Folketingsvalget den 15. september 2011

Transkript

1 Folketingsvalget den 15. september 2011 Danmark, Færøerne, Grønland

2

3 Folketingsvalget den 15. september 2011

4 2 - Folketingsvalget den 15. september 2011 Folketingsvalget den 15. september 2011 Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2012 Oplag: 400 Trykt hos: Rosendahls Schultz Foto omslag: Søren Bidstrup/Scanpix Papir-udgave Pris 170 kr. Kan købes på distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dk Tlf ISBN Pdf-udgave Kan hentes gratis på ISBN Adresse: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf E-post: dst@dst.dk Signaturforklaring 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke - Nul Danmarks Statistik 2012 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Folketingsvalget den 15. september Forord Med denne redegørelse for folketingsvalget den 15. september 2011 er statistikken om folketingsvalg ført ajour. Fra 1. oktober 2008 har Danmarks Statistik efter aftale med det daværende Velfærdsministerium, nu Økonomi- og Indenrigsministeriet, overtaget opgaven med valgopgørelse ved folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg og i forbindelse hermed tillige opgaven med udarbejdelse af valgstatistik for de nævnte valg og folkeafstemninger. Denne valgstatistik for folketingsvalget 2011 er dermed den første valgstatistik om folketingsvalg, der udarbejdes af Danmarks Statistik efter overtagelsen af valgopgørelsen den 1. oktober Publikationen er dog opbygget på samme måde som publikationen om folketingsvalget 2007 og indeholder med få undtagelser de samme tabeller. Statistikken om kandidaternes personlige stemmetal er fortsat opgjort på opstillingskredse som laveste niveau. Er man interesseret i personlige stemmetal opgjort på enkelte afstemningsområder, kan disse oplysninger udtrækkes fra tabeller i statistikbanken ( Danmarks Statistik, maj Jan Plovsing / Anita Lange

6 4 - Folketingsvalget den 15. september 2011 Indholdsfortegnelse Tabeloversigt Almindelig redegørelse Indledning Valgloven Valgkredse, kommuner og afstemningsområder Mandaternes stedlige fordeling Valgresultaterne på administrative inddelinger Valgret og vælgertal. Valgbarhed Valgret og vælgertal Valgbarhed Valgdeltagelsen Afgivne stemmer i procent af vælgertallet Brevstemmernes andel Blanke og andre ugyldige stemmer Politiske partier og opstillede kandidater Partier og kandidater uden for partierne Opstillingerne Opstillede kandidater Partiernes stemmetal Stemmeforskydninger i forhold til valgaftenen Fintællingens stemmetal Mandatfordelingen Mandatberegningerne Mandatforskydninger i forhold til valgaftenen Fintællingens mandatfordeling De personlige stemmer Udvælgelsen af folketingsmedlemmer og stedfortrædere Den officielle opgørelse af kreds- og tillægsmandaternes fordeling Beregning af kreds- og tillægsmandaternes fordeling Valgkredsinddeling Den stedlige mandatfordeling Opstillingsberettigede partier Kandidater uden for partierne Fordeling af kredsmandaterne Betingelser for deltagelse i fordelingen af tillægsmandaterne Tillægsmandaternes fordeling på partier Fordeling af partiernes tillægsmandater på landsdele Fordeling af partiernes tillægsmandater på storkredse Kandidatudvælgelsen... 68

7 Folketingsvalget den 15. september Indholdsfortegnelse 3. Tabelafdeling Vælger- og stemmetal Partiernes relative stemmefordeling Kandidaternes stemmetal i de enkelte opstillingskredse og stemmer i alt Kvotienter til bestemmelse af storkredsrækkefølgen for stedfortræderlisten De valgte kandidater og stedfortræderrækkefølgen Kandidaterne rangordnet efter personlige stemmetal Folketingsvalget på Færøerne Folketingsvalget på Færøerne Valgloven for Færøerne Valgdistrikter. Valgbestyrelse Antal vælgere og afgivne stemmer Partier og kandidater Stemmefordelingen Mandatfordelingen - valgte og stedfortrædere Folketingsvalget i Grønland Folketingsvalget i Grønland Valgloven for Grønland Valgkredse. Valgets ledelse Antal vælgere og afgivne stemmer Partier og kandidater Stemmefordelingen Mandatfordelingen - valgte og stedfortrædere Bilag Bilag 1. Beregning af kreds- og tillægsmandaternes stedlige fordeling ved folketingsvalg Bilag 2. Personskift i Folketinget i perioden mellem valget i 2007 og valget i Bilag 3. Oversigt over ændringer af reglerne om folketingsvalg Oversigt over lovændringerne Nye eller ændrede bekendtgørelser Publikationsfortegnelse over valg Danmarks Statistiks udgivelser Økonomi- og Indenrigsministeriets publikationer Økonomi- og Indenrigsministeriets netpublikationer Register

