA University College Horsens 15-06-2015 Antal anslag: 83.990 Pædagoguddannelsen i Horsens Denne bachelorprojektopgave

Læs mere

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale

Læs mere

Den Visuelle Hjerne. Folkeuniversitetet. Introduktion. Torsdag d. 6. november 17.15-19.00. Auditorium 28. Købmagergade 50, opgang B th.

Den Visuelle Hjerne. Folkeuniversitetet. Introduktion. Torsdag d. 6. november 17.15-19.00. Auditorium 28. Købmagergade 50, opgang B th. Folkeuniversitetet Introduktion Torsdag d. 6. november 17.15-19.00 Købmagergade 50, opgang B th. Auditorium 28 Forelæsningsrække Introduktion til hjernen og visuel perception ved Thomas Alrik Sørensen

Læs mere

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede

Læs mere

Sanserne og autisme Torsdag d. 18.september 2014. Sanserne og autisme. Aspergers personaletræf. Kirsten Bundgaard

Sanserne og autisme Torsdag d. 18.september 2014. Sanserne og autisme. Aspergers personaletræf. Kirsten Bundgaard Sanserne og autisme Aspergers personaletræf Specialistgodkendt i pædiatrisk fysioterapi Pædagogisk konsulent Certificeret Studio III og ATLASS træner Master i læreprocesser Sanseperception sanseforståelse

Læs mere

NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN

NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN TEMA 1. NEURO-ANATOMI. En kort præsentation af grundtræk i hjernens anatomi. TEMA 2. NEURO-CYTOLOGI. Membranpotentialet, en kvantitativ beskrivelse. Elektrogen iontransport.

Læs mere

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Emotion. Motorik. Kognition

Emotion. Motorik. Kognition Emotion c Motorik Kognition Teoretisk forståelse c Selvagens Metode/re dskaber Forståelse af hvorfor barnet gør, som det gør c Min indflydelse på at det går, som det går Hvilken vej skal jeg gå, og hvad

Læs mere

Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne

Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er som hjernens uland i gang med at få en mere fremtrædende rolle hos mennesket. Den udvikling vil fundamentalt

Læs mere

Sov dig rask. Samt en snært af Mozart. Præsentation af Steen Cnops Rasmussen

Sov dig rask. Samt en snært af Mozart. Præsentation af Steen Cnops Rasmussen Sov dig rask Samt en snært af Mozart 1 Præsentation af Steen Cnops Rasmussen Aftenen bygger bl.a. på 4 års studier og monitorering af 1000 børn i KBH s dagplejer, herunder for tidligt fødte børn Efteruddannelse

Læs mere

Introduktion til EEG-biofeedback

Introduktion til EEG-biofeedback Introduktion til EEG-biofeedback 1. Indledning Neurofeedback, her EEG-biofeedback (elektroenecfalografi), er et omfattende træningssystem, som igangsætter forandring og vækst på det cellulære niveau i

Læs mere

Undervisningsplan revideret fra d.11.marts

Undervisningsplan revideret fra d.11.marts FORÅR 2008 Undervisningsplan revideret fra d.11.marts 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen

Læs mere

Carina Chrestensen og Lea Jun Witte K10 Bachelor Eksamen UCC Strandvejen, 10/1-2014

Carina Chrestensen og Lea Jun Witte K10 Bachelor Eksamen UCC Strandvejen, 10/1-2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 4 Metode... 4 Begrebsafklaring... 5 Teori:... 6 Neuropædagogik:... 7 Hjernens mikroniveau:... 8 Neurotransmitterstoffer:... 9 Plasticitet:... 10

Læs mere

Hjerneskadeundervisningen under Tale og Høre Instituttet.. af C. Scheel Hjernen. Ill. C.Scheel, Ide P. Søgaard, C. Lunau. Ill.videnskab.

