Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 90. årgang Nr. 2 Marts 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 90. årgang Nr. 2 Marts 2014"

Transkript

1 Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 90. årgang Nr. 2 Marts 2014 Unikt samarbejdsprojekt i Randersklyngen Danskerne og sundheden i 2030 Patient empowerment nyt mantra

2 Danish Health Care Journal 90. årgang 2/2014 Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen udgives af Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet. ISSN: Henvendelse om medlemsoptagelse i DSS og om ændringer i medlemsregistrering rettes til: Sekretariatsleder Tove Krarup Tlf: Artikler til TFDS: Se forfattervejledning på Kommende deadlines: Martsudgaven: Apriludgaven: Septemberudgaven: Redaktionsudvalg Afdelingschef, cheflæge Hans Peder Graversen, formand Kvalitet og Data, Region Midtjylland Tlf.: Cheflæge Paul D. Bartels, Faglig leder af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Tlf.: Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Akutafdelingen Viborg, Hospitalsenheden Midt Tlf.: Vicedirektør Peter Mandrup Jensen Nordsjællands Hospital regionh.dk Adm. direktør Jens-Otto Skovgard Jeppesen Specialhospitalet FILADELFIA Tlf.: Direktør Vagn Nielsen, Sundhedsstyrelsen Tlf.: Jan Nielsen Centerchef, Aalborg Sygehus Konsulent John Arne Sørensen Tlf.: Redaktion Afdelingschef, cheflæge Hans Peder Graversen Kvalitet og Data, Region Midtjylland Tlf.: Journalist/redaktionssekretær Beth Werner Indholdsfortegnelse Synspunkt Patienten er vågnet... 3 Af Hans Peder Graversen Sundhedsvæsenet lige nu Et sundhedsvæsen uden knaster... 5 Af Birgit Rostrup Brugerinddragelse i sundhedstjenesteforskning...15 Af Anne Lee og Birgitte Nørgaard Dansk sundhed Af Henrik Bendix og Hans Peder Graversen Ny rolle- og magtfordeling mellem patienter og sundhedsprofessionelle...30 Af Lene Pedersen og Katrine Kirk Generalforsamling DSS torsdag den 8. maj Abonnement: Abonnement på TFDS oprettes på Pris: kr. 500,00 incl. moms for 8 årlige onlineudgaver. Annoncer: Dansk Mediaforsyning ApS Elkjærvej 19, stuen, 8230 Åbyhøj Tlf Layout og produktion: ProGrafisk ApS Tlf Forsidefoto: Praktiserende læge Svend Kier, Randers deltager i et unikt midtjysk samarbejdsprojekt mellem sygehus, kommuner og praksis. Foto: John Bräuner

3 Efteruddannelse s yddansk u nive rsite t En verden af ny viden På Syddansk Universitet har vi et mangfoldigt udbud af masteruddannelser, som giver dig flere kompetencer. Og som øger dine muligheder for at gøre et karrierespring. Du kan blandt andet læse forskningsbaserede masteruddannelser inden for: Offentlig kvalitet og ledelse Public Management Offentlig ledelse INFORMATIONSMØDE Odense Tirsdag d. 18. marts kl på Syddansk Universitet Kontakt os på tlf eller skriv til ForskningsbasE r E t EFt E ruddanne lse