8 6 - Folketingsvalget den 15. september 2011 Tabeloversigt Almindelig redegørelse 1. Folketingsvalget den 15. september Endeligt landsresultat Valgkreds- og kommuneinddeling ved folketingsvalgene i Kommuner fordelt på flere opstillingskredse samt opstillingskredse, der omfatter en eller flere kommuner Antal afstemningsområder og opstillingskredse ved folketingsvalgene i Lokalfordeling af de 135 kredsmandater fordelt efter stor- og amtskredse ved folketingsvalgene i Lokalfordeling af de 40 tillægsmandater fordelt efter landsdele ved folketingsvalgene i Folke- og vælgertal ved folketingsvalgene i Opstillingskredsene fordelt efter vælgertallets størrelse ved folketingsvalget i Afstemningsområderne fordelt efter vælgertallets størrelse ved folketingsvalget i Valgdeltagelsen fordelt efter landsdele ved folketingsvalgene i Valgdeltagelsen fordelt efter storkredse ved folketingsvalgene i Kommuner i de enkelte storkredse, der har højest og lavest stemmeprocent ved folketingsvalgene i Kommunerne fordelt efter stemmeprocentens størrelse ved folketingsvalget i Brevstemmer fordelt efter landsdele ved folketingsvalgene i Brevstemmeprocenten fordelt efter storkredse ved folketingsvalgene i Kommuner i de enkelte storkredse, der har højest og lavest brevstemmeprocent ved folketingsvalgene i Ikke i betragtning tagne brevstemmer ved folketingsvalgene i Blanke og andre ugyldige stemmer fordelt efter storkredse ved folketingsvalgene i Bedømmelse af stemmesedlers ugyldighed ved folketingsvalgene i Ugyldighedsprocenten fordelt efter storkredse ved folketingsvalgene i Kommuner i de enkelte storkredse, der har højest og lavest ugyldighedsprocent ved folketingsvalgene i Partiernes opstillingsform i de ti storkredse ved folketingsvalget i Partiernes opstillingsform i de ti storkredse ved folketingsvalget i Storkredsopstillingerne fordelt efter opstillingsform og partier ved folketingsvalgene i Storkredsopstillingernes relative fordeling ved folketingsvalgene i Opstillede kandidater fordelt efter landsdele, partier og køn ved folketingsvalgene i Opstillede kandidater samt kvindeprocenten fordelt efter landsdele og køn ved folketingsvalgene i Kvindeprocenten for opstillede kandidater fordelt efter landsdele og partier ved folketingsvalgene i Opstillede kandidater samt kvindeprocenten fordelt efter stor- og amtskredse og køn ved folketingsvalgene i Opstillede kandidater fordelt efter storkredse, partier og køn ved folketingsvalget i Opstillede kandidater fordelt efter parti, køn og aldersgrupper ved folketingsvalget i Opstillede kandidater fordelt relativt på partier og aldersgrupper ved folketingsvalget i Gennemsnitsalder for opstillede kandidater fordelt efter partier og køn ved folketingsvalgene i Gen- eller nyopstilling for opstillede kandidater fordelt efter partier ved folketingsvalgene i Uddannelsesniveau for opstillede og valgte kandidater ved folketingsvalget i 2011 samt uddannelsesniveau for hele befolkningen 1. januar

9 Folketingsvalget den 15. september Tabeloversigt Almindelig redegørelse 36. Stemmetalskorrektioner ved fintællingen i forhold til valgaftenens resultat ved folketingsvalget i Stemmetalskorrektioner ved fintællingen i forhold til valgaftenens resultat ved folketingsvalgene i Partiernes stemmetal fordelt efter landsdele ved folketingsvalgene i Partiernes procentvise stemmetilvækst fra folketingsvalget i 2007 til folketingsvalget i Partiernes relative stemmeandel ved folketingsvalgene i Partiernes relative stemmeandel fordelt efter landsdele ved folketingsvalgene i Den relative stemmefordeling fordelt efter storkredse ved folketingsvalgene i Mandatfordelingen ved folketingsvalgene i Mandatfordelingen fordelt efter landsdele ved folketingsvalgene i Mandaternes og de gyldige stemmers relative fordeling ved folketingsvalgene i Antal gyldige stemmer pr. mandat ved folketingsvalgene i Antal personlige stemmer fordelt efter landsdele og partier ved folketingsvalget i Personlige stemmeandele fordelt efter landsdele og partier ved folketingsvalgene i Personlige stemmeprocenter fordelt efter landsdele ved folketingsvalgene i De personlige stemmeprocenter fordelt efter stor- og amtskredse ved folketingsvalgene i Valgte kandidater og stedfortrædere fordelt efter partier og valgmåde ved folketingsvalgene i Nyvalgte og genvalgte kandidater ved folketingsvalgene i Valgte kandidater samt kvindeprocenten fordelt efter landsdele og køn ved folketingsvalgene i Valgte kandidater samt kvindeprocenten fordelt efter partier og køn ved folketingsvalgene i Kvindeprocenten fordelt efter stor- og amtskredse ved folketingsvalgene i Valgte kandidater fordelt efter storkredse, partier og køn ved folketingsvalget i Valgte kandidater fordelt efter parti, køn og aldersgrupper ved folketingsvalget i Valgte kandidater fordelt relativt efter partier og aldersgrupper ved folketingsvalget i Gennemsnitsalder for valgte kandidater ved folketingsvalgene i Den officielle opgørelse af kreds- og tillægsmandaternes fordeling 60. Kredsmandaternes fordeling ved folketingsvalget i Undersøgelse af om partier uden kredsmandat opfylder betingelserne for at få andel i tillægsmandaterne ved folketingsvalget i Beregning af partiernes tillægsmandater ved folketingsvalget i Vælger- og stemmetal inkl. brevstemmer og ugyldige stemmer fordelt efter opstillingskredse ved folketingsvalget i Partiernes stemmetal fordelt efter opstillingskredse ved folketingsvalget i Kredsmandaternes fordeling på storkredse, partier og kandidater uden for partierne ved folketingsvalget i Tillægsmandaternes fordeling på landsdele og partier ved folketingsvalget i Kvotienter, der giver tillægsmandat ved folketingsvalget i Tillægsmandaternes fordeling på storkredse og partier ved folketingsvalget i Fordelingen af folketingsmandater ved folketingsvalget i

