Dialogens betydning i Fjernundervisning. Forsvarsakademiet - Temadage om fjernundervisning i forsvaret.

Transkript

1 Dialogens betydning i Fjernundervisning Forsvarsakademiet - Temadage om fjernundervisning i forsvaret. Den 11. november 2015 Jørgen Lerche Nielsen RUC

2 Disposition for oplægget Nye teknologier Læringssynet i forhold til brugen af IT At handle i sociale praksisfællesskaber Case Masteruddannelse Ikt og Læring Samspillet mellem underviser og deltager Læringsopfattelsen og lærerens forskellige roller Udfordringer, fordele og kritiske dimensioner ifm virtuelle læringsomgivelser At samarbejde virtuelt sammenlignet med det nære samarbejde Den sociale kommunikative dimension

3 Teknologierne forandrer verden Gennem teknologierne interagerer vi med vores omgivelser Teknologierne påvirker vores måde at lære på Nu kan alle tale med alle hele tiden, alle steder fra Afgørende er hvordan vi kan forstå hinanden og skabe noget sammen Hvordan kan vi komme i dialog og samspil med hinanden? Hvordan kan vi i fællesskab udvikle nye former for viden

4 Fjernundervisning/e-læring/netværksbaseret læring E-læring er en standardbetegnelse for kompetenceudvikling, hvor indholdet, eller dele heraf, formidles via informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Kommunikation og samarbejde mellem deltagerne indbyrdes og mellem deltagerne og underviseren kan også foregå helt eller delvist via IKT. E- læring kan anvendes enten til selvstudier eller som en integreret del af eksempelvis tilstedeværelsesundervisning og sidemandsoplæring. E-læring har et klart læringsforma l, og forløbene kan være af et minut eller af flere a rs varighed. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2007): National strategi for IKTstøttet læring.

5 Hvorfor? Hvordan gøre fjernundervisning relevant og nærværende? Den teknologiske udvikling med Web 2.0 teknologierne åbner op for muligheder for egentlig kommunikation i form af interaktion og personlig involvering 5

6 Netbaseret kollaborativ læring: CSCL - I den kollaborative netbaserede læring er den grundlæggende læringsforståelse, at en gruppe af personer i fællesskab konstruerer deres viden. At der i den dialogiske proces implicit ligger en forpligtigelse hos gruppedeltagerne, og at der arbejdes hen i mod et fælles mål. Informations- og kommunikationsteknologi anvendes understøttende og kvalificerende i forhold til disse principper. (Agertoft, A., Bjørnshave, I., Lerche Nielsen, J og L. Nilausen: Deltager i netbaseret læring en guide til samarbejde, 2003, s. 9 og samme forfattere Netbaseret kollaborativ læring en guide til undervisere, 2003, s. 11. Billesø & Baltzer)

7 Netbaseret læring kan anvendes kollaborativt såvel som mindre kollaborativt kan anvendes både i problemorienteret projektarbejde, hvor deltagerne selv skal finde problemfelt og selvstændigt udarbejde retningsgivende problemformulering problembaserede læringsforløb, hvor det er underviseren, der fastlægger problemstillingen, som deltagerne herefter arbejder med problemet og praksis i centrum case- eller emneorienteret projektarbejde, som typisk er af kortere forløb og emnet igen fastlagt af underviseren. Online dialogbaserede seminarforløb

8 Læring og undervisning forskellige perspektiver Traditionelle teorier i 1950 erne og 1960 erne: Viden ses som en vare der transporteres til individer, som lærer ved at reproducere den lærergivne viden. Påfyldningspædagogik Op igennem 1970 erne og 1980 erne fremkomst af kognitive teorier med fokus på mentale processer og forståelsen af komplekse fænomener. Fra 1990 erne blev disse teorier udfordret af teorier med fokus på social interaktion og den sociokulturelle kontekst. I stedet for udelukkende at anskue læring som noget der sker hos den enkelte elev, så bredes perspektivet ud til relationen mellem deltagerne i undervisningen. Igennem den dialogiske proces skabes ny viden. På tilsvarende vis inddrages de materielle omgivelser og redskaber der tages i brug under læringsprocessen

9 Masteruddannelsen i IKT og Læring en case Masteruddannelsen er et videregående uddannelsesforløb, som svarer til en universitetsuddannelse på kandidatniveau. Fire universiteter: Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, CBS og Aarhus Universitet Toårigt deltidsstudie, hvilket svarer til ca. 20 timer om ugen. Primært virtuelt uddannelsesforløb, men også F2F møder to gange hvert halve år. (september, november, januar og april). 9

10 Masteruddannelsen i IKT og Læring 2 De studerende er meget motiverede og veluddannede voksne fra både det private og det offentlige erhvervsliv. De studerende betaler selv eller får uddannelsesforløbet betalt af deres arbejdsplads. Masterstuderende Geografisk distribueret (fx Danmark, Norge, Grønland, Bruxelles, Budapest). 10

11 Forudsætninger for virtuel videndeling Struktur og konsekvens Organisatoriske rammer: Hvad, hvor, hvem, hvornår? Klare mål Krav til deltagelse Arten af og antal af indlæg Produktion af blogs Lærerrolle Evaluering Teknisk support.

