Det andet råstof. En samling kvartsafslag fra Kærhus ved Allinge, Bornholm. Halv størrelse.
|
|
- Frida Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det andet råstof Flintens betydning i dansk og sydskandinavisk stenalder kan næppe overvurderes. Med den var det muligt at fremstille redskaber af en sådan størrelse og kvalitet, at de egnede sig til udveksling med mere flintfattige egne. Regulær minedrift er påvist i bondestenalderens første og sidste afsnit i Thy, Ålborg-området og ved Södra Sallerup i Skåne, men også i klinterne på Djursland og Stevns må man regne med gravede miner, hvis rester havet i mellemtiden dog har udslettet alle spor af. På den klipperige Nordbornholm skulle Bornholms Museum for nogle år siden undersøge et jordstykke i forbindelse med en skovrejsning på ejendommen Kærhus ved Allinge. Her lå tydeligvis en stenalderboplads, men ud over flint vrimlede stedet med små skinnende kvartsstykker, som viste sig at være tildannet af mennesker. Det er ikke første gang, der er fundet forarbejdet kvarts fra stenalderen på øen, for C.J. Becker fandt kvarts på to fundsteder for ca. 60 år siden, men han omtalte dem aldrig på tryk. Det sker så nu: flinthuggerne havde kolleger. Flere af kvartsstykkerne havde form som små afslag, andre var tydeligvis råemner (blokke), og selv om huggefladerne ikke var så tydelige som på flint, var der ingen tvivl. Men hvad fik de bornholmske flinthuggere til at bruge kvarts? Var det mangel på flint? Kan udnyttelsen af dette særprægede materiale skyldes kontakt til folk fra det østlige Mellemsverige, hvor den bearbejdede kvarts findes på mange stenalderbopladser? Eller kan metoderne til bearbejdning af kvarts være opstået En samling kvartsafslag fra Kærhus ved Allinge, Bornholm. Halv uafhængigt af svenskerne? Mange spørgsmål rejste sig snart. * Fundene fra Kærhus indbyder til et detaljeret studie af kvartsmaterialet, som ud fra flintfundene må være fra stenalderens slutafsnit, dolktiden ( f.kr.). Flere års opsamlinger viser, at bopladsen er domineret af kvartsstykker med 70% mod flintens 30%. Stenalderens bornholmere vidste nok, hvordan man lavede redskaber i begge materialer. Derefter blev en intensiv kvartsjagt indledt. I de følgende år blev der samlet meget flint og kvarts fra både Kærhus og andre lokaliteter, som stammer fra jægerstenalderens Maglemosetid og bondestenalderens dysse- og dolktid. Kvartsafslag har ofte andre former og brudformer end flint, og det kan være ganske vanskeligt at skelne tilbugget kvarts fra naturlige stykker. På Bornholm har der været let adgang til større råemner af kvarts i primære aflejringer, hvilket hænger sammen med granittens dannelseshistorie. Bornholm er dækket af forskellige ældgamle granitdannelser fra jordens urtid, prækambrium omkring millioner år gamle. I denne periode var der intens geologisk aktivitet, hvor sprækker i 10
2 grundfjeldet blev fyldt med kvarts. Disse brud kan i dag ses som kvartsårer i granitten f.eks. i Almindingen, i Ekkodalen og på Hammeren. Ved Stammershalle i Rø (se bladets forside) og i Olsker har de flere meter brede formationer været tilgængelige ved stranden, og denne meget rene og glasklare kvarts er af samme type som fundene fra Kærhus, som ligger nogle få km derfra. Flere steder langs øens nord- og nordøstkyst findes lignende forekomster. Stenalderens kvartshuggere har kunnet bryde kvartsen direkte fra åren, f.eks. på Maglemosebopladsen Loklippen i Almindingen. Brydningen foregår ved, at man tager en større slagsten og slår på åren, hvorved fremkommer firkantede kvartsstykker, som senere forarbejdes til egentlige råemner, blokke. En mindre del er KÆRHUS Område med granit LOKLIPPEN Jægerstenalder Bondestenalder Synlige kvartsårer (eksempler) Granitforekomster og bopladser med kvartsfund. Maglemosepladsen Loklippen i Almindingen med kvartsformation i forgrunden. 11