10 8 - Folketingsvalget den 15. september 2011 Tabeloversigt Tabelafdeling 70. Vælger- og stemmetal inkl. brevstemmer og ugyldige stemmer på afstemningsområder ved folketingsvalget i Vælger- og stemmetal inkl. brevstemmer og ugyldige stemmer i kommuner dækkende flere opstillingskredse ved folketingsvalget i Partiernes stemmetal på afstemningsområder ved folketingsvalget i Partiernes stemmetal i kommuner dækkende flere opstillingskredse ved folketingsvalget i Partiernes relative stemmeandel på afstemningsområder ved folketingsvalget i Partiernes relative stemmeandel i kommuner dækkende flere opstillingskredse ved folketingsvalget i Ændring i partiernes relative stemmefordeling på opstillingskredse fra folketingsvalget i 2007 til folketingsvalget i Ændring i partiernes relative stemmefordeling i kommuner dækkende flere opstillingskredse fra folketingsvalget i 2007 til folketingsvalget i Kandidaternes stemmetal i de enkelte opstillingskredse i Københavns Storkreds og stemmer i alt ved folketingsvalget i Kandidaternes stemmetal i de enkelte opstillingskredse i Københavns Omegns Storkreds og stemmer i alt ved folketingsvalget i Kandidaternes stemmetal i de enkelte opstillingskredse i Nordsjællands Storkreds og stemmer i alt ved folketingsvalget i Kandidaternes stemmetal i de enkelte opstillingskredse i Bornholms Storkreds og stemmer i alt ved folketingsvalget i Kandidaternes stemmetal i de enkelte opstillingskredse i Sjællands Storkreds og stemmer i alt ved folketingsvalget i Kandidaternes stemmetal i de enkelte opstillingskredse i Fyns Storkreds og stemmer i alt ved folketingsvalget i Kandidaternes stemmetal i de enkelte opstillingskredse i Sydjyllands Storkreds og stemmer i alt ved folketingsvalget i Kandidaternes stemmetal i de enkelte opstillingskredse i Østjyllands Storkreds og stemmer i alt ved folketingsvalget i Kandidaternes stemmetal i de enkelte opstillingskredse i Vestjyllands Storkreds og stemmer i alt ved folketingsvalget i Kandidaternes stemmetal i de enkelte opstillingskredse i Nordjyllands Storkreds og stemmer i alt ved folketingsvalget i Kvotienter til bestemmelse af storkredsrækkefølgen for stedfortræderlisten ved folketingsvalget i A. Socialdemokratiet Kvotienter til bestemmelse af storkredsrækkefølgen for stedfortræderlisten ved folketingsvalget i B. Radikale Venstre Kvotienter til bestemmelse af storkredsrækkefølgen for stedfortræderlisten ved folketingsvalget i C. Det Konservative Kvotienter til bestemmelse af storkredsrækkefølgen for stedfortræderlisten ved folketingsvalget i F. SF - Socialistisk Kvotienter til bestemmelse af storkredsrækkefølgen for stedfortræderlisten ved folketingsvalget i I. Liberal Alliance Kvotienter til bestemmelse af storkredsrækkefølgen for stedfortræderlisten ved folketingsvalget i O. Dansk Kvotienter til bestemmelse af storkredsrækkefølgen for stedfortræderlisten ved folketingsvalget i V. Venstre, Danmarks Liberale Parti Kvotienter til bestemmelse af storkredsrækkefølgen for stedfortræderlisten ved folketingsvalget i Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne De valgte kandidater og stedfortræderrækkefølgen ved folketingsvalget i Kandidaterne rangordnet efter personlige stemmer ved folketingsvalget i Valgte kandidater rangordnet efter personlig stemmeandel ved folketingsvalget i

11 Folketingsvalget den 15. september Tabeloversigt Folketingsvalget på Færøerne 99. Vælgertal, afgivne stemmer mv. ved folketingsvalgene i Opstillede og valgte kandidater ved folketingsvalgene i Vælger- og stemmetal inkl. brevstemmer og ugyldige stemmer på kommuner og valgdistrikter ved folketingsvalget i Partiernes stemmetal på kommuner og valgdistrikter ved folketingsvalget i Partiernes absolutte og relative stemmefordeling og personlige stemmeandel ved folketingsvalgene i De to mandaters fordeling på partier og kandidater uden for partierne ved folketingsvalget i Kandidaternes stemmetal samt kandidatudvælgelsen ved folketingsvalget i Folketingsvalget i Grønland 106. Vælgertal, afgivne stemmer mv. ved folketingsvalgene i Vælger- og stemmetal inkl. ugyldige stemmer på kommuner og valgkredse ved folketingsvalget i Opstillede og valgte kandidater ved folketingsvalgene i Partiernes stemmetal på kommuner og valgkredse ved folketingsvalget i Kandidaternes stemmetal på kommuner og valgkredse ved folketingsvalget i Partiernes absolutte og relative stemmeandel ved folketingsvalgene i De to mandaters fordeling på partier ved folketingsvalget i Kandidaternes stemmetal samt kandidatudvælgelsen ved folketingsvalget i Bilag 114. Beregninger vedrørende fordeling af samtlige 175 mandater og de 35 kredsmandater på landsdele Beregninger vedrørende kredsmandaternes fordeling på storkredse

