Forslag. Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om valg til menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi

Transkript

1 Forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om valg til menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi (Menighedsrådets sammensætning, loyalitetskrav til valgte menighedsrådsmedlemmer og bindende stiftsbidrag m.v.) 1 I lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 3. januar 2007, foretages følgende ændringer: 1. I 1, stk. 1, indsættes efter»kirkedistriktets«:»kirkelige og administrative«. 2. I 1, stk. 1, indsættes som nyt stykke:»stk. 2. Det påhviler menighedsrådet at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse«. Stk. 2-5 bliver herefter stk I 2, stk. 1, 1. pkt., ændres»seks«til:»fem«. 4. 2, stk. 3, affattes således:»stk. 3. Antallet af valgte medlemmer fastsættes af menighedsrådet efter antallet af folkekirkemedlemmer i menighedsrådskredsen pr. 1. januar i valgåret som opgjort af Danmarks Statistik. Antallet udgør fem for det første tusinde og yderligere et medlem for hvert påbegyndt tusinde, dog ikke over femten i alt. Har to eller flere sogne eller kirkedistrikter fælles menighedsråd, fastsættes antallet af medlemmer efter det samlede antal folkekirkemedlemmer og fordeles på de enkelte sogne eller distrikter i forhold til medlemstallet i hvert af dem. Et sogn eller distrikt skal dog have mindst et medlem. Første gang, der holdes valg til menighedsrådet, fastsættes antallet af valgte medlemmer af biskoppen« , stk. 2, affattes således:»stk. 2. Menighedsrådet vælger af sin midte en kasserer. Den praktiske udførelse af opgaverne kan knyttes til en af kirkens kirkefunktionærstillinger eller delegeres til en professionel kasserer. Menighedsrådet kan tegne en kautionsforsikring for kassereren.«6. 10, stk. 5, affattes således:»stk. 5. Menighedsrådet vælger af sin midte en kontaktperson, der bemyndiges til på rådets vegne at give forskrifter og anvisninger til og modtage henvendelser fra kirkefunktionærerne i tjenstlige forhold. Opgaven som kontaktperson kan efter menighedsrådets beslutning deles mellem en af pastoratets præster og et af de valgte medlemmer.«7. I 10, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:»honorar kan dog kun tillægges kontaktpersonen, hvis denne er valgt medlem af menighedsrådet.«8. I 10, stk. 10, ændres»menighedsrådets funktionsperiode«til:»et år ad gangen«. 9. I 10 indsættes som stk. 11:»Stk. 11. Når et medlem af menighedsrådet, som er valgt til en eller flere af de enkeltmandsposter, som er nævnt i stk. 1-2, 4-5 og 8-9, dør eller udtræder af menighedsrådet, foretages nyt valg til den eller de derved ledige enkeltmandsposter for resten af det afgående medlems funktionsperiode. Tilsvarende gælder, hvis en præst i Kirkemin., dok.id Folketingsåret AJ Schultz Grafisk

2 2 løbet af funktionsperioden frasiger sig de opgaver, som er nævnt i stk. 5.«10. I 21, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:»præsten er dog ikke forpligtet til at varetage de opgaver, som er nævnt i 10, stk. 5, og kan frasige sig opgaverne i løbet af funktionsperioden.«11. 27, stk. 5, affattes således:»stk. 5. Den repræsentant for kirkefunktionærerne, der er nævnt i 3, kan ikke deltage i forhandling i sager om ansættelse af kirkefunktionærer og i sager, der angår andre funktionærer ved kirken og kirkegården.« affattes således:» 37. Præsten er i udøvelsen af sin pastorale forpligtelse, herunder sin forkyndelse, sin sjælesorg og sin undervisning, uafhængig af menighedsrådet.«2 I lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 3. januar 2007, foretages følgende ændringer: 1. I 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»stk. 3. Kirkefunktionærer, der er omfattet af 1, stk. 1, i lov om arbejdsgiveres pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, er ikke valgbare til menighedsrådet i den menighedsrådskreds, hvor de har tjenestested.«stk bliver herefter stk I 3, stk. 10 og stk. 11, der bliver til stk. 11 og 12, ændres»6 og 9«til:»7 og 10«. 3. Efter 3 indsættes:» 3 a. Et valgt medlem af menighedsrådet, der har bragt sig i afgjort modsætning til folkekirken ved aktivt, vedholdende og offentligt at udbrede synspunkter, der er i åbenlys modstrid med folkekirkens lære, mister sin valgbarhed. Stk. 2. Stiftsøvrigheden træffer afgørelse om valgbarhed efter stk. 1. Stiftsøvrighedens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Tab af valgbarhed efter stk. 1 gælder for resten af valgperioden.«4. 23 affattes således:» 23. Fører det ordinære valg ikke til dannelse af et menighedsråd, udskrives der nyt valg. Fører nyvalget ikke til valg af nogen medlemmer, mister menigheden sin indstillingsret ved præstevalg. Biskoppen beslutter, hvilket andet menighedsråd der skal varetage menighedsrådets funktioner i valgperioden. Stk. 2. Fører det ordinære valg ikke til dannelse af et fuldtalligt menighedsråd, beslutter biskoppen om 1) menighedsrådet skal dannes af de valgte medlemmer og præsten eller præsterne, eller 2) der skal udskrives udfyldningsvalg. Stk. 3. Fører nyvalg eller udfyldningsvalg ikke til dannelsen af et fuldtalligt menighedsråd, beslutter biskoppen om 1) menighedsrådet skal dannes af de valgte medlemmer og præsten eller præsterne, eller 2) menighedsrådets funktioner skal varetages af et andet menighedsråd i valgperioden. Stk. 4. Hvis menighedsrådets funktioner henlægges til et andet menighedsråd efter stk. 3, nr. 2, tiltræder de valgte medlemmer og præsten eller præsterne det pågældende menighedsråd som medlemmer for denne valgperiode. Stk. 5. Fører to på hinanden følgende ordinære valg ikke til dannelsen af et fuldtalligt menighedsråd, indstiller biskoppen til kirkeministeren, hvorvidt menighedsrådskredsen skal lægges sammen med en anden menighedsrådskreds.«3 I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2007, foretages følgende ændringer: 1. I 2, stk. 1, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:»9) Refusion til fællesfonden for tillæg til præster, som varetager opgaver i medfør af 10, stk. 5, i lov om menighedsråd.«nr bliver herefter nr Efter 23 indsættes:» 23 a. Stiftsudvalget vedrørende økonomi kan af hensyn til det kirkelige liv træffe beslutning om at udskrive et bindende bidrag fra kirkekasserne til finansiering af aktiviteter i stiftet. Bidraget kan ikke overstige 1% af den lokale ligning i de enkelte ligningsområder i stiftet. Stk. 2. Bidraget anvendes efter stiftsudvalgets beslutning og kan bruges til følgende aktiviteter: 1) Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster. 2) Formidling af kristendom.

3 3 3) Udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter. Stk. 3. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om budget, regnskab og revision m.v. af det bindende bidrag.«4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli Stk , stk. 2, 5-6, 10 og stk. 11, 2. pkt., 21, stk. 3, og 27, stk. 5, i lov om menighedsråd som affattet ved denne lovs 1, nr. 5-11, og 3, 3 a og 23, i lov om valg til menighedsråd, som affattet ved denne lovs 2, nr. 1-4, finder anvendelse fra og med de ordinære valg til menighedsråd i Stk. 3. 2, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 i lov om menighedsråd, som affattet ved denne lovs 1, nr. 3-4, finder indtil de ordinære valg til menighedsråd i 2008 kun anvendelse på menighedsråd oprettet efter lovens ikrafttræden. Stk. 4. Beslutning om udskrivning af et bindende stiftsbidrag truffet efter 23 a i lov om folkekirkens økonomi, som affattet ved denne lovs 3, nr. 2, kan først træffes med virkning for budgetåret Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

4 4 Bemærkninger til lovforslaget 1. Indholdsfortegnelse Almindelige bemærkninger 1. Indholdsfortegnelse 4 2. Indledning Formålet med lovforslaget Baggrunden for lovforslaget 5 3. Oversigt over forslagene Samvirket mellem menighedsråd og præst, præstens forkyndelsesfrihed Mulighed for at vælge præsten som daglig leder Menighedsrådets sammensætning og kirkefunktionærers valgbarhed Valg af kasserer og funktionsperiode for enkeltmandshverv Manglende valg af fuldtalligt menighedsråd Bindende bidrag fra menighedsrådene til finansiering af aktiviteter, som iværksættes på stiftsniveau af hensyn til det kirkelige liv Loyalitetskrav til valgte medlemmer af menighedsrådet De økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet De administrative konsekvenser for borgerne De miljømæssige konsekvenser Forholdet til EU-retten Hørte myndigheder og organisationer m.v Sammenfattende skema 19 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser 19 Til 1 Til 2 Til 3 Til 4 Til 5