4 Patienten er vågnet og vil nu være medproducent af sit behandlingsforløb Af Hans Peder Graversen, Cheflæge, afdelingschef for Kvalitet og Data, Region Midtjylland Der er tendenser at spore som varsler store forandringer på sundhedsområdet. I fremtiden vil både patientens viden og den sundhedsvidenskabelige evidens indgå i udformningen af de individuelle behandlingsforløb. Flere af de aktuelle begreber, vi nu lærer at kende, skitserer denne reform: Patientinddragelse, patient empowerment, patientstyret behandling og patientinitieret behandlingsindsats. Magtrelationen mellem patient og behandler er ved at forskyde sig og magten deles efter de nye principper. Forvandlingen påkalder sig alle lederes opmærksomhed, og forandringerne skal ledes efter nye mål. Nye mål som allerede er formuleret og dukker op i regionernes sundhedsplaner for Rammen for sundhedsvæsenets samlede indsats er også under forandring. Rammen er i højere grad blevet fælleseje. Der foregår flere fremadrettede projekter, hvor region og kommuner går sammen, for at finde de lavpraktiske og fornuftige løsninger på udfordringen med at levere sammenhængende patientforløb. De to sektorer forsøger at arbejde med behandlingsforløb, uden at det mærkes, hvor økonomien stammer fra. Det er et opgør med den kassetænkning som længe har udgjort en barriere. Projekterne omfatter patientinddragelse og de praktiserende læger deltager også. Erfaringerne fra de mange afprøvede metoder og modeller for smidigt samarbejde på tværs af sektorgrænser kan høstes inden længe. Og de bliver formentlig indarbejdet i de sundhedsaftaler, der snart skal udarbejdes og vedtages politisk. Sundhedsaftaler, som vil skabe den nye norm for samarbejdet. Der er grund til at have store forventninger. De sundhedsprofessionelle skal i den kommende tid forholde sig til udfordringerne og med ledelsernes støtte finde frem til nye arbejdsmetoder, der giver succes med behandlingsforløbene. Borgere og patienter vil evaluere, om der kommer handling efter de mange velmenende ord. Læserne af Tidsskriftet kan denne gang få indblik i de nye tendenser og muligheder. Gå til ledelsesbloggen på DSSnet 4 TFDS SYNSPUNKT

5 Et sundhedsvæsen uden knaster Regionshospitalet Randers, fire kommuner og praksis er kommet langt ved at kigge på forudsætninger i stedet for modsætninger Birgit Rostrup, journalist Det er ikke første gang, sundhedssektoren forsøger at arbejde på tværs, men det er første gang, nogen når så langt. Randersklyngen vækker opsigt med et stort samarbejdsprojekt. Patienterne står øverst, når jeg beskriver hierarkiet i sundhedsvæsenet. Jeg betragter dem som en slags bestyrelse, der har kastet nogle penge ind i vores sundhedsvæsen. De har så givet mig lov til at bestyre nogle af deres midler, hvis de nu skulle gå hen og blive syge. Derfor skal jeg selvfølgelig være ydmyg overfor opgaven. Udmeldingen lyder indlysende og usædvanlig på samme tid. Den kommer fra Marianne Jensen, sygeplejefaglig direktør på Regionshospitalet Randers og en af nøglepersonerne i Randersklyngen, der har indledt et unikt samarbejdsprojekt mellem sygehus, kommuner og praktiserende læger. Et bedre og mere sammenhængende patientforløb er det allervigtigste i vores sundhedsvæsen, siger Marianne Jensen. For hende må det ikke være et spørgsmål om»dem«og»os«hverken mellem patienter og behandlere eller mellem de forskellige»kasser«i sundhedsvæsenet. Med Randersklyngen tror jeg, at vi har fået opbygget en positiv relation. Det giver mere tillid og tryghed og dermed mulighed for at gøre det rigtige, når vi begynder at se hinandens forudsætninger i stedet for hinandens modsætninger,«siger den sygeplejefaglige direktør på Regionshospitalet Randers. Randersklyngen indledte for to år siden et samarbejdsprojekt mellem Regionshospitalet Randers, de fire kommuner, Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov og de praktiserende læger. 150 ledere fra de forskellige instanser har deltaget med ideer og faglige diskussioner i det tværgående projekt, som også hedder»sundhedsstrategisk ledelse i det nære sundhedsvæsen«. Sundhedsvæsenet skal give mening Der er netop udgivet en rapport»sundhedsvæsen uden knaster«, der opsummerer forløbet og målene i projektet: Sundhedsvæsenet skal udføres der, hvor det giver mest mening. SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