12 10 - Folketingsvalget den 15. september 2011

13 1. Almindelig redegørelse Folketingsvalget den 15. september Indledning Der blev afholdt nyvalg til Folketinget i hele riget torsdag den 15. september 2011 i henhold til kongeligt åbent brev af 25. august Danmarks Statistiks officielle opgørelse af valget blev offentliggjort den 26. september 2011 i Statistiske Efterretninger, serien Befolkning og valg 2011:6, og blev sendt til Folketinget ved dets første sammentræden torsdag 29. september søgnedage efter valget. Efterretningsartiklen, der er udarbejdet af Danmarks Statistik, omfatter ud over den officielle opgørelse et afsnit, hvori der blandt andet redegøres for stemmetalskorrektionerne ved fintællingen i forhold til valgaftenens opgørelse, for partiernes relative stemmefordeling i de enkelte opstillingskredse og ændringer heri i forhold til det foregående folketingsvalg samt for opstillede og valgte kandidater fordelt på partier, køn og storkredse. Efterretningsartiklen indeholder endvidere en fortegnelse over de valgte kandidater. I denne publikation, der indeholder en detaljeret redegørelse for folketingsvalget den 15. september 2011, er efterretningsartiklens (2011:6) officielle opgørelse af kredsog tillægsmandaternes fordeling gengivet i kapitel 2. Navnene på de valgte findes i tabel samt i kapitel 3. Kapitel 4 og 5 omhandler henholdsvis folketingsvalget på Færøerne og i Grønland, der blev afholdt samme dag som valget i Danmark. Tabel 1 indeholder en oversigt over landsresultatet af valget i Danmark den 15. september 2011 og ændringer i forhold til folketingsvalget den 13. november Tabel 1. Folketingsvalget den 15. september Endeligt landsresultat Den 15. september 2011 Stemmer Stemmeandel Mandater i alt Kredsmandater Tillægsmandater I forhold til sidste folketingsvalg Den 15. september 2011 I forhold til sidste folketingsvalg Den 15. september 2011 I forhold til sidste folketingsvalg Den 15. september 2011 I forhold til sidste folketingsvalg Den 15. september 2011 I forhold til sidste folketingsvalg I alt , A. Socialdemokratiet ,8-0, B. Radikale Venstre ,5 4, C. Det Konservative ,9-5, F. SF - Socialistisk ,2-3, I. Liberal Alliance ,0 2, K. Kristendemokraterne ,8-0, O. Dansk ,3-1, V. Venstre, Danmarks Liberale Parti ,7 0, Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne ,7 4, Uden for partier , Stemmeprocent: 87,74. Ugyldighedsprocent: 0, Valgloven Valget blev afholdt efter reglerne i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 8. februar Kapitel 6 i bilag 3 indeholder en detaljeret oversigt over de ændringer af folketingsvalgloven, der er gennemført siden folketingsvalget den 13. november Med hensyn til regelgrundlaget for folketingsvalg henvises i øvrigt til vejledning nr. 78 af 26. august 2010 om afholdelse af folketingsvalg, der bl.a. indeholder en oversigt over de bekendtgørelser og cirkulærer, der er udstedt i henhold til folketingsvalgloven, og som på en række punkter supplerer lovens regler. Folketingsvalgloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 8. februar 2011, benævnes i det følgende som valgloven.

14 12 - Folketingsvalget den 15. september Valgkredse, kommuner og afstemningsområder Landet er med virkning fra 2007 inddelt i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland. Hovedstaden omfatter region Hovedstaden og er opdelt i fire storkredse. Sjælland-Syddanmark omfatter Region Sjælland og Region Syddanmark og er opdelt i tre storkredse. Midtjylland-Nordjylland omfatter Region Midtjylland og Region Nordjylland og er opdelt i tre storkredse. De ti storkredse er i alt opdelt i 92 opstillingskredse, der fordeler sig med 28 i Hovedstaden, 33 i Sjælland- Syddanmark og 31 i Midtjylland-Nordjylland - jf. tabel 2. Den nye valgkredsinddeling er tilpasset de nye kommuner og regioner, der blev etableret med virkning fra den 1. januar En opstillingskreds består af en eller flere kommuner helt eller delvis. 13 kommuner består af flere opstillingskredse, i alt 37. Det drejer sig om Københavns (9), Aarhus (4), Aalborg (3) og Odense (3) Kommuner samt om Frederiksberg, Bornholms, Vejle, Esbjerg, Kolding, Randers, Viborg, Silkeborg og Herning Kommuner, der hver er inddelt i to opstillingskredse. En af de to opstillingskredse i Esbjerg Kommune omfatter tillige Fanø Kommune. 28 kommuner udgør hver én opstillingskreds. Det drejer sig om Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Hvidovre, Helsingør, Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved, Roskilde, Holbæk, Slagelse, Assens, Sønderborg, Aabenraa, Tønder, Varde, Fredericia, Haderslev, Favrskov, Horsens, Hedensted, Skive, Ikast-Brande, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Hjørring og Mariagerfjord Kommuner. 50 kommuner indgår i en opstillingskreds bestående af to kommuner. Det drejer sig om henholdsvis Dragør og Tårnby, Herlev og Rødovre, Albertslund og Høje-Taastrup, Ballerup og Glostrup, Fredensborg og Hørsholm, Gribskov og Hillerød, Frederikssund og Halsnæs, Egedal og Furesø, Allerød og Rudersdal, Faxe og Stevns, Køge og Lejre, Greve og Solrød, Kalundborg og Odsherred, Ringsted og Sorø, Nordfyns og Middelfart, Kerteminde og Nyborg, Langeland og Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Ærø, Billund og Vejen, Norddjurs og Syddjurs, Lemvig og Struer, Frederikshavn og Læsø, Brønderslev og Jammerbugt, Morsø og Thisted samt Rebild og Vesthimmerlands Kommuner (kredskommunen er skrevet med kursiv). Seks kommuner indgår i en opstillingskreds bestående af tre kommuner. Det drejer sig om Brøndby, Ishøj og Vallensbæk Kommuner henholdsvis Odder, Samsø og Skanderborg Kommuner (kredskommunen er skrevet med kursiv). Før 2007 var landet valgteknisk ligeledes inddelt i tre landsdele, men med en anden afgrænsning end den der er gældende fra Landsdelene var København-Frederiksberg, Øerne og Jylland (før 1990-valget benævnt Hovedstadens område, Øernes område og Jyllands område). Den første landsdel omfattede Københavns og Frederiksberg Kommuner og var opdelt i tre storkredse, mens Øerne og Jylland hver bestod af syv amtskredse, der svarede til amtsrådskredsene. De 17 stor- og amtskredse var opdelt i 103 opstillingskredse, der fordelte sig med 19 i København-Frederiksberg, 39 på Øerne og 45 i Jylland - jf. tabel 2. Om tilstanden før 2007 med hensyn til kommuner opdelt i flere opstillingskredse henholdsvis opstillingskredse bestående af en eller flere kommuner henvises til oversigten i tabel 3. Ifølge valglovens 9 er hver kommune eller - hvor opstillingskredsen udgør en del af en kommune - hver kommunedel opdelt i afstemningsområder efter kommunalbestyrelsens bestemmelse. En kommune/ kommunedel kan dog udgøre ét afstemningsområde. I 2011 er alle kommuner/kommunedele opdelt i tre eller flere afstemningsområder. I hvert afstemningsområde foretages afstemningen på et afstemningssted. Stemmeoptællingen på valgaftenen foretages på afstemningsstedet, mens den endelige opgørelse af stemmeafgivningen - fintællingen - foretages samlet for opstillingskredsen senest dagen efter valget. Tabel 4 viser, at antallet af afstemningsområder i 2011 var I 2007 var antallet af afstemningsområder

