Højere specialpædagogisk uddannelse i andre lande

Transkript

1 Højere specialpædagogisk uddannelse i andre lande Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1

2 Den specialpædagogiske forskning i Norge og Danmark Der er i alt 19 institutioner, der driver specialpædagogisk uddannelse og forskning i Norge Der er i alt 7 institutioner, der driver specialpædagogisk uddannelse i Danmark Der er 1 institution, der driver specialpædagogisk forskning i Danmark Der er ca. 50 professorer i specialpædagogik i Norge Der er to professorer i specialpædagogik i Danmark.

3 Udviklingen i Norge Fra kurser til forskningsbaseret uddannelse: Statens speciallærerskole i Oslo 1961 toårig specialæreruddannelse Første professor 1965 Hovedfagsstudie 1976 To høgskoledocenturer forskningsbasering 1980 Doktorgradsstudier 1986 Tilknyttet UiO 1990.

4 Udviklingen i Danmark Ansættelse af en førsteanamuensis i 1963 og en mere i 1965 den næste kom i 1988 To-årig speciallæreruddannelse Første professor i 1996 Anden professor i 2010 Et-årig diplomuddannelse (bachelorniveau) fra 2002 Et-årig masteruddannelse (under norsk masterniveau) fra 2003 Ph.d. uddannelse på ad hoc basis.

5 Norges position Norge har formentlig det mest udbyggede specialpædagogiske undervisnings- og forskningsområde i verden De to drivere har været: Hans Jørgen Gjessing Edward Befring.

6 Sammenligning mellem interessante lande Komparativ undersøgelse af læreres tilegnelse af specialpædagogiske kompetencer gennem uddannelse (Tetler, m.fl. 2012) Ontario, Canada Finland Sverige Danmark _Komparativ_undersoegelse_af_laereres_tilegnelse_af_specialpaedagogis ke_kompetencer.pdf

7 Placering og andel under niveau 1 i PISA Placering Finland nr. 3 Ontario nr. 6 Sverige nr. 19 Danmark nr. 24. Andel under niveau 1 Finland 8,1 % Ontario 10,3 % Danmark 15,2 % Sverige 17,2 %.

8 Læreruddannelserne Det specialpædagogiske område i forhold til grunduddannelsen til lærer, fx lovgivning De økonomiske rammer for uddannelsen Omfang af fag og moduler inden for specialpædagogisk bistand, herunder i forhold til den samlede læreruddannelse Undervisernes uddannelsesmæssige baggrund Rekrutteringsforhold for de studerende, herunder eventuelle restriktioner i forhold til de studerendes påbegyndelse på fag og moduler om specialpædagogisk bistand.

9 Efter- og videreuddannelse Det specialpædagogiske område i forhold til efteruddannelsestilbud, fx lovgivning De økonomiske rammer for uddannelsen Efteruddannelsens omfang Beskrivelse af fag/moduler Undervisernes uddannelsesmæssige baggrund Rekrutteringsforhold for de studerende/kursister, herunder om efteruddannelsesmulighederne er målrettet lærere i den almindelige grundskole eller lærere i specielle undervisningstilbud.

10 Læreruddannelser

11 Specialpædagogiske specialiseringer/efteruddannelse

12 Variation og forskelle Det er et generelt træk, at de enkelte uddannelsesinstitutioner har stor autonomi til at tilrettelægge indholdet i de specialpædagogiske uddannelser Der er derfor en meget stor variation mellem institutioner og lande Men der er dog enkelte helt overgribende forskel landene imellem!

13 Inklusion og tilpasset oplæring i pensum på læreruddannelserne

14

15

16

17

18 Inklusion og tilpasset oplæring i pensum på efter- og videreuddannelserne

19

20

21

22

23 Inklusion og segregation/specialisering i pensum på læreruddannelserne

24

25

26

27

28 Inklusion og segregation/specialisering i pensum på efter- og videreuddannelserne på bachelorniveau

29

30

31

32 Inklusion og segregation/specialisering i pensum på videreuddannelserne på masterniveau

33

34

35 Systemernes succes beror formentlig på: Optagelsesprocenter på læreruddannelserne: Danmark 100 % Sverige 95 % Ontario 25 % Finland 10 %.

36 Lærerkompetencer i matematik i PIACC

37 Tak for opmærksomheden!