6 Der skal være åbenhed mellem de forskellige sektorer. Sundhedsopgaverne skal ikke nødvendigvis organiseres og løses på samme måde, som det sker nu. Kassetænkningen skal væk. Kommunen, sygehuset og de praktiserende læger skal hver især tænke i helheder og hvad der er bedst for borgeren også når der går noget fra dem selv. Tre overordnede spor har været afsættet i det ambitiøse projekt. Det hele begyndte med, at parterne formulerede en fælles vision og strategi. En slags skolebænk samlede lederne, så de lærte hinanden at kende. Laboratorierne var næste fase. Her blev de nye samarbejdsformer udviklet og afprøvet i fem praksisnære laboratorier. Tredje spor er den del, hvor lederne fra de forskellige sektorer mødes på tværs af sektorer og faglighed. Målgruppen er ledelsen på sygehuset og i kommunerne samt de praktiserende læger. Udgangspunktet for skolebænken er en meget bred gruppe. Deltagerne fik sat ansigt på hinanden og lærte at kende hinandens forudsætninger. Det vanskelige i den proces var at få sammensat et forløb, hvor det faglige indhold matcher alle deltagere, der havde vidt forskellige erfaringer og uddannelse indenfor ledelse. Efterfølgende evaluering viste alligevel, at projektet blev en succes. Især var laboratoriedelen en vinder. Her arbejdede gruppen med at udvikle nye modeller og redskaber i en intensiv proces, som højst måtte vare 30 dage, før den»udkom«med en prototype. Konkret har der været fokus på borgere med KOL, ældre i hjemmesygepleje, sårpatienter, børn med inkontinens og borgere med akut hoftebrud. Resultaterne, der kom ud af laboratorierne, er blandt andet tilbud om IV-behandling i eget hjem, en fælles model for tidlig opsporing af begyndende sygdom (TOBS), ensartet uddannelse af sårsygeplejersker, et sammenhængende forløb for børn med inkontinens og et pakkeforløb på tværs af sektorerne for borgere med akut hoftebrud. Det fælles sprog Siden juni 2013 har deltagerne udfyldt et TOBS-skema i hjemmeplejen og på plejecentrene. Den tidlige opsporing af begyndende sygdomme skal opdage en forværring i borgerens tilstand ved at måle puls, temperatur, åndedræt og blodtryk. Tallene tælles sammen til en fælles TOBSscore i et system, der arbejdes på at få udbredt til hele Randersklyngen. Det fælles sprog er vigtigt. De praktiserende læger eller sygehuset får en rigtig god pakke fra hjemmesygeplejersken, når hun ringer ind med tallene, fordi de er lavet ud fra objektive værdier. Nu har vi en fælles standard, siger Sine Møller Sørensen, fuldmægtig i Sekretariatet Social og Sundhed i Favrskov Kommune og projektleder i Randersklyngen. Regionshospitalet har flere gange efterlyst en lettere adgang til basisoplysninger fra hjemmesygeplejen. Det er lavpraktisk og måske kun en lille ting, men det er vigtigt, at vi får et fælles sprog ud fra TOBS-skemaet og at der for eksempel kun er ét direkte telefonnummer til hjemmesygeplejen i stedet for syv 6 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

7 Marianne Jensen, sygeplejefaglig direktør på Regionshospitalet Randers, insisterer på, at det skal være patienterne, der binder lederne i sundhedsvæsnets forskellige sektorer sammen: I Randersklyngen er der kommet en hjertelighed og god tone mellem lederne. Og det skal der også til, før man kan arbejde sammen om at gøre det bedste for patienten uden at tænke på, hvad der lige er bedst for»min kasse«. Foto: John Bräuner, Regionshospitalet Randers SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

8 Sine Møller Sørensen, fuldmægtig i Sekretariatet Social og Sundhed i Favrskov Kommune og projektleder i Randersklyngen: Det kræver først og fremmest mod at gennemføre et sundhedsvæsen uden knaster. Alle sektorer skal tænke i helheder. Det giver kun mening, hvis første og sidste led er med. Foto: John Bräuner, Regionshospitalet Randers 8 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