15 Folketingsvalget den 15. september Mandaternes stedlige fordeling Beregningen af de 135 kredsmandaters og de 40 tillægsmandaters fordeling på de tre landsdele - Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark, Midtjylland-Nordjylland - og for kredsmandaternes vedkommende endvidere af deres fordeling på de enkelte storkredse - er fastsat i bekendtgørelse nr. 211 af 5. marts Beregningerne er gengivet i kapitel 6 i bilag 1. Tabel 5 viser kredsmandaternes lokalfordeling i perioden Tabel 6 viser tillægsmandaternes lokalfordeling i perioden Indtil 1980 blev beregningerne foretaget hvert 10. år, nemlig på grundlag af folketallene ved de afholdte folketællinger i 1960, 1970 osv., mens beregningen fra 1980 blev foretaget hvert 5. år, når folketallet pr. 1. januar 1980, 1985, 1990 osv. var offentliggjort. Reglerne om beregningerne af den stedlige mandatfordeling er indeholdt i valglovens 10. Nye beregninger skal næste gang foretages i 2015, når folketallet pr. 1. januar 2015 er offentliggjort. Tabel 2. Valgkreds- og kommuneinddeling ved folketingsvalgene i Valgkredsinddeling Kommunalinddelingen Storkredse Amtskredse Opstillingskredse Amtskommuner/ Regioner Kommuner Valget København-Frederiksberg Øerne Jylland Valgene København-Frederiksberg Øerne Jylland Valgene København-Frederiksberg Øerne Jylland Valget København-Frederiksberg Øerne Jylland Valget Hovedstaden Sjælland-Syddanmark Midtjylland-Nordjylland Før kommunalreformen den 1. april 1970 var der 22 amter og 25 amtskommuner, idet tre amter var delt. De tre sønderjyske amter - Haderslev, Aabenraa-Sønderborg og Tønder udgjorde én amtskreds. 2 Ved ændringen af den kommunale inddeling pr. 1. april 1974 blev i Københavns Amtskreds Sengeløse Kommune sammenlagt med Høje-Taastrup Kommune og St. Magleby Kommune med Dragør Kommune. Christiansø, der er uden for kommuneinddelingen, administreres af Forsvarsministeriet og udgjorde ved folketingsvalget indtil 2003 et afstemningsområde under Aakirkeby Kommune, Bornholms Amtskreds. 3 Med virkning fra den 1. januar 2003 blev de fem bornholmske kommuner Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby, samt Bornholms Amtskommune sammenlagt til Bornholms Kommune. Christiansø, der fortsat er uden for kommuneinddelingen, udgør ved folketingsvalg et afstemningsområde under Bornholms Kommune, Bornholms Amtskreds, fra 2007 Bornholms Storkreds.