3 Kvartsklumper. Fra venstre ses stykker fundet i moræneaflejringer, ved stranden og i en kvartsåre. Halv fundet i morænen eller ved stranden. Dette kan man se på overfladen af stykkerne, der afslører, hvor kvartsen er fundet. Kvarts fra stranden er vandrullet, mens stykker fra morænen har afrundede kanter og en mat overflade. Derimod er kvarts fra granitårer mere kantet og har en meget klar overflade. Fundene viser, at der har været rig mulighed for at skaffe og distribuere større mængder af kvarts. Derimod har adgangen til flint været mere besværlig, fordi flinten på Bornholm kun er sekundært aflejret i morænen, i åbrinker eller ved stranden i form af den såkaldte kugleflint, som er ganske små, 4-15 cm store. I bondestenalderen importerede man flintplanker til øen fra f.eks. Stevns, Skåne eller Rügen. Mange af økserne blev siden ophugget og genbrugt til småredskaber. På Kærhus er den bearbejdede flint domineret af importeret senonflint (75%), mens de lokale flinttyper (kugleflint, den prikkede Kristianstadflint samt mat og klar danienflint) kun udgør 25%. De bornholmske flintsmede måtte tilpasse deres huggeteknikker til de muligheder, der var for hånden. At eksperimentere med kvarts var oplagt. Kvartsen på Bornholm har forskellig kvalitet. Den rene kvarts, bjergkrystal, er normalt farveløs og transparent, men blot små mængder af f.eks. titanium, nikkel Kvartstyper på Bornholm. Typerne er (fra venstre) røgkvarts, rosenkvarts, bjerg krystal, fin- og grovkornet mælkekvarts samt mælkekvarts med feldspatinklusioner. 1:2. 12
4 og jern bidrager til at farve den i varianter som lilla ametyst, lyserød rosenkvarts, brun røgkvarts, gul citrin, den grove mælkekvarts og den blå kvarts. Man har navnlig brugt de fint krystalliserede former som bjergkrystal, røg- eller rosenkvarts og sjældnere mælkekvartsen. Dette skyldes sikkert den lette adgang til primære årer, hvor man har udvalgt den bedste kvarts. Kvarts har samme hårdhed som flint, men helt andre afspaltningsegenskaber. Den mere krystallinske struktur gør det svært at styre afslagene og at fremstille regulære redskaber. Kvarts har også en tendens til at splintre i mindre stykker. Jo renere kvarts, desto færre brud indtræffer. Bjergkrystal er ren kvarts, hvor der findes større krystaller og næsten ingen brudrevner, hvorfor det er let at afhugge hele afslag eller flækker. Men hvis der er brud i kvartsen, har eksperimenter vist, at man med fordel kan slå langs disse naturlige fine sprækker, hvilket gør det lettere at»styre«afslagene. Men kvartsmaterialet har også visse fordele. Slidsporsanalyser har vist, at kvartsredskaber har en mere holdbar æg end deres modstykker i flint. Det skyldes den mere krystallinske struktur, som gør kvartsen ideel til produktion af små redskaber som skrabere, knive og pilespidser. På Kærhus-bopladsen ligner kvarts- og flintredskaberne hinanden, men dem af kvarts er gerne mindst. Mest almindelige er fint kanttilhuggede (retoucherede) afslag, der har kunnet anvendes som knive. En anden redskabstype er skrabere med høj og grov retouchering. Til tider kan den ene kant have en konkav retouche, hvilket frembringer et»næb«, som kan være brugt som en stikkel dvs. til at arbejde i ben og tak. Lignende redskaber kendes også i flint. Selvom disse kvartsredskaber er retoucherede, har den mest almindelige redskabstype sikkert været almindelige kvartsafslag, Bornholmsk kugleflint. Lidt under halv der kunne bruges til skærende, skrabende og borende funktioner. At slå et komplet afslag i kvarts har været lidt af en bedrift for kvartshuggeren, da afslagene ofte går itu. Eksperimenter viser, at det ofte er under 50% af en samlet produktion, der kan karakteriseres og bestemmes nøjere, hvorimod det i en flintproduktion gælder for over 50%. Dette skyldes dels den kraft, der må lægges i slagene, samt de mange urenheder i kvartsen. De forhistoriske bornholmere har udelukkende benyttet kvarts af høj kvalitet. Den forholdsvis høje fragmenteringsgrad af en kvartstilhugning Afslag af flint og kvarts med fin kanttilhugning. Kærhus, naturlig 13
