Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 90. årgang Nr. 2 Marts 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 90. årgang Nr. 2 Marts 2014"

Transkript

1 Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 90. årgang Nr. 2 Marts 2014 Unikt samarbejdsprojekt i Randersklyngen Danskerne og sundheden i 2030 Patient empowerment nyt mantra

2 Danish Health Care Journal 90. årgang 2/2014 Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen udgives af Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet. ISSN: Henvendelse om medlemsoptagelse i DSS og om ændringer i medlemsregistrering rettes til: Sekretariatsleder Tove Krarup Tlf: Artikler til TFDS: Se forfattervejledning på Kommende deadlines: Martsudgaven: Apriludgaven: Septemberudgaven: Redaktionsudvalg Afdelingschef, cheflæge Hans Peder Graversen, formand Kvalitet og Data, Region Midtjylland Tlf.: Cheflæge Paul D. Bartels, Faglig leder af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Tlf.: Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Akutafdelingen Viborg, Hospitalsenheden Midt Tlf.: Vicedirektør Peter Mandrup Jensen Nordsjællands Hospital regionh.dk Adm. direktør Jens-Otto Skovgard Jeppesen Specialhospitalet FILADELFIA Tlf.: Direktør Vagn Nielsen, Sundhedsstyrelsen Tlf.: Jan Nielsen Centerchef, Aalborg Sygehus Konsulent John Arne Sørensen Tlf.: Redaktion Afdelingschef, cheflæge Hans Peder Graversen Kvalitet og Data, Region Midtjylland Tlf.: Journalist/redaktionssekretær Beth Werner Indholdsfortegnelse Synspunkt Patienten er vågnet... 3 Af Hans Peder Graversen Sundhedsvæsenet lige nu Et sundhedsvæsen uden knaster... 5 Af Birgit Rostrup Brugerinddragelse i sundhedstjenesteforskning...15 Af Anne Lee og Birgitte Nørgaard Dansk sundhed Af Henrik Bendix og Hans Peder Graversen Ny rolle- og magtfordeling mellem patienter og sundhedsprofessionelle...30 Af Lene Pedersen og Katrine Kirk Generalforsamling DSS torsdag den 8. maj Abonnement: Abonnement på TFDS oprettes på Pris: kr. 500,00 incl. moms for 8 årlige onlineudgaver. Annoncer: Dansk Mediaforsyning ApS Elkjærvej 19, stuen, 8230 Åbyhøj Tlf Layout og produktion: ProGrafisk ApS Tlf Forsidefoto: Praktiserende læge Svend Kier, Randers deltager i et unikt midtjysk samarbejdsprojekt mellem sygehus, kommuner og praksis. Foto: John Bräuner

3 Efteruddannelse s yddansk u nive rsite t En verden af ny viden På Syddansk Universitet har vi et mangfoldigt udbud af masteruddannelser, som giver dig flere kompetencer. Og som øger dine muligheder for at gøre et karrierespring. Du kan blandt andet læse forskningsbaserede masteruddannelser inden for: Offentlig kvalitet og ledelse Public Management Offentlig ledelse INFORMATIONSMØDE Odense Tirsdag d. 18. marts kl på Syddansk Universitet Kontakt os på tlf eller skriv til ForskningsbasE r E t EFt E ruddanne lse

4 Patienten er vågnet og vil nu være medproducent af sit behandlingsforløb Af Hans Peder Graversen, Cheflæge, afdelingschef for Kvalitet og Data, Region Midtjylland Der er tendenser at spore som varsler store forandringer på sundhedsområdet. I fremtiden vil både patientens viden og den sundhedsvidenskabelige evidens indgå i udformningen af de individuelle behandlingsforløb. Flere af de aktuelle begreber, vi nu lærer at kende, skitserer denne reform: Patientinddragelse, patient empowerment, patientstyret behandling og patientinitieret behandlingsindsats. Magtrelationen mellem patient og behandler er ved at forskyde sig og magten deles efter de nye principper. Forvandlingen påkalder sig alle lederes opmærksomhed, og forandringerne skal ledes efter nye mål. Nye mål som allerede er formuleret og dukker op i regionernes sundhedsplaner for Rammen for sundhedsvæsenets samlede indsats er også under forandring. Rammen er i højere grad blevet fælleseje. Der foregår flere fremadrettede projekter, hvor region og kommuner går sammen, for at finde de lavpraktiske og fornuftige løsninger på udfordringen med at levere sammenhængende patientforløb. De to sektorer forsøger at arbejde med behandlingsforløb, uden at det mærkes, hvor økonomien stammer fra. Det er et opgør med den kassetænkning som længe har udgjort en barriere. Projekterne omfatter patientinddragelse og de praktiserende læger deltager også. Erfaringerne fra de mange afprøvede metoder og modeller for smidigt samarbejde på tværs af sektorgrænser kan høstes inden længe. Og de bliver formentlig indarbejdet i de sundhedsaftaler, der snart skal udarbejdes og vedtages politisk. Sundhedsaftaler, som vil skabe den nye norm for samarbejdet. Der er grund til at have store forventninger. De sundhedsprofessionelle skal i den kommende tid forholde sig til udfordringerne og med ledelsernes støtte finde frem til nye arbejdsmetoder, der giver succes med behandlingsforløbene. Borgere og patienter vil evaluere, om der kommer handling efter de mange velmenende ord. Læserne af Tidsskriftet kan denne gang få indblik i de nye tendenser og muligheder. Gå til ledelsesbloggen på DSSnet 4 TFDS SYNSPUNKT

