Arccon A/S har i brev af 10. februar 2011 på vegne af Bornholms Regionskommune ansøgt om tilladelse til etablering af ny dækmole i Svaneke Havn.

Transkript

1 Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4 Tejn 3770 Allinge Dato: Dokumentnr. 11/ Sagsbehandler: Natalya Møller Direkte tlf.nr.: Deres reference: Tilladelse til etablering af ny dækmole i Svaneke Havn Arccon A/S har i brev af 10. februar 2011 på vegne af Bornholms Regionskommune ansøgt om tilladelse til etablering af ny dækmole i Svaneke Havn. Der er indsendt nye oplysninger den 12. og 18. april Projektbeskrivelse Der er oprindeligt ansøgt om dækmole med en samlet længde på ca. 90 m, som er udført med 2 føringsknæk hhv. ca. 19 m og 46 m fra molehovedet. Molehovedets placering over vandlinjen ligger lige nord for den nuværende ledelinje (297 ). Kronekoten er +1,8. Efter fremkomst af nye pejlinger i marts 2011 blev der på et møde med Søfartsstyrelsen og Farvandsvæsenet den 8. april opnået enighed om udførelse af de inderste 80 m af dækmolen i den oprindelige linjeføring. Anlægget udføres alene på søterritoriet, bortset fra landtilslutningen. Der anvendes udelukkende rene stenmaterialer, hovedsageligt fra Vang pieren. Kommunen vurderer, at molen visuelt vil falde harmonisk ind i landskabet. Afmærkning og belysning af molen aftales med Farvandsvæsenet. Sejladssikkerhedsmæssige forhold vedrørende etablering af molen kræver yderligere afklaring med Søfartsstyrelsen. Vi henviser i øvrigt til Farvandsvæsenets og Søfartsstyrelsens høringssvar. Oversigtsplan/tegning af molen findes i ansøgningsmaterialet (tegning nr. 300 fremsendt ved af 12. april 2011). Denne tilladelse meddeles således alene til de inderste 80 m af dækmolen. Kystdirektoratets vurdering og afgørelse Dækmolen skal etableres nær Natura 2000 område nr. 213 Randkløve Skår, som omfatter habitatområde nr /8

2 Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare jf. 3, i bekendtgørelse nr. 874 af 2. september 2008 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet. Denne forpligtigelse gælder også, hvor et projekt er placeret udenfor et beskyttet område, men alligevel kan have betydning for områdets udpegningsgrundlag. Der kan endvidere forekomme marsvin i området. Marsvin er listet på habitatdirektivets bilag IV, som betyder, at de er beskyttet, hvor de end forekommer. Kommunen har dog oplyst, at forekomst af marsvin i området er meget sjælden, idet man ikke erindrer observation af marsvin i området i de seneste 5 år. Kommunen har ligeledes oplyst, at de påtænkte arbejder vil være støjsvage, idet der f.eks. ikke sker udsprængning af klipper i nærheden. Stenene til molen skal transporteres med pram, og hovedparten af dem nedsænkes i vandet og placeres enkeltvis. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte offentlige myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke det internationale naturbeskyttelsesområde eller habitatdirektivets bilag IV- arter væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning, jf. 4, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 874 af 2. september På baggrund af udtalelser fra Naturstyrelsen København og Naturstyrelsen Roskilde af 13. april 2011 samt på grundlag af oplysninger modtaget fra kommunen er det Kystdirektoratets vurdering, at projektet ikke vil indebære en forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i området eller medføre forstyrrelser, der har væsentlige konsekvenser for habitatdirektivets bilag IV-arter. Vi har ligeledes taget kommunens oplysninger om, at dækmolen ikke vil påvirke kystvandskvaliteten negativt og at kommunen skønner, at der opnås en forbedring af vandkvaliteten omkring indsejlingen, til efterretning. Der meddeles herved tilladelse til det ansøgte projekt, jf. 7, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 427 af 9. maj 2007 om Kystdirektoratets opgaver og beføjelser m.v. Tilladelsen gives på følgende øvrige vilkår: 1. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller væsentlige ændringer af det godkendte projekt. 2. Tilladelsen eller anlægget kan ikke uden Kystdirektoratets tilladelse overdrages til andre. 3. Ejeren skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand. Hvis anlægget ødelægges og ikke straks repareres, skal alle dele fjernes fuldstændigt, og området skal bringes i en stand så nær de før anlæggets etablering herskende forhold som muligt. Tilladelsen bortfalder, hvis anlægget ikke er genopført senest 1 år efter ødelæggelsen. 2/8