5 Kvartsredskaber med en konkav indhugning, som danner et næbformet fremspring. Kærhus. Naturlig Nærbillede af det næbformede redskabs fine tilhugning. Fot: Anders Pihl. Kvartsafslag hugget med den hårde direkte eller ambolt-metoden. Dolktidsbopladsen Kærhus. Gengivet i naturlig i forhold til en flintproduktion gør det svært at adskille bearbejdet kvarts fra naturlige frostsprængte kvartsstykker. Tit består cirka 90 % af en systematisk kvartsproduktion af affaldsprodukter: halve afslag, små kvartsskæl og kvadratiske knolde. Man har brugt tre forskellige metoder til at afhugge kvarts, som giver forskellige former på afslag og blokke. Den første metode er en hård direkte teknik, kendt fra flinthugning: man holder på kvartsblokken med den ene hånd, samtidig med at der med den anden slås med en slagsten på kvartsblokken. Den anden metode, amboltmetoden, er en variant af den første: Her holder man blot blokken på en amboltsten med den ene hånd, mens man slår sin slagsten på kanten af kvartsblokken med den anden hånd. Begge metoder danner en slagbule og de samme kendetegn som et almindeligt flintafslag. Det har ikke været muligt for os at adskille afslagene fra de to teknikker, da de er temmelig ens. Til gengæld har det været muligt at adskille både afslag og blokke fra den tredje reduktionsmetode, den topolede metode. Denne metode blev brugt på både kvarts og flint. Ved denne metode har kvartssmeden lagt blokken på en sten. Derefter har han eller hun slået på blokken og produceret nogle lange og forholdsvis rette afslag. De topolede blokke og afslag har ofte en fragmenteret og knust platform eller slagflade i begge ender. Dette træk viser, hvilke kræfter der er lagt i slagene. Da der kun er udført få kvartshugningsforsøg, kan man ikke udelukke, at kvartssmeden også har anvendt traditionelle flinthugningsmetoder, f.eks. ved brug af hjortetak. Fund fra Mellemsverige og Norrland viser, at den topolede huggemetode dominerede i jægerstenalderen, de andre to teknikker derimod i bondestenalderen. Den tilsvarende iagttagelse på Bornholm peger på, at der har været større kontakt mellem 14
6 A Blok af røgkvarts fra Kærhus, hvor der er udført en hård direkte metode. 1:1. De tre kvarthugningsmetoder. A: Hård direkte. B: Ambolt. C: Den topolede metode. Tegn: F. Sieurin-Lönnqvist. Efter C. Lindgren: Människor och kvarts (2004). B C Bornholm og Østsverige i stenalderen, end man hidtil har antaget. Dette ses også ved den parallelle udvikling i stridsøksetid, den grubekeramiske kultur samt dolktidskulturen. Kontakterne går begge veje, fordi man på de østsvenske bopladser har råmaterialer svarende til fundene på Bornholm. På de svenske pladser er det blot den bearbejdede kvarts, der dominerer, mens flintmaterialet er det eksotiske element. De nyerkendte bornholmske kvartsfund er derfor et vigtigt fremskridt i forståelsen af forholdet mellem stenalderfolkene i Østersøområdet. Lasse Sørensen/ Mogens Jensen/Claudio Casati Til venstre ses flint- og kvartsafslag, der er afhugget med den topolede metode. Bemærk afspaltningerne i begge ender af afslagene. Til højre topolede blokke af henholdsvis flint og kvarts. Kærhus, naturlig 15
Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?
Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke
Læs mereFlinte-flække TING STENALDEREN
Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op
Læs mereDJM 2734 Langholm NØ
DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur
Læs mereEn megaøkse fra Tissøs mudderbund
En megaøkse fra Tissøs mudderbund Anders Fischer Fig. 1. Den 50 centimeter lange, økselignende genstand fra Tissø. Dens gyldne patina er opstået ved årtusinders ophold i fugtig jordbund. Foto Jens Olsen,
Læs mereHEM 5009 Toudal, Arnborg Sogn sb.nr
HEM 5009 Toudal, Arnborg Sogn sb.nr. 8030-69 Registrering af fund fra museal rekognoscering På baggrund af registrering af fund i privateje i januar 0 (se tidligere registreringsrapport) gennemførte museumsinspektør
Læs mereJernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.
Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.
Læs mereHBV 1261 Tuesbøl. Museet på Sønderskov. Arkæologisk undersøgelse Bygherrerapport. Det undersøgte og udgravede
HBV 1261 Tuesbøl Arkæologisk undersøgelse 2006 Bygherrerapport Det undersøgte og udgravede område ved udstykningen Søparken. Matr.nr. 1.dl, Tuesbøl By, Brørup sogn, Malt herred, Ribe amt. Museet på Sønderskov
Læs mereJernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film
Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der
Læs mereKværnen i Tejn Stubmølle - og lidt om kværnsten - især på Bornholm.
Kværnen i Tejn Stubmølle - og lidt om kværnsten - især på Bornholm. Løberen af Nexø sandsten Liggeren af kunststen Kværnstenene hængende i luften i kranens kæder under nedtagning i Tejn, marts 2006. Kværnen
Læs merePRIVATSAMLING FRA HOLLØSE GIM REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie Kjartan Langsted, Gilleleje Museum, afholdt maj 2012 et arrangement i
Læs mereStenalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereSIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard
Langsø Journalnummer: SIM 22/2011 Sted: Silkeborg Langsø Sted og SB nr. 16.01.08-11 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/SIM-0006 Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Silkeborg Matr. nr.:171a, 173, 175a og 177
Læs mereKnive og redskaber af flint:
Side 1/8 Knive og redskaber af flint: På et turforløb for nogle unge mennesker, pointerede jeg vigtigheden af at stole på sig selv, i stedet for blot at stole på udstyret. Dette ledte til demonstration
Læs mereArkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog?
Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Arkæologikasse Hvad er flint? Hvorfor er der mørke pletter? Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad laver en arkæolog? Hvad har man brugt
Læs mereBornholm i ældre stenalder
Bornholm i ældre stenalder Status over kulturel udvikling og kontakter A f Cl audio C a sati og L a sse Sør ensen I det følgende vil vi forsøge at opsummere de forskningsresultater, som er opnået i forbindelse
Læs mereEMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing
EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og
Læs mereARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN
ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af
Læs mereKulturhistorisk rapport
Kulturhistorisk rapport SOM 01.170 Gyldenstensvej Thurø sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.14 KUS jr.nr. 2012-7.24.02/SOM-0003, Thurø By matr.nr. 20a Forfatter: Søren Jensen Det undersøgte
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev
Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem
Læs mereS M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:
S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,
Læs merePRIVATSAMLING FRA VILLINGERØD GIM REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard REGISTRERINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie I forbindelse med en mindre byggesag, som ikke blev til en egentlig
Læs merePRIVATSAMLING FRA KOLSBÆK GIM REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard REGISTRERINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie Mus. insp. Liv Appel blev under et møde i Helsinge Arkiv 29/9 2011
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereEn feltbeskrivelse af Galgebakkestenen
En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen i Albertslund. oktober 208 Adam A. Garde De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Hvordan opstod den store sten ved Galgebakken, og hvad
Læs mereCLAUS CHRISTENSEN PRIVATSAMLING GIM 3820
REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Claus Christensen foran Pudsagergård med en af genstandene fra privatsamlingen. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2008 REGISTRERINGSRAPPORT v. cand.