5 Et sundhedsvæsen uden knaster Regionshospitalet Randers, fire kommuner og praksis er kommet langt ved at kigge på forudsætninger i stedet for modsætninger Birgit Rostrup, journalist Det er ikke første gang, sundhedssektoren forsøger at arbejde på tværs, men det er første gang, nogen når så langt. Randersklyngen vækker opsigt med et stort samarbejdsprojekt. Patienterne står øverst, når jeg beskriver hierarkiet i sundhedsvæsenet. Jeg betragter dem som en slags bestyrelse, der har kastet nogle penge ind i vores sundhedsvæsen. De har så givet mig lov til at bestyre nogle af deres midler, hvis de nu skulle gå hen og blive syge. Derfor skal jeg selvfølgelig være ydmyg overfor opgaven. Udmeldingen lyder indlysende og usædvanlig på samme tid. Den kommer fra Marianne Jensen, sygeplejefaglig direktør på Regionshospitalet Randers og en af nøglepersonerne i Randersklyngen, der har indledt et unikt samarbejdsprojekt mellem sygehus, kommuner og praktiserende læger. Et bedre og mere sammenhængende patientforløb er det allervigtigste i vores sundhedsvæsen, siger Marianne Jensen. For hende må det ikke være et spørgsmål om»dem«og»os«hverken mellem patienter og behandlere eller mellem de forskellige»kasser«i sundhedsvæsenet. Med Randersklyngen tror jeg, at vi har fået opbygget en positiv relation. Det giver mere tillid og tryghed og dermed mulighed for at gøre det rigtige, når vi begynder at se hinandens forudsætninger i stedet for hinandens modsætninger,«siger den sygeplejefaglige direktør på Regionshospitalet Randers. Randersklyngen indledte for to år siden et samarbejdsprojekt mellem Regionshospitalet Randers, de fire kommuner, Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov og de praktiserende læger. 150 ledere fra de forskellige instanser har deltaget med ideer og faglige diskussioner i det tværgående projekt, som også hedder»sundhedsstrategisk ledelse i det nære sundhedsvæsen«. Sundhedsvæsenet skal give mening Der er netop udgivet en rapport»sundhedsvæsen uden knaster«, der opsummerer forløbet og målene i projektet: Sundhedsvæsenet skal udføres der, hvor det giver mest mening. SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