12 Formaliseret videndeling 1 metoder Ustruktureret diskussion Formaliseret debat/dialog: Rollefordeling: Fremsætter Moderator Opponent Kommentatorer 12

13 Formaliseret videndeling fortsat Referere en tekst/artikel Problematisere Invitere til debat omkring udvalgte temaer Krav om deltagelse i diskussionen: Svare på andres indlæg Få respons fra andre 13

14 Tråde i V-U 14

15 De studerende opnår bl.a. praktisk erfaring med: Videreformidling af kernebudskaber i en tekst Virtuelt samarbejde Praktisk erfaring Moderator-rolle hvordan igangsætter, vedligeholder og opsamler man virtuelle diskussioner? Kommentator-rolle hvordan kommenterer man? 15

16 Vigtigt at være bevidst om I et kursusforløb vigtigt at understrege betydningen af nærvær og tilstedeværelse. Både deltagere og undervisere opfordres til at give klart til kende, hvornår de kan forventes at være nærværende og til stede i konferencerne. 16

17 Kursets struktur: F2F seminar (første seminar i september) introduktion til kurset studerende opdeles i grupper, som hver især er ansvarlig for en konference / et forum. Virtuel periode (1 uge), hvor de studerende læser og vælger tekster (artikler), og formulerer spørgsmål til en diskussion blandt deltagerne i en konference. Virtuel periode (2 uger), hvor deltagerne individuelt tager del i dialogen og reflekterer over tekster og deres relation til praksis. 17

18 Evaluering Evaluering af de studerendes individuelle indsats i den kollaborative virtuelle debat. 18

19 Vægtning af indlæg Retningslinier for den enkeltes kommunikative indsats i debat perioden: Kvantitativ vægtning af indlæg: producer mindst 5 indlæg i alt Heraf skal 2 indlæg initiere en ny diskussion og forhåbentlig udløse respons fra andre studerende 3 indlæg skal være respons på andre studerendes indlæg Kvalitativ vægtning af indlæg: (eksempler på indholdsmæssige karakteristika i indlæg, som befordrer vidensopbygning) spørgsmål som efterspørger klarhed at tilføre diskussionen ny (måske dokumenteret) viden relevans af kommentarer standpunkter som bygger på logiske argumenter opsamling af kommentarer/information som antyder en ny konklusion på noget 19

20 Rationale: Målet er en mellemmenneskelig interaktion der medvirker til udviklingen af en kollaborativ, vidensopbyggende dialog, dvs.: deltagelse i diskussion (at man er aktiv i processen frem mod et fælles mål) respons på andres indlæg (at man lytter til andres meninger i processen) udløse respons fra andre (at man bidrager med relevante synspunkter i processen). 20

21 Opsummering virtuel diskussion på MIL En flerstemmig diskussion og dialog, hvor deltagerne analyserer og anskuer de omhandlede problemfelter fra mange sider Diskussion på højt fagligt niveau Forløbet gav deltagerne mulighed for fleksibilitet Tilbød samtidig rum for refleksion. 21

22 Mit bud på læringsbegreb Knyttet til erfaring og skabes gennem aktiv deltagelse i handling Læring som en social proces Som mennesker lærer vi og udvikler os hele tiden Gennem konfrontationen med problematiske aspekter Lave & Wenger ser læring som personers evne til forandrende deltagelse i en stadig forandrende social praksis Lære at lytte til andre, der besidder en frugtbar viden, at analysere og diskutere, at samarbejde deres viden med andres viden og at formidle deres viden til andre Forudsætninger for læring At kunne tage del - adgang At skabe noget i samarbejde med andre At reflektere over handlingerne og det erfarede

23 Praksisfællesskaber Læring, Mening og Identitet (2004), Hans Reitzels Forlag Etienne Wenger Et praksisfælleskab definerer sig selv ud fra tre dimensioner: Hvad handler det om? Et fælles projekt - forstået og konstant genforhandlet af dets medlemmer. Hvordan fungerer det? Et gensidigt engagement - som binder medlemmerne sammen i en social enhed. Hvad har det skabt? Fælles repertoire af ressourcer (rutiner, historier, bestemte måder at tale på, artifakter, etc.) - som dets medlemmer har udviklet og taget i anvendelse over tid. 23