Læs mereSkive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05
Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra
Læs mereLærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver
Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave
Læs merePRIVATSAMLING FRA RAMLØSE SØKROG GIM 4115. REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
PRIVATSAMLING FRA RAMLØSE SØKROG REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie PRIVATSAMLING FRA RAMLØSE SØKROG REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Historiker
Læs merePRIVATSAMLING FRA DRONNINGMØLLE GIM REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie Erik og Annie Andersson, Rørsangervej 13 i Dronningmølle har deltaget
Læs mereKollekolle Den arkæologiske udgravning af husrester fra bondestenalderen
Bygherrerapport Kollekolle Den arkæologiske udgravning af husrester fra bondestenalderen Hørsholm Egns Museum Oktober 2009 J.nr. HØM 394 KUAS J.nr. 2009-7.24.02/HØM-002 1 1. Indledning... 3 2. Baggrund
Læs mereGIM 3846 REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
GIM 3846 REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard BRUNBJERGGÅRD GIM 3846 REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie Arkæologassistent Kjartan Langsted fra
Læs mereLisbjerg etape 1. Rapport over prøvegravning. dec. 04 jan. 05 FHM 4637 Lisbjerg, Lisbjerg Sogn, Vester-Lisbjerg Herred, Århus Amt (sted nr
Lisbjerg etape 1 Rapport over prøvegravning dec. 04 jan. 05 FHM 4637 Lisbjerg, Lisbjerg Sogn, Vester-Lisbjerg Herred, Århus Amt (sted nr. 15.06.04) Areal der er prøvegravet. Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereStatusrapport. Forsvarskommandoens tidligere arealer ved Henriksholm, Vedbæk. Hørsholm Egns Museum. - arkæologisk forundersøgelse.
Statusrapport Forsvarskommandoens tidligere arealer ved Henriksholm, Vedbæk - arkæologisk forundersøgelse Hørsholm Egns Museum September 2011 J.nr. HØM 483 KUAS j.nr. 2011-7.24.02/HØM-0003 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereSmedejern og essesmedning
Smedejern og essesmedning Søren Vadstrup Center for Bygningsbevaring RAADVAD Skadetyper og deres årsager
Læs mereNeandertalere i Danmark?
30.04.2014 Neandertalere i Danmark? - Lillebæltsområdet Ph.d. Trine Kellberg Nielsen Aarhus Universitet farktnielsen@cas.au.dk 1 Lidt om mig og mit arbejde 2 Evolution og tidlig kolonisering ca. 800.000
Læs mereUdgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding
Udgravningsberetning RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding RSM 10.007. Undersøgelsesområdet set fra syd, med igangværende tildækning af søgegrøfter. Foto: Torben Egeberg.