3 4. For arbejdet gælder Farvandsvæsenets vedlagte standardvilkår for opfyldning og udbygning af havneanlæg. Den i standardvilkår nr. 4 nævnte ajourførte plan skal tillige sendes til Kystdirektoratet sammen med færdigmelding af arbejdet. 5. Denne tilladelse fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning, herunder lovgivning administreret af Søfartsstyrelsen, Farvandsvæsenet og Naturstyrelsen. 6. Denne tilladelse erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet. 7. Hvis der observeres marsvin nær byggestedet, skal bortskræmningsudstyr i form af pingere udlægges straks. 8. Der skal gennemføres analyse af dækmolens virkning på bølgeuroen i havnebassinerne. 9. Da denne tilladelse omfatter en udvidelse af havnens søområde, skal der indsendes udkast til et nyt ordensreglement for havnen senest samtidig med anlægsarbejdets afslutning. I ordensreglementet skal angives havnens område, herunder søområde, såvel grafisk i form af kortudsnit, havneplan eller lignende som ved en angivelse af geografiske positioner (WGS84 datum). 10. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 1 år efter datoen for udfærdigelsen. For tilladelsen gælder i øvrigt, at den ikke indeholder en garanti for de foreslåede konstruktioners sikkerhed eller stabilitet. Det tilføjes, at en tilladelse ikke fritager tilladelsens indehaver for det civilretlige ansvar, som måtte kunne gøres gældende som følge af anlæggets etablering, herunder for eventuelle skadelige påvirkninger på andre ejendomme. Det bemærkes endvidere, at en meddelt tilladelse fortabes, såfremt nogen af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Kystdirektoratets vurdering og afgørelse vedrørende VVM Projektet er omfattet af bilag II, pkt. 10. litra e, til Transportministeriets VVM bekendtgørelse nr. 809 af 22. august Kystdirektoratet har derfor gennemført VVM-screening af projektet. På baggrund af beskrivelsen af projektet samt på baggrund af de modtagne høringssvar og egen vurdering af projektets forventede miljømæssige påvirkninger vurderer Kystdirektoratet, at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør gennemføres en miljøvurdering, jf. 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 809 af 22. august Kystdirektoratet har derfor besluttet, at der ikke skal udarbejdes en VVM- redegørelse, jf. 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 809 af 22. august Beslutningen er truffet i henhold til 9 i bekendtgørelse nr. 427 af 9. maj 2007 om Kystdirektoratets opgaver og beføjelser m.v. 3/8

4 Offentliggørelse I henhold til 9 i bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM), offentliggøres Kystdirektoratets afgørelse om, at der ikke skal gennemføres en miljømæssig vurdering i forbindelse med projektet i Bornholms Tidende snarest muligt. Udtalelser fra andre myndigheder Ansøgningen har været forelagt Naturstyrelsen København, Naturstyrelsen Roskilde, Farvandsvæsenet, Vikingeskibsmuseet, Søfartsstyrelsen, og Fiskeriinspektorat Øst, afd. I Rønne til udtalelse. Vikingeskibsmuseet har i af 18. februar 2011 meddelt, at der ikke er bemærkninger til det ansøgte. Ansøger bør dog være opmærksom på museumslovens 29h stk.1, ifølge hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejde straks skal anmeldes til Kulturarvsstyrelsen og arbejdet standses. Fiskeriinspektorat Øst, afd. i Rønne har i brev af 14. marts 2011 meddelt, at fiskerimæssige interesser ikke vil være berørt af projektet. Farvandsvæsenet har i mail af 11. april 2011 meddelt, at på mødet afholdt den 8. april i Søfartsstyrelsen vedrørende havnebyggeri i Svaneke, er det aftalt med projektledelsen, at indsejlingen til Svaneke Havn snarest muligt bliver genopmålt til en standard, som dels kan anvendes som endeligt beslutningsgrundlag for den nye dækmoles og afmærknings placering, dels kan udgøre kildemateriale til en ny havneplan, som skal udgives af Kort- og Matrikelstyrelsen efter at byggeriet er afsluttet. Der blev endvidere aftalt hvilken midlertidig afmærkning, som skal udlægges i byggeperioden. Farvandsvæsenet har herefter intet at indvende imod at etablering af de inderste 80 meter af den nye dækmole påbegyndes. Søfartsstyrelsen har i mail af 8. april 2011 oplyst, at Søfartsstyrelsen sammen med Farvandsvæsenet har holdt møde med projektledelsen om Svaneke Havns ny havnemole. Mødet har afklaret en del forhold om sejladssikkerheden i projektet. Med baggrund i oplysninger fremlagt på mødet og aftale om det videre nødvendige materiale i sagen (validering af dybdedata, forslag til anløbsmetode/rute/afmærkning og udfyldt tjekliste til brug for vurdering af sejladssikkerheden i projektets færdige form), har Søfartsstyrelsen ikke indvendinger mod, at konstruktionen af de første 80 meter af molen påbegyndes. Inden for nogle uger vil der blive afholdt et tilsvarende møde, med gennemgang af sejladssikkerheden i det samlede projekt. Naturstyrelsen København og Naturstyrelsen Roskilde har i brev af 13. april 2011 indsendt fælles bemærkninger til projektet, hvor der bl. a. anføres, at ca. 6 km nord for de dækkende værker af Svaneke Havn findes Natura 2000 område nr. 213 Randkløve Skår, som omfatter habitatområde nr Klinter 4/8