16 14 - Folketingsvalget den 15. september 2011 Tabel 3. Kommuner fordelt på flere opstillingskredse samt opstillingskredse, der omfatter en eller flere kommuner I. Kommuner fordelt på flere opstillingskredse I. Kommuner fordelt på flere opstillingskredse Kommuner Kommuner København København... 9 Frederiksberg... 3 Frederiksberg... 2 Gentofte... 2 Bornholm... 2 Bornholm (fra 2003)... 2 Odense... 3 Odense... 3 Esbjerg Aarhus... 4 Vejle... 2 Aalborg Kolding... 2 Aarhus... 4 Randers... 2 Viborg... 2 Silkeborg... 2 Herning... 2 Aalborg... 3 II. Opstillingskredse, der omfatter 1 eller flere kommuner II. Opstillingskredse, der omfatter 1 eller flere kommuner Kommuner i alt Kommuner i alt Opstillingskredse i alt Opstillingskredse i alt med 1 kommune med 1 kommune med 2 kommuner med 2 kommuner med 3 kommuner med 3 kommuner med 4 kommune med 5 kommuner med 6 kommuner med 7 kommuner En af de opstillingskredse, Sydjyllands Storkreds 4. opstillingskreds Esbjerg By, omfatter en del af Esbjerg Kommune samt Fanø Kommune. 2 En af de tre opstillingskredse, nemlig Nordjyllands Amtskreds 5. kreds, Aalborg Nord, omfattede en del af Aalborg Kommune samt de to kommuner Hals og Aabybro. 3 Gladsaxe, Helsingør, Randers og Morsø. 4 De to kommuner Hals og Aabybro, jf. note 2, er ikke medregnet her, men indgår i summen i nederste linie. 5 Fanø Kommune er ikke medregnet her, jf. note 1, men indgår i summen i nederste linie. Tabel 4. Antal afstemningsområder og opstillingskredse ved folketingsvalgene i Opstillingskredse Kommuner Afstemningsområder ved folketingsvalget Hele landet Hovedstaden Københavns Storkreds Københavns Omegns Storkreds Nordsjællands Storkreds Bornholms Storkreds Sjælland-Syddanmark Sjællands Storkreds Fyns Storkreds Sydjyllands Storkreds Midtjylland-Nordjylland Østjyllands Storkreds Vestjyllands Storkreds Nordjyllands Storkreds

17 Folketingsvalget den 15. september Tabel 5. Lokalfordeling af de 135 kredsmandater fordelt efter stor- og amtskredse ved folketingsvalgene i Hele landet København-Frederiksberg Søndre Storkreds Østre Storkreds Vestre Storkreds Øerne Københavns Amtskreds Frederiksborg Amtskreds Roskilde Amtskreds Vestsjællands Amtskreds Storstrøms Amtskreds Bornholms Amtskreds Fyns Amtskreds Jylland Sønderjyllands Amtskreds Ribe Amtskreds Vejle Amtskreds Ringkøbing Amtskreds Aarhus Amtskreds Viborg Amtskreds Nordjyllands Amtskreds Hele landet Hovedstaden Københavns Storkreds Københavns Omegns Storkreds Nordsjællands Storkreds Bornholms Storkreds Sjælland-Syddanmark Sjællands Storkreds Fyns Storkreds Sydjyllands Storkreds Midtjylland-Nordjylland Østjyllands Storkreds Vestjyllands Storkreds Nordjyllands Storkreds Tabel 6. Lokalfordeling af de 40 tillægsmandater fordelt efter landsdele ved folketingsvalgene i Hele landet København-Frederiksberg Øerne Jylland Hele landet Hovedstaden Sjælland-Syddanmark Midtjylland-Nordjylland

18 16 - Folketingsvalget den 15. september Valgresultaterne på administrative inddelinger Den mindste enhed, som anvendes ved offentliggørelsen af valgresultaterne i denne publikation, varierer efter emne. 1. På opstillingskredse meddeles de personlige stemmer på et partis kandidater samt partistemmerne - jf. tabel 78 til tabel 87; oplysninger på lavere niveau som kommuner og afstemningsområder blev før valget i 2007 ikke optaget i de valgbogskopier, der blev modtaget fra opstillingskredsene (fintællingen), idet valgloven før valget i 2007 foreskrev, at disse opgørelser alene skulle foretages for opstillingskredsen som helhed. Fra og med valget i 2007 skal valgbøgerne også indeholde oplysninger på afstemningsområdeniveau om de personlige stemmer og partistemmerne. Offentliggørelse i trykt form på de afstemningsområder vil imidlertid føre for vidt. Oplysninger om personlige stemmer og partistemmer på afstemningsområdeniveau er dog tilgængelige i statistikbanken ( Antal rettidigt modtagne brevstemmer, der er taget i betragtning, er oplyst på afstemningsområdeniveau, jf. tabel 70, mens ikke i betragtning tagne brevstemmer kun er oplyst på opstillingskredse - jf. tabel På afstemningsområder og kommuner meddeles oplysning om vælgere, afgivne stemmer, brevstemmer i betragtning, ugyldige stemmer i alt og disses fordeling på blanke og andre ugyldige, samt gyldige stemmer i alt, og de gyldige stemmers fordeling på de enkelte partier og på kandidater uden for partierne - jf. tabel 70 til tabel 75. På Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside kan man i øvrigt finde samtlige statistiske oplysninger på afstemningsområdeniveau fra folketingsvalgene som tabeller i pdf-format (ca. 400 sider pr. folketingsvalg) Valgret og vælgertal. Valgbarhed Valgret og vælgertal Ved folketingsvalget den 15. september 2011 gjaldt følgende valgretsbetingelser, jf. valglovens 1 og 2: 1. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget. Stk. 2. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget: 1. Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening. 2. Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem. 3. Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation. 4. Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed. 5. Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde. 6. Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr Stk. 3. Personer, der opholder sig i udlandet, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen.