Læs merePRIVATSAMLING FRA TIBBERUP GIM REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie Hørsholm Egns Museum modtog 5/4 2012 en henvendelse fra Berit Posselt,
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b
Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b udført af cand. mag. Marie Brinch for Kort KMS Museets j.nr.: MLF01034 KUAS j.nr.: 2013-7.24.02/MLF-0020 Stednavn: Rødbyvej 6b Stednr: 07.06.10 Sb.nr.:
Læs mereÅr 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs mereKIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN
FORKASTNINGEN KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN Aakirkeby er bygget på en klippeknold af grundfjeld højt i landskabet på den sydlige del af Bornholm med Almindingen, Danmarks tredje største skov, i ryggen. Syd for
Læs mereKulturhistorisk rapport
Kulturhistorisk rapport ARV journalnummer: ARV 160 Sagsbetegnelse: Cykelsti Ølgod, Tarmvej Kulturarvsstyrelsens journalnummer: 16/05245 Udarbejdet af museumsinspektør Torben Egeberg oktober 2016 Oversigtsfoto:
Læs mereKulturhistorisk rapport for udgravning på Balle Nøremark II, Balle sogn
Kulturhistorisk rapport for udgravning på Balle Nøremark II, Balle sogn Journalnummer: SIM 35-2010 Sted: Balle Nørremark II Sted og sb. nummer: 13.03.01- KUAS j.nr.: 20xx-x.xx.xx/SIM-xxxx Matr. nr.: 17a
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mereUdgravning ved Finstrupgård
Udgravning ved Finstrupgård Af Aktiv Gruppen, Jysk Arkæologisk Selskab, Nordjylland Jysk Arkæologisk Selskab, Nordjylland ( JAS) har i en lang årrække haft en aktiv gruppe bestående af medlemmer med særlig
Læs mereVi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas
Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereKulturhistorisk rapport
Kulturhistorisk rapport SOM 468 Bregnegårdshaven Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.13. KUS jr.nr. 2012-7.24.02/SOM-0002, Svendborg matr.nr. 44i Forfatter: Søren Jensen Søgegrøft
Læs mereFig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.
Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet
Læs mereSøbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550
Søbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550 Af Arkitekt MAA Jan Arnt, juni 2005 Fund af gamle lejesten og akselsten er måske rester fra den gamle Sobechis Mølle og nye undersøgelser af de topografiske
Læs mereLitorina, geologisk forening for Køge og omegn
Stenindholdet langs Bøgeskovens strand, Stevns Undersøgt i perioden: efteråret 2008 til foråret 2010 1 Forord I perioden efteråret 2008 til foråret 2010 udførte vi, Litorina, geologisk forening for Køge
Læs mere2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst
2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3
Læs mereLotte Salling og Thomas Balle
Lotte Salling og Thomas Balle Kom, nu skal vi springe i tiden til livet for mange år siden, da aberne rejste sig op og langsomt fik menneskekrop. Dengang gik vi nøgne omkring og ejede slet ingenting. Kun
Læs mereRandrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder
1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning
Læs mere4. - 5. september 2004
4. - 5. september 2004 Nakskov Fjorddage museum - Kunsthåndværkermarked - Udstillinger - Røgede sild Kanaljesejlads - Ture på Nakskov Fjord Gratis sildebord - Musik og sang Familieaktiviteter - samt meget
Læs mereValg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:
Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig
Læs mereDen grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)
Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været
Læs mereOversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje
Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred
Læs mereKampvognskørsel og skjulte fortidsminder et kig over skulderen på en flinthuggende hyrde Af Jens G. Lauridsen
Kampvognskørsel og skjulte fortidsminder et kig over skulderen på en flinthuggende hyrde Af Jens G. Lauridsen I foråret 2009 blev Museet for Varde By og Omegn kontaktet af Gert Ravn, der havde været ude
Læs mereTrekantede grave i Bohuslän
Trekantede grave i Bohuslän Bohuslän er i dag et svensk landskab nord for Göteborg. Navnet Bohus hed oprindeligt Bagrhus, der med tiden ændrede sig til Baahus. Det er ikke mange gravhøje formet som en
Læs mereMarinarkæologisk forundersøgelse Kalundborg Ny Vesthavn. MAJ j.nr. 2506