5 5 2. Indledning 2.1. Formålet med lovforslaget Hensigten med lovforslaget er at gennemføre forslag 1-5 og 19 i betænkning 1477/2006»Opgaver i sogn, provsti og stift«, at lovfæste praksis vedrørende valg til enkeltmandshverv i løbet af funktionsperioden samt at indføre et loyalitetskrav til valgte menighedsrådsmedlemmer, som foreslået i Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læsesager m.v., jf. herved afsnit Baggrunden for lovforslaget Arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur som følge af kommunalreformen Regeringen besluttede den 20. april 2005 at nedsætte en arbejdsgruppe om ændring af den kirkelige struktur som følge af kommunalreformen. Arbejdsgruppens endelige forslag om ændring af den kirkelige struktur blev offentliggjort den 16. maj 2006 og er med enkelte ændringer blevet gennemført ved kongelige resolutioner af 21. og 29. august 2006, således at den nye provstiinddeling er trådt i kraft pr. 1. januar Arbejdsgruppen har på baggrund af en omfattende offentlig høring udarbejdet betænkning 1477/2006»Opgaver i sogn, provsti og stift«med 20 forslag til mulige ændringer af opgavefordelingen mellem sogn, provsti og stift samt arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger om budgetlægningen for de lokale kasser. Betænkningen blev offentliggjort den 17. juli 2006 og samme dag sendt til høring. Høringen har været opdelt i to faser. Fase 1 vedrørte arbejdsgruppens forslag nr (alle forslag vedrørende opgaver i provstiet, budgetproces og 3 forslag vedrørende opgaver i stiftet), og høringen om disse forslag blev afsluttet den 1. september Kirkeministeren fremsatte på ovennævnte baggrund L 27 Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi, lov om menighedsråd, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og forskellige andre love (Budgetlægning for kirke- og præstegårdskasserne, ændret sammensætning af og opgaver for stiftsøvrigheden, aflastning af provsten for administrative opgaver m.v.) den 4. oktober Lovforslaget blev vedtaget ved 3. behandlingen den 15. december ) For de forslag, som er omfattet af anden fase, udløb høringsfristen den 1. december Det drejer sig om arbejdsgruppens forslag om opgaver i sognet: Samvirket mellem menighedsråd og præst, herunder præstens forkyndelsesfrihed, præsten som mulig daglig leder, menighedsrådets sammensætning, herunder obligatorisk valg af kasserer, ændring af funktionsperioden for enkeltmandshverv og kirkefunktionærers valgbarhed samt mulige konsekvenser af, at der ikke vælges et fuldtalligt menighedsråd (forslag 1-5). Hertil kommer de to resterende forslag om opgaver i stiftet: bindende stiftsbidrag og stiftsøvrighedens rådgivning og vejledning af menighedsråd og provstiudvalg (forslag nr ). Den 7. december 2006 var der modtaget 260 høringssvar fra samtlige biskopper/stiftsøvrigheder, Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Den danske Præsteforening, Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS), Foreningen af Kirke- og Kirkegårdsansatte (FAKK), Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Dansk Kirkemusikerforening, Danmarks Kordegneforening, Danmarks Kirketjenerforening, Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark, Finansministeriet, rektor for Teologisk Pædagogisk Center (TPC), Kirkeligt Samfund, Kirkefondet, 28 provstiudvalg, 219 menighedsråd og 29 private. Høringssvarene viser en generel opbakning til forslagene. På baggrund af høringen er der foretaget enkelte justeringer af forslagene i forhold til strukturarbejdsgruppens forslag. Disse ændringer beskrives under de enkelte forslag. Udover ovennævnte forslag - som indgår i nærværende lovforslag - stillede strukturarbejdsgruppen forslag om, at stiftet skal tilbyde at yde aktiv bistand og rådgivning til menighedsråd og provstiudvalg (særligt personaleforhold og byggesager). Stiftsadministrationen varetager allerede i dag sådanne opgaver i flere af stifterne. Ved at lade stiftet yde aktiv bistand og rådgivning fastholder man ansvar og kompetence i menighedsrådet henholdsvis provstiudvalget, samtidig med at menighedsråd og provstiudvalg får den nødvendige administrative understøttelse til løsningen af konkrete sager. Der er blandt høringssvarene meget bred støtte til forslaget fra både menighedsråd, provstiudvalg og stifter. Arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v. Arbejdsgruppen vedrørende gejstlige læresager blev nedsat af kirkeministeren ved brev af 30. september Nedsættelse af arbejdsgruppen havde sit udspring i den i pressen meget omtalte Taarbæk-sag. Højesterets afgørelse i»steen Ribers sagen«den 15. oktober 2005 gav anledning til, at arbejdsgruppens oprindelige kommissorium blev udvidet som følger:

6 6»Arbejdsgruppen bedes tillige vurdere følgende forhold: om der skal stilles særlige krav til menighedsrådsmedlemmer, således at valgbarheden som udgangspunkt fortabes for altid, hvis den pågældende stiller sig i afgjort modsætning til folkekirken ved åbenlyst at fornægte kristentroen. hvem der skal vurdere, hvorvidt et menighedsrådsmedlem har stillet sig i afgjort modsætning til folkekirken ved åbenlyst at fornægte kristentroen. om valgbarheden vil kunne genvindes, såfremt den pågældende fortryder at have stillet sig i modsætning til folkekirkens bekendelsesgrundlag, og biskop/sognepræst/præsteretten efter en høring af vedkommende vurderer, at den pågældende fortryder sin handlemåde. og om der skal stilles andre særlige krav i relation til menighedsrådsmedlemmer og sognepræsters ægtefæller. I givet fald vil denne vurdering kunne foretages af arbejdsgruppen. om en sognepræsts ægtefælle bør være valgbar til menighedsrådet i det sogn, hvor sognepræsten er ansat. I forlængelse heraf bedes arbejdsgruppen overveje, om der er lovgivningsmæssige forhold, der bør ændres.«årsagen dertil var, at Højesteret fandt, at eksklusionen af kirketjener Steen Ribers, som samtidig var valgt medlem af menighedsrådet ved Skt. Andreas Kirke i København, fra medlemskab af folkekirken var ugyldig, og at Steen Ribers fortsat var medlem af folkekirken. Den 9. november 2006 blev rapporten fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v. offentliggjort. Rapporten blev samtidig sendt i høring med frist til udgangen af I rapporten anbefaler arbejdsgruppen, i lighed med strukturarbejdsgruppen, at der indføres en regel, hvorefter kirke- og kirkegårdsfunktionærer ikke længere skal kunne være valgbare til menighedsråd ved en kirke i den menighedsrådskreds, hvor de er ansat. Rapporten har derfor på dette punkt en nær sammenhæng med dette lovforslags 2, nr. 1. Arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v. anbefaler endvidere, at der indføres et loyalitetskrav til menighedsrådsmedlemmer, hvorved et menighedsrådsmedlem kan miste sin valgbarhed og må udtræde af rådet, dog således at valgbarheden kun mistes for resten af den indeværende valgperiode. Dette forslag har således også en sammenhæng med valgbarhedsbestemmelserne i lov om valg til menighedsråd, der i øvrigt er genstand for behandling i dette lovforslag. Evaluering af stiftsråd I en række af landets stifter er der igangsat forsøg med stiftsråd. Det drejer sig om følgende forsøg: Forsøget startet Forsøget udløber Forsøgets navn København 1. april marts 2009 Stiftsråd Lolland-Falster Februar ) 31. marts 2007 Stiftsråd Fyen 1. april ) 31. marts 2009 Stiftsråd Aalborg 1. april marts 2009 Udvidet stiftsudvalg vedrørende økonomi Viborg 1. december november 2008 Stiftsbestyrelse Århus 1. april marts 2009 Stiftsråd Haderslev 1. april marts 2009 Stiftsråd Forsøgene er, som det fremgår, typisk iværksat for perioden 1. april marts 2009 svarende til valgperioden for provstiudvalgene og stiftsudvalgene vedrørende økonomi. Stiftsrådene har forskellig størrelse (fra 6 til 26 medlemmer) og sammensætning, herunder forskelligt forhold mellem antal gejstlige og antal læge medlemmer. Der anvendes også forskellige valgprincipper såvel for læge som for gejstlige medlemmer. Det er endvidere forskelligt, i hvilket omfang stiftsrådene ud over en rent rådgivende funktion også er blevet tillagt besluttende kompetencer. Hvor der er forsøg med stiftsråd, og hvor der er en læg repræsentation valgt efter samme principper som stiftsudvalget vedrørende økonomi, vil disse repræsentanter skulle fastlægge budgettet for det foreslåede bindende stiftsbidrag samt aflægge regnskab for midlernes anvendelse i forsøgsperioden. Der vil inden udgangen af 2007 blive foretaget en evaluering af forsøgene og på baggrund heraf blive taget stilling til, om stiftsrådene skal foreslås gjort permanente.

7 7 3. Oversigt over forslagene Dette lovforslag udmønter som nævnt en række af forslagene fra strukturarbejdsgruppen. Konkret drejer det sig om følgende forslag fra Betænkning 1477/ 2006, der her er gengivet: 1. Menighedsrådslovens 1 præciseres, så det klart fremgår, at menighedsrådet valgte medlemmer og præst(er) har ansvaret for at lede det kirkelige liv i sognet, såvel for så vidt angår rammerne som indholdet:»sognets eller kirkedistriktets kirkelige og administrative anliggender styres af menighedsrådet, medmindre andet er særligt hjemlet i lovgivningen.«hermed tydeliggøres det, at valgte medlemmer og præst(er) er forpligtet til at samvirke om det kirkelige liv i sognet. Målet for rådets arbejde fastlægges i et nyt stk. 2:»Det påhviler menighedsrådet at arbejde for gode vilkår for evangeliets forkyndelse.«samtidig præciseres menighedsrådslovens 37, så det klart fremgår, at den vedrører præstens forkyndelsesfrihed:»præsten er i udøvelsen af sin pastorale forpligtelse, herunder sin forkyndelse, sin sjælesorg og sin undervisning, uafhængig af menighedsrådet.«forslaget udmøntes ved de foreslåede ændringer af lov om menighedsråd. Forslaget er omtalt i de almindelige bemærkninger afsnit Menighedsrådet får mulighed for at kunne vælge præsten som daglig leder eller fordele opgaverne som daglig leder mellem præsten og et af de valgte medlemmer. Præsten kan ikke pålægges at varetage den daglige ledelse. Menighedsrådet kan fortsat som i dag vælge et af rådets valgte medlemmer til som kontaktperson at varetage den daglige ledelse. Forslaget udmøntes ved de foreslåede ændringer af lov om menighedsråd. Forslaget er omtalt i de almindelige bemærkninger afsnit Antallet af menighedsrådsmedlemmer fastsættes efter antallet af folkekirkemedlemmer i sognet. Antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer nedsættes til 5 i sogne med under folkekirkemedlemmer. Reglerne om valgbarhed til menighedsrådet ændres, så kirkefunktionærer ikke kan vælges til menighedsrådet i det sogn, hvor vedkommende har tjenestested. Forslaget udmøntes ved de foreslåede ændringer af lov om menighedsråd og lov om valg til menighedsråd. Forslaget er omtalt i de almindelige bemærkninger afsnit 3.3 og har også været genstand for behandling i arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v. 4. Funktionsperioden for samtlige enkeltmandshverv i henhold til menighedsrådsloven dvs. kirkeværge, kasserer, sekretær og kontaktperson fastsættes ligesom valget af formand og næstformand til ét år. Der skal altid vælges en kasserer af menighedsrådets midte, men varetagelsen af det praktiske arbejde kan efter beslutning i menighedsrådet uddelegeres til en af kirkens funktionærstillinger eller til en ekstern bogholder, f.eks. en fælles provstikasserer. Forslaget udmøntes ved de foreslåede ændringer af lov om menighedsråd. Forslaget er omtalt i de almindelige bemærkninger afsnit Vælges der ikke et fuldtalligt menighedsråd, beslutter biskoppen, hvilket andet sogns menighedsråd der skal varetage sognets anliggender i funktionsperioden. Hvis det følgende valg til menighedsråd heller ikke fører til dannelse af et fuldtalligt menighedsråd, indstiller biskoppen, hvilket andet sogn sognet lægges sammen med. Forslaget udmøntes ved de foreslåede ændringer af lov om valg til menighedsråd. Forslaget er omtalt i de almindelige bemærkninger afsnit Stiftsudvalget vedrørende økonomi får mulighed for at udskrive et bindende bidrag fra menighedsrådene til finansiering af aktiviteter, som iværksættes på stiftsniveau af hensyn til det kirkelige liv. Bidraget kan ikke overstige 1 % af den lokale ligning i stiftet og kan alene anvendes til formål, der kan komme alle sogne i stiftet til gode, inden for følgende områder: kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster, formidling af kristendom, udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter. Forslaget udmøntes ved den foreslåede ændring af lov om folkekirkens økonomi. Forslaget er omtalt i de almindelige bemærkninger afsnit 3.6. Lovforslaget omfatter endvidere følgende forslag: 7. Forslag om at lovfæste praksis vedrørende valg til enkeltmandsposter i løbet af menighedsrådets funktionsperiode. Forslaget er omtalt i de almindelige bemærkninger afsnit Loyalitetskrav til valgte menighedsrådsmedlemmer. Forslaget er omtalt i de almindelige bemærkninger afsnit Samvirket mellem menighedsråd og præst, præstens forkyndelsesfrihed Menighedsrådets væsentligste opgave, uanset sognets størrelse, er ikke at administrere, men at sikre gode vilkår for evangeliets forkyndelse. Ansvaret for denne opgave fremgår for præsternes vedkommende af præste- og ordinationsløftet og for de valgte medlemmer af det afgivne menighedsrådsløfte.

