Folkeoplysnings- og Idrætspolitik. - RENT LIV og masser af aktivitet
|
|
- Leif Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Folkeoplysnings- og Idrætspolitik - RENT LIV og masser af aktivitet
2 Indhold Forord... s. 1 Den Folkeoplysende voksenundervisning... s. 3 Det Idebetonede frivillige børne og ungdomsarbejde... s. 5 Idrætten... s. 7 Idrætsforeningerne... s. 9 Idrætsfaciliteterne... s. 11 De frivillige i idrætten... s. 13 Sundhed og forebyggelse... s. 14 Aktiviteter for særlige grupper... s. 16 Elite, events og branding... s. 18
3 Forord Med en Folkeoplysnings og Idrætspolitik vil Skive Kommune skabe gode rammer for udfoldelse i, og udvikling af det gode liv i foreningerne. Politikken lægger op til engagement og deltagelse, og vi vil fremme kvaliteten i tilbuddene, for at få flest muligt til at deltage aktivt på aftenskolerne og i foreningerne. Bæredygtighed skal tænkes ind i driften af de kommunale faciliteter. Vi vil styrke folkesundheden ved at gøre en indsats for, at alle borgere får lyst til og mulighed for at være aktive gennem hele livet. De kommende år venter der store udfordringer. Voksenundervisningen kan spille en aktiv rolle, når det drejer sig om at give mennesker mod på at uddanne sig, og give store grupper af borgere almen udvikling og uddannelse. Nogle går til russisk på aftenskole, andre går til gymnastik i idrætsforeningen. Andre løber en tur, mødes i fotoklubben eller tager til foredrag og debatmøder. Børnene spiller fodbold, går til rollespil og spejder, og de ældre traver en tur eller tager et slag petanque. Skive Kommunes folkeoplysnings- og idrætspolitik tager udgangspunkt i de folkeoplysende aktiviteters egenværdi. Den mangfoldighed af aktiviteter, der kan få økonomisk støtte via folkeoplysningsloven, er kendetegnet af fællesskab, medbestemmelse og demokrati. Vi deltager, fordi det er sjovt og udviklende. Udgangspunktet er glæden ved aktiviteten, bevægelse, leg, fællesskab, oplysning og selvudvikling. En gruppe mennesker mødes med en fælles interesse, som de sammen udvikler over tid. Her igennem styrker de deres evne og lyst til at tage ansvar for deres eget liv, og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. Netop det, at deltagerne gennem dialog og fællesskab skærper evnen til at blande sig aktivt i samfundslivet, gør foreningslivet og voksenundervisningen til en grundsten i vores demokrati. En del af Folkeoplysnings- og idrætspolitikken vil være rettet mod at underbygge samspillet mellem Skive Kommunes øvrige politikker, bl.a. den sammenhængende børnepolitik, integrationspolitikken, handicappolitikken og sundhedspolitikken. Flemming Eskildsen, Borgmester Poul Erik Christensen, Formand for Kultur og Fritidsudvalg S. 1
4 Folkeoplysnings og Idrætspolitikken skal i samspil med kommunens øvrige politikker, bidrage til at understøtte og udvikle kommunen i de kommende år. Skive kommunes indsats på Folkeoplysnings og idrætsområdet tager afsæt i de eksisterende politiske og budgetmæssige forudsætninger. Politikken vil rumme konkrete handlingsplaner, som vil bidrage til at indfri indsatsområderne. Der vil ske løbende evaluering og justeringer. Skive kommune har iht. 35 stk. 2 nedsat et folkeoplysningsudvalg. Til nye foreninger og selvorganiserede grupper er der en start- og udviklingspulje. Vi har valgt 9 temaer, som vi tror er de vigtigste for at imødekomme borgernes forventninger. For hvert tema er der formuleret nogle målsætninger og angivet nogle indsatsområder. 1. Borgerne 2. Folkeoplysende voksenundervisning 3. Idébetonede frivillige børne og ungdomsarbejde 4. Idrætsforeningerne 5. Idrætsfaciliteterne 6. De frivillige i idrætten 7. Sundhed og forebyggelse 8. Aktiviteter for særlige grupper 9. Elite, events og branding S. 2
5 Folkeoplysende voksenundervisning Den folkeoplysende voksenundervisning er en kulturbærende og demokratifremmende institution, og udgør hermed et forum for demokratiforståelse og aktivt medborgerskab. Kerneopgaven er at give mennesker redskaber til at begå sig i den tid og det samfund, vi lever i. Aftenskolen er et værdifuldt tilbud for mange mennesker i alle aldersgrupper, der kommer af lyst og interesse og ikke af tvang - herved tager deltagerne ansvar for både de faglige og de sociale aspekter af undervisningen. Aftenskolen anno 2011 har et meget bredt og alsidigt kursusudbud, og har fjernet sig langt fra tidligere tiders opfattelse af, at aftenskolekurser var ensbetydende med kurser i at flette peddigrør o. lign. Der fokuseres i dag i langt højere grad på, at opnå viden indenfor mange forskellige områder, hvad enten det gælder EDB, personlig udvikling, demokrati spørgsmål, sprog eller sundhedsfremmende tiltag. Samtalen er en helt central del af undervisningen på de fleste aftenskolehold, hvorved demokratiet styrkes. Unge mennesker lærer demokratiske færdigheder som f.eks. samarbejdsevne og konfliktløsning. Ældre medborgere holder sig i gang både fagligt og socialt og forbliver dermed aktive og demokratiske medborgere til langt op i seniorlivet. Aftenskoledeltagerne møder andre typer mennesker i aftenskolen, end de ellers gør i deres hverdag. I aftenskolen er der en forbilledlig rummelighed, idet man i meget stor udstrækning tager hensyn til hinanden, det øger tilliden på tværs af sociale skel, og fremmer sammenhængskraften i lokalsamfundet og medvirker hermed til aktivt medborgerskab. 10% af den samlede tilskudsramme til aftenskolerne bruges på debatskabende aktiviteter bl.a. foredrag, som i høj grad medvirker til at højne viden og indsigt i samfundsforhold. Vi lever i et samfund, der hele tiden er i bevægelse, og det er derfor vigtigt, at vi løbende sikrer borgerne ny og aktuel viden. S. 3