Hjerneskadeundervisningen under Tale og Høre Instituttet.. af C. Scheel Hjernen. Ill. C.Scheel, Ide P. Søgaard, C. Lunau. Ill.videnskab. Hjernen. Ill. C.Scheel, Ide P. Søgaard, C. Lunau. Ill.videnskab. - 1 - Hjernen. Indhold Indledning side 3 Hjernens udvikling side 4 Hjernens opbygning, hjernens indredele side 6 hjernens ydreside side

Læs mere

Synopsis oplæg. - et bud på hvordan en synopsis kan skrives. Åben Universitet 2008. Center for Visual Cognition @ www.psy.ku.

Synopsis oplæg. - et bud på hvordan en synopsis kan skrives. Åben Universitet 2008. Center for Visual Cognition @ www.psy.ku. Synopsis oplæg - et bud på hvordan en synopsis kan skrives Åben Universitet 2008 Synopsisskrivning Introduktion Hvad er en synopsis Krav Disposition Formalia Synopser og feedback Spørgsmål I er, som altid,

Læs mere

Hjernen - introduktionskursus

Hjernen - introduktionskursus Peter Dyhr 20. September 2017 Hjernen - introduktionskursus Peter Dyhr 20. september 2017 1 Hjernen Generel introduktion 20. september 2017 Psykologisk Ressource Center 2 1 Hjernens centre PANDELAP DET

Læs mere

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ Indhold Præsentation samt afgrænsning af emne og formål Cases Hjernens udviklingsprincipper Sensitive udviklingsperioder Informationsstrømme det implicitte og eksplicitte hukommelsessystem Udviklingsfaser

Læs mere

Psykolog Knud Hellborn

Psykolog Knud Hellborn Psykolog Knud Hellborn Deltids ansat PPR, Halsnæs Kommune Systemisk Narrativ metode og terapi NAP Theraplay Medeudvikler af Emotional Development Scale NUSSA udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram

Læs mere

Motorisk og postural kontrol Teoretiske antagelser bag den dynamisk systemiske forståelse af udvikling af bevægelser og aktivitet

Motorisk og postural kontrol Teoretiske antagelser bag den dynamisk systemiske forståelse af udvikling af bevægelser og aktivitet Motorisk og postural kontrol Teoretiske antagelser bag den dynamisk systemiske forståelse af udvikling af bevægelser og aktivitet Litteratur Shumway-Cook, A.& Woollacott,(2007): Normal Postural Control,

Læs mere

Undervisningsplan revideret fra d.11.marts

Undervisningsplan revideret fra d.11.marts 1. 2. 3. 4. 5. 6. FORÅR 2008 5. februar 12. februar 19. februar 26. februar 4. Marts 11. Marts Undervisningsplan revideret fra d.11.marts Introduktion til faget Hana Malá Hjernens opbygning og funktion

Læs mere

Vigtigheden af samsyn

Vigtigheden af samsyn Neurooptometrist Karsten Haarh Vigtigheden af samsyn Syn og hjerne 2017 Først noget teori For at forstå det overordnede koncept og betydningen af binoculært (2 øjne) syn hos mennesket og i hverdagslivet

Læs mere

Udvikling af barnets hjerne 0-18 år

Udvikling af barnets hjerne 0-18 år Udvikling af barnets hjerne 0-18 år Artikel til Tænketanken Af Ann-E. Knudsen 2008 copyright Det første, som er væsentligt at præcisere, er, at hjerner udvikler sig, som de bliver påvirket til. Det neurale

Læs mere

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

De forunderlige sanser

De forunderlige sanser De forunderlige sanser Fokus på sanserne og sensoriske aspekter - særligt hos mennesker med stress, som følge af autisme og mental retardering Tirsdag d. 23. februar 2016 og Pernille Fynne Program d. 23.

Læs mere

I begyndelsen var bevægelsen - motorikken som katalysator for udvikling og indlæring

I begyndelsen var bevægelsen - motorikken som katalysator for udvikling og indlæring I begyndelsen var bevægelsen - motorikken som katalysator for udvikling og indlæring John Maul & Gertrud Quist Lauritzen Maul, J. & Lauritzen, G. Q. (1990). I begyndelsen var bevægelsen - motorikken som

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012 AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Den naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse.