8 8 Alle menighedsrådsmedlemmer har således ansvar for den lokale menigheds kirkelige funktioner, men udøver dette på forskellig vis og ud fra forskellige forudsætninger. Forskellen i menighedsrådet mellem læg og gejstlig er således ikke en forskel mellem kirkens ydre rammer (mursten og personale) og kirkens indhold (forkyndelsen), men handler om forskellige funktioner inden for såvel rammer som indhold. De konkrete målsætninger, som menighedsrådet måtte fastlægge for det kirkelige liv i sognet, udmøntes af rådet i den prioritering af opgaverne og de dertil hørende økonomiske og personalemæssige rammer, som kommer til udtryk i den årlige budgetlægning. Som et eksempel kan nævnes prioritering mellem indsatsen inden for henholdsvis voksen- og børneundervisning en prioritering, der må foretages ud fra en vurdering af sognets behov og de ressourcer såvel økonomiske som personalemæssige der er til rådighed. En frugtbar målsætnings- og prioriteringsproces forudsætter et samvirke mellem de af menigheden valgte repræsentanter og den/de af menigheden kaldede præst/præster, som hver har deres baggrund for at kunne bidrage hertil. I praksis vil en sådan proces ofte inddrage alle kirkens medarbejdere i drøftelserne og drage nytte af medarbejdernes forskellige erfaringer. Men ansvaret hviler på menighedsrådet de valgte repræsentanter og præsten/præsterne. Præstens medlemskab af menighedsrådet medvirker til at forpligte præsten på menighedsrådets drøftelser og beslutninger. Præsten er således forpligtet til også at deltage i rådets arbejde med økonomi og bygninger. Tilsvarende er de valgte medlemmer af menighedsrådet forpligtede på at medvirke til at gøre de konkrete målsætninger for det lokale kirkelige liv til virkelighed. Menighedsrådslovens 1 er derfor også tæt forbundet med samme lovs 37, som fastsætter, at præsten i sin embedsvirksomhed, herunder den private sjælesorg, er uafhængig af menighedsrådet. Der er i realiteten tale om et samvirke og ikke om en fuldstændig uafhængighed. Det gælder allerede direkte, for så vidt angår blandt andet valg af liturgi og ritualer, og indirekte i alle forhold, hvor præstens virke forudsætter, at der stilles økonomiske eller personalemæssige ressourcer til rådighed. For eksempel har præsten ansvaret for tilrettelæggelsen af konfirmationsforberedelsen, men de økonomiske rammer for denne undervisning fastsættes af menighedsrådet i det årlige budget. Præstens uafhængighed af menighedsrådet er derimod afgørende, for så vidt angår udøvelsen af præstens pastorale forpligtelse, herunder forkyndelse, sjælesorg og undervisning. Dette er allerede det juridiske indhold af 37. Bestemmelsens ordlyd kan imidlertid lægge op til en forståelse i retning af præstens fuldstændige uafhængighed af menighedsrådet. Med lovforslagets 1, nr. 1 og 2, og nr. 12 foreslås det derfor, at såvel 1 som 37 i lov om menighedsråd præciseres, så det tydeliggøres, at menighedsrådet og præsten er gensidigt forpligtet til at samvirke om målsætningerne for det kirkelige liv i sognet, at menighedsrådets overordnede ansvar er at sikre gode vilkår for evangeliets forkyndelse, og at dette ansvar både vedrører rammer (administrative anliggender) og indhold (kirkelige anliggender) samtidig med, at det fastholdes, at præsten i udøvelsen af sin pastorale forpligtelse er uafhængig af menighedsrådet. Sammenholdes menighedsrådslovens 1 og 37 samt forslaget om præsten som daglig leder, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.2, er det således hensigten med præciseringerne, at der sikres klarhed om: At det er i et samvirke mellem præst(er) og valgte medlemmer, at målsætningerne for det kirkelige arbejde i sognet drøftes og fastlægges. Dette er således det samlede menighedsråds ansvar. Præsten har dog et særligt ansvar for at tilse, at det kirkelige arbejde i sognet grunder sig på den evangelisk-lutherske bekendelses udtryk for den kristne tro (jf. også høringssvaret fra Den danske Præsteforening). At de opgaver, som de fastlagte målsætninger kaster af sig, fordeles på menighedsrådets medlemmer og kirkens ansatte, og at præsten i lighed med menighedsrådets øvrige medlemmer er forpligtet på virkeliggørelsen af de besluttede målsætninger og derfor må tage højde derfor i sin planlægning og prioritering af de opgaver, der falder ind under den pastorale forpligtelse. Menighedsrådet har ikke mulighed for at pålægge præsten at udføre en given opgave, men kan rette henvendelse til det gejstlige tilsyn herom. At når opgaverne er fordelt, er præsten uafhængig af menighedsrådet i selve udførelsen af de opgaver, der henhører under præstens pastorale forpligtelse. Er præsten af menighedsrådet valgt som daglig leder, er præsten dog ikke i denne funktion uafhængig af menighedsrådet, eftersom menighedsrådet er arbejdsgiver for kirkefunktionærerne. De foreslåede præciseringer af 1, stk. 1, og 37 vil ikke ændre på de nuværende bestemmelsers juridiske indhold, men en præcisering er ønskelig, da den

9 9 nuværende ordlyd af bestemmelserne indbyder til at blive misforstået. Dette understøttes også af høringssvarene, og forslaget er i overensstemmelse med forslaget fra strukturarbejdsgruppen. For så vidt angår 1, stk. 2, er der tale om en formålsbeskrivelse for menighedsrådets arbejde, som ikke har et yderligere selvstændigt retligt indhold Mulighed for at vælge præsten som daglig leder Lovforslagets 1, nr. 6, hvorved der gives mulighed for, at menighedsrådet kan vælge præsten som daglig leder, har været genstand for stor opmærksomhed i såvel høringssvarene som ved de debatmøder, strukturarbejdsgruppen har gennemført. Udgangspunktet for diskussionen har været den uklarhed, som i dag i mange sogne kendetegner de lokale ledelsesforhold. Dette udgør en negativ faktor i forhold til arbejdsmiljøet i folkekirken, hvilket blev afdækket i arbejdsmiljøundersøgelsen fra Det må også anses for at være et rimeligt krav, at enhver medarbejder har umiddelbar adgang til sin daglige leder. Ordningen med menighedsrådets kontaktperson er nogle steder velfungerende, men er i mange tilfælde ikke velegnet til at håndtere den daglige ledelse. I dag kan præsten efter menighedsrådsloven ikke vælges til at varetage opgaven som kontaktperson. Ikke desto mindre så varetager præsten i praksis allerede denne opgave på uformel basis i mange sogne. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at selv om ledelse også kan indebære en instruktionsbeføjelse, så består ledelse ikke primært i over- og underordning. Kirkens medarbejdere har en tradition for en betydelig selvbestemmelse i tilrettelæggelsen af deres arbejde, og det er ikke hensigten at ændre herpå. Ledelse er heller ikke det samme som administration. Der vil ikke være meget vundet ved at sætte præsten til at administrere. I stedet bør den lokale administration lettes gennem bistand fra provsti og stiftsadministration. Ledelse er således andet og mere end et spørgsmål om traditionelle instruktionsbeføjelser og ledelsesmæssige værktøjer såsom personalepolitik, medarbejderudviklingssamtaler, arbejdspladsvurderinger og lønsystemer. Ledelse handler i dette perspektiv først og fremmest om at omsætte det samlede menighedsråds beslutninger i fælles mål for medarbejderne, at kommunikere disse mål og at koordinere samarbejdet herom. Netop her kunne præsten have en særlig styrke som daglig leder, blandt andet fordi præsten gennem sin deltagelse i menighedsrådsarbejdet har en særlig forpligtelse på udformningen af de konkrete målsætninger for det kirkelige liv i sognet. En mulighed for at placere den daglige ledelse eller en del deraf hos præsten vil ikke ændre ved menighedsrådets kompetencer dels som arbejdsgiver for kirkens øvrige ansatte dels som ansvarlig for sognets eller kirkedistriktets anliggender. Forslaget indebærer ikke, at præsten skal være daglig leder, men derimod, at menighedsrådet får mulighed for at vælge præsten som daglig leder. Samt at menighedsrådet får mulighed for at vælge en mere fleksibel ordning, hvor den daglige ledelseskompetence i forhold til kirkens ansatte deles mellem præsten og en kontaktperson, som er et af de valgte medlemmer af menighedsrådet. Menighedsrådet vil også kunne vælge at fortsætte som hidtil med en kontaktperson valgt blandt menighedsrådets valgte medlemmer. Ordningen er således frivillig for menighedsrådene, ligesom præsten ikke hverken af menighedsrådet eller Kirkeministeriet kan pålægges at varetage opgaven som daglig leder, og præsten kan frasige sig opgaven i løbet af funktionsperioden, jf. lovforslagets 1, nr. 10, og bemærkningerne dertil. Valget foreslås at ske for et år ad gangen, jf. lovforslagets 1, nr. 8, samt de almindelige bemærkninger afsnit 3.4. Eventuel honorering af præsten for at varetage den daglige ledelse vil ikke kunne ske i form af et af menighedsrådet tildelt og af provstiudvalget godkendt honorar, jf. herved lovforslagets 1, nr. 7. Derimod vil præsten kunne blive honoreret særskilt for dette arbejde ved, at menighedsrådet, når præsten indvilger i at påtage sig funktionen, retter henvendelse til Kirkeministeriet (eller biskoppen, efter bemyndigelse fra Kirkeministeriet) om, at der indgås aftale efter tjenestemandslovens 45. 4) Det tillæg, præsten i henhold til denne aftale skal oppebære for varetagelsen af funktionen som kontaktperson/personaleleder, indbetales af menighedsrådet til stiftet, der er lønudbetalende myndighed for præsten, jf. herved lovforslagets 3, nr. 1. Tillægget udbetales sammen med præstens løn og eventuelle andre tillæg gennem Folkekirkens Lønsystem (FLØS). Benytter præsten sig af muligheden for efterfølgende at frasige sig opgaven i løbet af funktionsperioden, vil det eventuelle tillæg, præsten er blevet tildelt for funktionen, bortfalde efter de til enhver tid gældende regler derom. En del høringssvar positive som negative har rejst spørgsmål om, hvorvidt præsten har den nødvendige uddannelse til at varetage rollen som daglig leder. Dette spørgsmål vil også kunne rejses i forhold til de fleste nuværende kontaktpersoner, der heller ikke nødvendigvis har en decideret lederuddannelse bag sig eller har erhvervsmæssig ledelseserfaring. Mange