6 Der skal være åbenhed mellem de forskellige sektorer. Sundhedsopgaverne skal ikke nødvendigvis organiseres og løses på samme måde, som det sker nu. Kassetænkningen skal væk. Kommunen, sygehuset og de praktiserende læger skal hver især tænke i helheder og hvad der er bedst for borgeren også når der går noget fra dem selv. Tre overordnede spor har været afsættet i det ambitiøse projekt. Det hele begyndte med, at parterne formulerede en fælles vision og strategi. En slags skolebænk samlede lederne, så de lærte hinanden at kende. Laboratorierne var næste fase. Her blev de nye samarbejdsformer udviklet og afprøvet i fem praksisnære laboratorier. Tredje spor er den del, hvor lederne fra de forskellige sektorer mødes på tværs af sektorer og faglighed. Målgruppen er ledelsen på sygehuset og i kommunerne samt de praktiserende læger. Udgangspunktet for skolebænken er en meget bred gruppe. Deltagerne fik sat ansigt på hinanden og lærte at kende hinandens forudsætninger. Det vanskelige i den proces var at få sammensat et forløb, hvor det faglige indhold matcher alle deltagere, der havde vidt forskellige erfaringer og uddannelse indenfor ledelse. Efterfølgende evaluering viste alligevel, at projektet blev en succes. Især var laboratoriedelen en vinder. Her arbejdede gruppen med at udvikle nye modeller og redskaber i en intensiv proces, som højst måtte vare 30 dage, før den»udkom«med en prototype. Konkret har der været fokus på borgere med KOL, ældre i hjemmesygepleje, sårpatienter, børn med inkontinens og borgere med akut hoftebrud. Resultaterne, der kom ud af laboratorierne, er blandt andet tilbud om IV-behandling i eget hjem, en fælles model for tidlig opsporing af begyndende sygdom (TOBS), ensartet uddannelse af sårsygeplejersker, et sammenhængende forløb for børn med inkontinens og et pakkeforløb på tværs af sektorerne for borgere med akut hoftebrud. Det fælles sprog Siden juni 2013 har deltagerne udfyldt et TOBS-skema i hjemmeplejen og på plejecentrene. Den tidlige opsporing af begyndende sygdomme skal opdage en forværring i borgerens tilstand ved at måle puls, temperatur, åndedræt og blodtryk. Tallene tælles sammen til en fælles TOBSscore i et system, der arbejdes på at få udbredt til hele Randersklyngen. Det fælles sprog er vigtigt. De praktiserende læger eller sygehuset får en rigtig god pakke fra hjemmesygeplejersken, når hun ringer ind med tallene, fordi de er lavet ud fra objektive værdier. Nu har vi en fælles standard, siger Sine Møller Sørensen, fuldmægtig i Sekretariatet Social og Sundhed i Favrskov Kommune og projektleder i Randersklyngen. Regionshospitalet har flere gange efterlyst en lettere adgang til basisoplysninger fra hjemmesygeplejen. Det er lavpraktisk og måske kun en lille ting, men det er vigtigt, at vi får et fælles sprog ud fra TOBS-skemaet og at der for eksempel kun er ét direkte telefonnummer til hjemmesygeplejen i stedet for syv 6 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

7 Marianne Jensen, sygeplejefaglig direktør på Regionshospitalet Randers, insisterer på, at det skal være patienterne, der binder lederne i sundhedsvæsnets forskellige sektorer sammen: I Randersklyngen er der kommet en hjertelighed og god tone mellem lederne. Og det skal der også til, før man kan arbejde sammen om at gøre det bedste for patienten uden at tænke på, hvad der lige er bedst for»min kasse«. Foto: John Bräuner, Regionshospitalet Randers SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

8 Sine Møller Sørensen, fuldmægtig i Sekretariatet Social og Sundhed i Favrskov Kommune og projektleder i Randersklyngen: Det kræver først og fremmest mod at gennemføre et sundhedsvæsen uden knaster. Alle sektorer skal tænke i helheder. Det giver kun mening, hvis første og sidste led er med. Foto: John Bräuner, Regionshospitalet Randers 8 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

9 numre. Det arbejder vi meget på, siger Sine Møller Sørensen. Hun er stolt over Randersklyngens arbejde og resultater, men hun lægger heller ikke skjul på, at der skal hårdt arbejde, engagement og vilje til. Vi bruger meget krudt på den her tredeling, for vi har forskellige kulturer, økonomier og ledelsesstrukturer i kommunerne, sygehusene og hos de praktiserende læger. Et patientforløb er først en succes, når det er fulgt helt til dørs. Det lyder simpelt og selvfølgeligt, men det er svært at få til at fungere i praksis. Men vi insisterede på at finde det, vi var enige om og ikke det, der skilte os ad. Vi har jo alle tre parter en gensidig afhængighed. Et patientforløb lykkes ikke, hvis der ikke er en ordentlig udskrivning fra sygehuset og hvis indlæggelsen ikke var i orden fra kommunens og den praktiserende læges side, siger Randersklyngens projektleder. Et af hovedbudskaberne til klyngesamarbejdets deltagere er, at de skal tænke åbent og frit og glemme, hvor de kommer fra. Det drejer sig om, hvad der er bedst og lettest for borgeren og for alle i sundhedsvæsnet. Klyngesamarbejdet går ud på at tænke samfundsøkonomisk og så lige lade ens egen kasse blive uden for tankerne et øjeblik. Det kræver mod af alle parter. De risikerer alle at miste noget, siger Sine Møller Sørensen. Rette arbejdsstyrke på rette sted Marianne Jensen, sygeplejefaglig direktør på Regionshospitalet Randers, er en af dem, der risikerer at miste noget, hvis der skal tænkes helt ud af sektorkassen. Jo flere patienter, jo større imperium. Sådan kunne vi godt tænke, men i virkeligheden skal vi holde borgerne raske så længe som muligt. Et brækket ben kunne tidligere betyde indlæggelse i seks dage. I den ideelle verden bør de borgere komme hjem på tredjedagen. Så»mister«vi på sygehuset 900 sengedage om året, og det kan igen betyde, at vi kan undvære tre sygeplejersker, siger Marianne Jensen. Derfor skal der tænkes i ansættelser på tværs af sektorerne i fremtidens sundhedsvæsen. Der vil nemlig blive krævet andre kompetencer i primærsektoren. Her kommer den store ledelsesudfordring, for lederne skal sørge for, at den rette arbejdsstyrke i sundhedsvæsenet er på det rette sted. Og personalet skal vænne sig til at reflektere anderledes. Når en patient får en urinvejsinfektion under indlæggelsen, tænker sygeplejersken normalt:»hov, nu har du fået det. Nu skal jeg sørge for, at du kommer i behandling«. I stedet for skal de til at tænke:»hvad kunne jeg have gjort, så du ikke fik den infektion, siger den sygeplejefaglige direktør. Grænseoverskridende Fremover vil Marianne Jensen og en fuldmægtig fra administrationen onsdag morgen gå en særlig stuegang på en bestemt udvalgt afdeling for at finde ud af, hvorfor 24 udvalgte patienter stadig er indlagt. Folk vil helst hjem, så det er oplagt, at vi prøver at finde ud af, om vi kunne have gjort noget, så de ikke behøver at ligge på hospitalet. SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