6 Folkeoplysende voksenundervisning Skive kommunes mål er: At synliggøre, styrke og udvikle den lokale folkeoplysende voksenundervisning. At medvirke til, at der udbydes et varieret tilbud om folkeoplysende voksenundervisning til gavn for alle kommunens borgere, og med en kvalitet, der er værd at betale for. At sikre deltagerne i aftenskolerne tidssvarende og gode faciliteter. Fakta: Antal aftenskoler: 7. Antal deltagere årligt i aftenskolerne: Ca Undervisningstimer årligt: Over deltager på landsplan årligt i folkeoplysende voksenundervisning. Målene kan nås ved: At yde råd og vejledning til aftenskolerne. At bidrage til nytænkning af den folkeoplysende voksenundervisnings rolle i samfundet, herunder udvikling af nye og relevante tilbud, rettet mod borgere med specielle behov. At støtte den folkeoplysende voksenundervisnings alternative tilbud til frivillig opkvalificering, samt de varierede tilbud til indsats på sundhedsområdet. Fortsat at yde supplerende tilskud til undervisning på små hold. Til instrumentalundervisning og til hensyntagende undervisning hvor kursisterne har et handicap i relation til det konkrete kursus. S. 4
7 Idébetonet børne og ungdomsarbejde Skive Kommune værdsætter det idébetonede frivillige børne- og ungdomsarbejde. Det idébetonede frivillige børne og ungdomsarbejde består af forskellige foreninger, som bl.a. omfatter kulturelle, handicap-, kirkelige politiske og spejderorganisationer. Samlet set er kerneværdierne deltagelse, dialog, frivillighed og indflydelse. Ved aktivt at tage del i fællesskabet, styrkes de medmenneskelige egenskaber ved, gennem kammeratligt samvær med andre børn og unge, at lytte til, og have respekt for andres ideer og meninger. Hovedformålet med det idébetonede frivillige børne- og ungdomsarbejde er at bidrage til udviklingen af unge mennesker i at realisere deres fulde fysiske, intellektuelle, sociale og åndelige muligheder og guide dem til selvstændighed, demokratisk livsholdning og mellemfolkelig forståelse. Spejderne i Skive har lange og stolte traditioner bag sig. Der er for tiden ca. 800 medlemmer i Skive Kommune, men potentiale for at flere kan blive spejder. Spejderne tilbyder aktiviteter der giver naturforståelse, friluftsaktiviteter og mange andre sociale oplevelser, der knytter bånd mellem mennesker. Skive kommune har et godt samarbejde med Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd. Skive Kommune ønsker at fortsætte og udvikle det tætte samarbejde. Gennem anerkendt lederuddannelse på forskellige niveauer, gives de unge og voksne et værktøj til, dels at virke i det øvrige samfund, men også at være en del af lederflokken. Der sikres frivillige mulighed for, at fastholde målsætninger og værne om de traditioner der i dag kendetegner det idébetonede arbejde. Særligt kendetegnende for spejderne er deres natur- og miljøforståelse. Naturen er spejdernes læreplads, hvor aktiviteter og færdigheder udøves og fællesskaber dannes. Nogle spejderhytter og spejderlokaler ligger nær naturområder, mens andre har længere vej til naturen. Det er derfor vigtigt, at der er faciliteter i naturen, som alle spejdere i Skive Kommune har adgang til og kan benytte sig af. Der er behov for lejrpladser med shelters og bålpladser i Skive Kommune. Dette kan indtænkes ved planlægning af by og land. Foreninger, institutioner og skoler kan også drage nytte af læring om natur, miljø og det sociale fællesskab, der opstår ved friluftsaktiviteter. Det kan være fordelagtigt for andre at låne spejdernes faciliteter. Ved lån af spejdernes faciliteter, får man kendskab til og afprøvet spejdernes aktiviteter, og skaber en øget interesse og fokus på spejdere, der i sidste ende kan resultere i flere medlemmer. S. 5
8 Idébetonet børne og ungdomsarbejde Skive kommunes mål er: At udbrede forståelsen for det idébetonede frivillige børne- og ungdomsarbejde. At sikre, at børn og unge overalt i kommunen har et bredt udbud af idébetonet arbejde. At skabe synergieffekt ved at udbygge samarbejde mellem spejderne, foreninger, institutioner og skoler. At det administrative arbejde skal mindskes så lederne kan have fokus på deres primære opgaver, der er at lave aktiviteter for børn og unge. Fakta: Antal grupper: 17. Medlemmer: ca Aktivitetstimer årligt: Over børn og unge var i 2010 med i idébetonede frivilligt børne og ungdomsarbejde i Danmark. Målene kan nås ved: At medvirke til at sikre tidssvarende fysiske rammer og faciliteter. At arbejde for, at samarbejdet mellem organisationerne og kommunen bliver smidigt og overkommeligt for de frivillige ledere. At der indledes et samarbejde om en bedre udnyttelse af faciliteter og rekvisitter. At give optimale muligheder for lederuddannelse. S. 6
