Paradigme for nedsivning af regnvand

Transkript

1 Paradigme for nedsivning af regnvand - risikovurdering & overvejelser v/ Birgit Skånvad, Allerød Kommune ATV Vintermøde marts 2015

2 Oversigt 1. Udgangspunktet før paradigmet 2. Beskrivelse af processen 3. Præsentation af de tre paradigmer 4. Udbytte af paradigmet 5. Risikovurdering & overvejelser 2

3 Allerød Kommune Det åbne land Befæstede arealer Væsentlige trafikårer OSD Hensigtserklæring om nedsivning: klimatilpasning, spildevandsplan og grundvandsstrategi Byudvikling mange sager 3

4 Grundvandpotentiale i kalkmagasinet Potentialekort udarbejdet i 2008 af Orbicon for Region Hovedstaden Kommunen er placeret centralt i Nordsjælland 4

5 Grundvandsdannede oplande Udtræk fra Allerød Kommunes hydrologiske model. 5

6 Kommunes geografi m.m. 6

7 Udgangspunktet før paradigmet Historisk set stor tradition for nedsivning af vejvand i det åbne land og på parcelhusgrunde. Dermed allerede områder, hvor pladsvand ikke er tilkoblet kloaknettet. Tidligere gav amterne tilladelser til nedsivning af vand fra parkeringspladser til mere end 20 biler (= spildevandsbek. 31 omfattende afgørelser). Nu er det kommunerne, der giver alle tilladelser til nedsivning og udledning af overfladevand. En væsentlig ekstra arbejdsbyrde i vores kommune! 7

8 Baggrund for paradigmet Område for Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) +/- indvindingsopland, gvd-opland - differentiering i forhold til belastning (formodet vandkvalitet) og placering Forsyningen Allerød Rudersdal A/S (spildevand) på forkant Orbicon A/S screeningsværktøj - processen: der ligger sten på vejen, man må gå i gang og så flytte en sten ad gangen ;o) 8

9 Fælles for de 3 Paradigmer Ingen nedsivning: indenfor 25 m omkring vandforsyningsboringer af mellem-meget forurenet overfladevand i kildepladszoner* og øvrige grundvandsdannende oplande V1/V2 grunde som udgangspunkt nedsivning af vejvand i byområder forudsætter, at der ikke anvendes salt til glatførebekæmpelse fra tagflader og tagrender m.m. af kobber og zink * Summen af 300 m beskyttelseszone samt nærmeste 500 m af GVD-oplande 9

10 Definitioner Forureningsbelastning = Flux, defineres som produktet af regnvandets forureningsgrad og andelen af oplandets overflade, der afleder vand til nedsivning (befæstelsesgrad) Sammenhæng mellem den overflade, som vandet strømmer over (fx vejtype) og vandets forureningsgrad. 10

11 Veje Fra: Kommuneplan Fordelingsveje (gule) betragtes som mellem befærdede veje. De øvrige farver repræsenterer stærkt befærdede veje. Mindre befærdede veje er ikke angivet på kortet. 11

12 Til vurdering af befæstelsesgrad defineres tre områdetyper: Lavt befæstet: områder med veje og ejendomme uden for byerne (landzone). Mellem befæstet: parcelhusområder og åben by (byzone). Højt befæstet: tæt udbyggede byområder og industrikvarterer (bymidte og industrikvarterer). 12

13 Fluxtabel Fluxtabel (forureningsbelastning) for nedsivning af regnvand. Af tabellen ses, at nedsivning af mindre forurenet regnvand fører til lav flux overalt i kommunen. Mindre forurenet regnvand kan derfor også nedsives indenfor byzone. 13

14 Sårbarhed Sårbarhed baseret på lerlagstykkelser fra statens NOVANAmodel for Sjælland Nitratfølsomme indvindingsområder 14