9 numre. Det arbejder vi meget på, siger Sine Møller Sørensen. Hun er stolt over Randersklyngens arbejde og resultater, men hun lægger heller ikke skjul på, at der skal hårdt arbejde, engagement og vilje til. Vi bruger meget krudt på den her tredeling, for vi har forskellige kulturer, økonomier og ledelsesstrukturer i kommunerne, sygehusene og hos de praktiserende læger. Et patientforløb er først en succes, når det er fulgt helt til dørs. Det lyder simpelt og selvfølgeligt, men det er svært at få til at fungere i praksis. Men vi insisterede på at finde det, vi var enige om og ikke det, der skilte os ad. Vi har jo alle tre parter en gensidig afhængighed. Et patientforløb lykkes ikke, hvis der ikke er en ordentlig udskrivning fra sygehuset og hvis indlæggelsen ikke var i orden fra kommunens og den praktiserende læges side, siger Randersklyngens projektleder. Et af hovedbudskaberne til klyngesamarbejdets deltagere er, at de skal tænke åbent og frit og glemme, hvor de kommer fra. Det drejer sig om, hvad der er bedst og lettest for borgeren og for alle i sundhedsvæsnet. Klyngesamarbejdet går ud på at tænke samfundsøkonomisk og så lige lade ens egen kasse blive uden for tankerne et øjeblik. Det kræver mod af alle parter. De risikerer alle at miste noget, siger Sine Møller Sørensen. Rette arbejdsstyrke på rette sted Marianne Jensen, sygeplejefaglig direktør på Regionshospitalet Randers, er en af dem, der risikerer at miste noget, hvis der skal tænkes helt ud af sektorkassen. Jo flere patienter, jo større imperium. Sådan kunne vi godt tænke, men i virkeligheden skal vi holde borgerne raske så længe som muligt. Et brækket ben kunne tidligere betyde indlæggelse i seks dage. I den ideelle verden bør de borgere komme hjem på tredjedagen. Så»mister«vi på sygehuset 900 sengedage om året, og det kan igen betyde, at vi kan undvære tre sygeplejersker, siger Marianne Jensen. Derfor skal der tænkes i ansættelser på tværs af sektorerne i fremtidens sundhedsvæsen. Der vil nemlig blive krævet andre kompetencer i primærsektoren. Her kommer den store ledelsesudfordring, for lederne skal sørge for, at den rette arbejdsstyrke i sundhedsvæsenet er på det rette sted. Og personalet skal vænne sig til at reflektere anderledes. Når en patient får en urinvejsinfektion under indlæggelsen, tænker sygeplejersken normalt:»hov, nu har du fået det. Nu skal jeg sørge for, at du kommer i behandling«. I stedet for skal de til at tænke:»hvad kunne jeg have gjort, så du ikke fik den infektion, siger den sygeplejefaglige direktør. Grænseoverskridende Fremover vil Marianne Jensen og en fuldmægtig fra administrationen onsdag morgen gå en særlig stuegang på en bestemt udvalgt afdeling for at finde ud af, hvorfor 24 udvalgte patienter stadig er indlagt. Folk vil helst hjem, så det er oplagt, at vi prøver at finde ud af, om vi kunne have gjort noget, så de ikke behøver at ligge på hospitalet. SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

10 Et typisk svar kunne være, at 16 er syge, fire er på ventetider til en undersøgelse, og fire har fået komplikationer under indlæggelsen. Jeg kan godt mærke, at onsdagsbesøgene bliver lidt grænseoverskridende for afdelingsledelserne. Jeg ved også, at jeg kan lyde som en skrap harpe, når jeg ikke vil nøjes med at rose de 95 procent af indlæggelserne, der er forløbet fint. De sidste fem procent af patienterne er jo ikke tilfredse, siger den sygeplejefaglige direktør. Hun mærker, at tingene så småt begynder at flytte sig. Det hjælper især, når der efterhånden kan blive målt mere og mere på resultaterne. Det rykker rundt omkring. Specielt i USA er man meget fokuseret på forebyggelse. Jeg tror på et projekt som det her i Randersklyngen. Vi er nemlig kommet tættere på hinanden og har fået forståelse og sympati for hinanden, så vi mere og mere tænker på borgeren og ikke på vores egne forskellige vilkår. De praktiserende læger er også på vej, selvom en gruppe med et liberalt erhverv som deres selvfølgelig kan være en udfordring for at arbejde på tværs i sundhedsvæsnet. De skal jo også til at planlægge bedre. Måske kunne et forebyggende samarbejde med kommunen for eksempel omkring et barn med inkontinens være bedre i første omgang end en indlæggelse. Det er sådan nogle tiltag, der er fremtidens sundhedsvæsen, siger Marianne Jensen. Musketéreden»Spar en milliard.«de kommunale ledere var klar over, at der skulle nytænkes, da Region Midtjylland meldte ud om voldsomme besparelser. Det her bliver svært, tænkte vi. Der skulle nedlægges sengepladser, og vi bliver jo ikke ligefrem præmieret for at tage borgerne hurtigt hjem. Vi var simpelthen nødt til at finde en musketérånd,«siger Peter Mikkelsen, ældrechef i Favrskov Kommune. Lederne indenfor sundhedsvæsenet i de fire kommuner, Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov mødtes med lederne på Regionshospitalet Randers og de praktiserende læger, og de blev enige om at arbejde på tværs i projektet»et sundhedsvæsen uden knaster«. For fem-seks år siden ville ingen af os have troet, at det var muligt. Hvis nogen fra sygehuset eller en praktiserende læge ringer i dag, sidder man og håber, at man kan hjælpe. Tidligere tænkte man:»hvordan holder jeg bedst skindet på egen næse«, siger Peter Mikkelsen. Han kan allerede nu se, at Favrskov og i øvrigt hele samfundet kommer til at spare på færre indlæggelser. 10 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