9 Idrætten Alle borgerne skal gives mulighed for idræt, leg, motion og oplevelser gennem hele livet. Hovedparten af de borgere, der dyrker idræt/ motion i vores kommune, gør det i en eller flere af de mange idrætsforeninger. Tilsammen kan foreningerne tilbyde en mangfoldighed af idrætsgrene, og give muligheder for at dyrke sport, motion og idræt på alle niveauer og for borgere i alle aldre. Næsten alle børn er på et tidspunkt aktive i en idrætsforening. Men der sker et kraftigt fald i børn og unges motions-, idræts og foreningsdeltagelse efter de er fyldt år. For seniorer og aktive ældre er der stigende behov for motions og idrætstilbud. Gruppen udgør tillige et potentiale som hjælpere ved arrangementer og i de mange frivillige foreninger. De syv mest dyrkede aktiviteter blandt voksne er vandring, jogging, styrketræning, gymnastik, aerobic, svømning og cykelsport. Skive er begunstiget af fantastiske muligheder for at dyrke idræt/motion i naturen bl.a. via stisystemer. Fjorden og den lange kystlinje, de mange havne giver helt unikke muligheder for at dyrke idræt/motion på og ved vandet. De voksne motionerer og dyrker idræt som aldrig før. De gør det både i og udenfor foreningerne. De går i fitnesscentre, eller motionerer i naturen når det passer dem. De kræver i stigende grad fleksibilitet m.h.t. tidspunkter, deltagelse og tilrettelæggelse. S. 7
10 Idrætten Skive kommunes mål er: At prioritere børne og ungeidrætten og fastholde de unge som aktive udøvere. At styrke kommunikations og informationsarbejdet om idræt og motions muligheder. At bakke op om den gode ide og det gode initiativ. At en større andel af befolkningen dyrker idræt og motion regelmæssigt. At udvikle et mangfoldig idræts- og motionstilbud for seniorer. At udvikle eksperimenterende og nytænkende samarbejder og projekter på tværs af offentlige institutioner, foreninger, og private initiativer. At vi sammen med foreningslivet forbedrer og koordinerer udbuddet, kvaliteten og fleksibilitet af motions- og idrætsaktiviteter. Fakta: Indbyggertallet i Skive Kommune er pr. 1. januar % af borgerne bor i landdistrikt og mindre byer. Idrætsforeningerne i Skive Kommune har aktive medlemmer. Målene kan nås ved: Flere idrætstimer i folkeskolen, etablering af en decideret idrætsskole En Idræts SFO ved 1 eller 2 havne. At kommunens hjemmeside formidler den gode historier om idrætslivet mange tilbud til borgerne Ansættelse af en udviklingskonsulent til det folkeoplysende område. Igangsættelse af nye attraktive aktivitets- og bevægelsesmuligheder til kommunens unge og ældre. At udnytte foreningernes kompetencer til at kvalificere kommunale institutioners tilbud inden for fysisk aktivitet. Ferieaktiviteter for børn og unge. At gøre forsøg med øget fleksibilitet i form af udvidet åbningstider, kontingentsstruktur, rammer og regler. S. 8
11 Idrætsforeningerne Den organiserede foreningsidræt rummer væsentlige elementer for aktivt medborgerskab. Foreningsidrætten vedkender sig det sociale og samfundsmæssige ansvar, og kan på visse områder styrke samfundet. F.eks. kan idrætten spille en rolle i forhold til integration af borgerne, aktivering af ældre, og bidrage til en bedre folkesundhed. Men ikke mindst ved, gennem legen, at styrke kammeratskabet og livskvaliteten. Et aktivt fritids og foreningsliv danner fællesskaber på tværs af kultur og sociale tilhørsforhold. De forpligtende fællesskaber, som udspringer af et aktivt foreningsliv, udgør en del af rygraden og sammenhængen i lokalsamfundet. Foreningslivet er en vigtig del af det danske demokrati. Derfor lægges der vægt på, at det frivillige foreningsliv både udvikles og understøttes. Det frivillige foreningsliv står i dag overfor en lang række udfordringer, som går på tværs af foreningslivets traditionelle organisering. Der er behov for fælles løsninger og flere ressourcer til interesseorganisationer med henblik på at skabe synergi og dermed tilstrækkelige ressourcer til en pro-aktiv foreningsudvikling, til gavn for borgerne. Det allerede eksisterende samarbejde mellem Idrætssamvirket, Skive Kommunes forvaltninger og idrættens hovedorganisation skal styrkes og udvikles. Der er mange værdier forbundet med medlemskab i de frivillige foreninger. I disse år er der en lang række udbydere af idræt og motion f.eks. kommunen, fitnessbranchen, projekt og eventmagere, virksomheder, institutioner, boligorganisationer m.fl. Det er en udfordring for de frivillige foreninger. Disse kan imidlertid, i mange tilfælde ved nytænkning, bringes til i samme omfang at imødekomme borgernes ønsker og forventninger. S. 9
12 Idrætsforeningerne Skive kommunes mål er: At borgerne gennem hele livet, skal have mulighed for et aktivt og udviklende forenings- og fritidsliv. At prioritere den kommunale økonomiske støtte til de frivillige foreninger, der har aktiviteter for børn og unge. At foreningslivet udvikles så det bliver i stand til at inspirere og imødekomme borgernes forventninger til fleksibilitet og service. At synliggøre og styrke foreningerne med de mange frivillige ulønnede ledere og instruktører. At sikre at der blandt de mange udbydere sker en koordinering og gerne et samarbejde til gavn for borgerne. At forstærke den lokale borgerinddragelse for at understøtte en helhedsplanlægning omkring fritids- og kulturlivet. Fakta: En undersøgelse foretaget af Idrættens Analyseinstitut ( Idan) viser en stigning i antallet af danskere, der er medlem af en idrætsforening. I Skive Kommune er der ca. 100 foreninger organiseret under Skive Idrætssamvirke. Skive Kommune yder aktivitetsstøtte til foreningsaktiviteter til børn og unge. Målene kan nås ved: At udvikle og tilbyde relevante uddannelses- og kursustilbud til foreningerne. At de administrative procedurer forenkles. At etablere samarbejde med alle relevante aktører. At bruge lokalområdets faciliteter og ressourcer til at skabe et tæt levende samspil på tværs af eksisterende organiseringer. At sikre støtte så udvikling af foreninger og lokalområder kan ske for midler fra forskellige forvaltningsområder. S. 10