Den naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse. Den naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse. Ved Nicolaj Suhr Ledelses & Organisationskonsulent UCN act2learn Ledelse og HR LIDT OM HJERNEN Hjernen i fire områder Kortex

Læs mere

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Smerter, etnicitet og PTSD Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Fredericia den 6. April 2016 Etnicitet og smerte Hvad forstår vi/man ved etnicitet? Etnisk smerte?

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning

Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning Revideret diasoplæg Dette oplæg svarer til en del af indholdet i kapitel 1 i Bo Steffensen:

Læs mere

Kan I blande farver på computeren?

Kan I blande farver på computeren? Kan I blande farver på computeren? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver, Optisk farveblanding Digital øvelse ½ lektion Det handler

Læs mere

Øjenbevægelser er hjernens spejl

Øjenbevægelser er hjernens spejl Øjenbevægelser er hjernens spejl Inge Wilms, Lektor PhD Institut for Psykologi Københavns Universitet IBOS- Syn & Hjerne, d. 6-7 september 2017 Cromwell hotel Korsør 05/09/2017 2 Agenda Øjet og øjenbevægelser

Læs mere

Neuropædagogik og gentle teaching. VISS.dk. Neuropædagogik & gentle teaching

Neuropædagogik og gentle teaching. VISS.dk. Neuropædagogik & gentle teaching VISS.dk 1 Neuropædagogik & gentle teaching HVORFOR NEUROPÆDAGOGIK? Vi opfatter og aflæser alle verden forskelligt vi har hver vores indre virkelighed 2 Vores adfærd er et udtryk for vores hjernes formåen

Læs mere

Program, torsdag d. 18.9.14

Program, torsdag d. 18.9.14 Kognitive dysfunktioner og håndtering Sundhedscenter Vest D. 18. 19. september, 2014 cand. psych., neuropsykolog Leder af undervisningsafdelingen, Center for Hjerneskade Projekt styrket genoptræning og

Læs mere

Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift.

Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift. Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift. dem Sensorisk input Closed Loop Motorisk output Sherrington 1906 1 Sensorisk

Læs mere

Kognitive problemer hos elever med epilepsi

Kognitive problemer hos elever med epilepsi Vibeke Hansen, konsulent, Videnscenter om Epilepsi Kognitive problemer hos elever med epilepsi Selvom mange børn med epilepsi er normaltbegavede og klarer sig i skolen på lige fod med kammerater uden epilepsi,

Læs mere

Om børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning

Om børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning Om børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning Konference for familieplejekonsulenter afholdt i Svendborg, d. 22. maj 2015 Præsentation af underviser

Læs mere

Basale kropsfunktioner i forhold til kommunikation. hos børn og unge med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog

Basale kropsfunktioner i forhold til kommunikation. hos børn og unge med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog Basale kropsfunktioner i forhold til kommunikation hos børn og unge med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog Fysiske forudsætninger for nonverbal kommunikation Basale sanser Basal motorisk kontrol

Læs mere

Med hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer

Med hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer Med hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer Henning Kirk Med hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer Med hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer 2008

Læs mere

LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES

LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES HJERNE OG LÆRING NOVEMBER 2014 LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES LOUISE BØTTCHER, LEKTOR, UNI VERSITET Hvis man har en hjerne, der er anderledes fx på grund af en medfødt hjerneskade, hvad

Læs mere

Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning. Professor Rita Jordan

Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning. Professor Rita Jordan Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning Professor Rita Jordan Autisme center for uddannelse og forskning Birminghams Universitet, England Herning, April 2009 * ASD ( Autisme Spectrum Disorder)

Læs mere

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Disposition Hjernens udvikling Sprogets udvikling Hukommelse & læring Hjernens

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Nyt fra forskningsfronten

Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Astrid Rosenstand Lou læge, ph.d.-studerende Øjenklinikken, Rigshospitalet Hvad stiller hjernen op, når synet svækkes? A ldersrelaterede sygdomme - ikke mindst øjensygdomme -

Læs mere

Finn Rasmussen november 2009

Finn Rasmussen november 2009 Finn Rasmussen november 2009 Indhold Psyken Indledning 1 Neuronet søger stimulans 3 Dannelsen af psykiske strukturer i fosterstadiet 5 Opmærksomhed hos det nyfødte barn 7 Genkendelse af objekter 11 Selvfornemmelsen