10 10 deltager dog i Landsforeningen af Menighedsråds kursus for kontaktpersoner, som en del af høringssvarene tilkendegiver, at man har gode erfaringer med. Såfremt flere præster skal fungere som daglige ledere, vil Landsforeningen af Menighedsråds kursus for kontaktpersoner være relevant, ligesom dette også gælder de tiltag med ledelsesuddannelse, der allerede er iværksat af Præsternes Efteruddannelse under Folkekirkens Uddannelsesinstitutioner. En række høringssvar har også peget på muligheden for at ansætte administrationschefer/personaleledelse, bl.a. under henvisning til sådanne eksterne lederes uddannelsesmæssige kvalifikationer. Som også vurderet af strukturarbejdsgruppen vil det dog kun være et absolut fåtal af sogne, der har en sådan størrelse med hensyn til folkekirkemedlemmer og ansatte, at ansættelse af en administrationschef vil være en god løsning. En styrkelse af den daglige ledelse bør som udgangspunkt ikke indebære opfindelse af nye bureaukratiske lag og mere indviklede kommunikationsveje. En styrket daglig ledelse handler ikke først og fremmest om nye stillingskategorier, men om at målsætningerne og ledelsen bliver nærværende i det daglige arbejde. En model med ansættelse af en administrations- eller personalechef for hele provstiet kan være fornuftig, hvis der er tale om en aflastning af den rent administrative personaleledelse for alle sogne i provstiet, dvs. lønadministration og lignende. Men der kan, som også påpeget af strukturarbejdsgruppen, være betænkeligheder ved at opbygge egentlige ledelsesstrukturer, der ikke er klart forankret i enten den demokratiske eller den gejstlige ledelse. Derfor kan disse modeller ikke generelt anbefales, men det understreges, at lovforslaget ikke indebærer, at sådanne løsninger ikke fortsat kan tilvejebringes. Det vil f.eks. kunne ske ved anvendelse af reglerne om samarbejde i lov om menighedsråd og i lov om folkekirkens økonomi. Endelig har en række høringssvar, som udtaler modstand mod forslaget, angivet frygt for, at forslaget vil kunne skabe mere splid mellem de ansatte og mellem præsten og det øvrige menighedsråd, samt at opgaven vil tage for megen tid fra præstens forkyndelsesmæssige opgaver. Heroverfor kan anføres, at der forefindes konkrete eksempler på, at dette ikke behøver at være resultatet, jf. beskrivelsen af kontaktpersonsordningen i Silkeborg i strukturarbejdsgruppens betænkning side 71, og at der, som tidligere nævnt, kun er tale om en mulighed. Selve muligheden kan næppe i sig selv tillægges disse konsekvenser, og hvor den konkrete personsammensætning eller præstens arbejdsbyrde ikke tilsiger, at denne mulighed udnyttes, vil det stå alle parter frit at fortsætte med den hidtidige ordning Menighedsrådets sammensætning og kirkefunktionærers valgbarhed I dag fastsættes antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer efter indbyggertallet i sognet. Det forekommer imidlertid ikke logisk eller hensigtsmæssigt, at antallet af ikke-medlemmer i et sogn skal have betydning for menighedsrådets størrelse. Med lovforslagets 1, nr. 4, foreslås det derfor, at antallet fremover fastsættes efter antallet af folkekirkemedlemmer. Endvidere foreslås det, at antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer nedsættes fra 6 til 5 i sogne med under 1000 folkekirkemedlemmer. Det kan ofte være svært at finde tilstrækkeligt med kandidater i små sogne. Men hvis antallet sættes lavere end 5, vil det, som det fremgår af høringssvarene, kunne blive umuligt at få fordelt alle enkeltmandshverv og udvalgsposter. Høringen har vist en bred opbakning til forslaget. Dog har en række høringssvar afvist forslaget under henvisning til, at det ikke vil fremme rekrutteringen til de små menighedsråd, når færre personer skal løfte det samme antal opgaver/hverv. Heroverfor kan anføres, at menighedsrådet har mulighed for at overlade en række hverv til andre af menighedens medlemmer, som er villige dertil, og at det frivillige arbejde måske på sigt kan vække interesse for senere medlemskab af menighedsrådet. Ligeledes har menighedsrådene mulighed for at involvere suppleanterne i det daglige arbejde. Suppleanterne har fri adgang til menighedsrådets møder, og de enkelte menighedsrådsmedlemmer er desuden forpligtet til at sørge for, at deres suppleanter er orienteret om menighedsrådets arbejde. Det kan f.eks. være en mulighed at lade en suppleant indtræde som medlem af et særligt udvalg eller varetage hvervet som kirkeværge. Hertil kommer, at menighedsrådene med lov nr af 20. december 2006 om ændring af lov om folkekirkens økonomi, lov om menighedsråd, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og forskellige andre love (Budgetlægning for kirke- og præstegårdskasserne, ændret sammensætning af og opgaver for stiftsøvrigheden, aflastning af provsten for administrative opgaver m.v.) har fået bedre mulighed for på enkel vis at etablere samarbejde om alle de opgaver, som et menighedsråd selv kan og skal udføre i henhold til lovgivningen. Endelig indebærer forslaget, at det fremover er menighedsrådet selv, der fastsætter antallet af medlemmer, og ikke, som det er i dag, biskoppen. Dette beror på, at de statistiske oplysninger om antallet af folke-

11 11 kirkemedlemmer i sognet nu også er alment tilgængelige via sogneportalen Første gang der holdes valg til menighedsrådet, fastsættes antallet af valgte medlemmer dog af biskoppen. Der sigtes hermed på nyoprettede menighedsråd, hvortil der ikke tidligere har været afholdt valg. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets 2, nr. 4, hvorefter en konsekvens af, at der ikke vælges et fuldtalligt menighedsråd, vil kunne være, at biskoppen beslutter, hvilket andet sogns menighedsråd, der får indflydelse på sognets anliggender i valgperioden. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.5. Med lovforslagets 2, nr. 1, foreslås det endvidere, at reglerne om valgbarhed til menighedsrådet ændres, så en kirkefunktionær ikke kan vælges til menighedsrådet i det sogn, hvor vedkommende har tjenestested. Det er et grundlæggende retsprincip, at ingen kan deltage i afgørelsen af en sag, hvori vedkommende selv har en væsentlig personlig interesse. Overholdelsen af princippet er en forudsætning for, at offentligheden kan have tillid til, at offentlige myndigheders afgørelser hviler på et sagligt grundlag og ikke er dikteret af usaglige interesser. Der sondres mellem speciel inhabilitet og generel inhabilitet. Regler om speciel inhabilitet vedrører situationer, hvor en person skal tage del i behandlingen og/eller afgørelsen af en konkret sag. Bestemmelser eller retsgrundsætninger om generel inhabilitet vedrører betingelserne for at beklæde stillinger eller hverv. Generelle habilitetsbetragtninger udtrykker således et princip om, at man ikke kan beklæde en given post i forvaltningen, hvis man relativt hyppigt vil være afskåret fra at udføre sin forvaltningsmæssige funktion pga. speciel inhabilitet. Spørgsmål om eventuel inhabilitet må altid afgøres på grundlag af en samlet vurdering af omstændighederne i det konkrete tilfælde. Regler om speciel inhabilitet er bl.a. lovfæstet i forvaltningsloven og flere andre steder i lovgivningen, f.eks. i menighedsrådslovens 26. Når menighedsrådet, jf. menighedsrådslovens 26, stk. 1, skal beslutte, om et menighedsråds-medlem må anses for inhabil i en konkret sag (speciel inhabilitet), skal beslutningen træffes ud fra en vurdering af, om medlemmet befinder sig i en situation, hvor der generelt består en risiko for, at usaglige hensyn kan spille ind på medlemmets sagsbehandling. En beslutning om at anse et menighedsrådsmedlem for inhabil indebærer således ingen tilkendegivelse om, at det pågældende medlem konkret må antages at ville lægge vægt på usaglige hensyn. Den omstændighed, at der i menighedsrådet er enighed om en sags afgørelse, har ingen indflydelse på afgørelsen af spørgsmålet om et medlems habilitet. Det er med andre ord ikke et sagligt argument for at anlægge en mere lempelig vurdering af habilitetsspørgsmålet. Menighedsrådslovens 27, stk. 5, 1. pkt., bestemmer i dag, at kirkefunktionærer, der er medlem af menighedsrådet i den menighedsrådskreds, hvori funktionæren er ansat, ikke kan deltage i forhandling og afstemning i sager om ansættelse af kirkefunktionærer eller i sager, der angår andre kirkefunktionærer ved kirken og kirkegården. Kirkefunktionærbegrebet omfatter i denne forbindelse både personer med hovedbeskæftigelse ved kirken eller kirkegården og personer, hvis virksomhed ved kirken er en bibeskæftigelse, herunder vikarer for kirkefunktionærer. Baggrunden for bestemmelsen er, at det anses for uheldigt, såfremt ansatte ved kirken i kraft af deres medlemskab af menighedsrådet skal deltage i tilsynet med egne eller andre ansattes tjenstlige forhold. Samme hensyn ligger til grund for lovens bestemmelser om, at kirkefunktionærer ikke kan vælges til kirkeværge eller kontaktperson, jf. 10, stk. 1 og 5. Såvel strukturarbejdsgruppen som arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v. har diskuteret, hvorvidt principperne om generel inhabilitet kan begrunde indførelsen af en regel, der udelukker kirkefunktionærer fra at kunne blive valgt til menighedsrådet ved en kirke i den menighedsrådskreds, hvori funktionæren er ansat. Det har indgået i arbejdsgruppernes overvejelser, at funktionæren ikke vil kunne deltage i en lang række af de sager, som kommer til behandling i menighedsrådet, da der i hver enkelt af disse sager vil foreligge speciel inhabilitet, jf. forvaltningslovens 3 og menighedsrådslovens 27, stk. 5, og i Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v. findes en længere redegørelse for såvel forvaltningslovens som menighedsrådslovens bestemmelser om inhabilitet. Det bemærkes endvidere, at ansatte ved en folkeskole ikke er valgbare til skolebestyrelsen. I menighedsråd, hvor en stor del af medlemmerne er kirkefunktionærer, der tillige er ansat ved kirken eller kirkegården, har medlemmerne stor indflydelse på rådets beslutninger vedr. deres egne og kollegernes arbejdsopgaver. I 2004 og 2005 oppebar 17 % af alle landets menighedsrådsmedlemmer en lønindkomst fra ansættelse i folkekirken. 6 % af landets menighedsrådsmedlemmer oppebar en årlig lønindkomst fra folkekirken på kr. eller derover. Det skal understreges, at der