19 Folketingsvalget den 15. september Stk. 4. En person, der samlever på fælles bopæl med en person, der er omfattet af stk. 1, 2 eller 3, anses for at have fast bopæl i riget, såfremt de pågældende to samlevende: 1. har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden eller 2. opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden udrejsen. I valglovens 3 er det fastsat, at ingen kan udøve valgret (stemme) uden at være optaget på valglisten. Personer, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), dvs. registreret med bopæl, fast opholdssted eller under vejkoder større end 9900, optages automatisk på valglisten, dvs. uden at ansøge herom. De optages på valglisten i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i CPR senest 15 dage før valgdagen, eller for så vidt angår vælgere, der flytter hertil fra Færøerne eller Grønland, 18 dage før valgdagen, eller vælgere, der flytter hertil fra udlandet, 7 dage før valgdagen. Det gælder endvidere vælgere, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, jf. lovens 2, stk. 1, hvis de har taget ophold i udlandet i forbindelse med den beordrede tjeneste fra og med den 1. juli Fra og med denne dato registreres de nævnte vælgere ikke længere som udrejst, jf. 24, stk. 5 og 6, i lov om det Centrale Personregister (CPR-loven) jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 14. september Det samme gælder under visse betingelser deres ægtefæller, registrerede partnere og samlevere, jf. lovens 2, stk. 4. Øvrige personer, der er omfattet af 2, dvs. opholder sig i udlandet, og som i forbindelse med udlandsopholdet er registreret i CPR som udrejst, optages kun på valglisten efter anmodning herom. De optages i så fald på valglisten i den kommune, hvor de sidst har været bopælsregistreret. Tidligere, dvs. indtil 1. juli 1988, blev personer, der er omfattet af 2, stk. 1 (diplomater m.fl.), optaget på valglisten i Københavns daværende 3. opstillingskreds, Rådhuskredsen. Ved valget den 15. september 2011 var i alt (mod i 2007) optaget på valglisten efter 2. Ifølge påhviler det kommunen - når valg er udskrevet - at udarbejde en valgliste over kommunens vælgere. Er kommunen delt på afstemningsområder, udarbejdes en valgliste for hvert afstemningsområde. På valglisten optages vælgere, der senest 15.-dagen før valget er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytning til kommunens folkeregister. Ved tilflytning fra udlandet er skæringsdagen dog 7.-dagen før valgdagen. Valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister. Tabel 7 viser på storkredse folke- og vælgertallet for folketingsvalgene I vælgertallet indgår som ovenfor nævnt små persongrupper, der ikke er med i folketallet, idet de bor i udlandet. Fra til valget (46 måneder) er vælgertallet øget med 1,4 pct.; vælgertallet blev øget med 0,5 pct. fra til 2007-valget (33 måneder). I førstnævnte periode ( ) har alle tre landsdele stigning i vælgertallet. Tilvæksten var 2,4 pct. i Hovedstaden, 0,5 pct. i Sjælland-Syddanmark og 1,6 pct. Midtjylland-Nordjylland. Bornholms Storkreds har som den eneste storkreds negativ tilvækst. Tabel 8 belyser opstillingskredsenes fordeling efter vælgertallets størrelse. De to mindste er Rønnekredsen i Bornholms Storkreds med henholdsvis Aakirkebykredsen i Bornholms Storkreds med vælgere, og de to største Hillerødkredsen i Nordsjællands Storkreds med vælgere henholdsvis Kalundborgkredsen i Sjællands Storkreds med Tabel 9 viser en tilsvarende tabel for afstemningsområdernes (afstemningsstedernes) fordeling efter vælgertallets størrelse.

20 18 - Folketingsvalget den 15. september 2011 De to mindste afstemningsområder er Bågø i Assens Kommune med 30 vælgere og Mandø i Esbjerg Kommune med 31, mens de to største er Viborg i Viborg Kommune med og Herning i Herning Kommune med Valgbarhed Ifølge valglovens 4 er enhver valgbar til Folketinget, som ifølge bestemmelserne i 1, jf. 2, har valgret, medmindre pågældende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør vedkommende uværdig til at være medlem af Folketinget, jf. grundlovens 30 og gengiver bestemmelsen i grundlovens 30, stk. 1, mens grundlovens 33 bestemmer, at Folketinget selv afgør gyldigheden af sine medlemmers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed. Folketinget fandt, at alle de udpegede valgte ved 2011-valget var valgbare. Tabel 7. Folke- og vælgertal ved folketingsvalgene i Folketal Vælgertal 1. jan jan jan feb nov sep Vækst i pct Pct. af folketal antal Hele landet ,5 1,4 74,0 73,5 73,1 Hovedstaden ,4 2,4 73,1 72,2 70,9 Københavns Storkreds ,6 3,8 74,6 73,1 70,8 Københavns Omegns Storkreds ,1 1,4 71,7 71,0 69,7 Nordsjællands Storkreds ,6 1,7 72,0 71,6 71,8 Bornholms Storkreds ,6-2,2 76,7 77,2 78,3 Sjælland-Syddanmark ,8 0,5 74,4 74,1 74,2 Sjællands Storkreds ,2 0,3 74,9 74,5 74,8 Fyns Storkreds ,8 0,9 75,1 74,7 74,9 Sydjyllands Storkreds ,3 0,5 73,5 73,2 73,1 Midtjylland-Nordjylland ,0 1,6 74,3 74,0 73,9 Østjyllands Storkreds ,5 3,2 74,1 73,5 73,3 Vestjyllands Storkreds ,2 0,7 73,6 73,3 73,2 Nordjyllands Storkreds ,2 0,4 75,2 75,2 75,4 pct. Tabel 8. Opstillingskredsene fordelt efter vælgertallets størrelse ved folketingsvalget i 2011 Opstillingskredse Under Vælgertallets størrelse Hele landet Hovedstaden Københavns Storkreds Københavns Omegns Storkreds Nordsjællands Storkreds Bornholms Storkreds Sjælland-Syddanmark Sjællands Storkreds Fyns Storkreds Sydjyllands Storkreds Midtjylland-Nordjylland Østjyllands Storkreds Vestjyllands Storkreds Nordjyllands Storkreds