24 Praksisfællesskaber Lave and Wenger (1991/2003), Etienne Wenger (1998/2004) - findes alle steder - vi er alle medlemmer af dem, formelt eller uformelt - centrale medlemmer i nogle, perifere i andre - uformelt bundet sammen af, hvad man gør - har udviklet sig gennem en fælles praksis - udvikler sig omkring noget, der har betydning for deltagerne - ikke bundet til en geografisk enhed 24

25 Nye lærerpositioner 25

26 Lærerpositioner Instruktør - faglig formidler Konsulent - særlig ekspertise i forskellige faglige og organisatoriske sammenhænge Vejleder - konstruktive og kritiske sparringspartner Facilitator - muliggør læring Vidensressource fagligt overblik og viden Animator anspore til at komme dybere / gøre bedre Moderator - spilleregler for deltagelse og samvær Vidensleder - organiserer vidensdeling Se mere udfoldet Birgitte Holm Sørensen m.fl.: Skole 2.0, s

27 Selv når vi tager IT i brug, så er tilstedeværelse stadig meget vigtig udsagn fra studerende på Blended Learning Masteruddannelsen IKT og Læring anderledes dynamisk Man kommer tæt på folk, kan se dem i øjnene, er de virkelig engagerede? Diskussionerne får nerve og er mere dybtgående Vigtigt at kende hinanden for at kunne lave ordentlig sparring Kommunikationen over nettet kan aldrig erstatte den fysiske tilstedeværelse En god kontakt i det nære univers kan hjælpe til at understøtte netkommunikationen

28 Virtuelle lærende fællesskaber skabe et hensigtsmæssigt læringsmiljø skabe en online-kultur Etablering af en fælles referenceramme fælles repertoire Mulighed for deltagelse anvende andre ressourcer end underviserne bl.a. fokus på: uformelle læreprocesser og praksissituationer

29 Ageren i det virtuelle læringsmiljø Hvad er et virtuelt læringsmiljø og hvordan kan vi som lærere bidrage til indretningen designet af det? Hvad skal man være bevidst om som vejleder i det virtuelle rum? Hvorledes kan dialogen understøttes gennem lærerens bidrag? Hvordan muliggør man at de studerende/kursisterne bliver med-designere?

30 Gensidig ansvarlighed og forpligtelse Hvordan undgår vi at der opstår ligegyldighed? Hvordan lærer de studerende/kursisterne i det nye univers at holde hinanden fast at forpligte og inspirere hinanden? Hvad kan vi gøre for at understøtte netkommunikationen? Hvordan bidrage til at de studerende/kursisterne kan give hinanden god sparring? 30

31 Udfordringer for virtuel videndeling Motivation Det tavse rum Netadfærd Monologisk dialog Den virtuelle lærerrolle Evalueringsform: proces og/eller produkt.

32 Fordele ved virtuelle læringsomgivelser Sammenhold under senere diskussion med jeres erfaringer Skriftlig asynkron kommunikation: Tidsfaktor - tid til at tænke Skriftlig præcision i udtrykket Øget refleksion holder det i praksis? Refleksionen fastholdes over tid Mulighed for mundtligt svage myte eller realitet? Variation i arbejdsformer Æstetiske virkemidler Illustrationer-animationer 32

33 Flere udsagn: fordele ved virtuel vidensdeling - citatudpluk Der bliver taget kritisk stilling til mine udsagn Vi lærer ved at lytte til andre og accepterer forskellige opfattelser De andres indlæg får mig til at tænke i andre baner Jeg får indblik i mange slags praktiske situationer gennem relatering til de andres virkelighed Vi lærer af hinanden ikke kun af læreren Diskussionerne kan fortsætte Diskutér hvordan disse citater svarer til jeres erfaringer 33

34 Kritiske punkter sammenhold med jeres erfaringer Den asynkrone dialog svær at opretholde som egentlig dialog. Den skriftlige dialog favoriserer de, der er stærke i skriftsproget. Deltagerne kommunikerer kun, hvis der er en meget god grund til det. Vanskeligt at gennemføre uden face-to-face seminarer og sociale begivenheder Unødvendigt at bruge når vi alligevel mødes. Svært at fastholde fornemmelsen af tilstedeværelse og praksisfællesskab Svært at orientere sig i et teknologisk ukendt univers samtidig med kravet om intenst samarbejde

35 Færdselsregler Hvilke roller skal aktørerne påtage sig? En lærende i et konstruktivistisk læringsmiljø skal være aktiv deltager En underviser må gerne påtage sig lærerrollen, men skal sørge for at give plads til de lærendes aktivitet det vil sige at man i høj grad skal være facilitator

36 At facilitere at skabe rammer At formulere formålet med det virtuelle rum at være mødeleder og sætte dagsorden (eksplicitere metakommunikere) At fungere som social vært At binde diskussioner sammen eller sørge for at andre deltagere gør det At være synlig at være til stede

37 Tak for opmærksomheden