12 12 kun er medregnet lønindkomst fra et egentligt ansættelsesforhold. Der er således ikke medregnet situationer, hvor f.eks. en menighedsrådsformand oppebærer honorar efter menighedsrådslovens 33, ligesom et eventuelt honorar til menighedsrådets kontaktperson, jf. menighedsrådslovens 10, stk. 6, heller ikke er medregnet. I 7 % af landets menighedsråd udgjorde ansatte i folkekirken 50 % eller flere af rådets valgte medlemmer. Hvis man medregner præsterne, der er fødte medlemmer af menighedsrådene, udgjorde ansatte i folkekirken minimum 50 % af menighedsrådsmedlemmerne i 10 % af menighedsrådene. Der er eksempler på, at kirkefunktionærer løser sognebånd til præsten i det sogn, hvor de er ansat, for dernæst at bruge sognebåndsløsningen til at blive indvalgt i menighedsrådet i deres ansættelsessogn. Såfremt kirkefunktionærer lader sig vælge på baggrund af et ønske om bedre at kunne følge med i rådets arbejde, bemærkes, at dette hensyn allerede er taget i menighedsrådsloven: Menighedsrådslovens 3 fastsætter således, at en repræsentant for de kirkefunktionærer, der er ansat eller konstitueret i menighedsrådskredsen, har ret til uden stemmeret at deltage i rådets møder. Reglen er indført for at give de ansatte mulighed for at følge med i menighedsrådets arbejde og for overfor menighedsrådet at have en repræsentant, der kan varetage de ansattes interesser. Denne repræsentant medarbejderrepræsentanten har ret (men ikke pligt) til at deltage i alle rådets møder. Medarbejderrepræsentanten kan ikke vælges til nogen af de poster i menighedsrådet, som efter loven skal besættes med menighedsrådets medlemmer. Desuden følger det af menighedsrådslovens 23, stk. 1, at menighedsrådets møder som udgangspunkt er offentlige. Lovens 23, stk. 2, fastslår endda, at menighedsrådet kan tillade personer, der er ansat af menighedsrådet, at overvære behandlingen af sager for lukkede døre. Ud fra princippet om generel inhabilitet må det derfor samlet set anses for uhensigtsmæssigt at fastholde muligheden for kirkefunktionærers medlemskab af menighedsrådet i den menighedsrådskreds, hvori de er ansat. Dette skal ses på baggrund af, at langt hovedparten af de beslutninger, menighedsrådet træffer, får betydning for indholdet af de ansattes job. Det skal fremhæves, at ansatte ved kirken generelt har en (naturlig) personlig interesse i afgørelsen af sager, hvori der træffes beslutning om f.eks. udvidelse af ansættelsesområdet eller spørgsmålet om sognets eventuelle sammenlægning med et andet sogn. Sådanne interesser kan stride mod, hvad der tjener det lokale kirkelige liv bedst. Hertil kommer, at såfremt menighedsrådet domineres af kirkens ansatte, øger det risikoen for, at kirkens virke får sit udspring i de ansatte i stedet for i menigheden. Med lovforslaget vil kirkefunktionærer fortsat kunne indvælges i menighedsrådet dér, hvor vedkommende bor, hvis det er et andet sogn end tjenestestedet. Det har fra flere sider været hævdet, at ganske mange menighedsråd ikke vil kunne få udfyldt alle pladser i rådet, såfremt det ikke er muligt at indvælge kirkefunktionærer ansat ved kirken eller kirkegården. Et sådant demokratisk problem bør imidlertid ikke finde sin løsning ved i stedet at indvælge ansatte, men for eksempel ved en sammenlægning med et andet sogn. Generelt har en række høringssvar positive som negative - påpeget, at en sådan begrænsning af valgbarheden vil forudsætte en præcis definition af kirkefunktionærbegrebet. Disse bemærkninger er søgt imødekommet ved at præcisere i lovforslagets 2, nr. 1, at det alene er kirkefunktionærer, der er omfattet af 1, stk. 1, i lov om arbejdsgiveres pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, 5) som ikke er valgbare til menighedsrådet i den menighedsrådskreds, hvor de har tjenestested. Kirkefunktionærer, hvis ansættelsesforhold har en varighed på 1 måned eller mindre, og kirkefunktionærer, hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstiger 8 timer, vil efter bestemmelsen således fortsat være valgbare til menighedsrådet også i den menighedsrådskreds, hvor de har tjenestested. Det gælder f.eks. en kirkesanger, som kun synger ved enkelte kirkelige handlinger eller gudstjenester nogle få timer om ugen. Lovforslagets 1, nr. 11, og 2, nr. 2, er lovtekniske konsekvenser af lovforslagets 2, nr. 1. Rapporten fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v. har i tillæg til strukturarbejdsgruppens rapport også beskæftiget sig særskilt med præsteægtefællers medlemskab af menighedsrådet. For nærmere redegørelse for, hvorfor det ikke anbefales, at præsteægtefæller generelt afskæres fra medlemskab af menighedsråd henvises til rapportens side Valg af kasserer og funktionsperiode for enkeltmandshverv Med lovforslagets 1, nr. 5, gives menighedsrådet bedre muligheder for hjælp til varetagelse af kassererfunktionen, samtidig med at det præciseres, at ansvaret ligger i menighedsrådet. Efter den nugældende menighedsrådslov kan menighedsrådet vælge en kasserer af eller uden for sin midte. Er kassererhvervet knyttet til en af kirkens funktionærstillinger, bortfalder valget af kasserer.

13 13 Lovforslaget betyder, at der altid skal vælges en kasserer blandt menighedsrådets medlemmer. Denne kasserer har ansvaret over for menighedsrådet for, at hvervet udføres korrekt. Menighedsrådet skal imidlertid have mulighed for at beslutte, at den daglige udførelse af hvervet varetages af en af kirkens funktionærer eller af en ekstern kasserer, f.eks. en revisor. En mulighed kunne være, at menighedsrådene i provstiet i fællesskab ansatte en medarbejder, der varetog bogføringsfunktionerne for alle menighedsråd i provstiet under ansvar over for de enkelte menighedsråds valgte kasserere. Menighedsrådet kan naturligvis også beslutte, at hvervet udføres fuldt ud af den valgte kasserer selv. Den af menighedsrådets midte valgte kasserer vil således, såfremt selve hvervet tilknyttes en kirkefunktionærstilling eller udføres af en ekstern kasserer, være den person, som på menighedsrådets vegne har ansvaret for at tilse, at de til kassereren henlagte opgaver også bringes til udførelse, herunder i overensstemmelse med de gældende regelsæt om budget og regnskab m.v. Blandt høringssvarene deler henholdsvis provstiudvalgene (11 for og 10 imod) og menighedsrådene (50 % for og 50 % imod) sig i to næsten lige store lejre for og imod forslaget. De afvisende høringssvar giver bl.a. udtryk for, at man har fundet forslaget om valg af kasserer bureaukratisk, og henviser i den forbindelse særligt til, at det er vanskeligt inden for rådets midte at finde personer med de fornødne kvalifikationer til at varetage et sådant hverv, desuagtet at den praktiske udførelse måtte være henlagt til en professionel, herunder eventuelt tillagt en af kirkens kirkefunktionærstillinger, oftest kordegnestillingen. At det hidtil har været muligt at vælge en kasserer uden for rådets midte, har imidlertid aldrig indebåret, at menighedsrådet derved kunne fralægge sig det regnskabsmæssige ansvar, og med bestemmelsen om, at menighedsrådet kan tegne en kautionsforsikring for kassereren, har der stedse været taget hensyn til det faktum, at mange menighedsråd ikke blandt deres midte råder over de fornødne regnskabsmæssige kvalifikationer. Hensigten med lovforslaget er derfor at præcisere det hidtil gældende, nemlig at menighedsrådet har ansvaret for, at hvervet udføres korrekt, og at tilsynet dermed tilkommer et dertil valgt medlem af menighedsrådets midte, mens det må forventes, at selve kassererfunktionen ofte placeres hos en ekstern professionel eller knyttes til en af kirkens kirkefunktionærstillinger. Med lovforslagets 1, nr. 8, foreslås det endvidere, at funktionsperioden for samtlige enkeltmandshverv i henhold til menighedsrådsloven dvs. kirkeværge, kasserer, sekretær og kontaktperson ligesom valget af formand og næstformand fastsættes til ét år. Efter de nugældende regler vælges kontaktpersonen og de øvrige enkeltmandsposter i menighedsrådet for menighedsrådets valgperiode, dvs. 4 år. Det indebærer, at menighedsrådet ikke i løbet af valgperioden har mulighed for f.eks. at fratage et valgt medlem hvervet som kontaktperson heller ikke selv om samarbejdet mellem kontaktpersonen og de ansatte eller mellem kontaktpersonen og menighedsrådet ikke fungerer. Menighedsrådet vil således efter det gældende regelsæt kun kunne fritage kontaktpersonen fra hvervet, hvis vedkommende selv ønsker det. Valg til posterne som menighedsrådets formand og næstformand foretages hvert år, og det forekommer derfor rigtigt, at funktionsperioden for samtlige enkeltmandsposter bør være den samme ét år. En række høringssvar har dog stillet sig kritiske heroverfor med henvisning til, at det vil modvirke kontinuitet i menighedsrådsarbejdet, og at det vil kunne være svært at få valgt en person, når vedkommende ikke kan vide sig sikker på at kunne fortsætte hvervet ved det årlige valg til hvervet. Det har i den forbindelse været anført, at det tager en rum tid at sætte sig ind i kontaktpersonens opgaver, hvorfor det kan virke demotiverende, at man efter f.eks. at have arbejdet med området det første år ikke har mulighed for at høste frugten af den oparbejdede viden og erfaring året efter. Heroverfor står imidlertid, at f.eks. formandsposten også anses for at være et i hvert fald tidsmæssigt krævende hverv, hvilket er medvirkende årsag til, at formandsposten er på valg hvert år, at begrænsningen på et år ad gangen ikke kan udelukkes at have den modsatte effekt, nemlig at det bliver lettere at få besat posterne, da et år er et mere overskueligt tidsperspektiv end 4 år, samt hensynet til, at menighedsrådet i tilfælde af, at hvervet ikke varetages tilfredsstillende, ikke vil skulle trækkes med den pågældende på posten i menighedsrådets fulde fireårige valgperiode. Der vil ikke være noget til hinder for, at det er den samme person, der vælges til hvervet hvert år i menighedsrådets valgperiode, som det for eksempel helt overvejende ses med formandsposten for menighedsrådet, hvorved kontinuiteten i arbejdet kan bevares. Det må derfor forventes, at genvalg vil være det almindelige, forudsat den hidtidige varetagelse af hvervet har været tilfredsstillende. Under henvisning til ovennævnte har høringssvarene derfor ikke givet anledning til at ændre forslaget som formuleret af strukturarbejdsgruppen.