21 Folketingsvalget den 15. september Tabel 9. Afstemningsområderne fordelt efter vælgertallets størrelse ved folketingsvalget i 2011 Under 0,5 Afstemningsområder 0,5-0,9 1,0-1,9 2,0-2,9 3,0-3,9 4,0-4,9 Vælgertallets størrelse (i 1.000) 5,0-5,9 6,0-6,9 7,0-7,9 8,0-8,9 9,0-9,9 10,0-11,9 12,0-13,9 14,0-15,9 16,0-17,9 18,0-20,9 Hele landet Hovedstaden Københavns Storkreds Københavns Omegns Storkreds Nordsjællands Storkreds Bornholms Storkreds Sjælland-Syddanmark Sjællands Storkreds Fyns Storkreds Sydjyllands Storkreds Midtjylland-Nordjylland Østjyllands Storkreds Vestjyllands Storkreds Nordjyllands Storkreds Valgdeltagelsen Afgivne stemmer i procent af vælgertallet Ved valget den 15. september 2011 stemte af i alt vælgere, og valgdeltagelsen i hele landet blev således 87,7 pct. mod 86,6 ved valget i I hele landet steg valgdeltagelsen således med 1,1 procentpoint, og for Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland var stigningen henholdsvis 1,2, 1,1 og 1,2, jf. tabel 10. Valgdeltagelse Pct. 15. sep nov feb nov mar sep dec maj sep jan dec okt feb jan dec sep jan nov sep nov maj sep apr sep okt okt mar apr okt nov apr dec apr sep jul apr apr Tabel 11 giver en oversigt over valgdeltagelsen i de enkelte storkredse ved 2011-valget sammenholdt med 2007-valget, samt valgene i 2005, 2001 og 1998, idet kredsene er ordnet i rækkefølge efter stemmeprocentens størrelse ved valget den 15. september Stemmeprocenterne varierer ved 2011-valget inden for intervallet 85,3-90,1 mod ved 2007-valget intervallet 84,8-89,0. Ved 2011-valget ligger Nordsjællands Storkreds højest ligesom ved 2007-valget. Ved begge valg ligger Bornholms Storkreds lavest. Alle storkredse har stigning i valgdeltagelsen - størst for Københavns Storkreds med 1,7 og mindst for Bornholms Storkreds med 0,3 procentpoint.

22 20 - Folketingsvalget den 15. september 2011 Stemmeprocenterne for opstillingskredsene er anført i tabel 63, og det ses, at variationerne ligger mellem 81,4 for Utterslevkredsen i Københavns Storkreds og 92,5 for Rudersdalkredsen i Nordsjællands Storkreds. Ved 2007-valget havde Utterslevkredsen i Københavns Storkreds også lavest valgdeltagelse med 79,8 pct., mens Egedalkredsen i Nordsjællands Storkreds lå højest med 91,6 pct. Tabelafdelingens tabel 70 og tabel 71 anfører stemmeprocenterne for de enkelte kommuner, og i tabel 13 er ud fra denne grundtabel meddelt en oversigt over kommunernes fordeling efter stemmeprocentens størrelse. Det største antal kommuner havde en stemmeprocent på 88 (87,50-88,49), nemlig 24 eller 24,5 pct. af de 98 kommuner. 40 kommuner eller 40,8 pct. havde lavere stemmeprocent, mens 34 eller 34,7 pct. havde højere. Tabel 12 viser for og 2007-valget kommunen med højest henholdsvis lavest stemmeprocent i hele landet, de tre landsdele og de ti storkredse. Af landets kommuner havde ved 2011-valget Allerød i Nordsjællands Storkreds den højeste stemmeprocent med 93,31 og Lolland i Sjællands Storkreds den laveste med 84,23 pct. I alt 14 af de 18 kommuner i storkredsene (ekskl. Bornholms Kommune, der udgør en selvstændig storkreds) er gengangere i forhold til 2007-valget Brevstemmernes andel Ifølge valglovens 53 har vælgere, der er forhindret i at møde op på afstemningsstedet på valgdagen, adgang til at afgive brevstemme på ethvert folkeregister her i landet. Efter 54 kan vælgere, der er indlagt på sygehus, samt vælgere der bor eller opholder sig i visse boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen, herunder i pleje- og ældreboliger, afgive brevstemme på sygehuset/boformen/boligen. Vælgere indsat i kriminalforsorgens anstalter eller arresthusene kan brevstemme der. Vælgere kan brevstemme i deres hjem, når de på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde frem på afstemningsstedet; anmodning skal i så fald indgives til kommunen senest kl. 18 tolv dage før valgdagen. Hvis 12.-dagen før valgdagen er en lørdag eller søndag, forlænges fristen til førstkommende mandag. Vælgere med bopæl på afsides liggende øer, der ikke udgør et afstemningsområde, kan brevstemme på øen (f.eks. Christiansø). Efter 58 kan søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart og personer ansat på danske havanlæg brevstemme på det pågældende skib eller havanlæg. Vælgere, der opholder sig uden for landets grænser, kan brevstemme på en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation (ambassade eller konsulat) eller hos en stemmemodtager udpeget af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Vælgere, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, kan brevstemme på et derværende folkeregister eller hos en stemmemodtager udpeget af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Vælgere, der brevstemmer her i landet i henhold til 53-54, kan stemme de sidste tre uger før valget, dog senest næstsidste søgnedag forud. På Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart samt på danske havanlæg uden for dansk område kan der brevstemmes fra 3 måneder før valgdagen. Søfolk og deres medsejlende ægtefæller på danske skibe i udenrigsfart kan dog brevstemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for det førstkommende folketingsvalg. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgdagen. 60 giver regler om brevstemmematerialet, stemmeseddel, konvolut, følgebrev og yderkuvert. Økonomi- og Indenrigsministeriet tilvejebringer brevstemmematerialet.