11 Peter Mikkelsen, ældrechef i Favrskov Kommune, blev for alvor klar over Randersklyngens unikke koncept, da hele styregruppen blev fotograferet under et besøg på Frederiksberg Hospital: Overlægen tog et billede af os, fordi det var første gang, han havde oplevet, at sundhedssektoren var repræsenteret ved både kommune, sygehus og de praktiserende læger. Foto: John Bräuner, Regionshospitalet Randers SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

12 Det er endnu for nyt til at fastslå med sikkerhed, hvad vi sparer. Det vigtigste er, at borgeren får en bedre behandling. Ved at komme tidligt hjem fra sygehuset bliver borgeren hurtigere rask. Det viser undersøgelser, og på den både bliver der også sparet på længere sigt, siger Favrskovs ældrechef. Mere kompetenceudvikling i hjemmesygeplejen er en automatisk del af projektet. Allerede nu gives der IV-behandling i hjemmene. Det havde ikke været naturligt bare for et par år siden. Medarbejderne har taget de nye tider til sig og synes, at det forebyggende arbejde og det fælles sprog har gjort det lettere at kunne handle i god tid og dermed gøre det bedre for borgeren. Selvfølgelig tænker vi også over, hvor meget kommunen kan tage på sig af nye opgaver, men vi skal nok få vores planer udført, siger Lene Jensen, sundhedschef i Randers Kommune. En fælles videnkasse De kommunale ledere synes specielt godt om projektets laboratorier, hvor de nye planer kunne blive afprøvet hurtigt og i virkelighedsnære rammer. Man kunne blive høj af at opleve den store samling af topledere, som alle gik på banen og sagde:»det her, det vil vi på tværs af alle sundhedsvæsenets sektorer«. Alle var så hooked på det. Når lederne er med, så bliver det også tilladt for medarbejderne at tænke ud af deres egen sektor. Der skal bruges noget tid på det, men den investering er givet godt ud, siger Jørgen Andersen, direktør i Syddjurs Kommune. Det er en stor gevinst, at søjlerne mellem de forskellige sundhedssektorer nu er brudt ned til fordel for borgeren. Før sagde vi jo tit:»det her må regionen tage sig af«. Det er banebrydende, at vi nu tager afsæt i fælles metoder. Der er ikke bare tale om gode ord og hensigter. Vi har fået en fælles videnkasse, som rent faktisk medfører en forandring, siger Søs Fuglsang, ældre- og omsorgschef i Norddjurs Kommune. 12 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

13 Op af skyttegraven»et farvand med masser af skær i.«svend Kier, praktiserende læge i Randers og med i Randersklyngens samarbejde, tror ikke, at man kan opnå det helt ideelle team-arbejde på tværs af alle sektorer i sundhedsvæsenet. Men han er overbevist om, at man kan komme langt. I Randersklyngen er vi kommet et godt stykke af vejen. Vi har tillid til hinanden. Vi praktiserende læger vil også gerne have en ensartet aftale. Lægerne udgør et liberalt erhverv, men samarbejdet kan styrkes ved at lave flere lokalaftaler med kommunerne, siger Svend Kier. Svend Kier, praktiserende læge i Randers: Samarbejdsstrukturen i sundhedsvæsnet er kompliceret, men Randersklyngens projekt er effektivt, fordi vi afprøver nye ideer i små, hurtige forsøg i laboratorierne. Vi får på den måde let en fornemmelse af, hvad der virker og ikke virker. Foto: John Bräuner, Regionshospitalet Randers SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