13 Idrætsfaciliteterne Gode fysiske rammer er en forudsætning for, at det frivillige foreningsliv kan rekruttere og fastholde medlemmer og ledere samt tilbyde aktiviteter med indhold og kvalitet. Skive Kommune yder tilskud til etablering, renovering og drift af faciliteter. Skive Kommune stiller faciliteter, i form af haller, klublokaler og udeanlæg af god standard til rådighed således, at foreninger, aftenskoler og øvrige aktører på folkeoplysningsområdet har gode betingelser for at tilbyde en bred vifte af fritidsaktiviteter af høj kvalitet. I de kommende år vil der være fokus på modernisering og genopretning af faciliteter. Mange faciliteter lever ikke op til dagens standard med hensyn til f.eks. omklædningsforhold, opholdsrum, tilgængelighed, fleksibilitet og effektiv udnyttelse. En stor del af Skive bys foreningsaktiviteter foregår på skolerne. Ved kommende moderniseringsprojekter på skolerne bør fritidsbrugernes behov medtænkes, og renoveringen bør understøtte de synergimuligheder der er ved en tværgående anvendelse af faciliteterne. For rigtig mange voksne og unge har naturen en stor betydning, når de motionerer. Naturen kan forene idræt og motion med frisk luft og en afstressende atmosfære, der giver mening og indre ro for den enkelte i en hektisk hverdag. Unge boltrer sig også udendørs i mere fleksible, tilgængelige faciliteter og offentlige rum. Skive kommune har et så unikt naturpotentiale, at man kan udvikle og brande kommunens natur som attraktivt idræts-, turist- og sundhedsområde, en forudsætning for DET RENE LIV. Fakta: Danskerne dyrker idræt og motion under åben himmel. 58 % af voksne danskere over 16 år og halvdelen af alle børn mellem 7 og 15 år dyrker en aktivitet, som foregår udendørs: stavgang, løb, vandreture, fodbold, cykling, mountainbike, kano, roning, kajak, sejlsport, surfing, jagt og fiskeri. Aktiviteter, som ikke kræver adgang til traditionelle idrætsfaciliteter. Danskernes motions- og sportsvaner 2007 Idrættens analyseinstitut Der er 18 idrætshaller, heraf 11 selvejende, 7 skolehaller, 2 svømmehaller og 1 friluftsbad. Vi har 6 havne, 1 atletikstadion og ca. 70 fodboldbaner, S. 11
14 Idrætsfaciliteterne Skive kommunes mål er: At der er en god dækning af de almindelige forenings- og idrætsfaciliteter, men også råder over nogle specialfaciliteter til idræt. At foreningsfaciliteterne skal fremstå moderne, imødekommende og veldrevne.. Fortsat at prioritere udvikling af rammer og faciliteter også til den selvorganiserede idræt, så den selvorganiserede og den organiserede idræt supplerer hinanden. At byens rum skal stimulere til fysisk udfoldelse som supplement til eksisterende idrætsfaciliteter. Målene kan nås ved: Igangsætte renoveringer på baggrund af en udarbejdet oversigt over behovene i eksisterende facilitet og udeanlæg. At udarbejde en analyse af lokalesituationen, der synliggør om udnyttelsen af de eksisterende anlæg og faciliteter er optimal. At indrette skolernes udearealer, kommunens parker og grønne områder så, der er muligheder for leg og aktivitet. At etablere multibaner som understøtter gode og let tilgængelige muligheder for kvarterets børn og unge, foreninger og instutitutioner til at benytte byens rum. At de kommende skov- og friluftsplaner kommer til at indeholde mountainbikeruter og ridestier i bynære naturområder, og tilgængeligheden for borgerne gøres bedre ved hjælp af kort og informationsmateriale At udarbejde forslag til modernisering/ etablering af fitness og motionsruter At via internetbaserede bookingsystemer gøre idrætsfaciliteterne mere tilgængelige. At ved nybyggeri og moderniseringer skal faciliteterne indrettes multifunktionelle, så de imødekommer flere behov og formål, og kan fungere som rammen om familiens og lokalområdets fritidsaktiviteter. At stille krav til den arkitektoniske udformning og sætte energi- og miljømæssige høje standarder. At udvikle motionsruter med tilknyttede bevægelses-, motorik- og motionsfaciliteter. S. 12
15 De frivillige i idrætten De frivillige ledere er fundamentet i idrætten. Det er de frivilliges indsats, der skaber gode tilbud til borgerne. De frivillige ledere yder en værdifuld indsats, der er med til at understøtte kommunens arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme, ligesom lederne spiller en vigtig rolle i forhold til integration og det sociale arbejde i lokalområderne. Foreningslivet og frivillighedens vilkår skal prioriteres, når ambitionen om idræt til alle borgere skal implementeres. Det skal være attraktivt at være frivillig leder. Det skal være let at være idrætsleder. Det er vigtig i disse år at iværksætte tiltag så flere frivillige ledere fastholdes i foreningslivet, og unge tiltrækkes til lederarbejdet så mangfoldigheden i lederarbejde udvikles. Skive kommunes mål er: At prioritere en styrkelse af det frivillige arbejde i foreningerne. At få flere især unge til at involvere sig i bestyrelsesarbejdet, påtage sig bestyrelsesposter og ledelsesopgaver. At pleje de frivillige blandt andet ved at give dem de bedste uddannelsesmuligheder og gøre det let at være ledere. At basere samarbejdet med de frivillige ledere ved en forenkling af rutiner og administrative arbejdsgange. Målene kan nås ved: At indføre et fælles rapporterings- og bookingsystem. At holde lederfest, uddeler lederpriser. At skabe gode uddannelses- og udviklingsmuligheder til de frivillige ledere. At arbejde på at etablere Skives Idrætslederakademi. At etablere kurser i samarbejde med ungdomsuddannelserne så de unge opnår specialkompetence i idræt. At der ansættes en opsøgende foreningskonsulent. Fakta I Skive er der ca frivillige ledere og trænere i idrætsforeningerne. Ifølge Socialforskningsinstituttets frivillighedsundersøgelse fra 2004 udgør værdien af det frivillige ulønnede arbejde årligt ca. 35 mia. kr. svarende til ca. 2,5 % af BNP. S. 13