10 Et typisk svar kunne være, at 16 er syge, fire er på ventetider til en undersøgelse, og fire har fået komplikationer under indlæggelsen. Jeg kan godt mærke, at onsdagsbesøgene bliver lidt grænseoverskridende for afdelingsledelserne. Jeg ved også, at jeg kan lyde som en skrap harpe, når jeg ikke vil nøjes med at rose de 95 procent af indlæggelserne, der er forløbet fint. De sidste fem procent af patienterne er jo ikke tilfredse, siger den sygeplejefaglige direktør. Hun mærker, at tingene så småt begynder at flytte sig. Det hjælper især, når der efterhånden kan blive målt mere og mere på resultaterne. Det rykker rundt omkring. Specielt i USA er man meget fokuseret på forebyggelse. Jeg tror på et projekt som det her i Randersklyngen. Vi er nemlig kommet tættere på hinanden og har fået forståelse og sympati for hinanden, så vi mere og mere tænker på borgeren og ikke på vores egne forskellige vilkår. De praktiserende læger er også på vej, selvom en gruppe med et liberalt erhverv som deres selvfølgelig kan være en udfordring for at arbejde på tværs i sundhedsvæsnet. De skal jo også til at planlægge bedre. Måske kunne et forebyggende samarbejde med kommunen for eksempel omkring et barn med inkontinens være bedre i første omgang end en indlæggelse. Det er sådan nogle tiltag, der er fremtidens sundhedsvæsen, siger Marianne Jensen. Musketéreden»Spar en milliard.«de kommunale ledere var klar over, at der skulle nytænkes, da Region Midtjylland meldte ud om voldsomme besparelser. Det her bliver svært, tænkte vi. Der skulle nedlægges sengepladser, og vi bliver jo ikke ligefrem præmieret for at tage borgerne hurtigt hjem. Vi var simpelthen nødt til at finde en musketérånd,«siger Peter Mikkelsen, ældrechef i Favrskov Kommune. Lederne indenfor sundhedsvæsenet i de fire kommuner, Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov mødtes med lederne på Regionshospitalet Randers og de praktiserende læger, og de blev enige om at arbejde på tværs i projektet»et sundhedsvæsen uden knaster«. For fem-seks år siden ville ingen af os have troet, at det var muligt. Hvis nogen fra sygehuset eller en praktiserende læge ringer i dag, sidder man og håber, at man kan hjælpe. Tidligere tænkte man:»hvordan holder jeg bedst skindet på egen næse«, siger Peter Mikkelsen. Han kan allerede nu se, at Favrskov og i øvrigt hele samfundet kommer til at spare på færre indlæggelser. 10 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

11 Peter Mikkelsen, ældrechef i Favrskov Kommune, blev for alvor klar over Randersklyngens unikke koncept, da hele styregruppen blev fotograferet under et besøg på Frederiksberg Hospital: Overlægen tog et billede af os, fordi det var første gang, han havde oplevet, at sundhedssektoren var repræsenteret ved både kommune, sygehus og de praktiserende læger. Foto: John Bräuner, Regionshospitalet Randers SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