14 Mod bliver ifølge ham den største udfordring for lægerne, kommunerne og sygehusvæsnet. Vi skal turde lade pengene følge borgeren, uanset om det så betyder, at en sektor skal afgive penge til en anden bare det betyder at borgeren får en bedre og mere sammenhængende behandling. De praktiserende læger er også optaget af, hvordan borgeren får den bedste behandling. Forandringer vil altid komme, hvis der er et pres fra borgeren om forandringer. Det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Særligt uddannede sårsygeplejersker kunne være et eksempel på et af fremtidens tiltag. Hun tager et billede af et sår hjemme hos borgeren og sender billedet til mig eller sygehuset for at spørge, hvad behandlingen skal være her. Sådan et tiltag vil være gavnligt for patienten og samfundsøkonomien, for alternativet er, at borgeren skulle have været på sygehus eller til lægen, siger Svend Kier. Han er overbevist om, at de praktiserende læger kommer til at bruge kommunerne mere. Et bedre system uden stive grænser kræver dog, at vi nedbryder hinandens fjendebilleder og kommer op af skyttegraven. De praktiserende læger er nødvendige at have med i et samarbejde på tværs, for vi er gode til at møde borgeren. Vi sidder inde med et overblik og ved, hvor det er bedst at sende borgeren hen. Vi er bredt funderet fra vorter til kræft. Vores svaghed er de komplicerede sygdomstilfælde, men vi er gode til at spotte en mistanke, siger Svend Kier. Brand din virksomhed! En annonce eller virksomhedsprofil i Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen bliver set af beslutningstagere i det danske sundhedsvæsen! Er du/i interesserede i at blive set, så kontakt Dansk Mediaforsyning ApS på telefon TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

15 Brugerinddragelse i sundhedstjenesteforskning nyt selvstændigt punkt på den sundhedspolitiske dagsorden Af Anne Lee og Birgitte Nørgaard Brugerinddragelse er på dagsordenen nationalt og internationalt; det er det i sundhedsvæsenet og det er det i den forskning, der foregår i, og om sundhedsvæsenet. Internationalt har man i regi af en interessegruppe under Health Technology Assessment international 1 gennem flere år arbejdet med brugerinddragelse, primært i relation til udvikling af principper for inddragelse af brugere, samt dokumentation af brugerinddragelse i Medicinske Teknologi Vurderinger (MTV). Især i England er der igennem en årrække og i regi af sundhedsministeriet (National Health Services) og lokale engelske sundhedsmyndigheder taget en række initiativer for at fremme brugerinddragelse i sundhedstjenesteforskning og der er opbygget en del erfaringer på området. På en nyligt afholdt konference fremgik det, at der er gode argumenter og erfaringer med brugerinddragelse i sundhedstjenesteforskning, men også et behov for stadig at udvikle området. Mere og mere brugerinddragelse i forskning Også i Danmark arbejdes der med brugerinddragelse i sundhedstjenesteforskning. Senest er området indskrevet i et oplæg til en samling af Det Strategiske forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation og Højteknologifonden i et nyt råd, og heri hedder det bl.a. at» brugerne skal være i centrum og rådets aktiviteter skal være fleksible og løbende kunne tilpasses brugernes behov «2. Brugerinddragelse i forskning er således blevet et selvstændigt punkt på dagsordenen. Sundhedstjenesteforskning beskæftiger sig med sundhedsvæsenets organisering, aktiviteter og resultater og med samspillet mellem befolkningens behov og sundhedsvæsenets funktioner og ydelser; alt sammen med henblik på forbedret kvalitet, service og ressourceseudnyttelse. Argumenterne for at inddrage brugere i sundhedstjenesteforskning er både demokratiske, etiske og praktiske. SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

16 I et demokratisk samfund er det et grundprincip at mennesker har indflydelse på beslutninger, der berører dem. Et princip, der underbygges etisk og i lovgivningen om menneskerettigheder og som udtrykkes i et slogan»intet om os, uden os«tidligere anvendt af marginaliserede grupper, eksempelvis psykiatriske patienter, og nu af den engelske organisation for brugerinddragelse, INVOLVE. 3 Mennesker, der berøres af forskning har således et demokratisk og etisk begrundet krav om at blive 16 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