14 14 For så vidt angår hverv, der ikke varetages af valgte medlemmer af menighedsrådet, f.eks. hvervet som kirkeværge gælder det, at menighedsrådet i overensstemmelse med almindelige ansættelsesretlige regler har mulighed for at opsige den pågældende i løbet af funktionsperioden. Kirkeministeriet har i cirkulære af 19. februar 2007 om ansættelse af kirkeværger fastsat nærmere regler herom. Baggrunden for sondringen mellem medlemmer af menighedsrådet og ikke-medlemmer har sammenhæng med, at fordelingen af enkeltmandsposter blandt rådets medlemmer er en del af konstitutionen, hvilket betyder, at fordelingen af disse poster ofte indgår i en konstitutionsaftale mellem menighedsrådets medlemmer. Dette synspunkt gør sig ikke i samme grad gældende, når der udpeges et ikke-medlem til en enkeltmandspost. Denne sondring har ikke alene betydning i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt en kirkeværge kan fritages fra hvervet i løbet af en funktionsperiode, men også for hvorvidt den pågældende er pligtig at modtage hvervet. Således fremgår det af menighedsrådslovens 21, stk. 3, at medlemmer af menighedsrådet er pligtige at modtage valg til udvalg samt til at udføre øvrige hverv, herunder de i 10 nævnte, som menighedsrådet måtte tildele dem. Menighedsrådet kan også, medmindre andet særligt er bestemt, overlade hverv til andre af menighedens medlemmer, som er villige dertil. Når et ikke-medlem af menighedsrådet modtager valg til hvervet som kirkeværge, bygger dette således på frivillighed. Endelig foreslås det med lovforslagets 1, nr. 9, at der indføres en bestemmelse om, at der skal afholdes valg til den eller de enkeltmandsposter, der måtte blive ledige i forbindelse med, at et menighedsrådsmedlem dør eller udtræder af rådet. Forslaget lovfæster hidtidig praksis. Forslaget indebærer endvidere, at såfremt en præst benytter sig af muligheden for i løbet af funktionsperioden at frasige sig de opgaver, som han/ hun måtte være blevet valgt til at udføre i medfør af menighedsrådslovens 10, stk. 5, da foretages der tilsvarende nyt valg vedrørende varetagelsen af opgaven Manglende valg af fuldtalligt menighedsråd Hensigten med lovforslagets 2, nr. 4, er at ændre reglerne for, hvad der sker, hvis der ikke vælges et (fuldtalligt) menighedsråd ved det ordinære menighedsrådsvalg. I dag skal der i så fald udskrives nyvalg eller udfyldningsvalg. I henhold til den gældende bestemmelse forholder det sig endvidere således, at hvis et nyvalg ikke fører til, at der vælges nogen medlemmer, mister menigheden sin indstillingsret ved præstevalg. Kirkeministeren træffer i så fald, efter indstilling fra biskoppen, afgørelse om, hvorledes og af hvem de til et menighedsråd henlagte funktioner skal varetages. Fører valget ikke til dannelse af et fuldtalligt menighedsråd foreskriver lovgivningen i dag, at der udskrives udfyldningsvalg medmindre biskoppen tillader, at dette undlades. Undlades udfyldningsvalg, eller fører det ikke til dannelsen af et fuldtalligt menighedsråd, dannes menighedsrådet af de medlemmer, der er valgt, sammen med præsten eller præsterne. I praksis medfører denne retstilstand, at det ofte er biskoppen, der får ansvaret for at finde kandidater til menighedsrådet. Da evnen til at vælge et fuldtalligt menighedsråd må anses for en god indikator for, om et sogn er bæredygtigt, bør det imidlertid også i praksis være sådan, at det er menighedens og ikke biskoppens opgave at sikre, at der bliver valgt et (fuldtalligt) menighedsråd. Derfor foreslås følgende model: A. Vælges der slet ingen medlemmer, udskrives der, som i dag, nyvalg. Bliver der på ny ikke valgt nogen medlemmer, mister menigheden sin indstillingsret ved præstevalg. Biskoppen beslutter, hvilket andet menighedsråd der skal varetage menighedsrådets funktioner i valgperioden. Fører nyvalget til, at der ikke dannes et fuldtalligt menighedsråd, beslutter biskoppen om menighedsrådet skal dannes af de valgte medlemmer og præsten eller præsterne, eller om menighedsrådets funktioner skal varetages af et andet menighedsråd i valgperioden. B. Fører et ordinært valg ikke til dannelsen af et fuldtalligt menighedsråd, beslutter biskoppen om menighedsrådet skal dannes af de valgte medlemmer og præsten eller præsterne, eller om der skal udskrives udfyldningsvalg. Beslutter biskoppen at udskrive udfyldningsvalg, og fører det stadig ikke til dannelsen af et fuldtalligt menighedsråd, beslutter biskoppen om menighedsrådet skal dannes af de valgte medlemmer og præsten eller præsterne, eller om menighedsrådets funktioner skal varetages af et andet menighedsråd i valgperioden. Ved biskoppens beslutninger indgår, hvorvidt de således valgte medlemmer sammen med præsten eller præsterne forventes at kunne varetage menighedsrådets funktioner. Det vil sige, at hvis der vælges f.eks. 13 medlemmer til et menighedsråd på 15, vil udgangspunktet være, at der ikke udskrives udfyldningsvalg,

15 15 eller, hvis det er resultatet efter et udfyldningsvalg, at der som udgangspunkt ikke sker henlæggelse af menighedsrådets funktioner til et andet menighedsråd. Beslutter biskoppen, at menighedsrådets funktioner skal varetages af et andet menighedsråd i valgperioden, tiltræder de valgte medlemmer og præsten eller præsterne det pågældende menighedsråd som medlemmer for den pågældende valgperiode. Det vil med andre ord sige, at der midlertidigt og uden krav om tilslutning fra menighedsmøder - oprettes et fælles menighedsråd for valgperioden, hvor menighedsrådet består af de medlemmer, som er valgt i de respektive sogne/kirkedistrikter. Det skal derfor indgå i biskoppens beslutning, hvorvidt der eksisterer eller bør tilvejebringes et pastoratfællesskab mellem de pågældende sogne/kirkedistrikter. Ved formuleringen af forslaget er der taget højde for de høringssvar, der gav udtryk for, at forslaget fra strukturarbejdsgruppen var for restriktivt i forhold til, at et manglende fuldtalligt menighedsråd i enhver situation skulle medføre, at sognets anliggender varetages af et andet sogn i valgperioden. Ved at bibeholde muligheden for henholdsvis udfyldningsvalg eller undladelse af udfyldningsvalg sikres biskoppen mulighed for at kunne reagere med mindre indgribende midler end oprettelse af et fælles menighedsråd, dér hvor den konkrete situation måtte betinge dette. Det kan f.eks. være det store bysogn med 15 medlemmer, der efter en mangeårig periode med fuldtalligt menighedsråd alene kan stille med 14 medlemmer, det lille menighedsråd på 5 medlemmer, der alene kan stille med 4 medlemmer, men som selv har påbegyndt at arbejde for oprettelse af et fælles menighedsråd, og lignende situationer, jf. ovenfor. Biskoppens hidtidige reaktionsmuligheder suppleres således med den mere indgribende løsning at lade et andet menighedsråd varetage det pågældende menighedsråds funktioner for valgperioden (fælles menighedsråd). Biskoppen vil skulle høre de berørte menighedsråd, herunder de valgte medlemmer og provstiudvalget, før beslutningen træffes. Endelig indebærer forslaget, at hvis to på hinanden følgende ordinære valg ikke fører til dannelsen af et fuldtalligt menighedsråd, jf. situation A og B, da indstiller biskoppen til kirkeministeren, hvorvidt menighedsrådskredsen skal lægges sammen med en anden menighedsrådskreds. Efter forslaget vil det således først være i tiden mellem det andet og tredje ordinære valg, at en sognesammenlægning kan komme på tale. En eventuel sognesammenlægning vil skulle ske ved kgl. resolution. Med den foreslåede model får menigheden chancen for at»mobilisere«frem til det næste ordinære menighedsrådsvalg. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets 1, nr. 4, hvorefter antallet af menighedsrådsmedlemmer nedsættes til 5 for sogne med 1000 eller færre folkekirkemedlemmer, netop for at modvirke vanskelighederne ved at få valgt et fuldtalligt menighedsråd i mindre sogne. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger afsnit Bindende bidrag fra menighedsrådene til finansiering af aktiviteter, som iværksættes på stiftsniveau af hensyn til det kirkelige liv Stiftets rolle i det kirkelige liv ligger ikke mindst på det indholdsmæssige. For eksempel at give inspiration til menighederne, at etablere fora for diskussion af holdninger om kirkens arbejde, gennem udgivelse af stiftsbøger og/eller stiftsblade, afholdelse af præstekonventer og stiftsdage, at medvirke til efter- og videreuddannelse af præster og andre medarbejdere i samvirke med folkekirkens uddannelsesinstitutioner og at inspirere til samarbejde inden for områder som undervisning, mellemkirkeligt arbejde og mødet med andre religioner. Disse opgaver forudsætter ikke store økonomiske ressourcer, men i dag er ressourcerne nærmest ikkeeksisterende. Eftersom der er tale om stiftsspecifikke opgaver, som må forudsættes håndteret på forskellig måde og i forskelligt omfang fra stift til stift, er det ikke hensigtsmæssigt med øget central finansiering over fællesfondens budget. Der er tale om opgaver, som kun skal løftes i stiftet, hvis det er klart til gavn for sognene, og som sognene derfor også ønsker at være med til at finansiere. I overensstemmelse med forslaget fra strukturarbejdsgruppen foreslås det derfor med lovforslagets 3, nr. 2, at finansieringen af de nuværende stiftsfonde ved frivillige bidrag erstattes af et bindende bidrag fra kirkekasserne med henblik på, at stiftet skal kunne løfte disse opgaver. Det bindende bidrag vil kunne anvendes til følgende formål: Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster, herunder udgivelser af stiftsbøger og/eller stiftsblade og lignende samt afholdelse af møder. Formidling af kristendom. Udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter.