15 Nedsivningstabel Sammenhæng mellem de parametre, der indgår i nedsivningstabellen. 15

16 Nedsivningstabeller 16

17 Det historiske nedsivningsparadigme 17

18 Det restriktive nedsivningsparadigme 18

19 Det afvejede nedsivningsparadigme Vedtaget af Allerød byråd 29. august

20 Yderligere konkretisering Paradigmet gælder fremadrettet! Screeninger af sager ud fra nedsivningstabellen eller GIS-kortet: ja, nej, yderligere vurdering angiver afgørelse i forhold til nedsivning uden nogen form for rensning. Riskovurdering hvor meget skal der til? Arealanvendelse, hvilke parametre, belastningsgrad, hvilken grad af rensning, BAT (best applied technology)? 20

21 Udbytte af paradigmet tidsbesparelse - hmm det varer vist noget tid endnu :o( overblik ja! ensartethed ja! politisk rygdækning for afgørelse om afslag eller tilladelse. 21

22 Til brug for afgørelser Videndeling m.m. 22

23 Vand i Byer regn med kvaliteten Jurist Lasse Baaner, KU (1/2) Vandreguleringens livmoder Fra: Notat om reglerne for nedsivning og udledning af regnvand. 23

24 Vand i Byer regn med kvaliteten Jurist Lasse Baaner, KU (2/2) Reguleringshierakiet Fra: Notat om reglerne for nedsivning og udledning af regnvand. 24

25 Yderligere støtte for afgørelser Faktaark af Bodil Mose Pedersen, DHI udarbejdet i samarbejdet med Vand I Byer samarbejdet (KU Life, producenter, vidensinst. & kommuner) og Rørcenteret (test af renseeffekt). Faktaark: skemaer med producentens/ forhandlerens oplysninger om: kapacitet ift. vandmængder, hvor meget fylder anlægget i praksis samt dokumenteret renseeffekt. Vand i Byer har udarbejdet og hoster pt. database for danske moniteringsmålinger fra nedsivning og udledning hvis I har data: meld ind! 25

26 Risikovurderinger Hvor svært kan det være? 26

27 Hans-Christian Holten Lützhøft, DTU Environment (1/3) Oplæg: Hvad kan vi bruge databasen til? Fra: Vand i Byer: Fra gråt til blåt Regn med kvalitet. Teknologisk Institut, Tåstrup. Torsdag den 28. august 2014 Hans-Christian Holten Lützhøft, Peter Steen Mikkelsen Anitha Kumari Sharma (DTU Miljø), Peter Engelund Holm, Marina Bergen Jensen, Jacob Magid, Simon Toft Ingvertsen, Karin Cederkvist (KU), Ulf Nielsen (TI), Bodil Mose Pedersen (DHI), Carsten Langtofte Larsen, Jørgen Christian Salomonsen (GEUS)

28 Hans-Christian Holten Lützhøft (2/3) Konklusioner og opfølgning på formål Det er lykkedes at få indtastet data for 31 lokaliteter og endnu flere regnhændelser Analyserne er hovedsageligt fra hovedstadsområdet + en undersøgelse fra Odense Der foreligger nu en database der fremover kan anvendes ved nye måleserier, den er ligeledes forberedt på måleserier med oplysninger om langt flere detaljer, e.g. materialer i oplandet For stoffer som metallerne holdes koncentrationerne inden for drikkevandskriterier, men for overfladevand og marint vand er der nogle gange overskridelser Derimod er der ofte overskridelser af både drikkevands-, overfladevands og marine kriterier for stoffer som fluoranthene, benzo(a)pyren og DEHP

29 Hans-Christian Holten Lützhøft (2/3)

30 Metaltage og tagrender Redegørelse vedrørende klimasikring i grundejerens afløbssystem, version 22. juni 2009, side 30 af 54 Link: pdf-dokumentet øverst på siden ;o) Krav til materialevalg og bygningers og tages udformning Der kan i en lokalplan optages bestemmelser om bebyggelsers omfang og udformning, jf. planlovens 15, stk. 2, nr. 7. Der kan således stilles krav til tagudformning, og materialevalg m.v. Det er så vidt ses uafklaret, om der via planlovens 15, stk. 2, er hjemmel til at stille krav om etablering af såkaldte grønne tage. Der er imidlertid ikke tvivl om, at der kan stilles krav om tagmateriale og taghældning, f.eks. fladt tag, hvorfor det ikke kan udelukkes, at der også vil kunne stilles krav om, at tage etableres som grønne tage. 30