16 Sundhed og forebyggelse Motion skal være sjovt. I Danmark er en af de største motivationsfaktorer for at dyrke motion, at vi har det sjovt og er sammen med andre. Kommunens ansvar for det sundhedsfremmende arbejde kræver nyt grundlag for deltagelse i fritidslivet, men samtidig er det vigtigt at fastholde grundtanken om det forpligtende fællesskab, ansvar og demokratiopdragelse, som kendes i foreningslivet. Idrætten har gode muligheder for at blive en central del af kommunens arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. På sundhedsområdet er der gode muligheder i at betragte adgang til naturen og adgang til bevægelse i byrummet, som en væsentlig del af kommunens generelle sundhedsindsats. I kommuneplanen for indgår temaet Sundhed som et tværgående emne, der skal tænkes ind i alle nye tiltag i kommunen. Fakta: En stigende del af befolkningen dyrker motion. Omvendt er der en betydelig del af befolkningen, som bliver stadig mere inaktiv. Der sker med andre ord en polarisering i en meget aktiv og en meget inaktiv del. 48% af borgerne i Skive kommune dyrker idræt eller får anden regelmæssig motion (gennemsnittet for Region Midtjylland er 53%) Hver 5. borger i Skive Kommune er fysisk inaktiv (personer der højst bevæger sig 0-30 minutter om ugen). 42% af borgerne i Skive Kommune er moderat overvægtige. 18% af borgerne i Skive Kommune er svært overvægtige. Konsekvenserne ved manglende fysisk aktivitet er store, både for det enkelte menneske og for samfundet. Fysisk inaktive har dobbelt så stor risiko for tidlig død end fysisk aktive ( Kilde: Skive kommunes sundhedspolitik S. 14
17 Sundhed og forebyggelse Skive kommunes mål er: At tilføre foreningerne økonomiske ressourcer, hvis de indgår målrettet i projekter om sundhedsfremme og forebyggelse. At samarbejde med frivillige foreninger og øvrige relevante aktører, om tiltag der kan understøtte kommunens borgeres sundhed gennem et aktivt fritidsliv. At samarbejde med de frivillige foreninger om tilbud til borgere, der ikke i dag dyrker motion. At stille de kommunale og selvejende haller gratis til rådighed for skoler, institutioner og foreninger. At tænke bevægelse og motion ind ved nybyggeri og anlæg. Målene kan nås ved: At iværksætte særlige tilbud for idrætsuvante børn og unge (fra inaktiv til aktiv). At etablerer et idræt på tværs tilbud til unge, så de på klippekortbasis kan afprøve forskellige former for aktiviteter. At der etableres et kommunalt netværk med deltagelse af relevante forvaltninger omkring forebyggelse via motionsaktiviteter. At etablere et samarbejde med foreningerne om tilbud til borgere, der ikke i dag dyrker motion herunder særlige motionstilbud for overvægtige. At iværksætte informationskampagne om kommunens cykelmuligheder, med henblik på at skabe flere aktive cyklister. At etablere samarbejde med kommunens sundhedskonsulent, foreninger og idrætshaller. S. 15
18 Aktiviteter for særlige grupper Der er ingen tvivl om, at gode fritidsmuligheder har særlig stor betydning på handicapområdet. Deltagelse i en folkeoplysende aktivitet i samvær med andre giver indhold i dagligdagen, og er for mange en vej til at undgå isolation. Nogle borgere med fysisk eller psykisk handicap kan, i et vist omfang deltage i idrætsforeningernes almindelige aktiviteter. Men de personer har i mange tilfælde behov for hjælpere, vejledere, personer der hjælper dem. De kan også have brug for at dyrke motion/idræt med udgangspunkt i egen institution/hjem. Skive Kommunes handicappolitik fastslår vigtigheden af, at mennesker med handicap får gode muligheder for at deltage i sunde og udviklende fritids- og idrætsaktiviteter. På sports- og fritidsområdet er der allerede tilbud og støttemuligheder til mennesker med handicap. Medborgerskab skaber sammenhængskraft er overskriften på Skive Kommunes integrationspolitik. Foreningslivet har en central rolle i at skabe medborgerskab og sammenhængskraft. I foreningen kan børn, unge og voksne mødes om en fælles aktivitet på tværs af etnicitet og forskelligheder. Alle Skive Kommunes folkeskoler deltager i projekt Skolesport, hvor hver skole i kommunen, som et forsøg, får afsat midler til aktiviteter til ikke idrætsvante børn og unge. Skolesport står sammen med projekt Idrætsmentor også for uddelingen af det grønne kort, der uddeles til børn og unge der ikke er medlemmer af en idrætsklub. Disse unge tilbydes et grønt kort, der giver adgang til gratis at prøve op til 3 forskellige idrætsgrene i 2 måneder. Derudover har kommunen sammen med Integrationsministeriet et integrationsprojekt, hvor formålet er at øge optaget af unge flygtninge og indvandrere i foreningerne, samtidig med at man i foreningerne magter at fastholde nuværende trænere og ledere. S. 16