16 16 Stifterne afholder allerede i dag udgifter i et vist omfang til disse formål over stiftsfondene, over stifternes egen bevilling og over præstebevillingen. Stiftsfondene beror, som før nævnt, på frivillige bidrag fra kirkekasserne. I henhold til regnskaberne for fondene, der offentliggøres i bl.a. stifternes årbøger, har fondene i gennemsnit indtægter i størrelsesordenen kr , og midlerne anvendes typisk til formål som udgivelse af stiftsårbog, afholdelse af stiftsmøde, stiftspræstemøde, stiftsmenighedsrådsmøde, stiftsbibliotek, præstekurser eller lignende. De udgiftsformål, som stiftsbidraget kan anvendes til, kan som følge heraf ikke fremover forventes finansieret over stiftets bevilling på fællesfonden eller af stiftets præstebevilling. Forslaget medfører derfor, at ressourcer i såvel fællesfonden som i stiftets præstebevilling i et vist omfang vil blive frigjort til anden anvendelse. I dag anvendes der i 3 stifter i alt kr. til at finansiere 3 mediekonsulenter og 1 religionspædagogisk konsulent. Dette vil kunne bidrage til at løse det problem, som flere biskopper har påpeget: At de er nødt til at holde ledige præstestillinger vakante i perioder for at kunne overholde den samlede bevilling til præsteløn. Et sådant bindende bidrag bør imidlertid jf. mange høringssvar ikke være en ekstra skat, der øger folkekirkens samlede udgifter. Bidraget bør derfor alene kunne udskrives af repræsentanter for dem, der i øvrigt har ansvaret for den lokale ligning. Det forslås derfor, at et sådant bidrag alene kan udskrives ved beslutning i stiftsudvalget vedrørende økonomi, hvor der sidder repræsentanter fra menighedsrådene i alle provstier i stiftet, og at bidraget højst kan udgøre 1% af den lokale ligning i de enkelte ligningsområder i stiftet. Det enkelte provsti kan højst blive pålagt at indbetale 1% af den lokale kirkeskat, der er opkrævet i provstiet, som stiftsbidrag. Det vil svare til i gennemsnit op til 4 mio. kr. for hvert stift. De opgaver, som fremover måtte blive finansieret af stiftsbidraget, skal understøtte en samlet set bedre opgavevaretagelse i folkekirken. Der er således tale om opgaver, som bliver løst bedre og mere effektivt, når de varetages i fællesskab for stiftet under et. Finansieringen af opgaver via stiftsbidraget bør ikke føre til samlet set forøgede udgifter i folkekirken, idet opgaver alene bør henlægges til stiftet, hvis dette betyder en bedre og billigere opgavevaretagelse. Budgettet for midlerne vil skulle fastlægges af stiftsudvalget vedrørende økonomi, som også vil skulle aflægge regnskab for midlernes anvendelse. Det forudsættes, at stiftsudvalget vedrørende økonomi ved beslutning om anvendelsen af et sådant bidrag sikrer, at også sogne, som ligger i yderområder af stiftet, f.eks. Bornholm i Københavns Stift, får gavn af bidraget. Af hensyn til budgetprocessen vil stiftsudvalgene vedrørende økonomi skulle melde stiftsbidraget for det efterfølgende år ud inden den 1. marts. Dermed vil stiftsbidraget indgå i provstiernes første rammeudmelding og kan indgå i sognenes budgetlægning i god tid. Dette understøtter, at kirkeskatten kan holdes i ro, og at stiftsbidraget ikke medfører en forhøjelse af kirkeskatten. I 2007 (vedrørende budgettet for 2008) er indmeldelsesfristen af stiftsbidraget til provstiudvalget dog sat til den 1. august. En beslutning om at udskrive bindende stiftsbidrag kan derfor først træffes med virkning for budgetåret 2008, jf. lovforslagets 4, stk. 4. I de stifter, hvor der er forsøg med stiftsråd, og hvor der er en læg repræsentation valgt efter samme principper som stiftsudvalget vedrørende økonomi, kan disse repræsentanter udøve denne kompetence i forsøgsperioden. Denne del af forslaget kan gennemføres ved ændrede dispensationer fra Kirkeministeriet. En evaluering af de iværksatte forsøg med stiftsråd vil blive gennemført i 2007, jf. afsnit 2.2. Det bemærkes, at høringssvarene har vist en pæn opbakning til forslaget. Således har alle biskopper/ stiftsøvrigheder, 5 organisationer og 89 menighedsråd tilsluttet sig forslaget. 37 menighedsråd har udtalt sig imod forslaget. Hertil kommer 2 af kirkefunktionærernes faglige organisationer, mens provstiudvalgene har delt sig med 11 for og 10 imod. Forslaget indebærer, at muligheden for at yde bidrag af kirkelige ligningsmidler til stiftsfonden bliver overflødig, hvorfor der med tiden vil blive fulgt op med en ophævelse af cirkulære nr. 79 af 1. maj 1980 om stiftsfonde Loyalitetskrav til valgte medlemmer af menighedsrådet Indtil 1992 indeholdt lov om valg til menighedsråd bestemmelser om valgret og valgbarhed med følgende ordlyd:» 2. Valgret til menighedsråd har ethvert medlem af folkekirken, der er fyldt 18 år, medmindre den pågældende stiller sig i afgjort modsætning til folkekirken ved åbenlyst at fornægte kristentroen Valgbar til menighedsråd er enhver, som opfylder betingelserne i 2 for valgret, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af et menighedsråd. Spørgsmålet om for-

17 17 tabelse af valgbarhed på grund af straf afgøres af det nyvalgte menighedsråd. Afgørelsen kan indbringes for kirkeministeren.«ovennævnte formulering af menighedsrådsvalglovens 2-3 blev ændret ved lov nr. 288 af 29. april 1992 om ændring af lov om valg til menighedsråd, således at bestemmelserne fik et indhold svarende til det, der gælder i dag, hvor der således ikke findes regler om fortabelse af valgbarhed som følge af, at man stiller sig i afgjort modsætning til folkekirken. På baggrund af Højesterets dom af 15. oktober 2005 i»ribers-sagen«(ufr /2H) drøftede arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v. det hensigtsmæssige i en ændring af lov om valg til menighedsråd, således at et valgt menighedsrådsmedlem kan fortabe sin valgbarhed, såfremt en række nærmere betingelser er opfyldt. Arbejdsgruppen fremhæver i sin rapport nødvendigheden af, at der skabes et værn, så et valgt medlem af menighedsrådet ikke anvender sin position i rådet som en platform til aktivt, vedholdende og offentligt at udbrede synspunkter, der er i åbenlys modstrid med folkekirkens lære, og derved bringer sig i afgjort modsætning til folkekirken. Etableringen af et sådant værn, der foreslås indført med lovforslagets 2, nr. 3, vil være med til at beskytte folkekirkens identitet og selvforståelse som trossamfund. Endvidere vil der kunne skabes en beskyttelse imod illoyale handlinger fra kirkeligt ansatte og folk med et ledelsesansvar i folkekirken. Sådanne regler skal alene sigte på at ramme åbenlyst illoyale handlinger, der har karakter af misligholdelse af hvervet som menighedsrådsmedlem. Regler på området må således ikke føre til nogen form for sindelagskontrol, der kan hæmme den frie debat om indholdet af kristendommen. Den danske folkekirke er kendetegnet ved en betydelig rummelighed i forhold til forskellige teologiske og kirkepolitiske opfattelser. Denne rummelighed kommer bl.a. til udtryk i lovgivningens bestemmelser om valgmenigheder, sognebåndsløsning, hensyn til kirkelige mindretal ved præsteansættelser m.v. I debatten er det fra tid til anden blevet fremført, at man på trods af rummeligheden ikke må glemme, at folkekirken ikke blot er en religionsanstalt, men et trossamfund. Dette fremgår også af grundlovens 4, der fastslår, at det er den evangelisk-lutherske kirke, der er den danske folkekirke. Det er ligeledes blevet fremført, at der er et behov for at tydeliggøre folkekirken som trossamfund. Årsagen hertil skal bl.a. ses i en generel tendens til, at flere definerer deres religiøse ståsted som en personlig sammensætning af elementer fra forskellige religioner og livsanskuelser. Det følger af folkekirkens status som trossamfund, at der må være en grænse for, hvordan et menighedsrådsmedlem aktivt og vedholdende kan agere i offentligheden, uden at den pågældende ved sine handlinger bringer sig i et modsætningsforhold til medlemskabet af menighedsrådet som folkekirkelig myndighed og derved misligholder sit hverv. At der er tradition for, at en sådan grænse er ganske vid og i praksis kan være svær at definere konkret betyder ikke, at en sådan grænse ikke eksisterer. I lyset af Højesterets dom i»ribers-sagen«bør der derfor skabes det fornødne klare grundlag for en ændret retstilstand for så vidt angår valgte medlemmer af menighedsrådet. Menighedsrådsmedlemmer varetager, jf. menighedsrådslovens 1, ledelsen af sognets anliggender. Dette omfatter ikke kun de praktiske rammer, men også indholdet af sognets kirkelige liv. Menighedsrådet træffer også beslutning vedr. valg af præst og indførelse af ny autoriseret liturgi og salmebøger. Det centrale element i bedømmelsen af sager om valgte menighedsrådsmedlemmers fortabelse af valgbarhed bør være en konkret vurdering af menighedsrådsmedlemmets adfærd, set i forhold til den pågældendes samtidige medlemskab af menighedsrådet. Med lovforslagets 2, nr. 3 er det derfor forudsat, at et menighedsrådsmedlems afvigelse i forhold til folkekirkens lære skal være så markant og utvetydig, at erkendelsen heraf ikke kræver særlig teologisk fagkundskab. På den baggrund er der ikke fundet behov for at etablere særlige regler for teologisk kyndig sagsforberedelse, ligesom det ikke er fundet nødvendigt med en særlig gejstlig domstol til at afgøre sådanne sager. Afgørelsen af sådanne sager foreslås henlagt til stiftsøvrigheden, det vil sige til biskoppen og direktøren for den regionale statsforvaltning (stiftsamtmanden) i forening. Dermed vil den endelige afgørelse blive truffet af en myndighed, der er i besiddelse af såvel teologisk som forvaltningsretlig kompetence. Allerede i dag findes der en bestemmelse i menighedsrådslovens 15, stk. 4, hvorefter et medlem, der vedholdende undlader at opfylde sine pligter som medlem af rådet, skal udtræde af rådet. Denne bestemmelse tager således sigte på den situation, hvor et medlem misligholder sit hverv, f.eks. gennem fravær fra rådets møder. Det følger endvidere af lovens 15, stk. 5, at det er menighedsrådet der afgør, om betingelsen for udtrædelse er opfyldt.