17 hørt i forhold til såvel hvilke forskningsfelter, der prioriteres, som i forhold til hvordan forskning udføres. Derudover har brugerne individuelle og kollektive erfaringer og perspektiver og dermed en viden, der er anderledes og som med fordel kan supplere den videnskabelige viden, der traditionelt er styrende for sundhedstjenesteforskning. Men spørgsmål som; hvem er brugerne, hvilken forskning skal de inddrages i og hvordan inddrages de i forskning, trænger sig på. I hvilken forskning og hvordan skal brugerne inddrages I det følgende gives der nogle foreløbige bud på disse spørgemål, foreløbige fordi brugerinddragelse i forskning er under udvikling og der endnu ikke er, og måske aldrig vil blive, endegyldige svar. Brugerne er patienter og pårørende men også ansatte i sundhedsvæsenet. De er alle aktører der, på væsensforskellig vis erfarer, fortolker og handler i forhold til sygdom og sundhedsvæsen. Forhold, der har indflydelse på om og hvordan sundhedsydelser prioriteres, tilrettelægges, anvendes og hvilken effekt, de har. Brugerne er således også alle aktører i forhold til sundhedstjenesteforskning, ved eksempelvis at deltage i konkrete forskningsprojekter, anvende eller modtage behandling, der bygger på forskning, eller ved at de som samfundsborgere er med til at finansiere forskning. For at se perspektiverne i hvilken forskning, brugerne kan inddrages i, hvordan det kan gøres og med hvilket formål, kan det være hensigtsmæssigt at inddele brugerinddragelse i forskning i følgende fire kategorier: Forskning i brugerperspektiver Brugerinddragelse i forskningsprocessen Forskning i inddragelse af brugere i sundhedsvæsnet Forskning i brugerinddragelse i forskning Forskning i brugerperspektiver Forskning i brugerperspektiver foregår gennem udforskning af forventninger, erfaringer og ønsker i forhold til sygdom, behandling og rehabilitering; i forbindelse med udvikling, implementering og evaluering af ny teknologi og sundhedsvæsenets ydelser. Derudover foregår det ved at inddrage selvrapporterede effekter ved vurdering af behandlinger og ydelser, herunder selvvurderet helbredsrelateret livskvalitet (Quality of life), ved at inddrage brugernes præferencer (eksempelvis gennem en undersøgelse af deres betalingsvillighed i form af Discrete Choice Modellering) og, som noget forholdsvis nyt, ved at inddrage patientrapporteret behandlingsbelastning (Patient-reported measures of burden of treatment), der omhandler den arbejdsbyrde der pålægges patienter og pårørende i forbindelse med behandling og egenomsorg. Her er brugerne altså inddraget som informanter. Brugerinddragelse i forskningsprocessen Brugerinddragelse i forskningsprocessen kan ideelt ske gennem inddragelse af brugere i processen fra prioritering af forskningstiltag og tildeling af forskningsmidler over SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

18 selve forskningsprocessen og til formidling og nyttiggørelse af denne. Brugernes involvering i selve forskningsprocessen kan ske på et kontinuum fra at brugere indgår i følgegrupper til at de deltager i selve forskningen eller dele af denne som i: udvikling af fokus for forskning udvikling af de konkrete forskningsspørgsmål innovation/udvikling/testning af sundhedsteknologiske løsninger videns generering/dataindsamling vurdering og tolkning af genereret viden formidling af forskningsbaseret viden Om forfatterne Anne Lee Cand. scient. san., sygeplejerske. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet. Birgitte Nørgaard Ph.d., cand.cur., sygeplejerske. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet. Rollen for brugernes deltagelse i selve forskningsprocessen er således mindre klar og kan i princippet spænde fra at være repræsentant (for sig selv/for en gruppe) til at være et fuldgyldigt og ligeværdigt medlem af forskergruppen. Forskning i brugerinddragelse Forskning i brugerinddragelse omfatter forskning i hvordan og med hvilket udbytte patienter inddrages i egen behandling og beslutninger vedrørende denne, samt i udvikling og kvalitetssikring af sundhedsvæsnet som sådan. Det kan ske via samtaler, patientuddannelse og overholdelse af behandlingsforskrifter og hjemmemonitorering og via deltagelse i brugerpaneler, tilfredshedsundersøgelser m.m. Forskning i brugerinddragelse i forskning Forskning i brugerinddragelse i forskning anlægger et metaperspektiv der omfatter afprøvning og generering af viden i forhold til de tre tidligere kategorier og giver således svar på; hvem og i hvad, hvordan og hvornår brugerinddragelse i sundhedstjenesteforskning 18 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