31 i nr. 4 var nogle spejdere i gang med at bygge en sæbekasse

32 Til Oak City Rally - spejdernes sæbekasseløb

33 i nr. 6 havde en af børnene legegruppen på besøg - de lavede filtbolde på et havebord der stod i indkørslen

34 I nr. 8 er de trætte af at have besøg af naboernes hunde og katte så de er i gang med at give plankeværk, carport, affaldsstativ m.m. Get Off Spray I nr. 10 er kvinden ved at give et gammelt chatol en beskyttelse mod træborende insekter. Manden fra nr. 2 er nu kommet retur og er i gang med at rengøre sin MTB I nr. 12 er manden ved at fjerne alger på sine fliser og så videre husejere har mange gøremål ;o)

35 Om lidt kommer der en massiv regnbyge på Parallelvej i Naboby! Lad os for sjov skyld kigge på, nogle af de stoffer, der vil kunne blive ledt med overfladevandet til det LAR-anlæg, der tager regnvandet fra Parallelvej i Naboby.

36 Hvad man skal bruge til rengøring af MTB [kilde: Hvis den skal vaskes, så bruger jeg vand og sådan en børste til at vaske bil med. Skal den ikke vaskes så bruger jeg en tandbørste og en opvaskebørste, til at børste støv ud og til kæden. Skal kæden renses i bund bruger jeg noget degreaser, kan ikke lige huske hvad den hedder den jeg har nu. Til alle bevægelige dele bruger jeg Brunox turbo spray (undtaget kæden selvf) og så brunox fork deo til forgaflen. Kæden får pt Dynamic olie... men tror faktisk jeg skifter til squirt dry lube næste gang jeg løber tør. Bremserne bliver renset med sprit på en klud - generelt bruger jeg engangsklude fra biltema, de fås i ruller, koster ikke ret meget Selvom cyklen er helt æltet ind i mudder, så man ikke kan se andet end mudder, så kan det som regel klares på minutter. Et par gange om året får den så den helt store tur hvor jeg har alt skilt ad og den ender med at se ud som ny.

37 Fra nr. 2 MTB vask OK det er så nærmest et studie i sig selv Det har jeg virkelig ikke haft tid til at sætte mig ind i! Fra nr. 4 spejderne har lige spraymalet sæbekassebilen

38 Spraymalingens indhold

39 Spraymaling

40 I nr. 10 med chatollet blev brugt:

41 Flere oplysninger om borebillekuren

42 Fra nr. 8 I indsatsen mod strintende hunde og katte

43

44

45

46 Kender I også ham her? Amatørmekanikeren UDEN værksted! Men han bor heldigvis IKKE på Parallelvej i Naboby! :o) Og derudover har jeg slet ikke nævnt: PESTICIDER & VEJSALT

47 Regnvandskloak og nedsivning Oplysning til brugerne er MEGET vigtig! 47

48 Den 6. oktober

49 Kolding Kommune Lille film: Eventyret om fisken, bækken og regnvandskloakken. Kan ses på: 49

50 Ferskvandscenteret: LAR for myndigheder 5. marts 2015 Jes Vollertsen, Aalborg Universitet: Jeg er ikke længere så bekymret om håndteringen af vejvand ved brug af LAR-løsninger som filterjord, regnvandsbassiner m.v. 50

51 Links: Spørgsmål? Allerød Kommunes paradigme for nedsivning af regnvand: Baggrundsdokumenter, risikovurdering m.m. Datablade - overblik over, hvilke elementer, der indgår i LAR-anlæg: Rørcenter-anvisning 016. Anvisning for håndtering af regnvand på egen grund, maj 2012 m.fl. Skybrudsløsninger ved ekstremregn for LAR-anlæg