5 eller klipper på kysten er på udpegningsgrundlaget for området. Naturstyrelsen vurderer dog, at projektet ikke påvirker Natura 2000 området. Marsvin, som er på habitatdirektivets bilag IV, kan forekomme i området for anlægsarbejdet. Det bør derfor vurderes, om anlægsarbejdet vil medføre en sådan grad af støj, at marsvin vil kunne påvirkes væsentligt. I så fald vil afværgeforanstaltninger være nødvendige. Med afværgeforanstaltninger tænkes eksempelvis på brug af pingere eller lignende til at bortskræmme marsvin for at sikre, at der ikke sker skade på dyrenes hørelse. Idet projektet er omfattet af bilag II, pkt. 10, litra e, i bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM), bør projektet som minimum screenes for VVM-pligt ud fra kriterierne opført på bilag III. Projektet bør forholde sig til de relevante forhold som den kommende vandplan indeholder, både i forhold til tilladelsen efter kystbeskyttelsesloven og i forhold til en eventuel VVM. Ansøgeren er gjort bekendt med høringssvarets fulde tekst. Kystdirektoratet har den 11. april 2011 ligeledes modtaget fra DHI, hvor der bl. a. er udtalt, at det er DHI s klare forventning, at den planlagte ydermole vil reducere hyppigheden hvormed en given bølgeurosituation vil optræde i havnen. Dette betyder, at det sjældnere vil være nødvendigt at lukke inderhavnen af med port og at både i yderhavnen sjældnere vil skulle bortvises pga. af for voldsom bølgeuro. Den planlagte ydermole vil ydermere reducere bølgebelastningen på de eksisterende anlæg, som dermed alt andet lige får forlænget levetid. Modtagne indsigelser Byforeningen Svanekes Venner har i brev af 9. marts 2011 fremsat ønske om, at Kystdirektoratet afviser at meddele tilladelse til projektet. Det er bl.a. begrundet med, at etablering af ny dækmole, efter foreningens opfattelse, vil være en hån imod det store arbejde, der bliver gjort for at bevare byen som en kulturhistorisk perle på Bornholm. Kommunen har i brev af 17. marts 2011 kommenteret indsigelsen og anført bl. a., at dækmole på Svaneke Havn skal reducere risikoen for større nedbrud af henholdsvis de unikke granitmoler og havneporten. En dækmole vil derudover forbedre besejlings- og liggeforhold så havnens hjemmehørende erhvervsfiskere, ikke skal ligge indespærret bag en lukket havneport, når det i øvrigt er arbejdsvejr på havet Vinteren 2010 gav 2 skader, her kunne det konstateres at opmuringsmørtlen inde i de over hundrede år gamle granitmoler er nedbrudt til grus. Den store ubeskyttede indsejling, der vender mod et frit stræk på mellem kilometer til modstående kyster, kombineret med det dybe vand lige uden for havnen, forårsager, at bølgerne ved pålandsvind står højt, også inde i havnen. 5/8