12 Det er endnu for nyt til at fastslå med sikkerhed, hvad vi sparer. Det vigtigste er, at borgeren får en bedre behandling. Ved at komme tidligt hjem fra sygehuset bliver borgeren hurtigere rask. Det viser undersøgelser, og på den både bliver der også sparet på længere sigt, siger Favrskovs ældrechef. Mere kompetenceudvikling i hjemmesygeplejen er en automatisk del af projektet. Allerede nu gives der IV-behandling i hjemmene. Det havde ikke været naturligt bare for et par år siden. Medarbejderne har taget de nye tider til sig og synes, at det forebyggende arbejde og det fælles sprog har gjort det lettere at kunne handle i god tid og dermed gøre det bedre for borgeren. Selvfølgelig tænker vi også over, hvor meget kommunen kan tage på sig af nye opgaver, men vi skal nok få vores planer udført, siger Lene Jensen, sundhedschef i Randers Kommune. En fælles videnkasse De kommunale ledere synes specielt godt om projektets laboratorier, hvor de nye planer kunne blive afprøvet hurtigt og i virkelighedsnære rammer. Man kunne blive høj af at opleve den store samling af topledere, som alle gik på banen og sagde:»det her, det vil vi på tværs af alle sundhedsvæsenets sektorer«. Alle var så hooked på det. Når lederne er med, så bliver det også tilladt for medarbejderne at tænke ud af deres egen sektor. Der skal bruges noget tid på det, men den investering er givet godt ud, siger Jørgen Andersen, direktør i Syddjurs Kommune. Det er en stor gevinst, at søjlerne mellem de forskellige sundhedssektorer nu er brudt ned til fordel for borgeren. Før sagde vi jo tit:»det her må regionen tage sig af«. Det er banebrydende, at vi nu tager afsæt i fælles metoder. Der er ikke bare tale om gode ord og hensigter. Vi har fået en fælles videnkasse, som rent faktisk medfører en forandring, siger Søs Fuglsang, ældre- og omsorgschef i Norddjurs Kommune. 12 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

13 Op af skyttegraven»et farvand med masser af skær i.«svend Kier, praktiserende læge i Randers og med i Randersklyngens samarbejde, tror ikke, at man kan opnå det helt ideelle team-arbejde på tværs af alle sektorer i sundhedsvæsenet. Men han er overbevist om, at man kan komme langt. I Randersklyngen er vi kommet et godt stykke af vejen. Vi har tillid til hinanden. Vi praktiserende læger vil også gerne have en ensartet aftale. Lægerne udgør et liberalt erhverv, men samarbejdet kan styrkes ved at lave flere lokalaftaler med kommunerne, siger Svend Kier. Svend Kier, praktiserende læge i Randers: Samarbejdsstrukturen i sundhedsvæsnet er kompliceret, men Randersklyngens projekt er effektivt, fordi vi afprøver nye ideer i små, hurtige forsøg i laboratorierne. Vi får på den måde let en fornemmelse af, hvad der virker og ikke virker. Foto: John Bräuner, Regionshospitalet Randers SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

14 Mod bliver ifølge ham den største udfordring for lægerne, kommunerne og sygehusvæsnet. Vi skal turde lade pengene følge borgeren, uanset om det så betyder, at en sektor skal afgive penge til en anden bare det betyder at borgeren får en bedre og mere sammenhængende behandling. De praktiserende læger er også optaget af, hvordan borgeren får den bedste behandling. Forandringer vil altid komme, hvis der er et pres fra borgeren om forandringer. Det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Særligt uddannede sårsygeplejersker kunne være et eksempel på et af fremtidens tiltag. Hun tager et billede af et sår hjemme hos borgeren og sender billedet til mig eller sygehuset for at spørge, hvad behandlingen skal være her. Sådan et tiltag vil være gavnligt for patienten og samfundsøkonomien, for alternativet er, at borgeren skulle have været på sygehus eller til lægen, siger Svend Kier. Han er overbevist om, at de praktiserende læger kommer til at bruge kommunerne mere. Et bedre system uden stive grænser kræver dog, at vi nedbryder hinandens fjendebilleder og kommer op af skyttegraven. De praktiserende læger er nødvendige at have med i et samarbejde på tværs, for vi er gode til at møde borgeren. Vi sidder inde med et overblik og ved, hvor det er bedst at sende borgeren hen. Vi er bredt funderet fra vorter til kræft. Vores svaghed er de komplicerede sygdomstilfælde, men vi er gode til at spotte en mistanke, siger Svend Kier. Brand din virksomhed! En annonce eller virksomhedsprofil i Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen bliver set af beslutningstagere i det danske sundhedsvæsen! Er du/i interesserede i at blive set, så kontakt Dansk Mediaforsyning ApS på telefon TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