Marinarkæologisk forundersøgelse Kalundborg Ny Vesthavn Dykkerundersøgelse MAJ j.nr. 2506 Jørgen Dencker Marinarkæologisk forundersøgelse Kalundborg Ny Vesthavn Dykkerundersøgelse MAJ j.nr. 2506 Jørgen
Læs mereBornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie
Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer
Læs mereRegal Raptor 125cc-150cc-250cc-300cc. epoulsem@youseepost.dk
Regal Raptor 125cc-150cc-250cc-300cc epoulsem@youseepost.dk Mig bekendt er alle Regal Raptor baghjul ens, i hvert fald på dem vi kender fra 2005 og indtil 2007, det gælder således DD125-DD150-DD250 luft
Læs mereIndstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ
Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ Moesgård Museum Jesper Frederiksen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 6 4 Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ
Læs mereStørrelsen på printede billeder
Størrelsen på printede billeder Udskriftsstørrelse i forhold til antal pixels og dpi 72 dpi 100 dpi 200 dpi 300 dpi 600 dpi 9 13 cm 255 369 354 512 709 1024 1063 1535 2126 3071 10 15 cm 284 425 394 591
Læs mereGuide skrevet af Nicolai Hiorth
Forfatter Gnomen Dato Man Okt 10, 2005 3:15 pm Læst 4472 Beskrivelse Nåh? ok nu vil du være ridder (Pladerustnings fordel) Kategori Rustninger Type Udstyrs Guide Guide skrevet af Nicolai Hiorth Pladerustning,
Læs mereF-dag - 0.c på naturhistorisk museum
Februar F-dag - 0.c på naturhistorisk museum På årets første fordybelsesdag skulle 0.c på Naturhistorisk museum. Vi startede dagen med at snakke og lave opgaver om danske og afrikanske dyr. Vi arbejdede
Læs mereOBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn
OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport
Læs mereEtiketten findes sort og gul størrelse 57 mm x 34 mm patenteret i Danmark, Sverige, Frankrig og England. trykt ca. 1868
Ole Christian Green og Actie Tændstikfabriken Godthaab De med markerede etiketter er gengivet fra Kjeld Kronwall katalog over danske tændstiketiketter, med tilladelse fra Kjeld Kronwall De med ^ markerede
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereMuseum Sydøstdanmark
Museum Sydøstdanmark KNV 00244 Åmarken 4 KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0027 Matrikelnummer 13k Jersie by Jersie Sogn, Tune Herred, Tidl. København Amt. Stednummer 020503-36 Fig. 1. Undersøgelsesområde
Læs mereDen store tyv og nogle andre
Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,
Læs mereKulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing
Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Foto: Rendegraveren rømmer jord af Museets j.nr.: MLF00286 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/MLF-0005 Stednavn:
Læs mereMORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG
MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til
Læs mere3M fiberrondelsortiment. Gå i gang! Mere end gennemsnitlige fiberrondeller
3M fiberrondelsortiment Gå i gang! Mere end gennemsnitlige fiberrondeller En enestående kombination af ydelse og udbytte! Bedst i deres klasse - fiberrondeller fra 3M I 2009 satte 3M en ny standard for
Læs mereRapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen
Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen I starten af 2009 blev en forbedret onlineversion af DOFbasen taget i brug. Der optræder nu følgende
Læs mereStenalderen. Jægerstenalderen
Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden
Læs mereOverskud fra aftensmad
Overskud fra aftensmad Her til aften fik vi ingefær kylling, stegt i mild soja med fuldkornspasta og gomasio. Dertil fik vi Sojabønner, broccoli, asparges, og rosenkål i wok. Mens jeg tilbereder aftensmåltidet
Læs merePRIVATSAMLING FRA ANNISSE GIM REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie Arne Christensen, Bakkevej 6 i Annisse gav feb. 2012 Gribskov Arkiv besked
Læs mereVandrefestival tur i Naturpark Åmosen
Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen Lørdag den 25. aug. 2012, var vi ca. 20 mennesker der startede en vandretur fra Maglemosevej i Stenlille. (Nederst til højre på kortet). Vejret var skiftevis overskyet,
Læs mereArkæologisk forundersøgelse, Vitsø Nor Kabel, November 2007
Rapport LMR journ. nr. 14880 lokalitet: Vitsø kabel sogn/farvand: Søby herred: Ærø amt: Svendborg stednr.-sb: 090705-45 marint nr.: dato for undersøgelsen: 19-27/11 2007 Arkæologisk forundersøgelse, Vitsø
Læs mereRegistrering af privatsamling, Odderholm, Søborg Sø GIM 3665 indkommet via Hørsholm Egnsmuseum. Af Søren Skriver Tillisch, mag.art.