6 I 1987 var der projekteret et 5-6 gange så stort sprængstensmoleprojekt med en kronehøjde på op til 6 meter, dette projekt kunne der dog ikke skaffes finansiering til. Den nu planlagte dækmole udføres i et materialevalg og i en geometri, der er så diskret som teknisk muligt. En kronehøjde på ca. 2 meter og i ren granit, hvor molehoved i andet materiale er bevidst fravalgt, for at dækmolen kan falde bedst muligt ind i de omkringliggende omgivelser. Eneste alternativ for at undgå større nedbrud er at ommure de gamle moler sten for sten. I brev af 10. april 2011 har foreningen indsendt en yderlig indsigelse, hvor der bl. a. anført, at dækmolen er en helt ny konstruktion, materialevalget ikke er tilpasset omgivelsen og at de tekniske tegninger giver et utilstrækkeligt billede af projektets omfang og betydning for besejlingsforholdene ved havnen. Foreningen påpeger ligeledes, at der ikke er foretaget nogen risikovurdering af ændrede besejlingsforhold. Denne indsigelse er kommenteret i ansøgerens af 12. april 2011, hvor der bl.a. anført, at forkastningsarbejderne er først og fremmest tænkt som beskyttelse af havnen, herunder den eksisterende dækmole fra 1907, der er udført af betonsænkekasser med brosten på siderne og toppen. Ved forrige vinters skade måtte regionskommunen konstatere, at betonen inden i molen ikke længere tilnærmelsesvis har tidligere tiders styrke. For ca. 5 år siden konstaterede man endvidere, at dækmolen var undermineret, og der blev foretaget udbedringsforsøg ved henholdsvis understøbning og udlægning af sten til begrænsning af slitagen ved bunden. Det er derfor, at der i ansøgningen er skrevet, at der er tale om erstatningsarbejder for den eksisterende forkastning på stækningen ud til første knæk. Med hensyn til materialevalg vil der være en farveforskel mellem svanekegranit og de sten, der kommer fra Vang pier samt, hvad man i øvrigt kan supplere med fra de bornholmske stenbrud, der påtænkes anvendt. Imidlertid vil man tilstræbe at der i videst mulig omfang over vandet anvendes granit med et så harmonisk farvevalg som muligt. Det sammenholdes med, at molen udføres så lav og smal, det er teknisk muligt, idet topkoten nu planlægges udført i kote +1,8 som tidligere nævnt. Med hensyn til den tekniske detailudformning er denne fastlagt ud fra den pejling, der er foretaget af Dansk Geoteknik i forbindelse med et meget større sprægstensprojekt i 1987, hvor enhver bekymring for utilstrækkelige dybder i indsejlingen alene må hidrøre Havnelodsen, hvis dybder på ingen måde er identisk med pejlingerne i 1987, som er blevet bekræftet af den nye pejling, der er udført som grundlag for de hos DHI iværksatte bølgeurosundersøgelser. Ud fra sejladssikkerheden har de hjemmehørende fartøjer højeste prioritet, hvilket som bekendt har været drøftet indgående med Søfartsstyrelsen og Farvandsvæsenet, og bortset fra de 2 mindre fiskefartøjer besejles havnen alene af fritidsfartøjer, hvilket også har medført at kommunen for år tilbage har nedlagt den sikrede facilitet i Svaneke. Under mødet med Søfartsstyrelsen og Farvandsvæsenet blev der tilvejebragt en godkendt udformning for de inderste 80 m og en principgodkendelse af hele molen, idet detaljer vedrørende den endelige placering af molens afslutning fastlægges efter aftale med dem på basis af supplerende pejlinger i indsejlingen Bent Hansen har i af 12. april 2011 bl. a. bemærket, at dækmolen vil lede bølger og strøm på tværs af indsejlingen, så det ville blive yderst besværligt at anløbe eller sejle ud af havnen under en storm. Bent Hansen mener ligeledes, at dækmolen bliver bygget ved byens kloakudløb. 6/8

7 Ansøgeren har kommenteret denne , og anført bl.a., at molens landfæste vil blive udført, så udløbet er placeret søværts for molen. Der er i ikke tale om et kloakudløb, men om et overfaldsbygværk, der lejlighedsvis fører spildevand, men i takt med omlægningen til tostrenget afløbssystem vil udløbet føre mindre og mindre spildevand. For det beskyttede vandområde bag molen bliver der tale om en forbedring af vandkvaliteten, når molen anlægges. Bent Hansen har i af 13. april 2011 indsendt ny indsigelse, hvor der bl.a. er foreslået, at effekterne af dækmolen skal afprøves i en model, inden tilladelse gives, og at en eventuel mole bliver bygget af Svaneke granit som falder naturligt ind i miljøet. Klageadgang Vi gør opmærksom på, at dette dokument indeholder afgørelser truffet efter tre forskellige regelsæt, som har forskellige klageregler: 1. Kystdirektoratets tilladelse til anlæg af ny dækmole og/eller de for denne stillede vilkår kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 427 af 9. maj 2007 om Kystdirektoratets opgaver og beføjelser, m.v. 2. Afgørelsen om, at der ikke skal gennemføres en miljømæssig vurdering i forbindelse med projektet, jf. 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM), kan påklages til transportministeren inden for en rimelig tidsfrist. 3. Afgørelse vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og de beskyttede arter og naturtyper truffet efter reglerne i bekendtgørelse nr. 874 af 2. september 2008 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter mv., kan ligeledes påklages til transportministeren, jf. 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 874 af 2. september De kan kun klage over retlige forhold i afgørelsen. Klagefristen er 4 uger. Den beregnes fra den dag, afgørelsen er meddelt til Dem eller til Deres repræsentant. Det gælder for disse tre afgørelser, at klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender den til transportministeren sammen med sagens akter. Med venlig hilsen Natalya Møller Bilag: Farvandsvæsenets standardvilkår 7/8

8 Kopi: Farvandsvæsenet Vikingeskibsmuseet Fiskeriinspektorat Øst, afd. I Rønne Søfartsstyrelsen Naturstyrelsen Naturstyrelsen Roskilde Dansk Ornitologisk Forening Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Fritidshusejernes Landsforening Grundejernes Landsorganisation Byforeningen Svanekes Venner Bent Hansen 8/8