19 bedst fungerer og med hvilket udbytte. Mens der endnu er sparsom erfaring med især brugerinddragelse i forskningsprocessen i Danmark, tyder erfaringer fra bl.a. England og Holland på, at der er gevinster i form af øget bredde af forskningsområder og relevans af det, der forskes i. Men det ser også ud til, at det ikke er uden udfordringer for såvel brugere som forskere, når brugerne skal indgå som ligeværdige parter i et forskningsteam, herunder såvel praktiske forhold som afklaring og fordeling af roller og forudsætninger for at udfylde disse. Brugerinddragelse ikke et mål i sig selv Hvorom alting er: brugerinddragelse er ikke et mål i sig selv; det er nødvendigt at stille kritiske spørgsmål som: Med hvilket formål inddrages brugerne? Hvem er brugerne og hvilken rolle gives de er de informanter eller repræsentanter (for hvem) er de medforskere, innovationspartnere eller noget helt andet? Er den rolle brugerne gives relevant, for forskningen, for praksis, for policy udvikling, for brugerne? Kan de brugere, der inddrages udfylde rollen, hvilke forudsætninger har de, hvordan kan de nødvendige forudsætninger tilvejebringes? Kan og vil forskerne brugerinddragelse og hvordan sikres det at samarbejdet er muligt, anvendeligt, meningsfyldt og relevant, for brugerne og for forskningen? Hvad er konsekvenserne for det konkrete forskningsprojekt og for forskningen generelt? Disse forhold og hvordan de løses har implikationer for forskningen i forhold til design, teori og metode og i forhold til gennemførbarhed og anvendeligheden af den forskning der laves. I Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning (CAST) på Syddansk Universitet har vi i en årrække og på forskellig vis beskæftiget os med inddragelse af brugerperspektiver i forskning i form af konkrete projekter i sundhedsvæsenet. Det drejer sig om projekter med fokus på innovation, kliniske projekter, kvalitetsudviklingsprojekter og evalueringer, hvor vi har inddraget brugere (sundhedspersonale, patienter og pårørende) i selve udviklingen af projekterne og som informanter eller repræsentanter i projekterne. Det vil vi fortsat gøre men derudover vil vi medvirke til at sætte brugerinddragelse på forskningsdagsorden, for derigennem at medvirke til at skabe, indsamle og udveksle viden om hvordan brugerinddragelse i sundhedstjenesteforskning bedst gøres, også i Danmark. Noter 1 index.php?id= Det strategiske Forskningsråd. Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser FIV Alm.del. Bilag SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

nogle fremtider at forholde sig til

nogle fremtider at forholde sig til nogle fremtider at forholde sig til Af Henrik Bendix og Hans Peder Graversen Den traditionelle forståelse af sundhedsvæsenet er i opbrud. Det skyldes flere ting. De væsentligste er Kommunalreformens nye

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

med fokus på sundhedsteknologi, innovation og lederskab

med fokus på sundhedsteknologi, innovation og lederskab DEBAT: Hvor langt er vi med at implementere sundhedsteknologi, innovation og lederskab i Danmark? DEN LEDENDE SYGEPLEJERSKE 2014 med fokus på sundhedsteknologi, innovation og lederskab KONFERENCE DEN 26.

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Program Delegation og kommunal praksis på området

Program Delegation og kommunal praksis på området Program Delegation og kommunal praksis på området Den 10. november 2014 på Hotel Comwell, Kolding Program 09.30 09.50 Morgenkaffe/te og rundstykker (og besøg i udstillerområdet). 09.50 10.00 Velkomst.

Læs mere

Udviklingsperspek-ver

Udviklingsperspek-ver Udviklingsperspek-ver Det nære sundhedsvæsen - Eksempel fra Holstebro 90 % Det nære sundhedsvæsen KL s konference 10. nov. 2014 Om delega-on og kommunal praksis på området 10 % Sygehusvæsen Anders Kjærulff

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal pasient på nett 3. juni 2010 - Oslo Patientadgang til journaler Finn Klamer Finn Klamer Lægefaglig udviklingsrådgiver Speciallæge i almen medicin 3.

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Region Midtjylland. Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den samlede befolkning i Danmark

Region Midtjylland. Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den samlede befolkning i Danmark Indkøb & Medicoteknik i Region Midtjylland V/Afdelingschef Frank Neidhardt www.regionmidtjylland.dk Region Midtjylland Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar VALGPROGRAM 2013 Din sundhed.....også Venstres ansvar Valget er dit Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Ledelse af brugerinddragelse

Ledelse af brugerinddragelse Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler 2 Disposition Introduktion: status for brugerinddragelse anno 2013 Hvorfor brugerinddragelse er en

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske! Sygeplejekonference Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker 3. 4. juni 2015 på Hotel Koldingfjord Tema: Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., phd.stipendiat indenfor Pervasive Healthcare, Leder af det højteknologiske

Læs mere