Læs mere

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Connie Nissen, børneergoterapeut aut. Præsentation

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10:

Læs mere

Neglekt Udredning og rehabilitering. Indhold

Neglekt Udredning og rehabilitering. Indhold Neglekt Udredning og rehabilitering Syn og hjerne konference, Korsør d.6-7 september 2017 v/lektor Inge Wilms, Ph.D. Institut for Psykologi Københavns Universitet inge.wilms@psy.ku.dk 1 Indhold Hvad er

Læs mere

Billeder og illustrationer fra Mærk Verden. Del 2 Betydning. Kapitel 5 Talens træ

Billeder og illustrationer fra Mærk Verden. Del 2 Betydning. Kapitel 5 Talens træ Billeder og illustrationer fra Mærk Verden Del 2 Betydning Kapitel 5 Talens træ Der er ingen tvivl om, hvorvidt disse æggebakker hvælver nedad eller opad. Men prøv så at vende bogen på hovedet: Når man

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Autisme, motivation og skolevegring

Autisme, motivation og skolevegring Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en

Læs mere

Word 2010 Figur og tekstboks Grundforløb

Word 2010 Figur og tekstboks Grundforløb 1 Indsæt tekstboks og figur Grafiske felter, fx tekstbokse og figurer, placeres efter samme retningslinjer som billeder med hensyn til størrelse, placering og ombrydning. 1.1 Tekstboks Du kan anvende tekstboksen,

Læs mere

Noter til Ashcraft kap. 2 The Cognitive Science Approach

Noter til Ashcraft kap. 2 The Cognitive Science Approach Noter til Ashcraft kap. 2 The Cognitive Science Approach Informationsprocesserings approach Tilgangen har udviklet sig til en mere bred, kognitiv tilgang. Initialt defineres den snævre, oprindelige informationsprocesseringstilgang

Læs mere

Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet

Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet Kursuseftermiddag på ICDPs konferencen på d. 6. oktober 2016: Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet Berørt og bevæget Samt om betydningen af gode og sunde samspil i forbindelse

Læs mere

Børn kan ikke lade være med at lære

Børn kan ikke lade være med at lære Børn kan ikke lade være med at lære er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklings- og forskningschef ved Vejlefjord

Læs mere

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

DE FØRSTE 5 MINUTTER

DE FØRSTE 5 MINUTTER 1 Sprog med udgangspunkt i forskellige typer af afasi Litteratur: Gazzaniga: cognitive neuroscience s. 381 399. Eysenck s. 411-416. Arne Østergaards powerpoint præsentation om afasi. Disposition - Definition

Læs mere

Netverkssamling for intensivert habilitering

Netverkssamling for intensivert habilitering Netverkssamling for intensivert habilitering Neuropsykologiske funktionsforstyrrelser & Dansk model for intensiv træning/habiliteringstilbud Marianne Verdel Aut. Cand.psych, specialist og supervisor i

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende

Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende fællesskaber Effekt som nøgleord Effekten af læring koblet til

Læs mere

Stikord til oplæg. Neuropædagogik kram og fuglefløjt! Videnskabsfelt. Det dobbelte KRAM. Neuropædagogisk metode

Stikord til oplæg. Neuropædagogik kram og fuglefløjt! Videnskabsfelt. Det dobbelte KRAM. Neuropædagogisk metode Neuropædagogik kram og fuglefløjt! DKDK Årskursus Torsdag, 11. september2014 Charlotte Voetmann Neuropædagogisk, demensvejleder, m.fl. Præsentation Hjernen (meget kort) Kommunikation Sansebearbejdning

Læs mere

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital : GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Hjerne og motorik Styrk hjernen brug kroppen!

Hjerne og motorik Styrk hjernen brug kroppen! Hjerne og motorik Styrk hjernen brug kroppen! Engang imellem kan man blive lidt bekymret, når man i en nyudgivet bog kan læse sætninger som: Man kan konkludere, at en lav til moderat korrelativ sammenhæng

Læs mere