15 Brugerinddragelse i sundhedstjenesteforskning nyt selvstændigt punkt på den sundhedspolitiske dagsorden Af Anne Lee og Birgitte Nørgaard Brugerinddragelse er på dagsordenen nationalt og internationalt; det er det i sundhedsvæsenet og det er det i den forskning, der foregår i, og om sundhedsvæsenet. Internationalt har man i regi af en interessegruppe under Health Technology Assessment international 1 gennem flere år arbejdet med brugerinddragelse, primært i relation til udvikling af principper for inddragelse af brugere, samt dokumentation af brugerinddragelse i Medicinske Teknologi Vurderinger (MTV). Især i England er der igennem en årrække og i regi af sundhedsministeriet (National Health Services) og lokale engelske sundhedsmyndigheder taget en række initiativer for at fremme brugerinddragelse i sundhedstjenesteforskning og der er opbygget en del erfaringer på området. På en nyligt afholdt konference fremgik det, at der er gode argumenter og erfaringer med brugerinddragelse i sundhedstjenesteforskning, men også et behov for stadig at udvikle området. Mere og mere brugerinddragelse i forskning Også i Danmark arbejdes der med brugerinddragelse i sundhedstjenesteforskning. Senest er området indskrevet i et oplæg til en samling af Det Strategiske forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation og Højteknologifonden i et nyt råd, og heri hedder det bl.a. at» brugerne skal være i centrum og rådets aktiviteter skal være fleksible og løbende kunne tilpasses brugernes behov «2. Brugerinddragelse i forskning er således blevet et selvstændigt punkt på dagsordenen. Sundhedstjenesteforskning beskæftiger sig med sundhedsvæsenets organisering, aktiviteter og resultater og med samspillet mellem befolkningens behov og sundhedsvæsenets funktioner og ydelser; alt sammen med henblik på forbedret kvalitet, service og ressourceseudnyttelse. Argumenterne for at inddrage brugere i sundhedstjenesteforskning er både demokratiske, etiske og praktiske. SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

16 I et demokratisk samfund er det et grundprincip at mennesker har indflydelse på beslutninger, der berører dem. Et princip, der underbygges etisk og i lovgivningen om menneskerettigheder og som udtrykkes i et slogan»intet om os, uden os«tidligere anvendt af marginaliserede grupper, eksempelvis psykiatriske patienter, og nu af den engelske organisation for brugerinddragelse, INVOLVE. 3 Mennesker, der berøres af forskning har således et demokratisk og etisk begrundet krav om at blive 16 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

17 hørt i forhold til såvel hvilke forskningsfelter, der prioriteres, som i forhold til hvordan forskning udføres. Derudover har brugerne individuelle og kollektive erfaringer og perspektiver og dermed en viden, der er anderledes og som med fordel kan supplere den videnskabelige viden, der traditionelt er styrende for sundhedstjenesteforskning. Men spørgsmål som; hvem er brugerne, hvilken forskning skal de inddrages i og hvordan inddrages de i forskning, trænger sig på. I hvilken forskning og hvordan skal brugerne inddrages I det følgende gives der nogle foreløbige bud på disse spørgemål, foreløbige fordi brugerinddragelse i forskning er under udvikling og der endnu ikke er, og måske aldrig vil blive, endegyldige svar. Brugerne er patienter og pårørende men også ansatte i sundhedsvæsenet. De er alle aktører der, på væsensforskellig vis erfarer, fortolker og handler i forhold til sygdom og sundhedsvæsen. Forhold, der har indflydelse på om og hvordan sundhedsydelser prioriteres, tilrettelægges, anvendes og hvilken effekt, de har. Brugerne er således også alle aktører i forhold til sundhedstjenesteforskning, ved eksempelvis at deltage i konkrete forskningsprojekter, anvende eller modtage behandling, der bygger på forskning, eller ved at de som samfundsborgere er med til at finansiere forskning. For at se perspektiverne i hvilken forskning, brugerne kan inddrages i, hvordan det kan gøres og med hvilket formål, kan det være hensigtsmæssigt at inddele brugerinddragelse i forskning i følgende fire kategorier: Forskning i brugerperspektiver Brugerinddragelse i forskningsprocessen Forskning i inddragelse af brugere i sundhedsvæsnet Forskning i brugerinddragelse i forskning Forskning i brugerperspektiver Forskning i brugerperspektiver foregår gennem udforskning af forventninger, erfaringer og ønsker i forhold til sygdom, behandling og rehabilitering; i forbindelse med udvikling, implementering og evaluering af ny teknologi og sundhedsvæsenets ydelser. Derudover foregår det ved at inddrage selvrapporterede effekter ved vurdering af behandlinger og ydelser, herunder selvvurderet helbredsrelateret livskvalitet (Quality of life), ved at inddrage brugernes præferencer (eksempelvis gennem en undersøgelse af deres betalingsvillighed i form af Discrete Choice Modellering) og, som noget forholdsvis nyt, ved at inddrage patientrapporteret behandlingsbelastning (Patient-reported measures of burden of treatment), der omhandler den arbejdsbyrde der pålægges patienter og pårørende i forbindelse med behandling og egenomsorg. Her er brugerne altså inddraget som informanter. Brugerinddragelse i forskningsprocessen Brugerinddragelse i forskningsprocessen kan ideelt ske gennem inddragelse af brugere i processen fra prioritering af forskningstiltag og tildeling af forskningsmidler over SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