18 18 Lovforslagets 2, nr. 3, omhandler den parallelle situation, hvor et medlem misligholder sit hverv som medlem af menighedsrådet, ved at have bragt sig i afgjort modsætning til folkekirken. Efter den foreslåede bestemmelse kræver det, at den pågældende aktivt, vedholdende og offentligt har udbredt synspunkter, der er i åbenlys modstrid med folkekirkens lære. Virkningen heraf er ikke blot en udtræden af rådet, men en fortabelse af valgbarhed for resten af valgperioden. På grund af problemstillingens elementer af juridisk og teologisk karakter, er det efter forslaget stiftsøvrigheden der tager stilling til spørgsmålet, frem for at lade sagen afgøre af menighedsrådet, som det er tilfældet i menighedsrådslovens 15, stk De økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, regioner eller kommuner. 5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. 6. De administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 7. De miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 8. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Udkast til hovedparten af lovforslaget har som en del af betænkning 1477/2006 været i høring hos følgende i perioden 17. juli til 1. december 2006: Samtlige biskopper, stiftsøvrighederne, Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Den danske Præsteforening, Foreningen af statsforvaltningsdirektører, Danmarks Kordegneforening, Danmarks Kirketjenerforening, Dansk Kirkemusiker Forening, Dansk Organist og Kantor Samfund, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark, Forbundet af Kirkeog Kirkegårdsansatte, Foreningen af Præliminære Organister, 3F, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Folkekirkens Uddannelsesinstitutioner, Kirkemusikskolerne, Det mellemkirkelige Råd, Danske Sømands- og Udlandskirker og Døvemenighedsrådene. Den 7. december 2006 var der modtaget høringssvar fra samtlige biskopper/stiftsøvrigheder, Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Den danske Præsteforening, Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS), Foreningen af Kirke- og Kirkegårdsansatte (FAKK), Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Dansk Kirkemusikerforening, Danmarks Kordegneforening, Danmarks Kirketjenerforening, Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark, Finansministeriet, rektor for Teologisk Pædagogisk Center (TPC), Kirkeligt Samfund, Kirkefondet, 28 provstiudvalg, 219 menighedsråd og 29 private. Høringssvarene er beskrevet i høringsnotatet, som er fremsendt til Folketingets Kirkeudvalg i forbindelse med lovforslagets fremsættelse. Forslaget om kirkefunktionærers valgbarhed og om loyalitetskrav til valgte menighedsrådsmedlemmer har som en del af Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v. været i høring hos følgende i perioden 9. november til 31. december 2006: Samtlige stiftsøvrigheder og biskopper, Den danske Præsteforening, Danmarks Provsteforening, Landsforeningen af Menighedsråd, Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Dansk Kirkemusikerforening, Danmarks Kirketjenerforening, Danmarks Kordegneforening, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Foreningen af Præliminære Organister, Dansk Organist og Kantor Samfund, Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark, 3F, Danske Sømands- og Udlandskirker, Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, Det Teologiske Fakultet, Århus Universitet, og Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse. Der er modtaget høringssvar fra 1 biskop og 7 stiftsøvrigheder, Den danske Præsteforening, Danmarks Provsteforening, Landsforeningen af Menighedsråd, Dansk Organist og Kantor Samfund, Danmarks Kordegneforening, Danske Sømands- og Udlandskirker, Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, Det Teologiske Fakultet, Århus Universitet, samt fra biskop emeritus Henrik Christiansen. Høringssvarene er beskrevet i høringsnotatet, som er fremsendt til Folketingets Kirkeudvalg i forbindelse med lovforslagets fremsættelse. Høringssvarene viser, at der samlet set er en bred opbakning til forslaget om kirkefunktionærers valgbarhed og loyalitetskrav til valgte menighedsrådsmedlemmer.

19 Sammenfattende skema Vurdering af konsekvenser af lovforslaget Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Ingen Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner Administrative konsekvenser for Ingen Ingen stat, regioner og kommuner Økonomiske konsekvenser Ingen Ingen for erhvervslivet Administrative konsekvenser Ingen Ingen for erhvervslivet Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser Ingen Ingen for borgerne Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Ingen Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser I lovforslagets bilag 1 er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med de nugældende regler. Til 1 Til nr. 1 og 2 (Lov om menighedsråd 1) Med lovforslagets 1, nr. 1 og 2, foreslås det, at 1 i lov om menighedsråd præciseres, så det tydeliggøres, at menighedsrådets overordnede ansvar er at sikre gode vilkår for evangeliets forkyndelse, og at dette ansvar både vedrører rammer (administrative anliggender) og indhold (kirkelige anliggender). Ansvaret for denne opgave fremgår for præsternes vedkommende af præste- og ordinationsløftet og for de valgte medlemmer af det afgivne menighedsrådsløfte. Alle menighedsrådsmedlemmer har således ansvar for den lokale menigheds kirkelige funktioner, men udøver dette på forskellig vis og ud fra forskellige forudsætninger. Præciseringen tilsigter ingen ændring af den nuværende bestemmelses juridiske indhold, men er ønskelig, da den nuværende ordlyd af bestemmelsen indbyder til at blive misforstået. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget til præcisering af 37 i lov om menighedsråd, der vedrører præstens forkyndelsesfrihed, jf. lovforslagets 1, nr. 12. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1, samt til de særlige bemærkninger til 1, nr. 12. Til nr. 3 (Lov om menighedsråd 2, stk. 1, 1. pkt.) Bestemmelsen betyder, at antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer nedsættes til 5 i sogne med 1000 eller færre folkekirkemedlemmer, jf. også bemærkningerne nedenfor til lovforslagets 1, nr. 4. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.3. Til nr. 4 (Lov om menighedsråd 2, stk. 3) Bestemmelsen indebærer, at antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer fremover skal fastsættes efter antallet af folkekirkemedlemmer og ikke, som i dag, efter antallet af indbyggere. Endvidere betyder bestemmelsen, at antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer nedsættes fra 6 til 5 i sogne med under folkekirkemedlemmer, mens det maksimale antal valgte menighedsrådsmedlemmer fastholdes. Antallet af valgte medlemmer af menighedsrådet stiger således med ét medlem for hvert påbegyndt tusinde folkekirkemedlemmer, men kan ikke overstige 15. Det betyder, at menighedsrådene sammensættes efter følgende skala:

20 20 Antal folkekirkemedlemmer Antal valgte medlemmer af menighedsrådet eller færre eller flere 15 Endelig indebærer bestemmelsen, at det vil være menighedsrådene selv, der efter de tal for folkekirkemedlemmer, der opgøres af Danmarks Statistik, og som offentliggøres af Kirkeministeriet på sogneportalen ( fastsætter antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer. Dog fastsættes antallet af valgte medlemmer af biskoppen første gang, der holdes valg til menighedsrådet, dvs. i forbindelse med nyoprettelse af menighedsråd. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets 2, nr. 4, om konsekvenserne af, at der ikke kan vælges et fuldtalligt menighedsråd. En nedsættelse af antallet af valgte medlemmer til minimum 5 mod de i dag 6 tilsigter således at medvirke til, at det bliver lettere at få valgt et fuldtalligt menighedsråd samtidig med, at det sikres, at der er tilstrækkeligt mange medlemmer til at få fordelt alle enkeltmandshverv. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.3 og afsnit 3.5. Til nr. 5 (Lov om menighedsråd 10, stk. 2) Med lovforslagets 1, nr. 5, gives menighedsrådet bedre muligheder for hjælp til varetagelse af kassererfunktionen, samtidig med at det præciseres, at ansvaret ligger i menighedsrådet. Det betyder, at der altid skal vælges en kasserer blandt menighedsrådets medlemmer. Denne kasserer har ansvaret over for menighedsrådet for, at hvervet udføres korrekt. Menighedsrådet skal imidlertid have mulighed for at beslutte, at den daglige udførelse af hvervet varetages af en af kirkens funktionærer eller af en ekstern kasserer, f.eks. en revisor. En mulighed kunne være, at menighedsrådene i provstiet i fællesskab ansatte en medarbejder, der varetog bogføringsfunktionerne for alle menighedsråd i provstiet under ansvar over for de enkelte menighedsråds valgte kasserere. Menighedsrådet kan naturligvis også beslutte, at hvervet udføres fuldt ud af den valgte kasserer selv. Den blandt menighedsrådets midte valgte kasserer vil således, såfremt selve hvervet tilknyttes en kirkefunktionærstilling eller udføres af en ekstern kasserer, være den person, som på menighedsrådets vegne har ansvaret for at tilse, at de til kassereren henlagte opgaver også bringes til udførelse, herunder i overensstemmelse med de derfor gældende regelsæt om budget og regnskab m.v. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.4. Til nr. 6 (Lov om menighedsråd 10, stk. 5) Med bestemmelsen får menighedsrådet mulighed for at vælge mellem følgende tre løsninger: En daglig leder (kontaktperson) vælges blandt de valgte medlemmer, hvilket svarer til den hidtidige retstilstand. Præsten eller en af præsterne vælges til daglig leder. Opgaverne som daglig leder deles mellem præst og et af de valgte medlemmer (kontaktpersonen). Forslaget indebærer derimod ikke, at præsten skal være daglig leder. Ordningen er således frivillig for menighedsrådene, ligesom præsten ikke hverken af menighedsrådet eller Kirkeministeriet kan pålægges at varetage opgaven som daglig leder, og præsten kan efter eget ønske frasige sig funktionen i løbet af en funktionsperiode, jf. lovforslagets 1, nr. 10. Hvis der er flere præster ved en kirke, må opgaven varetages af én af præsterne. Menighedsrådet har ikke nogen