Registrering af privatsamling, Odderholm, Søborg Sø GIM 3665 indkommet via Hørsholm Egnsmuseum Af Søren Skriver Tillisch, mag.art. 1 Indholdsfortegnelse 2 Abstract 2 Indledning 3 Beskrivelse 3 Baggrund
Læs mereKulturhistorisk rapport overvågningen af gravningen forud for opførelsen Kartoffelcentral ved Skovnæs MLF00655 Skovnæs
Kulturhistorisk rapport overvågningen af gravningen forud for opførelsen Kartoffelcentral ved Skovnæs MLF00655 Skovnæs Udført af cand. mag. Bjørnar Måge for Museum Lolland-Falster Oktober 2012 Fig. 1:
Læs mereFig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord
Simulation af χ 2 - fordeling John Andersen Introduktion En dag kastede jeg 60 terninger Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord For at danne mig et billede af hyppighederne flyttede jeg rundt
Læs mereBygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I
Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør
Læs mereSTENNEDLÆGNINGSFRÆSERE
DAIRON STENNEDLÆGNINGSFRÆSERE Stony RD 100/130 RD 150/180/200 INSTRUKTIONSBOG Importør: Lyngager 5-11 2605 Brøndby Tlf. 4326 6611 Fax 4326 6626 www.hafog.dk FORORD: Vi ønsker dem tillykke med Deres nye
Læs mereNESA Kabelnedlægning Arkæologisk overvågning GIM 3532
NESA Kabelnedlægning 2004 Arkæologisk overvågning GIM 3532 af stud. mag. Kjartan Langsted Billede fra kabelnedlægningen Forfattet af Kjartan Langsted for Gilleleje Museum Vesterbrogade 56 3250 Gilleleje
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.
Læs mereBesigtigelsesnotat. Besigtigelse d. 8. december 2006 af nyfunden sten med skåltegn ved Knivkær Strand, nær Frølunde
Besigtigelsesnotat SVM 01056 Knivkær Strand 040319-, Tårnborg Sogn Sorø d. 11/12 2006 Besigtigelse d. 8. december 2006 af nyfunden sten med skåltegn ved Knivkær Strand, nær Frølunde Indhold Årsag og sagshistorie:...2
Læs mereANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-
76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions
Læs mereHistorien bag Hulbjerg
Historien bag Hulbjerg Om bondestenalderen og Hulbjerg jættestue på Langeland Historiefaget. Skrevet direkte til eleverne. v/ Pia Sigmund Her kigger vi ind i historien, Hårfagers stemme. Hvis I allerede
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3
Læs mereHvad kan man finde af fossiler på stranden ved Aarhus?
Hvad kan man finde af fossiler på stranden ved Aarhus? Blokkene med fossiler i denne første lille artikel kommer fra stranden ved Aarhus og stammer fra tidsperioderne Kambrium, Ordovicium og Silur. BLOKKE
Læs mereJægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi?
Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage, fiske
Læs mereNÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse
ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereInformation. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk
Frederikssund Naturpleje På skrænterne er Due-skabiose og Knoldet Mjødurt ved at blive udkonkurreret af buske som Slåen og Rynket Rose. Gennem en veltilrettelagt naturpleje, hvor dominerende arter holdes
Læs mereHusk tilmelding til stationslederen i god tid
Vejledning i fremstilling af parrekasetter til parrestationerne Parringsfamilier til parringsstationerne For at opnå et godt resultat på parringsstationerne er det vigtigt, at klargøringen af parrekassetten
Læs mereNye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.
Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem
Læs mere