18 selve forskningsprocessen og til formidling og nyttiggørelse af denne. Brugernes involvering i selve forskningsprocessen kan ske på et kontinuum fra at brugere indgår i følgegrupper til at de deltager i selve forskningen eller dele af denne som i: udvikling af fokus for forskning udvikling af de konkrete forskningsspørgsmål innovation/udvikling/testning af sundhedsteknologiske løsninger videns generering/dataindsamling vurdering og tolkning af genereret viden formidling af forskningsbaseret viden Om forfatterne Anne Lee Cand. scient. san., sygeplejerske. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet. Birgitte Nørgaard Ph.d., cand.cur., sygeplejerske. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet. Rollen for brugernes deltagelse i selve forskningsprocessen er således mindre klar og kan i princippet spænde fra at være repræsentant (for sig selv/for en gruppe) til at være et fuldgyldigt og ligeværdigt medlem af forskergruppen. Forskning i brugerinddragelse Forskning i brugerinddragelse omfatter forskning i hvordan og med hvilket udbytte patienter inddrages i egen behandling og beslutninger vedrørende denne, samt i udvikling og kvalitetssikring af sundhedsvæsnet som sådan. Det kan ske via samtaler, patientuddannelse og overholdelse af behandlingsforskrifter og hjemmemonitorering og via deltagelse i brugerpaneler, tilfredshedsundersøgelser m.m. Forskning i brugerinddragelse i forskning Forskning i brugerinddragelse i forskning anlægger et metaperspektiv der omfatter afprøvning og generering af viden i forhold til de tre tidligere kategorier og giver således svar på; hvem og i hvad, hvordan og hvornår brugerinddragelse i sundhedstjenesteforskning 18 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

19 bedst fungerer og med hvilket udbytte. Mens der endnu er sparsom erfaring med især brugerinddragelse i forskningsprocessen i Danmark, tyder erfaringer fra bl.a. England og Holland på, at der er gevinster i form af øget bredde af forskningsområder og relevans af det, der forskes i. Men det ser også ud til, at det ikke er uden udfordringer for såvel brugere som forskere, når brugerne skal indgå som ligeværdige parter i et forskningsteam, herunder såvel praktiske forhold som afklaring og fordeling af roller og forudsætninger for at udfylde disse. Brugerinddragelse ikke et mål i sig selv Hvorom alting er: brugerinddragelse er ikke et mål i sig selv; det er nødvendigt at stille kritiske spørgsmål som: Med hvilket formål inddrages brugerne? Hvem er brugerne og hvilken rolle gives de er de informanter eller repræsentanter (for hvem) er de medforskere, innovationspartnere eller noget helt andet? Er den rolle brugerne gives relevant, for forskningen, for praksis, for policy udvikling, for brugerne? Kan de brugere, der inddrages udfylde rollen, hvilke forudsætninger har de, hvordan kan de nødvendige forudsætninger tilvejebringes? Kan og vil forskerne brugerinddragelse og hvordan sikres det at samarbejdet er muligt, anvendeligt, meningsfyldt og relevant, for brugerne og for forskningen? Hvad er konsekvenserne for det konkrete forskningsprojekt og for forskningen generelt? Disse forhold og hvordan de løses har implikationer for forskningen i forhold til design, teori og metode og i forhold til gennemførbarhed og anvendeligheden af den forskning der laves. I Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning (CAST) på Syddansk Universitet har vi i en årrække og på forskellig vis beskæftiget os med inddragelse af brugerperspektiver i forskning i form af konkrete projekter i sundhedsvæsenet. Det drejer sig om projekter med fokus på innovation, kliniske projekter, kvalitetsudviklingsprojekter og evalueringer, hvor vi har inddraget brugere (sundhedspersonale, patienter og pårørende) i selve udviklingen af projekterne og som informanter eller repræsentanter i projekterne. Det vil vi fortsat gøre men derudover vil vi medvirke til at sætte brugerinddragelse på forskningsdagsorden, for derigennem at medvirke til at skabe, indsamle og udveksle viden om hvordan brugerinddragelse i sundhedstjenesteforskning bedst gøres, også i Danmark. Noter 1 index.php?id= Det strategiske Forskningsråd. Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser FIV Alm.del. Bilag SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

nogle fremtider at forholde sig til

nogle fremtider at forholde sig til nogle fremtider at forholde sig til Af Henrik Bendix og Hans Peder Graversen Den traditionelle forståelse af sundhedsvæsenet er i opbrud. Det skyldes flere ting. De væsentligste er Kommunalreformens nye

Læs mere

Brugerinddragelse i forskning

Brugerinddragelse i forskning Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?