19 Aktiviteter for særlige grupper Skive kommunes mål er: At bevare og styrke de gode tilbud inden for sports- og fritidsområdet til mennesker med handicap. Der skal være et bredt og varieret udbud, så alle borgere med handicap kan finde folkeoplysende aktiviteter, som er interessante og appellerende. At Kultur og Fritidsudvalget i forbindelse med renovering, modernisering og nyanlæg har fokus på at optimere tilgængeligheden for mennesker med handicap. At give et tilbud til ikke idrætsvante unge. At integrere børn og unge gennem foreningslivet til et sundt og aktivt liv. Målet kan nås ved: At der i forbindelse med renovering, modernisering og nyanlæg er fokus på at optimere tilgængeligheden for mennesker med handicap At yde råd og vejledning til foreninger, som ønsker tilgængelighed til sine aktiviteter eller ønsker at udvikle nye tilbud rettet mod mennesker med handicap. At samarbejde med relevante interessenter og myndigheder, udarbejde en kortlægning af idræts- og bevægelsesmuligheder for mennesker med udviklingshæmninger. At tilbyde et grønt kort via skolesport og ansætte en idrætsmentor. S. 17
20 Elite, events og branding Eliteidrætten har stor betydning for kommunen, da den skaber lokale samlingspunkter, giver identitet og er med til at brande Skive som en aktiv kommune med spændende oplevelsestilbud for borgerne. Store sportsevents giver oplevelser for deltagerne, for lederne og for tilskuerne. I eliteidrætten har konkurrenceelementet stor betydning og kan være et mål i sig selv. Skive Kommune forstår eliteidræt, som at udøverne individuelt eller på hold er kvalificerede deltagere i nationale og internationale idrætsstævner eller ligaer. Eliten omfatter også en talentgruppe, der aspirerer til medaljer og landsholdudtagelser, og dels unge talenter, der har potentiale til at blive eliteidrætsudøvere. Eliteidrætten omfatter både amatører og professionelle udøvere. Kommunen yder ikke direkte tilskud til den professionelle idræt, men er med til at skabe gode vilkår for denne del af idrætten, f.eks. ved at stille attraktive faciliteter til rådighed og ved at understøtte den lokale talentudvikling. I rapporten Eliteidræt i Danmark fra Kulturministeriet 2001 redegøres for de hensyn, som ligger til grund for at det offentlige skal beskæftige sig med eliteidræt. Bl.a. nævnes det, at Eliteidrætten har en samfundsmæssig kulturel betydning: Skaber identitet og fællesskab samt giver oplevelser for deltagere og tilskuere. Der er behov for at sikre en etisk forsvarlig eliteidrætsudøvelse Vi ved at Skive nationalt er anerkendt som et sted, hvor det er attraktivt at placere og opleve store sportsevents. Afviklingen af store sportsevents har stor betydning for Skive på flere fronter, bl.a. ved at skabe lokal omsætning, men også ved at skabe baggrund for eksponering af egnen og tiltrække turister, borgere, studerende og idrætsudøvere, der vil noget med deres idræt. For at Skive kan fastholde og udbygge sin position som god og aktiv eventby på sportens område skal en række forudsætninger være til stede: Et stærkt og mangfoldigt idrætsliv, som udgør den organisatoriske base for afvikling af events. Faciliteter i høj (international) klasse. Tilstrækkelige organisatoriske og økonomiske ressourcer i eliteklubberne. I dansk sammenhæng skal Skive løbende udbygge faciliteter for udvalgte idrætsgrene og dermed styrke positionen på sportseventområdet, bl.a. takket være gode faciliteter på kommunens mangeartede idrætsanlæg. S. 18
21 Elite, events og branding Skive kommunes mål er: At profilere Skive som en attraktiv idrætskommune med nationale og internationale begivenheder på højt niveau. At støtte talentudviklingen, så idrætsudøvere har mulighed for at udøve idræt på højt nationalt og internationalt niveau. At styrke Skive som uddannelses-, kultur- og idrætsby som fundament for udvikling og fastholdelse af et aktivt eliteidrætsmiljø. At udvikle særlige anlæg som fyrtårne, der kan rumme store begivenheder i de idrætter med styrkeposition, herunder Eventhavn. Sammen med udvalgte idrætsforeninger, erhvervslivet m.fl. at øge indsatsen for at tiltrække sportsevents. Målene kan nås ved: At etablere et samarbejde med idrætslivet med henblik på at tiltrække større idrætsbegivenheder til området. At styrke uddannelses- og elitemiljøet ved at tilbyde nutidige bosætningsmuligheder der lever op til unges krav og forventninger. At kommunen i stigende grad anvender eliteidrætten i sin profilering og markedsføring. At tilbyde fællestræning på eliteniveau i udvalgte idrætsgrene At de forskellige aktiviteter og støttemuligheder medvirker til, at eliteklubberne i højere grad kan fastholde og udvikle talenterne. At etablerer eliteidrætsklasse kl på ungdomsuddannelserne. At etablere et samarbejde mellem foreninger og erhvervsliv der har til formål at styrke rammerne og udbygge anlæg omkring talentudviklingen og eliteidrætten. At Skive kommune laver vidensdeling indenfor talentudvikling, elite idræt og sporteventssammen med uddannelsesinstitutionerne. At etablerer øget samarbejde mellem eliteklubbernes talenter, trænere og ledere. At uddannelsesinstitutioner vægter unge i dansk subelite som ønsker gode træningsmiljøer samtidig med uddannelse. S. 19
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereIdræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereFRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE
FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE 2019-21 VISION AKTIVE FÆLLESSKABER GENNEM HELE LIVET GØRE BORGERNE TIL MEDSKABERE Fritidspolitikken skal udvikles med
Læs mereForslag til. Folkeoplysningspolitik
Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i
Læs mereFritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget
Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereIndholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6
Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere
Læs mereFritidspolitik - udkast til høring
Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereFrivillighedspolitik Politik for frivilligt arbejde indenfor kultur- og fritidsområdet i Skive Kommune.
Frivillighedspolitik Politik for frivilligt arbejde indenfor kultur- og fritidsområdet i Skive Kommune www.skive.dk Indhold Side 2: Forord Side 3: Principper for samarbejdet - foreningsliv og frivillighed
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs mereVISION Svendborg Kommune vil:
FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund
Læs mereFritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mere33l. Folkeoplysningspolitik
33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over
Læs mereFORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.
FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,
Læs mereFRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE
FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE 2018-2022 INDHOLDSFORTEGN ELSE Forord 3 Formål 4 Vision 5 Rammer 6 Handicappede 7 Voksenundervisning 8 Foreningsarbejde 9 Rådigheds-
Læs mereFritids- og idrætspolitik 2008
Fritids- og idrætspolitik 2008 Forslag Indledning Fritids- og idrætslivet er under forandring i disse år. Tilslutningen til foreningslivet er stagnerende og befolkningen vælger i stigende grad aktiviteter
Læs mereFolkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Læs mereFRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012
FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Fritidspolitik (Folkeoplysningspolitik) Fritidspolitikken er blevet til gennem en sammenskrivning af den tidligere Folkeoplysningspolitik
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune
Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.
Læs mereIDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012
IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Læs mereEsbjerg Kommunes. Idrætsstrategi
Esbjerg Kommunes Idrætsstrategi Forord August 2015 Idrætsstrategi 2015 2018 tager sit udgangspunkt i Esbjerg Kommunes Vision 2020, som sætter fokus på at støtte kommunens rige foreningsliv og styrke idrætten
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereHolbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik
Holbæk Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold Forord... s. 4 1. Vores vision med folkeoplysningspolitiken. s. 5 2. Borgerne og det folkeoplysende arbejde.. s. 7 3. Rammer... s. 9 4. Udviklingspuljen...
Læs mereIntroduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en
Læs mereForord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.
Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 Forord Alle borgere i Gentofte Kommune skal have mulighed for at leve et aktivt liv med idræt og bevægelse. Det stiller
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereFacilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune
Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Indledning I Hedensted Kommune ønsker vi, at alle har mulighed for at være fysisk aktive og dyrke fælleskabet i de lokale idrætsfaciliteter.
Læs mereFolkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:
Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt
Læs mereKULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik
KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN Horsens Kommunes Idrætspolitik December 2006 Indholdsfortegnelse 1. Mission... 3 2. Vision... 3 3. Målsætninger og indsatsområder... 3 3.1 Breddeidræt:... 3 3.1.1 Målsætning...
Læs mereIdrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013
Forslag til revision af Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslaget er udarbejdet af Bornholms Idrætsråd 20-01-2013 1 Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune Det er Bornholms Regionskommunes
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker
Læs mereFolkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur
Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Folkeoplysningspolitik i Struer Kommune Efter Folkeoplysningslovens 34 vedtager og offentliggør
Læs mereFritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune
Forslag til Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune. I høring i perioden 29. marts 2019 1. maj 2019 Fritid & Fællesskab Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune Fritid &
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2016-2019 Folkeoplysningspolitik 2016-2019 1 Indhold Folkeoplysningspolitik...3 Folkeoplysningsudvalget...3 Indsatsområder 2016-2019...4 Årlige handleplaner...4 Frivillighed og aktivt
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereMålsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...
Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...
Læs mereET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE
ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE Folkeoplysning i Gentofte Kommune 2012 2016 FORORD Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde
Læs mereKultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune
Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,
Læs mereFællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-
Læs mereFMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.
Ny Folkeoplysningspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune Denne tekst er baseret på input fra opstartsmøder i en arbejdsgruppe under Folkeoplysningsudvalget i 2015. Arbejdsgruppen blev sat i bero pga. manglende
Læs mereFritids- og idrætspolitik. Kolding Kommune
Fritids- og idrætspolitik Kolding Kommune 2019 2021 Aktive fællesskaber gennem hele livet Udkast Ver.10. - 08.08.2018 1 FORORD Kolding Kommune ønsker at skabe rammerne for, at alle borgere gennem hele
Læs mereUDKAST. Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune
UDKAST Idrætspolitik for Esbjerg Kommune Forord ikke skrevet endnu. Af udvalgsformanden for Kultur & Fritidsudvalget 2 3 Baggrund Idrættens positive betydning for samfundet er stor. Gennem flere generationer
Læs mereFritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune
Fritid & Fællesskab Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune Fritid & Fællesskab Et aktivt fritidsliv og deltagelse i forpligtende fællesskaber skaber livskvalitet og er en del af fundamentet
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Gældende fra 1. januar 2012 Indhold Indledning 3 Forord 4 Vision og målsætninger 5 Frivillige foreninger og klubber 6 Voksenundervisningen 7 Fysiske rammer 8 Tilskud 9 Brugerindflydelse
Læs mereIndledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4
1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereHandlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik
SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Idémøde Idéer til handleplan, som har til formål at styrke og udvikle de folkeoplysende aktiviteter. Udarbejdet på idémøde den 1. november 2011. Deltagere: Medlemmer fra foreninger og aftenskoler Idéer
Læs mereSlagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo
Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet
Læs mereIdræt og bevægelse til alle
Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe
Læs mereLemvig Kommunes Foreningsportal
Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FORORD TIL GULDBORGSUND KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGS- POLITIK Danmark bliver kaldt foreningernes land. Og vi er overbeviste om, at det folkeoplysende foreningsliv og det fællesskab,
Læs mereIdrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Læs mereIdrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010.
Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010. 5 temaer Borgeren i centrum Frivillige vs. professionelle De frivillige skal støttes i deres initiativer. Der skal være opbakning fra
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereForslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale
Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,
Læs mereViborg Kommune i bevægelse. politik for idræt og motion
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion Godkendt i Byrådet 30. august 2017 Indhold Det gode liv i bevægelse Det gode liv i bevægelse.................................................... 3
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune
Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,
Læs mereHandlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.
Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune
Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og en forudsætning for kommunens udvikling
Læs merePuls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige
Læs mereFORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN
Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere
Læs mereMål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg
Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle
Læs merekøbenhavns kommunes Folkeoplysningspolitik
københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag
Læs mereDragør Kommunes Kultur- og Fritidspolitik Kultur og fritid for det hele menneske
Dragør Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2017-2020 Kultur og fritid for det hele menneske Skole- og Kulturafdelingen, sep. 2017 Indhold Én fælles politik som paraply og pejlemærke...2 Fokusområder...4
Læs mereFolkeoplysningspolitik
2 Folkeoplysningspolitik Indholdsfortegnelse Mangfoldighed, Fællesskab og Medbestemmelse Vision 4 Samspil med øvrige politikområder 4 Afgrænsning i forhold til konkurrerende aktiviteter 5 Målsætning og
Læs merePolitik for Idræts- og Fritidsudvalgets område i Furesø Kommune
Idræts- og Fritidsunderudvalget i Furesø Kommune Politik for Idræts- og Fritidsudvalgets område i Furesø Kommune 1. Furesø Kommunes politik for Idræts- og Fritidsområdet side 2 2. Furesø Kommunes idrætspolitik
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereEt aktivt fritidsliv og stærke fællesskaber
Et aktivt fritidsliv og stærke fællesskaber i hverdagen Fritids- og folkeoplysningspolitik 2019 Forord Noget kort, klogt og klart, der med det samme anerkender den frivillige indsats i fritidslivet og
Læs mereIdrætsstrategi for Halsnæs Kommune
Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat
Læs mereIdræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune
Idræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune Idræts- og fritidspolitikken for Helsingør Kommune er udarbejdet af Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab Grafik: P. Sørensen, Uddannelseshuset Foto:
Læs mereIdræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
Læs mereKultur og fritid for det hele menneske. Kultur- og Fritidspolitik
Kultur og fritid for det hele menneske Kultur- og Fritidspolitik 2017-2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 31. august 2017 Indhold 3 4 5 6 8 10 12 14 Én fælles politik som paraply og pejlemærke Vision:
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereLejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.
Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse
Læs mereKolding Kommune Fritids- og Idrætspolitik
Kolding Kommune Fritids- og Idrætspolitik 2019-21 Vision Aktive fællesskaber gennem hele livet 2 3 Kolding Kommune Senior- og Sundhedsforvaltningen, Fritid og Idræt Fritids- og Idrætspolitik 2019-21 Forord
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Byudvikling NOTAT 21. marts 2019 Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2020-2023 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3.
Læs mereIndhold. Idrætspolitik 4. Del 1 Rammerne for idrætten 7. Del 2 Målet med idrætten 10. Del 3 Mennesket i idrætten 16
Idrætspolitik Indhold Idrætspolitik 4 Del 1 Rammerne for idrætten 7 Del 2 Målet med idrætten 10 Del 3 Mennesket i idrætten 16 3 Idrætspolitik I Sønderborg Kommune satser vi på både breddeidræt og eliteidræt.
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereMål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde
for budget 2019 Serviceområde Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse Herning Kommunes aktuelle politik på idræts- og fritidsområdet blev udarbejdet i 2007 i forbindelse
Læs mere