Læs mere

Jeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er

Jeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er Oplæg 12-12-2012. (Dias 1) (med præsentation) Jeg hedder Anne Lee, er uddannet sygeplejerske og sundhedsfaglig kandidat. Jeg er ansat i CAST ved Syddansk Universitet, hvor jeg bl.a. beskæftiger mig med

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Et sammenhængende sundhedsvæsen Et sammenhængende sundhedsvæsen Oplæg på DSR s fagdag om faglig forsvarlighed ved sundhedschef Birgitte Holm Andersen 27. november 2012 Et sammenhængende sundhedsvæsen Hvordan kan et sammenhængende sundhedsvæsen

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Et sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling. Et sammenhængende sundhedsvæsen Civilsamfund Sygehuse Arbejdsmarked Privatklinik Borger/ patient Kommuner Praksissektoren Sundhedshuse De store udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i Randersklyngen

Tværsektorielt samarbejde i Randersklyngen Tværsektorielt samarbejde i Randersklyngen ved Marianne Jensen, Sygeplejefaglig direktør og Peter Mikkelsen, Ældrechef Sundhedskoordinationsudvalget Region Sjælland 1. november 2016 Hvordan startede det?

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse 8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen FOA Bornholm 3 oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere over

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Hovedmål I et tværsektorielt samarbejde om og med patienten at realisere hjemmemonitorering af KOL patienter i stor skala At anvende og bidrage til en national

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

Sundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende.

Sundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende. BORGERINFORMATION Horsens på Forkant med sundhed er et tværsektorielt udviklings- og forskningsprojekt i Horsens Kommune. I projektet er der både fokus på behandlingen af borgeren og på kommunikationen

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland P O L I T I K Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken udtrykker vores fælles holdning til,

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Horsens en vækstkommune kendt for koncerter og FÆNGSLET 87.000 borgere - vokser med 800 pr. år en procentvækst på niveau med Storkøbenhavn og Aarhus Er

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg

Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg Medarbejdernes kommentarer ved RMU til budget 2014 i Region Midtjylland Med udkastet

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Regionalt seminar om etniske minoriteter

Regionalt seminar om etniske minoriteter Regionalt seminar om etniske minoriteter Tirsdag den 8. september 2009 Direktør, speciallæge Peder Jest Odense Universitetshospital Patientprincippet At vi til enhver tid kan tilbyde vores patienter den

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg R A P P O R T Marker denne tekst og indsæt billede her Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Sundhedscenter Vest januar 2014 h j e m m e b e s ø g S i d e 2 I N D H O L D S F O R T

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Sygeplejen i fremtiden?

Sygeplejen i fremtiden? Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens

Læs mere

Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Marlene Würgler, Leder af Enhed for Kvalitet, Danske Regioner Det går jo godt! Eller? Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP) Andel svar: Slet

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge

Læs mere

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret) Vision 8. september 2015 (revideret) Indhold 1. VISION... 3 2. VISIONENS KONTEKST... 3 INDLEDNING... 3 SAMMENHÆNG TIL POLITISKE RAMMER... 3 PROGRAMMETS BAGGRUND, UDFORDRINGER OG BARRIERER... 4 SAMMENHÆNG

Læs mere

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for : Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som

Læs mere

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder

Læs mere

Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver

Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver Tidspunkt: Onsdag, 12. december, 2012-13:30 til 16:00 Sted: Syddansk Universitet, J. B. Winsløvs Vej 19, stuen,

Læs mere

Brugeren som samarbejdspartner

Brugeren som samarbejdspartner Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Hurtig og klar besked via elektronisk

Hurtig og klar besked via elektronisk MedCom 2 Direkte digital kommunikation mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis Hurtig og klar besked via elektronisk korrespondancemeddelelse og receptfornyelse August 2005 / MC-S201 indledning

Læs mere

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Opgavebeskrivelse for samarbejdet Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye

Læs mere

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Hospitalsenheden Horsens Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Barbara Dyrmose, Horsens Kommune Malene S. Jensen, Horsens

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere